Virker det? og i givet fald hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker det? og i givet fald hvorfor?"

Transkript

1 Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour

2 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt Københavns Universitet 2. udgave 2010

3 Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009 Forsidefotos: Lone Simonsen. Børn fra Viborg idrætsråds projekt natur lig sport. Omslag og layout: Vicki Dam Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse Forord...7 Resumé Indledning Definitioner Mål Mål for staten Mål med projekterne Mål for evalueringen Mål for ph.d.-studiet Evalueringsdesign Programteori Evalueringens fokuspunkter Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori Evalueringens genstandsfelt Puljen Projekterne i studiet Projektejerne De vanskeligt stillede børnefamilier Metode Dataindsamling generelt Analyse af projektdokumenter Seminarer Første seminar Andet seminar Tredje seminar Logbøger Semistrukturerede interviews Observation og deltagerobservation Kostaftener Metode pilotstudiet Datadesign pilotstudiet Oversigt over projekter i pilotstudiet Dataindsamling pilotstudiet Metode hovedstudiet

5 Indhold Datadesign hovedstudiet Oversigt over projekter i hovedstudiet Dataindsamling hovedstudiet Observation Deltagerobservation Projektbesøg Kostaftener Tolv projekter udenfor pilot- og hovedstudiet Efteruddannelsesprojekter 2 i alt Projektstyring Analyse og resultater Puljens mål, retningslinjer og dagsordner Præsentation af nøgleparametre for evalueringen Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre i pilotstudiet Skematisk præsentation af data fra nøgleparametre fra hovedstudiet Rekruttering af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter Samarbejde Modeller for samarbejde Betydningen af cross over Netværker Betydningen af organisationsstøtte Etiske dilemmaer Opsummering Fastholdelse af overvægtige børn i et organisatorisk perspektiv Fokuspunkter for fastholdelse Aktiviteter: projektviften Kostaftener Pædagogik cross over Særlig pædagogik Andre pædagogiske udfordringer Sundhed Andre faktorer Ejerskab Projekternes varighed Økonomi Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Tryghed Aktiviteter Kammeratskab Forskelle mellem aldersgrupperne år år og år

6 Indhold år Fastholdelse af overvægtige børn fra et børneperspektiv Fokuspunkter Kammeratskab Tryghed Anderledes aktiviteter Køn Rekruttering og fastholdelse af overvægtige børn fra et forældreperspektiv Fokuspunkter Særlige aktiviteter Forbedret trivsel Forbedret sundhed At ens barn går til noget Konklusion Indledning Rekruttering og fastholdelse Aktiviteter Overvægtige og svært overvægtige børn Fortsat arbejde med særlige målgrupper Fremtidigt samarbejde Faglig cross over Organisatorisk cross over Børnenes dagsorden Forældrenes dagsorden Foreningernes dagsorden Kommunernes dagsorden Konklusion på evaluering af mål for foreninger Særligt om netværker Perspektiver og anbefalinger Dagsordener Forebyggelse Rekruttering Særligt om projekter med tilknytning til daginstitutioner Forandring Midler Aktiviteter Viften Leg Ejerskab Projektkoordinator Pas på foreningerne

7 Indhold 7. Evalueringsmodel Forslag til evalueringsmodel Elektronisk dataindsamling Elektronisk logbog Evalueringsfasernes nedslagspunkter Netværker Seminarer Dataadgang sikring af projektstyring Bilag Bilag 1 Kort beskrivelse af projekter og forløb i pilotstudiet...95 Bilag 2 Kort beskrivelse af projekter og forløb i hovedstudiet Bilag 3 Interviewpersoner Bilag 4 Træningstider og aftaler i hovedstudiet Bilag 5 Ministeriets opslag for foreningers ansøgning til puljen Bilag 6 Litteratur

8 Forord I maj 2006 så jeg et Ph.d.-opslag om evaluering af idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, som jeg søgte. Det virkede så oplagt at give overvægtige børn en mulighed for på lidt anderledes vilkår at blive aktive i en idrætsforening, hvor rigtig mange børn i Danmark tilbringer en stor del af deres fritid. I en tid med stigende fokus på vægttab har det været en glæde igennem alle 3 år at evaluere projekter for overvægtige børn, hvor ikke vægt men venskaber og deltagelse i det frivillige idrætsforeningsliv har stået i forgrunden. Her bliver kroppen en ressource, ikke en fjende. Jeg vil gerne benytte forordet til at takke alle jer, der har taget så pænt imod mig under mine besøg på jeres projekter. Instruktører, projektansvarlige, børn og forældre, alle har I hjulpet mig med at blive klogere på de forhold, jeg kom for at undersøge. Jeg har følt mig som privilegeret gæst i små og fjerne danske lokalsamfund, som jeg ikke kendte til i forvejen, og det har været en fornøjelse. I har tålmodigt besvaret mine spørgsmål, I har ladet mig deltage i træningen, når det var muligt, og jeg har med glæde taget del i kostaftenerne og den undervisning i sund og superlækker madlavning, projekterne har tilbudt. Jeg synes, jeg har haft et rigtig godt samarbejde med jer alle og håber, at I har mod på at fortsætte jeres uegennyttige arbejde. I gør en forskel for børnene med jeres indsats, og i Danmark skal vi være stolte over at have et idrætsforeningsliv, hvor mange frivillige kan og vil involvere sig i forhold til mennesker, der ikke har lige så mange ressourcer, som de frivillige selv har. En særlig ros til Kulturministeriet og Socialministeriet for at udforme en indsats der har som mål at inddrage overvægtige børn i det frivillige foreningsliv, specielt fordi de her får idrætskompetencer og venskaber og ikke bare skal tabe sig. Ministerierne skal også roses for at afsætte penge til at fastholde den viden, der blev genereret gennem puljen. Den viden er nu sikret for fremtiden, og det er mit håb, at rigtig mange vil læse rapporten og anvende dens viden. Stor tak til Laila Ottesen, min vejleder, der altid står til rådighed og har tid, når jeg har behov for en snak, stor tak til min mand Daniel la Cour for utrætteligt at lytte, at læse udkast og sparre, og sidst men ikke mindst tak til grafikerelev Vicki Dam der har en stor andel i at have gjort de mange sider til en indbydende og læsevenlig evalueringsrapport, og det er hver gang foregået med et smil og en smiley. Annette Michelsen la Cour Oktober

9 8

10 Resumé 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august Under puljen er der 4 indsatsområder: 1) idræt og indskoling for de 5-9-årige 2) idræt, natur og uderum for de årige 3) XL-idræt for de årige 4) efteruddannelse af instruktører 21 af disse projekter er blevet fulgt og er grundlaget for nærværende evaluering. 8 projekter er kun perifert berørt i evalueringen, mens 4 ikke er gennemført. Det fj erde indsatsområde er efteruddannelse af instruktører, her er 2 projekter blevet støttet, men de har ikke været inddraget i min undersøgelse. Indholdet i tilbuddet til børnene har skullet følge bestemte, differentierede retningslinjer. For de 5-9årige skulle der være fokus på metoder til inddragelse af forældrene til de yngste og yngre børn, på kost og psykosociale aspekter, og på at udvikle nye idrætsaktiviteter. For de 10-13årige skulle der fokuseres på udendørs aktiviteter, på cykling til og fra skole og på udvikling af nye aktiviteter. For de 14-17årige var indsatsen rettet mod aktiviteter, der bl.a. udnyttede vægten som en fordel. I opslaget til ansøgerne opfordredes foreningerne til at samarbejde med sundhedsfaglige og pædagogiske miljøer. I retningslinjerne fra Kulturministeriet blev det dog fremhævet, at projekterne havde fællesskab som mål og ikke vægttab, et mål, der er blevet udfordret af enkelte foreninger, men som hævder status på det store flertal af projekterne. Ved at bruge virkningsevaluering, har jeg både kunnet fokusere på eff ekten ( virker det? ), og processen, fordi der heri ligger dokumentation om hvornår styrker og svagheder i samarbejdet mellem kommunale sundhedsprofessionelle, idrætsforeninger og vanskeligt stillede børnefamilier optræder. Ved at afholde seminarer, besøge en stor del af projekterne og løbende være i tæt kontakt med projektejerne har jeg kunnet følge processen og dermed indsamle viden dels om indsatsens samarbejde mellem kommuner og foreninger og om arbejdet med puljens målgruppe, de vanskeligt stillede børnefamilier. Ved at følge udvalgte foreninger og projekter fokuserer jeg på, om puljen virker : kan overvægtige og svært overvægtige børn rekrutteres og fastholdes i de særlige idrætstilbud puljen tilbyder? Øges deres selvværd og sundhed? 1 Og hvilke forudsætninger skal være til stede? Under dette overordnede evalueringsperspektiv ligger flere delperspektiver i et felt, hvor socialt arbejde flyttes ind i civilsamfundets institutioner, og hvor forudsætningerne for at lykkes er anderledes end ved idrætsverdenens rekruttering og fastholdelse af almindelige børn. Det kræver et samarbejde med kommunale sundhedsmedarbejdere, med pædagogisk personale i skoler, SFO er og klubber og evt. andre. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s

11 Resumé Evalueringen viser, at det generelt er lykkedes for foreningerne at nå puljens mål om at rekruttere og fastholde de overvægtige børn. Svaret på hvad der virker (bedst), er derimod ikke entydigt, og jeg præsenterer nedenfor evalueringens hovedkonklusioner. Samarbejde Foreningerne har i udstrakt grad samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere, og det har generelt været en forudsætning for at rekruttere børnene. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringsmålet er for langt de fleste projekter blevet nået. Rekruttering er oftest foregået ved hjælp af sundhedsplejersken, men også et godt lokalkendskab, organisatorisk samarbejde med DGI, skoler eller SFO er har medvirket til succesfuld rekruttering. Delmålet om at initiere et samarbejde mellem foreningerne og sundhedsfaglige og/eller pædagogiske miljøer er også nået. Foreningerne vil gerne samarbejde med sundhedsplejerskerne, og det er lykkedes i langt de fleste tilfælde, selvom arbejdet med at implementere Strukturreformen i enkelte kommuner har besværliggjort samarbejdet. De rekrutterede børn er også i langt de fleste tilfælde blevet fastholdt, hvilket primært kan tilskrives projekternes særlige aktiviteter og det faktum, at foreningerne har lavet særlige hold for overvægtige børn. Aktiviteter Foreningerne har gennem et bredt udvalg af aktiviteter formået at bevæge sig langt ud over foreningslivets traditionelle tilbud og måde at organisere idræt på. Projekternes aktiviteter fortjener betegnelsen det brede idrætsbegreb, der dækker alt fra skydning, fantasilege i skov, kanosejlads og rafting over klatring på væg, ridning, sjipning, besøg i fitnesscentre til målrettet motorik- og styrketræning, sjov motion, boldlege, dans, svømning, vandaktiviteter og klatring i træer. Kort sagt bevægelse. Projektejere Et af de væsentlige fund er, at projektejerne i 60% af studiets projekter har en børneprofessionel eller pædagogisk baggrund. De er enten lærere eller pædagoger eller har en specialuddannelse for vanskeligt stillede børn. Ligeså vigtigt er det, at de ofte kender børnene fra deres professionelle sammenhæng. Fælles for projektejerne er nemlig, at det er mennesker med store lokale netværker, hvis professionelle forankring i lokalområdet har betydet, at mange familier og børn uden foreningstilknytning er blevet rekrutteret. 10

12 Resumé Ildsjæle Ildsjælen går igen i næsten alle projekter. Projektejernes engagement er drevet af en følelse af ansvarlighed overfor børnene og ønske om at gøre en forskel for dem indenfor rammerne af idrætsforeningen. Lokalsamfundet Et andet vigtigt fund, er betydningen af netværk. I landsbyforeningerne har ansigt-til-ansigtkendskabet til hinanden i de små lokalsamfund (landsby) i vid udstrækning bidraget til, at puljens mål her er nået. Ikke alle projekter er forankrede i landsbyforeninger, men også byforeninger og forstadsforeninger rekrutterer på et vist netværkskendskab. Her sker det dog sideløbende med, at annoncering i lokalaviser og med sundhedsplejerskernes visitation af de overvægtige børn til foreningsaktiviteterne. Forældre Forældrene er generelt rigtig glade for tilbuddet om målrettede aktiviteter i foreningsregi for deres overvægtige børn, da der på landsplan kun er ganske få idrætstilbud for disse børn. Foreningernes almindelige idrætstilbud kan generelt ikke rumme børn, der ikke har almindelige fysiske kompetencer, og de interviewede børn i undersøgelsen har ofte uden succes prøvet den lokale forenings tilbud. Forældrene har en yderligere dagsorden udover børnenes trivsel. Deres dagsorden er i ligeså høj grad ønsket om øget sundhed som ønsket om tilknytning til en idrætsforening. Det forklarer den store interesse, kostundervisningen har haft blandt forældrene og bekræfter, at når aktiviteter for overvægtige børn og undervisning i sund mad kobles sammen i en indsats, påvirker det rekruttering af børnene i positiv retning. Kost Tilbuddet om inddragelse af kostperspektiver har været meget velkomment og har haft høj prioritet. Forældrene siger, at de udmærket ved, hvad børnene ikke må spise, men at de ikke ved, hvad de skal sætte i stedet for: Hvordan den sunde madpakke ser ud, hvordan det sunde måltid laves, og hvilke typer mad man kan sætte i stedet for den 3.portion aftensmad. Det problem hjælper diætisterne dem med at løse. Evalueringen viser således, at forældrene er glade for tilbuddet, og at diætisterne har en meget professionel og pædagogisk måde at formidle begrebet sund mad til familierne på. Kammerater Ligestillede kammerater er meget vigtige for børnene og de knytter sig til hinanden og får nye netværker gennem projekterne. 11

13 Resumé Tryghed Idræt blandt ligestillede skaber tryghed, og det er meget vigtigt for børnene, der har en række dårlige erfaringer med idræt. Holdene for overvægtige børn med særligt tilrettelagte aktiviteter er helt afgørende rekrutterings- og fastholdelsesforudsætninger. De yngste børn (5-9 år) For børnene er det afgørende, at de er sammen med andre overvægtige. De har så dårlige erfaringer med at bevæge sig sammen med normalvægtige, at det at kunne dyrke idræt med ligesindede er helt afgørende i forhold til at nå de fastsatte mål om rekruttering og fastholdelse. Mens forældrene til overvægtige børn typisk ønsker information om forbedret sundhed, ønsker børnene kammerater og sjove/anderledes/seje fysiske aktiviteter. For de to yngste målgrupper er brugen af forskelligartede aktiviteter med leg som det gennemgående tema ( viften ) en succes. Børnene får forbedret både deres fysiske og sociale kompetencer gennem de lege, foreningerne bruger, og mange børn er fortsat i andre foreninger efter endt projektperiode. Der er også en del børn, der er forblevet i den forening, hvor projektet har været. Begge resultater bidrager til opfyldelsen af puljens mål. Mellemgruppen, natur og uderum (10-13 år) Denne gruppe har haft stor glæde af temaet idræt, natur og uderum. Data viser, at der i denne aldersgruppe er mange dårlige erfaringer forbundet med gymnastiksale og haller og de traditionelle boldspil og gymnastikaktiviteter, som mange har prøvet, og at de utraditionelle rammer for fysisk udfoldelse virker inspirerende. Både drenge og piger er tydeligt bevidste om deres overvægt som problem og kender de fordomme, de mødes med i forbindelse med idræt. Pigerne skal motiveres mere end drengene, der lettere glemmer deres overvægt i optagetheden af de nye udfordringer (klatring, kajakroning, orienteringsløb, landevejscykling og skydning for bare at nævne nogle af de aktiviteter de har prøvet). Men der er fokus på pigerne netop på disse særligt tilrettelagte projekter, hvor projektejerne med deres børneprofessionelle faglighed ved, hvilke virkemidler de skal tage i brug. De unge (14-17 år) Ganske få projekter har været rettet mod den ældste gruppe, og kun to projekter har nået målet og gennemført aktiviteter for denne målgruppe. Det ene projekt har samarbejdet med et julemærkehjem, DGI og sundhedsplejen og haft professionelle pædagoger blandt projektejerne. Det har dog været meget udfordrende at håndtere denne aldersgruppe, og data viser, at særlige pædagogiske tiltag har været nødvendige. Bl.a. har en del af indsatsen været rettet mod de unges hårde adfærd overfor hinanden. Det andet projekt har trods organisatoriske problemer gennemført med et højt antal børn, så trods den lille repræsentation er det to projekter, der har nået målet for puljen. 12

14 Resumé Køn Forskelle mellem drenge og piger træder frem i materialet, når børnene når 10-års-alderen. Her er pigerne tydeligt bevidste om de sociale normer omkring deres overvægt samt deres manglende fysiske kompetencer, og de trækker sig helst fra idræt. De skal motiveres mere end drengene for at deltage i idræt. Svær overvægt Her er der ingen positive data. Det har ikke været muligt for foreningerne at rekruttere de svært overvægtige børn til projekterne. Konklusion Målene er i høj grad nået når samlet set 29 ud af 33 projekter har gennemført både rekruttering og fastholdelse af en så stor andel af børn, som talmaterialet viser. Samarbejdet mellem foreningerne og professionelle indenfor sundhed og det pædagogiske område er også i vid udstrækning lykkedes. Der er også tilfælde, hvor rekruttering og fastholdelse er lykkedes uden at et sådant samarbejde har været gennemført. Samtidig har puljen været med til at afprøve, i hvilken udstrækning civilsamfundsinstitutioner kan løfte velfærdsstatslige opgaver. Det er min konklusion, at det kan lade sig gøre, og at der er fremtidige perspektiver i dette samarbejde, der blandt andet medfører, at børn bliver til medlemmer af idrætsforeninger i stedet for at blive klientliggjort i en social indsats eller patientliggjort i en sundhedsindsats. 13

15 1 Indledning I maj 2006 udbød Kulturministeriet og Socialministeriet en pulje på 40 millioner til idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen skulle fordeles mellem 5 grupper nemlig overvægtige børn, anbragte børn, handicappede børn, mindrebemidlede børn og etniske børn. I forbindelse med puljen blev der udbudt et ph.d.-stipendium, der var knyttet til evalueringen af puljen. Den ph.d.-studerende skulle evaluere 2 eller 3 af puljens grupper efter eget valg, dog var evalueringen af projekterne for de overvægtige børn primær. 35 idrætsprojekter for overvægtige børn blev udvalgt blandt ansøgningerne. Heraf er 33 projekter idrætstilbud, mens 2 projekter er rettet mod efteruddannelse af instruktører til hold med børn med særlige behov. Disse 2 projekter er ikke omfattet af evalueringen. Ud af de 33 foreninger, der er støttet af penge fra puljen, har jeg besøgt 22 foreninger, der repræsenterer 21 projekter. Antallet af foreninger modsvarer ikke antallet af støttede ansøgninger, fordi der i flere tilfælde er tale om, at foreninger i samme lokalområde har samarbejdet om en ansøgning. På Bornholm er der fx tale om 1 projektansøgning der omfatter 4 foreninger, og projektet blev gennemført som 4 forskellige foreningstilbud. 14 idrætsprojekter for etniske børn i 13 foreninger, der er udvalgt af Danmarks Idræts- Forbund, fik ligeledes midler fra puljen. Evalueringen af disse projekter (der udgør den anden gruppe af vanskeligt stillede børn, som ph.d.-studiet omfatter) vil blive præsenteret i en selvstændig rapport. Jeg har fulgt 21 projekter tæt, men hvis jeg har relevant viden om nogle af de projekter jeg ikke har fulgt så optræder de i evalueringen. 1.1 Definitioner Jeg bruger en række udtryk, der for at forebygge misforståelser defineres her: Projektejer: er den person, der er ansvarlig for projektet, som regel den der møder og træner børnene, og derfor den person jeg har interviewet under mine besøg. Det er i de fleste tilfælde også den person, der har søgt penge, men i enkelte projekter har Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger på en række foreningers vegne søgt puljen, og i de tilfælde styres projektets liv af den lokale forenings ansvarlige projektejer. I andre tilfælde har en lokal foreningsformand formuleret projektet, søgt pengene og styrer det rent administrativt, men uden at møde børnene. Denne konstruktion optræder kun i 2 tilfælde. Der kan godt være flere projektejere i en forening, mange gange har jeg mødtes med og interviewet flere ansvarlige på én gang. Ofte skyldes det, at de i fællesskab laver aktiviteterne for børnene. Instruktør: er den ansvarlige for den praktiske gennemførelse af projektet, oftest også projektejeren, men ikke altid. 14

16 1 Indledning Ildsjæl: et eller flere mennesker, der kender de overvægtige børns problemer og adfærd, føler en ansvarlighed overfor disse børns trivsel og ønsker at handle til fordel for børnene på denne viden. De oplever at kunne gøre noget ved forholdene indenfor rammerne af den frivillige idræt. Børnene har en positiv betydning for dem. 2 Cross over er en term, jeg bruger for at kunne beskrive en eller flere af de følgende situationer. Den optræder i to former faglig cross over og organisations-cross over: Faglig cross over: a. at projektejer og/eller instruktør har en børneprofessionel og pædagogisk baggrund, der har haft afgørende indflydelse på projektets gennemførelse. b. at projektejer i sit professionelle liv er ansat i en pædagogisk stilling (lærer, pædagog, udsatte børn), i det lokalsamfund, hvor projektet er forankret, og at vedkommende bringer sin faglige indsigt og sit lokalkendskab ind i projektet og bidrager til projektets gennemførelse. Organisations cross over: a. betyder at projektejeren har tætte forbindelser (en fortid som ansat fx) til et organisatorisk bagland oftest DGI eller DIF men kan også være et medlem af socialudvalget i en kommune (flere eksempler), dobbeltansat i DGI/forening, Lokale- og Anlægsfonden eller andet. Det betyder, at projektejeren har organisatorisk indsigt og opbakning til at søge penge og gennemføre projektet, og at projektejeren har erfaring med at arbejde i en organisation, hvilket slår igennem som parameter for succesfuld gennemførelse af projekter. Samarbejde: Jeg bruger Mette Hjæres definition af et samarbejde: et samarbejde er et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle (nye) sociale aktiviteter, men udelukkende en uformel relation, der har ført til kommunal opbakning i rekrutterings- eller fastholdelsesprocessen. 3 Organisationsoverskud: dette begreb dækker, at der hos projektejeren (-ejerne) og dermed i foreningen er et menneskeligt overskud og bestemte kompetencer, der tilsammen kan forklare, hvorfor der er forskelle i evnen til at samarbejde med kommunale partnere. Begrebet er en af forklaringerne på, at foreningerne magter at løfte en velfærdsstatslig opgave. Overskuddet kan også opstå som et resultat af den opbakning, foreningen har i sit organisatoriske bagland, DGI fx, eller være et resultat af en velfungerende bestyrelse og et godt internt samarbejde i foreningen. Vifte: betyder, at projektet er designet som et samarbejde med en række idrætsforeninger, og at børnene præsenteres for en række forskellige såvel idrætsaktiviteter som idrætsgrene. 2 SFI-publikation nr. 163, 1987 s Hjære 2005, s

17 1 Indledning et idiom for at deltage i idrætsaktiviteter i en forening, sammen med an- At gå til noget: dre. Kostaften: undervisning af diætist i sund madlavning. Sundhed: det i rapporten anvendte sundhedsbegreb er snævert og dækker et fravær af sygdom betinget af overvægt. Det brede sundhedsbegreb beskriver jeg ved hjælp af ordet trivsel. Overvægt/svær overvægt: denne skelnen der optræder i ministeriets opslag har ikke kunnet ses i rekrutteringen af børn og unge på projekterne. Der optræder stort set ingen svært overvægtige på projekterne og jeg har derfor ikke fundet det relevant at skelne mellem disse to grupper. Klientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor mennesker bliver afhængige af indsatsen i stedet for uafhængige og bliver til klienter. Patientliggjort: den proces der karakteriserer indsatser, hvor raske mennesker sygeliggjort gennem indsatsen og ender med at se sig selv som patienter. 1.2 Mål Puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede Børn er en indsats med flere forskellige mål og målgrupper. Jeg opstiller nedenfor mål, målgrupper og den evalueringsmodel, jeg har valgt at bruge og den deraf følgende programteori Mål for staten Målet med puljemidlerne er at udvikle redskaber til at løse både et stigende sundhedsproblem, men især et stigende socialt problem blandt børn og unge i den danske befolkning. Ulighed i sundhed forbindes med social ulighed, og puljen forsøger gennem idrætsforeningerne at nå begge mål. De redskaber, der testes som et resultat af puljens rammer, er inddragelse af forældre og samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle. Forældrene søges inddraget i børnenes idrætsaktiviteter, og samarbejdet med kommunalt ansatte børneprofessionelle og sundhedsprofessionelle søges udbygget. Jeg betragter puljen som en øvelse, der skal vise, om det frivillige idrætsforeningsliv kan rekruttere og fastholde vanskeligt stillede grupper, der står udenfor foreningslivet. Grupperne er primært børn, men i kravet til foreningerne indgår, at foreningerne skal samarbejde med forældre omkring fastholdelse af børn, og at foreningerne skal tilbyde kostundervisning til familien som helhed. 16

18 1 Indledning Et delmål er således, at udvikle samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle eller andre relevante professionelle i kommunerne og foreningerne. Dette delmål har jeg valgt at betragte som det primære mål, der skal bane vejen for et tættere samarbejde mellem institutioner og lokale netværker i civilsamfundet Mål med projekterne Målet med projekterne er, at rekruttere og fastholde vanskeligt stillede børn som permanente medlemmer af idrætsforeninger. For at opnå dette mål skal foreningerne tilbyde aktiviteter med et anderledes indhold, tilpasset de overvægtige børns fysiske aktivitetsniveau. De udbudte aktiviteter har skullet henvende sig til afgrænsede aldersgrupper: 5-9 år, år og år. Mange af foreningerne har dog lavet tilbud, der henvender sig til aldersgrupper på tværs af de grupper, ministeriet har angivet. I Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2007 står, at 84% af de 7-15 årige dyrker regelmæssig sport og motion, og 77% af alle børn i Danmark i alderen 7-15 år går til noget i en idrætsforening. 90% af samtlige idrætsaktiviteter i aldersgruppen er inden for det seneste år blevet dyrket indenfor rammerne af en idrætsforening. Men deltagelse i idræt i en forening er ligesom fysisk aktivitet generelt faldende med stigende alder, hos de årige falder dette tal til 77%. Der er en tendens til polarisering mellem at være meget aktiv og meget inaktiv jo ældre børnene bliver, en tendens der er blevet mere udbredt de seneste 10 år. 4 Puljens målgruppe er vanskeligt stillede børn, og betegnelsen afspejler, at der er en forestilling om, at disse børns adgang til deltagelse i et foreningsliv muligheder for at gå til noget af en række årsager er vanskeliggjort. Målgruppen er således den del af de 23%, der på grund af fysiske og/eller sociale barrierer, hverken deltager i en idrætsfritidsaktivitet og eller er fysisk aktive i andre sammenhænge. Ifølge retningslinjerne for foreningernes ansøgninger skal foreningerne: 1. Udvikle nye idrætstilbud 2. Overveje hvorvidt familien med fordel kan inddrages i motionsaktiviteter specielt for yngre målgrupper 3. Inddrage kostfaglige og psykosociale problemstillinger 4. Beskrive rekruttering af børn med overvægt 5. Sikre at motion bliver en naturlig del af hverdagen 6. Sikre at børn med overvægt bliver fastholdt i foreningslivet 7. Sandsynliggøre implementering af tilbud. 4 Pilgaard, 2007, s.7 17

19 1 Indledning Mål for evalueringen Min opgave som evaluator er ifølge retningslinjerne fra ministeriet dels at følge og evaluere udvalgte projekter, der er blevet igangsat under puljen, dels at bidrage til udvikling af modeller til evaluering af fremtidige indsatser. Jeg skal undersøge, om foreningerne er i stand til at fastholde og rekruttere vanskeligt stillede børn gennem aktiviteter med et særligt indhold. Med udgangspunkt i ovenstående mål for evaluering og i de mål, der er opstillet for foreningerne har jeg opstillet et evalueringsspørgsmål og en programteori, der er forudsætning for besvarelse af evalueringsspørgsmålet Mål for ph.d.-studiet Målet for ph.d.-studiet er en belysning af, om foreningslivet kan fungere som partner i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave. Genstandsfeltet er de organisatoriske forudsætninger for at inkorporere velfærdspolitiske opgaver i den danske idrætsforeningsmodel. Denne er unik, idet foreningerne har en stor grad af selvstyre 5. Empirisk har jeg fokuseret på samarbejdet mellem idrætsforeningerne og eventuelle partnere. Foreningernes lokale forankring og organisering samt den enkelte kommune har stor betydning for dette samarbejde, og målet med dette fokus har været at undersøge, om foreningerne kan magte at tilbyde vanskeligt stillede børn aktiviteter med de udfordringer, det indebærer for det frivilligt baserede foreningsarbejde. Dette perspektiv skal belyse ikke bare om foreningerne helt konkret antal fastholdte børn har magtet at indfri målene med projektet, men især belyse præmisserne for at kunne løfte opgaven og vil kunne læses i 4 artikler, der publiceres fortløbende efter aflevering af rapporten. 5 Haberman og Ibsen 1997, s.80 18

20 2. Evalueringsdesign Målet for evalueringen er at undersøge, om indsatsen virker efter hensigten. Jeg har valgt at bruge virkningsevaluering som model for min evaluering af puljen for de overvægtige. Grundlaget for at bruge den evalueringsmodel er tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker. 6 Med virkningsevaluering som model undersøger jeg, om programteorien kan bekræftes, afkræftes eller udvikles. I virkningsevaluering indgår både at virke dvs. processen og virkning i betydningen effekten. Virkningsevaluering går ud på at identificere den eller de virksomme mekanismer ud fra de antagelser eller den filosofi som er grundlag for indsatsen. 7 I denne identifikation indgår altså såvel proces som virkning i forhold til udførelsen af projekterne. Valget af det frivillige idrætsliv som aktører i puljen vidner om, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker, der har ligget til grund. Følgende pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af puljen fra daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Eva Kjer Hansen afspejler, hvilke tydeliggjorte og eksplicitte forestillinger der er tale om: 8 Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: Med de nye projekter åbner vi idrætsforeningerne, så de overvægtige børn får en chance for at opleve alle de gode ting, som idrætten har at byde på. Idrætten kan give denne gruppe øget sundhed, øget selvværd kort sagt øget livskvalitet. Det er jo i opvæksten, at de gode idrætsvaner grundlægges for resten af livet. Idræt efter skoletid giver vanskeligt stillede børn mulighed for at opleve glæden ved at dyrke sport og fællesskabet i idrætsforeningerne. Socialminister Eva Kjer Hansen udtaler: Overvægtige børn har typisk lavt selvværd. De er tit flove over deres vægt og vil ikke vise sig frem. Netop gennem idrætten kan vi hjælpe dem med at bygge et selvværd op ved at føle glæde ved bevægelse, mærke fællesskabet og simpelthen ved at have det sjovt. Jeg tror helt klart, at idræt efter skoletid er en vigtig nøgle til en bedre tilværelse for overvægtige børn! 6 Dahler-Larsen, P. (2006) Opskrift på Virkningsevaluering. In: Nye veje i Evaluering kap. 4 s Ibid. s Kulturministeriets hjemmeside, september

21 2 Evalueringsdesign 2.1 Programteori Programteorien, de tydeliggjorte forestillinger om hvorfor og hvordan den givne indsats vil virke, kan også aflæses i Kulturministeriets retningslinjer for opnåelse af støtte. De kan aflæses i nedenstående figur: Idrætsaktivitet Fysiske kompetencer Fastholdelse Medlemsskab Indsats for overvægtige børn Øget sundhed Øget trivsel Socialt samvær Sociale kompetencer Kammeratskab Medlemsskab Figur 1. Oprindelig programteori Overordnet afspejler disse forestillinger idéen om, at det frivillige foreningsliv er bygget op omkring et fællesskab, som i bedste fald kan inkludere idrætsfjerne børn, hvis aktiviteterne tilpasses børnenes behov. Mange erfaringer fra tidligere idrætsprojekter for vanskeligt stillede grupper er, at de har haft meget lille virkning i forhold til fastholdelse af målgrupperne og store vanskeligheder i rekrutteringsfasen. 9 Og idéen om det inkluderende foreningsliv deles ikke nødvendigvis af idrætsforskere. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet påpeger, at kun 10% af det frivillige idrætsforeningsliv i hans undersøgelse fra 2006 mener, at det er idrætsforeningers opgave at udføre socialt arbejde 10. Argumenterne imod er, at foreningerne ikke har de nødvendige ressourcer, at arbejdet med overvægtige og andre idrætsfjerne grupper er fremmed for foreningernes idégrundlag og ligefrem en trussel mod foreningslivets ressourcer, det frivillige engagement. Gennem kulturministeriets pulje bliver dette argument prøvet. Støtte fra puljen indebærer, at foreningerne prøver at indgå i et samarbejde om rekruttering af børnene med sundhedsprofessionelle i kommunerne, daginstitutioner og andre der er relevante i den sammenhæng, eksempelvis DGI, lokale skoler eller skole-fritids-ordninger (SFO) eller andre institutioner i lokalområdet, som fx højskoler eller større, lokale idrætsforeninger. Citatet fra Brian Mikkelsen afspejler forestillinger om, at idrætsaktivitet øger børns sundhed 11. I retningslinjerne for puljen indgår forestillingen om, at inddragelse af forældrene i løsningen af denne sundhedsopgave er nødvendig, og at øget viden om kost skal medtænkes i tilrettelæggelsen af indsatsen. Ud fra denne forestilling har jeg vægtet de kvalitative aspekter af indsatsen, ikke de kvantitative. Ved at betragte denne puljes projekter som en samarbejdsøvelse fokuserer jeg på de kvalitative aspekter i samarbejdet og på det frivillige foreningslivs potentiale for at inddrage vanskeligt stillede børnefamilier og fastholde børnene. Ræsonnementet bag denne beslutning er, at det ikke er antallet af rekrutterede og fastholdte vanskeligt stillede børn alene, der skaffer os ny 9 Toftegaard Støckel, J. (2007): Rapport for evaluering af Modelprojekt Børn og Unge i Bevægelse på Bornholm, 10 Ibsen 2006: Se definitionen s

22 2 Evalueringsdesign viden på feltet, men kvalitative aspekter af den proces, der fører til rekruttering og fastholdelse af disse børn, der er vigtige. Jeg har derfor valgt at fokusere på de kvalitative aspekter. 2.2 Evalueringens fokuspunkter Evalueringens fokuspunkter er udvalgt i forlængelse af de mål, der er angivet for puljen. Fokuspunkterne er følgende i forhold til målgruppen: 1. rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn fra et organisatorisk perspektiv 2. rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn fra et børne- og forældreperspektiv 2.3 Evalueringsspørgsmål og udvikling af programteori Evalueringsspørgsmålet lyder som følger: Virker indsatsen? Det giver mening at stille dette spørgsmål, men det giver ikke mening at besvare det uden at uddybe årsagerne til, at det enten virker eller ikke virker. Det, der skal evalueres, er indsatsen, der rummer mange komponenter, hvoraf rekruttering, fastholdelse og samarbejde er blandt de væsentligste. Indsatsens evaluand (det der skal evalueres) rummer to målgrupper, nemlig de vanskeligt stillede børnefamilier/ børnene og deres særlige situation på den ene side, og samarbejdet mellem frivillige i idrætsforeninger og professionelle i kommunen på den anden side. For at afgrænse evaluanden har jeg lavet følgende underspørgsmål: I forhold til de rammer, der er opstillet i puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer kan udledes af samarbejdet mellem foreningslivet og de sundhedsprofessionelle eller andre kommunale medarbejdere omkring rekruttering og fastholdelse af børnene? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke? I forhold til de rammer der er opstillet i puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn, hvilke erfaringer har idrætsforeningerne gjort i forhold til at rekruttere og fastholde de vanskeligt stillede børn og for at inddrage forældrene i samarbejdet? Virker det? Hvorfor/hvorfor ikke? Programteorien, virkningsforestillingerne for besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, medvirker til at udvikle følgende hypotese: Det danske foreningsliv bygger på netværker. En ny forening opstår som konsekvens af, Folkeoplysningslovens bestemmelser for foreningsdannelse og ved at en række initiativtagere i fællesskab og på baggrund af forudgående kendskab til hinanden starter en forening. Interessen for puljen tyder på, at der i nogle foreninger er der tradition for 21

23 2 Evalueringsdesign at arbejde med et socialt og inkluderende perspektiv 12 i lokalsamfundet. Mine data viser dog, at det ofte er behæftet med såvel strukturelle og organisatoriske problemer at lade idrætsforeninger arbejde med velfærdsstatslige problemstillinger, og at det idrætsfrivillige arbejde med vanskeligt stillede børnefamilier kan være et umage par, ligesom en hyppigt nævnt barriere er personafhængigheden, der gør indsatserne sårbare og event-lignende. Men lige så ofte viser det sig, at idrætsverdenen er velegnet til at skabe sammenhængskraft fordi den er forankret i lokal frivillighed som muliggør social inklusion af vanskeligt stillede familier og skabelse af medlemmer i stedet for klienter og patienter. I målene for evalueringen er angivet, at udvalgte foreninger skal følges. Derfor har jeg valgt en evalueringsmodel, der både inddrager processen, altså projektets forløb og effekten. Efter pilotstudiet i juni 2007 stod det klart, at samarbejdet mellem idrætsforeningerne og sundhedsplejerskerne var afgørende for rekruttering af de vanskeligt stillede børn. Rekrutteringen af netop denne målgruppe har nødvendiggjort involvering af en sundhedsfaglig professionel fra det offentlige. Foreningernes evne til at fastholde børnene skal findes indenfor foreningernes egne organisatoriske og sociale rammer. Revisionen af programteorien førte til beslutningen om at vægttab ikke skulle være et måleparameter. Børnene taber sig ikke på så kort sigt, og det er et urealistisk mål, som foreningerne ikke kan indfri. Programteoriens figur 2 angiver anden fase af udarbejdelsen efter pilotstudiet. Idrætsaktivitet Fysiske kompetencer Fastholdelse Medlemsskab Indsats for overvægtige børn Rekruttering Samarbejde Øget sundhed Øget trivsel Socialt samvær Sociale kompetencer Kammeratskab Medlemsskab Figur 2. Programteorien efter 2. udbygning. 12 Med et socialt og inddragende perspektiv mener jeg, at foreningerne påtager sig opgaver, der involverer at arbejde med grupper, der har sociale problemer og af forskellige årsager befinder sig udenfor de lokale idrætsforeninger medlemsskare. 22

24 2 Evalueringsdesign Programteorien satte en ny dagsorden for evalueringsarbejdet, der dog måtte udvikles endnu engang undervejs. Dette førte til, at den endelige programteori blev udvidet til nedenstående figur: Indsatsens fysiske perspektiver Idrætsaktivitet Fysiske kompetencer Medlemsskab Indsats for overvægtige børn Barrierer af barrierer for rekruttering Rekruttering Samarbejde Fastholdelse Nye samarbejdsformer Øget sundhed Øget trivsel Indsatsens organisatoriske perspektiver Socialt samvær Sociale kompetencer Medlemsskab Indsatsens sociale perspektiver Figur 3. Programteorien efter endelig udbygning. Helt overordnet betragtet bekræfter evalueringen programteorien: indsatsen for de overvægtige børn fører både til mere idræt, større idrætsdeltagelse og mere socialt samvær, der igen fører til forbedrede fysiske kompetencer og forbedrede sociale kompetencer. De fører igen til kammeratskab, medlemskab og i sidste ende til øget sundhed og øget trivsel. Det fremgår af min rapport, at jeg ikke kan sige noget om, hvad der sker fremover, hvor længe blev børnene fastholdt, eller hvordan det gik med de børn der ikke fortsatte i foreningen. Men det fremgår af den skematiske præsentation s.42, at mange børn blev fastholdt, og det fremgår også af udsagnene fra projektejere, at selvom de ikke blev fastholdt, så blev deres øgede fysiske og sociale kompetencer for mange en adgangsbillet til et legefællesskab i skolegården. Dette fund er lige så vigtigt i forhold til programteorien og målet for evalueringen. Den udvidede programteori førte til en udvidet dagsorden for evalueringsarbejdet: samarbejdet omkring rekrutteringen af de vanskeligt stillede børn viste sig at være et afgørende parameter for succes. 23

25 2 Evalueringsdesign 2.4 Evalueringens genstandsfelt Puljen Hele puljen består af 33 projekter, hvori indgår en række aktører: foreninger, vanskeligt stillede forældre og børn samt samarbejdspartnere. Puljens midler er spredt mellem foreninger i hele landet, deres placering fremgår af nedenstående kort, figur 4: Figur 4. Kort over projekterne. Projekter markeret med rødt indgår i pilot- og hovedstudiet. Projekter markeret med sort er udenfor studiet. Pilotstudiet består af 10 projekter og hovedstudiet består af 11 projekter. Jeg har i udvælgelsen af projekter i pilot- og hovedstudiet lagt vægt på repræsentativitet i forhold til puljens samlede tildeling af støtte i forhold til alders grupper og geografi. Jeg skelner mellem landsbyforening, byforening, forstadsforening og storbyforening. 24

26 2 Evalueringsdesign Puljen er målrettet afgrænsede aldersgrupper. Der er ydet støtte til 14 projekter i kategorien Idræt og indskoling for de 5-9-årige, til 13 projekter i kategorien Natur og uderum for de årige, mens det drejer sig om 6 projekter i Kategorien XL (ekstra stor) for de årige, hvor vægten skal være et potentiale, ikke en barriere år idræt og indskoling: 14 projekter år natur og uderum: 13 projekter år XL: 6 projekter 2 0 Figur 5. Fordelingen af projekter i forhold til temaer/aldersgrupper Nedenstående figur 6 viser fordelingen af projekter i forhold til geografisk placering og aldersgrupper. Tallene i rammen angiver den geografiske fordeling af projekter i henhold til aldersgrupper Projekterne i studiet år år år Landsby-foreninger med hh. 8, 3, 2 projekter i hver aldersgruppe By-foreninger med hh. 4, 6, 0 projekter i hver aldersgruppe Forstads-foreninger med hh. 0, 4, 3 projekter i hver aldersgruppe Storby-foreninger med hh. 2, 0, 1 projekter i hver aldersgruppe Figur 6. Projekternes fordeling på aldersgrupper og foreningsbeliggenhed. Det ses, at projekterne i yngste aldersgrupper 5-9 år overvejende varetages af landsbyforeninger, mens mellemgruppen, år varetages overvejende af by-foreninger, men også af landsby- og forstadsforeninger. Kun få foreninger har søgt støtte til projekter for de årige, og de 3 projekter fordeler sig jævnt mellem en landsbyforening, en forstadsforening og en storbyforening. 25

27 2 Evalueringsdesign Samlet set er 35 projektansøgninger blevet støttet. 2 er i kategorien efteruddannelse af trænere. Denne kategori gør det ikke muligt at studere rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn endsige samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere og indgår derfor ikke som evaluander. Projekterne er udarbejdet efter rammer angivet af Kulturministeriet, og foreningerne har kunnet udfylde rammerne efter bedste overbevisning. Det er der kommet 33 meget forskellige projekter ud af, hvor de væsentligste forskelle opstår som følge af aldersgruppeinddelingerne. 21 projekter indgår enten i pilotstudiet eller i hovedstudiet. Foreningernes beliggenhed ved hav, sø, i landsby, by eller storby er med til at præge indholdet. Fokus på sundhed eller fokus på socialt samvær, leg og fysiske udfordringer adskiller også projekterne, ligesom nogle projekter bruger overvægten positivt til at formulere aktiviteter, hvor det er en fordel at være tung. Figur 7 viser foreningerne i pilot- og hovedstudiet, og farverne angiver deres geografiske placering. Figur 7. Pilot- og hovedstudiet. Farverne angiver foreningernes geografiske placering. Rød er landsbyforeninger, gul er byforeninger, grøn er forstadsforeninger, blå er storbyforeninger. 26

28 2 Evalueringsdesign I udvælgelsen har jeg lagt vægt på, at de udvalgte projekter afspejler den samlede puljes fordeling af støtte til projekter mellem de tre aldersgrupper. 12 projekter er af en række årsager ikke blevet en del af studiet. Blandt disse er 4 projekter enten slet ikke startet, startet med stor forsinkelse eller afsluttet før tid. Disse 4 projekter har jeg afgrænset mig fra at beskæftige mig nærmere med i forhold til de gældende kriterier for min evaluering, men i evalueringen inddrager jeg deres selvevalueringer, samt den viden jeg har om årsagen til den manglende gennemførelse. At jeg har en vis viden om deres skæbne skyldes mine seminarer, hvor 2 af de 4 projektejere har deltaget Projektejerne Foreningernes projekter er et udtryk for et vist foreningsoverskud: projektejerne har søgt og fået penge til et projekt, som de selv har designet. Det er projektejerne, der har udformet projekterne, og det er projektejerne, der er bærere af indsatsen, og deres personlige engagement slår igennem som et selvstændigt og meget væsentligt parameter i evalueringen. Mine data viser ved triangulering, der undersøger forholdet mellem projektejer, projektejers profession og lokalsamfund, at der er et vigtigt sammenfald mellem projektejernes professionelle arbejdsmarkedsbaggrund, engagementet i idrætsforeningen og projektejerens engagement i det lokale samfund De vanskeligt stillede børnefamilier Familierne udgør et selvstændigt genstandsfelt i evalueringen, fordi puljens intention er at skabe særlige tilbud til dem, og evalueringens intention er at undersøge, om dette har nogen betydning for rekruttering og fastholdelse af disse børn og unge. Hvad kendetegner disse familier, og hvad vil det sige at være vanskeligt stillet? Jeg har opstillet en række risikofaktorer for social eksklusion og marginalisering. Alle risikofaktorer er ikke til stede hos alle familierne, men ofte er en eller flere faktorer repræsenteret. Jeg har ikke har spurgt familierne direkte men stillet disse spørgsmål til projektejerne og der indhentet oplysningerne. Risikofaktorer for vanskeligt stillede børnefamilier: 1. arbejdsløshed 2. uddannelse lille eller ingen 3. sygdom psykisk såvel som fysisk hos en eller begge forældre 4. enlige forældre 5. skilsmissefamilier 6. bosat i udkantsområder 7. fattigdom 8. ingen eller meget små netværk 27

29 2 Evalueringsdesign Karakteristisk for børnene: 1. overvægt 2. nedsat lyst til at bevæge sig 3. skam 4. ensomhed 5. ringere sociale kompetencer end jævnaldrende 6. ringere fysiske kompetencer end jævnaldrende 7. trækker sig fra sociale sammenhænge hvor idræt indgår år og år er præget af den stigmatisering der er en følge af overvægten 9. står udenfor den organiserede idræt Disse karakteristika genfindes hos cand. psyk. ph.d.-studerende Helle Grønbæk, der har arbejdet med overvægtige børn. Hun beskriver deres følelsesmæssige reaktioner sådan: isolation, ensomhed, kedsomhed og depression, lavt selvværd på områderne (udseende og fysisk aktivitet) og manglende tiltro til egne evner (selvtillid) Wardle & Cooke. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab Sep;19(3):

30 3. Metode Jeg har indsamlet data ved hjælp af en lang række metoder, der alle knytter sig til kvalitativ metode. Indledningsvis planlagde jeg at afholde en række seminarer for projektejere, hvoraf det første fandt sted i januar 2007 og det sidste i oktober På baggrund af de indsamlede erfaringer fra det 1. seminar designede jeg en pilotundersøgelse baseret på spørgeskemaer og observationer på 10 udvalgte projekter. På baggrund af disse resultater designede jeg dernæst hovedstudiet omfattende yderligere 12 projekter. 3.1 Dataindsamling generelt Den måde, jeg har designet min dataindsamling, er en konsekvens af valget af virkningsevaluering som evalueringsmodel. Da den indebærer, at både virkning og proces studeres, har jeg fulgt udvalgte foreninger både i processen samt indsamlet slutresultater og inddraget selvevalueringer som eksempelvis foreningernes egne tal for fastholdelse. I første fase har jeg brugt spørgeskemaer til at indsamle data fra både forældre og børn. Forældrene har selv udfyldt spørgeskemaerne, mens børnene er blevet interviewet både i fokusgrupper og enkeltvis. Da emnet overvægt er ømtåleligt og fokusgruppeinterviews med børnene om emnet fungerede dårligt i en større gruppe børn, gik jeg over til at interviewe børnene enkeltvis og brugte i den sammenhæng et struktureret spørgeskema, som jeg udfyldte. I anden fase gik jeg bort fra børn og forældre som mine primære repræsentanter, i hovedstudiet alligevel givet mig viden om overvægtige børns og unges bevæggrunde for at deltage på et idrætsprojekt for overvægtige børn og ikke mindst viden om de voksnes dagsorden for at støtte børnenes deltagelse. 3.2 Analyse af projektdokumenter Foreningerne har for at opnå støtte udarbejdet en ansøgning kaldet projektdokumentet. For at lave mit datadesign undersøgte jeg projektdokumenterne, hvori foreningerne beskrev, hvordan de forestillede sig at omsætte puljens mål til handling. Det er ikke min intention at gengive indholdet i hvert enkelt projektdokument men at trække nogle linjer op for, hvordan puljen har været tænkt omsat til handling. Hvert dokument er registreret i forhold en lang række parametre, der samlet set gengiver målene for puljen. Foreningerne beskriver de metoder, de vil tage i brug for at rekruttere og fastholde børnene, samt de visioner foreningerne har i forhold til et samarbejde med kommunale institutioner. Dernæst kommer målgruppe, støttebeløb, varighed, foreningstype, geografi, erfaring fra tidligere, samarbejde med forældre og inddragelse af kostaspektet. 29

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17.

Resumé. 1 Se rapportens citat fra Brian Mikkelsens og Eva Kjers udtalelser s. 17. 33 idrætsprojekter for overvægtige børn er blevet støttet af midler fra puljen Idrætsprojekter for vanskeligt stillede børn. Puljen blev lanceret af Kulturministeriet og Socialministeriet i august 2006.

Læs mere

Virker det? og i givet fald hvorfor?

Virker det? og i givet fald hvorfor? Virker det? og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Annette Michelsen la Cour Virker det? Og i givet fald hvorfor? Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig

Læs mere

Idræts- og bevægelsespolitik

Idræts- og bevægelsespolitik Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Jump4Fun i Ballerup Kommune

Jump4Fun i Ballerup Kommune Jump4Fun i Ballerup Kommune Udarbejdet af DGI Storkøbenhavn, April 2019 Hvad er Jump4Fun i Ballerup Lavt selvværd, ensomhed og dårlige oplevelser fra idrætstimerne i skolen, kan være nogle af de barrierer

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz) 2001/02 i samarbejde med Rigshospitalet, KK, Julemærkehjem,

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Idræt-leg-bevægelses-SFO Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år Steffen Rask Notat / Maj 2018 Idrættens Analyseinstitut 2

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE? Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

Ansøgning - Basketball til alle byens børn Ansøgning - Basketball til alle byens børn BørneBasket i Hørsholm 79ers nyskabende idrætsaktivitet skal bringe sport og foreningskulturen ud til børnene med et opfølgende tilbud i skolernes SFO 1. Resumé

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY

UNGE, IDRÆT OG RECOVERY UNGE, IDRÆT OG RECOVERY Ejgil Jespersen, lektor, centerleder Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet FAK seminar på SDU 19.03.2014, Udviklingsprojektet Målgruppe: Unge voksne med sindslidelser

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent

Læs mere

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS. Familie og voksenstøttes. Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser FYSISK AKTIVITET EN NATURLIG DEL AF HVERDAGEN I HALSNÆS Introduktion til Familie og Voksenstøttes idrætstilbud til sindslindende Familie og voksenstøttes Idrætsindsatser for borgere med psykiske lidelser

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed

Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed Hovedbestyrelsesmøde den 30. januar 2017 Bilag 7.1 Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed Strategisk analyse Udvikling og formulering Gennemførelse af strategier Evaluering og revurdering DGI Vingsted

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere