TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Miljøstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) aar@mst.dk

2 Aarhus J.nr. MST Ref. HASKR/KABJE/JAFLO Tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 For: Energinet.dk Gaslager A/S, Ll. Torup Gaslager Rækkeborgvej 4, 9620 Aalestrup Matrikel nr.: 7 a, Ll. Torup By, Ulbjerg samt 7b Ll. Torup By, Ulbjerg, 1 af, 3 z, 5 a og 5 b Skinderup By, Ulbjerg og 8 a, Etterup By, Ulbjerg. CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: C-206, Anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Samt Virksund Pumpestation Adresse: Skivevej 149, 8832 Skals Matrikel nr.: Del af 6g, Sundstrup By Ulbjerg Tillægget omfatter: Dette tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 omfatter godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 stk. 1 til overgang til driftstilstand 2, herunder med tilladelse til direkte udledning af spildevand Annonceres den 19. december 2014 Klagefristen udløber den 30. januar 2015 Søgsmålsfristen udløber den 19. juni 2015 Afgørelsen kan tages op til revurdering efter 8 år

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgørelse og vilkår Vurdering og bemærkninger Vurdering og begrundelse for afgørelsen Miljøteknisk vurdering Uddybning af begrundelse for ændringen af de enkelte vilkår Miljøstyrelsens bemærkninger til rapport over egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålinger i forbindelse med pilotprojektet...54 Opfyldelse af vilkår generelt Opfyldelse af (vilkår 29) Koncentreret brine...56 Sammensætningen af saltioner...56 Suspenderet stof Metaller/Metalloider Næringssalte...65 Organisk stof Glycoler Kulbrinter Bedst tilgængelige teknik - opfyldelse af vilkår Udtalelser/høringssvar Forholdet til loven Lovgrundlag Øvrige gældende godkendelser Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Bilag

4 1. Indledning Dette tillæg til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 omfatter godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 til overgang til driftstilstand 2 og giver tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand fra kaverner. Tillægget omfatter vilkårsændringer/tilpasninger som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK og NMK af 20.december 2013 og på baggrund af de indsamlede resultater fra pilotprojektet driftstilstand 1. Projektet i øvrigt er godkendt med miljøgodkendelse af 28. oktober Godkendelsen blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. Vilkår, der ikke ændres med dette tillæg, og uændrede dele af de øvrige vilkår, er dermed fortsat gældende, omfattet af retsbeskyttelse og kan ikke påklages. Baggrund Naturgaslageret er en del af det danske naturgassystem, og det har forbindelse med den øvrige del af landets overordnede gasnet via en transmissionsledning mod henholdsvis nord og syd. Gaslageret består af et underjordisk lager og et behandlingsanlæg. Det underjordiske lager består af syv gasfyldte kaverner, der er beliggende meter under jordoverfladen. Miljøstyrelsen har den 28. oktober 2011 meddelt miljøgodkendelse til Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager. Godkendelsen omfatter udvidelse af lagerkapacitet, udledningstilladelse for spildevand i form af skyllevand til Lovns Bredning og drift af pumpestation. Projektet med vandfyldningen af kavernerne skal sikre, at der kan ske udskiftning af sikkerhedsventiler m.v., så gaslagerets fortsatte drift kan opretholdes. Vandet pumpes ind fra Hjarbæk Fjord gennem en cirka 9 km lang skylleledning fra et pumpebygværk ved Virksund Dæmningen. Ved vandfyldningen sker der desuden en udvidelse af kavernernes volumen, så den naturlige skrumpning på grund af de geologiske kræfter i undergrunden kompenseres. Derudover kan der som følge af udskylningen ved nogle af kavernerne ske en mindre forøgelse i forhold det oprindelige volumen. Efterfølgende udledes vandet gennem skylleledningen til pumpebygværket ved Virksund Dæmningen, hvorfra det fortyndet med vand fra Hjarbæk Fjord udledes til Lovns Bredning. Projektet er opdelt i driftstilstand 1 og driftstilstand 2. I forbindelse med den oprindelige ansøgning om projektet oplyste Energinet.dk, at man efter pilotprojektet, også kaldet driftstilstand 1, ønskede at igangsætte driftstilstand 2 med vedligehold af de resterende 6 kaverner ved genudskylning af disse. Energinet.dk har på flere efterfølgende møder med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fastholdt, at man fortsat ønsker at gå videre med driftstilstand 2. Der er sket udledning af skyllevand (også kaldet saltbrine) fra én kaverne To-8 i perioden september 2012 til september Energinet.dk har oplyst, at man 16. september 2013 har afsluttet genudskylningen af kaverne To-8. 4

5 Det fremgår af vilkår 26 i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011, at myndighedernes accept skal foreligge, før driftstilstand 2 (genudskylning af yderligere kaverner) kan igangsættes. Miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 er meddelt på baggrund af prognoser for sammensætningen af den udledte brine. Der er derfor lagt vægt på, at der i forbindelse med pilotprojektet driftsfase 1 - sker en intensiv dataindsamling, der kan ligge til grund for eventuelle justeringer af vilkår for driftstilstand 2. Miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 er med ændringer stadfæstet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. december 2013 (NMK og NMK ) I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse anføres en række forhold, der skal være belyst, inden driftstilstand 2 kan igangsættes. Der skal herunder foretages bestemte modelberegninger og vurderinger i forhold til tungmetaller og Natura Desuden skriver nævnet, at styrelsernes (Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens) afgørelser om overgang til driftstilstand 2 må træffes som egentlige afgørelser med klageadgang. Miljøstyrelsen har 2. maj 2014 modtaget rapportering af overvågningsresultater fra pilotprojektet- driftstilstand 1. Overvågningsresultaterne er indgået som grundlag for fastsættelse af vilkår for driftstilstand 2. Genoptagelse Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011, herunder vilkår 26 om, at myndighederne skal meddele accept inden driftstilstand 2 kan igangsættes. Nævnet har samtidig tilføjet krav til myndighederne i vilkår 26 om, at der skal foretages undersøgelser, beregninger og vurderinger samt fastsættes vilkår, inden driftstilstand 2 kan igangsættes. Natur- og Miljøklagenævnet har skrevet følgende i sin afgørelse: Nævnet finder ikke, at der er redegjort for, om der sker en ophobning i sedimentet af tungmetaller fra den udledte brine. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at udledningen af tungmetaller mængdemæssigt kan være af en størrelsesorden, der kan udgøre en væsentlig del af de tungmetaller, der tilføres området, på trods af at koncentrationerne af de udledte tungmetaller overholder vandkvalitetskravene. På den baggrund mener nævnet ikke, at der på det foreliggende grundlag kan tages endelig stilling til, hvorvidt projektets fase 2 i sig selv eller i sammenhæng med øvrige udledninger af tungmetaller til området, indebærer en risiko for skade på Natura 2000 områdets integritet. Nævnet finder, at en sådan stillingtagen må forudsætte, at der på baggrund af modelberegninger foretages en nærmere vurdering af, om tungmetallerne sedimenterer og ophobes i Natura 2000-området. Modelberegningerne og vurderingen skal foretages, før der gives tilladelse til overgang til projektets driftstilstand 2 (fase 2). Vurderingen skal vise, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan udelukkes, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet under hensyn til bevaringsmålsætningen for dette. Dette indebærer samtidig, at styrelsernes afgørelse om overgang til driftstilstand 2 må træffes som egentlige afgørelser efter henholdsvis miljøbeskyttelsesloven og planloven med vejledning om klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. 5

6 Da nævnet således har angivet, at der skal foretages yderligere beregninger, undersøgelser og vurderinger, herunder for Natura 2000 områder og fastsættes bestemte vilkår, og nævnet samtidigt har angivet, at Miljøstyrelsen skal træffe afgørelse med klageadgang, har Miljøstyrelsen besluttet at genoptage den del af sagen som vedrører driftstilstand 2 med henblik på at sikre, at der formelt er truffet en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, som sikrer opfyldelse af kravene i habitatbekendtgørelsens 7 jf. 8, stk.7 nr.6. Miljøstyrelsen vil dog alene behandle de dele af sagen, som Natur- og Miljøklagenævnet har peget på, da de resterende dele af sagen er stadfæstet med nævnets afgørelse. Grundlaget for vurderingen og vilkårsfastsættelsen for driftstilstand 2 er forbedret på baggrund af resultaterne fra overvågningen af driftstilstand 1/pilotprojektet. Det fremgår af miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011, at accept for driftstilstand 2 skal ske med udgangspunkt i overvågningsdataene fra pilotprojektet. Dette sker nu med begrundelse i klagenævnets afgørelse som en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 med vilkår og med klageadgang. Med baggrund i ovennævnte er Energinet.dk ved brev af 16. oktober 2014 meddelt, at dele af sagen er genoptaget. Dette brev fremgår som sagens bilag A. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse De dele af miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011, som nævnet kræver yderligere beregnet/undersøgt/genvurderet/vilkårsfastsat af Miljøstyrelsen er følgende: 1. Der skal træffes afgørelse med klageadgang inden overgang til driftstilstand 2. Dette sker med nærværende tillæg. 2. Modelberegninger til belysning af, hvorledes kviksølv, cadmium, bly, arsen og strontium sedimenterer og om udledningen af tungmetaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet. Dette fremgår som bilag I til dette tillæg 3. Undersøgelse af udlæg af blandingszone for tin, så det sikres, at der ikke vil forekommer uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Dette fremgår af vilkår 29 og begrundelsen herfor. 4. Undersøgelse af, om blandingszone for uran kan gøres større, så det sikres, at der ikke vil forekommer uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Dette fremgår af vilkår 29 og begrundelsen herfor. 5. Undersøgelse af udlæg af blandingszoner for sølv og bor eller ændring af de generelle for stofferne, så det sikres, at der ikke vil forekommer uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Dette fremgår af vilkår 29 og begrundelsen herfor. 6. Fastsættelse af generelle og maksimale til mangan og strontium. Dette fremgår af vilkår 29 og begrundelsen herfor. 7. Vurdering af om tungmetaller sedimenterer og ophobes i Natura 2000 området. Der henvises til Rambølls rapporter af juni 2014 Ll. Torup Gaslager, vedligeholdelsesprojekt, Opfølgning på NMK-afgørelse vurdering ift. sediment, biota, fiskebestande og Natura 2000 (bilag I) og Ll. Torup Gaslager, vedligeholdelsesprojekt, Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojekt. 8. Hvis det iværksatte pilotforsøg med MetClean-anlæg viser, at det er teknisk og økonomisk muligt at reducere indholdet af kviksølv, cadmium, bly og øvrige tungmetaller i brinen skal en sådan reduktion gennemføres. 6

7 Der er foretaget en vurdering af BAT og MetClean-anlægget under tillæggets pkt Klagenævnets krav til Naturstyrelsens videre arbejde, som VVM- myndighed i sagen, fremgår ikke i sin helhed af ovenstående, da der udelukkende er anført de forhold, som er relevante i relation til miljøgodkendelsen. Forholdet til VVM Naturstyrelsen har den 28. oktober 2011 udstedt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og på baggrund heraf meddelt VVM- tilladelse af 28. oktober Nævnet har til Naturstyrelsen, som VVM myndighed i sagen, oplyst, at overgang til driftstilstand 2 kræver en afgørelse efter planloven. Forholdet til vandplaner Den 30. oktober 2014 blev vandplanerne for vedtaget. Vandplan for hovedopland 1.2- Limfjorden, herunder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord fastsætter miljømål for vandområdet, hvor udledningen sker. Miljøstyrelsen har samlet vurderet, at projektet er i overensstemmelse med opnåelse af miljømål og vandplanernes retningslinjer. Der henvises til vurderingsafsnittet i denne afgørelse. Offentlighedsprocedure Der er i forbindelse med Miljøstyrelsens behandling af denne sag gennemført forudgående offentlighed jævnfør reglerne i kapitel 9 i bekendtgørelse 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. Baggrunden herfor er, at virksomheden ved meddelelse af den gældende miljøgodkendelse, som er meddelt den 28. oktober 2011, var omfattet af listepunkt C102 og dermed af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, hvorefter en godkendelse kræver forudgående offentlighed. Endvidere indgik udkastet til miljøgodkendelse som et bilag i forbindelse med offentlighedsprocedurerne efter VVM-reglerne, som projektet var underkastet. Den 7. januar 2013 trådte godkendelsesbekendtgørelse af 20. december 2012 i kraft, og virksomheden overgik derved til listepunkt C 206, som hovedlistepunkt, hvilket blev meddelt virksomheden med brev af 6. marts Herudover er virksomheden som kolonne 3 virksomhed i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer ligeledes omfattet af listepunkt J 209. Begge listepunkterne er på bekendtgørelsens bilag 2, og virksomheden var efter ændringen i listepunkter ikke længere omfattet af reglerne for bilag 1- virksomheder. Ændringen af listepunktet indebærer blandt andet, at afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 33 for Ll. Torup Gaslager ikke længere er omfattet af kravet om forudgående offentlighed. Da denne afgørelse er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse, som har været gennem forudgående offentlighed og genbehandler dele af denne, vurderer Miljøstyrelsen, at der i den konkrete sag, som ligeledes har været genstand for betydelig offentlig interesse, kan være en forventning fra dele af offentligheden om, at der ved behandlingen af tillægget også vil være forudgående offentlighed. 7

8 Dette honoreres således ved at give mer-offentlighed i form af forudgående offentlighed i henhold til reglerne for bilag 1- virksomheder. Tillæggets forhold til miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 Nærværende tillæg forholder sig alene til overgang til driftstilstand 2 og angiver ændringer for vilkår og dele af vilkår for udledningen. Dette betyder således, at alle eksisterende vilkår i godkendelse af 28. oktober 2011, som er stadfæstet af Naturog Miljøklagenævnets afgørelse af 20.december 2013 skal følges af virksomheden med undtagelse af de vilkår og de dele af vilkårene for driftstilstand 2, som er ændret med tillægget. I vilkårsafsnittet angives nærmere hvilke vilkår og hvilke dele af vilkår, der er omfattet af denne afgørelse. Overordnet konklusion Miljøstyrelsen har med nærværende tillæg foretaget en vurdering af resultaterne fra pilotprojektet dvs. driftstilstand 1 og fastsat vilkår i henhold til dette. Herudover har Miljøstyrelsen foretaget de beregninger, undersøgelser, vurderinger og fastsat de vilkår, som Natur- og Miljøklagenævnet har anmodet om i nævnsafgørelse af 20.december På den baggrund og på baggrund af Naturstyrelsens VVM-tilladelse af 19. december 2014 og tillæg til habitatvurdering i notat af 9. december 2014 har Miljøstyrelsen vurderet at driftstilstand 2 kan iværksættes. Miljøstyrelsen vurderer samlet, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og at virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Miljøstyrelsen meddeler på ovenstående baggrund i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, stk.1 godkendelse til overgang til driftstilstand 2. 8

9 2. Afgørelse og vilkår På baggrund af oplysningerne i ansøgningen, Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20.december 2013 og kontrol- og overvågningsresultaterne fra pilotprojektet-driftstilstand - 1 meddeles Energinet.dk Gaslager A/S, Ll. Torup Gaslager hermed godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk.1 til overgang til driftstilstand 2 på nedenstående vilkår. Følgende vilkår i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 ændres: Vilkår 24, 26, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 43 og 44. Vilkår 45 ophæves. Øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 behandles ikke i denne afgørelse. Det er udelukkende nye og ændrede vilkår, der kan påklages. De ændrede vilkår og ændrede dele af vilkår er omfattet af 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsens dato. Miljøstyrelsen kan tage vilkårene op til revurdering efter 8 år. Udlederkrav for uran, tin og selen er ikke retsbeskyttede i vilkår 29. Det skyldes, at når der fastsættes vilkår på baggrund af et forslag til miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriterium, så skal der i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav bek nr. 1022/ stk.2, tages forbehold for, at vilkårene vil kunne blive revideret, hvis det endelige kvalitetskrav fastsættes til en anden værdi end i forslaget. I nedenstående afsnit anføres først den oprindelige ordlyd af vilkåret sammen med de vilkårspræciseringer, som blev meddelt 17. august 2012 i forbindelse med accept af start af pilotprojektet (Driftstilstand 1). Ved ændringer af vilkåret anføres herefter det nugældende. Nye, ændrede vilkår eller ændrede dele af vilkår, der kan påklages, er fremhævet i teksten med fed og kursiv skrifttype. Spildevand Definition af begreber: Brine: Fortyndingsvand: Fortyndet brine: Skyllehastighed: Mættet saltvand fra kavernerne Vand fra Hjarbæk Fjord Brine opblandet med vand fra Hjarbæk Fjord Den samlede mængde af brine i m 3 /t fra udskylningerne, der ledes til fortyndingskar. Indretning 22 (ændres ikke) Udledning af fortyndet brine samt overfladevand fra naturgaslageret må finde sted til Lovns Bredning nord for Virksunddæmningen inden for området, der afgrænses af punkterne med følgende UTM-koordinater: E, N E, N E, N 9

10 E, N Udledningsarrangementet skal være placeret på kote -6 til DVR90, hvilket vil sige på 6 meters vanddybde. Udledningsstedet skal bestå af 4 udløbsporte placeret på samme rør. Hver udløbsport skal have en diameter på 60 centimeter. Der skal være 10 meters afstand mellem udløbsportene, der skal være placeret i en afstand fra 40 til 70 meter fra kysten. 23 (ændres ikke) Der skal indrettes prøveudtagningssteder for udtagning af egenkontrolprøver og dokumentationsmålinger. Prøvetagningsstederne skal indrettes efter retningslinjer i henhold til Miljøstyrelsens tekniske anvisning for overvågning af punktkilder, version 3, 2004 eller efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal indrettes følgende prøveudtagningssteder ved bygværkets fortyndingskar: Ved indtaget af fortyndingsvand før opblanding i fortyndingskarret Ved indtaget af den tilledte brine fra naturgaslageret før fortyndingskarret. Ved udløbet af fortyndet brine efter opblanding i fortyndingskarret. Placering af prøveudtagningssteder ved naturgaslageret skal ske efter nærmere aftale med og accept fra tilsynsmyndigheden. Vilkår 24 ændres fra Der skal forud for start af pilotprojektet fremsendes en redegørelse, der belyser muligheden for at etablere en sikkerhedsventil på rørledningen eller anden foranstaltning, der skal sikre, at tilledningen af brine fra naturgaslageret automatisk stoppes, så det i tilfælde af uheld og driftsforstyrrelser på pumpeanlægget ved Virksund sikres, at der ikke løber ufortyndet brine ud i Lovns Bredning. Redegørelsen skal fremsendes til accept hos tilsynsmyndigheden. til 24 Der skal forud for start af driftstilstand 2 foreligge en ajourført redegørelse, der beskriver de mulige driftsforstyrrelser, der kan medføre at fortyndingspumperne i Virksund ikke virker efter hensigten, så der dermed kan være risiko for udledning af ufortyndet brine til Lovns Bredning. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der sikrer, at der ikke løber ufortyndet brine ud i Lovns Bredning. Redegørelsen skal ajourføres og fremsendes til myndighedernes forud for opstart af genudskylningen af hver kaverne. 10

11 Driftstilstande for udledningen 25 (ændres ikke) Der skal ske en opblanding af den tilledte brine fra naturgaslageret med vand fra Hjarbæk Fjord. Opblandingen skal ske i bygværkets fortyndingskar. Vilkår 26 ændres fra Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at udledningen sker som beskrevet i nedenstående Driftstilstande for udledningen: Udledningen af fortyndet brine kan kun være i én driftstilstand ad gangen. Der skal startes med Driftstilstand 1, som svarer til pilotprojektet som beskrevet i ansøgningen og VVM-redegørelsen. Myndighederne skal forudgående acceptere start af Driftstilstand 1 og Driftstilstand 2. Driftstilstande og betingelser Der må ske udledning af fortyndet brine fra fortyndingskar med en maksimal salinitet på 28 psu til Lovns Bredning på følgende betingelser: Driftstilstand for udledning Driftstilstand 1 Genudskylning af én eksisterende kaverne med lav skyllehastighed = pilotprojektet Betingelser Genudskylning af kaverne To-8 Maksimal skyllehastighed: 120 m 3 /t Maksimal udledning: m 3 /t Varighed: 6-8 måneder Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår Dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Pilotprojektmonitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Genudskylning af øvrige eksisterende kaverner med maksimal skyllehastighed Genudskylning af eksisterende kaverner Maksimal skyllehastighed: 240 m 3 /t Maksimal udledning: m 3 /t Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår Eventuelle dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Løbende monitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 2 11

12 (Nedenstående vilkår er tilføjet jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. december 2013): Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der er gennemført modelberegninger til belysning af, hvorledes de miljøfarlige stoffer kviksølv, cadmium, bly, arsen og strontium sedimenter, og om udledningen af tungmetaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet i vandområderne. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend det er undersøgt om der kan udlægges en blandingszone for tin og om blandingszonen for uran gøres større, og således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, før end det er undersøgt, om der kan udlægges blandingszoner for sølv og bor eller om de generelle for stofferne kan ændres således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der i vilkår 29 er fastsat generelle og maksimale for hhv. mangan og strontium. Varighed af driftstilstand 2: 7 år til 26 Sammensætningen af den udledte fortyndede brine må ikke afvige væsentlig fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at udledningen sker som beskrevet i nedenstående Driftstilstande for udledningen: Udledningen af fortyndet brine kan kun være i én driftstilstand ad gangen. Der skal startes med Driftstilstand 1, som svarer til pilotprojektet som beskrevet i ansøgningen og VVM-redegørelsen. Myndighederne skal forudgående acceptere start af Driftstilstand 1 og Driftstilstand 2. Driftstilstande og betingelser Der må ske udledning af fortyndet brine fra fortyndingskar med en maksimal salinitet på 28 psu til Lovns Bredning på følgende betingelser: Driftstilstand for udledning Driftstilstand 1 Genudskylning af én eksisterende kaverne med lav skyllehastighed = pilotprojektet Betingelser Genudskylning af kaverne To-8 Maksimal skyllehastighed: 120 m 3 /t Maksimal udledning: m 3 /t Varighed: 6-8 måneder Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår 12

13 Dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Pilotprojektmonitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Genudskylning af øvrige eksisterende kaverner med maksimal skyllehastighed Genudskylning af eksisterende kaverner Maksimal skyllehastighed: 120 m 3 /t Maksimal udledning: m 3 /t Udlederkrav jf. vilkår Kontrolkrav jf. vilkår Eventuelle dokumentationsmålinger jf. vilkår Løbende indberetning jf. vilkår Indberetning af egenkontroldata jf. vilkår Løbende monitering jf. vilkår i VVM-tilladelsen Krav om databearbejdning og samlet rapportering til myndigheder jf. vilkår Myndighedernes accept før start af Driftstilstand 2 Godkendelsen anses for at være udnyttet, når der påbegyndes udledning af brine fra den første af de 6 resterende kaverner og bortfalder, såfremt den ikke udnyttes senest 2 år fra godkendelsens meddelelse. (Nedenstående vilkår er tilføjet jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. december 2013): Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der er gennemført modelberegninger til belysning af, hvorledes de miljøfarlige stoffer kviksølv, cadmium, bly, arsen og strontium sedimenter, og om udledningen af tungmetaller fra projektet vil give anledning til forøgede koncentrationer i sedimentet i vandområderne. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend det er undersøgt om der kan udlægges en blandingszone for tin og om blandingszonen for uran gøres større, og således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, før end det er undersøgt, om der kan udlægges blandingszoner for sølv og bor eller om de generelle for stofferne kan ændres således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Driftstilstand 2 kan ikke igangsættes, førend der i vilkår 29 er fastsat generelle og maksimale for hhv. mangan og strontium. Varighed af driftstilstand 2: 7 år 13

14 Krav til udledningen 27 (ændres ikke) Sammensætningen af den udledte fortyndede brine må ikke afvige væsentlig fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. 28 (ændres ikke) Den fortyndede brine må ikke ved udledningen være overmættet med gasarter i en sådan grad, at der dannes luftbobler i vandet, eller der dannes skum på overfladen ved udledningsstedet i et omfang, der giver væsentlige æstetiske eller rekreative gener. Tilsynsmyndigheden vurderer om generne er væsentlige. Vilkår 29 ændres Fra Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at nedenstående overholdes: Parameter Driftstilstand Maksimal Vandmængde (Fortyndet brine) Driftstilstand 1 Driftstilstand m 3 /t m 3 /t Overholdelse og Kontrol Kontinuert måling jf. vilkår 32 Salinitet Driftstilstand 1, 2 28 psu Kontinuert måling jf. vilkår 32 Parameter Generelt Maksimal Overholdelse og kontrol Suspenderet stof 16 mg/l 32 mg/l Stikprøver jf. vilkår COD 75 mg/l Stikprøver jf. vilkår Ilt > 70 % mætning Stikprøver jf. vilkår Summen af: Ethylenglycol Propylenglycol Triethylenglycol Diethylenglycol 0,5 mg/l Stikprøver jf. vilkår Parameter Fraktion Arsen (As) Generelt Maksimal Overholdelse og kontrol Opløst 0,25 µg/l* 1,1 µg/l Stikprøver jf. vilkår Barium (Ba) Opløst 5,8 µg/l 70 µg/l Stikprøver jf. vilkår

15 Bly (Pb) Bor (B) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Cobolt (Co) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni) Selen (Se) Sølv (Ag) Thallium (Tl) Tin (Sn) Vanadium (V) Uran (U) Zink (Zn) Opløst 1,0 µg/l* 2,8 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 15 µg/l 1000 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,1 µg/l 0,45 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,7 µg/l 17 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,15 µg/l 17 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1 µg/l 2 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,025 µg/l 0,07 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1 µg/l 300 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,40 µg/l* 3,5 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,24 µg/l* 15 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,025 µg/l 1,2 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,1 µg/l* 0,6 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,2 µg/l 10 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1,6 µg/l 30 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,03 µg/l* 0,25 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 7,8 µg/l 8,4 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst: Gælder for koncentrationen i opløsning, det vil sige den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. 15

16 * : Udlederkrav er fastsat så det generelle kvalitetskrav er opfyldt i randen af en blandingszone jf. 15 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr.1022/2010. For uran, selen og tin er ene fastsat på baggrund af kvalitetskriterier med det forbehold, at vilkårene kan blive revideret ved fastsættelse af endelige miljøkvalitetskrav jf. 11, stk. 2. i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr. 1022/2010. til 29 Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at nedenstående overholdes: Parameter Driftstilstand Maksimal Vandmængde (Fortyndet brine) Driftstilstand 1 Driftstilstand m 3 /t m 3 /t Overholdelse og Kontrol Kontinuert måling jf. vilkår 32 Salinitet Driftstilstand 1, 2 28 psu Kontinuert måling jf. vilkår 32 Parameter Generelt Maksimal Overholdelse og Kontrol Suspenderet stof 140 kg/døgn 430 kg/døgn Stikprøver jf. vilkår COD 75 mg/l Stikprøver jf. vilkår Ilt > 70 % mætning Stikprøver jf. vilkår Summen af: Ethylenglycol Propylenglycol Triethylenglycol Diethylenglycol 0,5 mg/l Stikprøver jf. vilkår Parameter Fraktion Arsen (As) Generelt Maksimal Overholdelse og Kontrol Opløst 0,25 µg/l 1,1 µg/l Stikprøver jf. vilkår Barium (Ba) Opløst 5,8 µg/l 50 µg/l Stikprøver jf. vilkår Bly (Pb) Opløst 0,8 µg/l* 2,8 µg/l Stikprøver jf. vilkår

17 Bor (B) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Cobolt (Co) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Mangan (Mn) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni) Selen (Se) Strontium (Sr) Sølv (Ag) Thallium (Tl) Tin (Sn) Vanadium (V) Opløst 90 µg/l 600 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,1 µg/l 0,45 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,7 µg/l 5 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,15 µg/l 3 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1 µg/l 2 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,025 µg/l 0,05 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 100 µg/l 250 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1 µg/l 15 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,40 µg/l 3,5 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,24 µg/l 7 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 500 µg/l 1000 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,20 µg/l 1,0 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,1 µg/l* 0,6 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 0,5 µg/l* 5 µg/l Stikprøver jf. vilkår Opløst 1,0 µ/l 5 µg/l Stikprøver jf. vilkår Uran (U) Opløst 0,3 µg/l 2,0 µg/l Stikprøver jf. vilkår Zink (Zn) Opløst 5,0 µg/l 8,4 µg/l Stikprøver jf. vilkår

18 Opløst: Gælder for koncentrationen i opløsning, det vil sige den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. * : Udlederkrav er fastsat så det generelle kvalitetskrav er opfyldt i randen af en blandingszone jf. 15 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr.1022/2010. For uran, selen og tin er ene fastsat på baggrund af kvalitetskriterier med det forbehold, at vilkårene kan blive revideret ved fastsættelse af endelige miljøkvalitetskrav jf. 11, stk. 2. i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr. 1022/2010. Drifts- og egenkontrol Vilkår 30 ændres fra Der skal under udskylningen af kavernerne løbende foretages analyse af brinen med henblik på at dokumentere, at brinens sammensætning efter fortyndingen ikke adskiller sig væsentligt fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. Som minimum skal måles på de væsentligste ioner, der udgør saliniteten. Desuden skal indholdet af suspenderet stof bestemmes. Virksomheden skal fremsende forslag til måleprogram til myndighedernes accept forud for opstart af projektet, dvs. forud for opstart af Driftstilstand 1. Præcisering 1 af 17. august 2012 Da målingerne skal tjene til verificering af råbrinens sammensætning, må de ikke foretages samtidigt med udledning af overfladevand fra gaslageret. til 30 Der skal under udskylningen af kavernerne løbende som driftsmålinger foretages analyse af brinen med henblik på at dokumentere, at brinens sammensætning efter fortyndingen ikke adskiller sig væsentligt fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. Der skal foretages målinger af koncentrationen af de væsentligste ioner, der udgør saliniteten. Det omfatter Na, K, Ca, Mg, Cl og SO4. Desuden skal koncentrationen af suspenderet stof og TOC bestemmes. Første måling skal foretages senest 1 døgn efter opstart af genudskylningen af hver kaverne. Herefter skal måleprogrammet udføres ugentligt. Prøverne skal udtages som enkelte stikprøver ved prøvetagningsstationen i Virksund og udtages før tilledning til fortyndingskarret. Analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden hurtigst muligt og senest tre hverdage efter prøvetagningen. Da målingerne skal tjene til verificering af råbrinens sammensætning, må de ikke foretages samtidigt med udledning af overfladevand fra gaslageret. 18

19 Vilkår 31 ændres fra Der skal foretages en kontinuert flowmåling af den tilledte brine fra gaslageret. Målingen skal foretages umiddelbart før, brinen ledes til fortyndingskarret. Præcisering 2 af 17. august 2012 Det bemærkes, at den maksimale skyllehastighed på 120 m 3 /t for pilotprojektet skal overholdes for de enkelte målte værdier af flowet til 31 Der skal foretages en kontinuert flowmåling af den tilledte brine fra gaslageret. Målingen skal foretages umiddelbart før brinen ledes til fortyndingskarret. Det bemærkes, at den maksimale skyllehastighed på 120 m 3 /t for driftstilstand 2 skal overholdes for de enkelte målte værdier af flowet Vilkår 32 ændres fra Der skal ske en kontinuert overvågning af udledningen af fortyndet brine til Lovns Bredning. Overvågningen skal bestå af: - Kontinuert måling af saliniteten og temperaturen i den fortyndede brine. Målingen skal foretages med en ledningsevne- og temperaturmåler. Ledningsevne omregnes og angives i psu. - Kontinuert registrering af det indpumpede fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord. Registrering kan ske ved direkte flowmåling eller på baggrund af driftsdata for pumperne. Driftsdata skal omregnes til indpumpet mængde fortyndingsvand i m 3 pr. time. - Kontinuert registrering af mængden af den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning. Registrering kan ske ved direkte flowmåling eller på baggrund af driftsdata for pumperne og flowmålingen af den tilladte brine fra gaslageret. Mængden af den udledte fortyndede brine skal angives i m 3 pr. time. Den maksimale kravværdi for salinitet skal overholdes som timemiddelværdi beregnet på baggrund af de kontinuerte målinger af saliniteten. De maksimale kravværdier for udledt mængde af fortyndet brine skal overholdes som timemiddelværdier af den kontinuerte måling af flowet eller af pumpedriften. Antallet af målinger/registreringer pr. time aftales og accepteres af tilsynsmyndigheden. Præcisering 3 Der skal mindst foretages målinger hvert 10. minut svarende til 6 målinger i timen for saliniteten (psu) og temperaturen, samt af indpumpet mængde af fortyndingsvand (m 3 /time) og udledt mængde af fortyndet brine (m 3 /time) 19

20 Præcisering 4 Det præciseres, at der for 2), 3) 0g 4) er tale om indberetning af timemiddelværdier (m 3 /h) samt totale tilledte/udledte mængder (m 3 ) i indberetningsperioden. til 32 Der skal ske en kontinuert overvågning af udledningen af fortyndet brine til Lovns Bredning. Overvågningen skal bestå af: - Kontinuert måling af saliniteten og temperaturen i den fortyndede brine. Målingen skal foretages med en ledningsevne- og temperaturmåler. Ledningsevne omregnes og angives i psu. - Kontinuert registrering af det indpumpede fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord. Registrering kan ske ved direkte flowmåling eller på baggrund af driftsdata for pumperne. Driftsdata skal omregnes til indpumpet mængde fortyndingsvand i m 3 pr. time. - Kontinuert registrering af mængden af indpumpet vand fra Hjarbæk Fjord anvendt som sprinklervand til afgasningsbassin ved gaslageret og fortyndingskar ved Virksund. Registrering kan ske ved direkte flowmåling eller på baggrund af driftsdata for pumperne. Driftsdata skal omregnes til indpumpet mængde i m 3 pr. time. - Kontinuert registrering af mængden af den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning. Registrering kan ske ved direkte flowmåling eller på baggrund af driftsdata for pumperne og flowmålingen af den tilladte brine fra gaslageret. Mængden af den udledte fortyndede brine skal angives i m 3 pr. time. Den maksimale kravværdi for salinitet skal overholdes som timemiddelværdi beregnet på baggrund af de kontinuerte målinger af saliniteten. De maksimale kravværdier for udledt mængde af fortyndet brine skal overholdes som timemiddelværdier af den kontinuerte måling af flowet eller af pumpedriften. Antallet af målinger/registreringer pr. time aftales og accepteres af tilsynsmyndigheden. Der skal mindst foretages målinger hvert 10. minut svarende til 6 målinger i timen for saliniteten (psu) og temperaturen, samt af indpumpet mængde af fortyndingsvand (m 3 /time) og udledt mængde af fortyndet brine (m 3 /time). Det præciseres, at der for tilledt mængde af brine fra naturgaslageret, indpumpet mængde fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord i og mængde af udledt fortyndet brine til Lovns Bredning er tale om indberetning af timemiddelværdier (m 3 /h) samt totale tilledte/udledte mængder (m 3 ) i indberetningsperioden. 20

21 Vilkår 33 ændres fra Der skal udtages egenkontrolprøver for overholdelse af jf. nedenstående kontrolprogram. Det samlede egenkontrolprogram omfatter udtagning af stikprøver som døgnprøver til analyse for følgende kravfastsatte parametre samt kontrolmåling for en række parametre uden kravværdi: Kravfastsatte parametre: Suspenderet stof, COD, iltindhold, As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Va, U, Zn Ethylenglycol, propylenglycol, triethylenglycol, diethylenglycol Parametre uden kravværdi: Total P, ortho-p, Total N, NH4-N, NO3-N, NO2-N Na, Ca, K, Mg, Cl, SO4 Mn, Sb, Sr, Fe Kulbrinter ph Ændring af egenkontrolprogrammet for parametre uden kravværdi kan ske efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. De skal udtages stikprøver til analyse med følgende frekvens: Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Prøvetagning pr. 14. dag Månedsvis prøvetagning (12 prøver/år) Præcisering 5 Udtagning af døgnprøver til egenkontrol må ikke ske samtidig med udledning af overfladevand fra gaslageret. til 33 Der skal udtages egenkontrolprøver for overholdelse af jf. nedenstående kontrolprogram. Det samlede egenkontrolprogram omfatter udtagning af stikprøver som døgnprøver til analyse for følgende kravfastsatte parametre samt kontrolmåling for en række parametre uden kravværdi. Der skal udtages samtidige døgnprøver af den fortyndede brine, fortyndingsvandet og den tilledte brine jf. vilkår 34. Døgnprøverne af den fortyndede brine og fortyndingsvandet skal analyseres for følgende: Kravfastsatte parametre: Suspenderet stof, COD, iltindhold, 21

22 As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Se, Sr, Ag, Tl, Sn, Sr, Va, U, Zn Ethylenglycol, propylenglycol, triethylenglycol, diethylenglycol Parametre uden kravværdi: Total P, ortho-p, Total N, NH4-N, NO3-N, NO2-N Na, Ca, K, Mg, Cl, SO4 Sb, Fe Kulbrinter ph TOC Døgnprøven af den tilledte brine skal analyseres for følgende parametre: Suspenderet stof TOC Ethylenglycol Propylenglycol Triethylenglycol Diethylenglycol Tilsynsmyndigheden kan i øvrigt kræve, at der i døgnprøven af den tilledte brine foretages målinger af de kravfastsatte parametre og parametre uden kravværdi, såfremt målinger af disse af hensyn til detektionsgrænserne fordrer målinger af højere koncentrationer end i den fortyndede brine. Ændring af egenkontrolprogrammet for parametre uden kravværdi kan ske efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. De skal udtages stikprøver som døgnprøver til analyse med følgende frekvens: Driftstilstand 1 Driftstilstand 2 Prøvetagning pr. 14. dag For hver af de øvrige kaverner (To-5, To-6, To-7, T0-9, T0-10, To-11): Prøvetagning pr. 14 dag for de 6 første egenkontrolprøver ved start af genudskylning for hver kaverne. Herefter månedsvis prøvetagning. Første prøvetagning for hver kaverne skal ske senest 5 dage efter start af genudskylningen. Udtagning af døgnprøver til egenkontrol må ikke ske samtidig med udledning af overfladevand fra gaslageret 22

23 Vilkår 34 ændres fra Egenkontrolprøver skal udtages som døgnprøver. Der skal udtages døgnprøver af den fortyndede brine ved prøvetagningsstedet efter fortyndingskarret. Der skal desuden samtidigt udtages døgnprøver af det indtagne fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord ved prøvetagningsstedet før fortyndingskarret. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der samtidig udtages døgnprøver af den tilledte brine fra kavernerne, såfremt målinger af hensyn til detektionsgrænserne fordrer målinger af højere koncentrationer end i den fortyndede brine. Døgnprøverne skal udtages som flowproportionale prøver. til Prøvetagning, opbevaring, transport til analyse mv. skal udføres i henhold til seneste udgave af Teknisk anvisning for overvågning af punktkilder, NOVANA eller efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 34 Egenkontrolprøver skal udtages som døgnprøver. Der skal udtages døgnprøver af den fortyndede brine ved prøvetagningsstedet efter fortyndingskarret. Der skal desuden samtidigt udtages døgnprøver af det indtagne fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord ved prøvetagningsstedet før fortyndingskarret. Der skal desuden samtidigt udtages en døgnprøve af brinen fra kavernen før tilledning til fortyndingskarret. Døgnprøverne skal udtages som flowproportionale prøver. Prøvetagning, opbevaring, transport til analyse mv. skal udføres i henhold til seneste udgave af Teknisk anvisning for overvågning af punktkilder, NOVANA eller efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Vilkår 35 ændres fra Vurdering og bedømmelse af kravoverholdelse skal ske løbende efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard, p.t. DS 2399, Afløbskontrol, statistisk kontrolberegning af afløbsdata samt gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, pt. bekendtgørelse nr.1022/2010. Parameter Kontrol Metode Suspenderet stof -Generelt Suspenderet stof -Maksimal Transportkontrol DS 2399 Tilstandskontrol DS 2399 COD Transportkontrol DS 2399 Ilt Tilstandskontrol DS

24 Glycoler Metaller -Generelt Metaller -Maksimalt Aritmetisk gennemsnit Aritmetisk gennemsnit Enkeltmålinger Bekg. nr. 1022/2010 Bekg. nr.1022/2010 Bekg. nr.1022/2010 Kontrollen af om de fastsatte krav er opfyldt efter DS 2399 gennemføres ved at sammenligne den beregnede kontrolstørrelse Ckontrol med kravværdien K. Er Ckontrol < (eller lig med) K er et overholdt. For stoffer reguleret af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav skal det aritmetiske gennemsnit af koncentrationerne i kontrolperioden overholde det generelle. Hver enkelt målt koncentration skal overholde det maksimale. Udlederkravet for metaller (As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Va, U, Zn) gælder for den forhøjelse af koncentrationen i den udledte vandmængde, som skyldes stoffer fra den tilledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige prøver af fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og udledt fortyndet brine. til 35 Vurdering og bedømmelse af kravoverholdelse skal ske løbende efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard, p.t. DS 2399, Afløbskontrol, statistisk kontrolberegning af afløbsdata samt gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, pt. bekendtgørelse nr.1022/2010. Parameter Kontrol Metode Suspenderet stof -Generelt Suspenderet stof -Maksimal Transportkontrol DS 2399 Enkeltmålinger - COD Transportkontrol DS 2399 Ilt Tilstandskontrol DS 2399 Glycoler Metaller -Generelt Metaller -Maksimalt Aritmetisk gennemsnit Aritmetisk gennemsnit Enkeltmålinger Bekg. nr. 1022/2010 Bekg. nr.1022/2010 Bekg. nr.1022/2010 Kontrollen af om de fastsatte krav er opfyldt efter DS 2399 gennemføres ved at sammenligne den beregnede kontrolstørrelse Ckontrol med kravværdien K. Er Ckontrol < (eller lig med) K er et overholdt. Ved vurdering af kravoverholdelse anvendes halvdelen af dektektionsgrænsen som værdi, såfremt kontrolmålingen er mindre end detektionsgrænsen. 24

25 Udlederkravet for suspenderet stof gælder for den udledte døgnmængde i brinen før tilledning til blandekarret. Kontrolberegning for suspenderet stof skal følges af en masseberegning på baggrund af de samtidige udtagne døgnprøver. Masseberegningen skal opgøres på baggrund af gennemsnittet af timemiddelværdien for målingen af flow i prøvetagningsdøgnet samt måling af koncentrationen af suspenderet stof i døgnprøverne. Der foretages en sammenligning mellem den målte døgnmængde i den tilledte brine og den beregnede udledte døgnmængde i den fortyndede brine. Hver enkeltmåling af suspenderet stof skal overholde det maksimale For stoffer reguleret af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav skal det aritmetiske gennemsnit af koncentrationerne i kontrolperioden overholde det generelle. Hver enkelt målt koncentration skal overholde det maksimale. Udlederkravet for metaller (As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mn, Mo, Ni, Se, Sr, Ag, Tl, Sn, Va, U, Zn) gælder for den forhøjelse af koncentrationen i den udledte vandmængde, som skyldes stoffer fra den tilledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige prøver af fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og udledt fortyndet brine. Vurdering af krav overholdelse for glycolerne skal ske på baggrund af kontrolmålingerne i den tilledte brine, idet der skal foretages en beregning af kravoverholdelse under hensyntagen til en fortynding på 16,7 gange. Vilkår 36 ændres fra Kontrolperioden fastlægges som udgangspunkt til enten 6 eller 12 måneder. Fastlæggelse af kontrolperioden for de enkelte driftstilstande skal ske efter aftale med tilsynsmyndigheden, idet myndigheden kan vælge andre kontrolperioder, hvis dette er hensigtsmæssigt for udførelsen af kontrollen. Præcisering 6 Kontrolperioden for pilotprojektet vælges som 3 måneder fra start af udskylningsvand eller efter 6 egenkontrolprøvetagninger. Beregninger af kontrolstørrelser og gennemsnit udføres herefter rullende. Hver enkelt måling skal overholde det maksimale jf. vilkår 35. til 36 Kontrolperioden fastlægges i forhold til fortløbende prøvetagning: Generelle Første kontrolberegning udføres efter 6. prøvetagning (Egenkontrolprøve 1, 2, 3, 4, 5 og 6 indgår) 25

26 Anden kontrolberegning udføres efter 7. prøvetagning (Egenkontrolprøve 2, 3, 4, 5, 6 og 7 indgår) Kontrolberegningen udføres herefter efter hver prøvetagning som rullende på baggrund af 6 prøver bagud. Maksimale Hver enkelmåling skal overholde det maksimale jf. vilkår 35 Eventuel ændring af kontrolperioden for driftstilstand 2 skal ske efter aftale med tilsynsmyndigheden, idet myndigheden kan vælge andre kontrolperioder, hvis dette er hensigtsmæssigt for udførelsen af kontrollen. Dokumentationsmålinger: Vilkår 37 ændres fra Fra hver kaverne skal der særskilt udtages stikprøver af brinens indhold af stoffer som dokumentationsmåling. Fra hver af kaverne skal der repræsentativt som minimum udtages 6 stikprøver til analyse. Tidspunkterne for udtagning af prøverne skal aftales med tilsynsmyndigheden. De skal analyseres for følgende stoffer: Salinitet Suspenderet stof, COD Ethylenglycol, propylenglycol, triethylenglycol, diethylenglycol Total P, ortho-p, Total N, NH4-N, NO3-N, NO2-N Na, Ca, K, Mg, Cl, SO4, F, Br ph Kulbrinter Metaller - (total og opløst): As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Fe, Hg, Mo, Mn, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Sb, Sr, Va, U, Zn Præcisering 7 I forbindelse med gennemførelse af pilotprojektet skal den 1. prøve udtages ved start af udledningen af udskylningsvand fra To-8. Den 2. prøve skal herefter udtages efter 2 uger. Den 3., 4., 5. og 6. prøveudtages herefter jævnt fordelt under udledningen således at den 6. prøve udtages ved slutningen af udledningen af udskylningsvand fra To-8. 26

27 til 37 Fra hver kaverne skal der særskilt udtages stikprøver af brinens indhold af stoffer som dokumentationsmåling. Fra hver af kaverne skal der repræsentativt som minimum udtages 6 stikprøver til analyse. Tidspunkterne for udtagning af prøverne skal aftales med tilsynsmyndigheden. De skal analyseres for følgende stoffer: Salinitet Suspenderet stof, COD, TOC Ethylenglycol, propylenglycol, triethylenglycol, diethylenglycol Total P, ortho-p, Total N, NH4-N, NO3-N, NO2-N Na, Ca, K, Mg, Cl, SO4, F, Br ph Kulbrinter Metaller - (total og opløst): As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Fe, Hg, Mo, Mn, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Sb, Sr, Va, U, Zn I forbindelse med gennemførelse af driftstilstand 2 skal den 1. prøve udtages ved start af udledningen af udskylningsvand fra hver kaverne. Den 2. prøve skal herefter udtages efter 2 uger. Den 3., 4., 5. og 6. prøve udtages herefter jævnt fordelt under udledningen, således at den 6. prøve udtages ved slutningen af udledningen af udskylningsvand fra kavernen. Vilkår 38 ændres fra Udtagning af prøver til kemisk analyse og de kemiske analyser skal foretages af et akkrediteret målefirma. De anvendte analysemetoder og detektionsgrænser for stofferne skal aftales nærmere og accepteres af tilsynsmyndigheden. Den opløste koncentration af metaller i vandprøven er defineret som den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende jf. direktiv 2008/105/EF. til Udtagning af prøver til kemisk analyse og de kemiske analyser skal foretages af et akkrediteret målefirma. De skal anvendes analysemetoder og detektionsgrænser for stofferne som angivet i Bilag H Ændringer af analysemetoder og detektionsgrænser skal aftales og accepteres af tilsynsmyndigheden. 27

28 Den opløste koncentration af metaller i vandprøven er defineret som den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende jf. direktiv 2008/105/EF Kontrol af udløbsledningen og måleudstyr Vilkår 39 ændres fra Der skal årligt foretages inspektion af udløbsledningen til Lovns Bredning. Der skal udføres inspektion før ibrugtagning af ledningen til udledning af fortyndet brine. Inspektionen skal udføres af uvildig instans/firma. Inspektionsrapport skal fremsendes til tilsynsmyndigheden. til 39 Der skal foretages inspektion af udløbsledningen til Lovns Bredning forud for genudskylning af hver kaverne. Inspektionen skal udføres af uvildig instans/firma. Inspektionsrapport skal fremsendes til tilsynsmyndigheden forud for start af genudskylningen. Vilkår 40 ændres fra Der skal løbende foretages vedligehold og kalibrering af måleudstyr efter leverandørens anbefalinger. Kalibrering af måleudstyr skal foretages af uvildig instans/firma. Der skal føres logbog for dokumentation for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr. Præcisering 8 Elektromagnetiske flowmålere skal typisk kalibreres hvert 2. år af en uvildig institution. Da flowmåleren er installeret i meget salt miljø, vurderer MST Aarhus, at der er behov for at kalibrere måleren efter gennemførelse af pilotprojektet til 40 Der skal løbende foretages vedligehold og kalibrering af måleudstyr efter leverandørens anbefalinger. Kalibrering af måleudstyr skal foretages af uvildig instans/firma. Der skal føres logbog for dokumentation for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr. Da den elektromagnetiske flowmåler er installeret i meget salt miljø, vurderer tilsynsmyndigheden, at der er behov for at kalibrere måleren efter gennemførelse af pilotprojektet. Kalibreringen skal 28

29 foretages forud for genudskylning af hver kaverne og foretages af en uvildig institution. Driftsforstyrrelser og uheld 41 Ved driftsforstyrrelser og uheld, der betyder, at brinen ikke kan fortyndes tilstrækkeligt, skal udledningen til Lovns Bredning straks stoppes. Indberetning/rapportering 42 Data fra den kontinuerte overvågning skal gemmes elektronisk, og der skal ske løbende indberetning til tilsynsmyndigheden: - Indberetningen skal omfatte loggede data og grafer over timemiddelværdier af saltholdigheden af den udledte fortyndede brine, tilledt mængde brine fra naturgaslageret, indpumpet mængde fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord samt mængde af udledt fortyndet brine til Lovns Bredning. - Indberetningen skal ske månedsvis. - Indberetningen skal ske oftere, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder herom. Vilkår 43 ændres fra Indberetning af egenkontroldata fra stikprøvetagningen skal ske løbende. Det nærmere tidspunkt for indberetning skal ske efter aftale med myndigheden. Indberetningen skal omfatte analyserapporter. Analysedata skal desuden foreligge i et elektronisk format, der aftales med myndighederne. Indberetningen skal indeholde en beregning af kontrolværdien for overholdelse af kravværdier. Beregning skal udføres løbende efter hver prøvetagning. Præcisering 9 Indberetning af egenkontroldata, herunder beregning af kontrolværdien for overholdelse af kravværdier skal ske så hurtigt som muligt, og senest 3 uger efter prøvetagningen. til 43 Indberetning af egenkontroldata fra stikprøvetagningen skal ske løbende. Det nærmere tidspunkt for indberetning skal ske efter aftale med myndigheden. Indberetningen skal omfatte analyserapporter. Analysedata skal desuden foreligge i et elektronisk format, der aftales med myndighederne. Indberetningen skal indeholde en beregning af kontrolværdien for overholdelse af kravværdier samt en masseberegning for udledningen af suspenderet stof. Beregning skal udføres løbende efter hver prøvetagning. Indberetning af egenkontroldata, herunder beregning af kontrolværdien for overholdelse af kravværdier skal ske så hurtigt som muligt, og senest 3 uger efter prøvetagningen. 29

30 Vilkår 44 ændres fra Der skal foretages en samlet rapportering mindst én gang årligt. Det nærmere tidspunkt for fremsendelse af rapporteringen skal aftales med tilsynsmyndigheden. Den samlede rapportering består i databearbejdning, præsentation af data samt vurdering af resultater og skal inddrage samtlige resultater fra drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger samt resultater fra overvågningsprogrammet. Desuden skal kopi af logbog for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr vedlægges rapporten. Første samlede rapportering skal ske efter gennemførelse af pilotprojektet (Driftstilstand 1). Præcisering 10 Tidsfristen for den samlede rapportering sættes til senest 1 måned efter afslutning af pilotprojektet. til 44 Der skal foretages en samlet rapportering efter gennemførelse af pilotprojektet og herefter efter gennemførelsen af genudskylningen af hver kaverne. Den samlede rapportering består i databearbejdning, præsentation af data samt vurdering af resultater og skal inddrage samtlige resultater fra drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger samt resultater fra overvågningsprogrammet. Desuden skal kopi af logbog for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr vedlægges rapporten. Den samlede rapportering skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter afslutningen af genudskylningen af hver kaverne. Følgende vilkår ophæves: 45 I forbindelse med pilotprojektet (Driftstilstand 1) skal der udføres forsøg, der belyser muligheden for at rense brinen for metaller med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen, jf. 15, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1022, 2010 om miljøkvalitetskrav. Projektet skal også beskrive mulighederne for en progressiv reduktion af udledningen af de prioriterede stoffer bly (Pb) og nikkel (Ni), og en standsning af udledningen af de prioriterede farlige stoffer cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) senest i Forslag til forsøget skal fremsendes forud for start af udledningen af fortyndet saltbrine til Lovns Bredning. Forslaget skal fremsendes til accept hos myndigheden. 30

31 Øvrige vilkår i miljøgodkendelse af 28. 0ktober 2011 gælder fortsat i uændret form. Afgørelsen gives efter 33, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven 1. 1 Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni

32 3. Vurdering og bemærkninger 3.1 Vurdering og begrundelse for afgørelsen Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager har foretaget en genudskylning af kaverne To-8, også kaldet pilotprojektet eller driftstilstand 1. Til grund for udskylningen ligger Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 samt accept af 17. august 2012 til start af pilotprojekt (driftstilstand 1) med præcisering af en række vilkår. Udskylningen har også fundet sted i henhold til Naturstyrelsens kommuneplantillæg med VVM-tilladelse af 28. oktober VVM-tilladelsen vedrører primært overvågning af recipienten og tilsynet med tilladelsens overholdelse føres af Naturstyrelsen. Alle afgørelserne har været påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der har truffet afgørelse i sagen 20. december Vilkår 26 i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 fastsætter blandt andet, at myndighedernes accept skal foreligge før start af driftstilstand 2, som omfatter genudskylning af de resterende 6 kaverner. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin afgørelse anført, at dette skal ske som en afgørelse med klagevejledning. Der foreligger en moniteringsrapport for kontrollen med udledningen fra genudskylningen af kaverne To-8 i forbindelse med pilotprojektet. Ligeledes foreligger der en overvågningsrapport for påvirkninger af Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning som følge af pilotprojektet Ll. Torup Gaslager vedligeholdelsesprojekt, Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojekt, Rambøll juni Endvidere har Natur- og Miljøklagenævnet i sin afgørelse af 20. december 2013 fastlagt en række forhold, som skal medtages i forbindelse med en accept af driftstilstand 2. Desuden er resultaterne af det gennemførte pilotprojekt inddraget. Dette har medført, at Miljøstyrelsen har foretaget vurderinger i henhold til de resultater, som er indkommet i som følge af moniteringen af pilotprojektet (driftstilstand 1) samt i forhold til de krav, som følger af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Det har bl.a. betydet en ændring af vilkår i eksisterende miljøgodkendelse af 28. oktober 2011, som beskrevet i nedenstående oversigt: Vilkår 24 Vilkår 26 Begrundelse for ændring Sikrer, at der også under driftstilstand 2 foreligger en ajourført redegørelse for etablering af foranstaltninger mod udledningen af ufortyndet brine til Lovns Bredning på grund af uheld og driftsforstyrrelser på pumpeanlægget i Virksund Tilpasning af projektet på baggrund af pilotprojektets resultater samt tilføjede vilkår i følge afgørelsen fra Ændringen omfatter primært Krav om ajourføring af redegørelse Reduceret maksimal skyllehastighed i driftstilstand 2. 32

33 Natur- og Miljøklagenævnet. Krav om modelberegning for sedimentation. Undersøgelse af og vurdering af blandingszoner og for tin, uran, sølv og bor. Udlederkrav for mangan og strontium. Varighed af driftstilstand 2: 7 år Definition af tidspunktet for ibrugtagning af godkendelsen Vilkår 29 Ændringer foretages begrundet i pilotprojektets resultater og for at Ændringer af for suspenderet stof og metaller opfylde krav fra Natur- og Miljøklagenævnet. Vilkår 30 Vilkårsfastsættelse og konkretisering af analyseprogram for driftsmålinger af salt-ioner, Angivelse af parameter for måling af salt-ioner, prøvetagningsfrekvens, og prøveudtagning. suspenderet stof og TOC Vilkår 31 Redaktionel ændring Pilotprojekt i præcisering 2 udgår og erstattes med driftstilstand 2 Vilkår 32 Redaktionel ændring og ændring begrundet i pilotprojektets resultater. Punkterne 2), 3) 0g 4) i præcisering 4 bekrives. Krav om registrering af sprinklervand Vilkår 33 Ændring begrundet i pilotprojektets Justering af måleparametre samt resultater prøvetagningsfrekvens Vilkår 34 Ændring begrundet i pilotprojektets Krav om samtidig udtagning af resultater døgnprøve i brinen Vilkår 35 Ændring begrundet i pilotprojektets Kravoverholdelse for suspenderet stof resultater og glykoler. Krav om fastsættelse af værdi ved målinger under detektionsgrænsen. Vilkår 36 Ændring begrundet i pilotprojektets Fastlæggelse af kontrolperioden resultater Vilkår 37 Ændring begrundet i pilotprojektets Dokumentationsmålinger for TOC resultater Vilkår 38 Vilkårsfastsættelse af de anvendte analysemetoder Henvisning til de anvendte analysemetoder ved gennemførelse af pilotprojektet (ajourføring) Vilkår 39 Tilpasning af vilkåret til driftstilstand 2 Inspektion af udløbsledning forud for hver genudskylning Vilkår 40 Tilpasning af vilkåret til driftstilstand 2 Krav om kalibrering af flowmåler for brinen forud for hver genudskylning. Vilkår 43 Tilpasning af vilkåret til driftstilstand 2 Løbende indberetning af massestofberegning for suspenderet stof Vilkår 44 Tilpasning af vilkåret til Tidspunkt og tidsfrist for rapportering driftstilstand 2 Vilkår 45 Afsluttet Vilkåret udgår Det er ved meddelelsen af afgørelsen lagt til grund, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og virksomheden kan drives på stedet uden at påføre 33

34 omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Det er i dette tillæg vurderet, at de BAT tiltag, som fremgår af miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 er tilstrækkelige. Met-Clean anlægget, som man har afprøvet i forbindelse med pilotprojektet (driftstilstand 1) har ikke har vist sig at være BAT. Dette er primært begrundet i, at anlægget kræver tilsætning af yderligere stoffer for at frembringe rensning af andre stofgrupper. Ved en sådan tilsætningen af polymer for at bundfælde slam skabes en ny affaldsfraktion. I forhold til omgivelsernes sårbarhed har nærværende tillæg på baggrund af de resultater, der stammer fra pilotprojektet (driftstilstand 1) medvirket til at fastsætte endnu mere præcise vilkår. Herudover har habitatvurderingen af ophobning af tungmetaller i sedimentet (bilag M) vist, at det samlet set kan konkluderes, at koncentrationerne af de udledte tungmetaller til sedimentet ikke vil variere mere end det, der er observeret i området som naturlig variation. Naturstyrelsen bemærker, at er i nærområdet ifølge sedimentmodellen vil ske en vis ophobning af de modellerede metaller, men vurderer, at udledningen kun vil have marginal betydning for de marinbiologiske forhold samt for områdets fiskebestande. Det bemærkes, at forøgelsen af koncentrationer er modelleret på et konservativt grundlag. Endvidere vurderes det, at påvirkningen vil ske i et så relativt lille område, at det ikke vil påvirke Natura 2000-områdets integritet som helhed. Miljøstyrelsen kan tiltræde Naturstyrelsens vurdering vedrørende tungmetaller i sedimentet med de af Naturstyrelsen anførte begrundelser. Den 30. oktober 2014 blev vandplanerne for vedtaget. Vandplan for hovedopland 1.2- Limfjorden, herunder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord fastsætter miljømål for vandområdet. Miljømålet for kystvande omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømålet for den økologiske tilstand er god økologisk tilstand. For den kemiske tilstand er miljømålet god kemisk tilstand Tilstanden for områderne Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord lever ikke op til disse mål på nuværende tidspunkt. For Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er indsatsområderne næringsbelastning, miljøfarlige forurenende stoffer, skaldyrfiskeri samt vandudskiftning. Forholdet til vandområderne er behandlet under de fysiske, kemiske og biologiske forhold i vandområderne i afsnit og i konsekvensvurdering i kapitel 9 i VVMredegørelsen fra december Vurderingerne i VVM-redegørelsen blev lavet på baggrund af de daværende udkast til vandplaner i områderne og blev stadfæstet med ændringer af Natur- og Miljøklagenævnet af 20.december

35 Naturstyrelsen har oplyst, at de ændringer, som er foretaget i vandplanen for Hovedopland 1.2. Limfjorden, som også omfatter Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord og som findes at være relevante i forhold til overgang til driftstilstand 2 ikke har betydning for vurderingerne i VVM-redegørelsen. Naturstyrelsen har samlet vurderet, at vandplanerne, herunder miljømål og retningslinjerne er fulgt i forbindelse med overgang til driftstilstand 2. Skive Kommune, Vesthimmerlands kommune og Viborg Kommune er hørt i sagen og er specifikt anmodet om bemærkninger til planforhold, herunder handleplaner til efterlevelse af vand- og naturplaner. De modtagne bemærkninger er indgået i sagen og overordnet har kommunerne samlet oplyst, at der ikke er ændringer, som er relevante for Miljøstyrelsens behandling i sagen i forbindelse med handleplanerne. Kommunernes tidligere bemærkninger i forbindelse med miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 indgik i denne sagsbehandling og blev vurderet i forbindelse med VVM redegørelsen, som ovenfor anført. Der er således ikke med den nye høring kommet nye oplysninger eller vurderinger fra kommunerne. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at Naturstyrelsens vurdering om, at projektet ikke hindrer en opfyldelse af de relevante vandplaners miljømål og retningslinjerne i de relevante vandplaner er opfyldt, kan tiltrædes med de begrundelser som anført af Naturstyrelsen. Med nærværende afgørelse med vilkår, som gives på baggrund af en VVM tilladelse og et tillæg til vurdering af Natura 2000 samt en stillingtagen til mål og retningslinjer i de relevante vedtagne vandplaner vurderer Miljøstyrelsen, at der kan meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk.1 til overgang til driftstilstand Miljøteknisk vurdering Uddybning af begrundelse for ændringen af de enkelte vilkår Vilkår 24: Forud for opstart af pilotprojektet fremsendte Energinet.dk redegørelse af 5. juli 2012 om muligheden for etablering af en sikkerhedsventil i henhold til vilkår 24. Miljøstyrelsen tog redegørelsen til efterretning og vurderede, at vilkåret var opfyldt. Miljøstyrelsen lagde bl.a. vægt på, at tilledningen af brine via brinepumpen i Ll. Torup stoppes automatisk, og at det findes en manuelt betjent ventil i Virksund, som kan lukke for tilførslen af brine til fortyndingskarret, og som kan nedlukkes i løbet af 15 minutter uden, at der opstår trykstød i ledningen. Det betyder, at der i forbindelse med en eventuel driftsforstyrrelse og uheld med fortyndingspumperne kan være lukket for brinen inden for en time fra alarmen kommer i virksomhedens SRO-anlæg, hvilket Miljøstyrelsen vurderer som acceptabelt. Med ændringen af vilkåret sikres det, at der også under driftstilstand 2 foreligger en ajourført redegørelse for etablering af foranstaltninger mod udledningen af ufortyndet brine til Lovns Bredning på grund af eventuelle uheld og driftsforstyrrelser på pumpeanlægget i Virksund. 35

36 Der sættes vilkår om, at redegørelsen ajourføres og fremsendes til myndighederne forud opstart af genudskylningen af hver kaverne. Vilkår 26: Den maksimale skyllehastighed for brinen for driftstilstand 2 er reduceret fra 240 m 3 /t til 120 m 3 /t svarende til den godkendte maksimale skyllehastighed for pilotprojektet. Ændringen begrundes i, at forudsætningen for gennemførelsen af et fuldt pilotprojekt ikke har været til stede, idet det har vist sig, at fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord generelt har haft en højere salinitet end forudsat. Det har betydet, at pilotprojektet er gennemføret alene med en maksimal skyllehastighed på omkring 60 m 3 /t for at kunne overholde kravet om maksimalt salinitet på 28 psu i den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning. Derudover er der tale om tilpasning af vilkåret til det faktiske genudskylningsprojekt, idet Energinet.dk har oplyst, at projektet vil fortsætte med kun genudskylning af en kaverne ad gangen. Den maksimalt opnåelige skyllehastighed for en kaverne er omkring 120 m 3 /t. Ved maksimal skyllehastighed på 120 m 3 /t og maksimal udledning af 4000 m 3 /t svarer det til opskalering af det gennemførte pilotprojekt med en faktor 2. Vilkår 26 er også ændret som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse og omhandler krav om modelberegning for sedimentation samt undersøgelse af og vurdering af muligheden for udlægning af blandingszoner og/eller ændring af for tin, uran, sølv og bor. Desuden krav om fastsættelse af for mangan og strontium. Der er endvidere fastsat en begrænsning for varigheden af projektet, der er sat til 7 år for driftstilstand 2. Der er også udarbejdet en tilføjelse, der gør, at tillægget til miljøgodkendelse skal udnyttes senest 2 år fra tillæggets meddelelse. Tillægget til godkendelsen anses for udnyttet, når der påbegyndes udledning af brine fra den første af de 6 resterende kaverner Vilkår 29: Suspenderet stof Ved pilotprojektet kunne det konstateres, at der i den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning såvel som i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord blev målt høje værdier af suspenderet stof i sommerperioden. Det betød, at egenkontrolberegninger i en længere periode viste indhold af suspenderet stof, som lå over et. Det høje indhold af suspenderet stof var forårsaget af et højt indhold af suspenderet stof i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og ikke fra selve brinens indhold af suspenderet stof. Der blev således under pilotprojektet i sommerperioden målt værdier på op til mg/l suspenderet stof i fortyndingsvandet, som var forårsaget af algeopblomstringer. Det er yderligere vurderet, at algeopblomstringen kan være særlig kraftig ved det lavvandede område i nærheden af vandindtaget, hvor koncentrationen af suspenderet stof godt kan overstige de typiske værdier, der kan være ude i fjorden. Miljøstyrelsen har på det grundlag fundet det nødvendigt at revurdere udleder- og kontrolkravet til suspenderet stof, således at kravet alene fassættes i forhold til at 36

37 kunne kontrollere brinens indhold og dermed den udledte mængde af suspenderet stof, som stammer fra gaslagerets aktiviteter. Det oprindelige middelkrav og maksimale krav blev fastsat som koncentrationer på henholdsvis 16 mg/l og maksimalt 32 mg/l. Ved vurdering af kravoverholdelsen indgik det samlede indhold af suspenderet stof i den udledte fortyndede brine og dermed også indholdet af suspenderet stof i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord. Overholdelse af kravværdien var baseret på henholdsvis transportkontrol og tilstandskontrol jf. DS Kravfastsættelsen blev vurderet på baggrund af målinger af suspenderet stof udført i Lovns Bredning i 2006 og i Hjarbæk Fjord i Koncentrationen af suspenderet stof varierede henover året med 2-25 mg/l i Hjarbæk Fjord og 2-29 mg/l i Lovns Bredning. Middelkravet blev fastsat med en forhøjelse af koncentrationen på ca. 3,5 mg/l i forhold til et middelniveau af suspenderet stof i juli-december i Lovns Bredning. Det maksimale krav blev vurderet ud fra, at det i ansøgningen var konservativt vurderet, at der ville forekomme totale koncentrationer af suspenderet stof på 7-36 mg/l i udledningsvand inklusiv det suspenderede stof fra fortyndingsvandet. Det maksimale krav blev på grundlag sat til 32 mg/l. De nye for suspenderet stof ændres således fra et koncentrationskrav til et krav om udledt døgnmængde af det suspenderede stof i brinen. Der fastsættes et generelt krav til den udledte døgnmængde på 140 kg/døgn og et maksimalt krav til den udledte døgnmængde på 420 kg/døgn. Ovennævnte døgnmængde på 14o kg/døgn svarer til den kildestyrke, der anvendes ved modelberegningen af partikelsedimentationen for scenariet svarende til pilotprojektet, jf. Rapport om sedimentation af visse metaller, Rambøl, maj Ved denne kildestyrke viser modelberegningen, at der ikke vil forekomme en væsentlig øgning af partikelsedimentationen i vandområdet, jf. notat af 9. december 2014 (bilag M). Der er ved pilotprojektet målt maksimale værdier af suspenderet stof i brinen op til mg/l og i et enkelt tilfælde op til 340 mg/l. Det maksimale krav til døgnmængden sættes til ca. 3 gange middelkravet og bliver dermed 450 kg/døgn. Dette svarer til en koncentration i den tilledte brine på ca. 155 mg/l. Ved højere koncentrationer end 155 mg/l i brinen vil der således kunne være behov for at reducere tilledningen af brine til blandekarret. Kravene til den udledte døgnmængde af suspenderet stof i brinen kan på samme vis gøres gældende i brinen før tilledningen til blandekarret eller i den udledte fortyndede brine. Det vælges at fastsætte kravet til døgnudledningen af suspenderet stof i brinen før tilledningen til blandekarret, hvorved selve kravopfyldelsen gøres uafhængighed af eventuelle algeopblomstringer i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord. Som egenkontrolmålinger er der sat krav om udtagning af en flowproportional døgnprøve i den tilledte brine for måling af suspenderet stof samtidigt med udtagning af døgnprøver i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning. Der er yderligere sat krav om, at der på baggrund af de tre døgnprøver skal foreligge en masseberegning for den udledte mængde af suspenderet stof i den fortyndede brine som dokumentation for indholdet i selve udledningen. 37

38 Vurdering og bedømmelse af kravoverholdelse for det generelle sker fortsat løbende i overensstemmelse med Dansk Standard Overholdelse af det maksimale gælder for enkeltmålinger af døgnmængden. Der er reelt tale om en skærpelse af kravene for udledningen af suspenderet stof. Den gennemsnitlige koncentration på 49 mg/l målt i brinen igennem pilotprojektet svarer til en merforøgelse på 2,0 mg/l fra selve brinen, hvilket er lavere, end det der blev lagt til grund for de oprindelige vilkår. De nye for suspenderet stof er dog fastlagt på et bedre grundlag end de oprindelige krav, set i lyset af pilotprojektets målinger og modelberegningen for partikelsedimentationen. Metaller/metalloider generelt På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse og resultaterne fra pilotprojektet har Miljøstyrelsen vurderet, at der at behov for gennemgå ene for de 2o kravfastsatte metaller/metalloider (herefter benævnt) metaller). De oprindelige blev fastsat på baggrund af prognoser bestemt ud fra målinger af indholdet af opslæmmede borekerner fra den etableringen af gaslageret, og fra prøver udtaget fra bunden af de eksisterende kaverner. Med udgangspunkt i pilotprojektets egenkontrolmålinger og dokumentationsmålinger samt kontrolberegningerne, er der grundlag for at præcisere ene for metallerne. Metaller er naturligt forekommende grundstoffer og nedbrydes derfor ikke ved biologiske og kemiske processer, men forekommer i forskellige kemiske former. Den naturlige baggrundskoncentration hidrører fra grundstoffernes naturlige forekomst i det konkrete vandområde uden menneskeskabte påvirkninger og er bl.a. afhængig af vandområdets og oplandet geologi samt den overordnede opblanding af kystnært vand med havvand/oceaniske vand. Der er forud for opstart af pilotprojektet jf. vilkår 8 i VVM-tilladelsen foretaget en bestemmelse af den i forvejen forekommende koncentration for metaller, både som totalindhold og opløst fraktion. Målingerne er foretaget på station P12 0g P8 i Hjarbæk Fjord og på P7 og P13 i Lovns Bredning. Den i forvejen forekommende koncentration er den koncentration af stofferne, der kan måles i vandfasen. For metallerne vil det være summen den naturlige baggrundskoncentration og de koncentrationsbidrag, der stammer fra eksisterende menneskeskabte kilder til vandområdet. Målinger er foretaget i juni 2012, og kan give et øjebliksbillede af niveauet i vandområdet. Resultaterne af målingerne afspejler således ikke eventuelle variationer henover året. Der er tidligere i forbindelse med basismonitering i maj 2010 foretaget målinger i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning af den totale og opløste koncentration af metaller, men med generelt højere detektionsgrænser ved målingerne i juni De fleste miljøkvalitetskrav for vand (vandkvalitetskrav) for metallerne er fastsat med en værdi tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Kvalitetskriterier/krav for metallerne fastsættes som udgangspunkt som tilføjet, når risikovurderingen af det pågældende stof viser, at værdien af kvalitetskriteriet er meget tæt på eller ligger under den naturlige baggrundskoncentration. Der er ved revurdering af ene foretaget en skønsmæssig bestemmelse af den naturlige baggrundskoncentration for metaller i Hjarbæk Fjord og Lovns 38

39 Bredning. Vurderingen bygger på de oplysninger, der findes i Miljøstyrelsens datablade for fastsættelse af miljøkvalitetskriterier for de enkelte stoffer, desuden fra oplysninger fra litteraturen i øvrigt samt endeligt fra resultaterne fra målingerne i selve vandområdet. Det fremgår af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (BEK nr. 1022/2010), at man ved vurdering af overvågningsresultater og beregnede koncentrationer i et vandområde kan tage hensyn til den naturlige baggrundskoncentration, hvis det gør det umuligt at overholde miljøkvalitetskravet. De revurderede fastsættes som i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 gældende for den forhøjelse af koncentrationen i den udledte vandmængde, som skyldes stoffer fra den tilledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige udtagne døgnprøver af fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og udledt fortyndet brine. Vandkvalitetskravene for metallerne gælder for koncentrationen i opløsningen, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav (BEK nr. 1022/2010). Som følge heraf fastsættes ene til metallerne til den opløste fraktion. Tin, uran I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fremgår det, at driftstilstand 2 ikke kan igangsættes, førend det er undersøgt, om der kan udlægges en blandingszone for tin, og blandingszonen for uran gøres større, og således, at det sikres, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Tin (Sn). Ved målingerne i vandområdet er der ikke påvist koncentrationer af tin over detektionsgrænsen på 10 µg/l, hverken som total eller som opløst. Tin vil i vandmiljøet kun opløses i begrænset mængde, og vil primært forekomme som partikulært. I åbent hav er tin fundet i koncentrationer på 0,003 µg/l. Der er dog rapporteret om et indhold af tin på 0,033 µg/l i den Engelske Kanal. Den naturlige baggrundskoncentration af tin vurderes generelt til at være lav. Ved langt de fleste af egenkontrolmålingerne er der heller ikke påvist tin i hverken fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord eller den fortyndede brine udledt til Lovns Bredning. Ved en enkelt måling er der dog fundet høje koncentrationer af tin, og denne måling er alene udslagsgivende for kontrolværdier over det generelle. Kontrolværdien for tin er 0,54 µg/l med den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger på 2,99 µg/l. Målingen vurderes at være fejlbehæftet, og dermed ikke at være repræsentativ for indholdet i fortyndingsvandet eller den fortyndede brine. Dokumentationsmålinger påviser imidlertid et indhold af tin i selve brinen (3 af 8 stikprøver for tin og 1 af 8 stikprøver for opløst tin er over detektionsgrænsen på 2 µg/l). Tin vurderes primært at stamme fra saltet og uden væsentligt bidrag fra indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord, som er anvendt til fyldning af kavernen. Indholdet af total og opløst tin er henholdsvis <2,0-26 µg/l og <2,0-9/µg/l og viser, at der kan være et varierende indhold af tin i brinen. Krav til udledningen af tin i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 0,5 µg/l og et maksimalt på 5,0 µg/l. Det 39

40 generelle fastsættes under hensyntagen til udlægning af en blandingszone. Ved beregning af blandingszonens størrelse indgår det generelle for tin på 0,5 µg/l, udledt fortyndet brine på maksimalt 4000 m 3 /t og en i forvejen forekommende koncentration af tin i Lovns Bredning på 0,05 µg/l. Et blandingsforhold mellem vandmasserne på 2 vil sikre en fortynding på 2,5 gange af indholdet af tin i den fortyndede brine således, at et på 0,5 µg/l sikrer, at det generelle vandkvalitetskrav på 0,2 µg/l kan opfyldes i randen af blandingszonen. Modelberegningen af opblandingsforholdene viser, at området i bundvandet, hvor opblandingsforholdene er mindre end 5 gange, udgør et areal på mindre end m 2 svarende til en cirkel med en radius på maksimalt 40 meter. I overfladevandet er de gennemsnitlige opblandingsforhold overalt 10 gange. En blandingszone med op til 5 gange opblanding og en udstrækning på m 2, vurderes til at være af mindre størrelse omkring udledningspunktet i overensstemmelse med reglerne i 12 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (BEK nr. 1020/2010). For tin er der behov for en opblanding på 2 gange, hvilket betyder, at den konkrete blandingszone for tin, vil have en udstrækning omkring udledningspunktet, der er mindre end 5000 m 2. Uran (U). Kontrolværdierne for uran var i løbet af pilotprojektet højere end det generelle i alt 6 gange og i et enkelt tilfælde også højere end det maksimale. Årsagen til de høje værdier var primært, at der ved fastsættelse af ene ikke er taget hensyn til vandområdernes eget indhold af uran. Målinger i vandområdet viser et indhold af opløst uran i Hjarbæk Fjord mellem 1,4-1,9 µg/l og i Lovns Bredning mellem 2,2-2,4 µg/l. Uran findes primært som opløst, idet der ikke er nogen væsentlig forskel mellem målinger af den opløste fraktion og det totale indhold af uran. Den naturlige koncentration af uran i havvand er i litteraturen angivet til 3-3,3 µg/l. Der foreligger få målinger fra jyske vandløb og indholdet af uran varierer her mellem 0,003-0,66 µg/l af uran i danske vandløb. Indholdet af uran i fjordområderne vurderes til at være naturlig forekommende og skyldes primært den overordnede opblanding af kystnært vand med havvand/oceanisk vand. Den naturlige baggrundskoncentration for fjordområderne sættes ud fra målingerne i vandområdet. Middelværdien er henholdsvis 1,6 µg/l for Hjarbæk Fjord og 2,3 µg/l for Lovns Bredning. Periodegennemsnittet for fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord udgør resultatet af 23 døgnmålinger henover året og er beregnet til 1,36 µg/l. Den naturlige baggrundskoncentration sættes derfor som fælles for de to vandområder til 1,4 µg/l, hvilket dog må antages at underestimere den naturlige baggrundskoncentration af uran i den mere salte Lovns Bredning. Dokumentationsmålingerne viser et indhold af total og opløst uran i brinen på henholdsvis 1,1-2,9 µg/l og 1,1-2,6 µg/l. Indholdet af uran i brinen vurderes dels at stamme fra fjordvandet og dels fra selve saltet i kavernen. Ved egenkontrolmålingerne er der for hele perioden registreret en gennemsnitlig forhøjelse af koncentrationen af uran på 0,187 µg/l i den fortyndede brine. Højeste 40

41 kontrolværdi for uran er 0,11 µg/l og den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger er 0,3 µg/l. Kravet til udledningen af uran i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 0,3 µg/l 0g et maksimalt på 2,0 µg/l. Udlederkravene sikrer overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav med tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration. Det generelle vandkvalitetskrav for uran i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bliver da (0, ,4) µg/l = 1,42 µg/l og overholdes i udledningspunktet. Det maksimale overholder ligeledes kortidsvandkvalitetskravet i udledningspunktet uden tilføjelse af værdien for den naturlige baggrundskoncentration. Miljøstyrelsen vurderer, er der ikke behov for udlægning af en blandingszone omkring udledningspunktet for uran, da kvalitetskravene er opfyldt i udledningspunktet. Målingerne viser endvidere, at koncentrationen af uran i Lovns Bredning i gennemsnit vil være højere end koncentrationen af uran i den udledte fortyndede brine. Periodegennemsnittet for koncentration af uran i den udledte fortyndede brine er 1,391 µg/l og vil således ikke kunne fortyndes ved udledning til Lovns Bredning, hvor koncentrationen i forvejen i gennemsnit er 2,3 µg/l. Sølv og bor Af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fremgår desuden, at driftstilstand 2 ikke kan igangsættes, førend det er undersøgt, om der kan udlægges blandingszoner for sølv og bor, eller om de generelle for stofferne kan ændres således, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemet. Sølv (Ag). Kontrolværdierne for sølv var i løbet af pilotprojektet højere end det generelle i alt 18 gange. Årsagen til de høje værdier var, at det generelle er fastsat lavt til 0,025 µg/l, der er 8 gange lavere end det generelle vandkvalitetskrav for sølv på 0,2 µg/l. Prognosen for indholdet af sølv i brinen har således været for lavt i forhold til det faktiske indhold. Ved målingerne i vandområdet er der ikke påvist sølv over detektionsgrænsen på 0,50 µg/l, hverken som opløst eller total. Detektionsgrænsen for målinger af sølv i vandområdet er forholdsvis høj, og det kan ikke udelukkes, at der i forvejen findes indhold af sølv i vandfasen. Den naturlige baggrundskoncentrationen af sølv anses for at være lav og ligger formentlig i en størrelsesorden omkring 0,010 µg/l. Dokumentationsmålingerne viser, at der er et indhold af sølv i brinen (3 af 8 stikprøver for total sølv og 2 af 8 stikprøver for opløst sølv er over detektionsgrænsen på 1 µg/l). Indholdet af total og opløst sølv er målt til henholdsvis <1,0-16 µg/l og <1,0-9,4 µg/l. Ved egenkontrolmålingerne er der fundet en gennemsnitlig koncentration af opløst sølv i fortyndingsvandet på o,029 µg/l. Der er dog i fortyndingsvandet kun registreret 2 af 23 målinger over detektionsgrænsen på 0,05 µg/l, hvorfor gennemsnittet er afhængigt af den ½ detektionsgrænse. Det vurderes, at sølvet primært stammer fra saltet i kavernen og uden væsentlig bidrag fra indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord, som er anvendt til fyldning af kavernen. 41

42 Ved egenkontrolmålingerne er der for hele perioden registreret en gennemsnitlig forhøjelse af koncentrationen af sølv på 0,054 µg/l i den fortyndede brine. Højeste kontrolværdi for sølv er 0,10 µg/l og den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger er 0,35 µg/l. Kravet til udledningen af sølv i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 0,20 µg/l 0g et maksimalt på 1,0 µg/l. Miljøstyrelsen vurderer således, at der ikke er behov for udlægning af en blandingszone, men at et for sølv kan ændres, så det sikres, at det generelle vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskravet er opfyldt i udledningspunktet. Bor(B). Kontrolværdierne for bor var i løbet af pilotprojektet højere end det generelle i alt 10 gange. Årsagen til de høje værdier var primært, at der ved fastsættelse af ene ikke er taget hensyn til vandområdernes eget indhold af bor. Desuden er det generelle fastsat til 15 µg/l, der er ca. 4 gange lavere end det generelle vandkvalitetskrav for bor på 58 µg/l. Prognosen for indholdet af bor i brinen har således også været for lav i forhold til det faktiske indhold. Målinger i vandområdet viser et indhold af opløst bor i Hjarbæk Fjord mellem µg/l og i Lovns Bredning mellem µg/l. B0r findes primært som opløst, idet der ikke er nogen væsentlig forskel mellem målinger af den opløste fraktion og det totale indhold af bor. Den naturlige koncentration af bor i havvand er høj og er i litteraturen angivet op til µg/l. Typiske koncentrationer i ferskvand er angivet til µg/l. Indholdet af bor i fjordområderne vurderes at være naturlig forekommende og skyldes primært den overordnede opblanding af kystnært vand med havvand/oceanisk vand. Den naturlige baggrundskoncentration for fjordområdet sættes ud fra målingerne i vandområdet. Middelværdien er henholdsvis µg/l for Hjarbæk Fjord og µg/l for Lovns Bredning. Periodegennemsnittet for fortyndingsvandet fra Hjarbæk Ford udgør resultatet af 23 døgnmålinger henover året og er µg/l. Den naturlige baggrundskoncentration sættes derfor fælles for de to vandområder til µg/l, hvilket dog må antages at underestimere den naturlige baggrundskoncentration af b0r i den mere salte Lovns Bredning. Dokumentationsmålingerne viser et indhold af total og opløst bor i brinen på henholdsvis µg/l og µg/l. Indholdet af bor i brinen vurderes at stamme dels fra fjordvandet og dels fra selve saltet i kavernen. Ved egenkontrolmålingerne er der for hele perioden registreret en gennemsnitlig forhøjelse af koncentrationen af bor på 1,3 µg/l i den fortyndede brine. Højeste kontrolværdi for bor er 58,3 µg/l og den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger er 200 µg/l. Kravet til udledningen af bor i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 90 µg/l 0g et maksimalt på 600 µg/l. Udlederkravene sikrer overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav med tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration. Det generelle vandkvalitetskrav 42

43 for bor i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bliver da ( ) µg/l = µg/l og overholdes i udledningspunktet. Udlederkravene sikrer faktisk overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskravet uden inddragelse af den naturlige baggrundskoncentration. Miljøstyrelsen vurderer således, at der ikke er behov for udlægning af en blandingszone, men at et for bor kan ændres, så det sikres, at det generelle vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskravet er opfyldt i udledningspunktet. Mangan og strontium Af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fremgår det yderligere, at driftstilstand 2 ikke kan igangsættes, førend der er fastsat generelle og maksimale for henholdsvis mangan og strontium. Mangan (Mn). Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at indholdet af mangan i de filtrerede prøver fra dokumentationsmålingerne alle er over 150 µg/l, der er vandkvalitetskravet for mangan (den tilføjede værdi til den naturlige baggrundskoncentration). Målinger i vandområdet viser et meget varieret indhold af opløst mangan med en medianværdi på 30,8 µg/l i Hjarbæk Ford og 64 µg/l i Lovns Bredning Til sammenligning er medianværdien for det totale indhold af mangan 140 µg/ l i Hjarbæk Fjord og 100 µg/l i Lovns Bredning. Ifølge Miljøstyrelsens datablad er den naturlige baggrundskoncentration i Danmark af en størrelsesorden på 150 µg/l. Det er dog højt i forhold til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Periodegennemsnittet for fortyndingsvandet fra Hjarbæk Ford udgør resultatet af 23 døgnmålinger henover året og er 95,7 µg/l. Den naturlige baggrundskoncentration for mangan sættes derfor fælles for de to vandområder til et niveau på 90 µg/l. Dokumentationsmålingerne viser et indhold af total og opløst mangan i brinen på henholdsvis µg/l og µg/l. Indholdet af manganbor i brinen vurderes at stamme dels fra fjordvandet og dels fra selve saltet i kavernen. Der er udført en egenkontrolberegning på måledata for mangan, der viser en gennemsnitlig forhøjelse af mangan i fortyndingsvandet på 17,54 µg/l. Højeste kontrolværdi for mangan er 60 µg/l og den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger er 157 µg/l. Kravet til udledningen af mangan i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 100 µg/l 0g et maksimalt på 250 µg/l. Udlederkravene sikrer overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav med tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration. Det generelle vandkvalitetskrav for mangan i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bliver da ( )µg/l = 240 µg/l og overholdes i udledningspunktet. Udlederkravene sikrer tillige overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskravet uden inddragelse af den naturlige baggrundskoncentration. Strontium (Sr). I forhold til strontium bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at indholdet i tre dokumentationsmålinger af brinen alle er meget over 210 µg/l, 43

44 hvilket er vandkvalitetskravet for strontium (den tilføjede værdi til den naturlige baggrundskoncentration.) Målinger i vandområdet viser et indhold af opløst strontium i Hjarbæk Fjord mellem µg/l og i Lovns Bredning mellem µg/l. Der måles generel et lidt højere totalindhold af strontium i begge vandområder. Strontium er den femte hyppigst forekommende metal-ion i havvand med koncentrationer omkring µg/l. Koncentrationer målt i ferskvand er væsentlige lavere og ligger generelt inden for µg/l. Indholdet af strontium i fjordområderne vurderes til at være naturlig forekommende og skyldes primært den overordnede opblanding af kystnært vand med havvand/oceanisk vand. Den naturlige baggrundskoncentration for fjordområdet for strontium sættes ud fra målingerne i vandområdet. Medianværdien er henholdsvis µg/l for Hjarbæk Fjord og µg/l for Lovns Bredning. Periodegennemsnittet for fortyndingsvandet fra Hjarbæk Ford udgør resultatet af 23 døgnmålinger henover året og er µg/l. Den naturlige baggrundskoncentration sættes derfor til i Hjarbæk Fjord og i Lovns Bredning. Dokumentationsmålingerne viser et indhold af total og opløst strontium i brinen på henholdsvis µg/l og µg/l. Indholdet af strontium i brinen vurderes at stamme dels fra fjordvandet og dels fra selve saltet i kavernen. Der er udført en egenkontrolberegning på måledata for strontium, der viser en gennemsnitlig forhøjelse af strontium i fortyndingsvandet på 170 µg/l. Højeste kontrolværdi for strontium er 218 µg/l og den højeste kontrolværdi for enkeltmålinger er 310 µg/l. Kravet til udledningen af strontium i den fortyndede brine fastsættes som følge heraf som et generelt på 500 µg/l 0g et maksimalt på µg/l. Udlederkravene sikrer overholdelse af det generelle vandkvalitetskrav med tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration. Det generelle vandkvalitetskrav for strontium i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bliver da henholdsvis ( ) µg/l = µg/l og ( ) µg/l = µg/l. Korttidsvandkvalitetskravet for strontium i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning bliver da henholdsvis ( ) µg/l = µg/l og ( ) µg/l = µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav og kortidsvandkvalitetskraver for strontium er således opfyldt i udledningspunktet med god margin. Arsen, bly, nikkel, selen, thallium Under hensyntagen til den i forvejen forekommende koncentrationer af en række af metallerne har Miljøstyrelsen har fundet det nødvendigt at foretage en ny vurdering af de eksisterende blandingszoner. Udover ophævelser og justering af h blandingszonen for henholdsvis uran og tin, betyder det, at blandingszonen ophæves for arsen, nikkel og selen, og at der foretages en justering af blandingszonen for bly og thallium. Ved justering af blandingszonen er foretaget en ny blandings-og fortyndingsberegning, i hvilken den i forvejen forekommende koncentration af det pågældende metal i Lovns Bredning indgår. 44

45 Arsen (As). Udlederkravet til arsen fastholdes som et generelt på 0,25 µg/l og et maksimalt på 1,1 µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav for arsen i saltvand er 0,11 µg/l og korttidskvalitetskravet er 1,1 µg/l. Begge værdier gælder som tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Den naturlige baggrundskoncentration for arsen sættes til 1,0 µg/l, hvorved det generelle vandkvalitetskrav i Lovns Bredning kan sættes til 1,1 µg/l og korttidsvandkvalitetskravet til 2,1 µg/l. De fastsatte sikrer, at vandkvalitetskravene kan opfyldes i udledningspunktet. Der er ikke behov for udlægning af en blandingszone, hvorved den eksisterende blandingszone for arsen ophæves. Bly (Pb). En gennemgang af egenkontrolmålingerne fra pilotprojektet for bly viser, at der er der er mulighed for at skærpe det generelle for bly fra 1,0 µg/l til 0,8 µg/l. Det maksimale på 2,8 µg/l fastholdes. Det generelle vandkvalitetskrav for bly i saltvand er 0,34 µg/l og korttidskvalitetskravet er 2,8 µg/l. Kvalitetskrav er ikke fastsat som værdier tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Den eksisterende blandingszone for bly fastholdes, men der er foretaget en ny blandings- og fortyndingsberegning i forhold til opfyldelse af det generelle vandkvalitetskrav. Ved beregning af blandingszonens størrelse indgår det generelle for bly på 0,8 µg/l, udledt fortyndet brine på maksimalt 4000 m 3 /t og en i forvejen forekommende koncentration af bly i Lovns Bredning på 0,23 µg/l. Et blandingsforhold mellem vandmasserne på 4,2 vil sikre en fortynding på 2,4 gange af indholdet af bly i den fortyndede brine således, at et på 0,8 µg/l sikrer, at det generelle vandkvalitetskrav på 0,34 µg/l kan overholdes i randen af blandingszonen. K0rtidsvandkvalitetkravet vil kunne overholdes i udledningspunktet. For bly er der behov for en opblanding på 4,2 gange, hvilket betyder, at den konkrete blandingszone for bly, vil have en udstrækning omkring udledningspunktet, der er mindre end 5000 m 2, som svarer til en cirkel med radius på maksimalt 40 meter. Nikkel (Ni). Udlederkravet til nikkel fastholdes som et generelt på 0,40 µg/l og et maksimalt på 3,5 µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav for nikkel i saltvand er 0,23 µg/l og korttidskvalitetskravet er 6,8 µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav for nikkel gælder som værdi tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. Den naturlige baggrundskoncentration for nikkel sættes til 0,3 µg/l, svarende til målte koncentrationer i åbent hav. Herved kan det generelle vandkvalitetskrav i Lovns Bredning sættes til 0,53 µg/l. 45

46 De fastsatte sikrer, at vandkvalitetskravene kan opfyldes i udledningspunktet. Der er ikke behov for udlægning af en blandingszone, hvorved den eksisterende blandingszone for nikkel ophæves. Selen (Se). Det generelle til selen fastholdes som 0,24 µg/l. En gennemgang af egenkontrolmålingerne fra pilotprojektet viser, at der mulighed for skærpe det maksimalle fra 15 µg/l til 7,0 µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav for selen i saltvand er 0,08 µg/l og korttidskvalitetskravet er 31 µg/l. Begge værdier gælder som tilføjede den naturlige baggrundskoncentration. Den naturlige baggrundskoncentration for selen sættes til 0,25 µg/l, hvorved det generelle vandkvalitetskrav i Lovns Bredning kan sættes til 0,33 µg/l og korttidsvandkvalitetskravet til 31,3 µg/l De fastsatte sikrer, at vandkvalitetskravene kan opfyldes i udledningspunktet. Der er ikke behov for udlægning af en blandingszone, hvorved den eksisterende blandingszone for selen ophæves. Thallium(Tl). Udlederkravet til thallium fastholdes som et generelt på 0,1 µg/l og et maksimalt på 0,6 µg/l. Det generelle vandkvalitetskrav for thallium i saltvand er 0,048 µg/l og korttidskvalitetskravet er 1,2 µg/l. Begge værdier gælder som tilføjet til den naturlige baggrundskoncentration. Den naturlige baggrundskoncentration for thallium sættes til 0,02 µg/l, hvorved det generelle vandkvalitetskrav i Lovns Bredning kan sættes til 0,068 µg/l og korttidsvandkvalitetskravet til 1,22 µg/l. Den eksisterende blandingszone for thallium fastholdes, men der er foretaget en ny blandings- og fortyndingsberegning i forhold til opfyldelse af det generelle vandkvalitetskrav. Ved beregning af blandingszonens størrelse indgår det generelle for thallium på 0,1 µg/l, udledt fortyndet brine på maksimalt 4000 m 3 /t og en i forvejen forekommende koncentration af thallium i Lovns Bredning på 0,02 µg/l, svarende til den naturlige baggrundskoncentration. Et blandingsforhold mellem vandmasserne på 0,7 gange vil sikre en fortynding på 2,1 gange af indholdet af thallium i den fortyndede brine således, at et på 0,1 µg/l sikrer, at det generelle vandkvalitetskrav på 0,048 µg/l kan overholdes i randen af blandingszonen. K0rtidsvandkvalitetkravet vil kunne overholdes i udledningspunktet. For thallium er der behov for en opblanding på 0,7 gange, hvilket betyder, at den konkrete blandingszone for thallium vil have en udstrækning omkring udledningspunktet, der er mindre end 5000 m 2, som svarer til en cirkel med radius på maksimalt 40 meter. Barium, chrom, cobolt, kviksølv, molybdæn, vanadium, zink 46

47 Miljøstyrelsen har desuden på baggrund af pilotprojektets resultater fundet det nødvendigt at fortage en justering af ene for flere af metallerne. De oprindelige blev fastsat på baggrund af prognoserne af indholdet af disse stoffer i brinen og den fortyndede brine. Egenkontrolmålingerne og kontrolberegningen for overholdelse af ene har vist, at forhøjelsen af koncentrationen i den udledte fortyndede brine har været lavere end forudsat. Der er alene på det grundlag foretaget en skærpelse af ene. En oversigt over de skærpede fremgår af tabel 1, hvor disse er angivet med en *. Det er primært de maksimale, der er reducerede, men også det generelle for vanadium og zink er reduceret. I tabellen er ligeledes anført, hvor stor en andel kravværdierne for de enkelte stoffer udgør af henholdsvis det generelle vandkvalitetskrav (VKK) og korttidsvandkvalitetskravet (KVKK) (værdier uden tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration). Generelt Udlederkrav µg/l Generelt VKK µg/l Andel af kvalitetskrav Maksimalt Udlederkrav µg/l KVKK µg/l Andel af kvalitetskrav Barium (Ba) 5,8 5,8 100 % 50* % Chrom (Cr) 0,7 3,4 21 % 5* 17 29% Cobolt (Co) 0,15 0,28 54 % 3* 34 9 % Kviksølv (Hg) 0,025 0,05 50 % 0,05* 0,07 71 % Molybdæn (Mo) % 15* 587 2,6 % Vanadium (V) 1,0* 4,1 24 % 5* 57,8 9 % Zink (Zn) 5* 7,8 64 % 8,4 8,4 100 % Tabel 1. Oversigt over metaller med skærpede krav angivet med* Cadmium og kobber Der er ikke foretaget ændringer af ene for cadmium og kobber. Betydning af i forvejen forekommende koncentrationer i vandområderne for opfyldelse af vandkvalitetskrav Gennemsnittet for hele perioden for indholdet af metaller i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og den udledte fortyndede brine er et godt mål for, om der i vandområderne sker opfyldelse af vandkvalitetskravene for metallerne henholdsvis før og i forbindelse med udledning af skyllevand fra kavernerne. Den fortyndede brine adderer således bidraget fra den naturlige baggrundskoncentration + bidrag fra menneskeskabte påvirkninger + det akutelle bidrag fra genudskylningen af kaverner. I tabel 2 er periodegennemsnittet for de enkelte metaller i henholdsvis fortyndingsvandet og den udledte fortyndede brine sammenlignet med målinger i vandområdet samt de generelle vandkvalitetskrav for metallerne både med og uden tilføjelse af den naturlige baggrundskoncentration. 47

48 Vandområde Enkeltmålinger i maj 2010 og juni 2012 før pilotprojekt Hjarbæk Fjord µg/l Lovns Bredning µg/l Fortyndings vand µg/l Fortyndet Brine µg/l Generelt vandkvalitetskrav (VKK) µg/l Naturlig Baggrundskoncentrati on µg/l Generelt Vandkvalitetskrav (VKK) Tilføjet den naturlige baggrundskoncentration µg/l Opfyldelse Arsen 0,68-11,5 0,55-12,5 1,54 1,51 0,11 1,0 1,11 Se tekst Barium 30, ,5 31,63 30,23 5, ,8 Ja Bly 0,15-0,2 0,2-0,4 0,139 0,225 0,34 - Ikke tilføjet ja Bor Ja Cadmium <0,004-0,031 0,066-0,076 0,038 0,073 0,2 0,05 0,25 ja Chrom <0,10-0,83 <0,10-0,94 0,15 0,25 3,4 - Ikke tilføjet ja Cobolt 0,22-0,29 0,19 0,123 0,124 0,28 1,45 1,73 ja Kobber 0,77-1,1 1,4-1,5 0,752 0, ,25 1,25 ja Kviksølv <0,002 <0,002-0,050 0, , ,05 0,003 0,053 ja Mangan 10-82, ,78 113, ja Molybdæn 4,5-6,5 7,3-8 4,42 3,53 6,7 4 10,7 ja Nikkel 0,61-0,91 0,48-0,65 0,898 0,845 0,23 0,3 0,53 Se tekst Selen 0,17-0,38 0,53-0,62 0,156 0,291 0,08 0,25 0,33 ja Strontium ja Sølv <0,50 <0,50 0,029 0,083 0,2 0,010 0,21 ja Thallium <0,4 <0,4 0,025 0,05 0,048 0,02 0,068 ja Tin <0,10 <0,10 0,079 0,266 0,2 - Ikke tilføjet Se tekst Uran 1,4-1,6 2,2-2,4 1,364 1,391 0,015 1,4 1,42 ja Vanadium <0,5 <0,5 0,90 0,865 4,1 0,82 4,92 ja Zink 0,96-3 3,1-6,8 2,33 2,06 7,8 1 8,8 ja Tabel 2. Periodegennemsnittet for indholdet af metaller i den udledte fortyndede brine sammenlignet med de generelle vandkvalitetskrav Det ses, at der generelt i vandområdet sker opfyldelse af vandkvalitetskravene for metallerne, også i forbindelse med udledning af skyllevandet fra genudskylningen. For metallerne bly, cadmium, chrom, cobolt, kobber, kviksølv, mangan, og molybdæn er der opfyldelse af vandkvalitetskravene uden at inddrage den naturlige baggrundskoncentration for metallerne. For arsen er det sandsynligt, at der ikke sker opfyldelse af det generelle vandkvalitetskrav, hvilket dog kan tilskrives fjordens eget i forvejen forekommende indhold af arsen. Ved egenkontrolmålinger måles der generelt ingen forhøjelse af koncentrationen af arsen i den udledte fortyndede brine. Der er ved dokumentationsmålingerne heller ikke ved nogen af stikprøverne påvist arsen i brinen. Der er dog fastsat for arsen, der skal sikre, at bidrag af arsen fra genudskylningen i sig selv overholder vandkvalitetskravet for arsen. For tin afspejler de målte værdier i høj grad detektionsgrænsen samt én måling af indholdet af tin, der ligger så høj, at den vurderes til af være fejlbehæftet. Der er ved dokumentationsmålinger imidlertid påvist tin i brinen. Der er derfor fastsat for tin, der skal sikre, at bidrag af tin fra genudskylningen i sig selv overholder vandkvalitetskravet for tin. 48

49 For nikkel er det sandsynligt, at der ikke sker opfyldelse af det generelle vandkvalitetskrav, hvilket dog kan tilskrives fjordens eget i forvejen forekommende indhold af nikkel. Ved egenkontrolmålingerne måles der generelt ingen forhøjelse af koncentrationen af nikkel i den udledte fortyndede brine. Der imidlertid påvist nikkel i brinen. Der er derfor fastsat for nikkel, der skal sikre, at bidrag af nikkel fra genudskylningen i sig selv overholder vandkvalitetskravet for nikkel. Det kan konkluderes, at det er sandsynliggjort, at der fraset arsen og tin generelt i vandområdet sker opfyldelse af vandkvalitetskravene for metaller, også i forbindelse med udledningen af skyllevand fra genudskylningen. Det kan også konkluderes, at bidraget fra genudskylningen i sig selv overholder vandkvalitetskravene som fastsat ved ene, og at bidraget fra genudskylningen i sig selv ikke vil være til hinder for, at vandkvalitetskravene kan opfyldes i vandområdet. Betydning af opfyldelse af vandkvalitetskrav Miljøkvalitetskravene for metaller er for vandfasen fastsat som den opløste fraktion af metallerne. Opfyldelse af det generelle vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskravet sikrer, at der ikke er uacceptable kroniske og akutte effekter på vandorganismer. Vandkvalitetskrav sikrer ikke i alle tilfælde mod uacceptable negative effekter på vandøkosystemer. For kviksølv gælder det, at det ikke er muligt at sikre beskyttelse mod indirekte virkninger og sekundær forgiftning ved et vandkvalitetskrav. Der er derfor fastsat et EU- miljøkvalitetskrav for indhold af kviksølv på 20 µg/kg vådvægt i biota. Kravet er gjort gældende i dansk lovgivning i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (BEK nr. 1022/2010). Metaller findes også som bundet til partikler, som kan sedimentere. Ved pilotprojektet er der foretaget målinger af det totale indhold af metaller i brinen. Ud fra den kontinuerte måling af brineflowet og målinger af de totale indhold af metaller, er den samlede udledte mængde metaller for pilotprojektet beregnet, se afsnit Metaller/metalloider, Udledte mængder. Der er foretaget en modelberegning for sedimentation af partikler og udvalgte metaller på baggrund af det målte indhold af suspenderet stof og totale mængder af metaller. Der er på den baggrund fastsat et til suspenderet stof, der sikrer, at der ikke vil forekomme en væsentlig forøgelse af sedimentationen af partikler og metaller i vandområdet. For uddybende vurdering henvises til Naturstyrelsens notat af 9. december 2014 Opfølgning af Natur- Miljøklagenævntes afgørelse vedrørende udvidelse af Ll. Torup Gaslager, herunder vurdering af Energinet.dks rapport (bilag M). Ved overvågning af vandområdet under pilotprojektet er der foretaget målinger af metaller i biota (muslinger) og sediment. Overvågningen viser, at de målte niveauer i muslinger og sediment generelt er på niveau med de værdier, der ellers er målt området, og at der ikke kan konstateres en stigende tendens af indholdet af metaller i muslinger og sediment. For uddybende vurdering henvises til Naturstyrelsens notat af 5. december 2014 Notat vedr. afrapportering af pilotprojektovervågningen udført i forbindelse med Ll. Torup Gaslagers vedligeholdelsesprojekt. 49

50 Vilkår 30: I vilkåret præciseres analyseprogrammet for den løbende driftsmåling af brinen. Driftsmålingen foretages med henblik på at kunne kontrollere, om der i brinen forekommer væsentlige afvigelser for udvalgte parametre. Der skal således måles på de væsentlige salt-ioner i brinen. Disse fastsættes til Na, K, Ca, Mg, Cl og SO4, der er hovedbestanddel af de ioner, der bestemmer saliniteten. Det er de samme salt-ioner, der blev målt i brinen ved gennemførelse af pilotprojektet, hvorfor der ikke er tale om en ændring af valgte parametre, men en vilkårsfastsættelse af disse. Målingen skal kontrollere, om der i brinen forekommer væsentlige afvigelser i saltionsammensætningen, som kan have betydning for, om den fortyndede brine vil adskille sig væsentligt fra salt-ionsammensætning i Lovns Bredning. I henhold til Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger påhviler det tilsynsmyndigheden at vurdere om sammensætningen af salte, der udledes med den fortyndende brine, afviger fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. Der skal desuden måles på indholdet af suspenderet stof svarende til målingerne udført under pilotprojektet. Miljøstyrelsen vurderer, at der fortsat driftsmæssigt er behov for at kunne dokumentere indholdet af suspenderet stof i selve brinen. Dette for løbende at kunne dokumentere niveauet af indholdet af suspenderet stof, og dermed også kontrollere om denne mod forventningen adskiller sig væsentligt fra niveauet målt under pilotprojektet. Miljøstyrelsen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der ved driftsmålingen af brinen også foretages en måling af TOC (total organisk kulstof) med henblik på at bestemme indholdet af det organiske stof i brinen. Den løbende måling af TOC understøtter en bedre bestemmelse af indholdet organisk stof i selve brinen og skal ses i lyset af, at der ved egenkontrol- og dokumentationsmålinger sættes krav om, at der skal måles for TOC som supplerende måling til COD, jf. vilkår 33 og 37. Der fastsættes vilkår om, at første driftsmåling skal foretages senest 1 døgn efter opstart af genudskylningen. Herefter skal måleprogrammet udføres ugentligt. Da der er tale om en driftsmåling og ikke en egenkontrolmåling, finder Miljøstyrelsen, at det tilstrækkeligt med udtagning af en enkelt stikprøve. Det præciseres, at denne skal udtages før tilledningen til blandekarret. Da der er tale om en driftsmåling med henblik på at kunne kontrollere eventuelle væsentlige afvigelser, er der sat vilkår om, at måleresultaterne skal sendes til tilsynsmyndigheden hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter prøvetagningen. Vilkår 31: Der er tale om en redaktionel ændring af vilkåret, idet pilotprojektet i præcisering 2 er erstattet med driftstilstand 2. Vilkåret gøres hermed gældende for driftstilstand 2. Vilkår 32: Under pilotprojektets genudskylning af kaverne To-8 blev der særskilt pumpet vand fra Hjarbæk Fjord som sprinklervand, der blev tilsat afgasningstanken ved gaslageret (ca. 11 m 3 /t) og blandekarret ved Virksund (ca. 4 m 3 /t) for at hindre skumdannelse. 50

51 Der er i vilkår 32 tilføjet, at der skal ske en kontinuert registrering af det indpumpede vand fra Hjarbæk Fjord anvendt som sprinklervand svarede til krav om kontinuert registrering af det indpumpede fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord, og kontinuert registrering af den udledte fortyndede brine til Lovns Bredning. Begrundelsen for også at foretage en kontinuert registrering af sprinklervandet, er at Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der i dette projekt foretages en særskilt registrering af delstrømme, hvor det er muligt, også selv om disse delstrømme indgår og registreres i andre delstrømme. Dette skal ske af hensyn til masseberegningen for udledte mængder. Der er desuden foretaget en redaktionel ændring i præcisering 4, så henvisningen til de specifikke delstrømme er tydeliggjort. Vilkåret gøres dermed gældende for driftstilstand 2. Vilkår 33: Vilkår 33 specificerer primært de parametre, der indgår i egenkontrolprogrammet samt frekvens af prøvetagningen. Der er for driftstilstand 2 sat krav om, at der yderligere skal udtages døgnprøve af den tilledte brine samtidigt med udtagning af døgnprøver af den fortyndende brine og fortyndingsvandet, hvilket specifikt fremgår af vilkår 34, men her nævnt i vilkår 33 af hensyn til den tekstmæssige forståelse af vilkåret. Døgnprøven af den fortyndede brine og fortyndingsvand: For de kravfastsatte parametre er der yderligere sat krav om kontrolmåling af mangan (Mn) og strontium (Sr). Dette følger af, at der i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er fastsat generelle og maksimale for mangan og strontium. Egenkontrolprogrammet omfatter også en række stoffer/parametre, hvor Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke er behov for at fastsætte egentlige kravværdier, men hvor målingerne foretages for at dokumentere indholdet af disse stoffer/parametre i udledningen. For parametre uden kravværdi er der yderlige sat krav om målinger af TOC og saliniteten (psu). Krav om målingen af TOC er begrundet i en bedre bestemmelse af indholdet af organisk stof i udledningsvandet, og skal ses som en supplerende måling til målingen af COD, hvortil der er fastsat. Det har vist sig ved pilotprojektet, at analysemetoden for COD medtager iltningen af en række uorganiske stoffer, og dermed kan overestimere indholdet af organisk stof. (For uddybning, se afsnit om organisk stof). Døgnprøven af den tilledte brine: Der er i døgnprøven af den tilledte brine sat krav om måling af suspenderet stof, TOC, og glycoler. Kravet om målingen af suspenderet stof i den tilledte brine følger direkte af, at ene for suspenderet stof gælder for den tilledte brine jf. vilkår 35. Desuden finder Miljøstyrelsen det hensigtsmæssigt, at der i også foretages en måling af TOC (total organisk kulstof) i døgnprøven af den tilledte brine med henblik på at bestemme indholdet af det organiske stof i brinen. Målingen af TOC understøtter en bedre bestemmelse af indholdet af organisk stof i selve brinen, og 51

52 sikrer muligheden for en masseberegning af TOC for døgnprøven.(for uddybning, se afsnit om organisk stof). Da detektionsgrænsen for glycoler er højere end et, er der sat krav om, at der foretages målinger i den tilledte brine for glycolerne: ethylenglycol, propylenglycol, diethylenglycol og triethylenglycol. Det er desuden præciseret, at der i døgnprøven af den tilledte brine kan kræves måling af de kravfastsatte parametre og parametre uden kravværdi, såfremt målinger af disse af hensyn til detektionsgrænserne fordrer målinger af højere koncentrationer end i den fortyndede brine (tidligere indeholdt i vilkår 34). Prøvetagningsfrekvens: I det oprindelige vilkår 33 blev prøvetagningsfrekvensen for udtagning af døgnprøver til egenkontrol fastsat til prøvetagning pr. 14. dag for driftstilstand 1 (pilotprojektet) og månedsvis prøvetagning (12 prøver/år) for driftstilstand 2. Prøvetagningsfrekvensen for driftstilstand 2 ændres således, at der ved start af genudskylningen af hver kaverne skal udtages døgnprøver hver 14. dag for de første 6 egenkontrolprøver. Herefter udtages prøverne månedsvis. Første prøvetagning skal ske senest 5 dage efter, at genudskylningen er startet. Udtagning af prøver hver 14. dag i starten af genudskylningen fastholdes, idet kontrolberegning for overholdes af kravværdier udføres efter 6 egenkontrolprøvetagninger jf. vilkår 36. Det sikres herved, at første beregning af statiske kontrolstørrelser og gennemsnit udføres svarende til en kontrolperiode på ca. 3 måneder. Beregning af statiske kontrolstørrelser og gennemsnit udføres herefter efter hver prøvetagning som rullende værdier på baggrund af 6 prøver bagud. Det bemærkes, at hver enkelt egenkontrolmåling skal overholde de maksimale, jf. vilkår 35. Vilkår 34: I vilkår 34 er der tilføjet, at der skal udtages døgnprøve af den tilledte brine samtidigt med udtagning af døgnprøver af den fortyndende brine og fortyndingsvandet. Kravet om målingen af suspenderet stof i den tilledte brine følger direkte af, at ene for suspenderet stof gælder for den tilledte brine jf. vilkår 35. Vilkår 35: Vilkåret er ændret ved, at et for suspenderet stof nu gælder for den udledte døgnmængde i brinen før tilledning til blandekarret. Der er desuden sat krav om, at kontrolberegningen for overholdelse af et for suspenderet stof skal følges af en masseberegning på baggrund af de samtidige udtagne døgnprøver. Begrundelse for ændring af vilkåret for suspenderet stof er uddybet under vilkår 29. Da detektionsgrænsen for glykolerne er højere end et, er det i vilkåret præciseret, at vurderingen af kravoverholdelse skal ske på baggrund af kontrolmålingerne i den tilledte brine. Beregningen af kravoverholdelse skal ske under hensyntagen til en fortynding på 16,7 gange, svarende til fortyndingen anvendt i VVM-redegørelsen. 52

53 Det er desuden præciseret, at der generelt ved vurdering af kravoverholdelse skal anvendes halvdelen af detektionsgrænsen som værdi, såfremt kontrolmålingerne er mindre end detektionsgrænsen. Dette svarer til de udførte kontrolberegninger under pilotprojektet. Vilkår 36: Det er foretaget den ændring, at kontrolperioden alene fastlægges i forhold til den fortløbende prøvetagning. Det betyder, at den første kontrolberegning af kontrolstørrelser og gennemsnit ved den 6. prøvetagning foretages efter ca. 3 måneder og herefter fortløbende hver måned. Miljøstyrelsen vurderer, at der ved opstart af genudskylningen for hver af de resterende kaverner er behov for at kunne lave en kontrolberegning efter ca. 3 måneder, svarende til pilotprojektets kadance for kontrolberegninger. Det oprindelige vilkår med månedsvis prøvetagning for de resterende kaverner var formuleret i forhold til en kontinuert udledning fra flere kaverne og dermed en løbende kontrolmåling månedsvis. Der skal bemærkes, at hver enkelt kontrolmåling fortsat skal overholde det maksimale, jf. vilkår 35. Der er tale om en ændring og omskrivning af præcisering nr. 6, så vilkåret tilpasses driftstilstand 2. Vilkår 37: Dokumentationsmålingerne udtages på gaslageret ved kavernes brøndhoved, med henblik på at dokumentere indholdet af stoffer i den mættede saltbrine, så snart den forlader kavernen. Der er sat yderligere krav om, at der skal måles for TOC (total organisk kulstof). Krav om målingen af TOC er begrundet i en bedre bestemmelse af indholdet af organisk stof i brinen, og skal ses som en supplerende måling til målingen af COD. Det har vist sig ved pilotprojektet, at analysemetoden for COD medtager iltningen af en række uorganiske stoffer, og dermed kan overestimere indholdet af organisk stof, specielt i den mættede saltopløsning. (For uddybning, se afsnit om organisk stof). Vilkår 38: Der er tale om vilkårsfastsættelse af, hvilke analysemetoder og detektionsgrænser, der skal anvendes under driftstilstand 2. Disse svarer til de analysemetoder og detektionsgrænser, der blev anvendt ved pilotprojektet. Analysemetoder og detektionsgrænser fremgår af bilag H. Vilkår 39: Vilkåret ændres fra, at der skal foretages en årlig inspektion af udløbsledningen til Lovns Bredning, til at inspektionen skal fortages forud for genudskylningen af hver kaverne. Miljøstyrelsen finder det hensigtsmæssigt at placere inspektionen af udløbsledningen forud for genudskylning af hver kaverne. Dette vil stort set også svare til en årlig inspektion. 53

54 Der er tale om tilpasning af vilkåret til driftstilstand 2. Vilkår 40 Det er i præcisering nr. 8 tilføjet, at kalibrering af den elektromagnetiske flowmåler skal foretages forud for genudskylning af hver kaverne. Elektromagnetiske flowmålere skal typisk kalibreres hvert 2. år, men Miljøstyrelsen vurderer, at der på grund af det salte miljø er behov for at der foretages en kalibrering forud for genudskylning af hver kaverne. Vilkår 43: Det er i vilkår 43 tilføjet, at den løbende indberetning af kontrolberegningen også skal indeholde massestofberegningen for suspenderet stof. Indberetningskravet følger af, at der i vilkår 35 er fastsat krav om, at der i forbindelse med kontrolberegningen skal foretages en masseberegning af suspenderet stof. Vilkår 44: Vilkåret er ændret fra, at der skal foretages en samlet rapportering mindst én gang årligt til, at der skal foretages en samlet rapportering efter gennemførelsen af genudskylningen af hver kaverne. Miljøstyrelsen har endvidere fundet det tilstrækkeligt, at tidsfristen for den samlede rapportering sættes til senest 3 måneder efter afslutning af hver genudskylning. (Præcisering nr. 10 udgår). Der er tale om en tilpasning af vilkåret til driftstilstand 2. Vilkår 45: Vilkår 45 udgår, da vilkåret vurderes til at være opfyldt og dermed afsluttet, se afsnit Miljøstyrelsens bemærkninger til rapport over egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålinger i forbindelse med pilotprojektet Moniteringsrapport for pilotprojektet dateret maj 2014 Ll. Torup Gaslager Vedligeholdelsesprojekt - Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger for pilotprojekt, består af en tekstdel samt en omfattede bilagsdel. Tekstdelen er vedlagt denne afgørelse som bilag C. Bilagsdelen til moniteringsrapporten omfatter samtlige analyserapporter for dokumentationsmålinger, driftsmålinger, egenkontrolmålinger, analyse af indtagvand samt udskrifter af timemiddelværdier af flowmålinger og salinitetsmålinger samt logbog for kalibrering. Enkelte oversigter fra bilagsdelen er medtaget i denne afgørelse. Det drejer sig om oversigt over projektets faser (bilag D), dokumentationsmålinger (bilag E), Egenkontrolmålinger (bilag F) og salinitetsmålinger (bilag G). Selve bilagsdelen til moniteringsrapporter findes i helhed som særskilt dokument/fil og kan efter ønske rekvireres. I dette afsnit gennemgås Miljøstyrelsens bemærkninger til moniteringsrapporten. 54

55 Opfyldelse af vilkår generelt Miljøgodkendelsens vilkår vedrører selve genudskylningen, herunder krav til udledningen, drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger, prøveudtagning og analysemetoder mv. Der er i moniteringsrapporten i Kapitel 3. Opfyldelse af vilkår, side 14-16, redegjort for opfyldelse af vilkårene ved gennemførelse af pilotprojektet. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger til denne. Forud for tilsynsmyndighedernes accept til start af pilotprojektet fremsendte Energinet.dk en række forslag og redegørelser for opfyldelse af vilkår 23, 24, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 37, 38, 39, 40, 42, 43, 44 og 45 i miljøgodkendelse af 28. 0ktober Accepten blev meddelt i brev af 17. august 2013 Opfyldelse af vilkår i miljøgodkendelse af 28. oktober accept til start af pilotprojekt (Driftstilstand 1) og er vedlagt denne afgørelse som bilag J. Accepten medførte en række vilkårspræciseringer (1-10). Disse er nu redaktionelt ændret og overført som vilkår i denne afgørelse. Opfyldelse af (vilkår 29) Der blev i starten af pilotprojektet konstateret mindre overskridelser af den maksimale kravværdi af saliniteten på 28 psu under indkørsel og justering af fortyndingen. Brineflowet blev efterfølgende justeret, således at kravværdien kunne overholdes med stor margen. Der er moniteringsrapporten i Kapitel 4, afsnit 4.3.2, side 32 redegjort for kravoverskridelsen. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil. Udlederkravene for metaller/metalloider er ved gennemførelsen af pilotprojektet generelt overholdt på nær for bor (B), sølv (Ag), tin (Sn) og uran (U), hvor kontrolværdien i perioden har ligget over de generelle kravværdier. Ligeledes har det maksimale indhold af uran i en enkelt prøve ligget over udledningskravet. Der blev ikke foretaget håndhævelse for overskridelse af ene, da Miljøstyrelsen vurderede, at der fremadrettet var mulighed for at justere ene indenfor regelsættet efter bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav (BEK nr. 1022/2010). På baggrund heraf er ene for de fire stoffer ændret i vilkår 29. Der er moniteringsrapporten i Kapitel 4, afsnit 4.3.3, side redegjort for kontrolberegningen for de enkelte metaller/metalloider og kravoverskridelse. Desuden er der i bilag F vedlagt kontrolberegning nr fra den løbende indberetning. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil. Endelig skal nævnes, at kontrolværdier for indholdet af suspenderet stof i perioder har ligget over et. Det gælder for sommermånederne fra juli 2013 til afslutningen af pilotprojektet i september Overskridelsen var forårsaget af et højt indhold af suspenderet stof i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og ikke fra selve brinens indhold af suspenderet stof. Det blev ikke foretaget håndhævelse for overskridelse af et for suspenderet stof, da overskridelsen ikke kunne tilskrives indholdet af suspenderet stof i den tilledte brine. Miljøstyrelsen har vurderet, at der er behov for at fastsætte et, der kan kontrolleres i forhold til brinens indhold af suspenderet stof. På baggrund heraf er et for suspenderet stof ændret i vilkår

56 Der er moniteringsrapporten i Kapitel 4, afsnit 4.3.6, side uddybende redegjort for forholdene omkring suspenderet stof i forhold til overholdelse af et. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil. Koncentreret brine I moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.1, side er der redegjort for brineflowet fra kaverne T0-8. I afsnittets figur 4-1 er vist timemiddelværdier for brineflow fra kaverne To-8 i pilotprojektet samt det summerede volumen. Det fremgår heraf, at brineflowet generelt har været faldende fra et niveau i starten af pilotprojektet på ca m 3 /t til et niveau i slutningen af pilotprojektet på ca m 3 /t. Middelflowet har været i størrelsesordenen 60 m 3 /t igennem pilotprojektet. De summerede flowværdier er opgjort til et totalvolumen på m 3 koncentreret brine, der er pumpet ud af kaverne T0-8 igennem pilotprojektet fra september 2012 til september Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil. Sammensætningen af saltioner Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.2, side redegjort for brinens saltsammensætning på baggrund af dokumentationsmålingerne og driftsmålingerne. Målingerne viser, at saltsammensætningen overordnet svarer til forventningerne til sammensætningen i saltmættet brine jf. prognosen. Et samlet indhold af salte i størrelsesordenen på mg/l, primært bestående af opløst natriumklorid samt opløst gips (calciumsulfat anhydrid) vurderes at være i overensstemmelse med det forventede. Der er supplerende foretaget en nærmere vurdering af sammensætningen af saltioner i den udledte fortyndede brine og betydningen heraf for mulige påvirkninger af det marine miljø, jf. notat af 14. september Der er i marts og maj 2014 forud for vurderingen foretaget en referencemåling af sammensætningen af de vigtigste saltioner i Lovns Bredning, dvs. målinger forud for igangsætning af driftstilstand 2. Målingerne er foretaget på stationerne P7 og P13 i Lovns Bredning. Den relative sammensætning af ioner er beregnet som koncentrationen af kalium (K + ), calcium (Ca 2+ ), magnesium (Mg 2+ ), klorid (Cl - ) og sulfat (SO 4 2- ) sat i relation til koncentrationen af natrium (Na + ). Beregningen er foretaget for vandprøver fra Lovns Bredning, fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og fortyndet brine. Sammenligning viser, at sammensætningen af saltioner i den fortyndede brine er en smule forskellig fra sammensætningen i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Den relative andel af sulfat, magnesium, calcium, og kalium er således en smule lavere (en faktor 2-3 relativt set), set i forhold til natrium. Klorid ligger på samme niveau, set i forhold til natrium. Der er i notatet redegjort for mulige påvirkninger i form af begrænsninger og fysiologiske påvirkninger af vandorganismer. Samlet set vurderes det, at der ikke kan forventes betydende negative effekter af den lille ændring i den relative ionsammensætning, der vil være i den udledte fortyndede brine i forhold til den nuværende naturlige ionsammensætning af salt. Miljøstyrelsen vurderer på ovennævnte grundlag, at vilkår 27 i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011 kan opfyldes, og at der ikke er tale om væsentlige afvigelser i 56

57 den udledte fortyndende brine fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. Naturstyrelsen har i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger foretaget en tilføjelse i VVM-tilladelsen om, at der ved den løbende overvågning under driftstilstand 2 skal analyseres for de væsentlige ioner, der udgør saliniteten på stationerne P7 0g P13 i Lovns Bredning. De analyserede ioner skal være lig med de ioner, der analyseres for under vilkår 30 i miljøgodkendelsen. Målingerne af saltionerne på P7 og P13 i Lovns Bredning skal foretages hver måned, jf. vilkår 6 i VVM-tilladelsen. Suspenderet stof Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.2, side samt afsnit 4.3.5, side 38 og afsnit 4.3.6, side uddybende redegjort for forholdene omkring suspenderet stof. I sidstnævnte afsnit er der redegjort for forholdene omkring overholdelse af et for suspenderet stof. Miljøstyrelsens bemærkninger hertil fremgår af foregående afsnit om opfyldelse af. Der blev ved pilotprojektet med genudskylningen af kaverne To-8 på baggrund af de 8 dokumentationsmålingerne konstateret et gennemsnitligt indhold af suspenderet stof på 70 mg/l. Denne forøgelse af suspenderet stof i brinen efter opholdet i kavernen svarer ikke til VVM-redegørelsens forudsætninger om et reduceret indhold af suspenderet stof for pilotprojektet som følge af bundfældning i kavernen. Det højere indhold af suspenderet stof i brinen end forventet vurderes primært at være forårsaget af, at rørstrengen i kaverne To-8 har været placeret tæt på kavernesumpen i bunden af kavernen, hvilket har medført udvaskning af løst bundfældet materiale med brinen, herunder partikulært gips og saltkrystaller. Indholdet af suspenderet stof er også målt ved de 57 driftsmålinger, der er udtaget løbende igennem pilotprojektet inden tilledningen af brinen til blandekarret i Virksund. Driftsmålingerne viser her et indhold af suspenderet stof med et gennemsnit på 49 mg/l. Indholdet af suspenderet stof i driftsmålingerne er således generelt lavere sammenlignet med de 8 dokumentionsmålinger, der er udtaget ved T0-8-brøndhovedet på gaslageret, dvs. så snart brinen forlader kavernen. Der er igennem pilotprojektet ikke konstateret udfældninger af suspenderet stof i afgasningstanken, f.eks. i form af partikulært gips, og som følge heraf er der heller ikke fjernet stof fra brinen. Det er vurderet, at årsagen til det lavere indhold af suspenderet stof i brinen inden tilledningen til blandekarret ved Virksund er en kombination af primært to processer. Dels, at der sker en generel fortynding af brinen i afgasningstanken som følge af tilførsel af sprinklervand fra Hjarbæk Fjord, og dels det forhold, at der sker en opløsning af saltkrystaller. Saltkrystallerne i brinen vurderes således at blive helt eller delvist opløst mellem prøvetagningsstedet på kavernepladsen og prøvetagningsstedet ved blandekarret i Virksund som følge af ændringer i fysisk tilstand som trykændringer, turbulens m.m. Det vil sige, at en turbulent oppumpning af brine til et lavere tryk (atmosfærisk) i afgasningsbassinet samt turbulent strømning i den 9 km lange rørledning til Virksund vil kunne medføre opløsning af partikulært salt i brinen. Denne vurdering understøttes af, at der er målt en forøgelse af indholdet af opløste salte i brinen mellem kavernepladsen og blandekarret i Virksund. Det betyder, at partikulært salt eller saltkrystaller vil indgå i bestemmelsen af indholdet af suspenderet stof ved dokumentationsmålingerne og dermed være højere end ved bestemmelsen af suspenderet før blandekarret ved Virksund. 57

58 Da saltkrystaller ikke skal indgå i bestemmelse af det suspenderede stof, er der foretaget en revurdering af analysemetoden for suspenderet stof i den ufortyndede brine, idet der er indført et for-fortyndingstrin i analysen. Eurofins har oplyst, at analysen kan udføres indenfor nuværende akkreditering og med nuværende usikkerheder for ikke-fortyndede prøver. Metodebeskrivelse er vedlagt i bilag H. Miljøstyrelsen har ikke bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten vedrørende forholdet for suspenderet stof. Det skal nævnes, at Miljøstyrelsen som følge af et højt indhold af suspenderet stof i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord i sommerperioden forårsaget af planktonalger har fundet det nødvendigt at revurdere udleder- og kontrolkravet for suspenderet stof. Det nye krav fastsættes i forhold til at kunne kontrollere brinens indhold af suspenderet stof og dermed den udledte mængde af suspenderet stof, der alene stammer fra gaslageret. Det revidererede krav og begrundelsen herfor er beskrevet i afsnit om uddybning af begrundelser for ændring af de enkelte vilkår, se vilkår 29. Metaller/Metalloider Koncentrationer i brinen (dokumentationsmålinger) Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.4, side redegjort for de målte koncentrationer af de i alt 22 metaller/metalloider (herefter metaller) i den koncentrerede brine. Desuden er der i bilag E vedlagt en oversigt over analyseresultater af dokumentationsmålingerne. En oversigt over middelkoncentrationer for de enkelte metaller fremgår af tabel 3. I tabellen er ligeledes anført antallet af målinger over detektionsgrænsen for de enkelte metaller. Stof Koncentration (middel) Stof Koncentration (middel) Total (µg/l) Opløst (µg/l) Total (µg/l) Opløst (µg/l) Antimon (Sb) <2,0 <2,0 Mangan (Mn) Arsen (As) < 2,5 < 2,5 Molybdæn (Mo) 5,9 <10,0 Barium (Ba) Nikkel (Ni) 9,1 3,4 Bly (Pb) 4,4 3,0 Selen (Se) 4,2 3,3 Bor (B) Strontium (Sr) Cadmium (Cd) <1,0 0,7 Sølv (Ag) 3,4 1,7 Chrom (Cr) <5,0 < 5,0 Thallium (Tl) <1,0 <1,0 Cobolt (Co) <1,0 <1,0 Tin (Sn) 5,0 2,0 Jern (Fe) Uran (U) 1,6 1,4 Kobber (Cu) 7,3 <10 Vanadium (V) <10,0 <10,0 Kviksølv (Hg) 0,08 0,04 Zink (Zn) <50,0 <50,0 Stof Antal målinger over detektionsgrænsen i 8 prøver Sb, As, Cr, Co, Cu, Mo, Cd, Hg, Ag, Sn, Pb, Se, Ni Ba, B, Fe, Mn, Tl, Va, Zn, Sr, U 58

59 Tabel 3. Koncentration af metaller som total og opløst i brinen målt ved dokumentationsmålinger Det ses umiddelbart, at antimon, arsen, chrom, cobolt, thallium, vanadium og zink ikke er påvist over detektionsgrænsen i brinen, hverken som totalindhold eller opløst. Kobber og molybdæn er kun påvist ved 1 ud af de 8 prøver, og kun som totalindhold. Cadmium er målt over detektionsgrænsen ved 3 ud af de 8 prøver, men kun som opløst. Kviksølv, sølv og tin er målt over detektionsgrænsen ved 3 ud af 8 prøver. Bly, selen og nikkel er alle målt over detektionsgrænsen. Det er sket ved henholdsvis 4, 5 og 6 ud af 8 prøver. Barium, bor, mangan, strontium og uran er målt over detektionsgrænsen ved alle prøver, både som totalindhold og opløst. Jern er også målt over detektionsgrænsen ved alle prøver, men kun som totalindhold. Bestemmelsen af koncentration af sidstnævnte stoffer i brinen må anses at være tæt på den reelle middelkoncentration. For de øvrige stoffer vil bestemmelsen af middelkoncentrationen i højere grad være afhængig af de enkelte stoffers detektionsgrænser med stigende antal målinger under denne. Ved ovenævnte beregning af middelværdien er anvendt halvdelen af detektionsgrænsen som værdi ved målinger, der ikke ligger over detektionsgrænsen. Det skal bemærkes, den målte koncentration af metaller i den koncentrerede brine bestemmes dels af bidraget af metaller fra selve kavernen dels af bidraget af metaller fra det indtagsvand fra Hjarbæk Fjord, der blev brugt til fyldning af kavernen. Størrelsen af disse koncentrationsbidrag kan ikke adskilles det er den målte koncentration i brinen, der lægges til grund for fastsættelse af krav og beregninger af udledte mængder. Der er moniteringsrapportens tabel 4-8 side 26 og tabel 4-9, side foretaget en uddybende en sammenligning af det målte indhold af metaller i brinen i forhold til den oprindelige prognose for indholdet af metaller i brinen. Sammenligningen viser, at prognoser for det forventede indhold af metaller generelt er i overensstemmelse med indholdet målt i den koncentrerede brine, dog med afvigelser. For arsen, barium, bly, jern, kobber, kviksølv, nikkel og zink er eksempelvis de målte totalkoncentrationer lavere end prognoserne, især for bly, jern og kviksølv. For bor, selen, sølv og uran er eksempelvis de målte totalkoncentrationer højere end prognoserne. Miljøstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten omkring dokumentationsmålinger for metaller. Forhøjelse af koncentrationen i den udledte fortyndede brine (egenkontrol) Udlederkravene for metaller gælder for den forhøjelse af koncentrationen i den udledte vandmængde, som skyldes stoffer fra den tilledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mellem indholdet i samtidige prøver af 59

60 fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og udledt fortyndet brine. Overholdelse af kravværdier gælder alene for den opløste fraktion af metaller. Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.3.3, side redegjort for resultatet af egenkontrolmålingerne for pilotprojektet. Tabel 4-17 i afsnit viser en oversigt over de beregnede kontrolværdier sammenlignet med ene. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger hertil, se i øvrigt forangående afsnit om opfyldelse af. Der er desuden i moniteringsrapportens afsnit 4.3.3, i tabel 4-19, side 36 angivet middelkoncentrationen af metaller i dels fortyndingsvandet og dels i den fortyndede brine. Middelkoncentrationen er beregnet for hele perioden for genudskylningen af kaverne To-8 svarende til ca. 1 år. I nedenstående tabel 4 er forhøjelsen af den opløste metalkoncentration i den udledte brine angivet som middel for hele perioden for genudskylningen. Forhøjelsen er beregnet som middelværdi af forskellen mellem koncentrationen i fortyndingsvandet og den udledte fortyndede brine for de 23 egenkontrolprøver Stof Forhøjelse af koncentrationen i udledning (middel) Stof Forhøjelse af koncentrationen i udledning (middel) Opløst (µg/l) Opløst (µg/l) Antimon (Sb) 0,25 Mangan (Mn) 17,5 Arsen (As) -0,03 Molybdæn (Mo) -0,889 Barium (Ba) -1,41 Nikkel (Ni) -0,053 Bly (Pb) 0,087 Selen (Se) 0,136 Bor (B) 1,3 Strontium (Sr) 170 Cadmium (Cd) 0,034 Sølv (Ag) 0,054 Chrom (Cr) 0,10 Thallium (Tl) 0,025 Cobolt (Co) 0,001 Tin (Sn) 0,187 Jern (Fe) 2,8 Uran (U) 0,027 Kobber (Cu) -0,139 Vanadium (V) -0,035 Kviksølv (Hg) 0,0023 Zink (Zn) -0,070 Antal målinger over detektionsgrænsen i 23 døgnprøver Fortyndingsvand Ag, Tl, Sn Pb, Se, Zn Sb, Cd, Hg, Fortyndet brine Sb, Pb, Tl, Sn Cd, Cu, Ag, V, Zn V Co, Hg, Ni, Se As, Ba, B, Co, Fe, Cu, Mn, Mo, Ni, Sr, U As, Ba, B, Fe, Mn, Mo, Sr, U, Tabel 4. Den gennemsnitlige forhøjelse af koncentrationen af metaller i den udledte brine. Der har ved pilotprojektet ikke kunnet konstateres en gennemsnitlig forhøjelse af den opløste koncentration i den udledte fortyndede brine for følgende metaller: Arsen, barium, kobber, molybdæn, nikkel, vanadium og zink. Der er ved pilotprojektet konstateret en gennemsnitlig forhøjelse af den opløste koncentration i den udledte fortyndede brine for følgende metaller: Antimon, bly, 60

61 bor, cadmium, chrom, cobolt, jern, kviksølv, mangan, selen, strontium, sølv, thallium, tin og uran. For bor, jern, mangan og strontium har den gennemsnitlige forhøjelse af koncentrationen været af en størrelsesorden på 1,3-170 µg/l. For de øvrige metaller har den gennemsnitlige forhøjelse af koncentrationen været 0,001-0,250 µg/l. Det skal bemærkes, at bestemmelsen af koncentrationen i højere grad vil være afhængig af de enkelte stoffers detektionsgrænser med stigende antal målinger under denne. Ved ovenævnte beregning er anvendt ½ x detektionsgrænsen som værdi ved målinger, der ikke ligger over detektionsgrænsen. Endelig skal nævnes, at der på baggrund af egenkontrolmålingerne er foretaget en tilbageberegning af koncentration af den opløste metalkoncentration i brinen inden tilledning til blandekarret. Det fremgår af tabel 4-19, side 36 i moniteringsrapporten, at der overordnet er en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede brinekoncentration på baggrund af de 23 egenkontrolmålinger sammenlignet med dokumentationsmålingerne. Miljøstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten omkring målingerne af de opløste koncentration af metaller ved egenkontrolmålingerne. Udledte mængder Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.5, side redegjort for de udledte mængder af metaller opgjort på baggrund af dokumentationsmålingerne og det registrerede flow af brinen. For metallerne er der regnet på både de totale mængder og de opløste mængder. Desuden er der foretaget en central beregning, hvor målinger under detektionsgrænsen er sat til en værdi, der svarer til halvdelen af detektionsgrænsen og en konservativ beregning, hvor målinger under detektionsgrænsen er sat til en værdi lig med detektionsgrænsen. Resultaterne af beregningerne er vist i tabel 4-14, side 30 i moniteringsrapporten sammen med prognosen for de udledte totale mængder for pilotprojektet. I nedenstående tabel 5 er gengivet de udledte totale mængder af metaller fra genudskylningen af kaverne T0-8 ved pilotprojektet. Stof Totale mængder i brine Stof Totale mængder i brine (kg) (kg) (kg) (kg) centralt konservativt centralt konservativt Antimon (Sb) 0,51 1,03 Mangan (Mn) Arsen (As) 0,64 1,29 Molybdæn (Mo) 2,87 5,23 Barium (Ba) 14,5 - Nikkel (Ni) 4,86 5,11 Bly (Pb) 1,98 2,87 Selen (Se) 2,68 2,73 Bor (B) Strontium (Sr) Cadmium (Cd) 0,26 0,51 Sølv (Ag) 2,06 2,21 Chrom (Cr) 1,29 2,57 Thallium (Tl) 0,26 0,51 61

62 Cobolt (Co) 0,26 0,51 Tin (Sn) 1,91 2,28 Jern (Fe) Uran (U) 0,73 - Kobber (Cu) 3,96 6,15 Vanadium (V) 2,57 5,15 Kviksølv (Hg) 0,04 0,05 Zink (Zn) 12,9 25,7 Tabel 5. Totale mængder af metaller i den koncentrerede brine fra genudskylningen af kaverne T0-8 ved pilotprojektet De udledte totale mængder fra genudskylningen af kaverne T0-8 ved pilotprojektet fordeler sig som følgende: 0-50 g g g kviksølv cadmium, cobolt, thallium antimon, arsen, uran, 1-2 kg 2-5 kg 5-20 kg kg kg kg bly, chrom, tin kobber, molybdæn, nikkel, selen, vanadium barium, zink jern, mangan bor strontium Det fremgår desuden af tabel 4-14, side 30 i moniteringsrapporten, at der generelt er god overensstemmelse mellem de beregnede udledte mængder på baggrund af de 8 dokumentationsmålinger og prognoserne. For metallerne antimon, bor, mangan, nikkel, sølv, uran og vanadium indikerer beregningerne dog, at der er udledt mere end forudsat i prognosen. Hvis de konservative beregninger betragtes, gælder det ligeledes metallerne cadmium og thallium. Med udgangspunkt i de 23 sæt af egenkontrolprøver og registreringen af flow igennem blandekarret er der tilsvarende foretaget beregninger af de totale udledte mængder metaller til Lovns Bredning som følge af pilotprojektets gennemførelse. Der er tale om den opløste fraktion af metallerne. Resultatet af beregninger er præsenteret i tabel 4-20, side 37 i moniteringsrapporten og viser merudledningen, der repræsenterer bidraget fra brinen, der ledes til blandekarret. Det fremgår heraf, at merudledningen som følge af indholdet i brinen for mange af metallerne kun udgør en lille del af den samlede udledning, idet baggrundsindholdet af metaller (den i forvejen forekommende koncentration) i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord er betydeligt. Dette ses særligt for metallerne arsen, barium, bor, cobolt, jern, kobber, molybdæn, nikkel, strontium, uran, vanadium og zink. Miljøstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten for beregningen af de udledte mænger af metaller. Modregning for indholdet af metaller i indtagsvandet Kaverne T0-8 blev ved start af genudskylningen fyldt med i alt m 3 vand fra Hjarbæk Fjord (indtagsvand) i perioden fra december 2011 til maj Der blev i forbindelse hermed udtaget 4 stikprøver (enkeltprøver) af det indpumpede vand til analyse for indholdet af stoffer i fjordvandet. 62

63 Der er på baggrund af disse analyser foretaget en beregning af de totale mængder af metaller i indtagsvandet. Resultater af beregningen fremgår af nedenstående tabel 6, hvor de totale mængder af metaller i indtagsvandet er modregnet de totale mængder i en udledte brine. Stof Total mængder i brine Totale (kg) Centralt (kg) Konservativt mængder i indtagsvand fra Hjarbæk Fjord (kg) Total mænger i brine modregnet indholdet i (kg) Centralt indtagsvand (kg) Konservativt Antimon (Sb) 0,51 1,03 0,04 0,47 0,99 Arsen (As) 0,64 1,29 0,36 0,28 0,93 Barium (Ba) 14,5-11,64 2,86 - Bly (Pb) 1,98 2,87 1,06 0,92 1,81 Bor (B) Ikke målt - - Cadmium (Cd) 0,26 0,51 0,02 0,24 0,49 Chrom (Cr) 1,29 2,57 0,11 1,18 2,46 Cobolt (Co) 0,26 0,51 0,09 0,17 0,42 Jern (Fe) ,53 <0 <0 Kobber (Cu) 3,96 6,15 2,17 1,79 3,98 Kviksølv (Hg) 0,04 0,05 0,01 0,03 0,04 Mangan (Mn) ,71 113,2 113,2 Molybdæn (Mo) 2,87 5,23 2,50 0,37 2,73 Nikkel (Ni) 4,86 5,11 1,19 3,67 3,92 Selen (Se) 2,68 2,73 0,08 2,6 2,65 Strontium (Sr) ,3 885,7 885,7 Sølv (Ag) 2,06 2,21 0,02 2,04 2,19 Thallium (Tl) 0,26 0,51 0,03 0,23 0,48 Tin (Sn) 1,91 2,28 0,04 1,87 2,24 Uran (U) 0,73-0, Vanadium (V) 2,57 5,15 0,22 2,35 4,93 Zink (Zn) 12,9 25,7 7,85 5,1 17,85 Tabel 6. Udledte totale mængder af metaller fra genudskylningen af kaverne T0-8 modregnet indholdet af totale mængder af metaller i indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord. De udledte totale mængder af metaller med fradrag af indholdet i indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord giver et godt billede af, hvad der i hele perioden for genudskylningen fra december 2011 til september 2013, ca. 21 måneder, reelt tilføres fjordsystemet af metaller fra genudskylningen af kaverne T0-8. Bidraget af indholdet af metaller i indtagsvandet har mest betydning for jern, uran, molybdæn og barium med % bidrag, herefter zink, strontium, arsen og bly med % bidrag og herefter kobber, cobolt, kviksølv, nikkel, mangan og thallium med % bidrag. Bidraget af indholdet af metaller i indtagsvandet har mindst betydning for chrom, vanadium, cadmium og antimon med 5-10 % bidrag samt selen, tin og sølv med 0-5 % bidrag. 63

64 De udledte totale mængder fra genudskylningen af T0-8 ved pilotprojektet modregnet indholdet af metaller fra indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord fordeler sig som følgende: 0-50 g g g kviksølv, uran, jern arsen, cadmium, cobolt, thallium antimon, bly, molybdæn 1-2 kg 2-5 kg 5-20 kg kg kg chrom, kobber, tin barium, nikkel, selen, sølv, vanadium zink mangan bor, strontium Udledte mængder i relation til den øvrige belastning Den skønnede årlige tilførsel af udvalgte metaller til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning blev udarbejdet i forbindelse med meddelelsen af miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen af 28. oktober (Bilag D i den sammenfattede redegørelse - Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen, side 20-21). I opgørelsen indgår metaller med særligt miljømæssigt fokus, og som indgår i det nationale overvågningsprogram. Tilførslen blev opgjort til et skønsmæssigt bidrag fra hovedvandløbene til Hjarbæk Fjord (Simested Å, Jordbro Å, Fiskbæk Å) og Lovns Bredning (Lerkenfeld Å) samt afsætningen fra atmosfæren. Da der ikke findes målinger af indholdet af metaller i hovedvandløbene til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning blev overvågningsdata af indholdet af metaller fra Skjern Å anvendt som bedst mulige grundlag. Desuden blev belastningen fra et typisk større renseanlæg opgjort til sammenligning. De skønnede bidrag er gengivet i tabel 7. Stof Bidrag via 4 åer (kg pr. år) Bidrag fra atmosfæren (kg pr. år) Typisk renseanlæg (kg pr. år) Arsen (As) Bly (Pb) 90 2,5 3,5 Cadmium (Cd) 7,2 2,5 0,2 Chrom (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) 0,9-0,1 Nikkel (Ni) 900 2,1 1,5 Zink (Zn) Tabel 7. Skønsmæssig årlige belastning af metaller fra hovedvandløb og atmosfære til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, samt belastningen fra et typisk renseanlæg. 64

65 Sammenlignes de udledte totale mængder fra genudskylningen af T0-8 ved pilotprojektet udgør de enkelte metallers procentvise andel følgende: Arsen (0,09 %), bly (1,0 %), cadmium (2,5 %), chrom (0,16 %), kobber (0,43 %), kviksølv (3,3 %), nikkel (0,41 %) og zink (0,12). Den udledte mængde cadmium, bly og kviksølv fra genudskylning af To-8 udgør henholdsvis 240 g, 920 g og 30 g. Sammenlignes med et typisk renseanlæg ses her et tilsvarende niveau for cadmium, og et højere niveau for bly og kviksølv. Set i relation til den samlede skønsmæssige årlige belastning til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, samt det forhold af udledningen er tidsbegrænset til 7 år, vurderes udledningen af metaller fra genudskylningen at være uden væsentlig betydning. Næringssalte Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.4, side 25 og afsnit 4.2.5, side 29 samt afsnit 4.3.8, side redegjort for det målte indhold af næringssaltene N (kvælstof) og P (fosfor) i brinen. Ved dokumentationsmålingerne er der i den koncentrerede brine målt en middelkoncentration af total-n på 2,2 mg/l og total-p på 0,008 mg/l, hvilket ligger på niveau med prognoserne for indholdet af næringssalte i brinen. Med udgangspunkt i de 8 dokumentationsmålinger og i brineflowet kan den totale udledte mængde af N og P fra pilotprojektet beregnes til henholdsvis kg og 54,8 kg. Indholdet af næringssalte i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og den udledte fortyndende brine fremgår af tabel 8 sammen med beregnede værdier af totale masser og merudledning af N og P som følge af pilotprojektet. De totale mængder af næringssalte er beregnet med udgangspunkt i de 23 data-sæt fra egenkontrolmålingerne samt registrering af flow igennem blandekarret. I parentes i tabellen er til sammenligning angivet tal beregnet på baggrund af dokumentationsmålingerne. Parameter Fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord Udledt fortyndet brine til Lovns Bredning Merudledning som følge af kaverneudskylning af T0-8 Middelkonc. Total masse Middelkonc. Total masse Middelkonc. Total masse (µg/l) (kg) (µg/l) (kg) (µg/l) (kg) Total-N (66) 993 (1.037) Total-P ,4(3,5) -70(55) Tabel 8. Egenkontrolmålinger, totale mængder samt merudledning af N og P Såvel beregningen af total-n på baggrund af egenkontrolmålingerne som dokumentationsmålingerne viser, at brinen bidrager med et indhold af total-n på ca kg. Det fremgår, at merudledningen af total-p på baggrund af egenkontrolmålingerne er negativ, hvorfor der ikke er grundlag for at konkludere, at brinen bidrager til forøgelsen af total-p. Beregningen af indholdet i brinen på baggrund af 65

66 dokumentationsmålingerne indikerer dog et mindre bidrag fra brinen i størrelsesordenen 50 kg total-p. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten for næringssaltene N og P. Kaverne T0-8 blev ved start af genudskylningen fyldt med i alt m 3 vand fra Hjarbæk Fjord (indtagsvand) i perioden fra december 2011 til maj Der blev i forbindelse hermed udtaget 4 stikprøver (enkeltprøver) af det indpumpede vand til analyse for indholdet af stoffer i fjordvandet. Middelkoncentrationen af total-n og total-p blev målt til henholdsvis µg/l og 33,3 µg/l. På baggrund heraf er indholdet af total-n og total-p i indtagsvandet beregnet til 656 kg og 14 kg. Udledningen under pilotprojektet foregik umiddelbart herefter i perioden fra september 2012 til september I tabel 9 er merudledning af N og P under selve udskylningen af brinen fra kaverne T0-8 modregnet indholdet af N og P i indtagsvandet. Merudledning som følge af genudskylningen af kaverne T0-8 (kg) Indhold af N og P i indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord (kg) Merudledning modregnet indholdet i indtagsvandet Total-N (kg) Total-P Tabel 9. Merudledning af N og P fra genudskylningen af kaverne T0-8 modregnet indholdet af N og P i indtagsvandet fra Hjarbæk Fjord. Det fremgår heraf, at merudledningen af N og P fra genudskylning af kaverne T0-8 efter modregningen af indholdet af N og P i indtagsvandet udgør 381 kg total-n og 41 kg total-p. For hele perioden fra december 2011 til september 2013 betragtet, i alt ca. 21 måneder, kan merudledning af N og P fra genudskylningen dermed sættes til ca. 400 kg total-n og 40 kg total-p, som det der reelt tilføres fjordsystemet fra genudskylningen af kaverne T0-8. Som grundlag for meddelelse af miljøgodkendelse og VVM-tilladelse af 28.oktober 2011 blev der foretaget en vurdering af udledningen af N og P fra genudskylning for af kavernerne. Vurderingen fremgår af den sammenfattende redegørelse Bilag D Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen, side 3-7). Den årlige udledning fra genudskylningen fra pilotprojektet blev på baggrund af prognoserne beregnet til 736 kg N og 105 kg P. Det blev vurderet, at den årligt udledte mængde næringsstoffer fra genudskylningen af pilotprojektet maksimalt ville udgøre ca. 0,03 % af den mængde N og 0,1 % P, der tilføres Skive, Lovns, Risgårde området i perioden Det blev yderligere vurderet, at tilførslerne fra genudskylning af pilotprojektet kun ville betyde en lille mertilførsel på maksimalt 0,08 % 0g 1 % af den forventede reduktion af henholdsvis N og P i første vandplanperiode. På baggrund af den hidtidige og kommende indsats og udledningens størrelse på henholdsvis på 0,03 % N og 0,1 % P i forhold til belastning til området, blev det vurderet, at udledningen ikke i kumulation med andre projekter og planer vil have 66

67 væsentlig virkning eller skadevirkning i forhold til udpegningsgrundlaget for Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning i forbindelse med habitatdirektivet eller være i strid med vandramme- og habitatdirektivets bestemmelser til de aktuelle vandområder. Pilotprojektet har vist, at tilførslen af N og P fra pilotprojektet er lavere end forudsat, idet merudledningen reelt kan sættes til 400 kg N og 50 kg P. Der forelå ved meddelelse af miljøgodkendelsen udkast til første generation af vandplan, der blev lagt til grund for ovennævnte vurdering. Vandplanen blev vedtaget den 30. oktober 2014 og er nu gældende. Naturstyrelsen har oplyst, at de ændringer, som er foretaget i vandplanen for Hovedopland 1.2. Limfjorden, som også omfatter Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord og som findes at være relevante i forhold til overgang til driftstilstand 2 ikke har betydning for ovennævnte vurdering i VMM-redegørelsen. Organisk stof Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.4, side 29 og 31 samt i afsnit 4.3.5, side og afsnit 4.3.6, side redegjort for det målte indhold af organisk stof som COD (Chemical Oxygen Demand = kemiske iltforbrug) i brinen. Resultater af dokumentationsmålingerne af COD af brinen indikerer et middelindhold på 398 mg/l. Miljøstyrelsen vurderer dette som værende højt, set i lyset af, at det organiske indhold i selve saltet i salthorsten må antages at være yderst begrænset, og at et væsentligt bidrag til det organiske stof må hidrøre fra det indtagne vand fra Hjarbæk Fjord, der blev brugt til at fylde kavernen. Middelindholdet af COD i indtagsvandet er målt til 53 mg/l. Det skal bemærkes, at COD analysen i saltmættet brine generelt kan være forbundet med væsentlig usikkerhed, og at resultaterne af pilotprojektet indikerer, at brinen indeholder uorganiske forbindelser, der iltes ved analysemetoden for COD, og dermed indgår i opgørelsen af COD. Den anvendte metode til måling af COD (DIN38409) måler de kemiske iltforbrug ved en kraftig oxidation med kaliumdichromat. Metoden bruges normalt på spildevand for at få et mål for det totale iltforbrug ved oxidation af organiske stoffer. Ved metoden opnås imidlertid en gennemgribende iltning, inklusiv iltning af en række uorganiske stoffer (f.eks. N0 2-, S 2-, S , Fe 2+ og S ). Da disse stoffer normalt ikke findes i større koncentrationer i spildevand, ses der typisk bort fra dette. Det foreslås derfor, at bestemmelsen af indholdet af organisk stof i brinen foretages ved kombination af målingen af COD da denne metode typisk anvendes ved spildevandsudledninger og TOC (Total Organic Carbon = total organisk kulstof). Herved opnås et bedre grundlag for indholdet af organisk stof i brinen. Egenkontrolberegningen viser, at kontrolværdien for COD varerier mellem 15 og 55 mg/l og dermed ikke på noget tidspunkt overskrider et på 75 mg/l. Det skal bemærkes, at kontrolværdien for suspenderet stof er fastsat og beregnet ud fra koncentrationen i den udledte fortyndede brine og således udgør det samlede bidrag fra såvel fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord som bidraget fra selve brinen. 67

68 Det fremgår endvidere, at middelkoncentrationen af COD øges igennem blandekarret fra 35,5 mg/l i fortyndingsvandet til 43,5 mg/l i den udledte fortyndede brine. Den resulterende merudledning af COD er beregnet til kg igennem hele pilotprojektet, hvilket svarer til, at brinens middelbidrag til koncentrationsforøgelsen er 9,9 mg/l. Miljøstyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten for COD. Miljøstyrelsen vurderer, at det generelle for COD på 75 mg/l, og at kravet om kontrolmålinger skal fastholdes. Det vurderes yderligere, at der er behov for et bedre grundlag for bestemmelse af det organiske indhold i brinen, hvorfor der er sat supplerende krav om måling af TOC ved dokumentations-, drifts- og egenkontrolmålingerne i driftstilstand 2. Glycoler Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.4, side 29 og 31 samt i afsnit 4.3.7, side redegjort for det målte indhold af glycoler i brinen. Der er ikke påvist glycoler ved dokumentationsmålingerne i brinen. Der er heller ikke konstateret et indhold af glycoler i den tilledte brine, der giver anledning til overskridelser af et. Kontrolmålingerne foretages her i den tilledte brine til blandekarret på grund af, at detektionsgrænsen for glycoler er højere end et. Der er dog i januar og februar 2013 i tre tilfælde målt glycoler (ethylenglycol) på henholdsvis 11 mg/l i fortyndingsvandet, 9,4 mg/l i den fortyndede brine og 7,0 mg/l i den ufortyndede tilledte brine til blandekarret. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem det konstaterede indhold ud over, at det observeres over en relativ begrænset tidsperiode over vinteren. Det skal bemærkes, at der ikke anvendes ethylenglycol i driften af lageret, hvorfor indholdet ikke kan stamme herfra. At der er konstateret et indhold i den ufortyndede brine som tilledes blandekarret vurderes derfor at skyldes en påvirkning fra sprinklervandet fra Hjarbæk Fjord i afgasningstanken. Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten for glycoler. Miljøstyrelsen vurderer, at det generelle på 0,5 mg/l og krav om kontrolmålinger skal fastholdes. Der vil fortsat være krav om målinger af glycoler i brinen (dokumentationsmålinger) under driftstilstand 2. Kulbrinter Der er i moniteringsrapportens kapitel 4, afsnit 4.2.4, side 29 og 31 samt i afsnit 4.3.9, side 43 redegjort for det målte indhold af kulbrinter i brinen. Det fremgår heraf, at der ved dokumentationsmålingerne af brinen er målt en middelkoncentration af kulbrinter på 30 µg/l, hvilket er lidt højere end det forventede. Det beregnede totale indhold af kulbrinter i brinen fra kaverne To-8 er på ca. 15 kg, hvilket er højere end prognosen på ca. 8 kg. 68

69 Miljøstyrelsen har ingen bemærkninger til redegørelsen i moniteringsrapporten for kulbrinter. Miljøstyrelsen vurderer, at den målte middelkoncentration af kulbrinter på 30 µg/l i brinen ikke giver anledning til yderligere fastsættelse af krav. Der vil fortsat være krav om målinger af kulbrinter i brinen (dokumentationsmålinger) og i den udledte fortyndede brine (egenkontrolmålinger) under driftstilstand Bedst tilgængelige teknik - opfyldelse af vilkår 45 I henhold til vilkår 45 i miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 skal der i forbindelse med pilotprojektet (driftstilstand 1) udføres forsøg, der belyser muligheden for at rense brinen for metaller med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen. Projektet skal også beskrive mulighederne for en progressiv reduktion af udledningen af de prioriterede stoffer bly (Pb) og nikkel (Ni), samt en standsning af udledningen af de prioriterede farlige stoffer cadmium (Cd) og kviksølv (Hg) senest i Ligeledes har Natur- og Miljøklagenævnet anført i sin afgørelse af 20.december 2013, at hvis det iværksatte pilotforsøg med MetClean-anlægget viste, at det er teknisk og økonomisk muligt at reducere indholdet af kviksølv, cadmium, bly og øvrige tungmetaller i brinen skal en sådan reduktion gennemføres som betingelse for overgang til driftstilstand 2. Energinet.dk har på baggrund af vilkåret anmodet det rådgivende firma Krüger A/S om at udføre forsøg med rensning af brinen fra genudskylningen af kaverne To-8. Krüger A/S har med rapporten Energinet.dk, Ll. Torup, Resultat af udførte pilotforsøg på brinen, juni 2013 afrapporteret de udførte forsøg. Krüger A/S har udført forsøg ved anvendelse af MetClean-teknologien, hvor brinen tilsættes i en sandfyldt kolonne, og der kan gennemføres rensning ved henholdsvis en mangan- og en jernproces. Ved de to processer tilføres henholdsvis mangan- og jernsulfat samt en række hjælpestoffer, primært som oxidationsmidler. Krüger A/S konkluderer på baggrund af forsøgene, at stofferne arsen(as), bly (Pb), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og uran (U) kan renses til under detektionsgrænserne. Titanium (Ti) vurderes at kunne reduceres med omkring 40 %. Der er ikke udført analyser for selen (Se), da den modtagne brine havde et indhold af selen under detektionsgrænsen. Krüger A/S konkluderer videre, at et MetCleananlæg kan drives med enten mangan- eller jernprocessen, eller en kombination, da begge processer har vist sig effektive til at rense brinen effektivt til en koncentration til under detektionsgrænsen. Krüger A/S gør opmærksom på, at teknologien ikke er afprøvet i fuldskala, og at rensning derfor bør etableres i trin. Det vil ved brinemængder mindre end 100 m 3 pt. time være tilstrækkeligt at etablere en enkelt rensningskolonne. 69

70 Det oplyses i afrapporteringen af forsøget, at det er vigtigt at være opmærksom på analyseusikkerheden på de fremkomne resultater på grund af det høje saltindhold og det meget lave indhold af metaller i brinen. Følgende metaller har ikke kunnet detekteres på grund af analysemetode/detektionsgrænse: Sølv (Ag), arsen (As), cadmium (Cd), krom (Cr), kobber (Cu), cobolt (Co), kviksølv (Hg), vanadium (V). Der har været problemer med kontaminering med cadmium (Cd), krom (Cr), cobolt (Co), nikkel (Ni). Kontamineringen stammer fra det anvendte udstyr og fra hjælpestofferne, som anvendes i processen. Ved såvel anvendelse af processen, hvor der tilføres mangansulfat, som processen hvor der tilføres jernsulfat har det vist sig nødvendigt at tilføre polymer for at dæmpe skumdannelsen ved rensningsprocessen. Der vil blive dannet cirka 1 ton granulat pr. uge ved driften af anlægget. Granulatet kan bortskaffes som ikke-farligt affald. Krüger A/S har i forlængelse af forsøgene udarbejdet et budgetestimat for etablering af et MetClean-anlæg samt et poleringstrin på Ll. Torup Gaslager. Et anlæg, der vil kunne håndtere 100 m 3 brine i timen, vil koste cirka 15 mio. kr. Budgetestimatet omfatter udelukkede selve anlægget og indeholder ikke øvrige udgifter herunder til bygninger, forsyninger, vandtilførsel og anlægsomkostninger. Driftsomkostningerne anslås til at ligge på mellem 1,4 og 2,1 kr pr m 3. For anvendelse af MetClean-teknologien generelt tager Miljøstyrelsen til efterretning, at resultaterne viser, at der foreligger en mulighed for at rense visse metaller bort fra brinen, inden den udledes. Miljøstyrelsen noterer sig, at der anvendes en række hjælpestoffer og procesudstyr, der kan give kontaminering af vandet. Brinens indhold af metaller er for mange af disse på et niveau, der under pilotprojektet har givet udfordringer i forhold til detektionsgrænser. Dette skal tages in mente, når det vurderes, hvorvidt en kontaminering er af væsentlig størrelse. Teknologien viser, at der er behov for at tilsætte polymer for at skabe slamdannelse. Der sker herved endnu en tilsætning af stoffer til brinen, udover de hjælpestoffer, der anvendes ved rensningsprocessen. Det er ud fra en BAT-tankegang som udgangspunkt ikke ønskeligt, at der sker tilsætning af yderligere stoffer for at frembringe rensning af andre stofgrupper. Ved tilsætningen af polymer for at bundfælde slam skabes en ny affaldsfraktion. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ved anvendelse af en teknologi som MetClean skal foretages en afvejning af, hvilken optimering der kan opnås i forhold til den konkrete udledning. Ud fra en proportionalitetsbetragtning vurderer Miljøstyrelsen endvidere, at da teknikken, hvis reducerende effekt er forbundet med usikkerhed og risiko for tilførsel af yderligere stoffer til vandet, har relativt store omkostninger, står den potentielt opnåede rensningseffekt ikke mål med udgifterne til anlæg og drift. 70

71 Det lægges her endvidere til grund, at der vil kunne gives udledningstilladelse inden for det gældende regelsæt. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at med de ovennævnte omkostninger for og sideeffekter ved rensningsteknologien ikke er grundlag for at forlange den gennemført som et BAT-tiltag i det aktuelle projekt. Miljøstyrelsen finder samlet med ovennævnte vurdering, at projektet i form af overgang til driftstilstand 2 på baggrund af de fastsatte vilkår i miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 lever op til BAT. 71

72 4. Udtalelser/høringssvar Udtalelser fra andre myndigheder Følgende myndigheder er hørt i sagen: Viborg Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Skive Kommune Viborg Kommune oplyser overordnet, at der ikke foreligger ændrede forhold, som er relevante for Miljøstyrelsens sagsbehandling. Kommunen har ikke kendskab til bilag IV-arter i området omkring Ll. Torup Gaslager eller i de områder, som gaslageret benytter til udledning af udskylningsvand. Der er ingen ændringer i lokalplaner i forhold til, hvad der var gældende ved meddelelse af miljøgodkendelsen i Der er vedtaget en ny kommuneplan , hvor rammebestemmelserne for Ll. Torup Gaslager er præciseret. Blandt andet fremgår det, at der kan opføres tekniske anlæg, der er nødvendiggjort af genudskylning og vedligeholdelse af lageret. Det anføres desuden i kommuneplanen, at det eksisterende gaslager i Ll. Torup kan genudskylles, vedligeholdes og udvides inden for rammerne af VVMredegørelse, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse. Vesthimmerlands Kommune oplyser, at man ikke har kendskab til ændringer om bilag IV-arter, spildevandsforhold eller trafikale forhold i området. Med hensyn til handleplaner for naturplaner er der ingen ændring, og med hensyn til vandhandleplanen venter kommunen en revision offentliggjort i begyndelsen af Planen vil indeholde en status for de gennemførte planer og en plan for den resterende indsats i vandplan 1. Kommunen forventer, at indsatsen ikke vil have nogen betydning for miljøgodkendelse og udledningstilladelse til Ll. Torup Gaslager. Skive Kommune oplyser, at man ikke har nye relevante oplysninger om bilag IVarter, spildevand eller trafikale forhold. Der er ikke sket ændringer for naturhandleplanerne, og vandhandleplanerne, som er under udarbejdelse, formodes ikke at blive ændret for det gældende geografiske område. Høringssvarene fra kommunerne er indgået i Miljøstyrelsens behandling af sagen. Der er ikke modtaget oplysninger eller svar fra kommunerne, som giver anledning til særlige bemærkninger herudover. Offentlighedens bemærkninger til udkast til afgørelse Genoptagelsen af sagsbehandlingen i forbindelse med accept til driftstilstand 2 har været annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det har af annonceringen fremgået, at der var mulighed for i perioden fra 16. oktober 2014 til 7. november 2014 at se materialet, som indgår som grundlag for sagens behandling, og at der kunne anmodes om at se et udkast til afgørelse, når et sådant foreligger. 72

73 Der er i perioden modtaget 5 henvendelser vedrørende genoptagelsen. Der er i peroden ikke modtaget anmodninger om at se et udkast til afgørelse. De modtagne henvendelser er fra: Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling Fjordvenner.dk Fritidsfiskerne Vesthimmerland & Han Herred Virksund Lystbådehavn Børge Hermansen, Sundstrup Henvendelserne vedrører følgende emner: Observationer af okker i Lovns Bredning, som tilskrives udledning af jern fra Ll. Torup Gaslager Mængden af salt udledt til et brakvandsområde Placeringen af stationer for sedimentprøver Det udledte vands indhold af metaller Sedimenters indhold af metaller, sedimentationsområder og forøgede udgifter til oprensning af havne Dannelse af stoffer i saltkavernerne på grund af højt tryk Undersøgelse af alternativer til udledningen Processen omkring forudgående høring, VVM og meddelelse af tilladelse Undersøgelser foretaget under pilotprojektet Undersøgelse af muligheden for at rense brinen for metaller Kvaliteten af de foretagne fiskeundersøgelser Miljøstyrelsen har besvaret nogle af de indkomne bemærkninger direkte. Derudover kan nedenstående kommentarer knyttes til de indkomne bemærkninger: Natur- og Miljøklagenævnet gør i sin afgørelse af 20. december 2013 gældende, at nævnet finder, at der ikke er baggrund for at tilsidesætte hverken Naturstyrelsens vurdering af, at okkerforekomster i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning primært skyldes tilførslen fra vandløbene i oplandet til fjordområderne eller Miljøstyrelsens vurdering af, at der i miljøgodkendelsen ikke er behov for at fastsætte egentlige kravværdier til indholdet af jern i udledningen. Der er fastsat vilkår om, at den maksimale saltkoncentration i det udledte vand ikke må være større end 28 psu, så den ikke adskiller sig fra den naturligt forekommende maksimale koncentration i Lovns Bredning. Naturstyrelsen tager i sit overvågningsprogram stilling til placeringen af stationer for udtagning af sedimentprøver, herunder for de foretagne undersøgelser af sedimentets indhold af metaller, og dermed eventuelle konsekvenser for sedimentoprensninger i områder. Miljøstyrelsen henviser i den sammenhæng til Naturstyrelsens afgørelse. Miljøstyrelsens afgørelse er meddelt på baggrund af gældende regler for meddelelse af udledningstilladelser. Derudover er resultaterne fra gennemførte overvågningsprogram inddraget i vurderingerne, der ligger til grund for afgørelsen. Det er således grundlæggende, at der ikke sker uønskede påvirkninger af omgivelserne, herunder af sediment. I det omfang man finder, at der er grundlag for at påpege tab som følge af udledningen, så kan man rejse et civilretsligt søgsmål ved domstolene. 73

74 Analyserne af brinen fra kavernen giver ikke anledning til at formode, at der dannes nye sporstoffer som følge af trykket i undergrunden. Naturstyrelsen foretager i forbindelse med overgangen til driftsfase 2 ikke en fornyet høring eller en behandling af spørgsmålet om alternativer til projektet. Naturstyrelsen forholder sig i sin opfølgning på pilotprojektet til de foretagne fiskeundersøgelser, og Miljøstyrelsen henviser der til. Der er i dette tillæg til miljøgodkendelse redegjort for fastsættelsen af nye kravværdier til de enkelte metaller. Dette er blandt andet sket på baggrund af de målinger, der er foretaget under pilotprojektet. Der redegøres i dette tillæg til miljøgodkendelse desuden for de foretagne forsøg omkring rensning af brinen for metaller (afsnit 3.2.3). Udtalelse fra virksomheden Virksomheden har som part i sagen haft et udkast til denne afgørelse i høring og kommentering fra den 16. december Vi har 17. december 2014 modtaget virksomhedens bemærkninger. Bemærkningerne vedrører primært tekstmæssige præciseringer og uddybninger af vilkår. I forhold til vilkår 30 har virksomheden foreslået, at analyseresultaterne fremsendes til myndighederne hurtigst mulig og senest tre hverdage efter prøvetagningen, hvilket vurderes at være det praktiske mulige. Virksomhedens bemærkninger om præcisering og uddybninger er indarbejdet i afgørelsen. Desuden har miljøstyrelsen ændret udkastet til vilkår 30, som foreslået af virksomheden. Udtalelse fra øvrige Det er vurderet, at der ud over virksomheden ikke er andre, der er individuelt eller væsentligt berørt af afgørelsen på en sådan måde, at de skal partshøres i sagen jf. forvaltningslovens regler. Der er lagt vægt på, at tillægget alene omhandler overgang til driftstilstand 2 og ændring af udledningsvilkår, hvilket ikke vurderes at medføre gener på en sådan måde, at andre må anses for parter i sagen. 74

75 5. Forholdet til loven 5.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag K Miljøgodkendelsen Dette tillæg til miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse af 28. oktober Tillægget bortfalder, såfremt det ikke udnyttes senest 2 år fra tillæggets meddelelse. Tillægget anses for udnyttet, når der påbegyndes udledning af brine fra den første af de resterende 6 kaverner Listepunkt Virksomheden er omfattet af listepunkt C-206, anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Herudover er virksomheden omfattet af listepunkt J 209, virksomheder omfattet af 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af listepunkt C 201, C 204 og D BAT Nærværende afgørelse berører ikke BAT-vilkårene, da disse er fastsat i miljøgodkendelsen af 28. oktober 2011, er underlagt 8 års retsbeskyttelse, og udover ovennævnte forhold om undersøgelse af rensning af skyllevandet ikke er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Revurdering Miljøstyrelsen kan tage godkendelsen op til revurdering efter 8 år Risikobekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen. Der sker ingen ændring af vilkårene vedrørende risikoforhold. Samtlige risikoforhold er vurderet i miljøgodkendelse af 28. oktober Der er i 2014 sket en ajourføring af virksomhedens sikkerhedsrapport. Ajourføringen omfatter også genudskylning af alle kavernerne. Den ajourførte rapport er accepteret af risikomyndighederne den 24. november Miljøstyrelsen har taget ajourføringen til efterretning og har ikke fundet grundlag for at fastsætte nye vilkår VVM-bekendtgørelsen og habitatdirektivet Det daværende Miljøcenter Århus afgjorde 22. januar 2008, at projektet var VVMpligtigt efter den dagældende bekendtgørelse 1335 af 6. december 2006 med baggrund i bekendtgørelsens bilag 1, nr. 25 Virksomheder og anlæg som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), fordi udvidelsen af kavernerne i forbindelse med genudskylningen overstiger tærskelmængden i kolonne 3 på 200 tons. 75

76 Projektet, herunder virksomhedens udledning til Lovns Bredning, er således omfattet af Naturstyrelsens VVM-tilladelse af 28. oktober 2011, som er opdateret ved afgørelse af 19. december 2014 I VVM-redegørelsen, som ligger til grund for VVM tilladelsen, er der foretaget en vurdering af, hvorvidt projektet vil påvirke arter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet eller habitatdirektivets arter og naturtyper. Herudover er der på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20.december 2013 udarbejdet en vurdering af ophobning af tungmetaller i sediment. Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens afgørelser tilgodeser forholdet til VVM-bekendtgørelsen og habitatdirektivet. 5.2 Øvrige gældende godkendelser Ud over denne godkendelse gælder miljøgodkendelse af 28. oktober 2011 som er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet 20. december 2013 fortsat. 5.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Viborg Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildvandet til det kommunale spildevandsrenseanlæg. 5.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på Følgende parter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage kan indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal som tilgås via Borger.dk eller Virk.dk. Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer logger på og anvender Klageportalen findes på Borger.dk og Virk.dk. Klagen skal være modtaget senest den 30. januar Alternativt kan en eventuel klage sendes skriftligt til Miljøstyrelsen Virksomheder, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg eller eller aar@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 30. januar 2015 inden kl Miljøstyrelsen Virksomheder videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller 76

77 kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, 3) klagen afvises på grund af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Man skal være opmærksom på, at gebyret ikke bliver tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelser er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges, som følge af den tid, der er gået til at behandle sagen i klagenævnet. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 5.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Limfjordsrådet v/aalborg og Morsø Kommuner teknik.miljoe@aalborg.dk kommunen@morsoe.dk FødevareErhverv ferv@ferv.dk Energistyrelsen ens@ens.dk rk@ens.dk Naturstyrelsen kjy@nst.dk aal@nst.dk geagg@nst.dk svabe@nst.dk ves@nst.dk malau@nst.dk ankri@nst.dk shd@nst.dk Arbejdstilsynet at@at.dk wa@at.dk dol@at.dk Fiskeridirektoratet fd@fd.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk hmj@dn.dk konsulent@vagn-dissing.dk 77

78 Viborg Kommune Vesthimmerlands Kommune Skive Kommune Beredskabsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Midt- og Vestjyllands Politi Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Virksund og Omegns Fritidsfiskerforening, Fjordvenner.dk Greenpeace Viborg Sportsfiskerforening Danmarks Sportsfiskerforbund Fritidsfiskerne Vesthimmerland og Han Herred Løgstør Sportsfiskerforening Børge Hermansen Virksund Lystbådehavn Danmarks Fiskeriforening 78

79 Bilag Bilag A: 79

80 80

81 Bilag B: Oversigtsplan over eksisterende anlæg i 1:

82 Bilag C: Moniteringsrapport for pilotprojektet dateret maj 2014 Ll. Torup Gaslager Vedligeholdelsesprojekt - Egenkontrol, dokumentations- og driftsmålinger for pilotprojekt, (Tekstdel) 82

83 Til Energinet.dk Miljøstyrelsen Aarhus Dokumenttype Rapport Dato Maj 2014 LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT

84 VEDLIGEHOLDELSESPROJEKT EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT Revision 2 Dato Udarbejdet af JCXS, HWR Kontrolleret af CFJ, HWR, DMM Godkendt af CFJ Beskrivelse Moniteringsrapport Ref / Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

85 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT INDHOLD 0. Resume 1 1. Indledning Baggrund Teknisk princip for genudskylning Udført pilotprojekt Miljøovervågning under pilotprojektet Denne rapport 6 2. Metode Måleudstyr Ufortyndet brine Fortyndet brine og fortyndingsvand Udledningskrav Opfyldelse af vilkår Resultater Indtagsvand Koncentreret brine fra kaverne To Fortyndingsvand og udledt fortyndet brine Driftsforstyrrelser og uheld Sammenfattende konklusion Referencer 46

86 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT BILAG (SEPARAT BILAGSRAPPORT) Bilag 1 Pilotprojektets faser Bilag 2 Dokumentationsmålinger Bilag 3 Driftsmålinger Bilag 4 Egenkontrolmålinger Bilag 5 Analyse af indtagsvand (skyllevand) Bilag 6 Flowmålinger Bilag 7 Salinitetsmålinger Bilag 8 Log for vedligehold og kalibrering af måleudstyr Bilag 9 Beskrivelse af driftshændelser

87 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 1 0. RESUME I 2011 fik Energinet.dk miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til genudskylning af kaverne To-8 på Ll. Torup gaslager med henblik på gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder. Genudskylning og overvågning Genudskylning af kavernen foretages ved at pumpe brakvand fra Hjarbæk Fjord til gaslageret i Ll. Torup og ned i kavernen. Når kavernen er fyldt med vand og tømt for gas foretages vedligeholdelsesarbejderne. Vandet har under opholdet i kavernen opløst salt fra kavernens sider, og vandet er blevet saltmættet. Efter vedligeholdelsesarbejderne presses det saltholdige vand (brine) ud ved at pumpe gas ned i kavernen. Den saltmættede brine blandes med brakvand fra Hjarbæk Fjord og udledes derefter til Lovns Bredning. Kavernen blev fyldt med vand i perioden fra december 2011 til maj Efter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder var gennemført påbegyndtes tømning af kavernen den 3. september Tømningen af kavernen og udledningen til Lovns Bredning blev afsluttet september Under pilotprojektet er der foretaget regelmæssig monitering ved stikprøvetagning af henholdsvis fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord, koncentreret brine og udledt fortyndet brine samt kontinuert måling af flow, salinitet og temperatur. Denne rapport omfatter en præsentation af egenkontrol-, drifts- og dokumentationsmålinger, dvs. en dokumentation af at vilkårene 27, 28 og 29 i Miljøgodkendelsen er opfyldt. Brine Brineflowet har under hele genudskylningen været under grænseværdien for det maksimale flow på 120 m 3 /t. Det summerede flow er opgjort til et total volumen af koncentreret brine fra kavernen på i alt m 3, der er ledt til blandekarret i Virksund. Den registrerede saltsammensætning i brinen svarer overordnet til forventningerne for saltmættet brine og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Indholdet af suspenderet stof i brinen har været højere end forventet. Dette vurderes primært at være forårsaget af, at bunden af rørstrengen i kaverne To-8 har været placeret tæt på kavernesumpen i bunden af kavernen, hvilket har medført, at der er suget mere løst bundfældet materiale (herunder partikulært gips og saltkrystaller) op med brinen. Indholdet af suspenderet stof er imidlertid reduceret inden udledning til blandekarret som følge af fortynding med sprinklervand i afgasningstanken og opløsning af partikulært salt i den 9 km lange rørledning mellem kavernepladsen og blandekarret ved pumpestationen i Virksund. Det er beregnet, at brinen har øget indholdet af suspenderet stof i fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord med gennemsnitligt 2,0 mg/l inden udledning til Lovns Bredning. Middelindholdet af næringsstoffer, metaller og glykoler i brinen har generelt været i overensstemmelse med forventningerne til indholdet i saltmættet brine. For metallerne (herunder særligt sølv) er der i enkelte prøver konstateret indhold, der er højere end forventet i prognosen. Fortyndingsvand og udledt fortyndet brine Flowet af udledt fortyndet brine har under hele genudskylningen været under grænseværdien på m 3 /t på nær i projektets første måned, hvor der blev konstateret flow på op til m 3 /t som følge af indkøringen af systemet. Det summerede flow af fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord til blandekarret er opgjort til et total volumen på m 3, mens det totale volumen af fortyndet brine udledt til Lovns Bredning er opgjort til m 3. Dette inkluderer m 3 spinklervand fra Hjarbæk Fjord til henholdsvis afgasningstank ( m 3 ) og til blandekar ( m 3 ). Fortyndingsprocessen i blandekarret har været styret af de kontinuerte salinitetsmålinger i den udledte fortyndede brine. Som følge af indkøring af systemet forekom der mindre overskridelser

88 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 2 af kravværdien for salinitet (28 psu) i den første måned, hvor der blev målt op til 30 psu. I hele pilotprojektet efterfølgende har den udledte fortyndende brine ligget under udledningskravet. De beregnede kontrolværdier for indholdet af metaller i den udledte fortyndede brine har generelt ligget under udledningskravene på nær kontrolværdierne for bor (B), sølv (Ag), tin (Sn) og uran (U), der i perioder har ligget over de generelle udledningskrav. Ligeledes har det maksimale indhold af uran i en enkelt prøve ligget over udledningskravet. De beregnede kontrolværdier for indholdet af ilt og COD i den udledte fortyndede brine har været i overensstemmelse med udledningskravene. Til gengæld har kontrolværdierne for suspenderet stof ligget over udledningskravet i sommerperioden. De høje niveauer af suspenderet stof vurderes at være forårsaget af algeopblomstring i indtagsvandet og ikke af brinens bidrag af suspenderet stof. Kontrolberegninger foretaget på fortyndingsvandet alene ville således også have resulteret i værdier over udledningskravet. Der er ikke konstateret indhold af glykoler, der giver anledning til kontrolværdier over udledningskravet.

89 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 3 1. INDLEDNING Denne rapport omfatter en præsentation af egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålinger foretaget i forbindelse med genudskylning af kaverne To-8 på Ll. Torup gaslager i perioden fra september 2012 til september Baggrund Energinet.dk's gaslager ved Ll. Torup består af syv kaverner (underjordiske hulrum) til opbevaring af gas i ca meters dybde. Kavernerne ligger i en salthorst, der er en naturskabt saltformation i undergrunden. Gaslageret udgør en vigtig del af det danske naturgasnet og har betydning for forsyningssikkerheden af naturgas til de danske forbrugere. Siden etableringen af gaslageret i 1980'erne er kavernerne naturligt skrumpet, og de underjordiske installationer (rørstrenge) skal fornyes. Forebyggende vedligehold er således nødvendig for at sikre den fremtidige drift af gaslageret. I 2011 fik Energinet.dk miljøgodkendelse /1/ og VVM-tilladelse /2/ til genudskylning af Ll. Torup gaslager med henblik på vedligeholdelse af gaslageret. I de to dokumenter blev der stillet specifikke krav og vilkår, som Energinet.dk vil og skal overholde. Vedligeholdelsen er opdelt i et pilotprojekt og et hovedprojekt. I pilotprojektet foretages der vedligeholdelsesarbejde på én kaverne (To-8), som i den forbindelse genudskylles én gang, se principbeskrivelse nedenfor. Under pilotprojektet foretages hyppig overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, samt overvågning af selve udledningen. Vilkår for denne overvågning fremgår af miljøgodkendelsen og VVM-tilladelsen. På baggrund af overvågningsresultater fra pilotprojektet skal myndighederne beslutte om de vil give accept til hovedprojektet, som omfatter genudskylning af de øvrige seks kaverner. 1.2 Teknisk princip for genudskylning Genudskylning af en kaverne foretages ved at indtage brakvand fra Hjarbæk Fjord (skyllevand), som via en pumpestation ved Virksund pumpes igennem en 9 km lang rørledning frem til gaslageret og ned i salthorsten. Når kavernen er fyldt med vand og tømt for gas udskiftes den ca. en kilometer lange rørstreng, der går ned til kavernen, og der monteres en underjordisk sikkerhedsventil. Vandet har under opholdet i kavernen opløst salt fra kavernens sider, og skyllevandet er blevet saltmættet. Efter vedligeholdelsesarbejderne presses det saltholdige vand (brine) ud ved at pumpe gas ned i kavernen. Den saltmættede brine transporteres tilbage til Virksund Pumpestation gennem den 9 kilometer lange rørledning, fortyndes med brakvand fra Hjarbæk Fjord og udledes derefter til Lovns Bredning. Udskylningsprincippet er skitseret i Figur 1-1.

90 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 4 Figur 1-1 Illustration af udskylningsprincip. Det relativt ferske vand fra Hjarbæk Fjord benyttes til at udskylle kaverner ved Ll. Torup gaslager. Mættet saltvand ledes retur til pumpestation ved Virksund og udledes til Lovns Bredning efter fortynding med vand fra Hjarbæk Fjord. 1.3 Udført pilotprojekt Pilotprojektet blev påbegyndt den 20. december 2011 og afsluttet i september Kavernen blev fyldt med vand fra Hjarbæk Fjord i perioden fra december 2011 til maj Efter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder var gennemført påbegyndtes tømning af kavernen (op til 120 m 3 /t mættet saltvand) den 3. september Der blev udledt op til m 3 /t fortyndet saltvand til Lovns Bredning, med en maksimal salinitet på 28 psu. Udledningen blev afsluttet september En stiliseret fremstilling af vandindtag og udledning under pilotprojektet fremgår af Figur 1-2. Figuren er vedlagt i større udgave i bilag 1. Undervejs i pilotprojektet har der af tekniske årsager været variationer i vandindtag og udledning som følge af vedligeholdelsesprojektet og lagerets drift. En detaljeret beskrivelse af disse hændelser gives i afsnit og 4.4.

91 november 11 december 11 januar 12 februar 12 marts 12 april 12 maj 12 juni 12 juli 12 august 12 september 12 oktober 12 november 12 december 12 januar 13 februar 13 marts 13 april 13 maj 13 juni 13 juli 13 august 13 september 13 Flow (m 3 /t) EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT Fyldning af kaverne To-8 med vand fra Hjarbæk Fjord Vedligeholdelsesarbejder i To-8 Udledning af fortyndet brine til Lovns Bredning 2000 Maksimal udledning 1500 Brakvand fra Hjarbæk Fjord anvendes til at fortynde den koncentrerede brine Fortyndet brine ledes ud i Lovns Bredning Brakvand fra Hjarbæk Fjord pumpes frem til gaslageret og ned i kaverne To-8 0 Dokumentationsmåling af indtagsvand (4 stk) Dokumentationsmålinger af koncentreret brine (8 stk) Ved kaverne Driftsmålinger af koncentreret brine (57 stk) Ved fortyndingskar i Virksund Egenkontrolmålinger af fortyndingsvand og udledt fortyndet brine (23 stk) Figur 1-2 Stiliseret fremstilling af vandindtag og udledning under pilotprojektet samt den udførte monitering. Figuren er vist i en større udgave med de reelle flowmængder i afsnit og i bilag Miljøovervågning under pilotprojektet Som tidligere nævnt fik Energinet.dk i 2011 miljøgodkendelse med udledningstilladelse /1/ og VVM-tilladelse /2/ til genudskylning af kavernerne på Ll. Torup gaslager. Myndighederne har fastsat vilkår og krav i forhold til udledningsmængder og koncentrationer i den fortyndende brine, som skal sikre miljøet i Limfjorden under genudskylningen. Der er bl.a. vilkår om monitering af mængder og sammensætning af brinen, fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og den fortyndede brine, der udledes til Lovns Bredning. Herudover er der vilkår om overvågning af både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord (præsenteret i separat rapport). Data fra pilotprojektet er løbende gjort offentlig tilgængelig på denne hjemmeside: Overvågning af Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, jf. VVM-tilladelse (separat rapport) Jf. VVM-tilladelsen /2/ er det et vilkår at der, i forbindelse med pilotprojektet, foretages hyppig overvågning af vandmiljøet i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Pilotprojektovervågningen i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord startede i november 2011 og er afsluttet i september Overvågningen er koordineret af Rambøll, og har inkluderet: Fysisk/kemiske parametre Metaller og glykoler Pelagiske larver og æg, samt yngel Fisk Rapporteringen af overvågningen fremgår af rapporten: Ll. Torup Gaslager, Vedligeholdelsesprojekt, Overvågning i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord ifm pilotprojekt, februar 2014 (fortsat i udkast) Egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålinger, jf. miljøgodkendelse (nærværende rapport) Jf. Miljøgodkendelsens vilkår /1/ skal der gennemføres kontinuerlig monitering af mættet saltvand fra kavernen (brine), fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord og fortyndet brine, der udledes til Lovns Bredning. Moniteringen skal bl.a. omfatte vandmængder og -sammensætning.

92 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 6 Energinet.dk har i overensstemmelse med vilkårene i miljøgodkendelsen opnået accept til opstart af pilotprojektet den 17. august 2012 /3/. Miljøstyrelsen Aarhus vurderede som led i accepten, at miljøgodkendelsens vilkår vedrørende bl.a. indretning af prøvetagningsstation, prøvetagning, måleudstyr, analysemetoder og programmer samt plan for kontinuerlig monitering og indberetning var opfyldt, hvorfor pilotprojektet kunne startes. De vilkår, der vedrører resultater fra egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålingerne, som skal dokumenteres som led i denne samlede afrapportering jf. vilkår 44, omfatter primært vilkår 27, 28, 29 (krav til udledningen). Alle de vilkår i miljøgodkendelsen, der vedrører gennemførelse af selve genudskylningen (vilkår 27-45) er listet i afsnit 3 i denne rapport. 1.5 Denne rapport Denne rapport er udarbejdet, jf. miljøgodkendelsens vilkår 44, og omfatter en præsentation af egenkontrol-, dokumentations- og driftsmålingerne, dvs. en dokumentation af at vilkårene 27, 28 og 29 i Miljøgodkendelsen er opfyldt.

93 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 7 2. METODE Energinet.dk har indgået aftale med Eurofins Miljø A/S om bistand til gennemførelse overvågningen af selve genudskylningen (jf. Miljøgodkendelsen), herunder etablering af målestation, planlægning af analyseprogrammer, udtagning af prøver, gennemførelse af analyser, kontrol og kalibrering af udstyr samt resultatafrapportering. Rambøll har forestået afrapporteringen af resultater til Miljøstyrelsen. I dette afsnit præsenteres de gennemførte tiltag med fokus på prøvetagningsprocedurer, -steder og -frekvenser, analyseprogrammer samt udledningskrav og vilkår for dokumentation af resultaterne. Afsnittet tager udgangspunkt i Eurofins beskrivelse af måleudstyr og analyseprogrammer /4/, som indgik i grundlaget for myndighedernes accept af pilotprojektets opstart. Der henvises til /4/ for yderligere detaljer. 2.1 Måleudstyr Moniteringen under pilotprojektet har taget udgangspunkt i regelmæssig stikprøvetagning af henholdsvis fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord, koncentreret brine og udledt fortyndet brine samt kontinuert måling af flow, salinitet og temperatur. Procedurer for prøvetagningen er skitseret i Figur 2-1 og beskrevet i de følgende afsnit. Moniteringen er foretaget i såvel perioden for vandfyldningen af kaverne To-8 samt i perioden for udskylningen af brine. Virksund pumpestation Ll. Torup Gaslager Lovns Bredning Egenkontrolmålinger Fortyndet brine (23 stk.) Kontinuert overvågning Flow (2.000 m 3 /t) - timemiddel Salinitet (28 psu) - timemiddel Temp. - timemiddel Dokumentationsmålinger Ufortyndet brine (8 stk.) Fortyndingskar Driftsmålinger Ufortyndet brine (57 stk.) Afgasningstank Kontinuert overvågning Flow (120 m 3 /t) - timemiddel Egenkontrolmålinger Fortyndingsvand (23 stk.) Hjarbæk Fjord Kontinuert overvågning Flow - timemiddel Sprinklervand fra Hjarbæk Fjord Kontinuert registrering af flow Analyser på indtagsvand til kavernefyldning, forår 2012 Hjarbækvand (4 stk.) Kaverne To-8 Figur 2-1 Skitsering af omfanget af monitering under pilotprojektet, se afsnit Prøveudtagning Der er etableret en prøvetagningsstation ved blandekarret i Virksund. Stationen er opbygget med separate prøvetagningsenheder for henholdsvis fortyndingsvand, koncentreret brine og fortyndet brine. Prøvetagningsenhederne fremgår af Figur 2-2.

94 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 8 Figur 2-2 Prøvetagningsenheder for koncentreret brine, fortyndingsvand og fortyndet brine samt salinitetsmåling i prøvestationen ved pumpestationen i Virksund Figur 2-3 Prøvetagningsventil på kaverne To-8-brøndhovedet til dokumentationsmålinger af brine

95 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 9 Der er valgt udstyr, hvor de dele af prøvetagningsenhederne, som kommer i kontakt med vand, er opbygget af ikke-metalholdige dele af hensyn til miljøgodkendelsens krav til maksimale koncentrationer for en række metaller i den udledte fortyndede brine. Det betyder, fx at prøvetagningssonder og -slanger er opbygget i teflon. Prøvetagningsenhederne er placeret i et aflåst metalskab forsynet med køling. Herudover er der etableret et prøvetagningssted for ufortyndet brine til dokumentationsmålinger på gaslageret i Ll. Torup. Prøvetagningsstedet omfatter en prøvetagningsventil (se Figur 2-3), der er placeret på rørstrækningen mellem To-8-brøndhoved og afluftningsbassinet. Prøverne udtaget her er således ufortyndet brine umiddelbart efter, at den er kommet op af kavernen. Figur 2-4 Flowmåler til registrering af brineflow til blandekarret ved Virksund Pumpestation Flow, temperatur og salinitet Der er ligeledes etableret målefaciliteter ved prøvetagningsstationen i Virksund til kontinuert registrering af følgende parametre: Flow af koncentreret brine fra gaslageret til blandekarret. Der er foretaget inline flowmåling i rørledningen umiddelbart før tilledning af brine til blandekarret, se flowmåler i Figur 2-4. Med henblik på at registrere flowet af koncentreret brine fra To-8 er flowet af sprinklervand til afgasningstanken, se Figur 2-1, registreret og fratrukket inline-flowmålingerne. Sprinklervandet er anvendt for at undgå skumdannelse og er taget ind fra Hjarbæk Fjord samme sted som indtaget for fortyndingsvand, men med en separat pumpe, der har ydet ca. 11 m 3 /t igennem pilotprojektet. Flow af fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord til blandekarret. Flowet er beregnet med udgangspunkt i indtagspumpens pumpekarakteristik (der er tale om en propelpumpe med en ydelse på m 3 /time ved en løftehøjde på 3,9 m svarende til middelvandstanden i Hjarbæk Fjord). Herudover er der ledt sprinklervand til blandekarret for at undgå skumdannelse, se Figur 2-1, hvilket har bidraget til fortyndingen. Sprinklervandet er ligeledes

96 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 10 fra Hjarbæk Fjord og vandindtaget er placeret samme sted som indtaget for fortyndingsvand, men med en separat pumpe, der har ydet ca. 4 m 3 /t igennem pilotprojektet. Temperatur og salinitet af fortyndet brine inden udledning til Lovns Bredning. Målingerne er foretaget med en kontinuert registrerende målesonde i blandekarret umiddelbart før udledningsrøret. Der er ligeledes foretaget registrering af flowet ved en summering af flowet af ufortyndet brine og fortyndingsvand. Flowmålingerne er registreret i Ll. Torup gaslagers eget kontrol- og overvågningssystem, hvorfra de er udtrukket som timemiddelværdier (24 resultater per døgn) baseret på registreringer foretaget én gang per minut. Dataudtræk er foretaget af Energinet.dk. Salinitets- og temperaturmålinger er foretaget af Eurofins og er ligeledes afrapporteret som timemiddelværdier på baggrund af måleregistreringer foretaget én gang per minut. 2.2 Ufortyndet brine Prøveudtagning og analyse (dokumentations- og driftsprøver) Der er udtaget dokumentationsprøver af den ufortyndede brine på selve gaslageret umiddelbart efter at brinen kommer op af kavernen. Der er udtaget i alt 8 prøver igennem pilotprojektet. Prøverne er udtaget som stikprøver og er analyseret for følgende komponenter: Salinitet Suspenderet stof, COD (kemisk iltforbrug) Ethylenglycol, Propylenglycol, Triethylenglycol, Diethylenglycol Total P, ortho-p Total N, NH 4 -N, NO 3 -N, NO 2 -N Natrium (Na), Calcium (Ca), Kalium (K), Magnesium (Mg), Chlorid (Cl), Sulfat (SO 4 ), Fluorid (F), Bromid (Br) ph Kulbrinter Metaller: Arsen (As), Barium (Ba), Bly (Pb), Bor (B), Cadmium (Cd), Chrom (Cr), Cobolt (Co), Kobber (Cu), Jern (Fe), Kviksølv (Hg), Molybdæn (Mo), Mangan (Mn), Nikkel (Ni), Selen (Se), Sølv (Ag), Tallium (Tl), Tin (Sn), Antimon Sb, Strontium (Sr), Vanadium (Va), Uran (U), Zink (Zn) Analyserapporter for prøver udtaget på gaslageret af den ufortyndede brine er vedlagt i bilag 2. De er navngivet: Lille Torup Egenkontrol Dokumentationsmålinger. Resultaterne er præsenteret i afsnit 4.2. Der er ligeledes udtaget driftsprøver af den ufortyndede brine ved prøvetagningsstationen ved Virksund Pumpestation. Der er udtaget i alt 57 prøver igennem pilotprojektet med følgende frekvens: Hver 2. dag den første måned efter start af udledning (mandag, onsdag og fredag) Hver 4. dag den anden måned efter start af udledning (mandag og fredag) Ugentligt i de efterfølgende måneder Prøverne er udtaget som stikprøver og er analyseret for følgende komponenter: Suspenderet stof Na, K, Mg, Ca Chlorid (Cl - ), Sulfat (SO 2-4 ) Analyserapporter for prøver udtaget af den ufortyndede brine er vedlagt i bilag 3. De er navngivet: Lille Torup driftprøve Ufortyndet brine. Resultaterne er præsenteret i afsnit Flow Endelig er der foretaget kontinuert flowmåling af ufortyndet brine fra gaslageret umiddelbart før denne ledes til blandekarret i Virksund. Som beskrevet i afsnit er flowmålingerne korrigeret

97 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 11 for tilledning af sprinklervand fra Hjarbæk Fjord til afgasningstanken ved kavernepladsen. Resultaterne er præsenteret i afsnit 4.2 og i bilag Fortyndet brine og fortyndingsvand Prøveudtagning og analyse (egenkontrolprøver) Der er udtaget egenkontrolprøver ved prøvetagningsstationen ved Virksund Pumpestation af den fortyndede brine, der ledes til Lovns Bredning, og af fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord. Prøverne er udtaget samtidigt hver 14. dag som flowproportionale døgnprøver. Der er udtaget i alt 23 prøver af henholdsvis fortyndet brine og fortyndingsvand igennem pilotprojektet. Prøverne er analyseret for følgende kravfastsatte komponenter: Suspenderet stof, COD (kemisk iltforbrug), iltindhold Metaller: As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Va, U, Zn Ethylenglycol, propylenglycol, triethylenglycol, diethylenglycol Herudover er prøverne analyseret for følgende parametre uden kravværdi: Total P, ortho-p Total N, NH 4 -N, NO 3 -N, NO 2 -N Na, Ca, K, Mg, Cl, SO 4 Mn, Sb, Sr, Fe Kulbrinter ph Analyserapporter for prøver udtaget af den fortyndede brine og af fortyndingsvandet er vedlagt i bilag 4. De er henholdsvis navngivet: Lille Torup egenkontrol Fortyndet brine To-8 og Lille Torup egenkontrol Fortyndingsvand. Resultaterne er præsenteret i afsnit Flow temperatur og salinitet Der er ligeledes foretaget måling af temperatur og salinitet på den fortyndede brine, der er ledt til Lovns Bredning, og der er registreret flow af indpumpet fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord til blandekarret. Som beskrevet i afsnit er flowmålingerne korrigeret for tilledning af sprinklervand fra Hjarbæk Fjord til blandekarret i Virksund. Resultaterne er præsenteret i afsnit 4.3 samt bilag 6 og Udledningskrav Vilkår I henhold til miljøgodkendelsen og præciseringer i Miljøstyrelsens accept til start af pilotprojektet er følgende bl.a. defineret vedr. udledningskrav: Vurdering og bedømmelse af kravoverholdelse skal ske løbende efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard, p.t. DS 2399, Afløbskontrol, statistisk kontrolberegning af afløbsdata, samt gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, pt. Bekendtgørelse nr. 1022/2010. Kontrollen af om de fastsatte krav er opfyldt efter DS 2399 [suspenderet stof, COD og ilt] gennemføres ved at sammenligne den beregnede kontrolstørrelse C kontrol med kravværdien K. Er C kontrol < (eller lig med) K er udledningskravet overholdt. For stoffer reguleret af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav [metaller og glykoler] skal det aritmetiske gennemsnit af koncentrationerne i kontrolperioden overholde det generelle udledningskrav. Hver enkelt målte koncentration skal overholde det maksimale udledningskrav. Udledningskravet for metaller (As, Ba, Pb, B, Cd, Cr, Co, Cu, Hg, Mo, Ni, Se, Ag, Tl, Sn, Va, U, Zn) gælder for den forhøjelse af koncentrationen i den udledte vandmængde, som skyldes stoffer fra den tilledte brine fra gaslageret. Koncentrationen beregnes som differensen mel-

98 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 12 lem indholdet i samtidige udtagne prøver af fortyndingsvandet fra Hjarbæk Fjord og udledt fortyndet brine. Kontrolperioden fastlægges som udgangspunkt til enten 6 eller 12 måneder. Fastlæggelse af kontrolperioden for de enkelte driftstilstande skal ske efter aftale med tilsynsmyndigheden, idet myndigheden kan vælge andre kontrolperioder, hvis dette er hensigtsmæssigt for udførelsen af kontrollen. Kontrolperioden for pilotprojektet vælges som 3 måneder fra start af udledningen af udskylningsvand eller 6 egenkontrolmålinger. Beregninger af kontrolstørrelser og gennemsnit udføres herefter rullende. Beregninger af kontrolværdier i relation til de generelle udledningskrav er således først blevet foretaget efter 6 prøvetagningsrunder, dvs. første gang i forbindelse med egenkontrolprøverne udtaget i uge 49, den december Det skal bemærkes, at ved analyseresultater, der er lavere end detektionsgrænsen anvendes den halve detektionsgrænse i forbindelse med kontrolberegningen, iht. /5/ Kravværdier I henhold til miljøgodkendelsen gælder følgende udledningskrav for pilotprojektet: Maksimal udledning af fortyndet brine: m 3 /t Maksimal salinitet: 28 psu Herudover gælder de i Tabel 2-1 og Tabel 2-2 anførte grænseværdier for den udledte fortyndede brine. Tabel 2-1 Udledningskrav for fortyndet brine Parameter Generelt udledningskrav Maksimalt udledningskrav Suspenderet stof 16 mg/l 32 mg/l COD 75 mg/l - Ilt >70 % mætning - Summen af Ethylenglycol, Propylenglycol, Triethylenglycol og Diethylenglycol 0,5 mg/l -

99 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 13 Tabel 2-2 Udledningskrav for fortyndet brine (metaller) Parameter Fraktion Generelt udledningskrav ( g/l) Maksimalt udledningskrav ( g/l) Arsen (As) Opløst 0,25* 1,1 Barium (Ba) Opløst 5,8 70 Bly (Pb) Opløst 1,0* 2,8 Bor (B) Opløst Cadmium (Cd) Opløst 0,1 0,45 Chrom (Cr) Opløst 0,7 17 Cobolt (Co) Opløst 0,15 17 Kobber (Cu) Opløst 1 2 Kviksølv (Hg) Opløst 0,025 0,07 Molybdæn (Mo) Opløst Nikkel (Ni) Opløst 0,40* 3,5 Selen (Se) Opløst 0,24* 15 Sølv (Ag) Opløst 0,025 1,2 Thallium (Tl) Opløst 0,1 0,6 Tin (Sn) Opløst 0,2 10 Vanadium (V) Opløst 1,6 30 Uran (U) Opløst 0,03* 0,25 Zink (Zn) Opløst 7,8 8,4 Opløst: Gælder for koncentrationen i opløsning, det vil sige den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 μm filter eller behandlet tilsvarende. *: Udledningskrav er fastsat så det generelle kvalitetskrav er opfyldt i randen af en blandingszone jf. 15 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr.1022/2010. For uran, selen og tin er udledningskravene fastsat på baggrund af kvalitetskriterier med det forbehold, at vilkårene kan blive revideret ved fastsættelse af endelige miljøkvalitetskrav jf. 11, stk. 2. i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav nr. 1022/ Dokumentation I henhold til miljøgodkendelsens vilkår er der foretaget løbende indberetning af moniteringsresultaterne og beregnede kontrolværdier for overholdelse af kravværdier til myndighederne. Indberetningerne er ligeledes gjort offentlig tilgængelige på denne hjemmeside:

100 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT OPFYLDELSE AF VILKÅR Vilkårene vedrører selve genudskylningen, herunder krav til udledningen, drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger, prøveudtagning og analysemetoder mv. Vilkårene er gengivet i Tabel 3-1 i kortfattet version. I tabellen fremgår ligeledes status for opfyldelse af vilkårene. Der henvises til miljøgodkendelsen for den fulde tekst af vilkårene. Tabel 3-1 Vilkår vedrørende genudskylning ifm. pilotprojektet Vilkår Bemærkning Krav til udledningen 27 Sammensætningen af den udledte fortyndede brine må ikke afvige væsentlig fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. 28 Den fortyndede brine må ikke ved udledningen være overmættet med gasarter i en sådan grad, at der dannes luftbobler i vandet, eller der dannes skum på overfladen ved udledningsstedet i et omfang, der giver væsentlige æstetiske eller rekreative gener. 29 Udledningen af fortyndet brine kan ske under betingelse af, at listet i afsnit i denne rapport overholdes. Dvs.: Maksimal udledning af fortyndet brine: m 3 /t Maksimal salinitet: 28 psu Tabel 2.1 vedr. suspenderet stof, COD, Ilt og glykoler Tabel 2.2 vedr. metaller Saltsammensætningen i brinen svarer overordnet til det forventede, jf. afsnit Der ses dog en variation mellem saltsammensætningen mellem indtagesvandet fra Hjarbæk Fjord og den udledte fortyndede brine, jf. afsnit Iht. Miljø- og Naturklagenævnetss afgørelse af den 20. december 2013 skal der fremadrettet foretages analyse for de væsentligste ioner, der udgør saliniteten på stationerne P7 og P13 i Lovns Bredning. Der er ikke registreret luftbobler eller skum i vandet ved udledningsstedet. Flowet af brine og fortyndet brine har generelt været under hhv. 120 m 3 /t og m 3 /t og saliniteten i udledningsvandet har generelt været under 28 psu, jf. afsnit 4.3. Kontrolværdier for indholdet af metaller ligger generelt under udledningskravene, på nær B, Ag, Sn og U der i perioder har ligget over, jf. afsnit 4.3. Drifts- og egenkontrol 30 Der skal under udskylningen af kavernerne løbende foretages analyse af brinen med henblik på at dokumentere, at brinens sammensætning efter fortyndingen ikke adskiller sig væsentligt fra sammensætningen af saltvandet i Lovns Bredning. 31 Der skal foretages en kontinuert flowmåling af den tilledte brine fra gaslageret. Målingen skal foretages umiddelbart før, brinen ledes til fortyndingskarret. 32 Der skal ske en kontinuert overvågning af udledningen af fortyndet brine til Lovns Bredning. Overvågningen skal bestå af: Måling af salinitet og temperatur i den fortyndede brine. Flowmåling af indpumpet fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord. Flowmåling af udledt fortyndet brine til Lovns Bredning. Kontrolværdier for suspenderet stof har i sommerperioden ligget over udledningskravet. Dette er forårsaget af højt indhold af suspenderet stof i fortyndingsvandet, jf. afsnit 4.3. Der er foretaget dokumentationsanalyser af brinen, jf. afsnit Der er foretaget kontinuert flowmåling af brine, jf. afsnit Der er foretaget overvågning af den udledte fortyndede brine, jf. afsnit og

101 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 15 Vilkår Bemærkning 33 Der skal udtages egenkontrolprøver for overholdelse af jf. egenkontrolprogram beskrevet i afsnit i denne rapport. 34 Egenkontrolprøver skal udtages som flowproportionale døgnprøver. Der skal udtages døgnprøver af den fortyndende brine ved prøvetagningsstedet efter fortyndingskarret. Der skal desuden samtidigt udtages døgnprøver af det indtagne fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord. Der er udtaget egenkontrolprøver, jf. afsnit 4.3. Egenkontrolprøver er udtaget som flowproportionale døgnprøver, jf. afsnit Vurdering og bedømmelse af kravoverholdelse skal ske løbende efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard, p.t. DS 2399, Afløbskontrol, statistisk kontrolberegning af afløbsdata samt gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, pt. Bekendtgørelse nr.1022/2010. Se i øvrigt afsnit Der er foretaget kontrolberegninger som beskrevet i afsnit Kontrolperioden fastlægges som udgangspunkt til enten 6 eller 12 måneder. Bemærk dog MST s præcisering 6, jf. afsnit Kontrolperioden er iht. MST s præcisering 6, jf. afsnit Dokumentationsmålinger 37 Fra hver kaverne skal der særskilt udtages stikprøver af brinens indhold af stoffer som dokumentationsmåling. Fra hver af kaverne skal der repræsentativt som minimum udtages 6 stikprøver til analyse. Se afsnit for analyseprogram. Der er udtaget 8 dokumentationsmålinger af brinen, jf. afsnit 4.2. Prøveudtagning og analysemetoder 38 Udtagning af prøver til kemisk analyse og de kemiske analyser skal foretages af et akkrediteret målefirma. Kontrol af udløbsledningen og måleudstyr 39 Der skal årligt foretages inspektion af udløbsledningen til Lovns Bredning. Der skal udføres inspektion før ibrugtagning af ledningen til udledning af fortyndet brine. Inspektionen skal udføres af uvildig instans/firma. Analysearbejdet, herunder etablering af målestation, udtagning af prøver, gennemførelse af analyser, kontrol og kalibrering af udstyr, afrapportering mv., er gennemført af Eurofins Miljø A/S. Inspektion før ibrugtagning er foretaget. 40 Der skal løbende foretages vedligehold og kalibrering af måleudstyr efter leverandørens anbefalinger. Kalibrering af måleudstyr skal foretages af uvildig instans/firma. Der skal føres logbog for dokumentation for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr. Der er foretaget løbende vedligehold og kalibrering af udstyr af Eurofins A/S. Dokumentation (logbog) for vedligehold og kalibrering er vedlagt som bilag 8. Driftsforstyrrelser og uheld 41 Ved driftsforstyrrelser og uheld, der betyder, at brinen ikke kan fortyndes tilstrækkeligt, skal udledningen til Lovns Bredning straks stoppes. Indberetning/rapportering 42 Data fra den kontinuerte overvågning skal gemmes elektronisk, og der skal ske løbende indberetning til tilsynsmyndigheden. Indberetningen skal omfatte loggede data og grafer over timemiddelværdier af saltholdigheden af den udledte fortyndede brine, tilledt mængde brine fra naturgaslageret, indpumpet mængde fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord samt mængde af udledt fortyndet brine til Lovns Bredning. Indberetningen skal ske månedsvis. Der har været mindre driftsstop under pilotprojektet, jf. afsnit 4.4. Indberetning og data er sendt til MST og gjort tilgængelig på hjemmesiden:

102 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 16 Vilkår Bemærkning 43 Indberetning af egenkontroldata fra stikprøvetagningen skal ske løbende. Indberetningen skal omfatte analyserapporter. Analysedata skal desuden foreligge i et elektronisk format, der aftales med myndighederne. Indberetningen skal indeholde en beregning af kontrolværdien for overholdelse af kravværdier. Beregning skal udføres løbende efter hver prøvetagning. 44 Der skal foretages en samlet rapportering mindst én gang årligt. Den samlede rapportering består i databearbejdning, præsentation af data samt vurdering af resultater og skal inddrage samtlige resultater fra drifts- og egenkontrol, dokumentationsmålinger samt resultater fra overvågningsprogrammet. Desuden skal kopi af logbog for vedligeholdelse og kalibrering af måleudstyr vedlægges rapporten. Første samlede rapportering skal ske efter gennemførelse af pilotprojektet Undersøgelser 45 I forbindelse med pilotprojektet skal der udføres forsøg, der belyser muligheden for at rense brinen for metaller med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen, jf. 15, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1022, 2010 om miljøkvalitetskrav. Indberetning og data er sendt til MST og gjort tilgængelig på hjemmesiden: Nærværende afrapportering Rapport er fremsendt særskilt af Energinet.dk til Miljøstyrelsen.

103 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT RESULTATER Der er udtaget prøver i forbindelse med moniteringen på følgende dage: Prøver af indtagsvand (4 stk.): , , , Dokumentationsprøver (8 stk.): , , , , , , , Driftsprøver (57 stk.): , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Egenkontrolprøver (23 stk.): , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Se i øvrigt afsnit 2.1 for forklaringer vedrørende prøvetagning. 4.1 Indtagsvand Kaverne To-8 blev fyldt med vand fra Hjarbæk Fjord ( m 3 ) i perioden fra december 2011 til maj I forbindelse med vandfyldningen blev der udtaget 4 prøver af det indpumpede vand (skyllevand) fra Hjarbæk Fjord. Udvalgte analyseresultater (svarende til analyseparametrene for driftsprøverne, jf. afsnit 4.2.2) er præsenteret som middelkoncentrationer og intervaller i Tabel 4-1. Analyserapporter er vedlagt i bilag 5. Tabel 4-1 Udvalgte analyseresultater af prøver taget af indtagsvandet under fyldning af kaverne To-8 Parameter Middelkoncentration mg/l Interval mg/l Suspenderede stoffer 7,2 6,6-8,3 Chlorid Sulfat Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Natrium (Na) Som beskrevet i ansøgning om udledningstilladelse /6/ og i VVM-redegørelse for projektet /7/ varierer koncentrationen af suspenderet stof i Hjarbæk Fjord normalt mellem 2 og 29 mg/l over året. De højeste værdier konstateres i sensommeren og efteråret, hvor planteplankton nedbrydes og sammen med andre partikler danner aggregater i vandsøjlen (marin sne) som indgår i puljen af suspenderet stof. De laveste koncentrationer konstateres om vinteren og i foråret. Det fremgår af Tabel 4-1, at indholdet af suspenderet stof i det indpumpede vand fra Hjarbæk Fjord (7.2 mg/l i gennemsnit) har været relativt lavt og konstant i prøvetagningsperioden fra marts til maj Dette vurderes at være i overensstemmelse med, at der i denne årstid normalt ikke konstateres høje værdier af suspenderet stof.

104 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 18 En del af indholdet af suspenderet stof forventes at være bundfældet i kavernen i perioden for vedligeholdelsesarbejderne (juni 2012 september 2012), hvor vandet har stået stille i kavernen. Bundfældningen er sket sammen med nedfaldne tynde lag af sand, silt og tungtopløseligt gips (kalciumsulfat anhydrid), som erfaringsmæssigt brækker af kavernesiderne under opløsning af salthorsten. Før opstart af bortpumpningen og udledning af brine i september 2012 vurderes den øverste del af brinen i kavernen således at have et lavt indhold af suspenderet stof. Til gengæld vurderes det, at brinen i bunden af kavernen (kavernesumpen) indeholder en del suspenderet stof og løst lejret bundfældet materiale. De resterende værdier i Tabel 4-1 angiver saltsammensætningen i indtagsvandet og giver ikke anledning til bemærkninger. 4.2 Koncentreret brine fra kaverne To-8 Kaverne To-8 blev tømt for saltmættet skyllevand (brine) i perioden fra september 2012 til september Som tidligere beskrevet er brinen efter gennemløb i afgasningstanken på kavernepladsen transporteret via en 9 kilometer lang rørledning til et blandekar ved Virksund Pumpestation, hvor brinen er fortyndet med vand fra Hjarbæk Fjord og udledt til Lovns Bredning. I dette afsnit beskrives moniteringen af brineflowet og brinesammensætningen. Herudover beregnes brinens bidrag af kravfastsatte stoffer (suspenderet stof, metaller og glykoler) til den samlede udledning i Lovns Bredning. Beskrivelserne tager udgangspunkt i følgende monitering: Flowmåling af koncentreret brine fra kavernen til blandekarret ved Virksund Pumpestation. Flowmåleren er placeret på rørledningen umiddelbart inden brinen ledes til blandekarret og målingerne er korrigeret for sprinklervand ledt til afgasningstanken fra Hjarbæk Fjord. I alt 8 stikprøver til dokumentation af sammensætningen af den koncentrerede brine (dokumentationsmålinger). Prøverne er udtaget af den koncentrerede brine ved kavernepladsen, det vil sige umiddelbart efter at brinen når jordoverfladen. I alt 57 stikprøver ligeledes til dokumentation af sammensætning af den koncentrerede brine (driftsmålinger). Disse prøver er udtaget inden tilledning af brinen til blandekarret ved Virksund Pumpestation. Forskellen på disse driftsmålinger og dokumentationsmålingerne er, at brinen på tidspunktet for driftsprøvetagning er ført igennem en afgasningstank på kavernepladsen (ca. 150 m 3 ), hvor der er tilført sprinklervand (ca. 11 m 3 /t) fra Hjarbæk Fjord for at undgå skumdannelse og herfra via den 9 km lange rørledning fra kavernepladsen til blandekarret ved Virksund Pumpestation. Se afsnit 2.1, herunder Figur 2-1, for uddybninger vedrørende prøvetagning Brineflow fra kaverne To-8 Flowet af koncentreret brine fra To-8 igennem pilotprojektet er illustreret ved timemiddelværdier i Figur 4-1. I bilag 6 fremgår figurer, der illustrerer flowet på månedsbasis samt tabeller med alle registrerede timemiddelværdier for flow. Der foretages daglig tilbageskylning af boringen for at undgå ophobning af salt med tilstopning af rørene til følge. Dette resulterer i et lavere middelflow i den time tilbageskylningen foretages, hvorfor kurven ikke får et jævnt forløb. Det fremgår dog, at brineflowet generelt har været faldende fra et niveau i starten af pilotprojektet på ca m 3 /t til et niveau i slutningen af pilotprojektet på ca m 3 /t. Middelflowet har været i størrelsesordenen 60 m 3 /t igennem projektet. I hele pilotprojektet har brineflowet været under grænseværdien for det maksimale flow på 120 m 3 /t. De summerede flowværdier er opgjort til et totalvolumen på m 3 koncentreret brine, der er pumpet ud af kaverne To-8 igennem pilotprojektet fra september 2012 til september Kavernens vandfyldte volumen blev ved sonar opmåling opgjort til m 3 under vedligehol-

105 Timemiddelværdier for brineflow fra TO-8 (m 3 /t) Total brinemængde oppumpet og ledt til blandekar (m 3 ) EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 19 delsesarbejderne. Det registrerede totalvolumen af brine vurderes at være i overensstemmelse med og inden for usikkerheden af sonar opmålingen. Den koncentrerede brine ledes til afgasningstanken umiddelbart efter oppumpning. Her tilføres som tidligere beskrevet sprinklervand fra Hjarbæk Fjord for at undgå skumdannelse. Det summerede flow af sprinklervand til afgasningstanken er opgjort til et total volumen på m 3 igennem pilotprojektet. Den totale mængde brine og sprinklervand, der er ledt til blandekarret ved Virksund Pumpestation igennem pilotprojektet er således opgjort til i alt m Brineflow fra TO-8 Maksimalt flow Total brine fra TO Figur 4-1 Timemiddelværdier for brineflow fra To-8 i pilotprojektet samt det summerede volumen Brineflowet har været helt afbrudt i to længere perioder. Den første periode var i forbindelse med gaslagerets årlige vedligeholdelses shut-down fra den 29. september 2012 til den 8. oktober Den anden var over sommeren 2013 (17. april til 16. maj) på grund af mangel på gas til at presse brinen ud af kavernen. Herudover har der været en række mindre driftsafbrydelser på grund af generel vedligeholdelse af systemet, rensning af udstyr, tilstoppede riste mv. og på grund af strømsvigt i området. Se også Figur Suspenderet stof og saltsammensætning i brine De 8 dokumentationsprøver og de 57 driftsprøver er blevet analyseret for indhold af suspenderet stof og salte. Resultaterne er præsenteret som middelkoncentrationer og intervaller i henholdsvis Tabel 4-2 og Tabel 4-3. Analyserapporter er vedlagt i bilag 2 og bilag 3. Herudover er udvalgte resultater af egenkontrolmålinger på fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord, der er anvendt som sprinklervand i afgasningstanken, præsenteret i Tabel 4-4. Dokumentationsmålingerne viser, at saltsammensætningen overordnet svarer til forventningerne til sammensætningen i saltmættet brine, se bemærkninger til prognosen i bilag 2. Koncentrationerne af kalium og magnesium er lidt højere end forventet mens koncentrationerne af calcium er lidt lavere end forventet. Et samlet indhold af salte i størrelsesordenen mg/l, primært bestående af opløst natriumklorid samt opløst gips (calciumsulfat anhydrid) vurderes at fore-

106 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 20 komme rimelig og i overensstemmelse med forventningerne. Den konstaterede saltsammensætning giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Driftsmålingerne inkluderer sprinklervand tilført afgasningstanken. Der er ikke konstateret en fortyndende effekt af sprinklervandet tilført afgasningstanken på saltsammensætningen i den saltmættede brine. Tværtimod er middelindholdet af opløste salte generelt en smule højere inden tilledning til blandekarret ved Virksund Pumpestation sammenlignet med indholdet umiddelbart efter at brinen kommer op af kavernen. Dette kan være forårsaget af opløsning af saltpartikler, der er pumpet med brinen ud af kavernen, se yderligere beskrivelser nedenfor. Tabel 4-2 Analyseresultater af dokumentationsmålinger på råbrine (susp. og salte) Parameter Middelkoncentration mg/l Interval mg/l Suspenderede stoffer Chlorid * Sulfat Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Natrium (Na) * Analysen af Cl den 31/ ( mg/l) vurderes at være behæftet med fejl, da dette niveau forekommer at være alt for lavt ift. saltmætningsgraden i koncentreret brine. Analysen er ikke medtaget i tabellen Tabel 4-3 Analyseresultater af driftsmålinger på brine inden tilledning til blandekar (susp. og salte) Parameter Middelkoncentration mg/l Interval mg/l Suspenderede stoffer 49 3,4-340* Chlorid Sulfat Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Natrium (Na) * Der er konstateret enkelte afvigelser på op til 340 mg/l suspenderet stof. Dette er dog ikke unormalt for suspenderet stof, som ofte forekommer som løsnede partikler fra rør og ventiler. Alternativt kan prøven være udtaget på et tidspunkt, hvor der er fundet nedstyrtning af materiale fra kavernesiderne sted, hvilket har medført ophvirvling af løst bundfældet materiale i bunden af kavernen. Tabel 4-4 Analyseresultater af egenkontrolmålinger på fortyndingsvand fra Hjarbæk Fjord, der er anvendt som sprinklervand i afgasningstanken (susp. og salte) Parameter Middelkoncentration mg/l Interval Suspenderede stoffer mg/l Chlorid Sulfat Calcium (Ca) Kalium (K) Magnesium (Mg) Natrium (Na) Det fremgår, at der i de 8 dokumentationsprøver er fundet et gennemsnitligt indhold af suspenderet stof på 70 mg/l, hvilket er højere end baggrundsindholdet i det indpumpede vand fra Hjarbæk Fjord, jf. Tabel 4-1. Forøgelsen af suspenderet stof i brinen efter opholdet i kaverne svarer

107 EGENKONTROL, DOKUMENTATIONS- OG DRIFTSMÅLINGER FOR PILOTPROJEKT 21 således ikke til VVM-redegørelsens forudsætninger om et reduceret indhold af suspenderet stof som følge af bundfældning i kavernen. Baggrunden for VVM-redegørelsens forudsætninger om et reduceret indhold af suspenderet stof, var primært erfaringer fra etablering/udvaskningen af en ny kaverne i en tysk salthorst svarende til den ved Ll. Torup. Her blev der konstateret et gennemsnitligt indhold af suspenderet stof i den koncentrerede brine, der blev ledt ud af kavernen, på ca. 35 mg/l med op til ca. 90 mg/l i starten af udskylningen og omkring 25 mg/l efter at kavernen havde fået en vis størrelse, jf. Figur 4-2. Figur 4-2 Koncentration af suspenderet stof i udledt brine ifm. etablering af ny kaverne i Tyskland Under etableringen af den tyske kaverne var tilførslen af suspenderet stof fra skyllevandet (flodvand) ca. 38 mg/l i gennemsnit, dvs. større end det gennemsnitlige indhold af suspenderet stof i den udledte brine (ca. 35 mg/l). Der var altså tale om en netto fjernelse af suspenderet stof fra skyllevandet efter opholdet i kavernen. Effekten af denne netto-fjernelse blev større i takt med at kavernevolumenet øgedes og fjernelsen tilskrives bundfældning i kavernen. I Ll. Torup, hvor indholdet af suspenderet stof i skyllevandet fra Hjarbæk Fjord var betydeligt lavere (7,2 mg/l i gennemsnit) kunne den samme netto fjernelse af suspenderet stof ikke umiddelbart konstateres. KBB Underground Technologies, der forestod den tyske kaverneudskylning præsenteret i Figur 4-2, har ved forespørgsel oplyst, at bunden af deres rørstreng til skyllevand var afsluttet ca. 10 meter over kavernebunden, da der var tale om nyetablering af en kaverne, hvor der skulle være plads til nedstyrtning fra salthorsten i kavernebunden. Til forskel er bunden af rørstrengen til genudskylning af kaverne To-8 i Ll. Torup afsluttet ca. 1,2 meter over kavernebunden for at minimere mængden af efterladt brine i kavernen. Bunden af rørstrengen i kaverne To-8 er således placeret meget tæt på kavernesumpen, hvilket vil betyde, at der vil suges væsentlig mere løst bundfældet materiale (herunder partikulært gips og saltkrystaller) med op med brinen fra kaverne To-8 end i den tyske kaverne. Det vurderes således, at det generelt er vanskeligt at undgå, at der pumpes løst bundfældet materiale, herunder uopløst partikulært gips og saltkrystaller, op med den saltmættede brine. Dette forhold vurderes at være den væsentligste årsag til det højere indhold af suspenderet stof i brinen fra kavernen i Ll. Torup sammenlignet med erfaringerne fra den tyske salthorst.