Anders Stig Christensen. Samfundsfag 9 GYLDENDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anders Stig Christensen. Samfundsfag 9 GYLDENDAL"

Transkript

1 Anders Stig Christensen Samfundsfag 9 GYLDENDAL

2 INDHOLD Verden omkring os Magt i verden 6 Opgave: Hvis du var en stormagt 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Velfærd i Danmark Lighed og ulighed 50 Opgave: Et slør af uvidenhed 62 Spørgsmål til kapitlet 63 Danmark i krig 18 Opgave: Danmarks deltagelse i krig 28 Spørgsmål til kapitlet 29 På kanten af samfundet 64 Opgave: Slår pengene til? 76 Spørgsmål til kapitlet 77 Terrorisme og globalisering 30 Opgave: Bekæmpelse af terror 42 Spørgsmål til kapitlet 43 Staten og pengene 78 Opgave: Tegn økonomien 90 Spørgsmål til kapitlet 91 Metode: Problemformulering og projekt 44 Globaliseringshjulet 48 metode: Tal og statistik 92 Globaliseringshjulet 96 2 Indhold

3 Internationalt samarbejde Hvad er EU? 98 Opgave: Fakta om EU 110 Spørgsmål til kapitlet 111 Cases Bandekriminalitet 146 Kan det betale sig at arbejde? 150 Danmark i EU 112 Opgave: EU-fortaler eller EU-skeptiker? 124 Spørgsmål til kapitlet 125 Kan vi gøre noget ved klimaet? 154 Globaliseret produktion 158 Fred og forsvar 126 Opgave: I krig for freden? 138 Spørgsmål til kapitlet 139 Arbejde og uddannelse 152 metode: Kilder og faglig argumentation 140 Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162 Minilex 167 REGISTER 171 Bogens illustrationer og artikler 175 Globaliseringshjulet 144 Indhold 3

4

5 Verden omkring os Magt i verden 6 Danmark i krig 18 Terrorisme og globalisering 30 Livsstil og livsformer 40

6 Faglige begreber» småstat» stormagt» supermagt» udenrigspolitik» sikkerhedspolitik» tilpasningspolitik» aktivistisk udenrigspolitik» Den Kolde Krig» bipolær verden» unipolær verden Magt i verden En småstat i verden Danmark er et lille land. Dets areal er mindre end 0,03 % af verdens landareal, og den danske befolkning tæller kun omkring 0,08 % af verdens samlede befolkning. Det betyder, at mindre end 1 ud af 1000 mennesker i verden bor i Danmark. Og selvom landet hører til blandt verdens rigeste, udgør den danske økonomi kun 0,4 % af verdensøkonomien. Derfor kalder man et land som Danmark for en småstat. En småstat har ikke de store muligheder for at påvirke resten af verden, fordi den ikke har så mange resurser. Når det handler om udenrigspolitik, er en småstat nødt til at tage højde for, hvad andre større lande gør, før den selv beslutter, hvad den skal gøre. Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. Det overordnede mål med udenrigspolitikken er at sikre landets egne interesser i verden. Man skelner mellem: 6 Verden omkring os

7 Udenrigspolitik, som bredt handler om alle de interesser, et land har i forhold til andre lande. Det kan fx være i forhold til økonomi, hvor man ønsker at skabe gode muligheder for at handle med andre lande. Sikkerhedspolitik er den del af udenrigspolitikken, som handler om et lands sikkerhed og forsvar. Politikken drejer sig om, hvordan man sikrer sit land mod angreb fra andre lande, og hvordan man vælger at bruge sit forsvar dvs. militæret. Hvem bestemmer udenrigspolitikken? Folketinget vedtager de love, der gælder i udenrigspolitikken. De kan fx vedtage, at Danmark skal deltage i militære aktioner rundt om i verden, eller at der skal gives penge til udviklingsbistand. Det er udenrigsministerens opgave at sørge for, at lovene bliver gennemført, fx hvordan en handelsaftale skal se ud, som man har lavet med et andet land, eller I 2009 besluttede Folketinget, at 5. september skulle være national flagdag for Danmarks internationale engagement og de danske udsendte. Her marcherer hjemvendte soldater ned ad Strøget i København i Udenrigspolitik og indenrigspolitik Indenrigspolitik er den politik, der handler om et lands indre anliggender. Det kan være den økonomiske politik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik osv. Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. De vigtigste dele af udenrigspolitikken er sikkerhedspolitik og handelspolitik. Men også miljøpolitik og kulturpolitik kan spille en væsentlig rolle. Verden omkring os 7

8 Handelsbalancen Handelsbalancen er værdien af eksporten minus værdien af importen. Målet er at undgå underskud på handelsbalancen. For at undgå det skal Danmark sælge (eksportere) mere til udlandet, end vi køber (importerer) fra udlandet. Hvis der er underskud på handelsbalancen, vil vi blive nødt til at låne penge i udlandet for at betale underskuddet. I 2011 var Kronprins Frederik og Kron prinsesse Mary i New York som led i et dansk erhvervsfremstød. Her reklamerer de for åbningen af Manhattans første danske restaurant. hvad man skal sige til Kinas udenrigsminister for at få landet til at gøre mere for at overholde menneskerettighederne. Men der også er grænser for, hvad Folketinget kan bestemme, når det kommer til udenrigspolitikken. Danmark er nemlig med i mange internationale aftaler gennem organisationer som EU og FN. Så hvis man har skrevet under på en international aftale om, at man vil overholde menneskerettighederne, eller man ikke vil lægge told på sko importeret fra Kina, kan Folketinget ikke lave lovgivning, der strider imod de aftaler. Mål i udenrigspolitikken Der kan være forskellige mål med den udenrigspolitik, et land fører: De udenrigsøkonomiske mål handler om, at den danske økonomi over for udlandet skal være så god som mulig. Udenrigsministeriet arbejder for, at danske virksomheder skal kunne sælge så meget som muligt til udlandet. Det er også vigtigt, at Danmark ikke køber mere fra udlandet, end vi sælger, for så bliver der underskud på handelsbalancen. Udenrigsministeriet hjælper danske virksomheder, som ønsker at eksportere til udlandet. Det kan de bl.a. gøre ved at lave handelsaftaler med andre lande og ved at tage med på rejser, hvor man laver eksportfremstød altså prøver at reklamere for danske virksomheder. Hvis man kan få medlemmer af kongefamilien med på rejsen, er det rigtig godt, da de ofte er god reklame for Danmark og danske virksomheder. De sikkerhedspolitiske mål går ud på at beskytte Danmark imod trusler udefra særligt imod militære trusler. Ind til 1991, hvor Den Kolde Krig sluttede, handlede sikkerhedspolitikken om at undgå, at andre lande kunne invadere Danmark som det skete, da tyskerne besatte Danmark under 2. Verdenskrig. Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har sikkerhedspolitikken især handlet om at beskytte sig mod truslen om terrorangreb i Danmark. De idepolitiske mål handler om at udbrede bestemte ideer til andre lande i verden. Danmark arbejder bl.a. for at støtte udviklingen af demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden. 8 Verden omkring os

9 Travle dage venter de kongelige i Rusland Der er højteknologi, kontrakter og receptioner på programmet, når dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik tirsdag lander i Moskva på det første danske statsbesøg i det moderne Rusland. ( ) Ud over at styrke dialogen mellem stats- og regeringslederne skal besøget også bidrage til at fremme dansk erhvervslivs muligheder på det russiske marked. Derfor ledsages de kongelige gæster af en erhvervsdelegation, der har forberedt et stort erhvervsfremstød. ( ) Det er især virksomheder kilde med fokus på energi, sundhed, lufthavne, olie, gas, fødevarer og fødevareteknologi, der er med på statsbesøget i Rusland. Det gælder blandt andet Carlsberg, Velux og Rockwool. Og brødvirksomheden Kohberg vil forsøge at få russerne til at spise dansk rugbrød. dr.dk 2011 Stor og lille magt Der er mange ting, som har indflydelse på den udenrigspolitik, et land fører. Udenrigspolitikken afhænger bl.a. af, hvor stort landet er, hvor mange resurser det har, samt hvor landet er placeret geografisk. Verdens lande kan inddeles efter, hvor stor magt de har: Småstater er lande, som ikke har så store resurser. De har ofte en lille befolkning, en lille økonomi og få naturlige resurser som olie og andre råstoffer. Lande som Danmark, Portugal og Ecuador er småstater. Småstater har ikke særlig stor magt i verden, og derfor er den udenrigspolitik, de fører, afhængig af, hvad de større lande gør. Det gælder både den økonomiske politik og sikkerhedspolitikken. Stormagter er lande, som har mange resurser. De har ofte et stort areal, en stor befolkning og store økonomiske resurser. En stormagt kan bestemme meget i forhold til andre lande. Tyskland, Frankrig og Storbritannien er stormagter i Europa. En stormagt har ofte mest indflydelse i den region, de ligger i. Sydafrika er en vigtig stormagt i Afrika, og Argentina er en stormagt i Sydamerika. Men globalt er deres indflydelse begrænset. Supermagter er betegnelsen på nogle få lande, som har så mange resurser, at de på mange måder selv kan bestemme, hvordan de vil handle i forhold til andre lande. I dag er USA det eneste land i verden, som kan kalde sig en supermagt. Det betyder, Landes andel af verdens samlede militære udgifter i ,3 % Italien 2,5 % Indien 25,3 % øvrige lande 2,8 % Tyskland 2,8 % Saudi Arabien 3,3 % Japan 3,6 % Rusland 3,6 % Frankrig 3,7 % Storbritannien 7,3 % Kina kilde 3 % SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute 2010 USA 42,8 % Verden omkring os 9

10 at det ofte er USA s handlinger, der bestemmer, hvordan andre stater kan reagere især i forhold til sikkerhedspolitikken. Det skyldes især, at USA er en militær supermagt. USA s militærbudget dvs. de penge, landet bruger på militær udgør knap 43 % af verdens samlede militærudgifter. Tilpasning eller aktiv udenrigspolitik? Man kan ikke flytte et land, og Danmarks udenrigspolitik har da også altid været påvirket af dets geografiske placering. Især har Tyskland den store nabo mod syd haft stor indflydelse på den danske udenrigspolitik. Tyskland er en stormagt, som altid har spillet en vigtig rolle i europæisk politik. Helt indtil slutningen af 2. Verdenskrig var den danske udenrigspolitik præget af, at man forsøgte at tilpasse sig den politik, som stormagten Tyskland førte. Det gjaldt simpelt hen om ikke at provokere naboen. For en småstat som Danmark kunne det ikke betale sig at prøve at føre en særlig selvstændig udenrigspolitik, for i sidste ende var man afhængig af, hvad Tyskland gjorde. Efter Tysklands nederlag i 2. Verdenskrig mente mange danskere, at man havde tilpasset sig Tysklands politik for meget ved at samarbejde med nazisterne under den tyske besættelse af Danmark. 10 Verden omkring os

11 Siden da har man diskuteret, om det er bedre, at Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man forsøger at handle meget selvstændigt fx ved at deltage i internationale operationer gennem FN. Eller om man skal føre en tilpasningspolitik, hvor man tilpasser sig den politik, stormagterne og supermagten fører, og prøver at provokere dem så lidt som muligt. Verden under Den Kolde Krig Den udenrigspolitik, en stat kan føre, afhænger af, hvilke resurser landet har, hvor det ligger placeret geografisk, og hvilken magt det har i verden. Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945, gik to af de sejrende lande ekstra stærkt ud af krigen: nemlig de to daværende supermagter Sovjetunionen og USA. De havde vundet kontrollen over hver deres del af Europa, men deres ideologier var meget forskellige. Det kommunistiske system i Sovjetunionen og Østeuropa kom til at stå skarpt over for det kapitalistiske og demokratiske Vesteuropa. Verdens lande måtte vælge side: Ville de støtte den ene eller den anden supermagt? Resultatet blev, at næsten hele verden blev delt op i to blokke alt efter om man støttede USA eller Sovjetunionen. Også Europa blev delt i to. Det sås tydeligst i Tyskland, som havde tabt 2. Verdenskrig. Landet blev delt op i et Vesttyskland, der var demokratisk og hørte til Vesteuropa, og et Østtyskland, der var kommunistisk og hørte til Østeuropa. I 1961 blev Berlinmuren opført. Muren delte den tyske by Berlin op i øst og vest, og den blev ikke bare en livsfarlig grænse at krydse, men også et symbol på Europas deling. Opdelingen i øst og vest under Den Kolde Krig Vest-blokken USA og de vesteuropæiske lande Vesttyskland (BRD) Ideologi: liberalisme/kapitalisme Øst-blokken Sovjetunionen og de østeuropæiske lande Østtyskland (DDR) Ideologi: socialisme/kommunisme Forsvarsalliance: Nato Forsvarsalliance: Warszawa-pagten Verden omkring os 11

12 Atombomben sikrede terrorbalancen under Den Kolde Krig. Både USA og Sovjetunionen havde atomvåben, men hvis de brugte dem, ville de to supermagter kunne udslette hinanden. Nato og Warszawa-pagten I 1949 dannede Vesteuropa, USA og Canada forsvarsalliancen Nato. Alliancen gik først og fremmest ud på, at landenes militær skulle stå sammen, hvis et medlemsland blev angrebet. Østeuropa og Sovjetunionen dannede forsvarsalliancen Warszawapagten i Nu var fronterne trukket op i det, der blev kaldt Den Kolde Krig, og som betegner perioden fra 1945 til Under Den Kolde Krig var de to blokke konstant på vagt over for hinanden, og freden blev kun bevaret gennem den såkaldte terrorbalance. Begge supermagter havde atomvåben, og Sovjetunionen vidste, at hvis de angreb Vesten, kunne vesteuropæiske og amerikanske missiler dræbe alle mennesker i østbloklandene. På samme måde vidste landene i Vesten, at hvis man angreb østblokken, var ens egen ødelæggelse garanteret. Denne terrorbalance blev kaldt Doktrinen om garanteret gensidig ødelæggelse (på engelsk MAD: Mutual Assured Destruction). Danmark var en del af den vestlige blok og medlem af Nato. Udenrigspolitisk var det danske medlemskab af Nato en tilpasning til supermagten USA og de nærliggende stormagter Tyskland og Storbritan nien. Men Nato-medlemskabet garanterede også Danmarks egen sikkerhed og uafhængighed under Den Kolde Krig. Hvis Sovjetunionen skulle finde på at angribe Danmark, ville Nato slå igen med fuld styrke. Efter Den Kolde Krig I slutningen af 1980 erne begyndte der at ske forandringer i østblokken. Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov havde siden 1985 indført politiske og økonomiske forandringer bl.a. mere åbenhed om de politiske beslutninger. I efteråret 1989 demonstrerede store folkemængder i Østtyskland imod det kommunistiske styre. Det endte med, at styret i november 1989 tillod borgere i Østtyskland at rejse ind i Vesttyskland. Dermed faldt Berlinmuren, der i 28 år havde stået som symbolet på Europas deling. I 1990 blev Øst- og Vesttyskland genforenet i et samlet Tyskland. Sovjetunionen faldt fra hinanden, og Warszawa-pagten gik i opløsning i Dermed var der kun en supermagt tilbage i verden: USA. 12 Verden omkring os

13 Under Den Kolde Krig havde de to supermagter levet med frygten om, at fjenden kunne udslette ens befolkning med raketter og atomvåben. Men med USA som eneste supermagt slap man for den trussel. Nu var USA det land i verden, som havde den knusende militære overmagt, og ingen andre lande var stærke nok til at true dets position som supermagt. Europa under Den Kolde Krig Vest-blokken Øst-blokken Verden omkring os 13

14 BIPOLÆR VERDEN USA supermagter Sovjetunionen I en bipolær verden er der to supermagter. De øvrige lande er nødt til at vælge side og indrette sig efter en af supermagterne. Stormagter SMÅSTATer supermagt UNIPOLÆR VERDEN USA I en unipolær verden er der kun en supermagt. Stormagter SMÅSTATer 14 Verden omkring os

15 Berlinmuren blev opført i Den er et billede på den bipolære verden, hvor de to supermagter og ærkefjender delte verdens lande i to dem, der sympatiserede med Sovjetunionen, og dem, der sympatiserede med USA. USA er den eneste supermagt i den unipolære verden. USA s militære overlegenhed er overvældende i forhold til andre lande. Atomdrevne hangarskibe er et eksempel på, hvordan USA kan levere militær slagkraft over hele verden. Verden omkring os 15

16 opgave med fokus på» begrebsafklaring» formidling» analyse Hvis du var en stormagt Grupper > Lav en satiretegning, der viser forholdet mellem småstater, stormagter og supermagter. I kan vælge at lave en håndtegning, eller I kan finde fotos og andet materiale på nettet og sætte det op i et billedbehandlingsprogram. Satiretegningen må gerne indeholde talebobler eller billedtekster. Fremgangsmåde > Gå sammen i grupper a 2-3. > Lav først legen Hvis du var et dyr, så var du, men skift du ud med begreberne småstat, stormagt og supermagt. Besvar sætningen med, hvilket dyr I mener, en småstat, en stormagt eller en supermagt ville have ligheder med. Fx: Hvis supermagten var et dyr, så ville den være en elefant. Hvis stormagten var et dyr, så ville den være en og Hvis småstaten var et dyr, så ville den være en Fortsæt legen med at indsætte andre ting som fx en bil, en frugt, et stykke legetøj, et møbel osv. > Skriv jeres ideer ned undervejs, og bliv ved, indtil I har tre gode billeder på en småstat, en stormagt og en supermagt. > Tal jer frem til en satiretegning, hvor I viser forholdet mellem supermagten, stormagten og småstaten ud fra de ideer, I har fået i Hvis du var -legen. > Lav først en skitse og begynd så på jeres endelige satiretegning. > I kan også tænke på, hvordan baggrunden skal se ud, eller om supermagten, stormagten og småstaten skal have en rekvisit, som er med til at vise deres placering og magt. > I kan lade jer inspirere af satiretegnere som Philip Ytournel, Roald Als, Claus Bigum og Jens Hage. I kan finde eksempler på deres tegninger på nettet. Fælles > Hæng satiretegningerne op i klassen, og se på de forskellige gruppers bud. > Diskuter, hvilke tegninger I mener rammer plet i beskrivelsen af forholdet mellem småstater, stormagter og supermagter og hvorfor. 16 Opgave

17 Spørgsmål til kapitlet > Hvilke forskellige områder dækker udenrigspolitikken? > Læs kilden Travle dage venter de kongelige i Rusland, s. 9. > Hvad er formålet med besøget i Rusland? > Hvilke udenrigspolitiske mål har besøget? > Hvilken rolle spiller kongefamilien for Danmarks udenrigspolitik? > Hvad mener du om, at kongefamilien er en del af udenrigspolitikken? > Forklar forskellen på en småstat, en stormagt og en supermagt. > Hvorfor er Danmark en småstat, og hvilken betydning har det for landets udenrigspolitik? > Hvordan kan stormagter og supermagter påvirke Danmarks udenrigspolitik? Brug bl.a. tegningen s. 10 til at forklare. > Forklar begreberne aktivistisk udenrigspolitik og tilpasningspolitik. > Giv eksempler på dansk deltagelse i aktioner i verden, og overvej, om der er tale om aktivistisk udenrigspolitik eller tilpasningspolitik. > Aflæs kilden Landes andel af verdens samlede militære udgifter i 2010, s. 9. > Hvordan fordeler verdens landes militære udgifter sig ifølge kilden? > Hvordan hænger landenes militære udgifter sammen med deres position som enten småstat, stormagt eller supermagt? > Redegør for, hvordan verden så ud under Den Kolde Krig. > Hvorfor kalder man krigen for kold? > Forklar begrebet terrorbalance. > Forklar begreberne unipolær og bipolær verdensorden. > Redegør for, hvorfor man under Den Kolde Krig kalder verdensordenen for bipolær og perioden efter Den Kolde Krig for unipolær. Opgave 17

18 Faglige begreber» realister» idealister» udviklingsbistand» 2015-målene Danmark i krig Krig mod terror USA s position som næsten usårlig supermagt blev udfordret den 11. september 2001, da terrorister fra terrornetværket al-qaeda kaprede fire amerikanske passagerfly og fløj to af dem ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York og dræbte næsten 3000 mennesker. Terrorangrebet 11. september var et hårdt slag mod USA s sikkerhed. Supermagten havde ikke været angrebet på sit eget territorium siden 1941, hvor flådebasen Pearl Harbor på Hawaii blev angrebet af japanske fly, som bombede og sank store dele af den amerikanske stillehavsflåde. Angrebet på Pearl Harbor førte til, at USA gik ind i 2. Verdenskrig. 11. september-angrebet var anderledes end angrebet på Pearl Harbor. Denne gang var det ikke et lands soldater, der havde angrebet, men derimod terrorister. Ni dage efter terrorangrebet mod World Trade Center erklærede USA s daværende præsident George W. Bush i en tale, at USA nu førte krig mod terror. USA krævede, at Taleban-styret i Afghani- 18 Verden omkring os

19 stan skulle udlevere de medlemmer af al-qaeda, som befandt sig i landet, samt lukke de træningslejre, hvor man formodede, at terrorister blev trænet i at udføre terrorhandlinger. Man mente nemlig, at bagmanden bag angrebet 11. september var Osama Bin Laden, som bl.a. holdt til i Afghanistan sammen med sine støtter. Hvis ikke den afghanske regering frivilligt udleverede terroristerne, ville USA selv sende soldater ind i landet og bekæmpe dem. Danske politikere på vej til officielt besøg i Libyen i 2011, efter at bl.a. Danmark havde støttet en FN-ledet militær indgriben i landet for at beskytte befolkningen mod overgreb fra den tidligere diktator Muammar Gaddafi. Fra venstre: Søren Espersen (DF), Lene Espersen (K), Naser Khader (K), Helle Thorning Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV). Krigen i Afghanistan Da Taleban-styret i Afghanistan ikke ville samarbejde, besluttede USA at foretage en militær invasion for at bekæmpe terroristerne. Men krigen i Afghanistan kom ikke kun til at involvere USA. Landene i forsvarsalliancen Nato bakkede op omkring USA og var klar til at sende tropper til Afghanistan. En ting var, at USA s allierede i Nato støttede op om en invasion, men hvad med resten af verden? Sagen blev diskuteret i FN, hvor alle verdens lande er repræsenteret. Her nåede man frem til den beslutning, at man støttede en militær invasion i Afgha- Verden omkring os 19

20 nistan. I december 2001 vedtog FN s Sikkerhedsråd en resolution om at oprette en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan og tillod den at bruge alle nødvendige midler for at opretholde sikkerheden i landet. kilde Vi baner vejen i Afghanistan Vi er der for at forhindre, at al- Qaeda igen kommer til at anvende afghansk territorium til at gennemføre terrorangreb på vore lande. Mange spørger, om vi opnår det, som vi drog i kamp for at opnå. Svaret er ja. Vi gør en forskel. ( ) Sikkerheden er for mange afghanere i Helmand i dag forbedret. For fire år siden lå økonomien i ruiner. I dag er der sprunget travle markedspladser og basarer op i flere større byer. Elektricitet og vand bliver nu leveret til bønderne, og veje bliver bygget, så de kan bringe deres afgrøder ind til markederne. ( ) 110 skoler er blevet åbnet i Helmand i forhold til 47 i 2007, og med 10 mio. dollar i dansk støtte opgraderes myndighedernes kapacitet i Helmand til at overvåge kvaliteten af undervisningen og forbedre pigernes muligheder. Daværende udenrigsminister Lene Espersen fra De Konservative om Danmarks indsats i Afghanistan. um.dk 2010 Danmark i Afghanistan De første danske soldater, som blev sendt til Afghanistan i 2002, var bl.a. jægersoldater, som er en specialstyrke inden for militæret. Siden 2007 har danske soldater været udstationeret i Afghanistans Helmand-provins. I 2011 var ca. 750 danske soldater udstationeret i Afghanistan. Ud over den militære indsats har Danmark også bidraget med udviklingsbistand bl.a. til opbygning af skoler og uddannelse af politifolk. Danmark er en småstat, som ikke har særlig stor magt i verden. Derfor kan man undre sig over, hvorfor så lille et land deltager i en krig i Afghanistan. Ifølge udenrigsministeriet og de politikere, der støttede den militære indsats, gik Danmark med i invasionen af både sikkerhedspolitiske og idepolitiske grunde. En sikkerhedspolitisk begrundelse for at deltage i krigen i Afghanistan er, at det er med til at øge Danmarks sikkerhed. Hvis terroristerne bag angrebet i New York var blevet trænet i Afghanistan, kunne man også risikere, at der blev trænet terrorister, som ville angribe mål i Danmark. På den anden side kan den danske krigsdeltagelse også være et problem for sikkerheden, da det kan gøre Danmark til et terrormål, fordi terroristerne opfatter Danmark som en fjende på linje med USA. Den idepolitiske begrundelse er, at man vil forsøge at gøre Afghanistan til et mere demokratisk land. Under Taleban-styret var den afghanske befolkning på mange måder undertrykt af regeringen, og især kvinders rettigheder blev krænket. Piger kunne ikke gå i skole, og kvinder skulle være iført burka, hvis de viste sig offentligt. Men krigsdeltagelsen i Afghanistan har også politisk betydning for Danmarks forhold til omverdenen især forholdet til USA. Ved at deltage i krigen fik man opbygget et tæt forhold til supermagten, som man kunne drage fordel af i andre sammenhænge. Kritikere mener, at Danmark fører en tilpasnings 20 Verden omkring os

21 politik, hvor man tilpasser sig den dominerende supermagts interesser. Andre mener, at Danmarks deltagelse i krigen derimod er udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man tager stilling og medansvar for verdens udvikling. Dansk soldat, dræbt i Afghanistan, bringes hjem for at blive begravet i Danmark. Dansk deltagelse i krige Siden 2001 har Danmark deltaget i flere krige rundt om i verden. Irak-krigen Danmark deltog i Irak-krigen fra 2003 med bl.a. en ubåd, et krigsskib og soldater. I alt har ca danske soldater været udstationeret i Irak. Krigen startede, fordi USA mente, at Iraks diktator Saddam Hussein havde kemiske våben som giftgasser og andre masseødelæggelsesvåben. Og Saddam Hussein ville ikke imødekomme FN s krav om at lade deres våbeninspektører få frie hænder til at lede efter masseødelæggelsesvåben i landet. Krigen i Irak var anderledes end krigen i Afghanistan, fordi FN ikke støttede invasionen. USA havde forsøgt at få landene i FN s Sikkerhedsråd til at godkende en militær aktion, men da et flertal i Sikkerhedsrådet var imod, valgte USA selv at lede en invasion sammen med allierede lande som bl.a. Storbritannien, Saudi-Arabien og Danmark. Verden omkring os 21

22 Krig i Libyen I 2011 deltog danske F-16 kampfly i angreb på den libyske diktator Muammar Gaddafis styrker i Libyen. For første gang var alle de politiske partier i Folketinget enige om at sende danske soldater i krig partiet Enhedslisten støttede for første gang nogensinde en dansk krigsdeltagelse. Folketingets store opbakning til aktionen i Libyen skyldes sandsynligvis, at det var FN, som bad landene om at deltage i aktionen for at beskytte den libyske befolkning. kilde Enhedslistens støtte til den militære indsats i Libyen Jeg vil ikke lægge skjul på, at den beslutning, vi skal træffe i dag, har været én af de sværeste beslutninger, jeg har været med til at tage, i de år jeg har siddet i Folketinget. Jeg er indædt imod krig og vold. Krig ødelægger og nedbryder lande både socialt, økonomisk og menneskeligt, og det kan tage generationer at læge skaderne. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan taler deres tydelige sprog. Men der er situationer, hvor ønsket om at redde menneskeliv, vejer tungere end modviljen mod militært engagement. ( ) Sanktioner og internationalt pres havde ikke stoppet Gaddafis (Libyens daværende diktator) brutale fremfærd. Og der foreligger et klart FN-mandat, der understreger, at formålet med operationen er humanitært. Og at man går efter en våbenhvile og en forhandlet løsning på konflikten. Formålet med en aktion må være at åbne mulighed for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid og fortsætte deres kamp for demokrati uden at blive bombet sønder og sammen. Derfor er det også helt afgørende for Enhedslisten, at den libyske opposition selv har bedt om international indgriben, og at landene i regionen ligeledes støtter FN-aktionen. Endelig har det vejet tungt, at udviklingen i Libyen vil have stor betydning for foråret i Mellemøsten. Lykkes det Gaddafi at drukne oprøret i blod, vil det være en inspiration for andre trængte diktatorer til at gå til det yderste for at stoppe demokratibevægelserne i deres lande. Enhedslistens Frank Aaen i sin tale i Folketingssalen i marts Verden omkring os

23 En verden uden krig? Rundt om i verden i dag udkæmpes der fortsat krige. Og gennem historien har lande og befolkninger jævnligt bekriget hinanden. Er det overhovedet muligt at forestille sig en verden uden krig? Nej, siger realisterne, som mener, at mennesker altid vil føre krig. Ja, siger idealisterne, som mener, at det er muligt at skabe en verden uden krig. Realisterne mener, at krig er uundgåelig. Mennesker har altid kæmpet om det bedste stykke land, og stater er altid interesserede i at sikre sig adgang til resurser som fx olie og vand. Den eneste måde, man kan undgå krig, er at sørge for en tilpas militær balance, hvor de enkelte lande er så stærke, at andre lande ikke vil angribe dem. For realisterne er terrorbalancen under Den Kolde Krig hvor USA og Sovjetunionen ikke angreb hinanden af frygt for, at fjenden ville svare igen med et atomangreb netop et bevis på, at våbenmagt og atomvåben sikrede freden. Idealisterne mener derimod, at krige kan undgås, hvis man laver aftaler. Det er godt for alle, hvis vi kan aftale ikke at føre krig, og så ville man kunne bruge pengene mere fornuftigt end på våben. Idealisterne mener, at mennesket er blevet klogere, og de ser en organisation som EU som eksempel på, at lande kan indgå så tætte aftaler, at det er utænkeligt, at de vil gå i krig mod hinanden. I 1940 erne hærgede 2. Verdenskrig Europa i dag er der ikke mange, der kan forestille sig, at Frankrig og Tyskland ville erklære hinanden krig. I politik kan man se eksempler på både den realistiske og idealistiske tankegang. De politikere, der går ind for et stærkt militært fællesskab som Nato, kan ses som realister. De politikere, der mener, at man skal gå sammen i fredsbevarende fællesskaber som FN og lave aftaler mellem landene, kan ses som idealister. Verden omkring os 23

24 Politiske holdninger til dansk krigsdeltagelse De politiske partiers holdninger til Danmarks deltagelse i militære aktioner afspejler på mange måder deres ideologiske baggrund. SF Kritisk over for USA s rolle i Irak-krigen. Har været kritisk over for dansk deltagelse i Afghanistan. Radikale Traditionelt pacifistiske. Imod Irak-krigen. Støttede dansk deltagelse i Afghanistan og Libyen. Venstre Traditionelt et forsvarsvenligt parti, der går ind for nære bånd til USA. I kampen mod terror har de lagt sig tæt op ad den amerikanske linje. Liberal Alliance Støtter indsatsten i Afghanistan og Danmarks deltagelse i Nato-samarbejdet. Ønsker at afskaffe værnepligten og i stedet indføre et professionelt forsvar. VENSTREFLØJ HØJREFLØJ Enhedslisten Imod dansk deltagelse i amerikansk ledede krigsindsatser. Støttede den militære aktion i Libyen i Socialdemokratiet Traditionelt mere orienteret imod international solidaritet og udvikling end militær magt. Stemte imod deltagelse i krigen i Irak, men støttede senere den danske indsats. Støttede krigene i Afghanistan og Libyen. Dansk Folkeparti Traditionelt imod internationalt engagement, men forsvarsvenlige i kampen mod terror. Konservative Traditionelt det mest forsvarsvenlige parti. Går ind for, at Danmark deltager aktivt i Nato-samarbejdet. Støttede dansk deltagelse i Irak, Afghanistan og Libyen. De socialistiske partier på venstrefløjen ønsker som udgangspunkt en retfærdig global udvikling, der ikke bygger på militær magt og krig. Partierne fokuserer derimod på økonomisk udvikling og solidaritet med ulandene. Samtidig er venstrefløjen kritisk over for USA s rolle som supermagt i verden og har ofte prøvet at påvirke den danske udenrigspolitik til at satse mere på globalt samarbejde gennem FN end gennem Nato. Midterpartiet De Radikale har en stærk tradition for pacifisme altså ideen om, at man ikke skal bruge militær magt til at løse problemer i verden. Når det 24 Verden omkring os

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium.

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium. Selvom det efterhånden lyder som en kliche, er det alligevel rigtigt at sige, at terrorhandlingerne i Washington og New York 11. september 2001 førte til dramatiske ændringer globalt og nationalt. Umiddelbart

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere