Anders Stig Christensen. Samfundsfag 9 GYLDENDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anders Stig Christensen. Samfundsfag 9 GYLDENDAL"

Transkript

1 Anders Stig Christensen Samfundsfag 9 GYLDENDAL

2 INDHOLD Verden omkring os Magt i verden 6 Opgave: Hvis du var en stormagt 16 Spørgsmål til kapitlet 17 Velfærd i Danmark Lighed og ulighed 50 Opgave: Et slør af uvidenhed 62 Spørgsmål til kapitlet 63 Danmark i krig 18 Opgave: Danmarks deltagelse i krig 28 Spørgsmål til kapitlet 29 På kanten af samfundet 64 Opgave: Slår pengene til? 76 Spørgsmål til kapitlet 77 Terrorisme og globalisering 30 Opgave: Bekæmpelse af terror 42 Spørgsmål til kapitlet 43 Staten og pengene 78 Opgave: Tegn økonomien 90 Spørgsmål til kapitlet 91 Metode: Problemformulering og projekt 44 Globaliseringshjulet 48 metode: Tal og statistik 92 Globaliseringshjulet 96 2 Indhold

3 Internationalt samarbejde Hvad er EU? 98 Opgave: Fakta om EU 110 Spørgsmål til kapitlet 111 Cases Bandekriminalitet 146 Kan det betale sig at arbejde? 150 Danmark i EU 112 Opgave: EU-fortaler eller EU-skeptiker? 124 Spørgsmål til kapitlet 125 Kan vi gøre noget ved klimaet? 154 Globaliseret produktion 158 Fred og forsvar 126 Opgave: I krig for freden? 138 Spørgsmål til kapitlet 139 Arbejde og uddannelse 152 metode: Kilder og faglig argumentation 140 Forbrugerbeskyttelse eller frit valg? 162 Minilex 167 REGISTER 171 Bogens illustrationer og artikler 175 Globaliseringshjulet 144 Indhold 3

4

5 Verden omkring os Magt i verden 6 Danmark i krig 18 Terrorisme og globalisering 30 Livsstil og livsformer 40

6 Faglige begreber» småstat» stormagt» supermagt» udenrigspolitik» sikkerhedspolitik» tilpasningspolitik» aktivistisk udenrigspolitik» Den Kolde Krig» bipolær verden» unipolær verden Magt i verden En småstat i verden Danmark er et lille land. Dets areal er mindre end 0,03 % af verdens landareal, og den danske befolkning tæller kun omkring 0,08 % af verdens samlede befolkning. Det betyder, at mindre end 1 ud af 1000 mennesker i verden bor i Danmark. Og selvom landet hører til blandt verdens rigeste, udgør den danske økonomi kun 0,4 % af verdensøkonomien. Derfor kalder man et land som Danmark for en småstat. En småstat har ikke de store muligheder for at påvirke resten af verden, fordi den ikke har så mange resurser. Når det handler om udenrigspolitik, er en småstat nødt til at tage højde for, hvad andre større lande gør, før den selv beslutter, hvad den skal gøre. Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. Det overordnede mål med udenrigspolitikken er at sikre landets egne interesser i verden. Man skelner mellem: 6 Verden omkring os

7 Udenrigspolitik, som bredt handler om alle de interesser, et land har i forhold til andre lande. Det kan fx være i forhold til økonomi, hvor man ønsker at skabe gode muligheder for at handle med andre lande. Sikkerhedspolitik er den del af udenrigspolitikken, som handler om et lands sikkerhed og forsvar. Politikken drejer sig om, hvordan man sikrer sit land mod angreb fra andre lande, og hvordan man vælger at bruge sit forsvar dvs. militæret. Hvem bestemmer udenrigspolitikken? Folketinget vedtager de love, der gælder i udenrigspolitikken. De kan fx vedtage, at Danmark skal deltage i militære aktioner rundt om i verden, eller at der skal gives penge til udviklingsbistand. Det er udenrigsministerens opgave at sørge for, at lovene bliver gennemført, fx hvordan en handelsaftale skal se ud, som man har lavet med et andet land, eller I 2009 besluttede Folketinget, at 5. september skulle være national flagdag for Danmarks internationale engagement og de danske udsendte. Her marcherer hjemvendte soldater ned ad Strøget i København i Udenrigspolitik og indenrigspolitik Indenrigspolitik er den politik, der handler om et lands indre anliggender. Det kan være den økonomiske politik, sundhedspolitik, uddannelsespolitik osv. Udenrigspolitik er den politik, et land fører over for andre lande. De vigtigste dele af udenrigspolitikken er sikkerhedspolitik og handelspolitik. Men også miljøpolitik og kulturpolitik kan spille en væsentlig rolle. Verden omkring os 7

8 Handelsbalancen Handelsbalancen er værdien af eksporten minus værdien af importen. Målet er at undgå underskud på handelsbalancen. For at undgå det skal Danmark sælge (eksportere) mere til udlandet, end vi køber (importerer) fra udlandet. Hvis der er underskud på handelsbalancen, vil vi blive nødt til at låne penge i udlandet for at betale underskuddet. I 2011 var Kronprins Frederik og Kron prinsesse Mary i New York som led i et dansk erhvervsfremstød. Her reklamerer de for åbningen af Manhattans første danske restaurant. hvad man skal sige til Kinas udenrigsminister for at få landet til at gøre mere for at overholde menneskerettighederne. Men der også er grænser for, hvad Folketinget kan bestemme, når det kommer til udenrigspolitikken. Danmark er nemlig med i mange internationale aftaler gennem organisationer som EU og FN. Så hvis man har skrevet under på en international aftale om, at man vil overholde menneskerettighederne, eller man ikke vil lægge told på sko importeret fra Kina, kan Folketinget ikke lave lovgivning, der strider imod de aftaler. Mål i udenrigspolitikken Der kan være forskellige mål med den udenrigspolitik, et land fører: De udenrigsøkonomiske mål handler om, at den danske økonomi over for udlandet skal være så god som mulig. Udenrigsministeriet arbejder for, at danske virksomheder skal kunne sælge så meget som muligt til udlandet. Det er også vigtigt, at Danmark ikke køber mere fra udlandet, end vi sælger, for så bliver der underskud på handelsbalancen. Udenrigsministeriet hjælper danske virksomheder, som ønsker at eksportere til udlandet. Det kan de bl.a. gøre ved at lave handelsaftaler med andre lande og ved at tage med på rejser, hvor man laver eksportfremstød altså prøver at reklamere for danske virksomheder. Hvis man kan få medlemmer af kongefamilien med på rejsen, er det rigtig godt, da de ofte er god reklame for Danmark og danske virksomheder. De sikkerhedspolitiske mål går ud på at beskytte Danmark imod trusler udefra særligt imod militære trusler. Ind til 1991, hvor Den Kolde Krig sluttede, handlede sikkerhedspolitikken om at undgå, at andre lande kunne invadere Danmark som det skete, da tyskerne besatte Danmark under 2. Verdenskrig. Siden terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har sikkerhedspolitikken især handlet om at beskytte sig mod truslen om terrorangreb i Danmark. De idepolitiske mål handler om at udbrede bestemte ideer til andre lande i verden. Danmark arbejder bl.a. for at støtte udviklingen af demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden. 8 Verden omkring os

9 Travle dage venter de kongelige i Rusland Der er højteknologi, kontrakter og receptioner på programmet, når dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik tirsdag lander i Moskva på det første danske statsbesøg i det moderne Rusland. ( ) Ud over at styrke dialogen mellem stats- og regeringslederne skal besøget også bidrage til at fremme dansk erhvervslivs muligheder på det russiske marked. Derfor ledsages de kongelige gæster af en erhvervsdelegation, der har forberedt et stort erhvervsfremstød. ( ) Det er især virksomheder kilde med fokus på energi, sundhed, lufthavne, olie, gas, fødevarer og fødevareteknologi, der er med på statsbesøget i Rusland. Det gælder blandt andet Carlsberg, Velux og Rockwool. Og brødvirksomheden Kohberg vil forsøge at få russerne til at spise dansk rugbrød. dr.dk 2011 Stor og lille magt Der er mange ting, som har indflydelse på den udenrigspolitik, et land fører. Udenrigspolitikken afhænger bl.a. af, hvor stort landet er, hvor mange resurser det har, samt hvor landet er placeret geografisk. Verdens lande kan inddeles efter, hvor stor magt de har: Småstater er lande, som ikke har så store resurser. De har ofte en lille befolkning, en lille økonomi og få naturlige resurser som olie og andre råstoffer. Lande som Danmark, Portugal og Ecuador er småstater. Småstater har ikke særlig stor magt i verden, og derfor er den udenrigspolitik, de fører, afhængig af, hvad de større lande gør. Det gælder både den økonomiske politik og sikkerhedspolitikken. Stormagter er lande, som har mange resurser. De har ofte et stort areal, en stor befolkning og store økonomiske resurser. En stormagt kan bestemme meget i forhold til andre lande. Tyskland, Frankrig og Storbritannien er stormagter i Europa. En stormagt har ofte mest indflydelse i den region, de ligger i. Sydafrika er en vigtig stormagt i Afrika, og Argentina er en stormagt i Sydamerika. Men globalt er deres indflydelse begrænset. Supermagter er betegnelsen på nogle få lande, som har så mange resurser, at de på mange måder selv kan bestemme, hvordan de vil handle i forhold til andre lande. I dag er USA det eneste land i verden, som kan kalde sig en supermagt. Det betyder, Landes andel af verdens samlede militære udgifter i ,3 % Italien 2,5 % Indien 25,3 % øvrige lande 2,8 % Tyskland 2,8 % Saudi Arabien 3,3 % Japan 3,6 % Rusland 3,6 % Frankrig 3,7 % Storbritannien 7,3 % Kina kilde 3 % SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute 2010 USA 42,8 % Verden omkring os 9

10 at det ofte er USA s handlinger, der bestemmer, hvordan andre stater kan reagere især i forhold til sikkerhedspolitikken. Det skyldes især, at USA er en militær supermagt. USA s militærbudget dvs. de penge, landet bruger på militær udgør knap 43 % af verdens samlede militærudgifter. Tilpasning eller aktiv udenrigspolitik? Man kan ikke flytte et land, og Danmarks udenrigspolitik har da også altid været påvirket af dets geografiske placering. Især har Tyskland den store nabo mod syd haft stor indflydelse på den danske udenrigspolitik. Tyskland er en stormagt, som altid har spillet en vigtig rolle i europæisk politik. Helt indtil slutningen af 2. Verdenskrig var den danske udenrigspolitik præget af, at man forsøgte at tilpasse sig den politik, som stormagten Tyskland førte. Det gjaldt simpelt hen om ikke at provokere naboen. For en småstat som Danmark kunne det ikke betale sig at prøve at føre en særlig selvstændig udenrigspolitik, for i sidste ende var man afhængig af, hvad Tyskland gjorde. Efter Tysklands nederlag i 2. Verdenskrig mente mange danskere, at man havde tilpasset sig Tysklands politik for meget ved at samarbejde med nazisterne under den tyske besættelse af Danmark. 10 Verden omkring os

11 Siden da har man diskuteret, om det er bedre, at Danmark fører en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man forsøger at handle meget selvstændigt fx ved at deltage i internationale operationer gennem FN. Eller om man skal føre en tilpasningspolitik, hvor man tilpasser sig den politik, stormagterne og supermagten fører, og prøver at provokere dem så lidt som muligt. Verden under Den Kolde Krig Den udenrigspolitik, en stat kan føre, afhænger af, hvilke resurser landet har, hvor det ligger placeret geografisk, og hvilken magt det har i verden. Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945, gik to af de sejrende lande ekstra stærkt ud af krigen: nemlig de to daværende supermagter Sovjetunionen og USA. De havde vundet kontrollen over hver deres del af Europa, men deres ideologier var meget forskellige. Det kommunistiske system i Sovjetunionen og Østeuropa kom til at stå skarpt over for det kapitalistiske og demokratiske Vesteuropa. Verdens lande måtte vælge side: Ville de støtte den ene eller den anden supermagt? Resultatet blev, at næsten hele verden blev delt op i to blokke alt efter om man støttede USA eller Sovjetunionen. Også Europa blev delt i to. Det sås tydeligst i Tyskland, som havde tabt 2. Verdenskrig. Landet blev delt op i et Vesttyskland, der var demokratisk og hørte til Vesteuropa, og et Østtyskland, der var kommunistisk og hørte til Østeuropa. I 1961 blev Berlinmuren opført. Muren delte den tyske by Berlin op i øst og vest, og den blev ikke bare en livsfarlig grænse at krydse, men også et symbol på Europas deling. Opdelingen i øst og vest under Den Kolde Krig Vest-blokken USA og de vesteuropæiske lande Vesttyskland (BRD) Ideologi: liberalisme/kapitalisme Øst-blokken Sovjetunionen og de østeuropæiske lande Østtyskland (DDR) Ideologi: socialisme/kommunisme Forsvarsalliance: Nato Forsvarsalliance: Warszawa-pagten Verden omkring os 11

12 Atombomben sikrede terrorbalancen under Den Kolde Krig. Både USA og Sovjetunionen havde atomvåben, men hvis de brugte dem, ville de to supermagter kunne udslette hinanden. Nato og Warszawa-pagten I 1949 dannede Vesteuropa, USA og Canada forsvarsalliancen Nato. Alliancen gik først og fremmest ud på, at landenes militær skulle stå sammen, hvis et medlemsland blev angrebet. Østeuropa og Sovjetunionen dannede forsvarsalliancen Warszawapagten i Nu var fronterne trukket op i det, der blev kaldt Den Kolde Krig, og som betegner perioden fra 1945 til Under Den Kolde Krig var de to blokke konstant på vagt over for hinanden, og freden blev kun bevaret gennem den såkaldte terrorbalance. Begge supermagter havde atomvåben, og Sovjetunionen vidste, at hvis de angreb Vesten, kunne vesteuropæiske og amerikanske missiler dræbe alle mennesker i østbloklandene. På samme måde vidste landene i Vesten, at hvis man angreb østblokken, var ens egen ødelæggelse garanteret. Denne terrorbalance blev kaldt Doktrinen om garanteret gensidig ødelæggelse (på engelsk MAD: Mutual Assured Destruction). Danmark var en del af den vestlige blok og medlem af Nato. Udenrigspolitisk var det danske medlemskab af Nato en tilpasning til supermagten USA og de nærliggende stormagter Tyskland og Storbritan nien. Men Nato-medlemskabet garanterede også Danmarks egen sikkerhed og uafhængighed under Den Kolde Krig. Hvis Sovjetunionen skulle finde på at angribe Danmark, ville Nato slå igen med fuld styrke. Efter Den Kolde Krig I slutningen af 1980 erne begyndte der at ske forandringer i østblokken. Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov havde siden 1985 indført politiske og økonomiske forandringer bl.a. mere åbenhed om de politiske beslutninger. I efteråret 1989 demonstrerede store folkemængder i Østtyskland imod det kommunistiske styre. Det endte med, at styret i november 1989 tillod borgere i Østtyskland at rejse ind i Vesttyskland. Dermed faldt Berlinmuren, der i 28 år havde stået som symbolet på Europas deling. I 1990 blev Øst- og Vesttyskland genforenet i et samlet Tyskland. Sovjetunionen faldt fra hinanden, og Warszawa-pagten gik i opløsning i Dermed var der kun en supermagt tilbage i verden: USA. 12 Verden omkring os

13 Under Den Kolde Krig havde de to supermagter levet med frygten om, at fjenden kunne udslette ens befolkning med raketter og atomvåben. Men med USA som eneste supermagt slap man for den trussel. Nu var USA det land i verden, som havde den knusende militære overmagt, og ingen andre lande var stærke nok til at true dets position som supermagt. Europa under Den Kolde Krig Vest-blokken Øst-blokken Verden omkring os 13

14 BIPOLÆR VERDEN USA supermagter Sovjetunionen I en bipolær verden er der to supermagter. De øvrige lande er nødt til at vælge side og indrette sig efter en af supermagterne. Stormagter SMÅSTATer supermagt UNIPOLÆR VERDEN USA I en unipolær verden er der kun en supermagt. Stormagter SMÅSTATer 14 Verden omkring os

15 Berlinmuren blev opført i Den er et billede på den bipolære verden, hvor de to supermagter og ærkefjender delte verdens lande i to dem, der sympatiserede med Sovjetunionen, og dem, der sympatiserede med USA. USA er den eneste supermagt i den unipolære verden. USA s militære overlegenhed er overvældende i forhold til andre lande. Atomdrevne hangarskibe er et eksempel på, hvordan USA kan levere militær slagkraft over hele verden. Verden omkring os 15

16 opgave med fokus på» begrebsafklaring» formidling» analyse Hvis du var en stormagt Grupper > Lav en satiretegning, der viser forholdet mellem småstater, stormagter og supermagter. I kan vælge at lave en håndtegning, eller I kan finde fotos og andet materiale på nettet og sætte det op i et billedbehandlingsprogram. Satiretegningen må gerne indeholde talebobler eller billedtekster. Fremgangsmåde > Gå sammen i grupper a 2-3. > Lav først legen Hvis du var et dyr, så var du, men skift du ud med begreberne småstat, stormagt og supermagt. Besvar sætningen med, hvilket dyr I mener, en småstat, en stormagt eller en supermagt ville have ligheder med. Fx: Hvis supermagten var et dyr, så ville den være en elefant. Hvis stormagten var et dyr, så ville den være en og Hvis småstaten var et dyr, så ville den være en Fortsæt legen med at indsætte andre ting som fx en bil, en frugt, et stykke legetøj, et møbel osv. > Skriv jeres ideer ned undervejs, og bliv ved, indtil I har tre gode billeder på en småstat, en stormagt og en supermagt. > Tal jer frem til en satiretegning, hvor I viser forholdet mellem supermagten, stormagten og småstaten ud fra de ideer, I har fået i Hvis du var -legen. > Lav først en skitse og begynd så på jeres endelige satiretegning. > I kan også tænke på, hvordan baggrunden skal se ud, eller om supermagten, stormagten og småstaten skal have en rekvisit, som er med til at vise deres placering og magt. > I kan lade jer inspirere af satiretegnere som Philip Ytournel, Roald Als, Claus Bigum og Jens Hage. I kan finde eksempler på deres tegninger på nettet. Fælles > Hæng satiretegningerne op i klassen, og se på de forskellige gruppers bud. > Diskuter, hvilke tegninger I mener rammer plet i beskrivelsen af forholdet mellem småstater, stormagter og supermagter og hvorfor. 16 Opgave

17 Spørgsmål til kapitlet > Hvilke forskellige områder dækker udenrigspolitikken? > Læs kilden Travle dage venter de kongelige i Rusland, s. 9. > Hvad er formålet med besøget i Rusland? > Hvilke udenrigspolitiske mål har besøget? > Hvilken rolle spiller kongefamilien for Danmarks udenrigspolitik? > Hvad mener du om, at kongefamilien er en del af udenrigspolitikken? > Forklar forskellen på en småstat, en stormagt og en supermagt. > Hvorfor er Danmark en småstat, og hvilken betydning har det for landets udenrigspolitik? > Hvordan kan stormagter og supermagter påvirke Danmarks udenrigspolitik? Brug bl.a. tegningen s. 10 til at forklare. > Forklar begreberne aktivistisk udenrigspolitik og tilpasningspolitik. > Giv eksempler på dansk deltagelse i aktioner i verden, og overvej, om der er tale om aktivistisk udenrigspolitik eller tilpasningspolitik. > Aflæs kilden Landes andel af verdens samlede militære udgifter i 2010, s. 9. > Hvordan fordeler verdens landes militære udgifter sig ifølge kilden? > Hvordan hænger landenes militære udgifter sammen med deres position som enten småstat, stormagt eller supermagt? > Redegør for, hvordan verden så ud under Den Kolde Krig. > Hvorfor kalder man krigen for kold? > Forklar begrebet terrorbalance. > Forklar begreberne unipolær og bipolær verdensorden. > Redegør for, hvorfor man under Den Kolde Krig kalder verdensordenen for bipolær og perioden efter Den Kolde Krig for unipolær. Opgave 17

18 Faglige begreber» realister» idealister» udviklingsbistand» 2015-målene Danmark i krig Krig mod terror USA s position som næsten usårlig supermagt blev udfordret den 11. september 2001, da terrorister fra terrornetværket al-qaeda kaprede fire amerikanske passagerfly og fløj to af dem ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York og dræbte næsten 3000 mennesker. Terrorangrebet 11. september var et hårdt slag mod USA s sikkerhed. Supermagten havde ikke været angrebet på sit eget territorium siden 1941, hvor flådebasen Pearl Harbor på Hawaii blev angrebet af japanske fly, som bombede og sank store dele af den amerikanske stillehavsflåde. Angrebet på Pearl Harbor førte til, at USA gik ind i 2. Verdenskrig. 11. september-angrebet var anderledes end angrebet på Pearl Harbor. Denne gang var det ikke et lands soldater, der havde angrebet, men derimod terrorister. Ni dage efter terrorangrebet mod World Trade Center erklærede USA s daværende præsident George W. Bush i en tale, at USA nu førte krig mod terror. USA krævede, at Taleban-styret i Afghani- 18 Verden omkring os

19 stan skulle udlevere de medlemmer af al-qaeda, som befandt sig i landet, samt lukke de træningslejre, hvor man formodede, at terrorister blev trænet i at udføre terrorhandlinger. Man mente nemlig, at bagmanden bag angrebet 11. september var Osama Bin Laden, som bl.a. holdt til i Afghanistan sammen med sine støtter. Hvis ikke den afghanske regering frivilligt udleverede terroristerne, ville USA selv sende soldater ind i landet og bekæmpe dem. Danske politikere på vej til officielt besøg i Libyen i 2011, efter at bl.a. Danmark havde støttet en FN-ledet militær indgriben i landet for at beskytte befolkningen mod overgreb fra den tidligere diktator Muammar Gaddafi. Fra venstre: Søren Espersen (DF), Lene Espersen (K), Naser Khader (K), Helle Thorning Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV). Krigen i Afghanistan Da Taleban-styret i Afghanistan ikke ville samarbejde, besluttede USA at foretage en militær invasion for at bekæmpe terroristerne. Men krigen i Afghanistan kom ikke kun til at involvere USA. Landene i forsvarsalliancen Nato bakkede op omkring USA og var klar til at sende tropper til Afghanistan. En ting var, at USA s allierede i Nato støttede op om en invasion, men hvad med resten af verden? Sagen blev diskuteret i FN, hvor alle verdens lande er repræsenteret. Her nåede man frem til den beslutning, at man støttede en militær invasion i Afgha- Verden omkring os 19

20 nistan. I december 2001 vedtog FN s Sikkerhedsråd en resolution om at oprette en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan og tillod den at bruge alle nødvendige midler for at opretholde sikkerheden i landet. kilde Vi baner vejen i Afghanistan Vi er der for at forhindre, at al- Qaeda igen kommer til at anvende afghansk territorium til at gennemføre terrorangreb på vore lande. Mange spørger, om vi opnår det, som vi drog i kamp for at opnå. Svaret er ja. Vi gør en forskel. ( ) Sikkerheden er for mange afghanere i Helmand i dag forbedret. For fire år siden lå økonomien i ruiner. I dag er der sprunget travle markedspladser og basarer op i flere større byer. Elektricitet og vand bliver nu leveret til bønderne, og veje bliver bygget, så de kan bringe deres afgrøder ind til markederne. ( ) 110 skoler er blevet åbnet i Helmand i forhold til 47 i 2007, og med 10 mio. dollar i dansk støtte opgraderes myndighedernes kapacitet i Helmand til at overvåge kvaliteten af undervisningen og forbedre pigernes muligheder. Daværende udenrigsminister Lene Espersen fra De Konservative om Danmarks indsats i Afghanistan. um.dk 2010 Danmark i Afghanistan De første danske soldater, som blev sendt til Afghanistan i 2002, var bl.a. jægersoldater, som er en specialstyrke inden for militæret. Siden 2007 har danske soldater været udstationeret i Afghanistans Helmand-provins. I 2011 var ca. 750 danske soldater udstationeret i Afghanistan. Ud over den militære indsats har Danmark også bidraget med udviklingsbistand bl.a. til opbygning af skoler og uddannelse af politifolk. Danmark er en småstat, som ikke har særlig stor magt i verden. Derfor kan man undre sig over, hvorfor så lille et land deltager i en krig i Afghanistan. Ifølge udenrigsministeriet og de politikere, der støttede den militære indsats, gik Danmark med i invasionen af både sikkerhedspolitiske og idepolitiske grunde. En sikkerhedspolitisk begrundelse for at deltage i krigen i Afghanistan er, at det er med til at øge Danmarks sikkerhed. Hvis terroristerne bag angrebet i New York var blevet trænet i Afghanistan, kunne man også risikere, at der blev trænet terrorister, som ville angribe mål i Danmark. På den anden side kan den danske krigsdeltagelse også være et problem for sikkerheden, da det kan gøre Danmark til et terrormål, fordi terroristerne opfatter Danmark som en fjende på linje med USA. Den idepolitiske begrundelse er, at man vil forsøge at gøre Afghanistan til et mere demokratisk land. Under Taleban-styret var den afghanske befolkning på mange måder undertrykt af regeringen, og især kvinders rettigheder blev krænket. Piger kunne ikke gå i skole, og kvinder skulle være iført burka, hvis de viste sig offentligt. Men krigsdeltagelsen i Afghanistan har også politisk betydning for Danmarks forhold til omverdenen især forholdet til USA. Ved at deltage i krigen fik man opbygget et tæt forhold til supermagten, som man kunne drage fordel af i andre sammenhænge. Kritikere mener, at Danmark fører en tilpasnings 20 Verden omkring os

21 politik, hvor man tilpasser sig den dominerende supermagts interesser. Andre mener, at Danmarks deltagelse i krigen derimod er udtryk for en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man tager stilling og medansvar for verdens udvikling. Dansk soldat, dræbt i Afghanistan, bringes hjem for at blive begravet i Danmark. Dansk deltagelse i krige Siden 2001 har Danmark deltaget i flere krige rundt om i verden. Irak-krigen Danmark deltog i Irak-krigen fra 2003 med bl.a. en ubåd, et krigsskib og soldater. I alt har ca danske soldater været udstationeret i Irak. Krigen startede, fordi USA mente, at Iraks diktator Saddam Hussein havde kemiske våben som giftgasser og andre masseødelæggelsesvåben. Og Saddam Hussein ville ikke imødekomme FN s krav om at lade deres våbeninspektører få frie hænder til at lede efter masseødelæggelsesvåben i landet. Krigen i Irak var anderledes end krigen i Afghanistan, fordi FN ikke støttede invasionen. USA havde forsøgt at få landene i FN s Sikkerhedsråd til at godkende en militær aktion, men da et flertal i Sikkerhedsrådet var imod, valgte USA selv at lede en invasion sammen med allierede lande som bl.a. Storbritannien, Saudi-Arabien og Danmark. Verden omkring os 21

22 Krig i Libyen I 2011 deltog danske F-16 kampfly i angreb på den libyske diktator Muammar Gaddafis styrker i Libyen. For første gang var alle de politiske partier i Folketinget enige om at sende danske soldater i krig partiet Enhedslisten støttede for første gang nogensinde en dansk krigsdeltagelse. Folketingets store opbakning til aktionen i Libyen skyldes sandsynligvis, at det var FN, som bad landene om at deltage i aktionen for at beskytte den libyske befolkning. kilde Enhedslistens støtte til den militære indsats i Libyen Jeg vil ikke lægge skjul på, at den beslutning, vi skal træffe i dag, har været én af de sværeste beslutninger, jeg har været med til at tage, i de år jeg har siddet i Folketinget. Jeg er indædt imod krig og vold. Krig ødelægger og nedbryder lande både socialt, økonomisk og menneskeligt, og det kan tage generationer at læge skaderne. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan taler deres tydelige sprog. Men der er situationer, hvor ønsket om at redde menneskeliv, vejer tungere end modviljen mod militært engagement. ( ) Sanktioner og internationalt pres havde ikke stoppet Gaddafis (Libyens daværende diktator) brutale fremfærd. Og der foreligger et klart FN-mandat, der understreger, at formålet med operationen er humanitært. Og at man går efter en våbenhvile og en forhandlet løsning på konflikten. Formålet med en aktion må være at åbne mulighed for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid og fortsætte deres kamp for demokrati uden at blive bombet sønder og sammen. Derfor er det også helt afgørende for Enhedslisten, at den libyske opposition selv har bedt om international indgriben, og at landene i regionen ligeledes støtter FN-aktionen. Endelig har det vejet tungt, at udviklingen i Libyen vil have stor betydning for foråret i Mellemøsten. Lykkes det Gaddafi at drukne oprøret i blod, vil det være en inspiration for andre trængte diktatorer til at gå til det yderste for at stoppe demokratibevægelserne i deres lande. Enhedslistens Frank Aaen i sin tale i Folketingssalen i marts Verden omkring os

23 En verden uden krig? Rundt om i verden i dag udkæmpes der fortsat krige. Og gennem historien har lande og befolkninger jævnligt bekriget hinanden. Er det overhovedet muligt at forestille sig en verden uden krig? Nej, siger realisterne, som mener, at mennesker altid vil føre krig. Ja, siger idealisterne, som mener, at det er muligt at skabe en verden uden krig. Realisterne mener, at krig er uundgåelig. Mennesker har altid kæmpet om det bedste stykke land, og stater er altid interesserede i at sikre sig adgang til resurser som fx olie og vand. Den eneste måde, man kan undgå krig, er at sørge for en tilpas militær balance, hvor de enkelte lande er så stærke, at andre lande ikke vil angribe dem. For realisterne er terrorbalancen under Den Kolde Krig hvor USA og Sovjetunionen ikke angreb hinanden af frygt for, at fjenden ville svare igen med et atomangreb netop et bevis på, at våbenmagt og atomvåben sikrede freden. Idealisterne mener derimod, at krige kan undgås, hvis man laver aftaler. Det er godt for alle, hvis vi kan aftale ikke at føre krig, og så ville man kunne bruge pengene mere fornuftigt end på våben. Idealisterne mener, at mennesket er blevet klogere, og de ser en organisation som EU som eksempel på, at lande kan indgå så tætte aftaler, at det er utænkeligt, at de vil gå i krig mod hinanden. I 1940 erne hærgede 2. Verdenskrig Europa i dag er der ikke mange, der kan forestille sig, at Frankrig og Tyskland ville erklære hinanden krig. I politik kan man se eksempler på både den realistiske og idealistiske tankegang. De politikere, der går ind for et stærkt militært fællesskab som Nato, kan ses som realister. De politikere, der mener, at man skal gå sammen i fredsbevarende fællesskaber som FN og lave aftaler mellem landene, kan ses som idealister. Verden omkring os 23

24 Politiske holdninger til dansk krigsdeltagelse De politiske partiers holdninger til Danmarks deltagelse i militære aktioner afspejler på mange måder deres ideologiske baggrund. SF Kritisk over for USA s rolle i Irak-krigen. Har været kritisk over for dansk deltagelse i Afghanistan. Radikale Traditionelt pacifistiske. Imod Irak-krigen. Støttede dansk deltagelse i Afghanistan og Libyen. Venstre Traditionelt et forsvarsvenligt parti, der går ind for nære bånd til USA. I kampen mod terror har de lagt sig tæt op ad den amerikanske linje. Liberal Alliance Støtter indsatsten i Afghanistan og Danmarks deltagelse i Nato-samarbejdet. Ønsker at afskaffe værnepligten og i stedet indføre et professionelt forsvar. VENSTREFLØJ HØJREFLØJ Enhedslisten Imod dansk deltagelse i amerikansk ledede krigsindsatser. Støttede den militære aktion i Libyen i Socialdemokratiet Traditionelt mere orienteret imod international solidaritet og udvikling end militær magt. Stemte imod deltagelse i krigen i Irak, men støttede senere den danske indsats. Støttede krigene i Afghanistan og Libyen. Dansk Folkeparti Traditionelt imod internationalt engagement, men forsvarsvenlige i kampen mod terror. Konservative Traditionelt det mest forsvarsvenlige parti. Går ind for, at Danmark deltager aktivt i Nato-samarbejdet. Støttede dansk deltagelse i Irak, Afghanistan og Libyen. De socialistiske partier på venstrefløjen ønsker som udgangspunkt en retfærdig global udvikling, der ikke bygger på militær magt og krig. Partierne fokuserer derimod på økonomisk udvikling og solidaritet med ulandene. Samtidig er venstrefløjen kritisk over for USA s rolle som supermagt i verden og har ofte prøvet at påvirke den danske udenrigspolitik til at satse mere på globalt samarbejde gennem FN end gennem Nato. Midterpartiet De Radikale har en stærk tradition for pacifisme altså ideen om, at man ikke skal bruge militær magt til at løse problemer i verden. Når det 24 Verden omkring os

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær)

Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik. 27. maj 2015 (ordinær) Oversigt over skriftlige opgaver i samfundsfag (studentereksamen) 2010-2015 med fokus på International Politik Listen omfatter opgaver hvor fokus er på international politik, herunder dansk udenrigspolitik.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere