Evalueringsrapport fra semesterkoordinatorer på SUND s uddannelser

Transkript

1 Studienævnet for Medicin Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Skolen for Medicin og Sundhed Marts 2015 Evalueringsrapport fra semesterkoordinatorer på SUND s uddannelser Formål: En kort evaluering af semestrets forløb, hvor fokus er, at studienævn og studieleder får viden om, hvis der på semestret har været særlige eller markante omstændigheder/problemstillinger, der er blevet handlet på/løst undervejs eller hvor der er behov for opfølgning eller fremadrettet opmærksomhed. Ligeledes ønskes redegjort for, hvis der på semestret er gjort gode erfaringer/har været særlige positive forhold gældende, som det f.eks. kan være relevant at sprede viden om i forhold til generel tilrettelæggelse og udvikling af undervisning og semestre. Semesterkoordinator udarbejder evalueringsrapporten efter semestrets afslutning. Udarbejdelsen sker på baggrund af semestrets forløb - afholdte styrings-/semestergruppemøder, semesterevalueringer (studerende/surveyxact) (+ for MedIS og Medicin også evalueringsrapporter for klinikophold) samt øvrig dialog og mødevirksomhed mellem på semestret involverede parter semesterkoordinator, studerende, kursusholdere, vejledere, administration m.fl. Det er væsentligt, at det ved forhold, der fremhæves i rapporten klart fremgår: - hvem (studerende, undervisere, semesterkoordinator m.fl.), der f.eks. har påpeget en konkret problemstilling, - i hvilken sammenhæng, - hvordan andre involverede forholder sig hertil og - hvordan der efterfølgende er/skal tages handling herpå og - hvem der er ansvarlig. Semesterkoordinators evalueringsrapport vil fremover blive forelagt studienævnet ved behandling af semesterevalueringer (studerende/surveyxact) og det forventes, at semesterkoordinator i sin evalueringsrapport forholder sig til de studerendes tilbagemeldinger. Proces/tidsplan: Måned: Februar/juni-august Marts/september April-maj/oktobernovember Tiltag: Semesterevalueringer (studerende/surveyxact) gennemføres af skolen. Primo marts og primo september sender skolen skabelon til evalueringsrapport samt resultater af semesterevaluering til semesterkoordinator. Semesterkoordinator udarbejder evalueringsrapport og mailer til studienævnsformand og studieleder ultimo marts og ultimo september. Evalueringsrapport fra semesterkoordinator behandles på studienævnsmøde og på semesterkoordinatormøde. Skabelon til evalueringsrapport fra semesterkoordinator: Evalueringsrapporten udarbejdes i skabelonen på side 2. Evalueringsrapportens format skal være kort i punktform fremfor prosa (max. 1 side).

2 Semesterkoordinators evalueringsrapport for kandidat Folkesundhedsvidenskab, 1. semester (Uddannelse og semester) Årstal: efterår 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Charlotte Overgaard, april 2015 Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: FSV 1 sem har i efteråret 2014 har været karakteriseret af tre helt dominerende forhold: 1) en uventet stor holdstørrelse (der mødte på 1. studiedag 84 studerende mod forventet ca 60.) 2) større diversitet og spændvidde i studenterforudsætninger og synspunkter mv., end vi har mødt på tidligere hold 3) en meget stor gruppe af pendlere (fra start havde >40% af de studerende > 1 times transport hver vej) Den store holdstørrelse udløste en stor logistisk udfordring ift. lokaler mv, hvilket har været en gentagen kilde til kritik fra de studerende gennem hele semesteret og tydeligt afspejlet ved semestergruppemøder, surveyexact evalueringen og i talrige personlige henvendelser til studiesekretær og koordinator samt undervisere. Herudover har holdstørrelsen betydet store pædagogiske udfordringer, da det pludseligt ikke var muligt at tilrettelægge undervisningen med samme høje grad af studenterinvolvering, diskussion og varierede undervisningsformer (fx mindre gruppearbejder), som tidligere, hvilket også har udløst frustration fra underviserne. De studerende leverer generelt en god arbejdsindsats og har et pænt fremmøde til undervisningsaktiviteter, men en lille gruppe leverer af forskellige grunde en lav indsats. Nogle af disse studerende har søgt råd og fået individuelle studieplaner, andre har gjort opmærksom på behovet for hjælp til at håndtere skift til et nyt studie og omstillingen til ny faglighed. Frafaldet er fortsat lavt men lidt højere end på de 2 tidligere hold. Flere er på barsel. Holdstørrelsen, den øgede studenterdiversitet og det store antal pendlere, som ofte er utålmodige for at få komprimeret undervisningen så meget som muligt og hurtigt e på vej ud af døren, har betydet at holdet har fungeret mindre godt socialt og har opdelt sig i en Aalborg-del og en Århus -del, hvis interesser af og til er temmelig modstridende. Generelt angives god trivsel, men nogle studerende har haft svært ved at komme i studiegruppe eller finde nogen at lave øvelser/gruppearbejde sammen med, enkelte oplever ensomhed og én har endda skriftligt tilkendegivet, at denne føler sig stigmatiseret og udstødt. Deltagelse i semestergruppemøder har været acceptabel med repræsentanter fra ca 13 ud af 18 grupper men også nogle gange deltagelse af flere gruppemedlemmer. Som tidligere år inddeles holdet administrativt i tværfaglige grupper efter individuel udfyldelse af surveyxact skema, hvor de studerende oplyser adgangsgivende uddannelse, ønske til om gruppen skal arbejde på AAU eller i fx Århus samt særlig forhold som fx behovet for at kunne nå at hente børn i institution. Feedback på dette er generelt meget positiv fra de studerende og flere giver udtryk for ønske om, at fremgangsmåden gentages på 2. semester. Niveauet i projektarbejdet skønnes af vejlederene at være lidt lavere i år, hvilket kan skyldes den større studenterdiversitet, men også, at der i flere grupper har været en del konflikter, som har taget meget stor energi fra projektarbejdets faglige indhold fokus for konflikterne har været lav indsats fra nogle gruppemedlemmer, uenighed om retning af projektet og arbejdsform, samt egentlige magtkampe blandt ældre, stærke studerende. Både studerende og undervisere efterspøger flere redskaber og støttemuligheder ift. konflikthåndtering. Der er generelt meget god feedback på vejledning (både fagligt, metodisk og på arbejdsproces), ligesom de studerende generelt vurderer læringsudbyttet af projektarbejdet som højt. Der har helt overordnet været god tilbagemelding på alle kurserne. Statistiskundervisningen er dog svær for de fleste og underviser er kontaktet med de studerende forslag til, hvordan anvendelig og konkretiseringsniveau kan fremmes endvidere ønsker de studerende øvelseslærere. Da mange optages efter at have gået på professionshøjskoler eller efter år i praksis, skal mange bruge tid på at lære at blive universitetsstuderende samt AAU modellem med problemorienteret projektarbejde som den dominerende læringsform. De studerende anbefaler at studievejledningen er obs på, at der virkelig er tale om et fuldtidsstudie og på at informere klart om, at det kan være svært både at pendle, have børn eller studiejob og klare studiet tilfredsstillende på en gang. Der har semesteret igennem været hård kritik af lokaleforhold mv. De studerende har brugt rigtig meget energi på irritation over forholdene og klager især over, at mange kan have svært ved at se tavle/dias og/eller høre hvad underviser siger, at lokalerne ikke er egnede til den undervisning, som har været intenderet (fx er det umuligt at hjælpe med øvelser i statistik hvis disse skal laves i et auditorie eller på Fibrigerstræde, hvor underviser ikke kan komme ind mellem rækkerne). Endvidere mangler nogle lokaler strømstik til pc. Der er ønske om at de studerende ikke skal skifte undervisningslokale så ofte som det har været tilfældet især på 1. sem betyder det, at de studerende savner tilknytning til FSV miljøet og ældre medstuderende på eget studie. Klarere ide om holdstørrelse før studiestart mhp bedre logistisk og pædagogisk planlægning: hjælp fra skolen nødvendigt for at få overblik over ansøgere før studiestart. Bedre fysiske forhold: hjælp fra skolen nødvendig. Bedre understøttelse af det sociale miljø på holdet: 1) Skolen (Dorthe Bille) er forespurgt om muligheden for at der ansættes RUS hjælpere til FSV og ikke kun bacheloruddannelserne. svar afventes. Side 2 af 19

3 2) Indsatsen for at rekruttere frivillige tutorer/mentorer fra den ældre årgang øges og der vil (hvis muligt med FSV ambassadørens hjælp) blive afholdt arrangement, hvor det sikres at tutorerer og grupper mødes tidligt på semesteret 3) Semestergruppeevalueringer har ført til, at holdet på 2. sem nu er administrativt fordelt i studiegrupper, som bruges til alle øvelser/gruppearbejder, som igangsættes på kurserne. Dette vil blive indført på 1 sem, så alle studerende fra start har både en projektgruppe og en studiegruppe og dermed større kontaktflade til medstuderende. Lettere omstilling til nyt studie/universitetsstudie: 1) øget involvering af frivillige tutorer; 2) afholdelse af seminarer omkring omstillingsprocessen samt job muligheder (hvad kan uddannelsen bruges til) med involvering af ældre studerende, FSV ambassadør (den aktuelle har gjort et fantastisk arbejde for holdet) og undervisere (har været afholdt på 2 sem med success og de studerende anbefaler flyttet til 1. sem) Forebyggelse og håndtering af konflikter under projektarbejde: fortsat diskussion og erfaringsudveksling på vejlederteammøder, afholdelse af seminar fx med Diana Stentoft, ønske om nye muligheder for ekstern støtte til såvel grupper som vejledere fx fra coach uddannede eller lign. Side 3 af 19

4 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Folkesundhedsvidenskab, 3 semester (Uddannelse og semester) Årstal: efterår 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Charlotte Overgaard, april 2015 Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 1 Bilag vedhæftet: xxx Semesteret har været præget af, at uddannelsens 4 nye valgfag er blevet afviklet for 1. gang og at 11 studerende har været på udenlandsophold. Herudover tilkendegiver nogle studerende, at det har været svært for dem at opfylde læringsmålene for semesteret dette handler om kravet om inddragelse af både kvantitative og kvalitative data i projektet og kan muligvis skyldes, at de har haft en ny 3 sem vejleder som var meget orienteret imod kun den ene tilgang. Generelt er de studerende engagerede og højt motiverede og leverer en god arbejdsindsats (om end ingen angiver at have læst hele pensum og 1 angiver at hav læst under 10%). 6 grupper deltog i semestergruppemøde og 64% har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Holdet har haft undervisning tæt på FSV miljøet og der er god interaktion mellem forskningsmiljø/vejledere og studerende. Generelt giver de studerende udtryk for trivsel på holdet og at der er et godt socialt miljø, der var dog alligevel væsentlige problemer ift. gruppedannelse og i særligt en gruppe har der været meget omfattende konflikter Gruppedannelse: der blev i henhold til skolens politik tilrettelagt en faglig baseret gruppedannelse ud fra projektkatalog og rationalet diskuteret med de studerende. Gruppedannelsen lykkedes for så vidt, idet der blev dannet det relevante antal grupper med den tilladte størrelse, men for de studerende fylder gruppedannelsen rigtig meget, da en stor del af de studerende på trods af alle tiltag alligevel vælger efter personligt kendskab/venskaber og den faglige gruppedannelse derfor af mange ikke opfattes som reel, idet en del grupper er dannet hemmeligt i forvejen. 3 sem projektet rummer for mange studerende den første erfaring med et projekt med praksiskontakt/forankring, hvilket er en stor motivation men for nogle er en rigtig stor udfordring og kilde til frustration. Nogle studerende ønsker kravet om inddragelse af både kvantitative og kvalitative data i projektet afskaffet da de finder det svært at opfylde. Dette gælder dog langtfra alle. En gruppe har haft en meget alvorlig gruppekonflikt med væsentlige personlige omkostninger for nogle af gruppemedlemmerne. Kurserne er lagt på to ugedage, så der blev sikret mest mulig tid til at de studerende kunne mødes om projektarbejdet selvom de havde forskellige valgfag. Dette har fungeret, der har været langt mere ro end på det forrige semester. Kurserne i registerepidemiologi, kvalitativ metode og sundhedssociologisk teori har generelt fået god feedback og de studerende finder høj relevans og anvendelighed ift. projektarbejdet. Tilbagemeldingen på anvendt sundhedsøkonomi har været langt mere blandet og en større del af de studerende har været meget kritiske. Det er i højere grad koordineringen af kurset end det faglige indhold, som er problemet dog anfører de studerende også, at der kræves en meget lavere arbejdsindsats end på de 3 andre kurser. Både de studerende og semesterkoordinator har kontaktet kursusansvarlige i løbet af semesteret. Generelt er arbejdsbyrden på kvalitative metoder og sundhedssociologisk teori blevet angivet som rigelig. Der afleveres på alle 4 kurser en opgave ca midt i semesteret de studerende ønsker en anderledes koordination af disse opgaver, så de ikke falder for tæt for de kurser, de deltager i. Mere ligelig arbejdsbelastning samt koordinering af opgaver på de 4 valgfag: Der indkaldes til fællesmøde mellem semesterkoordinator og de 4 valgfagsansvarlige mhp diskussion og løsning af dette. Problemer med at opfylde læringsmål/krav om anvendelse af både kvalitativ og kvantitativ metode: Dette handler ikke blot om projektet men den uddannelsens profil og vil blive diskuteret nærmere på vejlederteammøde. Endvidere større fokus på, at der fra start allokeres både hoved og bivejleder, hvis ikke hovedvejleder har kompetencer indenfor begge metodiske retninger. Gruppedannelse: Optimering af gruppedannelsensprocessen og holdets egen rolle i denne diskuteres med holdet. Forebyggelse og håndtering af konflikter under projektarbejde som på 1. sem FSV: fortsat diskussion og erfaringsudveksling på vejlederteammøder, afholdelse af seminar fx med Diana Stentoft, ønske om nye muligheder for ekstern støtte til såvel grupper som vejledere fx fra coach uddannede eller lign. Jeg er meget bekymret over kvaliteten af surveyxact spørgeskemaet det er upræcist, uspecifikt og alt, alt for langt. Side 4 af 19

5 Semesterkoordinators evalueringsrapport for idræt 1. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Ryan Godsk Larsen/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: N/A De studerende er generelt tilfredse med studiestart (arrangeret af tutorer), men har ytret ønske at modtage skema samt info omkring studiestarts-aktiviteter tidligere (dvs. inden studiestart). Baseret på den relativt lave svarprocent (29%) på spørgeskemaet fremgår det at arbejdsindsats samt deltagelse i semestrets aktiviteter har varieret meget mellem respondenterne. Det bemærkes at mere end halvdelen af respondenterne angiver at de, i gennemsnit, har brugt <33 timer per uge på studieaktiviteter i dette semester. Deltagelse i de to afholdte styringsgruppemøder har været god (1 afbud). Gruppelokalerne på Rendsburggade fungerer fint til projektarbejdet, og Idrætslaboratoriet på Nordkraft (bruges af 1-4 sem. Idræt) er blevet udvidet med en ekstra ergometercykel (bevilget af Næstformandspuljen) til brug ifm. projektarbejde. Gruppedannelsen (med gruppestørrelser på 8 personer) er lavet administrativt. I år blev der inden studiestart udarbejdet et projektkatalog af vejlederne, hvilket er blevet modtaget godt blandt studerende og vejledere. De 4 kursusmoduler understøtter fint de emneområder der kan arbejdes indenfor ifm. projektarbejdet. Der er afholdt 2 statusseminarer i løbet af semestret. Et kritikpoint fra studerende og vejledere er at udbyttet af disse seminarer ikke har været så stort, muligvis pga. at struktur og indhold af seminarerne ligner hinanden for meget. Med input fra de studerende har vejledere og semesterkoordinator ved det afsluttende vejledermøde diskuteret løsninger på dette (eks. inddragelse af opponentvejledere, afholdes af metode-seminar, etc.). Endelig beslutning omkring ændring af struktur/indhold af seminarerne foretages ved vejledermøde ultimo august Anatomi, fysiologi og sundhed: Modulet er opbygget omkring 15 kursusgange som består af forelæsninger suppleret med opgaveregning (sværhedsgrad svarende til eksamensniveau), øvelser indenfor relevant teori/pensum (eks. måling af blodtryk i hvile og under arbejde) samt mini-fremlæggelser i mindre grupper. Introduktion til problembaseret læring og forskningsmetode: Kurset er bygget op omkring forelæsninger og workshops som understøtter de studerendes introduktion til problembaseret læring samt arbejdet med gruppeprojekt og procesanalyse. Læringsteori i praktisk idræt: Kursusmodulet er opbygget med lange undervisningsdage (8-16), hvor undervisning i læringsteori kobles med praksisøvelser. Idrætssociologi i teori og praksis. Kurset består af forelæsninger omkring idrætssociologi samt undervisning i friluftsliv, hvor teori og praksis kobles. Undervisningen i friluftsliv foregår fortrinsvist udendørs, og en del af undervisningen er integreret i en 3-dages friluftstur. At forbedre udbyttet af semestrets to statusseminarer. For at højne de studerendes engagement omkring statusseminar (forberedelse samt aktiv deltagelse) skal vejledere i højere grad gøre de studerende opmærksom på vigtigheden af disse seminarer. Derudover vil vejlederne i samarbejde med semesterkoordinator sikre at rammerne for de enkelte seminarer tilrettelægges så der skabes de bedst mulige forudsætninger for højt fagligt udbytte, evt. ved inddragelse af opponentvejleder og/eller specifikke indholdsmæssige krav. Side 5 af 19

6 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Idræt 3. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Kenneth Larsen 7/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: Semesterstart forløb uden de store problemer, alle studerende kom i grupper. Jeg har indtrykker af, at arbejdsmiljø og indsats hos de studerende var som det skulle være. Der var fint fremmøde til styregruppe møder. Jeg var som semesterkoordinator ikke inddraget i specielle problematikker. Det store problem på semesteret var administrationen på basis, som var ramt af mange vikariater, og dermed mange medarbejdere der havde svært ved at overskue forskellige ting, bla. eksamensplanlægning Mit indtryk er, at projektarbejde, vejledning osv forløb uden problemer. Statusseminar blev afholdt og fungerede som planlagt Eksamensformer er blevet koordineret, og hænger nu godt sammen på tværs af kurserne. Biomekanik og boldspil: Dette kursus forløb rigtig godt. Christian Gammelgaard er kursus ansvarlig, og han gav udtryk for, at eksamensformen, som er blevet rettet til, fungerede godt. Ligeledes gav han udtryk for, at koblingen mellem teori og praksis har medført en bedre læring, og dermed en markant lavere dumpeprocent end set før i biomekanik. Psykologi og vandaktiviteter: igen gav Niels Rossing, som er kursus ansvarlig udtryk for, at kurste forløb som håbet. Lidt problematik omkring ekstern underviser i psykologi, ifht at kunne indgå i teamsamarbejdet. Jeg var selv censor til eksamen, og påpegede overfor Niels, at det teoretiske niveau, efter min opfattelse, var i underkanten. Dette er taget til efteretning mht næste kursus afvikling. Neurofysiologi og dans/gymnastik/fitness: Natalie Kersting er kursus ansvarlig, og gruppen havde lagt et stort forberedelses arbejde i kurset. Lidt rod omkring bytte af forlæsere på kurset. Også på dette kursus var dumpeprocenten markant lavere end tidligere i neuro fysiologi, uden at det faglige niveau, efter Natalies udsagn, var sænket, så det ser ud til at den nye Studieordning virker efter hensigten. Jeg var selv censor på kurset og eksamensformen virkede fint. Jeg gav lidt feed back på enkelte punkter, hvilket er taget til efteretning. Ny semesterkoordinator fra efterår Shellie B, tager over efter undetegnede. I den nye studeiordning er semesteret primært naturvidenskabeligt, hvorfor dette giver god mening Side 6 af 19

7 Semesterkoordinators evalueringsrapport for 5. semester idræt (Uddannelse og semester) Årstal: 2015 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Mark de Zee / Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: Nej Som koordinator har jeg fået at vide alt for sent at Claus Estrup ikke var til rådighed som kursusholder. Det har betydet at Lotte kom ind som afløser ret sent. Og det var på et kursus som blev holdt for sidste gang. Det var ikke optimalt. Ellers er semestret forløbet fint. Idrætslab som var hård booket har kørt fint med tak til Rogerio. Studerendes arbejdsindsats er som altid meget forskelligt. Det er rigtige dygtige og engagerede studenter og det er en del som virker mere ligeglad. Som det plejer kan man ikke bruge semesterevaluering til så meget, da kun mindre af halvdelen gider at svare på det. Og til sidst er det altid en fornøjelse at arbejde sammen med Berit. Det er altid styr på sagerne. Det var lidt kommentar til gruppedannelsen i evalueringen. Jeg synes at det forløb fint. Jeg kan ikke se hvordan man skal gøre det anderledes. Projektkatalog var til inspiration og virkede efter hensigten. Ikke alle projekt fik den ønskede vejleder, men det var simpelthen umuligt. De har udtrykt tilfredshed med vejledning i semestergruppemøder. Det er dog nogle som brokker sig nu i evalueringen, men det kan jeg ikke bruge til noget. Mit indtryk er de fleste studerende har lært meget i de projekter på 5. semester. Skriv her (angiv navn(e) på modul(er)/aktivitet(er): Som sagt har det haft en betydning at Lotte kom så sent ind i forløbet. Det bliver afspejlet af noget kritik på hendes kursus. Så synes en del studerende at de skulle arbejde for meget i Anvendt fysiologi i de små miniprojekter de skal lave, men det mener jeg at det skal ændres. Det her var sidste gang at 5. semester på den gamle studieordning. Side 7 af 19

8 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Idræt kandidat 3. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Ernst Hansen/11 marts 2015 Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 1 Bilag vedhæftet: xxx intet at bemærke intet usædvanligt at bemærke Skriv her (angiv navn(e) på modul(er)/aktivitet(er): Videnskabelig metode og kommunikation intet usædvanligt at bemærke intet at bemærke intet usædvanligt at bemærke Side 8 af 19

9 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Idrætsteknologi Kandidat 1 semester Årstal: 2015 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Pascal Madeleine/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: 0 Ingen særlig kommentar (semester blev planlagt som indtil) Projekt kataloget (pas-sport viste sig til at fungere fint) Fin deltagelse i semestergruppe møder Adhoc præsentation af internship muligheder (3 Semester) Præsentation af forskningsaktiviteter Ingen kommentar Stor spredning i studerende niveauer Udenlandske studerende kunne med gavn modtage en intro kursus om PBL or gruppe arbejde (evt samt ST studerende) Ingen aktion ifm med spørgeskemaet (grundet meget lav svar procent 0-18%...) Skal dette dokument ikke være på engelsk? Side 9 af 19

10 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Idrætsteknologi kandidat 3. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: ernst albin hansen/10. marts 2015 Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 1 Bilag vedhæftet: xxx intet usædvanligt at bemærke intet usædvanligt at bemærke Skriv her (angiv navn(e) på modul(er)/aktivitet(er): Videnskabelig metode og kommunikation intet usædvanligt at bemærke intet usædvanligt at bemærke Side 10 af 19

11 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Klinisk Videnskab og teknologi, 1. sem Årstal: E2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Louise Pape-Haugaard/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 3 Bilag vedhæftet: ja (Projektkaralog_KVT_2014.pdf) Opstart forløb godt; forskellige aktiviteter som bl.a. o-løb på campus, teaming i grupper, og diverse quizzer. Opstart har på semestret til hensigt at skabe et trygt studiemiljø. Studiemiljø; det er meget positivt at der undervises i samme lokale og at der er gruppelokaler klar til studentergrupperne umiddelbart efter gruppedannelse. Arbejdsindsats; de studerende har stor erfaring med at få udleveret pensumlister (hvad skal læses til hvornår), når det så er læst, plejer de at kunne sætte kryds og videre til næste opgave. Udfordringen for dem når de kommer til KVT er jo så, at vi i S-SN uddannelser jo anvender læringsmål, og for at opnå disse læringsmål foreslår vi som undervisere en række aktiviteter bl.a. anbefalet litteratur, deltagelse i undervisningen (slides) og deltagelse i gruppearbejdet. De studerendes arbejdsindsats har været rigtig god ift. at læse anbefalet litteratur, og relativ god ift. deltagelse i undervisning og gruppearbejde. Skema; lagt efter belastning forsøger med højest 6 uv-slots pr uge, resten er projekt- og forberedelsestid. Skematider starter kl. 9, og slutter omkring kl studerende har været tilfredse med det sene starttid/tidlige slut pga. pendlerne, men det har været svært at starte gruppearbejde op kl når skema siger kl. 9 Semestergruppemøder; godt fremmøde, god brug og funktion af semesterrepræsentant, og studiesekretær samt semesterkoordinator blev løbende bedre til at være opmærksomme på om udsagn er repræsentative. Administration og fysiske rammer; Administration forløber upåklageligt, men de fysiske rammer har der været nogle klager over især undervisningslokalet; manglende strøm, dårlige stole (både kvalitet og indstilling), utydelig projektor. - Gruppedannelsen foregik administrativt men med udgangspunkt i en rækkeinformationer. Alle studerende skulle besvare følgende spørgsmål; Navn + bopæl, alder, uddannelse, erhvervserfaring, erfaringer med videnskabelige metoder, arbejdsmetode herunder stærke/svage sider i projektarbejde og individuelle prioriteringer af projektforslag. Grupperne blev dannet med udgangspunkt i de prioriteret projektforslag (mål: ensarte), så uddannelse og erhvervserfaring (mål: diversitet), arbejdsmetode(mål: ensarte) og erfaringer med videnskabelige metoder (mål: diversitet) -> der tages ikke højde for om de studerende har børn eller ej, da det i udgangspunktet forventes, at den skemalagte arbejdsdag slutter kl , og at det er et fuldtidsstudie på lige fod med et fuldtidsarbejde. Hvordan studerende vælger at disponere over tiden er op til den enkelte (jf. s.28 i semesterevalueringen). - Udfordringen med ovenstående metode er at de prioriterede projektforslag havde stærk sammenhæng med deres faglige profil. Et af målene med gruppesammensætningen er at bryde op med forståelser og fordomme blandt de studerende om hinandens faglige profiler, for netop med base i heterogene profiler at åbne deres øjne for de forskellige kompetencer på tværs professionsbacheloren. Det blev derfor svært at imødekomme målet om diversitet i gruppesammensætningen på grund af relationen mellem projektprioriteringen og faglig profil. - Af semesterevalueringen fremgår det at det blandt andet at projektforslagene har et for smalt fokus, og primært henvender sig til fysioterapi (jf. S. 13 semevaluering). Projektkataloget indeholdte 12 forslag med stor varietet, jf. Bilag 1. - Projektgruppearbejdet blev understøttet af tre problemorienteret projektworkshops som afsluttede med et ministatusseminar med fokus på problemformulering et rigtig godt og nødvendig forløb. - Statusseminaret var placeret primo november, hvilket passer udmærket til skemabelægning, og skabte gode erfaringer for de studerende. Desværre var der en del gentagelse da ministatusseminaret med fokus på problemformuleringen var placeret kort forinden. - Projektgruppearbejdet forløb for størstedelen af grupperne rigtig godt en gruppe havde dog massive problemer med samarbejdet og med det faglige. Der var desuden tilknyttet tre vejledere hvilket er for mange at forholde sig til. En anden gruppe havde en urutineret og nyansat vejleder, og som følge deraf var ukendt med at være projektvejleder for problemorienterede projekter. - Sammenhængen mellem projektgruppearbejde og kurserne forløb overordnet godt. Der var dog ekstra høj aktivitetsbelastning i forbindelse med projektarbejde og evaluering af kursusmodul Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer, hvor de studerende ultimo november individuel skal aflevere a4 siders MAST/MTV analyse. - Videnskabelig metode og formidling en af kursusholderne sprang fra i sidste øjeblik og anden kollega trådte til for at hjælpe. Det har betydet sidste øjebliksændringer, samt et par usuperviseret workshops for at få kursusplan til at gå op. Desuden udtrykkes fra nogle studerende ønske om én lærebog frem for forskellige lærebøger og videnskabelig artikler. Eksamen fra SO: Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig opgave Udmøntes ved, at der udleveres spørgsmål baseret på modulets læringsmål ved afslutningen af kurset. Besvarelsen sendes til kursusansvarlig en uge før eksamensdato. Til selve eksamen trækkes et af spørgsmålene. Derefter er der 10 minutter afsat til at besvare det udtrukket spørgsmål. Denne eksamensform har fået meget positiv feedback fra de studerende ift. læring. - Teknologi i sundhedssektoren nogle studerende oplever, at teknologierne der præsenteres er rettet mod fysioterapi (bl.a. s. 23 i semevaluering), og at der i undervisningen er fokus på viden om, mens der til eksamen er fokus på analyse og evalueringer af teknologi. Studerende er positive omkring de forskellige undervisere, men udtrykker også, at det så påvirker kontinuiteten i modulet. Eksamen fra SO: Afsluttende skriftlig prøve. Udmøntes ved 3 timers skriftlig eksamen der evalueres med bestået/ikke bestået. - Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer generelt meget positiv feedback af kurset bl.a. præcise litteraturlister, men de studerende udtaler at belastningen indimellem er skæv ift. læsemængden. Eksamen fra SO: Eksamination under kursets forløb. Udmøntes ved I forbindelse med kurset i Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer skal der udarbejdes en opgave i form af en MTV eller MAST-analyse. Opgaven skal indeholde en analyse af en given teknologi. MTV eller MAST-analysen skal fylde A4 sider (excl. referencer og bilag). Opgaven må gerne løses i grupper, men afleveres individuelt. Det er et krav, at der anvendes og refereres til litteratur fra kurset. Der ydes ingen vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Opgaven vurderes samlet med bestået /ikke bestået ud fra følgende vurderingskriterier: o Kan anvende teori præsenteret på kurset o Kan anvende modellen til MTV eller MAST o Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis o Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Side 11 af 19

12 Fortsætter med opstart hvor fokus er på det sociale Fortsætter med administrative grupper dog uden projektprioriteringer -> mål diversitet i faglighed i gruppesammensætningen 4 problemorienterede projektworkshop uden ministatusseminar vil foreslå at Diana Stentoft evt. bliver tovholder på disse workshops Inkluder procesanalyse som obligatorisk at aflevere ifm. Projektafleveringen. Arbejdsdag skal også vises i skema med start og sluttider kl Kursusmoduler: o Videnskabelig metode og formidling: anvend én lærebog + supplerende videnskabelig artikler. Genoverveje muligheden for delvis sammenlæsning med SMAC-kurset o Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer: ændre ordlyd i SO så denne afspejler evalueringsmetoden. o Teknologi i sundhedssektoren: Mere fokus på sammenhæng, forslag til øget sammenhæng: gennemgående opgave hvis muligt Det er vigtigt, at de studerende ikke anvender deres studienumre til andet end eksamensafleveringer studienumret skal ikke være en del af deres signatur, på titelbladet i rapporten eller i opgavebesvarelser generelt. Hvis de anvender det sådan lidt i flæng, så forsvinder muligheden for, at de er sikret anonymitet ifm eksamensafleveringer. Det har været en god erfaring ikke at skulle tage højde for fortrolige semestre i forhold til både de problemorienterede projektworkshops og statusseminar. På KVT1 foreslår jeg som semesterkoordinator at sætte en vejledertrup som har et ekstra fokus på og erfaringer med problemorienterede projektvejledninger. Stort set alle KVT-studerende kommer med en professionsbachelor-grad og med forskellige PBL-erfaringer. Når vores mål er at giver de studerende solide kompetencer i det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper bør vi også levere tilstrækkelig med undervisning til at de studerende kan opnå dette. Side 12 af 19

13 Semesterkoordinators evalueringsrapport for KVT 3 kandidatuddannelse efterår 2014 (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Ulrike Pielmeier/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 0 ikke ønsket af de studerende Bilag vedhæftet: x (sendes separat, da de forligger i papirudgave) - Forberedelsen startede tidligt, allerede i starten af April 2014 blev de studerende informeret om, at de skulle finde projekter med eksterne samarbejdspartnere, og samtidigt blev der sendt projektforslag fra eksterne ud til dem - løbende blev der sendt nye informationer ud hver gang der kom en opdatering om projekter eller om projektgrupper blev der sendt nye mails om det - projektgruppedannelsen fandt sted via korrespondance og var størstedels afsluttet i starten af August dette fordi de studerende bruger relativt meget tid på at evaluere deres muligheder om samarbejde med eksterne, og om fælles interesser - det blev indskærpet at alt arbejde skulle foregå i gruppesamarbejde. Dette førte til en uheldig udgang i et tilfælde, hvor et ellers meget lovende projekt blev droppet, fordi den studerende ikke kunne samle flere gruppemedlemmer om projektet. Dette blev semesterkoordinatoren kritiseret for, men semesterkoordinatoren har ydet stort indsats netop for denne studerende, at projektet skulle lykkes. - en anden kritik i semesterevalueringen gik på, at der ikke blev informeret om projektmuligheder og at de studerende skulle finde projekter selv. Dette må også afvises, da der siden April i regelmæssige afstand blev informeret netop herom. - Semesterkoordinatoren synes, de studerende ikke forebereder sig grundigt nok til 3. semester. Bla. opstår der diskussioner hvert år om læringsmål og desværre bliver dette ikke understøttet nok af de projektvejledere på AAU, hvilke ofte forfølger deres helt egne agenda, og ikke læringsmålene i studieordningen. Semesterkoordinatoren bruger meget tid på at informere de studerende, og vejlederne (!) om at læringsmål skal overholdes. der bruges desuden meget tid på godkendelse af alle projektforslag, og endnu en gang på semsteropstartsmøde. Desværre må jeg sige, at der altid er nogle der blæser på det. - der går meget tid med organization af statusseminar. dette fordi det viser sig som en næsten umulig opgave at koordinere mellem vejledernes og projektgruppernes kalendere forelæsninger, møder og de forskellige valgfag gør det næsten umuligt at finde en passende dato. Semester koordinatoren er træt af denne statusseminar, og efter jeg nu har gennemført en skriftlig rundspørgsel, hvor jeg fik feedback af alle studerende, ser udbytten for de studerende ikke ud til at være ret stor. Bilagene sender semesterkoordinatoren separat med. Statusseminar bliver lagt om til efteråret aftales med de studerende hvordan. - gruppedannelsen forløb tilfredsstillende, bortset fra en studerende med et superprojekt, som blev nødt til at arbejde i et andet projekt pga. at hun ikke kunne samle flere omkring hendes projekt. desuden var der en gruppe af 2, der splittedes op i starten af September, da de ikke kunne blive enige om fælles projektemne. de fik lov at arbejde i enkeltgrupper. - ingen problemer mellem projektgruppearbejde og kursusmoduler, så vidt jeg ved. - statusseminar se bilag, efter et meget langvarig forløb med kun at få det organiseret, forløb statusseminaret tilfredsstillende. - eksamen ingen problemer så vidt jeg ved Skriv her (angiv navn(e) på modul(er)/aktivitet(e - ingen bemærkninger eller kommentarer. - semestergruppemøde og statusseminar lægges på den samme dag. dermed sikres at alle kan deltage. - evalueringer af statusseminar kommer med intern post. Side 13 af 19

14 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Bachelor i Sundhedsteknologi 1. semester Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Pia Elberg/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: 0 (referater af de to møder er lagt på Moodle for ST1 af sekretariatet og jeg forventer det også er tilsendt studienævn) Semesteret var planlagt med 6 grupper, da det i sommerferien blev klart at der var ansøgere til to projektgrupper mere. En tredie vejleder uden erfaring med undervisning på 1. semester blev tilknyttet nyansat adjunkt. Den 1. september blev de studerende modtaget af formanden for studienævnet, fordi jeg var på konference sammen med den tredie vejleder. Problemstillingen for P0 perioden blev ændret ift. tidligere år, og de studerende tog godt imod ændringen og arbejdede stort set alle godt i perioden. Tutorernes RUS-aktiviteter blev alle placeret torsdag eftermiddage til gene for undervisningen i Imperativ Programmering (IMP) fredag morgen. Det skyldtes at IMP kursusgangene blev planlagt sent pga sygdom; men fremover skal RUS-aktiviteter placeres på forskellige eftermiddage/aftener under alle omstændigheder. Det er nævnt i referat af første styringsgruppemøde. Sundhedsteknologi var alene afsted på RUS-kursus og det var de meget tilfredse med. De var blevet rystet godt sammen. Sundhedsteknologi blev tildelt kontor-elev som semester-sekretær, men i opstarten blev arbejdet udført af erfarne kræfter. Det betød en god start, men i løbet af semesteret ekstra arbejde for semester-koordinator, fordi det var hurtigere at gøre arbejdet selv end at skulle informere/guide en kontorelev, som ellers gjorde en god indsats. Alle grupper valgte en semester-repræsentant og de mødte alle op til begge møder. Koordinator afholdt yderligere 5-6 møder med enkeltstuderende pga frafalds-risiko og gruppeproblemer udover hvad vejleder kunne håndtere. Endelig blev de tre islandske studerende introduceret for en sundhedsteknologi-kandidat med islandsk baggrund som accepterede at agere mentor ift. de sproglige udfordringer som prægede disse studerendes studiestart. De administrativt sammensatte grupper blev fastholdt gennem hele semesteret. To af de tilmeldte studerende mødte ikke op den første dag, men mødte efterfølgende op. (Ingen af disse gennemførte 1. semester). Alle undtagen een studerende bestod det første projektmodul, men een gruppe blev ramt af frafald af 2 personer, og derfor tog en studerende selvstændigt initiativ til at skifte gruppe, så der blev to seks-personers grupper fremfor een fem-personers gruppe. Sundhedsteknologi fik etableret et godt studiemiljø pga 8 grupperum på række og stort set ingen andre studerende i Badehusvej 18. Desværre skulle grupperummene ryddes inden de studerende afsluttende projekteksamen i januar. Alle vejledermøder for hele semesteret blev planlagt af de tre hovedvejledere i samarbejde og formidlet til de studerende, så de studerende har fået tilbudt lige mange møder Møderne blev planlagt på baggrund af koordinators indsigt i det samlede skema og de studerendes belastning i de enkelte uger. De to bivejledere som blev koblet på ifm. opstart af andet projektmodul meldte ligeledes mødedatoer ud til projektgrupperne. Hovedvejlederne koordinerede vejlednings-indsatsen og delte erfaringer undervejs. Ved første projekteksamen deltog den nye vejleder som intern bedømmer inden egne grupper skulle eksamineres. Ligeledes var vejlederne opponenter på hinandens grupper til statusseminar for at sikre effektiv videndeling og indsigt i andre gruppers progression. Inden statusseminar afleverede grupperne skriftlig status. Der blev desuden afviklet studiekreds-aktivitet med introduktion til temaet for projekmodul nummer to, og to halve dage med fokus på laboratorieundervisning udover gæsteforelæsninger ved kandidater fra sundhedsteknologi som fortalte om deres arbejde med fokus på hvordan det hang sammen med deres uddannelse. Sundhedsteknologi har kursus-undervisning sammen med flere andre hold af ingeniørstuderende. Der var fuld tilfredshed med undervisningen i Lineær Algebra hele semesteret. Studerende fra 5. semester tilbød og afviklede frivillig ekstra undervisning og hjælp til opgaveløsning vha. MatLab. Det blev taget rigtig godt imod af de nye studerende. Imperativ Programmering fik en skidt start pga RUS-aktiviteternes placering, men kurset understøttes af materiale på Moodle der tager højde for de studerendes forskellige forudsætninger og som giver god mulighed for at indhente det forsømte. Kurset er tilrettelagt med mange hands-on øvelser. Nogle studerende oplevede på et tidspunkt at undervisningen var på for højt niveau, men de havde ikke anvendt selvstudiematerialet. Der er et tæt samarbejde mellem underviser og semesterkoordinator samt underviser i laboratorie-introduktion, og på den baggrund blev SMH ansøgt om midler til investering i forskelligt måle-apparatur som gør programmerings-opgaverne for de sundhedsteknologi-studerende fagligt vedkommende. Der samarbejdes også tæt mellem koordinator og PV-kursusansvarlig ift. at gøre kurset mest muligt relevant for sundhedsteknologi, men udfordringen er at kurset skal understøtte forskellige typer af projektarbejder på forskellige ingeniøruddannelser. Vejlederne på Sundhedsteknologi har stort fokus på at undervise i problem-orientering, metodevalg, samarbejde og projektplanlægning og koordinator deltager aktivt i afvikling af del-elementer i kurset, hvor der diskuteres projekt-nære forhold. Der var ny underviser på PV-kurset i år og de studerende var i starten kritiske overfor indhold og afvikling, men kursusansvarlig lyttede og håndterede kritikken. Samarbejde med RUS-planlægger om skemaægning af RUS-aktiviteter i P0-perioden Støtte underviser i programmering ift. at opfordre de studerende til at bruge selvstudie-materialet aktivt ved semesterstart. Ændring af indholdet i projektmodulet i P1-perioden på 1. semester i Der er skemalagt meget aktivitet på 1. semester og der er meget at forholde sig til som ny studerende. Det skal overvejes ift. planlægning af vejledermøder næste gang semesteret afvikles. På grundlag af de gode erfaringer med ændringer af indholdet i P0-perioden og for at sikre bedre progression mellem 1. og 5. semester undersøges muligheden for at nytænke indholdet i P1-projektet indenfor den eksisterende projektmodulbeskrivelse. Side 14 af 19

15 Semesterkoordinators evalueringsrapport for ST3 Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Erika G. Spaich/ Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 semestergruppemøder og 1 opfølgningsmøde mht. udfordringer med det ene kursus. Bilag vedhæftet: xxx Udfordrende semester, svær stof. Fint med skema. Generelt godt arbejdsindsats fra de studerende. Deltagelse i de 2 ordinære semestergruppemøder: repræsentanter fra 3 ud 5 grupper. Deltagelse i semesterevaluering: lav, 44% (12 ud af 27 studerende). Fysiske rammer: der mangler stikdåser i undervisningslokaler. Ingen særlige bemærkninger om det faglige. Udfordringer med den ene gruppe, hvor flere medlemmer enten stoppede eller deltog ikke aktiv i arbejdet. Dette havde dårlige konsekvenser for de resterende gruppemedlemmer. Anatomi og fysiologi: Undervisningsform blev ændret, i stedet for forelæsninger + opgaver blev det afprøvet en ny form: kun opgaver (uden forelæsninger). Efter afprøvning de første 2-3 kursusgange blev metoden evalueret. De studerende efterlyste forelæsning. 30 min forelæsninger blev indført men kun i de sidste kursusgange. Der var generel utilfredshed fra de studerende også i forhold til litteratur og detaljering af læringsmål. Eksamensform blev også diskuteret. Matematik: Svær stof med god undervisning. Forvirring om materiale på kursus hjemmeside i moodle. De studerende ønsker en hjælpelærer i forbindelse med opgaveregning. Elektroniske kredsløb: God undervisning samt opgaver. Kun et par studerende har hands-on ad gangen i laboratoriet, mangler udstyr. Ønske om mere udstyr så grupperne kan deles op. Anatomi og fysiologi: fokus på kursus undervisning og evalueringsform. Elektroniske kredsløb: udstyr i laboratoriet mere udstyr blev indkøbt men er det nok med at dele grupperne op eller skal undervisning planlægges f.eks. i to hold (mht. forventede øgede antal studerende i E15)? Matematik: mulighed for at have en hjælpelærer (også i forbindelse med den forventede øgede antal studerende i E15). Side 15 af 19

16 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Sundhedsteknologi bachelor 5. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014/15 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Ole Hejlesen / 6/4/2015 Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: 0 Som sædvanligt et semester, som ikke kører efter en lige linje. Dette år har det dog være ekstra problematisk ift opstarten af semestret, og, især set i bakspejlet, har dette påvirket stemningen en del gennem semestret også efter at de indledende problemer var blevet løst. Der er ud over referater fra semestergruppemøderne udfærdiget to stykker papir: 1) Dokument fra nogle af de studerende (ca. halvdelen) ang problemerne i opstarten 2) Dokument fra mig hvor jeg i de studerendes dokument (1) har indsat mine kommentarer til forløbet (lavet 13. oktober 2014 og fremsendt tidligere vedhæftet) 3) Organisation af koordineringen på ST5 efterår 2014 (lavet 18. februar 2015 som input til drøftelse mellem Jeppe Emmersen og Lasse Riis - vedhæftet) For ikke at komme med redundant information vil jeg her ikke gentage det jeg tidligere har skrevet, men blot resumere de to hovedproblemstillinger som lå bag opstartsproblemerne: A) Der manglede stadig ved semesterstart et enkelt projekt i at der var nok til alle grupper og der gik 10 dage (inkl 2 weekends) fra projektpræsentationen og til grupperne fik fordelingen af de enkelte projekter ikke 3 uger, som nogle studerende beretter, hvilket dog udmærket illustrerer stemningen på semestret hos nogle af de studerende. B) Der gik 10 dage (fredag-mandag, dvs. inkl 2 weekends) fra projektpræsentationen og til grupperne var dannet. Forsinkelsen skyldes at enkelte studerende i sidste øjeblik ønskede at skifte gruppe og dermed gav semestersekretæren, som havde opgaven med at lave de administrative grupper, problemer ift den endelige fordeling. På 7.-dagen (fredag, en uge projektpræsentationen) opgiver semestersekretæren at udføre opgaven og jeg overtager opgaven på 10. dagen, dvs mandag lige efter weekend en, melder jeg den endelige fordeling ud. Et tredje mindre punkt er at nogle få studerende via semesterevalueringen (studerende/surveyxact) giver udtryk for mangelfuld vejledning). Jeg gætter på at det drejer sig om de 4 ud af 5 studerende i den ene af mine tre projektgrupper som efter eksamen gav meget udtryk for utilfredshed med gruppens karakterer (alle fik 7) den sidste studerende syntes det var en ganske retfærdig karakter til alle i gruppen. Kurset Fysik og klinisk teknologi ønskes fordelt over længere tid i semestret dvs bredt mere ud (dette strider mod et andet ønske om at der skal være mere kursusbelastning først i semestret) Kurset Biostatistik udtrykkes af nogle at være af for lavt niveau pga samlæsning med Idræt Kurset Intern Medicin og Kirurgi er af meget varierende kvalitet og niveau (grundet forskellige forelæsere på alle forelæsninger næsten alle specialeansvarlige overlæger) Projekterne tilstræbes at være på plads inden sommer (action Aalborg Universitetssygehus) Projektgrupperne tilstræbes at være på plads inden semesterstart (action semestersekretær) Håb om at semesterevalueringen (studerende/surveyxact) kan gennemføres inden (projekt-)eksamen og dermed være unbiased ift karaktergivningen Biostatistik ikke længere samlæst med Idræt Intern Medicin og Kirurgi, gentænkes ift om der stadig skal forelæses af specialeansvarlige overlæger eller om det skal være yngre reservelæger (et valg mellem spændende forefront-forelæsninger af varierende kvalitet og niveau og forelæsninger på basal-niveau af homogen kvalitet) Først skal jeg bemærke at dette vist er 12 gang at semestret har kørt, og at jeg ikke før har oplevet så store problemer og dertil hørende klager fra studerende. Jeg har dette semester oplevet et stort dilemma mellem mit ønske om, når de studerende har kritiseret forskellige forhold, at være loyal overfor de enkelte AAU/Sygehus-aktører på semestret (Torben Bjerregaard Larsen, Britt Mejer Christensen, Melanie Antonsen) og så et ønske om at kunne sige at det ikke er mig som har ansvaret for at en ting ikke har fungeret optimalt. Jeg har hele vejen valgt at prioritere første ønske, men har så også oplevet at de studerende har ment at det var mig som ikke har leveret varen. Som beskrevet i vedhæftede Organisation af koordineringen på ST5 efterår 2014, ligger årsagerne til de to væsentligste klagepunkter udenfor mit ansvarsområde. Det vil kræve en omfattende reorganisering, og Side 16 af 19

17 nok også mer-finansiering, hvis AAU skal tættere på problemet med at finde velegnede projektforslag og det ligger, af flere grunde, udenfor hvad jeg som den ene af de 2 udpegede koordinatorer kan initiere. Jeg vil opfordre til at School og Studienævn sammen med mig drøfter om, og i givet fald hvad, der kan eller skal gøres. Side 17 af 19

18 Semesterkoordinators evalueringsrapport for Sundhedsteknologi, Kandidat, 1. semester (Uddannelse og semester) Årstal: 2014 Semesterkoordinator/dato for udarbejdelse af rapport: Carsten Dahl Mørch, Antal afholdte styrings-/semestergruppemøder på semestret: 2 Bilag vedhæftet: nej, referat fra semestergruppemøder findes på smh.aau.dk / info studienævn / kvalitetessikring Der bliver brugt 3 dage på semester start. Her introduceres hele kandidatdelen, forskningsmiljøer, der typisk udbyder projekter, innovationsstøtte etc. Et projektkatalog udarbejdes i august projektforslag. Studerende laver selv 4-mands grupper. Der opfordres til at vælge grupper indeholde studerende med bachelor grader fra andre universiteter for at blande kompetencer. Dette lykkedes i år. Skriv her (angiv navn(e) på modul(er)/aktivitet(er): Der er valgfrie kurser på 1. og 2. semester af overbygningen. De studerende har meget svært ved at vælge kurser synes de. Kurser introduceres under semester start. De studerende vil gerne kunne skifte kurser de første par uger. Uhensigtsmæssigt for planlægning. SCIENTIFIC METHODS AND COMMUNICATION. Obligatorisk kursus. Kurset introducerer det videnskabelige sigte på kandidat delen. Studerende har lidt vanskeligt ved at se værdien af nogle aspekter af kurset (se semester gruppe møder.) STOCHASTIC SIGNALS AND PROCESSES. Valgfrit. Fagligt svært og vigtigt kursus PATTERN RECOGNITION AND DECISION SUPPORT. Valgfrit. THE SEMANTICS OF CLINICAL INFORMATION SYSTEMS. Valgfrit. SENSORY SYSTEMS AND SENSORY-MOTOR CONTROL. Valgfrit. Fortsat dialog med Lasse Riis Østergaard (koordinator på 2. og 4. semester) om eksekveringen af kandidat delen. Nu specielt kursusvalg og introduktion. Side 18 af 19