Svendborg Erhvervsskole har i 2009 med midler fra LBR kørt et pilotprojekt, målrettet unge der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde.

Transkript

1 FREMTIDSKLASSEN Unge-Indsats afklaring og opkvalificering til en erhvervsuddannelse eller ordinært arbejde. Svendborg Erhvervsskole har i 2009 med midler fra LBR kørt et pilotprojekt, målrettet unge der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde. Formålet med projektet er, at deltagerne udsluses til ordinær uddannelse, beskæftigelse eller dette afklares i de tilfælde hvor der fremkommer massive problemer. dette i samarbejde mellem Erhvervsskolen og Jobcenter Svendborg. De centrale elementer i projektet er udformning af kontrakter mellem deltageren og mentor om de mål der skal nås og løbende opfølgning på det.. Formålet er også at udvikle pædagogiske metoder til motivation og fastholdelse i fremtidig uddannelse/arbejdsforhold. I Fremtidsklassen er der opnået gode resultater med projektet,og derfor håber Svendborg Erhvervsskole på, at LBR imødekommer en fortsættelse af projektet i Dorthe I. Bang

2 INDHOLD. MÅLGRUPPEN 2 KOMPETENCER 3 Boglige 3 Sociale 4 Almene 5 TEMAER 6 Mig og Samfundet 6 Mig og min økonomi. 6 Sundhed og livsstil 6 Mig og arbejdsmarkedet 7 Praksis nær undervisning 7 MÅLTAL OG RESULTATER 8 SAMARBEJDSPARTNERE 10 VURDERING 11 BILAGT Deltagerliste Aktuelt forbrug af økonomi se note.(regnskab afsluttes primo Januar) 1

3 MÅLGRUPPEN: Fakta: Unge mellem 18 og 29 år. Unge der er svære at fastholde i uddannelse eller beskæftigelse. Primær matchgruppe 3 Gennemsnitsalderen for deltagerne i 2009 er 23 år. 85 % er unge mænd af dansk herkomst 15% er kvinder. Der er visiteret 8 fra matchgruppe 4, hvoraf de 2 har helbredsmæssige problemer. De øvrige har domme og misbrug. Generelt om målgruppen: Unge der er flyttet hjemmefra i en meget tidlig alder år. Unge uden nogen form for netværk. Unge der har stor mistro til mennesker og systemer. Unge med kaos omkring økonomi, boformer og ganske almene kompetencer. Unge der har svært ved at koncentrere sig. Unge der har en dårlig hukommelse (en stor del grundet tidligt misbrug eller psykiske problemer). En stor del af gruppen 75 % er nået til et punkt i deres liv hvor de gerne vil noget andet have struktur og tydelighed omkring de handlinger der er nødvendig for at få energi til at gennemføre en uddannelse. Da alle har stor mistro til voksne mennesker, har det taget ca. 1 måned at få skabt tillid. Det har været nødvendigt for at kunne coache dem til en aktiv adfærd. Det er gjort gennem: Personlige samtaler. Holde hvad der er lovet. Være bisidder i vanskelige og ubehagelige situationer. Se, høre og forstå dem. Deltagerne kommer fra mange forskellige miljøer alle socialgrupper er repræsenteret. Det er kendetegnende, at forældrene har givet op på et tidspunkt, hvor de unge har haft brug for omsorg og retningslinjer. De unge har derfor tidligt haft kontakt til det offentlige system, hvilket præger dem. 2

4 KOMPETENCER. Deltagerne får løbende redskaber til at udvikle: Boglige kompetencer ved brug af tests Sociale kompetencer Almene kompetencer. BOGLIGE KOMPETENCER: Evaluering af brugen af tests i Fremtidsklassen I fremtidsklassen har vi brugt tests i dansk, engelsk og talforståelse for at afdække, hvilke faglige niveauer eleverne befinder sig på. Testene er udviklet af Erhvervsskolernes Forlag og foregår elektronisk, hvor resultaterne fremkommer med det samme. Testene varer en time hver. Når testen er taget, får man et resultat samt en oversigt over, hvor høj en score eleven har i div. faglige områder, fra et E til A-niveau, hvor A er det højeste. I oversigten fremgår resultaterne fra forskellige faglige delområder, såsom f.eks. procentregning, ordkendskab, ordforråd m.v. Mange af eleverne har en brudt skolegang bag sig og kender derfor ikke deres faglige niveau og har måske ikke afsluttet folkeskolens afgangseksamen. Derfor har vi inddraget testene. Formålet er desuden at stille skarpt på at afdække, hvor de faglige huller er og hvilket niveau eleven efterfølgende skal undervises på. Ved at bruge dette afklaringsværktøj mener vi desuden, at vi bliver bedre klædt på til at vejlede dem. For at opretholde motivation er niveauindplaceringen meget vigtig, da de fleste af eleverne har haft nok nederlag i skolen og den rigtige indplacering kan være udgangspunktet for kommende faglige succeser. Erfaringerne med testene er rigtig gode og de bliver tilbudte, når eleverne er klar til det. For nogle af eleverne skal der gå lidt tid, inden de mentalt tør tage testen. Nogle frygter nemlig nederlaget og andre skal være fortrolige med omgivelserne, inden de har mod på tage testene. Typisk kan der gå et par uger. For os er det vigtigt, at motivationen og trygheden er til stede, da resultaterne ellers vil blive fejlagtige. Når eleverne så har taget testene, bliver de ofte overraskede over, at de fagligt er bedre end forventet. Det hjælper på selvtilliden og motivationen. I de tilfælde, hvor de opdager, at de er dårligere end forventet, kan vi så gå ind og undersøge, hvad årsagen er og på den måde få det gjort konstruktivt. Uanset, hvad resultatet er, vil eleven rykke sig og vi har et konkret værktøj at vejlede og undervise ud fra. 3

5 SOCIALE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen har vi arbejdet med de sociale færdigheder. Mange af eleverne er meget tilbageholdende i sociale sammenhæng. Det giver en adfærd der ofte kan opfattes som doven eller lad. Eleven har derfor på et tidligt tidspunkt fået dette prædikat. Elevens generthed kan i nogle tilfælde udvikle sig til social fobi og i værste fald et socialt handicap. De der er klar til det, får tilbudt en personlighedstest. Resultatet gennemgås med mentor eller anden voksen person. Eleven kan nu sammen med mentor/underviser arbejde struktureret på at være på. Der indlægges øvelser så som at gå i kantinen, herefter selv kontakte studievejleder og endelig opøvelse i teamarbejde. Eleverne fremlægger enten i grupper eller individuelt et givet eller selvvalgt tema for hele klassen. De får feed-back, hvor det er udviklingen der fremhæves. Resultatet har været at: De har bevæget sig mod større åbenhed og mod. De har fået en større forståelse omkring valg og handlinger. De er begyndt at tage ansvar, er blevet reflekterende og udviser et større selvværd. 4

6 ALMENE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen bruger vi scorekort. Deltageren får kortet udleveret hvorefter det udfyldes ud fra egen opfattelse. Gennem scorekort arbejdes der med følgende: Engagement Samarbejdsvillighed Kommunikation Koncentration Hjælpsomhed Orden Personlig fremtræden Stabilitet. Der evalueres hver måned, scoren skulle gerne blive højere. Kortene tager udgangspunkt for synlige målsætninger og ændring af de aftaler (kontrakt) der er udarbejdet. Metoden giver mulighed for at samtale om de scorer der er uenighed om. Kendetegnende for deltagerne er, at de scorer sig højere en fakta er. De punkter, der generelt er svære for dem er kommunikation, koncentration, hjælpsomhed og stabilitet. Engagement kan udvises hvis der er interessere for emnet. RESULTATER: Gennem strukturerede opgaver der tager udgangspunkt i interesser viser det sig at de i nogen grad kan vise koncentration og engagement. De oplever ligeledes, at det er nødvendigt med stabilitet for at kunne være med i løsningen af opgaverne. Der er en rimelig god selvjustits i grupperne. De deltagere, der er meget ustabile ønskes, ikke i grupper med en høj stabilitet. Gennem fremlæggelser opøves kommunikation. Det er kendetegnende for gruppen at deres ordforråd og nuancer er mangelfulde. Ligeledes bruges der meget slang af mindre pæn karakter. TEMAER. 5

7 MIG OG SAMFUNDET. Der har i forløbet været aflagt besøg på Svendborg Rådhus med en god rundvisning og information om byrådet. Vi har været på studietur til København med rundvisning på Rådhuset, Fristaden Christiania samt byvandring hvor Børsen, det Kongelige Teater, det ny Skuespillerhus samt Operaen blev oplevet. Bazar Fyn hvor Michael Egebjerg, daglig leder af Bazaren) fortalte historien bag basaren. Der er planlagt besøg ved TV2 d. 18. november, hvor vi får rundvisning. Derudover har vi arbejdet med Grundloven, vores rettigheder og pligter. Folketinget, regionen samt kommunalbestyrelser. De vigtigste ting omkring EU. Den digitale borger, hvordan bruges de offentlige hjemmesider. MIG OG MIN ØKONOMI. Egne budgetter samt tast selv til SKAT. Det er primært IT timerne der har været brugt til dette emne, da vor IT underviser også underviser i økonomi. SUNDHED OG LIVSSTIL. I Skemaet er der indlagt 2x2 timers motion. Der kan vælges mellem Fitness DK eller Svendborg Svømmeland. Det har vist sig, at være meget grænseoverskridende at skulle være sammen med mange fremmede mennesker i denne sammenhæng. Det har krævet mange kræfter for at få det implementeret i forløbet. Vi har brugt at gå tur, været ude at spille golf, roet på Odense Å samt en oplevelsesdag på Svendborg Erhvervsforskole. Dette har deltagerne været glade for her er vi vor egen gruppe. Gennem hele forløbet er der blevet serveret morgenmad, en meget stor succes både for deltagerne og vi der skal arbejde med dem. Ligeledes har de fået frugt og vitaminpille. Deltagerne har arbejdet med misbrug, de har alle lavet en større opgave om emnet, som er blevet fremlagt ved eksamen og vurderet af censor. Alle fik meget flotte resultater til stor glæde for dem og os. MIG OG ARBEJDSMARKEDET. Samtlige deltagere har lavet et præsentationspapir som kan brugs bredt til uopfordret jobsøgning. Gennemgang af Fagforeningernes rolle og A-kassen rolle. 6

8 Gennemgang af de forskellige søgemaskiner. Jobsamtalen. Gennemgang af fagbevægelsens historie. Arbejdsmiljø, mindsteløn og ferieloven. Kendetegnende for gruppen er at de ikke er særligt interesseret i at finde et studie job. Ligeledes er det et fåtal der har faglige kompetencer. De fleste har forsøgt en del erhvervsuddannelser uden at kunne fastholdes, eller har haft korttids ansatte i ufaglærte job. Der har været etableret korte praktikker. PRAKSIS NÆR UNDERVISNING. Der er blevet udviklet forskellige spil. Her er færdigheder som IT, planlægning og samarbejde i højsædet. Det er planlagt at der i december produceres produkter/event som hele skolen kan få glæde af. Deltagerne har deltaget i de arrangementer der er foregået på Erhvervsskolen uddannelseskaravanen, narkodag og butiksdag. MÅLTAL OG RESULTATER ANSØGNINGENS MÅL: Cirka 50 deltagere på år. 50 % udslusning til ordinær uddannelse, arbejde eller afklaring af deltagere med massive problemer Målgruppen er primært match 1-3. Fastholde målgruppen i uddannelse og arbejde. 7

9 Fastholde målgruppen i forløbet RESULTATER PR henviste 37 er startet i Fremtidsklassen 6 er i gang med uddannelse, 4 er i ordinært arbejde, 3 er optaget på uddannelse pr , 1 er på barsel, 4 er retur til jobcentret og ommatchet. 50 % er udsluset eller afklaret Det forventet at yderligere 2 starter ordinær uddannelse pr Det har vist sig at dem der er udsluset stadig er i uddannelse eller job, dog er en lige nu varetægtsfængslet. Arbejdsgiveren vil gerne tage ham tilbage når han bliver løsladt. Arbejdsgiveren vidste at der ville komme en dom. At måltallet for de ca. 50 ikke er opfyldt skyldtes, at der mod forventning er flere problemer en antaget. Efter en periode viser det sig, at en stor af deltagerne der er matchet 3 reelt er en match 4. Dog skal det understreges at de er fastholdt i Fremtidsklassen da de hele tiden rykker sig i den rigtige retning. Vi tænker at en del af dem profiterer af at være i et forløb, der har et længere tidsperspektiv, end de aktiviteter de tidligere har været præsenteret for. Det skal bemærkes at 2 deltagere der har match 4 er gået i uddannelse og klare sig godt. SAMARBEJDSPARTNERE. JOBCENTRET. I opstart af projektet deltog mentor i møder mellem jobrådgivere og afdelingsledere for at udforme retningslinjer omkring visiteringen af borgere til FREMTIDSKLASSEN. Gennem dialog fik vi aftalt hvilke procedurer omkring overgang fra kontanthjælp (bagudbetalt) og SU forudbetalt, de skulle gælde. Vi er alle enige om at det er SU der er forsørgelsen, men at det er vigtigt at deltagerne ikke oplever økonomisk slip ved at gå fra den ene ydelse til den anden. 8

10 Dette har fungeret upåklageligt. I de tilfælde hvor en deltager af forskellige årsager var/er nødsaget til at vende tilbage til kontanthjælpssystemet deltager MENTOR i visitationen således, at alle ved hvad der skal arbejdes videre med. I alle tilfælde er der sket et om match. MENTOR er bisidder i ydelsesafdelingen (en formidabel god service). Således vi ved at kontanthjælpen er søgt og godkendt. UU-VEJLEDNINGEN. Aftalen er at gøre at gøre visiteringen så enkelt som muligt. UU-vejlederne bruger Fremtidsklassen meget, og der er en rigtig god forståelse for hvilken målgruppe vi kan rumme. ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE. Kriminalforsorgen Psykiatrisk afdeling Socialfagligt team STYREGRUPPE. Der har været afholdt 4 møder i gruppen der består af: Peter Karlsen samt 2 jobrådgivere team jobrådgivere team UU-vejledere 2 undervisere Svendborg Erhvervsskole Mentor På møderne har der været udvekslet erfaringer med FREMTIDSKLASSEN, en gennemgang af de aktuelle deltagere og hver gang spørgsmålet ER DER PLADSER? VURDERING. Fremtidsklassen er et tilbud som 36 unge mennesker har benyttet sig af. De har alle uden undtagelse ændret adfærd og opnået en større positivitet i deres tilværelse. Der har været en fastholdelsesprocent på 90 % hvilket overgår vore forventninger. Stabiliteten i klassen er i gennemsnit 63 % hvilket er højt set i forhold til målgruppen. Der arbejdes løbende med at hæve procenten. Deltagerne er blevet gode til at give besked om fraværd. Ligeledes er de blevet godt til at møde selv om de ikke har nået bussen eller sovet over sig. MENTOR er et fast holdepunkt hvilket er vigtigt for målgruppen, da tilliden derigennem opbygges og fastholdes. Derigennem er der et godt grundlag for at coache, støtte i forandringsprocesserne. 9

11 Udover fastholdelse gives der mulighed for at tage problemer op nu og her, det kan kun lade sig gøre ved en fuldtids MENTOR, som er der hele tiden foruden en underviser. MENTOR har mulighed for at være bisidder ved kommunen, boligselskaber guide i hvordan der laves afdragsaftaler. MENTOR har mulighed for at samtale omkring personlige problemer. Bolig Økonomi Kærestesorger Dårligt ry Kontakt til familien Konsekvenser af forskellige valg. STYRKEN I FREMTIDSKLASSEN er at der er et team, hvor alle forstår de unge kan forstå hvorfor de vælger som de gør - kan se, hører og forstå dem. At der er tilknyttet en ekstra person, som ikke er skemalagt til andet en være omkring FREMTIDSKLASSEN. Jo vi mener vi er en succes. NOTER. Som det fremgår af den økonomiske oversigt, er der en post under evaluering på der ikke er brugt. Vi er i gang med at evaluerer om projektet er bæredygtigt set i forhold til Unge-Indsatsen. Se om de erfaringer projektet har givet kan bruges til udvikling af en pædagogisk profil, se om temaforløbene kan være med til at udvikle sociale og almene kompetencer, 10