Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave

Transkript

1 Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave - en foreløbig dataindsamling Juni 2002 Mette Marie Juul og Henning Hansen

2 CASA Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave - en foreløbig dataopsamling Juni 2002 Mette Marie Juul og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave foreløbig dataopsamling CASA, Juni 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord I oktober 2001 startede projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave som et projekt med støtte fra EUs Socialfond. Projektet er en udløber af det forsøgsarbejde, som det tidligere bydelsråd og kvartersløft havde sat i gang i form af Det Grønne Jobhus. Projektet løber frem til udgangen af Som en del af projektet er der indføjet en ekstern evaluering. Denne evaluering er blevet overladt til CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse. Det er planen, at der skal udarbejdes 3 rapporter fra projektet: Foreløbig dataopsamling 2002 juni 2002 Foreløbig dataopsamling 2003 juni 2003 Endelig evalueringsrapport december 2003 Denne rapport er den første foreløbige dataopsamling. Vi håber, at den kan være med til at udvikle projektet. Vi takker hermed de medarbejdere på projektet, som har ladet sig interviewe og i øvrigt har stillet datamateriale til rådighed for os. Vi takker også de virksomhedsledere og deltagere i projektet, som har ladet sig interviewe. Det har været en stor hjælp for os. Dataopsamlingen er foretaget af konsulenterne Mette Marie Juul og Henning Hansen, som også har skrevet denne rapport. Juni 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Dataopsamling Formålmeddenforeløbigedataopsamling Denforeløbigedataopsamlingsformogmetode Succeskriterier Dataopsamlingens indhold Beskrivelse af projektet Korthistorie Organisation Projektets indhold Jobsøgningskurset Virksomhedskontakten Coaching Visitering og deltagere Visitering Resultater Jobsøgningskurset Hvordanerdetgåetdeltagerne? Deltagernes vurdering af jobværkstedet kurset Virksomhedskontakt Detårligevirksomhedsarrangement Partnerskabsaftale Kvalifikationskatalog Kgs.EnghaveErhvervsnetværk Virksomhedensforventninger Coaching Opsummering Jobsøgningskurset Virksomhedskontakten Coaching Diskussionogkonklusion...35 Bilag 1: Metode...39

6 1 Dataopsamling I dette indledende kapitel vil vi kort præsentere formålet og metoden i dataopsamlingen. Desuden præsenteres projektets succeskriterier, som spiller en væsentlig rolle i dataopsamlingen. 1.1 Formål med den foreløbige dataopsamling CASA er tilknyttet projektet som ekstern evaluator i hele projektperioden. I henhold til projektansøgningen til Den Europæiske Socialfond, skal den endelige evaluering, samt de foreløbige dataopsamlinger rumme følgende elementer. Udnyttes samarbejdsmuligheder med virksomhederne optimalt med særligt henblik på byudviklingsstrategier og etablering af partnerskaber? Hvilke muligheder og barrierer er væsentlige i virksomhedsamarbejdet, set ud fra en beskæftigelsesfremmende vinkel? Fungerer implementering af personlige kvalifikationskrav i Jobværkstedets trænings- og udslusningsforløb optimalt? Fungerer coaching tilfredsstillende ud fra virksomhedens, Jobværkstedets og den enkelte deltagers behov? Kan der dokumenteres en effekt af coaching, dvs. markant færre deltagere, der stopper job eller uddannelse? Fungerer kobling mellem projektet og ordinære arbejdsmarkedstilbud tilfredsstillende? Derudover skal projektets formål, indhold og omfang, deltagersammensætning, visitationsprocedure og resultater beskrives. Formålet med den eksterne evaluering og dataopsamling er at undersøge ovennævnte spørgsmål og beskrivelser. Desuden skal dataopsamlingerne være input til interne diskussioner blandt projektets medarbejdere og projektgruppen, som kan være med til at udvikle projektet. 1.2 Den foreløbige dataopsamlings form og metode Denne foreløbige dataopsamling rummer en række dataindsamlinger, som skal bruges til at besvare evalueringens vigtigste spørgsmål. I bilag 1 er undersøgelsens metode nærmere beskrevet. Statistik og registrering Projektet indsamler i anden sammenhæng data om projektets deltagere især i OPUS+ systemet. Disse data vedrører oplysninger om fx deltagernes køn, alder og uddannelse. 6

7 Oplysningerne bruges til at karakterisere deltagerne samt deres indsats og udbytte af projektet og vil derfor også blive brugt i denne dataopsamling. Virksomhedsundersøgelse Med henblik på at undersøge virksomhedernes rolle i projektet gennemføres der kvalitative interviews med et tilfældigt udvalg af virksomheder i lokalområdet. Desuden deltager evaluator i eventuelle årlige virksomhedsarrangementer, hvor vi vil observere aktiviteten og foretage mindre interviews med deltagerne. Deltagerundersøgelse Med henblik på at undersøge deltagernes udbytte af projektet, er der blevet indsamlet data blandt projektets deltagere i form af kvalitative interviews med et tilfældigt udsnit af deltagerne. For at få vurderinger og erfaringer fra deltagere fra de forskellige hold har vi gennemført interview med deltagere fra de forskellige kursushold, således at vi får dækket et bredt tidsspektrum i projektet. Medarbejderundersøgelse Endelig er der foretaget en undersøgelse blandt projektets vigtigste medarbejdere. Disse er bl.a. blevet interviewet om projektets gang og forløb. Udover interviews med medarbejderne er der blevet stillet forskellige former for skriftligt materiale til rådighed for dataopsamlingen, fx det færdige kvalifikationskatalog og undervisningsplaner. 1.3 Succeskriterier Projektet har opstillet en række succeskriterier for indsatsen, som det er vigtigt for den endelige evaluering og den foreløbige dataopsamling at måle. Virksomhedskontakten Succeskriterierne for virksomhedskontakten er: at mindst 20 af områdets virksomheder deltager i det årlige virksomhedsarrangement at der indgås mindst en partnerskabsaftale om året med en af områdets virksomheder, der rummer aftale om ordinære job, fleksjob, skånejob o.l. at der udarbejdes et kvalifikationskatalog med fokus på personlige kvalifikationer, der ajourføres mindst en gang årligt. 7

8 Jobværkstedet Succeskriterierne for Jobværkstedet er: at mindst 70% af deltagerne udsluses til ordinære job, primært i servicesektoren at mindst 5% af deltagerne udsluses til ordinære uddannelsesforløb at mindst 5% af deltagerne udsluses til støttet beskæftigelse at kvalifikationsgrundlaget anvendes som grundlag for opbygning af forløbet, så det efterfølgende kan dokumenteres. Coaching Der er ikke opstillet et klart succeskriterium for coaching, men det forventes at coaching kan reducere frafaldet med mindst 50%. Endelig nævnes det i projektansøgningen, at man har forventninger om, at projektet bidrager til: at beskæftigelse og erhverv medtænkes i arbejdet med byudviklingsstrategier, og at virksomhedskontakten resulterer i, at afdelingen geares til et løbende samarbejde med virksomheder". 1.4 Dataopsamlingens indhold Kapitel 1 opridser den foreløbige dataopsamlings formål, form og metode. I kapitel 2 beskrives projektets historie, organisation, indhold og herunder de enkelte dele i projektet. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af projektets visiteringsprocedurer og en karakteristik af deltagerne. I kapitel 4 beskrives og belyses de foreløbige resultater af projektet. Det handler om, hvordan det er gået deltagerne og deltagernes vurdering af jobværkstedets kursus. Det handler endvidere om resultaterne af virksomhedskontakten og virksomhedernes forventninger til og vurdering af projektet. Og endelig, hvordan coachingen er forløbet. I kapitel 5 rejses og diskuteres en række problemstillinger i forhold til projektet. Denne diskussion skal betragtes som den eksterne evaluators refleksioner over projektet, som forhåbentlig kan bruges af projektets styringsgruppe og medarbejdere, til at gøre sig overvejelser om projektets udvikling. 8

9 2 Beskrivelse af projektet I dette kapitel vil vi give en beskrivelse af projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave. Kapitlet baserer sig på projektansøgningen og andet dokumentarisk materiale samt interview med projektets medarbejdere. 2.1 Kort historie Forhistorien til projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave er et kvarterløftsprojekt i Kgs. Enghave. Siden 1997 har Kgs. Enghave været udpeget til kvartersløftområde. En del af kvartersløftplanen for Kgs. Enghave var etableringen af et jobhus, som blevet etableret i Jobhuset har gennemført en række pilotprojekter i et forsøg på at gå nye veje for at forbedre beskæftigelsessituationen i lokalområdet. Man har også indledt et samarbejde med virksomhederne i lokalområdet. Gennem forsøgsarbejdet har medarbejderne indhøstet nogle erfaringer, som de har valgt at videreudvikle i projektet. Især har man etableret nogle ret succesfulde jobsøgningskurser, som man kunne bygge projektet op omkring. I slutningen af 2000 sendte man en ansøgning til EUs Socialfond om støtte til projektet. Ansøgningen var udarbejdet i Afdelingen for erhverv og beskæftigelse under det daværende bydelsråd i Kgs. Enghave. I 2001 bevilgede EUs Socialfond penge til projektet med start 1. oktober Organisation Projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave er som nævnt finansieret af EUs Socialfond. Projektet var organisatorisk forankret i afdelingen for Social Sikring og Beskæftigelse i bydelsadministrationen. Efter bydelsrådsforsøgets ophør pr. 1. januar 2002, er projektet blevet til et projekt under Københavns Kommune. Fysisk er projektet placeret i Jobhuset på Ernst Kapersvej, hvor der foregår en række andre aktiviteter omkring ledige kontanthjælpsmodtagere. Deltagerne visiteres til projektet via vejlederne i jobhuset og sagsbehandlere i kontanthjælps- og sygedagpengeadministrationen. Projektet har en flad struktur og styres af en projektgruppe bestående af: en projektleder en undervisningsansvarlig og ansvarlig for jobværkstedet en erhvervskonsulent en økonomiansvarlig 9

10 en administrationsansvarlig en underviser. Det daglige arbejde udføres af: den undervisningsansvarlige, der sammen med underviseren står for jobsøgningskurserne. erhvervskonsulenten varetager virksomhedskontakten, etablerer partnerskabsaftaler og interviewer virksomheder og udarbejder kvalifikationskatalog. medarbejderen i Kvarterløftssekretariatet står for rapportering og noget administrativt arbejde i forhold til Socialfonden. en ekstern ad hoc-underviser på kurserne. Der er følgende ansvarsområder fordelt på medarbejdere : Den undervisningsansvarlige: Erhvervskonsulenten: Den administrationsansvarlige: Den økonomiansvarlige: Ansvar for design af undervisningsprogrammet og udførelsen af undervisningen i samarbejde med underviseren. Ansvar for udarbejdelse af kvalifikationskatalog og virksomheds-database. Ansvar for al administration og rapportering i forbindelse med projektet. Ansvar for OPUS+ registrering. 2.3 Projektets indhold Projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave består af følgende 3 hovedelementer: jobsøgningskursus virksomhedskontakt coaching I det følgende beskrives disse elementer Jobsøgningskurset Formålet med jobsøgningskurset er ifølge projektansøgningen:...hele tiden at være i front med den seneste udvikling på arbejdsmarkedet med særlig fokus på personlige kvalifikationskrav som omstillingsparathed, evne til at arbejde i team, tage ansvar for sit arbejde, problemløsning, fleksibilitet, vilje til løbende at uddanne sig m.m. (Projektbeskrivelsen) 10

11 ...at undervisningsformen i jobværkstedet tilrettelægges således, at de personlige kvalifikationer trænes gennem hele forløbet (selvstændig stillingtagen, fleksibilitet, evne til teamarbejde, vilje til problemløsning m.m.), baseret på kvalifikationskataloget. (Supplerende redegørelse for projektet) I henhold til projektansøgningen var det desuden hensigten, at jobsøgningskurset skulle være et 6 ugers forløb med følgende hovedindhold: afklaringsforløb (1 uge) personlighedstræning (2 uger) planlægningsfase (1 uge) jobsøgning (2 uger) Projektet startede formelt 15/ , og det første kursus lignede meget de jobsøgningskurser, som havde været kørt tidligere. I november 2001 udarbejdede projektlederen et særligt 6 ugers kursus til det nye projekt, og i december 2001 blev der ansat en medarbejder, der er ansat som underviser på jobsøgningskurset. Medarbejderne regner 15. januar 2002 som starten på det første rigtige forløb. Efter det første forløb i 2002 blev kurset lavet lidt om. Den vigtigste ændring var, at kompetenceafklaringsdelen blev forkortet til 2 uger, mens jobsøgningsdelen blev udvidet til 4 uger. Desuden er nogle af de fysiske og kropslige dele flyttet til jobsøgningsdelen, så den bliver lidt mere afvekslende (ikke skriveri hele tiden). Jobsøgningskurset er et 6 ugers kursus, som er opdelt i 2 dele: a. kompetenceafklaring. De 2 første uger b. jobsøgning. De sidste 4 uger Udover de to undervisere på kurset har man bl.a. ansat en ad hoc medarbejder en AIKIDO-instruktør, som træner fysik og balance, åndedrætsøvelser og en række andre øvelser. De fysiske øvelser bruges bl.a. til at give kursisterne ro og styrke, når de skal til jobsamtaler. Kursisterne skal lære at arbejde med sig selv. Jobsøgningskurset er under stadig udvikling efterhånden som underviserne gør nye erfaringer. De har lavet et kursus med temaer og overskrifter, men det er ikke fastlagt i detaljer. Der er dog opstillet en specifik undervisningsplan for de første 3 uger, som er vist i bilag 1. Der er ca. 12 deltagere på et hold. De starter med kommunikationsøvelser, og derefter træner de i personligt interview, hvor de interviewer hinanden. Herefter kommer nogle kognitive øvelser, hvor deltagerne bl.a. finder ud af, hvad de 11

12 kan og er gode til og hvad de interesserer sig for. De lærer også noget om konflikter og konfliktadfærd en konflikt-trappe. I anden uge går deltagerne over til at lære mere faktuelle ting, fx viden om arbejdsmarkedet, jobannoncer, kompetencer og kvalifikationskatalog. Kursisterne afslutter uge 2 med en selvevaluering og en personlig samtale om jobsøgning. I 3. uge starter jobsøgningen, som varer resten af kurset max. 4 uger. De får udleveret 30 siders skriftligt materiale 5 sider til plenum og resten til selvstudium. I jobsøgningsdelen starter de med at reklamere for sig selv og skrive en uopfordret ansøgning. Aktiv jobsøgning går især ud på, at man finder ud af, hvad man vil beskæftige sig med hvorefter man går ud i verden for at finde sådan et job. Når de har fundet ud af, hvad de kan og vil (både fagligt og personligt), hjælper lærerne dem med at finde jobbet, herunder at skrive en ansøgning. Det er vigtigt, at deltagerne finder ud af, hvad de kan og vil så kan de bagefter bladre rundt i stillingsannoncerne Virksomhedskontakten Virksomhedskontakten er et andet vigtigt element i projektet. I projektforslaget beskrives virksomhedskontakten således: Der gennemføres med jævne mellemrum besøg på de enkelte virksomheder i området både for at få indblik i virksomhedernes forretningsmæssige situation og afdække samarbejdsfelter med området og for at erhverve ajourført viden om de krav, virksomhederne stiller til medarbejdernes faglige, men især personlige kvalifikationer. (Projektansøgningen) Virksomhedskontakten giver altså virksomhederne mulighed for at udtrykke deres behov og ønsker til arbejdskraftens kvalifikationer. Virksomhedernes behov og ønsker kan derefter danne grundlag for indholdet i jobsøgningskurset og formidling af arbejdskraft. Denne del af projektet består i, at en erhvervskonsulent besøger og interviewer en række virksomheder i bydelen. Dette besøg tjener et dobbelt formål. Dels at indsamle oplysninger om virksomhedernes kvalifikationskrav og dels at skabe en personlig kontakt til virksomhederne, som kan få betydning for placering af kursister eller andre arbejdsløse personer. Endelig har erhvervskonsulenten mulighed for at undersøge behov og muligheder for andre former for samarbejde med virksomhederne. 12

13 Oplysningerne om virksomhedernes kvalifikationsønsker registreres først i et spørgeskema, og dernæst overføres de til et database-program. Oplysningerne er delvist strukturerede som faste svarkategorier i et spørgeskema, og delvist er det kvalitative udsagn, som ikke kan standardiseres. Fordelen ved at standardisere oplysningerne er, at de nemmere kan analyseres. Man kan eksempelvis beregne hvor mange og hvilke virksomheder, der efterspørger bestemte kvalifikationer. Forud for undersøgelsen har erhvervskonsulenten foretaget en pilotundersøgelse i 2001, hvor han afprøvede spørgeskemaet på nogle virksomheder, og de modtog det meget positivt. Når interviewarbejdet er færdiggjort, bliver der udarbejdet en rapport med undersøgelsens resultater. Derefter kan resultaterne bruges til at fastlægge indholdet i kurserne, så de bliver bedre i overensstemmelse med virksomhedernes behov og ønsker. Et andet element i virksomhedskontakten er afholdelse af et årligt virksomhedsarrangement, hvor alle områdets virksomheder indbydes. Sidste år (2001) handlede virksomhedsarrangementet om havnens udbygning. Her kom overborgmesteren og nogle planfolk og fortalte virksomhedslederne om planerne for havnen. Desuden var der indlagt en sejltur, hvor deltagerne kunne bese lokaliteterne. Endelig er det planen, at erhvervskonsulentens kontakt til områdets virksomheder skal føre til indgåelse af partnerskabsaftaler, som angiver hvor mange personer virksomhederne er villige til ansætte både i ordinære job, jobtræning, fleksjob og skånejob. Det er målet at indgå mindst en partnerskabsaftale om å- ret Coaching Det tredje hovedelement i projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave er coaching. Coaching er tænkt som et middel til at fastholde deltagerne i de job, som de søger og får eller de uddannelsesforløb, de starter på....erfaring om, at en del af jobhusets klienter ikke magter det komplekse indhold i en typisk jobhverdag eller på uddannelsesstedet, især i forhold til personlige krav fra både arbejdsgiver og kollegaer, gennemføres personlig coaching i op til et år efter job- og uddannelsesstart for at forebygge frafald. Der gennemføres besøg på virksomhed eller uddannelsessted tre gange i det første år første besøg gennemføres senest en måned efter job- eller uddannelsesstart. Den enkelte deltager tilbydes mulighed for dag til dag opfølgning, hvis der opstår problemer. 13

14 Virksomhed eller uddannelsessted tilbydes mulighed for dag til dag opfølgning, hvis der opstår problemer. (Projektansøgning) Ifølge medarbejderne er coachingen først kommet i gang efter påske Man har sendt et brev og en frankeret svarkuvert til deltagerne, som er kommet i arbejde eller uddannelse, med tilbud om coaching, og bedt deltagerne svare på, om de ønsker tilbuddet. Ifølge projektets medarbejdere er coachingen ændret fra et krav til at være et tilbud. De begrunder det med, at mange deltagere sikkert vil opleve et krav om coaching som en slags kontrol. Det vil specielt kunne opleves som et overgreb af de kursister, som både har skrevet en ansøgning, været til jobsamtale og opnået et ordinært job. Her vil et tilbud være mere passende. Når det drejer sig om kursister, som er ansat i jobtræning ol., betinger projektets medarbejdere sig, at de må ringe til arbejdspladsen og høre, hvordan det går. Når det gælder virksomhederne er coachingen udelukkende ment som et tilbud. 14

15 3 Visitering og deltagere Projektets deltagere og målgruppe er ikke nærmere beskrevet i projektansøgningen. I projektbeskrivelsen står, at projektet retter sig mod ledige kontanthjælpsmodtagere, og at man forventer, at hvert jobsøgningskursus omfatter 10 kontanthjælpsmodtagere og 2 sygedagpengemodtagere. Målgruppen er ikke y- derligere præciseret. I dette kapitel vil vi belyse visiteringen af deltagere til projektet og en statistisk opgørelse af deltagerne. 3.1 Visitering Deltagerne til projektet kommer fra flere forskellige steder, fx Aktiveringsprojekter for kontanthjælpsmodtagere Det Grønne Jobhus i Kgs. Enghave Sygedagpengekontoret i Kgs. Enghave Introduktionskurser for kontanthjælpsmodtagere Langt de fleste kommer fra lokalområdet Kgs. Enghave, men efter at bydelsrådsforsøget er ophørt, og efter at Københavns Kommune har omorganiseret deres indsats overfor arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, vil der i fremtiden sandsynligvis komme flere deltagere fra andre dele af København. Proceduren er, at der er visiteringsmøde hver torsdag kl. 13., hvor en af projektets medarbejdere kører møderne. Forud for mødet har projektets medarbejdere fået en seddel fra en sagsbehandler eller lignende om, at de og de personer kommer til visiteringsmødet. På mødet får deltagerne information om, hvad der sker i projektet og målsætningen med projektet. Efter mødet skal sagsbehandleren have en tilbagemelding fra projektet, om vedkommende er kommet til mødet, og hvad der evt. er aftalt med vedkommende. Når deltagerne har bekræftet, at de ønsker at deltage i projektet, bliver de registreret i OPUS+ systemet. I øvrigt skal deltagerne skrive under på, at der må gå oplysninger om dem videre i systemet det kræver EU, når det er et projekt støttet af EUs Socialfond. Det er projektmedarbejdernes indtryk, at de fleste siger ja tak til projektet på visitationsmødet. Imidlertid er det mindre end halvdelen af de tilmeldte, der rent faktisk møder, når kurset starter, hvilket er et stort problem for projektet. 15

16 Ifølge medarbejderne har situationen været som følger i de første kurser i 2002: 1. forløb: 15 visiteret 11 mødte op gennemsnitlig 7-8 deltog. 2. forløb: 17 visiteret 13 mødte op gennemsnitlig 7-8 deltog. 3. forløb (planlagt): 20 visiteret 15 møder op gennemsnitlig 12 deltager. Medarbejderne finder, at målgruppen for projektet er blevet tungere end forventet. Især fordi der er kommet flere sygedagpengemodtagere end beregnet. De håber, at det nye system, hvor der kan komme deltagere fra hele København, kan tilføre nogle mindre tunge kursister, således som de havde regnet med. Da projektet startede, havde man regnet med, at der ville være mange kursister at tage af, men på det seneste har det knebet med deltagere. Medarbejderne er indstillet på, at de nok skal lave et reklamefremstød for at få tilstrækkeligt med deltagere til projektet. Medarbejderne frygter, at netop fordi de har fået visiteret tungere kursister end forventet, kan de få svært ved at nå målsætningen om, at 70% af deltagerne finder et ordinært job. 3.2 Deltagerne Ifølge projektansøgningen er der opstillet nogle måltal for antal deltagere og enkelte karakteristika for disse. Man forventer 202 deltagere i alt over hele projektperioden Forventet og faktisk antal deltagere i projektet Forventet antal Faktisk antal * ? Ialt * * Indtil maj Anm.: I projektansøgningen er der uoverensstemmende oplysninger om deltagerantallet. 202 eller 192. Kilde: Projektansøgningen og OPUS+ oplysninger fra projektet. Tabellen viser, at der er god overensstemmelse mellem antallet af forventede deltagere og aktuelle deltagere i For hele året 2002 forventede man 84 deltagere, men man har allerede nået 60 deltagere inden første halvår er gået. Det ser altså ud til, at projektet godt kan nå målsætningen om 84 deltagere i

17 I projektansøgningen har man endvidere specificeret deltagerantallet på køn og ydelsesart kontanthjælp eller sygedagpenge. Projektet forventer samlet 48% kvinder og 52% mænd. Indtil maj 2002 er der startet 56% mænd og 44% kvinder. Derved er projektet tæt ved den forventede kønsfordeling. Deltagere opdelt på køn Faktisk fordeling Forventet fordeling Mænd... 56% 52% Kvinder... 44% 48% Alle % 100% Antal Kilde: Projektansøgning og OPUS+ Desuden forventer projektet 84% kontanthjælpsmodtagere og 16% sygedagpengemodtagere. Det viser sig, at der i 2002 har været 79% kontanthjælpsmodtagere og 13% sygedagpengemodtagere. Der er således god overensstemmelse mellem det forventede og den aktuelle fordeling. Deltagere opdelt på ydelsens art Faktisk fordeling* Forventet fordeling Kontanthjælpsmodtagere... 79% 84% Sygedagpengemodtagere... 13% 16% Andet**... 8% - Alle % 100% Antal * Kun 2002 indtil maj. ** Eksempelvis integrationsydelse Kilde: Projektansøgning og OPUS+ Udover de oplysninger om forventede antal deltagere, som projektansøgningen indeholder, kan OPUS+ systemet også give os en række andre oplysninger. 17

18 Deltagere i projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave fordelt efter alder, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og etnisk baggrund Procent Antal Alder: 25 år eller derunder... 31% 27 Over25år... 69% 61 Ialt % 88 Skoleuddannelse: klasse... 72% 63 Student/HF, m.v % 9 Skole i udlandet... 12% 11 Uoplyst... 6% 5 Ialt % 88 Erhvervsuddannelse: Ingen uddannelse... 54% 47 Kortkursus(max.½år)... 10% 9 Faglig uddannelse... 24% 21 Videregående uddannelse... 2% 2 Uoplyst... 10% 9 Ialt % 88 Etnisk baggrund: Dansk baggrund*... 64% 56 EU-lande/Nordamerika... 9% 8 ØvrigeEuropa... 6% 5 Asien/Afrika... 17% 15 Øvrigeverden... 3% 3 Uoplyst... 1% 1 Ialt % 88 * Ingen af forældrene er indvandret til Danmark. Deltagerne er karakteriseret ved, at relativt mange har kort skoleuddannelse og ingen erhvervsuddannelse. Desuden er der relativt mange med anden etnisk baggrund end dansk. Projektets medarbejdere har imidlertid oplyst, at denne sammensætning svarer ganske godt til den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Kgs. Enghave. 18

19 Deltagere i projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave fordelt efter samlet tid i arbejde og ledighed inden for de sidste 5 år, og om de har deltaget i andre projekter o.l. Procent Antal Samlet tid i arbejde: Ikkearbejdet... 6% 5 Under 3 måneder... 2% måneder... 18% 16 Mellem1og2år... 11% 10 Mellem2og3år... 28% 25 Mellem3og4år... 13% 11 Mellem4og5år... 7% 6 Uoplyst... 15% 13 Ialt % 88 Samlet ledighed: Under 3 måneder... 7% måneder... 7% 6 Mellem1og2år... 15% 13 Mellem2og3år... 31% 27 Mellem3og4år... 12% 11 Mellem4og5år... 15% 13 Uoplyst... 14% 12 Ialt % 88 Deltaget i andre projekter o.l.: Nej... 18% 16 1aktivitet... 25% 22 2aktiviteter... 15% 13 3aktiviteter... 9% 8 Mereend3aktiviteter... 24% 21 Uoplyst... 9% 8 Ialt % 88 Hvis vi ser på deres samlede tid i arbejde inden for de sidste 5 år, er der tale om en pæn spredning. Dog med en mindre ophobning omkring 2-3 år. Nårvi ser på den samlede ledighed, er der også tale om en jævn spredning, men med en ophobning omkring 2-3 år. De fleste har deltaget i andre projekter før dette, men 18% har ikke været på andre projekter. 19

20 Den samlede karakteristik af deltagerne viser, at de generelt set har dårlig uddannelsesbaggrund, og at de har været meget ledige inden for de sidste 5 år. På den anden side har flere mellem 2 til 3 års erfaring på arbejdsmarkedet. På baggrund af ovenstående oplysninger om projektets deltagere kan det diskuteres, hvorvidt der er tale om en særlig tung gruppe. Det må konstateres, at gruppen ikke adskiller sig med hensyn til køn eller forsørgelsesgrund i forhold til det forventede. Desuden har projektets medarbejdere givet udtryk for, at projektets deltagere i det store og hele svarer meget godt til den samlede gruppe af kontanthjælpsgruppe i Kgs. Enghave. 20

21 4 Resultater I dette kapitel vil vi analysere projektets resultater indtil nu maj 2002, især i forhold til de succeskriterier, som projektet selv har opstillet for sin indsats i projektansøgningen. Resultaterne er baseret på statistik fra OPUS+ systemet. Desuden har vi foretaget en række interview af både virksomhedsledere og deltagere. 4.1 Jobsøgningskurset I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan det er gået deltagerne i jobsøgningskurset, og især hvordan er det gået dem, efter de har forladt jobsøgningskurset. Ifølge projektansøgningen er der opstillet følgende succeskriterier for jobsøgningskurset: at mindst 70% af deltagerne udsluses til ordinære job, primært i servicesektoren at mindst 5% af deltagerne udsluses til ordinære uddannelsesforløb at mindst 5% af deltagerne udsluses til støttet beskæftigelse Udover at se nærmere på disse resultater, vil vi også se på, hvad deltagerne selv mener om kurset, og hvilke forslag de evt. har til forbedringer Hvordan er det gået deltagerne? Ifølge OPUS+ statistikken har i alt 71 deltagere gennemgået og forladt jobværkstedet siden oktober i 2001 og 43 i I det følgende ser vi nærmere på, hvilken betydning kursusdeltagelsen har haft for deltagerne, og hvorvidt de efterfølgende har fået arbejde eller er kommet i uddannelse. Ophørsårsager på projektet Procent Antal Harfåetordinærtarbejde... 42% 33 Overgået til uddannelse... 6% 5 Skal starte på andet projekt... 10% 8 Harfuldførtprojektet... 10% 8 Harafbrudtprojektet... 4% 3 Sygdom/barsel... 9% 7 Andet... 18% 14 Ialt % 78 21

22 Ovenstående skema viser, hvordan det er gået alle deltagerne efter endt projektdeltagelse. Nedenstående skema viser forskellene mellem mænd og kvinder. Årsager til ophør blandt mænd og kvinder Mænd Kvinder Alle Harfåetordinærtarbejde... 40% 45% 42% Overgået til uddannelse... 11% - 6% Skal starte på andet projekt... 11% 9% 10% Harfuldførtprojektet... 9% 12% 10% Harafbrudtprojektet... 4% 3% 4% Sygdom/barsel... 4% 15% 9% Andet... 20% 15% 18% Ialt % 100% 100% 42% af deltagerne har i forlængelse af kursusdeltagelsen fået ordinært arbejde. En lidt større andel af kvinderne end af mændene. Det var ambitionen at 70% skulle i ordinært arbejde. 6% er overgået til uddannelse, heraf er alle mænd. Det var projektets ambition, at 5% skulle overgå til ordinær uddannelse. Der er altså stor overensstemmelse. Det var projektets målsætning, at mindst 5% skulle udsluses til støttet beskæftigelse. Desværre er vi ikke i stand til vurdere om dette mål er opnået, da der i OPUS+ systemet mangler en kategori om støttet beskæftigelse. Endelig kan vi nævne at 9% er efterfølgende sygemeldte eller på barselsorlov, 10% har fuldført projektet, men er efter kursets afslutning ledige, og 4% har afbrudt projektdeltagelsen før tid. Endelig skal det nævnes, at 18% er ophørt pga. andet, som dækker over, at deltagerne aldrig er mødt op til kurset, er udeblevet fra kurset eller er flyttet. Det er en relativt stor procentdel, og problemet er sandsynligvis, at man registrerer deltagerne for tidligt, jf. kapitel 3. De, der ikke har været ordentligt afklaret eller af andre grunde ikke har været parat til at starte på projektet, er blevet talt med i statistikken. Hvis man ser bort fra kategorien andet, og lader som om de aldrig har deltaget i kurset, vil 52% af deltagerne være i ordinært arbejde efter kurset. Det er nærmere målsætningen om 70%. Projektmedarbejderne har forudset, at det kunne blive vanskeligt at indfri succeskriteriet om 70% i ordinær beskæftigelse, idet deltagerne efter deres vurdering har været svagere end forudset, jvf. afsnit om visitering. 22

23 Vi får svært ved at nå målet om 70%, der skal finde et ordinært job. Det skyldes, at vi har fået visiteret "svagere" kursister end vi regnede med fra starten. (Projektmedarbejder) Projektet har imidlertid ikke opstillet en målgruppe for projektet, og man kan derfor diskutere, i hvilket omfang den manglende indfrielse af succeskriteriet hænger sammen med en svagere deltagergruppe. I hvert fald er fordelingen på kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere nogenlunde som forudset i projektansøgningen Deltagernes vurdering af jobværkstedet kurset I forbindelse med kursets ophør er deltagerne af projektet blevet bedt om at give deres vurdering af projektet. Det er kun deltagere, som er påbegyndt kurset i år 2002, som er blevet spurgt. Hvad synes du om projektet? Mænd Kvinder Alle Antal Meget godt... 12% 24% 16% 7 Ret godt... 38% 18% 30% 13 Nogenlunde... 15% 18% 16% 7 Mindre godt... 4% - 2% 1 Uoplyst... 31% 40% 35% 15 Ialt % 100% 99% 43 Antal % af deltagerne synes, at jobværkstedskurset var meget godt eller ret godt. 16% synes, at det var nogenlunde og ganske få synes, at kurset var mindre godt. Dog er der 35%, som ikke har taget stilling til, hvad de synes om kurset. Kursets vejledere har inden for det sidste halve år udarbejdet et mere kvalitativt spørgeskema til deltagerne, fordi de ikke mener, at det kvantitative spørgeskema er en metodisk rimelig måde at vurdere et kursus. Det kvalitative spørgeskema har evaluator ikke fået eller set i forbindelse med denne dataopsamling, og derfor kan resultaterne herfra ikke indgå i denne dataopsamling. For at få uddybet og kvalificeret deltagernes vurdering af jobværkstedets kursus har vi i forbindelse med denne foreløbige dataopsamling foretaget telefoninterview med et tilfældigt udvalg af nuværende og tidligere deltagere. I det følgende er der en række citater fra interviewene med deltagerne. Citaterne repræsenterer ikke alle deltagernes holdninger og erfaringer, og er dermed ikke udtryk for generelle vurderinger, men er enkeltpersoners vurderinger og udsagn. 23

24 Motivation og forventninger For de interviewede deltagere har kursusdeltagelsen været et alternativ til anden form for aktivering, som eksempelvis jobtræning. Nogle deltagere havde ved kursusstarten allerede planer om, hvad de skulle efterfølgende og har derfor set kursusforløbet som lidt mere pligtbetonet. Jeg har været afklaret i lang tid. Jeg skal starte i skole til august. Men man skal jo aktiveres. (Deltager) For disse deltagere har der ikke været nogen reelle forventninger til kursusudbyttet. For andre var kursusdeltagelsen begrundet i et reelt ønske om at blive afklaret i forhold til jobønsker og blive bedre til at søge job, herunder skrive ansøgninger og gennemføre en jobsamtale. For disse deltagere har kurset været et tilbud, der passede til deres behov. Jeg forventede at få noget vejledning omkring kurser og uddannelser. Det var mest det. Så ville jeg også gerne, at de gav nogle gode råd til jobsøgning, samtaler, cv-opstilling osv. (Deltager) Særligt de udenlandske deltagere giver udtryk for, at de havde brug for noget praktisk viden om, hvordan man griber en ansøgning og en jobsamtale an og har derfor anset dette kursus som ideelt i forhold deres behov for større kendskab til danske forhold, og hvordan man gebærder sig som jobsøger på det danske arbejdsmarked. I forhold til deltagernes motivation og forventninger til jobværkstedets kursus giver de interviewede deltagere udtryk for, at det første indtryk af kurset og underviserne var positivt. Noget med, at de respekterede det enkelte menneske. Jeg kunne meget godt lide deres holdninger. Det var også derfor, jeg valgte at gå på det kursus, selvom det var lidt ligegyldigt for mig. (Deltager) På introduktionskurset var det oplevelsen, at de som ledige blev anset som ligeværdige med underviserne, hvilket var positivt uanset kurset indhold. En anden motiverende faktor var, at underviserne lagde vægt på, at målet med kurset var at få folk i arbejde, og i et arbejde, som de interesserede sig for. Som det er vist i kapitel 3, har flere af deltagerne været i flere projekter for ledige, inden de påbegyndte dette kursus. På disse kurser eller i disse tilbud har de ledige oplevet enten ligegyldighed overfor den enkelte eller, at målsætningen var, at de skulle ud af systemet, uanset hvordan. 24

25 Vurdering af kursusforløbet De interviewede deltagere er generelt positive i deres vurdering af kursusforløbet. Jeg synes, at det var et rigtig godt kursus. Jeg synes, at det var nogle søde mennesker, et godt hold, nogle gode undervisere. Jeg kom da lidt i gang igen fra at have gået og ikke været aktiveret i måske ½ år og til at være vænnet til at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. (Deltager) Kursets indhold fremhæves som interessant med mange spændende elementer. Særligt de forskellige personlighedstest er interessante. Herudover er det oplevelsen, at underviserne er meget gode og pædagogiske og de har forstået at svejse deltagerne sammen til en god social enhed. Selvom om deltagerne i deres vurdering af kurset er meget positive, er der også en række indvendinger. Selve jobsøgningsdelen og kompetenceafklaringsdelen måtte gerne blive mixet lidt mere, således at det samlede kursus blev mere afvekslende. Oplevelsen er, at de to første uger med kompetenceafklaring er meget interessante med stor afveksling i kursusindholdet, stor inspiration og godt materiale. Derimod er de sidste 4 uger med jobsøgning lange og er mere tørre i forhold til de to første uger. De første tre uger har været ret gode og ret underholdende. Jeg har været meget positivt overrrasket, fordi jeg har hørt rædselshistorier om andre jobsøgningskurser. (Deltager) Den første del af kurset om krop og sind og diverse personlighedstest har nogle deltagere oplevet som meget spændende og afvekslende. En indvending mod kursets indhold går derimod på kursets undervisningsniveau. Der er nogle dele af undervisningen, som jeg føler er på et børnehaveniveau, fx. en øvelse man har, hvor man skal lære at arbejde sammen. Man skulle samle en gruppe legetøjsting. Så har vi gennemgået en amerikansk gurus selvhjælpsterapi, hvor man skal lære at tænke positivt. Det var også ret banalt. (Deltager) Udbyttet af kurset Det er de interviewede deltageres oplevelse, at det primære udbytte af kurset er, at de har lært at lave en ordentlig jobansøgning og derfor føler sig bedre rustet til at søge job. 25

26 Jeg fik da det ud af det, at jeg nu har en toptunet ansøgning både til uopfordrede og opfordrede ansøgninger og til forskellige brancher. (Deltager) For en udenlandsk deltager var kurset meget udbytterigt i forhold til at lære det danske system at kende, hvordan man skriver en ansøgning, og hvordan man klarer en jobsamtale. Imidlertid blev det understreget, at der manglede mere information om de enkelte dele i det at søge job. Ingen af de interviewede deltagere giver dog udtryk for, at de er blevet mere afklaret i forhold til job ønsker eller potentielle arbejds- eller uddannelsesområder. Der er heller ingen af de interviewede, der mener, at de har fået nye ideer til mulige job- eller uddannelsesområder. To af de interviewede var kommet i job umiddelbart efter kursus afslutning, men var ophørt i jobbet igen, fordi det ikke passede til dem. Den ene var tilbage i sit hidtidige job, hvilket var en smule usikkert, og den anden var tilmeldt et vikarbureau. Andre ventede på at starte et allerede planlagt uddannelsesforløb og andre igen var ledige og aktivt jobsøgende. Forslag til forbedringer Blandt interviewpersonerne er der, som beskrevet ovenfor, tilfredshed med kursusforløbet, men de gav i interviewene en række forslag til forbedringer eller justeringer af kursusforløbet. Set i forhold til deltagernes opfattelse af, at målsætningen med kurset var at få folk i et arbejde, som de var interesseret i, oplevede nogle deltagere, at den primære målsætning reelt var, at de skulle bare i arbejde. De lægger meget vægt på, at folk skal have et arbejde, når dette kursus er slut. Det kan jeg ikke se, at der er noget længere perspektiv i, fordi jeg tror ikke, at der er nogle af disse folk, der bliver hængende i deres arbejde, hvis de ikke bryder sig om det... De er for resultatorienteret. (Deltager) I den forbindelse kan det nævnes, at to deltagere, som stoppede i kurset, fordi de fik et arbejde, på interviewtidspunktet stod uden arbejde igen, fordi arbejdet ikke passede dem. På den baggrund var der et forslag om, at projektets målsætninger måske skulle justeres lidt. Et andet forhold, som vi i interviewene blev gjort opmærksom på, handlede om deltagernes forskellighed. Når kursusdeltagerne er forskellige og har forskellige intentioner og forventninger til kursusudbyttet, kan det være vanskeligt at indfri alles ønsker og behov. Fx peger nogle deltagere på, at deltagernes niveau 26

27 både i forhold til danskkundsskaber, computerbetjening etc. var meget forskelligt. Det blev nævnt, at underviserne i undervisningen og planlægningen af undervisningen gik efter laveste fællesnævner, hvilket var frustrende for ø- vrige deltagere og mindskede deres udbytte. Jeg tror, at problemet var, at nogle var rengøringsassistenter, andre tyrkere, nogle sekretærer osv,. og det var ikke altid spændende for en rengøringsassistent at høre om en jobsamtale. Men for mig var det meget vigtigt. Vi skulle forskellige steder hen og havde derfor forskellige behov. Men jeg tror, at underviserne tænkte, at nå så må vi hellere lave noget, som alle synes om. (Deltager) Som nævnt ovenfor er deltagerne positive og fremhæver underviserne som meget pædagogiske og fine undervisere. Enkelte deltagere påpeger dog, at underviserne var meget væk særligt under jobsøgningsdelen. De havde travlt. De var ikke altid tilstede, hvis man havde et eller andet, man manglede. (Deltager) Nogle af de interviewede deltagere gav i den sammenhæng udtryk for, at en enkelt lærer ikke udviste tilstrækkelig respekt for deltagerne. Det var den måde, som han talte til eleverne på, han var ikke rar, han gjorde folk kede af det. (Deltager) I forhold til underviserne fremkom deltagerne med endnu et forslag til forbedring. Det var noget, som de godt kunne blive bedre til, det er at samarbejde lidt mere. Den ene modarbejdede en af de andre undervisere, som vi havde haft meget. Det blev folk forvirret over, fordi nu havde de lavet en aftale med den ene, og så kom den anden og sagde noget andet. (Deltager) Et par af de interviewede deltagere så gerne, at underviserne blev bedre til at koordinere deres arbejde og arbejde sammen om selve undervisningen. 4.2 Virksomhedskontakt Ifølge succeskriterierne skulle virksomhedskontakten opnå følgende resultater: Mindst 20 af områdets virksomheder skulle deltage i det årlige virksomhedsarrangement. Der skal indgås mindst en partnerskabaftale om året, der vedrører aftale om ordinære job, fleksjob, skånejob o.l. 27

28 Der udarbejdes et kvalifikationskatalog med fokus på personlige kvalifikationer, som skal ajourføres hvert år Det årlige virksomhedsarrangement Der har endnu ikke været afholdt et virksomhedsarrangement siden projektet startede dvs. i perioden 1. oktober 2001 til 1. juni Det skyldes primært manglende tid, fordi erhvervskonsulenten har haft travlt med at interviewe ledere i lokale virksomheder. Det sidste virksomhedsarrangement, som blev afholdt, var før projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave startede. Efter fleres mening var det et godt arrangement (handlede om havnens udbygning). Derfor er forventningerne høje til nye arrangementer. Projektet har planer om at holde et virksomhedsarrangement, men de ønsker en ordentlig planlægning af det næste arrangement. Virksomhedsfolkene er travle folk, og de forventer et stort udbytte af arrangementet, hvis de skal deltage. Emnet for virksomhedsarrangementet er endnu ikke fastlagt. Måske bliver det noget omkring erhvervskonsulentens rapport og kvalifikationskataloget. De virksomheder, vi har interviewet til denne rapport, har været bekendt med sidste års virksomhedsarrangement. Kun en af dem deltog i arrangementet, mens en anden desværre var forhindret i at deltage. Det karakteriseres som vellykket Partnerskabsaftale Der er endnu ikke indgået nogen aftale mellem projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave og lokale virksomheder. Derimod har virksomhedskontakten i flere tilfælde ført til, at en virksomhed har valgt at ansætte en person fra projektet. Det er bare ikke sket i forbindelse med en formel aftale, men i forbindelse med erhvervskonsulentens besøg. Hvis xx (erhvervskonsulenten) kommer med nogen gode folk, så kan vi sagtens bruge dem. Det tror jeg godt, der kan komme noget fornuftigt ud af. (Virksomhedsleder) Kvalifikationskatalog Erhvervskonsulenten har siden projektets start indsamlet oplysninger blandt de lokale virksomheder til en undersøgelse, som er resulteret i et kvalifikationskatalog, som beskriver hvilke kvalifikationer de lokale virksomheder lægger vægt på blandt deres medarbejdere. 28

29 Rapporten foreligger nu med hovedresultaterne fra undersøgelsen. Udover rapporten foreligger der desuden en database med oplysningerne, som kan benyttes til at lave mere detaljerede analyser, fx om nogle brancher har andre kvalifikationsønsker end andre. Databasen kan også bruges i en situation, hvor man vil finde ud af, hvilke virksomheder man skal henvende sig til, hvis man har nogle arbejdsløse med særlige kvalifikationer, man vil finde job til. Der er tilsyneladende tale om et godt redskab, som kan bruges til flere forskellige ting. Desuden er det hensigten, at oplysningerne i databasen skal ajourføres årligt. Der blev på forhånd valgt 43 virksomheder i lokalområdet til at indgå i undersøgelsen. Det er direktøren eller personalechefen i virksomhederne, der er blevet interviewet personligt af erhvervskonsulenten. På nuværende tidspunkt indgår 32 virksomheder i undersøgelsen. 5 virksomheder har ikke ønsket at være med, mens 6 virksomheder endnu ikke er blevet kontaktet. Årsagerne til ikke at deltage har bl.a. været, at: en virksomhed var i færd med at fyre en del medarbejdere en virksomhed deltager af princip ikke i sådanne ting en virksomhed mente ikke, de kunne bidrage med noget Vi har modtaget en kopi af den database, som oplysningerne er indtastet i, med nogle af oplysningerne om virksomhederne. Der er tilsyneladende tale om en meget varieret række af virksomheder. Både offentlige arbejdspladser, fx skoler og idrætsanlæg, butikker, produktion og handel/lager. De arbejdspladser, der er blevet interviewet fremgår af bilag 1. Erhvervskonsulenten oplyser, at de fleste virksomheder har været positive. Kun nogle enkelte har været direkte negative overfor at medvirke i projektet. Projektet har på dette punkt levet op til sit eget mål om at interviewe lokale virksomheder, og der er nu udarbejdet et kvalifikationskatalog Kgs. Enghave Erhvervsnetværk En relativt ny aktivitet i Kgs. Enghave er et virksomhedsnetværk: Kgs. Enghave Erhvervsnetværk. Dette netværk er blevet oprettet efter nedlæggelse af bydelsrådet med henblik på at varetage virksomhedernes interesser i lokalområdet. Netværket er bl.a. startet af det tidligere bydelsråd og kvartersløftprojektet, og erhvervskonsulenten deltager også i møderne. En af de interviewede virksomhedsledere udtrykker det således: 29

30 I øjeblikket er vi ved, sammen med andre virksomheder, at danne en gruppe, som kan påvirke lokalområdet i retninger, som er vigtige for os, fx de trafikale problemer renholdelse samarbejde mellem skoler og firmaer miljøet for medarbejderne, fx restauranter/caféliv idrætsfaciliteter til medarbejderne efter fyraften. Det skal være et rart sted at arbejde...det gamle bydelsråd var meget entutiastiske og gjorde meget for, at vi skulle føle os godt tilpas. (Virksomhedsleder) Selv om erhvervsnetværket ikke indgår i projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave, har erhvervskonsulenten, som spiller lidt med, måske mulighed for at udnytte netværket til noget positivt i projektet Virksomhedernes forventninger I forbindelse med denne rapport har vi henvendt os til 4 virksomheder i lokalområdet for at høre om deres erfaringer og forventninger til projekt Virksomhedssamarbejde i Kgs. Enghave. Den ene af virksomhedslederne havde udmærket kendskab til projektet, men havde dårligt tid til at deltage i et interview. Derimod blev der foretaget interview med de 3 øvrige virksomhedsledere. De havde alle et kendskab til erhvervskonsulentens besøg og hvad det drejede sig om. Den ene husker dog ikke klart hvad projektet går ud på. To af lederne siger dog at: Vi talte noget om, hvordan vi kunne samarbejde om at afhjælpe nogen af problemerne i området, og hvordan virksomhederne kunne bidrage. (Virksomhedsleder) XX (erhvervskonsulenten) havde en række spørgsmål om hvad virksomhederne lægger vægt på ved kvalifikationer og kompetencer. Det var en spændende indgangsvinkel han havde, hvor man skelnede mellem medarbejderes kvalifikationer og holdninger. (Virksomhedsleder) De virksomhedsledere, vi interviewede, havde et rimeligt kendskab til projektet, og hvad det gik ud på. De var alle positive overfor projektet. Virksomhederne er positive overfor at samarbejde med de lokale myndigheder. Den ene virksomhedsleder har bl.a. en positiv erfaring med socialkontoret omkring fastholdelse af en ordblind medarbejder i et fleksjob. Vi har haft et vældig godt samarbejde med bydelsrådet og de sociale myndigheder. (Virksomhedsleder) 30

31 Vi er også positive overfor de lokale myndigheder og uddannelsessteder og kvarterløft, osv. (Virksomhedsleder) En anden leder er også positiv og fremhæver, at de gerne tager mod praktikanter fra de lokale skoler og er med i erhvervsnetværket. Der er imidlertid kun en af virksomhedslederne, der har taget en person i jobtræning. De lokale virksomheder har selv klare interesser i at samarbejde med myndigheder og andre i lokalområdet. Dels kan de selvfølgelig varetage deres almindelige demokratiske rettigheder, og dels kan de gøre forretninger. Udover et almindeligt samfundsmæssigt engagement, så kan vi også bruge det lokale samarbejde forretningsmæssigt. Hvis man er synlig og positiv i sit nærområde, kan man måske også få ordrer i nærområdet både hos myndigheder og andre kunder, fx kvartersløft og boligselskaber. (Virksomhedsleder) De interviewede virksomhedsledere er rimeligt forventningsfulde og forventer sig et positivt samarbejde med projektet i fremtiden. Vi forventer os da meget af projektet. Normalt giver vi ikke noget for alle de kurser, hvor arbejdsløse bare skal opholdes. Det kvalificerer ikke folk til arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at de har de rigtige holdninger, og fx kan komme op om morgenen. De andre kompetencer skal vi nok lære dem. Der har xx (erhvervskonsulenten) fat i noget af det rigtige...hvis de oven i købet kan få fagforeningerne og det stive system med på det, så skal det nok blive til noget positivt. (Virksomhedsleder) 4.3 Coaching I projektansøgningen anføres det, at man ikke kan opstille mål for effekten af coachingen, men at man alligevel forventer, at det kan reducere frafaldet med mindst 50%. I denne rapport har vi ikke været i stand til at måle effekten af coachingen, og det vil også blive vanskeligt i de kommende rapporter. På baggrund af vore interview med medarbejderne, deltagerne og virksomhederne er det klart, at coachingen i projektet ikke rigtig er kommet i gang endnu. Desuden har medarbejderne ændret coachingen fra en pligt til et tilbud for deltagerne. 31