Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag"

Transkript

1 Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods af, at vi burde have fokus rettet imod at afskaffe de fossile brændsler så hurtigt som overhovedet muligt, går det meget trægt med at sætte gang i udnyttelse af denne næsten uudtømmelige energikilde. Forudsætningen for en effektiv udnyttelse af den geotermiske energi er ligesom for solenergi at vi først klimarenoverer hele den eksisterende boligmasse. Noget, der under alle omstændigheder for længst burde være sat igang. Med den forudsætning vil den geotermiske energi kunne dække en tredjedel eller mere af det samlede opvarmningsbehov. Foreløbige undersøgelser viser, at undergrunden i meget store dele af Danmark har de egenskaber, der kræves for at udnytte den geotermiske energi. Hertil kommer, at et stort antal byer allerede har det krævede fjernvarmenet. Udnyttelse af den geotermiske energi kræver undersøgelser og investeringer. Men til gengæld udgør den en billig og klimavenlig energikilde langt ud i fremtiden. NOAHs Forlag

2 Hvad er geotermisk energi? Geotermisk energi stammer fra jordens indre. I jordens kerne ligger temperaturen konstant på omkring grader, en temperatur, som svarer til den, man finder på solens overflade. Varmen stammer dels fra de radioaktive processer i jordens indre, dels fra den varme, der blev fanget i jordens indre, da jorden blev dannet. Fra jordens kerne strømmer varmen langsomt ud igennem jordens kappe til jordskorpen, hvor den geotermiske energi kan udnyttes. Den geotermiske energi findes overalt i undergrunden, men der er stor forskel på, hvor dybt nede, den ligger. Nogle steder på jorden findes varmen meget tæt på jordens overflade. Det er områder med vulkansk aktivitet og varme kilder. Island er et godt eksempel på et sted med stor vulkansk aktivitet og mange varme kilder. Her er der så høje temperaturer, at den geotermiske energi kan udnyttes til elproduktion. I områder, hvor der ikke er vulkansk aktivitet som i Danmark, ligger varmen meget længere nede. Geotermisk energi er en form for vedvarende energi, fordi reserverne set i menneskelig målestok ikke er begrænsede, men kan forny sig selv i det tempo, vi bruger af dem. Undergrunden kan i det område, Nogle steder ligger varmen meget tæt på jordoverfladen. Det er specielt tilfældet, hvor jordskorpens plader møder hinanden. Her er der ofte varme kilder og stor vulkansk aktivitet som på Island, hvor den geotermiske energi både bruges til opvarmning og til elproduktion hvor man indvinder den geotermiske energi, efterhånden blive afkølet, fordi vandet til fjernvarmeproduktion bliver afkølet og sendt tilbage til undergrunden igen. Derfor kan det være nødvendigt at flytte boringerne med f.eks års mellemrum. Men når boringerne er flyttet, vil undergrunden langsomt blive varmet op igen. Jordens kerne I jordens kerne ligger temperaturen konstant på omkring grader, en temperatur, som svarer til den, man finder på solens overflade. Varmen stammer dels fra de radioaktive processer i jordens indre, dels fra den varme, der blev fanget i jordens indre, da jorden blev dannet. Fra jordens kerne strømmer varmen langsomt ud igennem jordens kappe til jordskorpen, hvor den geotermiske energi kan udnyttes. Indre kerne Ydre kerne Kappe Jordskorpe 2

3 Hvordan udnyttes den geotermiske energi I Danmark ligger de varme lag forholdsvis dybt nede i undergrunden. Temperaturen i den danske undergrund stiger med C for hver kilometer, man borer ned. Udnyttelsen af den geotermiske energi er afhængig af, om der findes lag, som er porøse og har gode, vandledende egenskaber, så vandet kan strømme frit. Sådanne områder kaldes for geotermiske reservoirer. I Danmark findes der mange steder vandholdige sandstenslag i meters dybde med netop de egenskaber, der skal til for at udnytte den geotermiske energi. Den geotermiske energi udnyttes groft sagt ved, at man borer ned i undergrunden til det lag, hvor varmen kan udnyttes. Herfra pumpes vandet op, og det varme vand fra undergrunden opvarmer via en varmeveksler det vand, man skal bruge til fjernvarme Når vandet fra geotermiboringen er afkølet, pumpes det via en anden boring, en såkaldt injektionsboring, et stykke væk fra den såkaldte produktionsboring ned i undergrunden igen. På den måde opretholdes trykket i undergrunden, og det vand, der pumpes ned igen, vil langsomt blive opvarmet og strømme tilbage imod produktionsboringen. Skal man bruge større mængder varme f.eks. til et større byområde, kan man bore skråt ud i stjerneform fra en enkelt boreplads. Det betyder, at man kan udnytte varmen i et større område, og også at man evt. kan lagre varme i produktionsboringer fra sommerens overskudsproduktion af varme for eksempel fra solvarmeanlæg. I Danmark vil det i første omgang være mest oplagt at bruge den geotermiske energi til opvarmning, fordi det vand, der pumpes op fra undergrunden, sjældent vil være varmere end C. Men på længere sigt kan det også blive muligt at udnytte den geotermiske energi til elproduktion ved hjælp af nye kraftværksteknologier, hvor man bruger organiske væsker til at drive en turbine i stedet for damp. Fordelen ved geotermisk energi set i forhold til andre vedvarende energikilder er, at den termiske energi ikke er afhængig af årstid og vejrforhold. Den geotermiske energi er altså en stabil energikilde, og den kan bruges både i mindre bysamfund og store byer, sålænge der er et fjernvarmenet. Temperaturen i den danske undergrund stiger med C for hver kilometer, man borer ned. Varmeveksler Principskitse af et geotermianlæg Fjernvarme Porøst sandstenslag Forbruger Produktionsboring Injektionsboring 3

4 Geotermiressourcer i Danmark Der eksisterer et ret godt overblik over de geotermiske ressourcer i Danmark. Sidst i 1970 erne og først i 1980 erne blev geotermiressourcerne systematisk kortlagt og vurderet af Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU). Siden er der sket en løbende udbygning af vores viden om undergrunden, så vi nu har et godt udgangspunkt for et bestemme, hvor det er værd at foretage mere detaljerede undersøgelser med henblik på at udnytte geotermiressourcerne i et bestemt område. Vi ved altså nogenlunde, hvor der er mulighed for at udnytte udergrundens varme. Og den overordnede kortlægning har vist, at der faktisk i det meste af Danmark ser ud til at være egnede sandstenslag. Flere steder (skraverede områder på kortet) er der endda flere sandstenslag i forskellig dybde. I nogle få områder ligger lagene enten for højt, så temperaturen bliver for lav, eller for dybt, så trykket er for højt til at pumpe vand igennem (grå og sorte områder på kortet). Selv om undergrunden i Danmark er ret godt kortlagt, er det nødvendigt at lave mere detaljerede undersøgelser, før man kan begynde at etablere geotermiske anlæg. Som regel starter man med at lave mere detaljerede seismiske målinger af undergrunden i det område, hvor man ønsker at udnytte den geotermiske energi. Det gør man ved at sende trykbølger ned i undergrunden og derefter måle, hvordan trykbølgerne reflekteres, når de rammer overgangen mellem de forskelllige lag. Når man har udarbejdet et mere detaljeret kort på baggrund af de seismiske målinger, skal der laves prøveboringer for at afgøre helt nøjagtigt hvor og hvor dybt, man skal etablere de endelige produktionsboringer. Først derefter kan man lave det geotermiske anlæg, som også helst skal placeres, så det let kan tilsluttes det eksisterende fjernvarmenet. De samlede geotermiressourcer i Danmark er meget store. I en redegørelse fra Klima- og Energiministeriet fra 2010 skønnes det, at det er muligt at dække ca. 40 PJ af fjernvarmebehovet i 2030, men de samlede resourcer er sandsynligvis meget større. Nogle større byer med mulighed for geotermisk energi Brønderslev Farum Fredericia Frederikshavn Frederiksværk Grenå Haderslev Herning-Ikast Hillerød Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Maribo Nordøstsjælland Nyborg Nykøbing Falster Næstved Randers Ringsted Roskilde Silkeborg Skive Slagelse Storkøbenhavn Struer Svendborg Sønderborg Thisted Vejle Værløse Viborg Aabenraa Aalborg Århus NOAH mener: Vi skal bruge de tilgængelige geotermiressourcer, hvor det er muligt, frem for at bruge store mængder biomasse eller biogas fra industriel svineprodution i varmeforsyningen. 4

5 Geotermi i energiforsyningen Temperaturen på det varme vand, der kan hentes op fra undergrunden i Danmark, vil typisk ligge på mellem 65 og 75 grader. Men temperaturen på det vand, der i dag bliver ledt ud i fjernvarmenettet, er på grader. Det betyder, at et geotermianlæg ikke alene kan producere fjernvarmevand, der er varmt nok. Derfor skal temperaturen i fjernvarmevandet enten hæves yderligere, eller også skal temperaturen i fjernvarmenettet sættes ned. I en energiforsyning baseret på vedvarende energi kan man hæve temperaturen i fjernvarmenettet ved enten at bruge eldrevne varmepumper eller biomassefyr. Bruger man varmepumper, betyder det, at der skal bygges mange flere vindmøller og solcelleanlæg. Bruger man biomassefyr, betyder det en kraftig øgning af brugen af biomasse, og det er noget, vi helst skal undgå, fordi det vil gå ud over vores natur og lægge pres på landbrugsjorden, som i forvejen er overudnyttet. Biomasse er heller ikke en ægte vedvarende energikilde, da afbrænding af biomasse betyder udledning af kuldioxid, som kun langsomt bliver optaget igen i ny biomasse. Det bedste er derfor at sætte temperaturen i fjernvarmenettet ned, så man kan bruge geotermivarmen direkte uden at skulle opvarme ekstra. Men det kræver, at vi klimarenoverer alle de eksisterende bygninger, så de kan opvarmes effektivt med fjernvarmevand, der er knap så varmt som i dag. Det er både det billigste og langt det bedste rent miljømæssigt. Mulighederne for at reducere varmebehovet i boliger, institutioner og virksomheder er allerede kortlagt, og resultaterne viser, at det er muligt at nedbringe varmebehovet til ca. halvdelen af det nuværende i løbet af ca. 20 år og endnu mere på længere sigt. Varmevekslerne i geotermianlæg er lavet af titanium for at kunne klare det meget salte og korroderende vand fra undergrunden. Gør vi det, vil det ikke bare betyde, at behovet for at bruge varmepumper i tilslutning til geotermianlæggene reduceres kraftigt. Det betyder også, at det bliver langt nemmere at bruge solvarme, hvor mulighederne for at bruge geotermi ikke er tilstede. En gennemgribende klimarenovering af den eksisterende bygningsmasse er en forudsætning for en effektiv udnyttelse af den geotermiske energi. 6

6 Hvor meget kan den geotermiske energi dække? Selv med de store geotermiressourcer, der er i den danske undergrund, er det begrænset, hvor stor en del af varmeforsyningen, der kan dækkes. Dels skal geotermressourcerne være tilgængelige der, hvor man skal bruge dem. Dels skal der være et fjernvarmenet til at få varmen ud til forbrugeren. Geotermiens andel af varmeforbruget med nuværende forbrug og forbrug med udnyttelse af besparelsesmuligheder Med udgangspunkt i brutto geotermiressourcer på ca. 40 PJ vil geotermisk energi kunne dække mellem 16 og 17 procent af vores nuværende nettovarmeforbrug. Med en kraftig indsats for at klimarenovere boliger og andre bygninger, vil varmeforbruget kunne reduceres til omkring det halve af det nuværende i løbet af de næste 20 år. Sker det, vil geotermien kunne dække hele varmeforbruget i en lang række områder, og på landsplan godt en tredjedel af det samlede netto varmeforbrug Derfor skal den geotermiske energi spille sammen med de andre vedvarende energikilder i en fremtidig energiforsyning uden fossile brændsler. Solvarme kan give et væsentligt bidrag. Det samme kan biomasse både som individuel varmeforsyning i områder, hvor der ikke er fjernvarme og i små kraftvarmeværker, som leverer både el og varme Netto varmeforbrug 2010 Netto varmeforbrug 2030 Geotermisk energi Netto geotermi potentiale Solvarme En fremtidig energiforsyning skal også være fleksibel. Det betyder, at den overskudsel, der produceres i perioder med et lavt elforbrug f.eks. om natten, skal kunne bruges i varmeforsyningen. Det kan ske ved at koble varmepumper til fjernvarmenetttet eller ved at lave brint, som kan lagres. Brinten kan så bruges i brændselscelle-kraftvarmeværker, når der er behov for det. Tilsammen kan det sagtens dække vores fremtidige varmeforbrug. Der er under alle omstændigheder ingen grund til at udskyde udnyttelsen af de store geotermiressourcer i vores undergrund. Og den billigste og mest effektive måde at gøre det på, er ved at koordinere det med en grundig klimarenovering af vores boliger. Varmepumper Biomasse 7

7 Her kan du finde flere oplysninger om geotermi: NOAH: Geotermi i Danmark, kort film produceret af NOAH (link fra NOAHs Energihandlingsplan 2050 (pdf-fil med link fra www. global-klima.org) NOAHs klimasider På nettet: Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Hjemmeside fra Århus Universitet om klimarelateret forskning, shortlink: Pdf-publikationer: Geotermi varme fra jordens indre status og muligheder i Danmark. Shortlink: Geotermi - varme fra jordens indre - Internationale erfaringer, økonomiske forhold mm. Shortlink: Vurdering af det geotermiske potentiale i Danmark Shortlink: Geotermisk energi. Energien under vores fødder Udarbejdet af NOAH Energi og Klima Forfatterne kan kontaktes via NOAHs sekretariat ISBN, trykt udgave: ISBN, klassesæt: ISBN, digital udgave: Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Hjemmesider: Denne publikation er støttet økonomisk af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler NOAH, september 2011

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark Geotermi - varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Denne redegørelse om status og muligheder for

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Det komplette tilbud til kølebranchen.

Det komplette tilbud til kølebranchen. kølemiddelprogram Det komplette tilbud til kølebranchen. Omfattende kølemiddelprogram leveret via et landsdækkende net af depoter. 2 Danmarks bredeste forhandlernet af kølemidler. AGA tilbyder et komplet

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE Specialkonsulent Thomas Vangkilde-Pedersen Seniorrådgiver, geolog Anders Mathiesen Statsgeolog Lars Henrik Nielsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Installationsbranchen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000 3000 6.000.000

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring en del af Alm. Brand WWW. A L M B R A N D. D K ALM. SUND FORNUFT indhold 2 Nordisk veteran 4 Tegningsregler 2010 4 Præmier for ansvars- og kaskoforsikring 5 Stilstandskaskoforsikring

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne

Vogntype 6 (med trappetjener) Pris køretid i kr.: mandag - Opstartsgebyr / 60 kr. fredag 06.00-18.00. Antal vogne Midttrafik og Sydtrafiks 1. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark (minus Fyn) Tilbud med vogngrupper Der tages forbehold for eventuelle ændringer samt endelig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK!

Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Lokalt ejet vedvarende energi JA TAK! Hvad er FællesEnergi/CommunityPower? Vi forstår FællesEnergi/CommunityPower som et lokalt ejet projekt eller anlæg, der bidrager til afviklingen af energiproduktion

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere