GIBO Plast A/S. Claus Kvist FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLD

Transkript

1 2013 GIBO Plast A/S Claus Kvist FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLD

2 Forfatters navn: Studienummer: Forsideillustration: Claus Kvist F Projektets titel: Projekt type: Fagområde: Uddannelse: Forebyggende Vedligehold Bachelorprojekt Vedligeholdelsesteknik og økonomien i vedligehold. Maskinmester. (professionsbachelor i maritim og maskinteknisk drift og ledelse). Placering i forløbet: 6. semester, 2013 Uddannelsesinstitution: Århus Maskinmesterskole Projekt vejleder: Adjunkt. Svagstrømsingeniør Torben Egelund Rauff Dato for aflevering: 16. december 2013 Antal normalsider: 31,2 normalsider (af 2400 anslag incl. mellemrum) 2

3 Abstract Asset maintenance is the focus area in this report. GIBO Plast A/S wants to improve the quality, delivery precision and the efficiency of the productions facilities. The possible way to meet those expectations is to introduce asset maintenance. Before the introduction of asset maintenance the organization want an analysis of what improvement the asset maintenance is granting on the mentioned areas. How an action plan is designed to getting started with asset maintenance will be described in the report. The analysis is based on data from 2013 to ensure the analysis is as contemporary as possible. To ensure the ability to evaluate the effect of asset maintenance the project is concentrated on one cell. The cell is one of the main cells in the production of GIBO Plast A/S and will in the report be the facility where the pilot project concerns. The data used in the analysis is primary used from data systems at GIBO Plast A/S and trough interview with relevant persons. Experience from another company is collected to confirm the result of the investigation. By comparison of data with the literature there has been drawn up an action plan. The delivery performance seems not to be a problem. The reason is that the production has a lot of room of time in the planning of the production. This means if the production gets a breakdown on the cell they have time to catch up the lost time and still be able to deliver in time. To get closer in the analysis of the effect machine breakdown has on the delivery performance, GIBO Plast A/S needs to register the breakdowns and compare then with the late deliveries. The quality level can be improved by perform asset maintenance on the cell. The internal scarp cannot be linked together with the machine failure even though the level of scrap is way beyond the limit. Customer complaints are in some cases about dirt and particles in the parts from the vacuum machine. There is a large amount of money to save in reproduction of parts for the costumers. The way is to set cleaning of the cell in system with time intervals. There is money to save on the maintenance budget by performing the asset maintenance. There have been spent a large amount of money on repair, which could be avoid by making some checks on the cell with time intervals. Where asset maintenance has really great effect is on the uptime of the cell where the cell is able to produce parts. The way to increase the uptime is to eliminate the breakdown. Experience from another company show that it is possible to reach almost 0% of downtime where the cell has a breakdown. By eliminate the breakdowns, the cell is able to produce 30% more parts. If GIBO Plast A/S obtains the quality specifications and performs as planed it is possible to improve the OEE with 16 % and reach the target of 70 %. To make the asset maintenance possible it is important to get the whole organization on board and motivate them to understand the effect the asset maintenance has. 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Forord Læsevejledning... 6 Indledning... 7 Projektsted... 7 Formål... 7 Forventninger... 8 Problemstilling... 9 Problemformulering... 9 Metode Afgrænsning Processerne på VAC303/FR13 cellen GIBO Plast i dag Del konklusion Levering sikkerhed Brugbar dataopsamling Del konklusion Kvalitet Intern brok Forbedrer datagrundlaget Del konklusion Reklamationer fra kunder Analyse af CTQ mødet Del konklusion Vedligeholdsomkostninger Analyse Spindel lejer Varmelegemer Løsning Slanger Del konklusion

5 Oppetid stop årsager Mulige Mål Del konklusion Implementering af Forebyggende vedligehold Typer af forebyggende vedligehold Operatør-/ Reparatør vedligehold Motivering Opgaver Handlingsplan Konklusion Perspektivering Efterskrift Litteraturliste Bilag

6 Forord. Denne rapport er udført på 6. semester som sidste led i maskinmesteruddannelsen. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Jeg har gennemført uddannelsen via fjernstudie udbudt af Aarhus Maskinmesterskole. Sideløbende med uddannelsen har jeg været ansat ved GIBO Plast A/S i Skjern først som elektriker i vedligeholdsafdelingen og senere som projektleder og IT ansvarlig. Igennem mit job i vedligeholdsafdelingen, har jeg fået erfaring med vedligehold i praksis. Optimering og indkøring af nye anlæg som projektleder, har givet mig ledererfaring hvor teorien fra undervisningen i uddannelsen har været ført ud i praksis. Det har i flere år været hensigten, at få indført forebyggende vedligehold på fabrikken i Skjern, men er ikke blevet til noget. Nu har jeg som kommende maskinmester og projektleder hos GIBO Plast A/S fået opgaven, at implementerer forebyggende vedligehold i produktionen. I forbindelse med projekt arbejdet vil jeg gerne rette en tak til: Direktør Lars Ravn Bering, GIBO Plast A/S Logistikchef Thomas Krogh Nielsen, GIBO Plast A/S Produktions og vedligeholds-chef Allan Borg, GIBO Plast A/S Kvalitetschef Lotte Burmølle Andersen, GIBO Plast A/S Vedligeholdstekniker Jens Nygaard, GIBO Plast A/S Vedligeholdstekniker Kristian Jørgensen, GIBO Plast A/S Operatører ved VAC303/FR13 Cellen Vedligeholdschef Uwe Tankred, FiberVisions A/S Læsevejledning I projektet vil der være beskrevet emner, som i nogen form vil være tekniske. Er der ord som skriveren vurderer, kræver yderligere beskrivelse, henvises der til fodnoten på den pågældende side. GIBO Plast A/S bliver i virksomheden i dagligtale omtalt som GIBO, og vil derfor i rapporten blive benævnt som GIBO. 6

7 Indledning Projektsted Projektet er udarbejdet hos GIBO Plast A/S i Skjern. Jeg er ansat hos GIBO Plast A/S i vedligeholdelses afdelingen og har derfor i sammenarbejde med Direktør Lars Ravn Bering og vejleder på AAMS Torben Rauff besluttet, at redegøre for betydningen af forebyggende vedligehold for GIBO Plast A/S. GIBO Plast A/S er en af nordens førende plast virksomheder, hvor det primære produkt er vakuumformede plastemner. Emnerne fræses med CNC fræsere og monteres med beslag, hvis dette ønskes fra kunden. Nogle af emnerne består af flere enkelte dele, hvor disse samles i en limningsproces. GIBO Plast A/S leverer både del- og komplet-løsninger til industrien i hele Nordeuropa. Virksomheden har to afdelinger, hvor den primære administration foregår fra afdelingen i Skjern, den anden afdeling ligger i Sieradz i Polen. Der produceres på begge lokationer og omsætter for ca mio. Kr. årligt. Gibo Plast A/S flyttede dele af produktionen til Polen i 2012, men har formået at holde samme medarbejderantal på ca medarbejdere fordelt på de to lokationer. GIBO Plast A/S er ejet af den børsnoterede virksomhed SP Group A/S. Sammen med GIBO s søsterselskaber fremstilles der emner til store dele af verden. SP-Group A/S har ca ansatte på verdensplan. I koncernen fremstilles der plastemner ved vakuumformning og sprøjtstøbning. Der er afdelinger, som overfladebehandler og afdelinger der levere udstyr til medicinalindustrien. Formål Skolens kvalitetsstyringssystem, Q-dok 0791, beskriver formålet med Bachelorprojektet således: Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. (Aarhus Maskinmesterskole, 2012) 7

8 Forventninger Det forventes at opfylde Aarhus Maskinmester skoles krav til et bachelorprojekt. Det forventes at projektet kan hjælpe GIBO Plast A/S med at beslutte om de skal indføre forebyggende vedligehold og i så fald, hvordan de får indført forebyggende vedligehold. 8

9 Problemstilling GIBO Plast A/S har gennem de seneste år mistet kunder. Grunden til kundetabet, har været grundet for sene leveringer eller for ringe kvaliteten. Dog har GIBO Plast A/S også selv takket nej til levering til kunder, da indtjeningen har været for lav for de enkelte emner. GIBO Plast A/S ønsker at indføre forebyggende vedligehold på deres maskinanlæg i Danmark og i Polen, i håb om at kunne levere til tiden, i den rigtige kvalitet og dermed levere bedre service til kunderne. Det forebyggende vedligehold skal hjælpe GIBO med at forbedre indtjening, ved at maskinerne kører mere effektivt, og have mindre nedetid eller planlagt nedetid frem for nedbrud. GIBO ønsker inden forebyggende vedligeholdelse indføres, en analyse af om indsatsen kan udbedre problemerne over for kunderne, samt hjælpe til en bedre indtjening. Problemformulering I henhold til ovenstående problemstilling, vil projektet beskæftige sig med analyse af kvalitet og leveringsproblemerne, i henhold til maskinanlæggene, og hvordan forebyggende vedligehold kan bidrage til indtjeningen. - Vil forebyggende vedligeholdelse hjælpe på kvalitet og leveringsproblemerne, og vil der være økonomiske fordele, eller ulemper i indførelsen af forebyggende vedligehold? - Hvordan skal en handlingsplan se ud for indførelsen af forebyggende vedligehold? 9

10 Metode Forebyggende vedligehold er der gennem studiet opnået viden om, hvilke krav der fra maskinleverandør kan stilles til vedligehold og eftersyn af maskinanlægget. Det undersøges via litteratur om der findes specielle systemer og metoder, hvorpå forebyggende vedligehold kan udføres. Der er også opnået viden omkring analyse, hvordan data og udsagn kan valideres, som kvalitativ eller kvantitativt data. Data fra systemer fortrækkes, da det forventes at have en vis validitet ved at systemerne er lavet til registrering, og disse data bruges til andet formål. Dataene vil blive valide gennem interview med personer fra GIBO, hvor interviewene vil understøtte de kvalitative og kvantitative krav. Den kvalitative del vil give mere uddybende beskrivelse, da der kan spørges nærmere ind til det enkelte emne, og resultatet derfor bliver mere kvalitativ med refleksioner og årsagsforklaringer til problemstillingen. Derimod er det kvantitative interview lettere at strukturer når der er flere personer, der bliver adspurgt om det samme. Forskellen ved brug af de to metoder er at den kvantitative metode kan anvendes ved flere adspurgte, og kan være med til at give et konkret overblik over flere svar. Det vil i kombinationen med min erfaring, som vedligeholdsteknikker, danne grundlag for rapportens gennemførsel og danne grundlag for behandlingen af analysen og problemstillingen. Der vil igennem processen blive etableret kontakt til relevante personer der er ansat ved GIBO for derved at kunne indhente data til analysen. Dele af analysen vil indeholde data fra systemer og dataopsamling registreret af personale hos GIBO kombineret med udsagn og interview fra relevante medarbejdere. For at kunne validere data fra systemerne vil de interview som afholdes med medarbejderne blive sammenholdt med data fra systemerne. Data indhentet gennem interview vil blive sammenhold med data fra andre interview for at validere disse. Interviewsne vil blive afholdt som en samtale mellem mig og den interviewede medarbejder, hvor synspunkter vil blive udvekslet, og kvalitativt data vil blive indsamlet. Produktionsmedarbejderne vil blive inddraget i projektet, da det er dem, der har hands-on på anlægget i produktionen, arbejder med maskinerne til hverdag og sammen med egne observationer kunne validere og sammenligne informationer fra andre interviews. Der vil blive etableret kontakt med en anden virksomhed, hvor forebyggende vedligehold er en del af hverdagen. Kontakten etableres i starten af projektet, for at muliggøre et arrangeret møde i virksomheden, inden for en bestemt tidsramme. Vedligeholdschefen vil blive interviewet med uddybende spørgsmål til fremgangsmåden, og udbyttet virksomheden har opnået ved forebyggende vedligehold. Ved besøget vil der blive udvekslet erfaringer, så faldgrupper kan undgås i forbindelse med opstart af det forebyggende vedligehold hos GIBO. 10

11 Afgrænsning Projektet begrænses til at omhandle et enkelt maskinanlæg på lokationen Ferrodanvej 14, 6900 Skjern. Anlægget er cellen med indhold af en vakuummaskine og en CNC fræser benævnt VAC303/FR13. Cellen er valgt, da det er et af GIBO s hovedproduktionsanlæg, som er vigtig for produktionen at holde kørende, da de generere en stor del af omsætningen hos GIBO. Ledelsen har fokus på dette anlæg, da det efter deres udsagn holder en del stille og generer en stor mængde brok i forhold til den samlede producerede mængde. Det skal derfor belyses, om forebyggende vedligehold kan hjælpe på problemstillingerne. Anlægget bruges, som et pilotprojekt, for at se om forebyggende vedligehold har den ønskede virkning, inden det rulles ud til resten af produktionen i Danmark og senere til produktionen i Polen. I og med at anlægget er et hovedanlæg, vil det sikre fokus på resultaterne. Når der analyseres på leverings- og kvalitetsproblemer, vil det blive undersøgt om nedbrud på maskinanlægget har indflydelse på leveringsevnen, og om maskinanlægget kan være årsag til kvalitetsproblemerne. Nedbrud forventes at kunne elimineres ved indførsel af forebyggende vedligehold, og derfor afgrænses analysen til at omhandle årsager, som kan være skyld i nedbrud. Andre årsager til levering- og kvalitetsproblemer vil ikke blive behandlet i dette projekt, velvidende at der kan være andre årsager. Analysen vil primært behandle data fra januar 2013 og til oktober Ved brug af så nutidige data som muligt, sikres de bedste muligheder for at få en så nutidig analyse som muligt. Dette vil kunne bidrage til den bedste indsats på problemstillingen. Der hvor det er relevant og muligt, vil der blive sammenlignet med data fra foregående år, og undersøgt grunde til forbedring eller forringelse. 11

12 Processerne på VAC303/FR13 cellen Processen i produktionen ved GIBO er delt op i en formningsproces, fræseproces og en lim- og montageproces. Formningsdelen foregår i VAC303 maskinen. Maskinen kan deles i 4 hoveddele. Ilægger, hvor råpladerne kommer ind på paller, og ilæggernen tager plader fra pallen og lægger dem i maskinens kæder, som fører pladerne gennem maskinen. Næste station, som pladerne ankommer til en ad gangen, er formstationen, hvor pladerne opvarmes med infrarøde kakler til en ca. temperatur på 160 C, afhængigt af materialet pladen er dannet af. Når pladerne har opnået den ønskede temperatur, kører varme ovnene tilbage, og pladen er nu plottet fra begge sider. Formen, som skal danne grundlag for det færdige emne, kommer op nede fra formboksen under formstationen. Formen er lavere i aluminium, og holdes på en ønsket temperatur ca. 100 C. Når formen er hævet op i plastpladen, suges der gennem små huller i formen vakuum, og den bløde plast bliver formet omkring aluminiumsformen. Derefter køles den formede plastplade, til den igen bliver formstabil ca. 60 C, og aluminiunsformen kører ned i formboksen igen. Det formede emner fortsætter nu videre i fremtrækskæderne, hvor det kommer ud i udløbsdelen af maskinen. Her kan en operatør med hånd eller med kran føre emnet videre til fræsning. Figur 1, Vakuummaskine VAC303, Eget arkiv. 12

13 Fræsningen af emnet gøres for at fjerne den del af emnet, som ikke skal bruges, kaldes koldkanten. Fræsningen foregår med en 5 akset CNC fræser, som kan fræse i alle vinkler, og 3 dimensionalt. Emnet placeres på et fixtur, som har nogle sæt punkter, hvor emnet suges fast inden fræsning. Figur 2, CNC fræser FR13, Eget arkiv. De fræsede emner kan nu videre bearbejdes, enten ved at blive limet sammen med andre delemner for at skabe et færdigt emne, eller blive monteret med beslag og komponenter efter kundens ønske. Når emnet er færdigt pakkes det i papkasser, eller stables på paller, for at blive sendt til kunden. 13

14 GIBO Plast i dag Det undersøges i dette afsnit, hvad GIBO i dag har af vedligeholdelsessystemer, for at kunne vurdere, om der er noget der kan bygges videre på. Udfører GIBO ikke nogen form for forebyggende vedligehold, undersøges det, om der er en bestemt årsag til dette, for ikke at løbe ind i de samme problemer, som der evt. har været ved andre forsøg på indførelse af forebyggende vedligehold. Den måde GIBO i dag driver vedligeholdelsesafdelingen på, er med 2 ansatte til at reparere maskinerne. Der er ansat en smed med en livslang erfaring med vedligehold og reparationer fra andre produktionsvirksomheder. Erfaringen fra smeden må ikke undervurderes, da han kan have en viden og indføre input til indførsel af forebyggende vedligehold. Den anden der er ansat i vedligeholdsafdelingen, er en elektriker som er ny i forbindelse med vedligehold. Han har været hos GIBO i 2 år og har i den tid været på kurser, der gør, at han har fået nogle værktøjer, så han kan begå sig i vedligeholdelsesafdelingen. Der er mulighed for at bruge elektrikeren som de friske øjne til at se på, hvordan forebyggende vedligehold kan indføres og udføres. Grunden er, at han ikke har noget erfaring fra tidligere jobs, og derfor ikke vil være påvirket af, hvordan man plejer at gøre hos GIBO eller i andre virksomheder. Han har derfor ikke en forudindtagethed eller en normsbeskrivelse. Dog skal det overvejes, hvorvidt vedligeholdsmedarbejderne ønsker at udtrykke deres ærlige mening om, hvorvidt der er plads til forbedring, da det er deres ansvarsområder, der ønskes ændret. Eftersom det er deres ansvarsområde, kan der opstå konflikter, da de vil kunne tage det personligt, hvis der skulle forekomme nogle ændringer. Når noget ikke fungerer, kan det komme til at se ud som om at reparatørerne ikke udfører deres arbejde tilfredsstillende. Når reparatørerne ikke kan følge med til at reparerer maskinerne, eller løse de opgaver der er udover nedbrud, tilkaldes eksterne håndværkere og teknikere til at løse opgaverne. I den forbindelse er der nogle opgaver på VAC303/FR13 cellen, som kan gå ind under kategorien forebyggende vedligehold. Nogle opgaver udføres, som lovpligtigt eftersyn og skal udføres i henhold til lovgivningen. Da opgaverne udføres med bestemte tidsintervaller, er der nogle rutiner som kan bygges videre på ved indførelses af forebyggende vedligehold. Opgaver som udføres forebyggende kan nævnes: - Olieskift på Vakuumpumper. - Lovpligtigt eftersyn på el håndværktøj. - Lovpligtigt eftersyn på stiger. - Termografering af el-tavler. 14

15 Efter udsagn fra produktionschefen har der været store udgifter til reparation af vakuumpumper, og derfor er der kommet fokus på disse. Lovpligtigt eftersyn af stiger og håndværktøj er blevet indført, pga. afvigelse i forhold til certificering i ISO som skulle bringes i orden inde GIBO kunne blive re-certificeret. Termografering af el-tavler udføres, fordi det er et krav fra forsikringsselskabet. Det giver et godt grundlag for indførelsen af forebyggende vedligehold at vedligeholdsteknikkerne og ledelsen i nogen grad, er vant til planlagte tilbagevendende opgaver. Vedligeholdelsesafdelingen er knyttet til produktionschefen, som også fungerer som vedligeholdschef, hvor han leder vedligeholdsafdelingen. Han leder også produktionen. Dette forhold tages i betragtning, da dette kan give nogle udfordringer i forbindelse med implementering af forebyggende vedligeholdelse. I forhold til udsagn fra produktionschefen pr. mail, ses i bilag 06 ønsker han, at der bliver etableret forebyggende vedligehold, således at der kan holdes stille planlagt, i stedet for at der er uplanlagte nedbrud. Dette gør at planlægningen bliver lettere, således at det ikke bliver nødvendigt at benytte sig af overarbejde, for at kunne nå den planlagte produktion i tilfælde af nedbrud. Hvis jobbeskrivelsen som produktionschef Allan Borg har splittes op i en produktionschef og en vedligeholdelseschef, har de to jobbeskrivelse forskellige hensigter. Produktionschefen skal holde produktionen kørende i form af planlægning, og i forhold til ordre og personale. På den måde holdes en høj oppetid 2. Vedligeholdschefen skal holde maskinparken kørende, og sørge for at den er tilgængelig for produktionen så meget af tiden som muligt. Vedligeholdschefen vil gerne holde stille, så der kan laves reparationer og forebyggende vedligehold, fordi han ved det er nødvendigt så nedbrug kan undgås. Produktionschefen vil gerne køre så længe at maskinen kan, og kan have svært ved at se grunden til, at holde stille når nu maskinen ikke fejler noget. Produktionschefen og direktøren er blevet spurgt om, hvilke årsager, der er til, at der ikke er et fungerende forebyggende vedligehold. Svaret fra produktionschefen og direktøren kan ses i bilag 06. Produktionschefen har haft til opgave i de seneste to år at få indført forebyggende vedligeholdelse. Hans opfattelse er at forebyggende vedligehold har været påbegyndt inden GIBO opkøbte et andet firma, også faldet til jorden ved sammenlægningen. Produktionschefens opfattelse kan ikke bruges som valide data da han først er ansat efter sammenlægningen af de 2 firmaer i Det kan ydermere ikke bekræftes af nogen ansatte, at der har været et vedligeholdssystem på de to fabrikker. Grunden til at han ikke har fået indført forebyggende vedligeholdelse, i den tid han har haft opgaven er, at han ikke har haft resurser til opgaven, da der efter hans opfattelse, har været andre opgaver, der har haft højere prioritet. Når opgaver bliver tildelt en person, kan der være tendens til at løse de opgaver, som er lettest at løse, eller dem man synes er sjovest, fordi det er dem man er god til ifølge (arbejdsmiljoweb.dk). 1 Kvalitetsledelse 2 Den tid hvor et anlæg er i drift. 15

16 Det bekræftes af direktøren, at ledelsen ved GIBO ikke har prioriteret forebyggende vedligehold højt i forhold til andre opgaver, og derfor er der ikke blevet etableret forebyggende vedligehold. Der ligger ikke noget andet til grund, for at forebyggende vedligehold ikke er blevet indført, andet end manglende fokus og tid. Del konklusion. Gibo har i dag en lille form for forebyggende vedligehold i form af olieskift på vakuumpumper og lovpligtigt eftersyn på håndværktøj, stiger og termografering af eltavler. Det giver et godt grundlag for indførelsen af forebyggende vedligehold, fordi GIBO i nogen grad er vant til tilbagevendende opgaver. Grunden til at GIBO ikke udfører forebyggende vedligehold på deres anlæg, er at der ikke har været tid, og at opgaven med indførelse af forebyggende vedligehold, ikke har været prioriteret højt nok. Denne holdning til forebyggende vedligehold ønsker ledelsen ændret, og vil igennem dette projekt belyse, hvad det kan bidrage med til GIBO. Vedligeholdsteknikerne er sammensat af en erfaren smed og en elektriker, som er ny inden for vedligeholdsområdet. Det kan give forskellige synspunkter til løsning af opgaverne, og bør tages i betragtning. 16

17 Levering sikkerhed Leveringssikkerheden påstås af ledelsen på GIBO, bliver påvirket negativt pga. nedbrud på maskinanlæggene. GIBO laver statistik over deres leveringssikkerhed, som kan ses i GIBOs ledelsessystem KOMPAS 3. Det undersøges om maskinnedbrud kan være skyld i manglende levering, og i hvilken grad, det er et problem i dag. Statistikker for 2012 og til oktober 2013 ses herunder. Der findes ikke nogen statistik for det enkelte maskinanlæg VAC303/FR13, derfor analyseres leveringssikkerheden for hele GIBO. På den vandrette akse er ugenummerer angivet, og på den lodrette akse er leveringssikkerheden i procent angivet. Målet for leveringssikkerheden er 95%, som er markeret med den røde linje. Tilfredsstillende levering er når emner leveres til aftalt tid eller før. De grønne søjler er leveringssikkerheden for 2013, og den blå kurve er leveringssikkerheden for Statistikken kan også ses i bilag 01 i større format. Figur 3, Leveringssikkerhed, Kompas GIBO Plast. Leveringssikkerheden er væsentlig forbedret i 2013 i forhold til GIBO ligger over mål i leveringssikkerhed i 2. og 3. kvartal i Der er forskellige grunde til, at GIBO ikke kan levere. Årsagerne kan være manglende råvare, fejl under produktionen, som opdages inden emnerne bliver leveret til kunderne, personalemangel og maskinnedbrud. Det er kun maskinnedbrud, der i denne rapport, vil blive behandlet som en årsag til manglende levering. I det samlede billede bør man derfor, have de andre årsager med i overvejelserne, når der total set, anskues på leveringssikkerheden. Statistikken bliver lavet på baggrund af de ordre, der bliver leveret efter en aftalt leveringsdato. Som tilknytning til de manglende leveringer, laver administrationen hos GIBO en kommentar til ugerapporten, som angiver årsagen. 3 KOMPAS er GIBOs intranet som er et ledelsessystem som indeholder organisation beskrivelse, procedurer og statistikker. 17

18 Ugerapporterne modtager logistikchefen ugentlig, hvor han tilretter statistikken, hvis årsagen til for sen levering ifølge rapporterne, skulle være at det er en systemfejl, eller hvis kunden har accepteret senere levering, og det ikke er blevet rettet i systemet inden ordre deadline/ dato. Vurderer GIBO, at de ikke kan levere til aftalt leveringsdato, kan de aftale en senere leveringsdato med kunden. Acceptere kunden datoen, bliver det ikke registret som for sent levering, på trods af at det er senere end den første aftalte dato. Det bevirker at mulige maskinnedbrud, ikke vil syne i leveringssikkerhedsstatistikken eller i ugerapporterne. Når det er, logistikchefen der retter i systemet, som danner grundlag for statistikken, kan han rette data, så det peger mod en bedre levering, da det er til hans fordel. Det er logistik chefen, der har ansvaret for leveringen og den overordnede produktionsplanlægning. Ifølge logistik chefen er den markante forbedrede leveringsevne grundet i, at der har været en stor ordre nedgang i 2013 i forhold til 2012, og derfor er der tid til at fejlproducerer eller have maskinnedbrud, uden at det går ud over den aftalte leveringsdato. Direktøren bakker logistikchefen op med begrundelsen i, at unikke ordrelinjer er reduceret fra 800 til 300 fra 2012 til Det giver færre omstillinger, og dermed mere produktionstid. Til gengæld giver det mindre omsætning, da de enkelte ordrelinjer ikke er på flere styk antal pr. ordrelinje. Modtagelsen af ugerapporterne har ikke været konstant gennem 2013, men de som er sendt, er blevet gennemgået for årsager til manglende levering. Rapporterne blev indført i uge 16. Der er nogle uger, hvor der ikke har været forsinket levering og derfor ikke sendt en ugerapport. Der er lagt fokus på maskinstop ved gennemgang at ugerapporterne. Ud fra de 14 rapporter er der leveret 50 ordrelinjer for sent, hvilket giver et gennemsnit på 1,7 ordrelinjer pr. ugerapport. Ud af de ordrer er der en som har noget med maskinnedbrud at gøre. Der er otte ordrelinjer, hvor der ikke er yderligere forklaring på årsagen. Det kan ikke påvises, at de ikke kan have noget med maskinnedbrud at gøre. Ifølge logistikchefen har de ordrelinjer uden forklaring, typisk noget at gøre med systemfejl eller, hvis en senere aftalt leveringsdato ikke er blevet rettet i systemet, altså ikke for sent levering. Dataerne kan ikke bekræftes eller konstateres konstante, da det forklares med systemfejl som årsag til manglende forklaring. Maskinnedbrud, som var årsagen til for sent levering i ugerapport for uge 33, var et andet anlæg, end det der er fokus på i projektet. Ved forespørgsel på den konkrete manglende levering fra det pågældende maskinanlæg, henvises det af produktionschefen til, at anlægget er under indkøring på det pågældende tidspunkt efter en ombygning. Oversigt på leveringsrapporter kan ses i bilag

19 Ved optælling på de af logistikchefen rettede data, som danner grundlag for leveringssikkerhedsstatistikken, viser det at der fra uge 16 til og med uge 44 er leveret 44 ordrelinjer for sent. Ud fra de 50 ordrelinjer, som ugerapporterne viste, er det reelt 44 der er leveret for sent. Der var 8 ordrelinjer uden forklaring i ugerapporterne, dvs. 42 med forklaring, hvoraf en årsag var maskinnedbrud. Det kan derfor højest blive 3 ud af 44, hvor det er maskinnedbrud, der er årsagen til for sen levering, da der er registreret andre årsager på de pågældende ordrelinjer i oversigten bilag 02. Det kan heller ikke påvises, at det har været maskinnedbrud, der var årsagen. Ordrelinjer som er leveret for sent 44 Ordrelinjer i ugerapporterne 50 Ordrelinjer uden årsag 8 Ordrelinjer med maskinnedbrud som årsag 1 Maksimale ordrelinjer hvor det kan være maskinnedbrud der 44-41=3 er årsagen. Figur 4, Oversigtstabel med for sent leveringer. Figur 5, Samlede datagrundlag for leveringsstatistikken, TKN GIBO Plast. 19

20 Efterfølgende interview med administrationen 4 viser, at når der er et maskinnedbrud, kontaktes kunden, og bliver orienteret om situationen. Hvis kunden accepterer at leveringsdatoen bliver flyttet, vil det ikke blive registreret som en for sent levering i henhold til det før beskrevne. Dette gælder også andre årsager, men de vil ikke blive kommenteret i dette projekt. Der findes ikke nogen registrering over for sen levering pga. maskinnedbrud, hvor der ikke tages hensyn til, om kunden accepterer senere levering. Ifølge administrationen er der ikke de store leveringsproblemer, hvor det er maskinnedbrud der er skyld i forsinkelserne. De beskriver det som sjældent, at de skal udsætte en levering grundet maskinnedbrud. Det bakkes op af både logistikchefen og produktionschefen, som kommenterer, at der er luft i produktionen grundet manglende ordre, og derfor kan de hurtigt indhente den tabte tid på et maskinnedbrud, som situationen er nu. De mener også, at de manglende ordrer er skyld i at GIBO er blevet bedre til at levere i 2013 end de var i Produktionschefen udtrykker bekymring for, at når ordre aktiviteten stiger og kapaciteten i produktionen bliver booket fuldt ud, vil et maskinnedbrud få stor betydning i en negativ retning for leveringssikkerheden. Det vigtigste for produktionschefen er, at der er fokus på maskinnedbrud, og hvordan de kan undgås. Brugbar dataopsamling For at kunne få et overblik over, hvad maskinnedbrud har af betydning for leveringsevnen, kan vedligeholdsteknikkerne registrere, når de har arbejdet på et nedbrud med følgende oplysninger: - Hvilken maskine - Hvad blev repareret - Hvad var årsagen - Antal mandetimer - Dato klokkeslæt - Hvilken produktionsordre - Hvem er operatør Det ville give et godt overblik over maskinnedbruds indflydelse på leveringsevnen, hvis oplysningerne ovenfor sammenholdes med ugerapporten, som administrationen laver. På ugerapporten skal der fremover registreres alle leveringsforsinkelser også selvom kunden accepterer senere levering. Årsagen til datoflytning skal registreres, og hvis kunden accepterer senere levering skal dette angives i kommentarfeltet til den enkelte ordrelinje. 4 Kontorpersonale som tager mod ordre og er i kontakt med kunderne. 20

21 Del konklusion Det kan ikke påvises at maskinnedbrud har indvirkningen på leveringssikkerheden. Men flere ledere hos GIBO udtrykker, at der er færre ordrelinjer i forhold til tidligere år, og derfor er der mere tidsoverskud i produktionen, og et maskinnedbrud vil kun i sjælden grad påvirke leveringssikkerheden, som ordresituationen ser ud nu. Der udtrykkes bekymring for leveringssikkerheden i fremtiden i tilfælde af flere ordrelinjer, hvor et maskinnedbrud kan få indflydelse for leveringssikkerheden. Ændring i registreringen af leveringsproblemer, vil give bedre overblik over, hvilken indvirkning maskinnedbrud har på leveringsevnen. På denne måde vil alle leveringsforsinkelser blive tilknyttet en årsag, uanset om kunden accepterer senere levering eller ej. 21

22 Kvalitet Kvalitet omkostningerne analyseres i forhold til de tilgængelige data, og de udsagn der modtages under interview med operatører og produktionschef. Analysen deles op i intern brok og reklamationer fra kunder. For at finde ud af om manglende vedligehold kan være en årsag til en stor brokprocent undersøges kvaliteten på emnerne. Intern brok kategoriseres som den del produktionen bruger på at køre produktionen ind. Det være indkøring på vakuummaskinen eller indkøring af CNC fræseren. Emner, som ikke opfylder kvalitetskravene fra kunderne, bliver også registreret som internt brok Reklamationer fra kunder kommer når emner ikke opfylder og stemmer overens med kundens ønskede kvalitet af produktet. Til begge typer kvalitetsproblemer kan manglende forebyggende vedligehold være årsagen, hvilket undersøges nærmere i dette afsnit. Intern brok På intern brok er der sat et mål på 3% for maksimalt brok procent. Målet er sat af ledelsen, i samarbejde med produktionen for hvad der er muligt. Årsagen til at målet ligger på 3% er, at det er svært at undgå formningsfejl efter omstilling til nyt produkt, eller når operatørerne møder ind og maskinen er kold. Opstillerne ved CNC fræser FR13 har også behov for at bruge nogle emner under indkøring efter omstilling, indtil at alle udfræsninger passer med mål på tegninger som findes af emnet. Figur 6, Formfejl af emne, Eget arkiv. Figur 7 Fuld formet emne, Eget arkiv. Når operatørerne starter på en produktionsordre, registreres det i Navision 5 at produktionen er i gang. Hvis der under produktionen brokkes nogle emner, skal operatørerne registrere det i Navision, og med hvilken årsag der er til at emnet blev brokket. Dette gøres via en årsagskode, hvor der henvises til figur 8. Det er operatøren der vurderer, hvilken årsagskode, der skal angives ved brok. Operatørerne er uddannet til det job, som de udfører, og har derfor evnen til at vurderer, hvilken brokårsag der skal vælges. 5 ERP system til styring af økonomi her under ordre, indkøb og salg. 22

23 Grunden til intern brok registreres er at der føres lager af antal plader i systemet, og samme tid laves der statistik over intern brok. Ses der på data for VAC303/FR13 cellen for 2013, viser det, at de har en brokprocent over 3 % på nogle af produktionsordrelinjerne. Ud af 177 produktionsordrelinjer er der en for høj brokprocent på 58 produktionsordrelinjer, hvilket er 32 % af produktionsordrelinjerne, der ligger over målet for brok. Kode Årsag Antal ud af 58 udvalgte 1 Form fejl 7 3 CNC fejl 1 4 Bearbejdnings fejl (lim) 0 6 Maskinfejl 0 7 Indkøring 5 8 Projekt fejl 0 - Uden angivet årsag 45 Figur 8, Fejlkoder, Navision GIBO Plast Ud af de 58 produktionsordrelinjer der ligger over 3%, er der angivet fejlkode på 13 produktionsordrelinjer. Ud af de 13 hvor der er registrerede årsag, er der ikke angivet nogle brokårsager på maskinfejl. Registreringerne kan ikke antages at være valide, da der kun er opgivet brokårsag på 22 % af produktionsordrelinjerne. Der sættes ikke priser på materiale omkostningerne, da det ikke kan påvises, at det er maskinfejl, der er årsag til brokårsagerne. Det er ikke relevant at sætte priser på, da der i denne rapport fokuseres på maskinfejl. Tabel med udvalgte data kan ses i bilag 03. Tabellen viser de produktionsordrelinjer med en brokprocent over 3 %. Forbedrer datagrundlaget Systemet, som det er i dag, kan godt registrere interne brokårsager. Det er manglende disciplin i registrering, der er årsag til at de registrerede data ikke kan bruges i denne rapport. Del konklusion Det er flere produktionsordrelinjer med en brokprocent over mål. Der er kun angivet årsager på 22 % af produktionsordrelinjerne, hvilket giver et usikkert billede af brokårsagerne da operatørerne ikke er konsekvente i valg af årsager, når der registreres brok. Derfor giver dette ikke et tydeligt billede, om det er manglende vedligehold der er årsagen til den interne brok. 23

24 Reklamationer fra kunder Når GIBO modtager en reklamation fra en kunde, oprettes en 8D-rapport i kvalitetssystemet KOMPAS. 8D står for 8 discipliner, hvor i dette tilfælde en reklamation kan behandles, ved at analysere årsagen og fejlrette i 8 trin. 8D-rapporterne gemmes i systemet, og derfor kan der analyseres på registrerede data gennem 8D-rapporterne ved kundereklamationer. Målet er at belyse om maskinfejl kan føres tilbage til de reklamationer som kommer fra kunderne. Der sættes værdi på de omkostninger hvor det er maskinfejl der kan være skyld i reklamationerne. På VAC303/FR13 cellen er der i 2013 ind til uge 44 registrerede 29 reklamationer fra kunder. Gennemgang af årsagerne viser det at der er 8 reklamationer hvor der kan henvises til at det er maskinfejl der er problemet. I bilag 4 kan reklamationerne ses og dem der kan henvises til maskinfejl er markeret med rødt. Reklamationerne skyldes fejl med skidt på emnerne eller formen. Kommer der skidt på den opvarmede plast kan det smelte og blive en urenhed i emnet. Hvis skidtet havner på formen kan det give en bule i emnet da skidtet virker som en forhøjning på formen. Der henvises til i 8D-rappoerterne at skidtet kommer fra kæderne i maskinen som trækker pladerne gennem vakuummaskinen. Det beskrives at grunden er at kæderne er indstillet forkert, eller at nogle hjul på kædebanerne er ødelagte. Figur 9, Fejl på emne grundet skidt på form, Eget arkiv. 24

25 Udgifterne ved kundereklamationer kan ses på Figur 10. Kostpris CP og salgspriser SP er oplyst af GIBO. Kostpriserne er opgivet som udgifterne ved produktion af det pågældende emne. Kostprisen indeholder materialeomkostninger til råmaterialer, timeløn til operatører, maskine timepris som er udregnet som en del af afskrivningen på maskinen, og en del af det energiforbrug maskinen har. Udvælges de 8 reklamationer kan en total kostpris og salgspris beregnes. Salgsprisen er den omsætning GIBO inkl. fortjeneste har på de enkelte emner. Hvis forbedringer fortages så reklamationerne undgås kan der spares ca. 45 tkr.. og tjenes 19 tkr. mere på 10 de måneder som denne analyse tager udgangspunkt i. Ud over de sparede penge, vil negativiteten som kunderne får ved levering af dårlig kvalitet undgås. Det kan ikke gøres op i penge, hvilke omkostninger det kan have, og vil ikke bliver undersøgt nærmere i denne rapport. Figur 10, Oversigt over udgifter på kundereklamationer, GIBO Plast A/S. 25

26 For at belyse hvilke årsager der til det store interne brok og kundereklamationer er der i samarbejde med kvalitetschef Lotte Burmølle Andersen holdt et CTQ 6 møde med operatørerne og kvalitetsassistenten Ole Christensen i produktionen. Ved CTQ metoden kommer man frem til den virkelige årsag til et problem. Der vil her blive fokuseret på de problemer den kan gøres noget ved omkring vedligehold på maskinanlægget VAC303/FR13. Eksempel på CTQ kan ses i bilag Spørgsmål: Hvad skal der til for, at producerer med et minimum af brok og ikke leverer reklamationer til kunderne? Svar fra operatør er på figur 11. Det er kun de svar som ender ud med at have noget med vedligehold på maskinanlægget at gøre. De resterende svar er undladt i denne rapport. Figur 11, Svar fra operatør ved CTQ møde 6 Critical to Quality. 26

27 Figur 13, Kædebaner i VAC303, Eget arkiv. Analyse af CTQ mødet Mødet blev afholdt hvor det var operatørernes udsagn/svar der blev noteret på tavlen uden forbehold for hvad der er muligt eller nødvendigt. Det er altså de tanker som operatørerne har om hvordan VAC303/FR13 cellen kommer tættere må de mål for intern brok og reklamationer som er sat af GIBO. Operatørerne kommer selv ind på at der er problemer med hjulene og kæderne. De mener at hjulene skal smøres en gang pr. uge for at undgå at de trækker spåner i plastpladerne. Det bekræfter de registreringer der er i 8D-rappoerterne, at der er problemer omkring kæderne. De er også opmærksomme på, at der skal udføres vedligehold og eftersyn på komponenter som bliver smurt. Dette kan udnyttes positivt ved indførelsen af forebyggende vedligehold, ved at operatørerne har forståelsen for forebyggende vedligehold da de selv kommer med ideer til hvordan anlægget kommer til at køre med højere oppetid. Rengøring er også et område hvor der kan forbedres. Det vil give en bedre kvalitet når det undgås at der kommer skidt på emnerne i vakuummaskinen og kan skabe en højere oppetid ved rengøring af gulvet så operatørerne hurtigere kan kommer omkring 27

28 maskinerne. Her er det særligt ved fræseren der kan opnås en højere oppetid når der skiftes emner hvis gulvet er frit. Intervallerne som operatørerne har sat på CTQ tavlen, skal udfordres i forhold til hvad der er nødvendigt på de enkelte opgaver. Når der udføres vedligehold eller rengøring tager det tid fra produktionstiden. Når der indføres forebyggende vedligehold vil der blive mindre tid at producere i med bedre kvalitet til følge og færre nedbrud. Del konklusion Reklamationerne fra kunderne er primært grundet i at der er spåner eller andet snavs i formningsprocessen. Det er primært kæderne i VAC303 der får skylden i 8D-rappoerterne. Det bekræftes af operatørerne på et CTQ møde, at der er problemer med kæderne, og at der generelt skal bruges tid på rengøring for at kunne lave en bedre kvalitet. Operatørerne har forståelse for, hvad forebyggende vedligehold har at sige, når man samler billedet på CTQ mødet. Denne forståelse skal udnyttes i forhold til at indføre planlagt forebyggende vedligehold. Hvis reklamationerne, hvor det er maskinanlægget der er årsagen, kan undgås, er der 45 tkr. sparet på produktionsudgifter til at producere nye emner til kunderne. Udover de sparede produktionsomkostninger vil kunderne får en bedre oplevelse af leveringen, hvis de ikke modtager dårlig kvalitet. 28

29 Vedligeholdsomkostninger Det undersøges om det kan påvises, om cellen VAC303/FR13 har bidraget til øget omkostninger på vedligeholdskontoen grundet manglende forebyggende vedligehold. Undersøgelsen laves i samarbejde med vedligeholdelsesmedarbejderne Jens Nygård og Kristian Jørgensen. Vedligeholdsmedarbejderne er dem, der kan vurdere, om der har været forøget omkostninger, og om der er nogle omkostninger, der kunne have været undgået ved følgeskader grundet manglende vedligehold. Følgeskader kan eksempelvis opstå ved, at et leje der skal skiftes ved timer, ikke er blevet det, men i stedet er blevet slidt og har sat sig. Opdages det ikke at lejet er defekt, kan det give følgeskader på lejepasning, både i lejehus og på akslen som lejet er monteret på. Det giver en ekstra omkostning til udskiftning af aksel og lejehus. Havde lejet været skiftet i tide havde der kun været omkostninger til udskiftning af lejet. Udskrift fra vedligeholdelseskontoen fra 2013 til og med oktober kan ses i bilag 05. De samlede vedligeholdsudgifter på cellen VAC303/FR13, når de investeringer der er aktiveret, er trukket ud af oversigten, er på ca. 232 tkr. De investeringer der er aktiveret er dem man vurderer, har en forbedrende indflydelse på anlægget og vil bedrage til en bedre drift i fremtiden. Det er bla. investeret i et hurtigskifte system til ilæggeren på vakuummaskinen. Det er en forbedring på anlægget som ikke blot er en reparation af noget eksisterende. Ud af de 232 tkr. kan der spares ca. 64 tkr. på de 10 første måneder i 2013 hvis der var udført forebyggende vedligehold. I interview med vedligeholdsteknikkerne hvor udskriften fra vedligeholdskontoen gennemgås markeres de poster som menes at kunne være undgået ved forebyggende vedligehold. Disse poster ligget til grund for besparelsen på de 64 tkr. Hvordan forebyggende vedligehold skal udføres og med hvilke muligheder bliver beskrevet senere i rapporten. Efter udsagn fra vedligeholdsteknikkerne er det små ting der skal til for at spare på vedligeholdsbudgettet. Det primære er rengøring og rensning af filtre. Der ud over er det tilsyn af maskinerne, eftersyn af slanger og kabler. Analyse. Punkterne som vedligeholdsteknikkerne fremhæver i vedligeholdsbudgettet analyseres nærmere for at vurdere om udgifterne virkeligt kunne være sparret. Spindel lejer Den største post er reparation af lejer i højhastighedsspindel på CNC fræser FR13. Når vedligeholdsteknikkerne vælger at skifte spindlen og sende den til reparation er når styringen kobler fra på overlast, eller når spindlen ikke kan dreje rundt mere. Der er her tale om et nedbrud og ikke noget forebyggende vedligehold. Der køres til nedbrud. Et spindelskift er oplyst til at tage ca. 4 timer inkl. opretningen af CNC fræseren efterfølgende. Det er ikke muligt at eftervise om oplysningen er korrekt da der ikke er nogle registreringer på denne reparation. Opretningen af akserne er nødvendig da 29

30 spindlen bliver adskilt fra resten af maskinen mekanisk. Det er ikke muligt at placere den nye spindel præcis nok, til at en opretning ikke er nødvendig. Derudover er det ikke sikkert, at konussen er placeret præcis samme sted i de to spindler. Figur 14, højhastighedsspindel FR13, Eget Arkiv Årsag Årsagen til at lejerne i spindlerne bliver defekte er at konusser i spindlen og værktøjet ikke bliver holdt rent. Når der samles snavs imellem værktøjsholder, og konus i spindlen kommer værktøjet ud af balance. Det giver vibrationer når værktøjet kommer op i omdrejninger, og vil på den måde skade lejerne. En anden årsag er når maskinen har en kollision. Kollisionen sker når der køres et nyt emne ind på maskinen, hvor programmet som styrer CNC maskine også er nyt. Når der sker en kollision mellem værktøjsholder og emnet eller fixturet får lejerne et stort aksialt stød og lejerne bliver dårlige. Efter udsagn fra både operatør og opstillere, skal der under indkøring eller omstilling køres med nedsat hastighed. Dette gøres for at kunne nå at gribe ind, inden en kollision opstår. Operatørerne siger, at det er, når de er under pres fra produktionsledelsen, eller bliver for selvsikre at kollisionerne sker. 30

31 Figur 15, Snavs på konus på værktøj på FR13, Eget arkiv. Løsningen Snavset i konussen og på værktøjsholderne skal fjernes med et tidsinterval. Rengøringen kan gøres af operatøren. Kollisioner kan undgås, hvis der laves en instruktion, som operatørerne skal følge hver gang der ændres i CNC programmet, eller når fixturet på planet flyttes. Instruktionen skal følges slavisk også selvom det er en rutineret operatør, og operatørerne har lavet opstillingen mange gange. Produktionsledelsen skal også være indforstået med, at denne instruktion skal følges hver gang, på trods af at det vil tage længere tid. Nedbrud pga. lejer i spindlen bliver så dårlige, at de ikke kan dreje rundt mere eller CNC maskinen kobler fra på overstrøm kan undgås ved at tilstanden på lejerne i spindlen tjekkes med mellemrum. Tilstanden på lejerne kan undersøges med vibrationsmålerudstyr. For at det har nogen virkning, skal det udføres med faste tidsintervaller, hvor resultaterne noteres ned fra gang til gang. På den måde kan det vurderes, hvornår en spindel skal have skiftet lejer, og et planlagt stop kan planlægges, hvor spindlen udskiftes før den bliver helt defekt. 31

32 Ved forespørgsel fra leverandør Bast & Co, som reparerer spindlerne, kan et for sent lejeskift, hvor lejerne er brændt helt sammen gøre at spindlen ikke kan repareres mere, fordi lejerpasninger er slidte og ikke kan tilpasses mere. Rengøring af konussen og værktøjsholdere gør at Bast og Co ikke behøver slibe konussen op igen efter at værktøjsholder har drejet rundt i konussen. Varmelegemer. Varmelegemer som er udskiftet, sidder placeret i en varme/køle unit på vakuummaskinen. De bruges til at holde rammer og form den rigtige temperatur. For at processen kører stabilt skal rammer og form have den rigtige temperatur. Der vil ikke blive lavet ydereligere teknisk beskrivelse på konsekvenserne ved ukorrekte temperaturer. Figur 16, Varme/køle unit, Eget arkiv. Årsag Årsagen til at varmelegemerne er udskiftet er ifølge vedligeholdelsesteknikeren Jens Nygård, at der ikke har været flow nok i systemet. Når varmelegemet ikke er i tilstrækkeligt flow vil vandet begynde at koge omkring varmelegemet. Derved vil varmelegemet ikke 32

33 kunne overføre den fra elektricitet producerede energi til vandet. Varmelegemet bliver overophedet og brænder sammen. Jens kommenterer, at det har været et problem de sidste par år. Der er i 2013 aktiveret 132 tkr. til udskiftning af rør og slanger, som viste sig at være tilkalket. Efterfølgende har Jens udskiftet flere varmelegemer, så problemet er ikke løst. Der vil ikke blive foretaget yderligere undersøgelse af problemet i denne rapport. Løsning Da problemet ikke er yderligere undersøgt, kan der ikke kommes med en konkret løsning. Der findes ikke noget flow overvågning på køle/varme systemet. Det er en mulighed at installerer flow overvågning, så der gives en alarm, når flowet bliver for lille. Ved denne midlertidige løsning kan der undgås flere udgifter til udskiftning af varmelegemer. Løsningen kan også hjælpe, til at finde fejlen i systemet, ved at flowet kan overvåges, og det kan registreres, hvornår problemet er tilstede. Her er registrering af de observationer man foretager vigtig for den indsats, man vil foretage for en finde en løsning. Ved analyse vil det være muligt at finde den rigtige løsning i første forsøg. Gennemforebyggende vedligehold kan flowet med mellemrum tjekkes og noteres, så det kan vurderes, om der bliver mindre flow over tid i systemet. Slanger Slangerne forsyner rammer og forme med kølevand for at holde en konstant temperatur på dele af maskinen. Temperatur reguleringen foregår ved hjælp af det ovenstående køle/varme system. Årsag Slanger udskiftes, når de har været i klemme, eller når de er blevet slidt igennem. Slitagen sker, hvis de ikke har været fastgjort på en tiltænkt måde. Løsning Slanger kan efterses ved forebyggende planlagt vedligehold. Skulle en slange være ved at blive slidt grundet den kører imod vakuummaskinens VAC303 stel, kan det rettes inden, at der bliver slidt hul igennem slangen. Kommer slanger i klemme, kan der planlægges et indgreb mod, at det skulle ske igen, når der med jævne mellemrum udføres forebyggende vedligehold. 33

34 Leverandørnavn Beskrivelse Beløb Formål Kode Kolonne1 HYDRA-GRENE A/S Hydra-grene, indstik + kappe vac303 M- 674,42 VAC303 Slange til form/rammekøling BEX DANMARK APS Bex, 3 stk flange til vac 303 M- 3767,5 VAC303 Varmelegeme FESTO A/S Festo, magnetventil til vac 303 M- 1301,22 VAC303 Slidt prop ventil BEX DANMARK APS Bex, flange heater til vac 303 M- 3881,5 VAC303 Varmelegeme HYDRA-GRENE A/S Hydra-Grene, 1 stk slange til vac 303 M- 224,71 VAC303 Slange til form/rammekøling BEX DANMARK APS BEX, 3 stk flange heater til vac 303 M- 3767,5 VAC303 Varmelegeme HYDRA-GRENE A/S Hydra-grene, 8 meter olieslange, vac 303 M- 519,84 VAC303 Slitage på slange DM SPÅNTAGNING DM Spåntagning, ruller til kædestyr til vac 303 M VAC303 Slitage grundet forkert indstilling Hytor, rep. af magnetventil til M- Slitage grundet fourenet HYTOR A/S vac VAC303 hydraulik olie HYDRA-GRENE A/S Hydra-grene, 1 stk slange til vac 303 M- 314,14 VAC303 Slange til form/rammekøling BAST & CO A/S Bast&co, 4 stk lejer + timer til fræser M-FR13 Rep af motor. BALLUF APS Balluff, BNS 819 til fræser M-FR13 Rep Samlet udgifter som kunne være undgået ved vedl ,83 Figur 17, Omkostninger som kan spares ved forebyggende vedligehold, Navision GIBO. Del konklusion Ved gennemgang af vedligeholdsbudgettet, kan der spares 64 tkr. de 10 første måneder i Besparelserne kan ske via forebyggende vedligehold, hvor rengøring of eftersyn er en stor del af det. Rengøringen kan udføres af operatørerne med tidsintervaller. Udgifterne dækker over reparation af fræsespindel på CNC fræseren og nogle varmelegemer, som er placeret i en køle/varme unit på vakuummaskinen VAC303. For at kunne udskifte spindlen i tide, inden den bryder sammen, eller inden der kommer følgeskader, kan der etableres vibrationsovervågning på lejerne ved et fast tidsinterval. På den måde kan det registreres, at lejerne er ved at være dårlige. Der bør indføres en fast rutine når operatørerne stiller op på CNC fræser FR13, som skal følges i alle situationer. På køle/varme unitten er løsningen ikke fundet, som forslag til at finde problemet kan der monteres en flowovervågning, som giver alarm ved for lavt flow. For at spare udskiftninger af slanger, kan der etableres eftersyn med et tidsinterval, hvor kabelkæder og slangeføringer efterses. Forekommer der noget unormalt, kan det udbedres, inden slagerne bliver slidt op og kræver udskiftning. 34

35 Oppetid stop årsager. GIBO har i sommeren 2013 indført et dataopsamlingssystem, der blandt andet registrer, hvor meget oppetid hovedanlæggene i produktionen har. Systemet samler alle de registrerede data i et OEE 7 tal for det enkelte anlæg. I afsnittet analyseres de opsamlede data og operatørerne spørges ind til, hvordan de registrer data i systemet. Denne oplysning fra operatørerne er vigtig, for at kunne validere data fra systemet, da det kan vurderes individuelt fra operatør til operatør, hvilken stopårsag der skal vælges i den enkelte situation. VAC303/FR13 cellen har haft en oppetid på 55,7 % af den planlagte tid. Den resterende tid har anlægget holdt stille af forskellige årsager. Grøn produktion er den tid hvor anlægget producerer emner. Røde er maskinstop som indeholder direkte maskine fejl og reparation af disse. Det kan også være en tidsfaktor der spiller ind, hvor operatøren ikke kan få maskinen til at fungere, hvilket kan skyldes for dårlig oplæring. Her skelnes der ikke mellem maskinstop eller uvidenhed fra operatørens side. Orange er planlagt stop, som er årsager, hvor maskinen holder planlagt stille, eller en tid der skal bruges, for at anlægget kan komme til at køre. Det er tid, der bevidst bruges på andet end at producere, men som er en del af processen. Gul er ikke planlagt tid. Det er tid, hvor det ikke er planlagt, at cellen skal producere. Den ikke planlagte tid trækkes fra total tiden når OEE tallet udregnes. Derudover opereres der med indirekte stop årsag. Det er tid, hvor det er udefrakommende årsager, som operatørerne ikke kan gøre noget ved. Det kan være materialemangel, hvis det råmateriale som skal bruges til produktion, ikke er på lager og der af den årsag holdes stille. 7 OEE Overall Equipment Efficiency. 35

36 Figur 18, Delelementer i OEE tallet, (Borg, 2013) Når der ses på vedligeholdelsesdelen er oppetidstabel et godt værktøj. Dette både angående de direkte maskinstop, men også den planlagte tid, som opstilling og palleskift. Det kan hurtigt og effektivt vurderes, hvor den største tid tabes, og hvor indsatsen fra vedligeholdsteknikkerne vil have den største effekt på oppetiden. Direkte maskinstop kan henvises til direkte fejl på anlægget eller i dette tilfælde også manglende operatør oplæring. Det bør analyseres nærmere, hvad der er årsagen til de enkelte maskinstop. En måde at forbedre registreringen er ved at tilknytte en kommentar til et maskinstop, der beskriver årsagen til stoppet. På den måde vil det blive lettere at analysere årsagerne mere præcise, og skabe en historik på de enkelte stopårsager. Efter udsagn fra operatørerne kommer den tid, hvor det er manglende operatør oplæring ofte ind under planlagt tid. Det er oftest under opstart eller omstilling, der kan være problemer. Når anlægget først kører, er der ikke problemer, da der blot skal trykkes på den grønne knap, siger operatørerne. Derfor kan maskinstopårsagerne med god tilnærmelse regnes som maskinnedbrud. Planlagt stop, orange årsager, kan også ændres ved at lave forebyggende vedligehold. Stiger tiden på en omstilling, kan årsagen være, at der er nogle ting, som ikke fungerer som det skal. Det kan fx være nogle gevindhuller til fastgørelse af formen, som er ved at være dårlige. Operatøren skal bruge længere tid på at få bolte til at tage ved i gevindet, og 36

37 derfor bliver omstillingstiden længere grundet manglende forebyggende vedligehold. Eller rullerne som formen skal rulles ind på, i vakuummaskinen ikke kan rulle, og operatøren er nød til, at bruge en truck for, at få formen på plads i maskinen, hvilket vil tage længere tid og måske kan skade maskinen. Produktion 55,7% Opstilling 13,2% Fejl fræser 9,6% Palleskift 5,9% Form problemer 3,3% Ingen operatør 3,0% Fejl ilægger 2,2% Opstart 2,1% Rengøring 1,7% Fejl formstation 1,6% Reparation 0,7% Møde 0,4% Vente på support 0,2% Re-bearbejdning 0,1% Pause 0,1% Pille folie af plader 0,1% Fejl udløb 0,1% Forebyggende vedligehold 0,0% Figur 19, Oppetidsoversigt VAC303/FR13, OEE toolkit GIBO Plast A/S Mulige Mål Ifølge Uwe Tankred i artiklen; Man skal være en ildsjæl, (Goodstein, 2013) kan der opnås en oppetid på 99,75 %. Det betyder en nedetid på blot 0,25 % af den tid, der er planlagt. Efter uddybende interview med Uwe, er der her tale om en nedetid der indeholder uplanlagte stop også kaldet nedbrud, og ikke den samlede tilgængelige tid inklusiv omstillinger. Kan GIBO opnå de samme mål, vil de kunne opnå en oppetid på ca. 73% af den samlede planlagte tid. For at sætte det i perspektiv, er der lavet udregninger herunder på figur 20, som viser, hvor meget mere oppetid der kan opnås, og hvor mange flere emner der kan produceres. Ved den daglige og nuværende drift på GIBO, kan der produceres 416 emner på de to skift der arbejder på anlægget i dag pr. uge. De 416 emner er beregnet ud fra en takt tid på 6 min. som den gennemsnitlige takttid cellen kører med ifølge OEE systemet. Hvis der gøres en indsats via forebyggende vedligehold, og det forventes at der kan opnås en oppetid på 99,75 procent, som det er tilfældet ved FiberVision A/S (Tankred, 2013). Der vil derfor kunne produceres 129 flere emner, end den nuværende produktion hvilket er en forøgelse på 30%. Det er en væsentlig forøgelse af produktionen, som vil bidrage til større indtjening. 37

38 Dette bør ses i forhold til den tid, hvor maskinen er rådig for produktionen, bliver mindre i form af at ikke planlagt tid vil stige, når der udføres forebyggende vedligehold. Skal de ekstra producerede emner bidrage til indtjeningen, kræves det, at der er ordre nok til at udfylde tiden, som er til rådighed på VAC303/FR13 cellen. Alternativt vil anlægget blot komme til at holde mere stille uden ordre, hvis det er den samme ordremængde, som skal produceres. Figur 20, Beregning af udbytte ved forbedret oppetid 38

39 Krav til OEE Ledergruppen på GIBO havde strategidag torsdag den 28. november 2013, hvor der bla. blev diskuteret, hvad det overordnede mål for OEE tallet for fabrikken skal være. Målet blev sat til 70%. I efterfølgende interview med Produktionschef Allan Borg bekræftes det, at målet blev sat til 70 %. Målet er ifølge Allan Borg, taget lidt ud af luften. Dog med erfaring fra andet anlæg VAC156/FR17, hvor målet har været 76%. Det er vigtigt for Allan, at målet ikke bliver sat for højt. Det skal være muligt at nå målet, særligt når det er et system, der er under indkøring. Som dataopsamlingssystemet bruges i øjeblikket, ligger der en opgave i at motivere operatørerne til at bruge systemet. Allan kan som produktionschef have gavn af at målet ikke er sat for højt, da han så ses fra ledergruppens side, som en dygtig produktionschef der kan nå sine mål. På den anden side kan det virke godt for motivationen af operatørerne i produktionen, at det er muligt at opnå det ønskede og fastsatte mål. Ligeledes kan det motivere operatørerne til at arbejde hårdere, og derved nå målet, hvis det er sat højere. Det bliver ikke undersøgt yderligere om målet skal være højere eller lavere i forhold til at få størst mulig effektivitet eller motivation. Et OEE tal udregnes i forhold til tilgængelighed, performance og kvalitet. Det udtrykker samlet set noget om, hvordan anlægget bruges i den planlagte tid. Som før nævnt er målet 70 %. På tilgængelighed kan et mål på 73 % opnås uden maskinfejl. Der er et overordnet krav på mindre en 3 % brok, hvilket giver et kvalitetstal på gode emner på 97 %. Performance er der ikke sat mål på, så den sættes til 100% velvidende at den kan være mindre. = æ h å 73% 100% 97%=70,8 % Analysen og beregninger viser, at det er muligt at nå målet, ved at fjerne de uplanlagte nedbrud. Laves samme beregninger, som det er i dag med samme kvalitetsprocent, på trods af det vides at det ikke er sådan det forholder sig, er der en OEE på 54% på VAC303/FR13 cellen. Bruges det virkelige kvalitets tal, vil det give en lavere OEE. Kvalitets tallet kan ikke fastsættes, og derfor bruges det sammen kvalitetstal, i de to beregninger for at sammenligne indflydelsen af tilgængeligheden. 55,7% 100% 97%=54 % Ifølge bogen; Vedligehold (West, 2011) er en OEE på 85-90% verdensklasse. Det skal tages i forhold til, hvordan der måles, om det er over døgnets 24 timer, eller om det er den tid produktionen er til rådighed, som der regnes ud fra. Det er også afhængigt af, hvilken type produktion der er tale om. OEE tallet på maskinanlægget bør kun sammenlignes med sig selv fra tidligere målinger eller med anlæg af samme type. 39

40 Del konklusion VAC303/FR17 cellen har en lav tilgængelighed, som kan forbedres ved at lave forebyggende vedligehold, og derved undgå nedbrud på cellen. Et andet firma Fibervision A/S kan holde en tilgængelighed, hvor det kun er 0,25% der er nedbrud. Resten af de stop der er på anlægget, er planlangt. Forudsættes det at GIBO kan nå de samme resultater ved forebyggende vedligehold, og sammenholdes det med de kvalitetskrav der er fastsat, kan der opnås en OEE på godt 70%, hvilket er målet, som er sat af ledelsen. Udbyttet af den forhøjede tilgængelighed, og der med højere oppetid kan kun udnyttes, hvis der er ordre nok til at holde cellen kørende. 40

41 Implementering af Forebyggende vedligehold. Når forebyggende vedligehold skal implementeres, er der forskellige ting, som der skal tages stilling til. Hvilke typer vedligehold skal der bruges i det konkrete tilfælde? Hvordan motiveres vedligeholdsmedarbejderne? Hvordan sikres det at vedligeholdet bliver udført på den mest effektive måde? Begrundelserne i dette afsnit vil tage udgangspunkt i virksomhedsbesøget hos FiberVisions A/S og interviewet med Uwe Tankred som vedligeholdschef hos FiberVisions A/S. Der bliver i afsnittet belyst nogle af de overvejelser, der bør tages i forbindelse med indførelsen af forebyggende vedligehold. Der tages udgangspunkt i cellen VAC303/FR13, som har været fokus cellen i rapporten. Typer af forebyggende vedligehold Vedligeholdsafdelingen skal udføre to typer af vedligehold (West, 2011). Det afhjælpende vedligehold og det forebyggende vedligehold. Det afhjælpende vedligehold udføres efter der er opstået en fejl og det forebyggende vedligehold udføres før en fejl opstår. I dag udfører vedligeholdsteknikkerne Jens og Kristian allerede det afhjælpende vedligehold hvor de tilkaldes af operatørerne efter en fejl er opstået. For at eliminere nedbrud og øge tilgængeligheden på cellen kan der indføres forebyggende vedligehold. I interview med Uwe (Tankred, 2013) hvor der tales om forebyggende vedligehold udtrykker han at der findes 2 typer forebyggende vedligehold. Der udføres det tids baseret vedligehold som han mener, er lige til at indføre. Det er ofte beskrevet i maskinleverandører dokumentationen hvad der skal udføres med hvilke tidsintervaller. Typiske opgaver er smøring eller eftersyn af smøringssystemer. Opgaver som udskiftning af sliddele såsom kæder og kædehjul, er også angivet i manualen til maskinanlægget, oplyser Uwe. Det andet type vedligehold er tilstandsbaserede vedligehold, hvor komponenter på maskinanlæg efterses ved tidsintervaller, som ved det tidsbaserede vedligehold, men komponenter udskiftes kun, hvis de er slidte eller af anden årsag bør udskiftes. Dette sætter større krav til vedligeholdsteknikeren faglighed, da det skal vurderes i hver enkel situation om det er nødvendigt med en udskiftning. De to typer af forebyggende vedligehold kan bekræftes i bogen vedligehold (West, 2011), Hvor det uddybes at rengøring også vil være en del af den tids baserede vedligehold, som også kaldes forudbestemte vedligehold. Det forudbestemte forebyggende vedligehold er ikke nødvendigvis tids baseret det kan også være baseret på takter maskinanlægget har kørt. Det virker ofte betrykkende at udføre det forudbestemte forebyggende vedligehold da det i maskinleverandørernes manualer er anvist hvordan og der med overbevisende evne er sat tidsintervaller på de enkelte opgaver. Det kan skyldes at der er en hvis autoritets følelse over for maskinleverandøren fra vedligeholdsteknikernes side. Undersøgelse af netop den påstand ved vedligeholdsteknikere Jens og Kristian hvor de spørges direkte om de mener smøre og vedligeholds intervaller i maskinens manual skal følges slavisk. Svare de at de mener at maskinleverandør/maskinbygger som udgangspunkt må vide hvornår komponenterne skal efterses og hvornår de skal udskiftes. Hvilket bekræfter teorien i bogen vedligehold (West, 2011). 41

42 I interview med Uwe gør han opmærksom på, at det bør vurderes om maskinanlægget bruges til det efter maskinleverandørens side tiltænkte. Disse observationer og vurderinger kan have indflydelse på intervallerne på det forudbestemte forebyggende vedligehold. Typisk kører maskiner hurtigere, eller bliver belastet hårdere end de er designet til. Dette er også tilfældet hos GIBO, hvor VAC303 vakuummaskinen kører, med tyndere plader end den er designet til. Ifølge dokumentationen på VAC303 er den designet til at køre med plader fra 2mm og op til 15mm. Den tyndeste plade anlægget kører med, er Jalousilåge vare nummer: med en pladetykkelse på 1,2 mm. I følgende foregående undersøgelser i rapporten, er der problemer med at hjulene på kædebanerne blive ødelagt. Grunden ligger i da hjulene skal stille tæt på kædernes tænder for at kunne fremføre pladerne. Når hjul og kæder stilles så tæt, kan tænderne på kæderne kører på hjulene og der med skader dem. Når hjulene er skadet kan de trække spåner i plastpladerne og det giver de før omtalte kvalitetsproblemer med mærker og spåner på de færdige emner. Figur 21, Kædebanerne på VAC303, Eget arkiv. FR13 CNC fræseren bruges heller ikke som den er tiltænkt fra maskinleverandørens side. Bordene på FR13 også kaldet akse V og P er designet til at klare en maksimal vægt på 180 kg pr bord. Maskinen kører ofte med fixturer på op til 350 kg pr. bord. Det er en væsentlig overbelastning på bordene. Der kan dog ikke findes oplysninger om, at det har givet problemer med bordene på CNC fræseren. 42

43 Som udgangspunkt bør maskinleverandørens vedligeholdsintervaller overholdes, særligt hvis anlægget er nyt. Ved nyt anlæg er der garanti, i en aftalt periode og derfor bør vedligeholdsintervallerne overholdes hvis der skulle opstå en garanti reparation. Efter garantiperioden er udløbet kan intervallerne udfordres. Ved at udfordre intervallerne kan omkostningerne ved vedligehold reduceres i form af reservedele der ikke bliver udskiftet før det er nødvendigt, der bliver ikke bruget så mange teknikertimer på vedligehold, tiden hvor produktionen skal holde stille vil blive reduceret. Uddybning af at udfordre intervaller vil ikke blive belyst nærmere her, der gøres blot opmærksom på optimeringsmulighederne. Operatør-/ Reparatør vedligehold Opgaverne kan deles op i opgaver som operatørerne kan lave og dem som vedligeholdsteknikkerne bør lave. Opdelingen af opgaverne er en fordel af flere grunde: 1. Operatør timelønnen er mindre end vedligeholdsteknikkernes timeløn er, oplyst af lønkontoret. Det vil give en mindre udgift til eftersynet, og vedligeholdsteknikerne vil kunne udføre andre opgaver i det tidsrum hvor operatørerne udføre deres vedligeholdsopgaver. 2. Operatørerne får en ejerskabsfølelse for VAC303/FR13 cellen hvilket vil gøre at de behandler anlægget bedre og er mere opmærksomme på usædvanlige ting på anlægget. Er operatørerne opmærksomme på usædvanligheder vil der kunne gribes hurtigere ind inden et nedbrud opstår evt. med følgeskader. 3. Produktionen er ikke afhængig af at vedligeholdsteknikere står klar når produktionen har et planlagt stop og skal have efterset niveau på forskellige væsker. Operatørne kan selv udføre opgaven når de er klar til det under stoppet. Denne form for opgave deling betegnes som TPM Total Productive Maintenance som stammer fra Japan. (West, 2011) Motivering Når der skal indføres forebyggende vedligehold uanset, hvilken type der er tale om, er det vigtigt at hele organisationen er med på ideen og forstår, hvorfor det indføres. Det er helt fra toppen i ledelsen, direktøren Lars Ravn Bering og ned til operatørerne der skal have denne forståelse. Hvis det ikke gennemsyre organisationen at forebyggende vedligehold er en vigtig del af at have en produktion, der skal køre på cellen VAC303/FR13, mistes der hurtigt fokus på opgaven, og det bliver prioriteret højere at producere i stedet for at overholde intervallerne på vedligeholdsdelen (West, 2011). Ved GIBO kan der særdeles hurtigt mistes fokus da Allan Borg både er produktionschef og vedligeholdschef. Når kunderne rykker for varerne fra VAC303/FR13 kan det blive vigtigere at producere end at vedligeholde og da produktionschefen og vedligeholdschefen er den sammen er der ingen til at mod argumentere mod at skulle producere. Der er det vigtigt at organisationen er gennemsyret af den holdning af at forebyggende vedligehold er vigtigt. På den måde vil 43

44 andre i organisationen kunne hjælpe Allan Borg med at holde fast i det forebyggende vedligehold. Vedligeholdsteknikkerne Jens og Kristian skal inddrages i indførelsen af det forebyggende vedligehold, da det er dem der vil være nøgle til, at det bliver udført og dermed en succes. Ved at inddrage vedligeholdsteknikerne i beslutningsprocessen om, hvordan forebyggende vedligehold skal udføres vil man opfylde nogle af de behov der er nødvendige for at have motiverede medarbejdere ifølge Maslows behovspyramide. På den måde vil de arbejde koncentreret med opgaven og fortsat udvikle vedligeholdet. Operatørerne skal på samme måde, som Jens og Kristian inddrages i, hvilke opgaver de vurdere de kan udføre. De skal oplæres i de opgaver der skal udføres, så det bliver gjort korrekt og effektivt. Under besøget ved FiberVisions A/S blev Uwe spurgt om, hvordan han motivere hans medarbejdere til at tænke forebyggende i stedet for afhjælpende. Efter Uwes udsagn fandtes der kun afhjælpende vedligehold eller brandslukning som han omtalte det da han blev ansat. Den måde han motivere hans medarbejder på til at tænke forebyggende vedligehold, er ved at gå forrest, når der udføres forebyggende vedligehold. Særligt er det vigtigt at man som vedligeholdschef kender sit maskinrum siger han. Man skal ikke sidde på kontoret som vedligeholdschef og tro man kan styre det fra skrivebordet. For ham er det vigtigt at han har en tekniskbaggrund og dermed en teknisk viden, så han kan spare med hans teknikere omkring problemstillinger. Jeg kan med egne observationer og erfaring fra vedligeholdsafdelinger nikke genkende til det Uwe beskriver. Når Vedligeholdschefen viser, at han er engageret, bliver man det også selv og bliver mere motiveret til at udføre opgaverne endnu bedre. Uwe fortalte under interviewet at motivation af ledelsen også er vigtigt så de hele tiden har fornemmelsen af at det forebyggende vedligehold er vigtigt, og at det forbedre deres produktion. Forbedringen kan bestå i højere oppetid, bedre kvalitet og højere effektivitet. Derfor er det vigtigt for motivationen, at det forebyggende vedligehold er synligt. Det skal ikke bare være noget, der er inde i et computersystem, hvor der er nogle få, der kigger på det. Det er væsentlig for dem, at det kan ses ved de enkelte anlæg, hvad der er udført, og hvad der mangler at blive udført. Det bliver registreret på whiteboards tavler om opgaverne er udført, så det altid er synligt for alle. Ved denne synlighed kan, der opstå en form for konkurrence mellem medarbejderne. Dette konkurrenceelement kan, virker både positivt og negativt. Positivt ved at medarbejderne, motiveres til at opnå lige så gode resultater som deres kollegaer. Negativt ved at der kan, blive set ned på de grupper, af medarbejdere der ikke når deres mål. Tidsintervallerne bliver styret i et computersystem for at sikre at der bliver gjort opmærksom på hvornår næste forebyggende vedligehold er. Systemet bruges samtidig også som historik så det muliggør at sammenhold data med deres OEE registreringer. Kan ledelsen ved FiberVision A/S finde motivationen i de 44

45 forbedringer som føromtalt, vil der være mulighed for at give vedligeholdsafdelingen de resurser der er nødvendige for at effektivisere endnu mere. Opgaver Prioritering af vedligeholdsopgaverne som skal udføres kan ikke prioriteres ud fra analysen som tidligere beskrevet i rapporten. Det kan ikke konkluderes at der vil være større gevinst ved at udføre nogle opgaver frem for andre. Dog bør det prioriteres højt at få sat rengøring i system. Rengøring kan umiddelbart sættes i gang og kræver kun overvejelser om hvor ofte det skal gøres. Manglende rengøring på VAC303 medfører kvalitetsproblemer. Manglende rengøring på FR13 gør processen vanskeligere for operatørerne at udføre da det bliver svært at kommer omkring CNC fræseren. Manglende rengøring på værktøj øger slitage på spindlen. Næste prioritering er smøring eller eftersyn af niveau i smøresystemer. Det hjælper ikke at udskifte kæder og kædehjul hvis det ikke bliver smurt. Manglende smøring mindsker levetiden på komponenter. (West, 2011). På baggrund af dette kan opgaverne prioriteres på følgende måde: 1. Rengøring 2. Smøring 3. Resterende opgaver som ikke kan prioriteres. 45

46 Handlingsplan 46

47 Figur 22 Handlingsplan Handlingsplanen er udarbejdet efter GIBO s standarter, med de krav GIBO har til handlingsplaner. I handlingsplanen er der information om ønskede mål, og hvordan disse mål skal måles. Målene er sat i samarbejde med Allan Borg, og med hensyn til analysen i rapporten, hvor resultater fra FiberVisions A/S er inddraget. Deadlines er sat for, at sikre fremdrift i projektet. Forklaring: CKS: Projektleder Claus Kvist AB: Produktionschef/vedligeholdschef Allan Borg JNY: Vedligeholdsteknikker Jens Nygård KRJ: Vedligeholdsteknikker Kristian Jørgensen Operatører: Operatører på cellen VAC303/FR13 47

48 Konklusion Ledelsen hos GIBO Plast A/S ønsker, at indføre forebyggende vedligehold for, at forbedre den leverede kvalitet til kunderne, og kunne opnå en bedre leveringsperformance. Forebyggende vedligehold skal hjælpe GIBO Plast A/S til, at blive mere effektive i produktionen og dermed forbedre indtjeningen. Analyse af leveringsevnen viser det, at GIBO Plast A/S ikke har problemer med, at holder deres leveringssikkerhedsmål på 95%, og levere over målet i 2. og 3. kvartal i Der er ikke datagrundlag nok til, at kunne påvise, at de forsinkede leveringer skyldes maskinfejl, som kan afhjælpes ved hjælp af forebyggende vedligehold. GIBO Plast A/S har ikke ordrelinjer nok til, at udnytte produktionen fuld ud i 2013, og derfor er der tid, til at indhente et maskinnedbrud, så det ikke går ud over leveringsevnen. I tilfælde af flere ordrelinjer i fremtiden, kan et maskinnedbrud være skyld i manglende levering, fordi der ikke er et så stort tidsoverskud i produktionen mere. Kvalitet på VAC303/FR13 er delt op i intern brok og reklamationer fra kunderne. Den maksimale brokprocent er sat til 3% på intern brok. På VAC303/FR13 cellen ligger brokprocenten over målet. Der er ikke registrerede brokårsager på alt det interne brok, og ikke registrerede noget hvor det er maskinfejl, der er årsagen. Der er modtaget 29 kundereklamationer i 2013, hvor det kan påvises, at maskinfejl er årsagen til 8 af reklamationerne. Ved rengøring og eftersyn af fremtrækskæderne i vakuummaskine VAC303, kan reklamationerne undgås, og der kan spares en udgift på 45 tkr til godtgørelse til kunderne. Vedligeholdsbudgettet kan reduceres med 64 tkr. ved, at der indføres intervalbaseret vedligehold hvor cellen VAC303/FR13 efterses og rengøres. Besparelsen ligger i, at der er mulighed for, at gribe ind inden en evt. defekt kan forsage fordyrende følgeskader. Effektiviteten kan forbedres ved, at opnå højere oppetid på cellen VAC303/FR13. Oppetiden kan forbedres fra 56% til 73% ved, at indføre forebyggende vedligehold så maskinnedbrud næste elimineres. Målet for maskinnedbrud på næsten 0% kan nås ved, at indføre forebyggende vedligehold, når der sammenlignes med anden produktionsvirksomhed. Ved at overholde målene for kvalitet og nedbringe maskinnedbrud, er GIBO Plast A/S s mål for OEE 70% opnåeligt. Der kan, hvis der er ordrelinjer nok, produceres 30% flere emner på cellen, som vil bidrage til indtjeningen. Implementering af forebyggende vedligehold på cellen VAC303/FR13, vil bidrage positivt til kvalitet og være en økonomisk fordel, da den primære opgave er, at få sat rengøring og eftersyn i system som ikke vil kræve yderligere udgifter. Ved indførelsen af forebyggende vedligehold er det vigtigt, at hele organisationen ved GIBO Plast A/S er gennemsyret af motivation for det forebyggende vedligehold. Er hele 48

49 organisationen ikke er enige om, at prioritere forebyggende vedligehold højt, kan det falde til jorden igen. Operatørerne på cellen VAC303/FR13 har forståelse for, værdien af forebyggende vedligehold, og den forståelse skal bruges i forbindelse implementeringen. I handlingsplanen skal vedligeholdsteknikkerne, operatørerne og vedligeholdschefen være med til at definere opgaverne og intervallerne. Det vil være dem, der er de bærende kræfter for, at pilotprojektet på VAC303/FR13 cellen skal blive en succes. Handlingsplanen oprettes og opgaver indføres med deadlines så det sikres, at der er fremdrift i projektet. Delopgaver defineres hvor arbejdsgrupper finder løsninger på de enkelte opgaver. Opgaver og intervaller defineres, vedligeholdssystem vurderes, dokumentation udarbejdes, og en løsning på den manglende leveringsregistrering diskuteres. Efter projektperioden evalueres de opnåede resultaterne, og der vurderes om, forebyggende vedligehold skal rulles ud over fabrikken i Danmark og i Polen. 49

50 Perspektivering Forebyggende vedligehold er et store område, og ikke et projekt man kan gennemføre og afslutte. Det er en dynamisk proces som hele tiden kan optimeres og forbedres. Når det forebyggende vedligehold er startet op med tidsintervaller, skal der arbejdes videre med tilstandsbaseret vedligehold. Andre dele af vedligehold er vurdering af reservedels lager. Der vurderes hvilke reservedel der er behov for at have liggende og hvor mange af den samme slags. Der kan være en del kapital bundet i reservedelslager, som kan frigøres og bruges i andre sammenhæng. Andre værktøjer som kan sætte system i produktionen og som er en del af TPM kan nævnes 5S som sætter standarder for oprydning og rengøring. 5S falder godt i hak med de operatørstyrede opgave i forbindelse med forebyggende som nævnes i rapporten. Efterfølgende er det blevet bekendt at alle medarbejdere ansat ved GIBO har været på 5S kursus of har kendskab til 5S. De bruger det ikke i det daglige, og det viser at forebyggende vedligehold ikke er et projekt som man bliver færdig med. Når det forebyggende vedligehold skal implementeres i Polen, efter at dette pilotprojekt er afsluttet med succes, kan der komme nogle kultur udfordringer. Polen ligger ikke langt fra Danmark, men kulturen er slet ikke som den kendes i Danmark. Gennem forløbet med udarbejdelsen af rapporten er der gennem litteratur og interview dukket problemløsnings metoder op. Metoderne bygger alle sammen på at et problem analyseres hvor det sikres at man det egentlige problem. Der skal findes den rigtige løsning første gang og skulle det ikke ske sikres der gennem metoderne at problemet bliver analyseres endnu en gang. Af metoder kan nævnes Plan Do Check Act, Realiability Centred Maintenance og 6 trins problemløsningsmetoden. Disse former for analyse kan hjælpe til bedre forebyggende vedligehold, da problemerne/udfordringerne analyseres før en handling iværksættes. 50

51 Efterskrift Projektarbejdet med at udforme denne rapport har vist mig at det har stor betydning for konklusionen at der arbejdes intensivt med analysen og det er vigtigt at være kritisk over for ens kilder. Jeg har ikke taget de første svar for gode vare og det har vist sig at være en god ide at får flere svar på samme spørgsmål. Jeg har igennem 10 år arbejdet med forebyggende vedligehold som vedligeholdstekniker. Jeg har udført det forebyggende vedligehold, men aldrig haft viden om hvor stor en betydning det kan have. Den viden har jeg i arbejdet med denne rapport fået, og kan se nogle konkrete grunde til at prioritere forebyggende vedligehold højt. 51

52 Litteraturliste A/S, G. P. (November December 2013). Navision GIBO Plast A/S. analyse, J. (u.d.). Hentede fra Andersen, L. B. (November 2013). Kvalitetschef. (C. Kvist, Interviewer) arbejdsmiljø. (u.d.). Hentede fra Bering, L. R. (November og December 2013). Direktør. (C. Kvist, Interviewer) Borg, A. (November - December 2013). Produktions og vedligeholds-chef. (C. Kvist, Interviewer) CO, B. o. (November 2013). Sælger. (C. Kvist, Interviewer) GIBO Plast A/S. (November 2013). Kompas. Skjern. Goodstein, J. (September 2013). Man skal være en ildsjæl. Optimering, s Jørgensen, K. (2013 йил Oktober). Vedligeholdstekniker. (C. Kvist, Interviewer) Nielsen, T. K. (November 2013). LogistikChef. (C. Kvist, Interviewer) Nygård, J. (2013 йил Oktober). Vedligeholdstekniker. (C. Kvist, Interviewer) Tankred, U. (2013 йил 20-November). Vedligeholdschef. (C. Kvist, Interviewer) VAC303/FR17, O. v. (November 2013). (C. Kvist, Interviewer) West, S. A. (2011). Vedligehold. Lyngby: Maskinmesterskolens Boghandel - Bogfondens Forlag A/S. Aarhus Maskinmesterskole. (01. September 2012). Aarhus Maskinmesterskoles kvalitetsstyringssystem. Hentede 13. November 2013 fra 52

53 Bilag Bilag 01 Leveringssikkerhed overordnet. 53

54 Bilag 02 Leveringsrapporter 54