Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen
|
|
- Magnus Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret af et samspil mellem fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer. En række begreber anvendes til beskrivelse af de tilstande, der styrer spisemønsteret. Sult refererer til en generel trang til at spise. Sult er ikke-selektiv og relaterer til et fysiologisk behov og påbegyndelse af spisning. Mæthed refererer til en tilstand uden trang til at spise. Der skelnes mellem den akutte mæthed, som refererer til udviklingen af mæthedsfølelse under et måltid (indtrædende mæthed, eng. satiation/within meal satiety), og deraf følgende ophør af at spise, og den postingestive mæthed, som refererer til mæthedsfølelsen mellem måltiderne (satiety/between meal satiety, mæthed). Appetit refererer til lysten til at spise eller velbehaget forbundet med det at spise. Appetit er forbundet med specifikke ønsker (selektiv) og relaterer til et psykologisk ønske om at spise og opretholdelse af spisning. Både interne og eksterne faktorer kan stimulere appetitten. Aversion refererer til ubehag eller manglende lyst til at indtage føde og er forbundet med specifikke ønsker (selektiv). Ofte vil man ikke kunne udpege en enkelt faktor, som ansvarlig for at følelsen af sult eller mæthed opstår. Dette vil som regel ske som følge af en række signaler, som trækker i samme retning, og evt. opvejer de signaler, der trækker i den anden retning. Mæthedskaskaden De fysiologiske og psykologiske faktorer, der styrer appetit og energiindtag, og som viser tidsforløbet, kan samles i mæthedskaskaden (Figur 1). Modellen beskriver fire kategorier af mekanismer (sensoriske, kognitive, postingestive og postabsorptive), som alle menes at være centrale for den mæthedsfølelse, der indtræder under og efter indtagelsen af et måltid. Tidligt i forløbet (under måltidet) er de psykologiske faktorer og signaler fra mavetarmkanalen dominerende. Senere i forløbet (i slutningen af måltidet og efter måltidet) er metaboliske signaler dominerende. Denne model beskriver kun de mæthedssignaler, som udløses i forbindelse med et måltid og ikke andre signaler, som menes at afspejle kroppens generelle energibalance og størrelsen af energilagrene i form af fedtvæv på længere sigt. Side 1 af 5
2 Figur 1 Mæthedskaskaden (kopieret fra Blundell 1993). Den centrale regulering af energiindtaget En positiv energibalance og overvægt vil i teorien virke i modsat retning og altså medføre et nedsat energiindtag og dermed et vægttab. Årsagen til den stigende forekomst af fedme skal nok til dels findes i, at de mekanismer, der beskytter individet mod undervægt, fungerer mere effektivt end de mekanismer, der beskytter individet mod overvægt. Undervægt og fejlernæring har været en trussel op gennem hele evolutionen, hvorimod overspisning og fedme først er blevet en trussel indenfor de senere faser af menneskets udvikling frem til i dag. Samtidig er fødeindtagelse ikke alene en respons på indre fysiologiske signaler. Det er velkendt, at en række kognitive og psykologiske mekanismer samt sensoriske input bidrager til reguleringen - eller fejl-reguleringen - af fødeindtagelsen. Appetitreguleringens enkelte komponenter Kognitive faktorer Den enkeltes erfaringer for hvor meget mad, der vanligt spises, og hvilken mæthed den sædvanligvis giver, påvirker hvor meget, der reelt indtages. Disse erfaringer tillader, at den enkelte ikke altid reflekterer over hvor meget mad, der egentlig skal indtages for at opnå en mæthed. Imidlertid kan de kognitive faktorer også besværliggøre reguleringen af energibalancen, idet deres bidrag ofte vil være vanebetonet, og evt. vil kunne lede til en underprioritering af de fysiologiske signaler. Ud over tidligere erfaringer og betinget indlæring kan f.eks. sociale normer, følelsen af kontrol vs. tab af kontrol samt andre psykologiske faktorer i nogle tilfælde spille en væsentlig rolle i appetitreguleringen. Sensoriske faktorer (palatabilitet) Sensoriske faktorer og palatabilitet dækker over bl.a. smag, duft og tekstur og er dermed knyttet til det velbehag, der er forbundet med selve fødeindtagelsen. Palatabiliteten er vist at påvirke såvel den akutte som den postprandielle fase af appetitreguleringen, og indtagelse af et velsmagende måltid har vist at forøge energiindtaget og mindske mæthedsfølelsen. Noget tyder på, at palatabilitetens betydning for hvor meget, der spises er større hos overvægtige end hos normalvægtige. En høj følsomhed overfor sensoriske faktorer menes at bidrage til udviklingen af fedme i et samfund, hvor udbudet af mad er stort, varieret og tilgængeligt. Side 2 af 5
3 Mavesækkens fyldning En del af den akutte mæthedsrespons (satiation) består i en følelse af at være fyldt op. Denne følelse har efter et måltid vist at være relateret til måltidets vægt, størrelse og form, som er relateret til udspilningen af mavesækken, samt hvor længe maden bliver i mavesækken. Flydende føde tømmes hurtigt mens fast føde tømmes langsommere fra mavesækken. I de første minutter efter, at man har spist, tømmes der næsten intet af den faste føde fra mavesækken, da maden først skal findeles så, den kan passere gennem den ca. 3-5 mm store åbning fra mavesækken til tyndtarmen. Det tyder på, at følelsen af mæthed og af at være fyldt op er højere efter måltider, der tømmes langsomt fra mavesækken, sammenlignet med måltider, der tømmes hurtigt. Derudover er der meget, der tyder på, at spiser man en kost med en høj energitæthed, altså en kost som giver en lav grad af udspiling af mavesækken, og evt. også en hurtigere tømning, kan være en vigtig medvirkende årsag til passiv overspisning. Omlægning af kosten til en lavere energitæthed vil medføre, at man spiser mindre, end man plejer uden egentligt at tænke over det (et fænomen der ofte betegnes som spontan underspisning ). Det er nærliggende at antage, at en øget volumen af føden og dermed en øget udspiling af mavesækken er en vigtig årsag til, at man spontant spiser mindre. Hormonelle signaler udløst fra tarmen I fordøjelseskanalen findes der bl.a. en speciel type af celler (endokrine celler), hvis funktion er at producere signalstoffer, som også kaldes hormoner. Disse signalstoffer kan virke lokalt, og i blodbanen kan de blive transporteret rundt til deres egentlige målorganer, eller de kan blive transporteret fra blodbanen og ind i hjernen og virke direkte på hjernens appetitregulerende centre. Tarmhormonerne anses for at have en række forskellige funktioner, herunder en negativ feedback til mavesækkens tømning, samtidig med at de fremmer fordøjelsen og bidrager til udviklingen og/eller opretholdelsen af mæthedsfølelsen. Hvordan måles sult og mæthed? Man kan spørge sig selv, om det overhovedet er muligt at måle, hvor sulten eller hvor mæt en person er. Opgaven er vanskelig og målingerne er ikke nær så præcise og entydige som f.eks. måling af blodtryk eller vægt. Men det kan lade sig gøre! I dag bruger man hovedsageligt to metoder til registrering af appetitreguleringen: Den ene metode består i, at man spørger folk, hvor sultne og mætte de er, og den anden består i, at man serverer et måltid for dem og måler, hvor meget de spiser (et ad libitum måltid). Når man spørger til følelsen af sult, mæthed etc. bruger man ofte såkaldte Visual Analogue Scale (VAS)- scores. Skalaen består af en 10 cm lang linie med et udsagn knyttet til hver ende, svarende til de mest ekstreme svar på et givent spørgsmål (Figur 2). Jeg er slet ikke sulten Jeg har et stort hul i maven Hvor sulten er du? Jeg har aldrig været mere sulten Hvor mæt er du? Jeg kan ikke få en bid mere ned Figur 2 Eksempler på VAS-score for sult og mæthed. Side 3 af 5
4 Oftest spørges der til generelle følelser såsom sult, mæthed og følelsen af at være fyldt op samt til den specifikke appetit overfor hhv. fedt, kulhydrat, protein og saltholdige fødevarer. Vægtstopperen instrueres i at markere det punkt på linjen, der bedst beskriver den aktuelle følelse og proceduren gentages f.eks. hver halve time over en 3-6 timers periode. Hermed får man f.eks. et mål for, hvor mæt personen bliver efter et givent måltid, og hvor hurtigt mæthedsfølelsen forsvinder. Eksempler på resultater fra en sådan måling ses (Figur 3) nedenfor. Figur 3 Resultatet af én persons oplevelse af sult før og efter et måltid givet til tid 0. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte oplever og registrerer sult og mæthed, og det giver ikke meget mening at sammenligne enkelte målinger mellem forskellige personer. Derimod kan der ligge meget værdifuld information i at sammenligne ændringen i sult eller mæthed over tid ved indtag af forskellige kosttyper. Ad libitum måltid Umiddelbart skulle man mene, at det er en meget let procedure at servere et måltid for folk, bede dem om at spise sig behageligt mætte og veje, hvor meget de har spist. Men der er flere overvejelser, der bør gøres inden, såsom hvornår skal måltidet serveres?. Serveres det for tidligt risikerer man, at individet ikke er nået at blive sultne, og derfor blot spiser den mængde, som de umiddelbart mener, der er passende. Serverer man derimod måltidet for sent, vil den effekt, som man undersøger, måske være aftaget, og vil ikke påvirke fødeindtagelsen. Det næste spørgsmål er hvad skal man servere?. Hvis man f.eks. serverer sandwichs eller frikadeller og kartofler, vil folk have tendens til at spise et vist antal enheder. Hvis man serverer en buffet med en masse forskelligt vil folk måske have tendens til at spise mere, end de normalt ville gøre, fordi udbuddet er så stort. I den situation kan man have tendens til at spise, indtil man har smagt på alle tingene, også selv om man bliver mæt tidligere. Ofte vælger man at servere en meget homogen ret (pasta med kødsovs eller en anden sammenkogt ret), selv om man muligvis kan risikere, at folk spiser mindre end de normalt ville gøre, fordi måltidet er ensformigt. Både følelsen af sult og mæthed, og hvor meget man spiser er påvirket af en række psykologiske og sensoriske faktorer, og man kan derfor ikke som sådan måle hvordan appetitreguleringen fungerer, men hvordan appetitreguleringen fungerer under de givne omstændigheder. Ofte vil de forhold, hvor Side 4 af 5
5 appetitreguleringen testes afvige meget fra den normale spisesituation, idet både tidspunkt for måltidet, udbuddet af fødevarer, stedet for fødeindtagelse og samværet med andre mennesker vil være kontrolleret og i nogen grad forekomme kunstigt. En anden metode kan være at lade personerne selv bestemme hvad, hvor og hvornår de vil spise, og lade f.eks. optegnelser i en kostdagbog indgå som et mål for appetitreguleringen. På denne måde opnås et relativt upræcist mål for sult og mæthed, men under nogle relativt naturlige omstændigheder. Øvelser Prøv at registrere din egen oplevelse af sult og mæthed. Kan du skelne mellem følelsen af fysiologisk sult, lyst og trang til at spise? Kan du skelne mellem følelsen af at være mæt, fyldt i maven og propmæt? Skriv på et stykke papir, hvordan du oplever følelsen af sult og mæthed før, under og efter et hovedmåltid. Hvor længe du føler dig mæt, og hvornår du får lyst til at spise igen. Noter også i løbet af en dag, hvornår du føler sult, og om det er til bestemte tider på døgnet, samt om du oplever nogle specielle præferencer i forbindelse med et måltid eller en bestemt situation. En mulig gruppeøvelse med vægtstoppererne: Bed samtlige vægtstopperer om at medbringe en spiselig ting (fødevare), som de ikke mener, de kan undvære (chokolade, chips olign) - gerne en dårlig vane. Alle bedes spise i stilhed i ca. 20 min. Erfaringen viser, at Aha-oplevelsen er størst, når den valgte fødevare tilhører den såkaldt usunde kategori. Side 5 af 5
Energibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs meremæthed Guide Sådan får du din naturlige tilbage sider Tre eksperter guider dig til at opnå din naturlige mæthed
Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du din naturlige mæthed Tre eksperter guider dig til at opnå din naturlige mæthed tilbage Spis dig til sund
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereguide sund og holdbar livsstilsændring få en Anna Bogdanova Få din krop i balance Februar 2015
guide Februar 2015 få en sund og holdbar livsstilsændring Få din krop i balance Anna Bogdanova Se flere guider på Se bt.dk/plus flere guider og på b.dk/plus bt.dk/plus og b.dk/plus 2 FÅ EN SUND OG HOLDBAR
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mereTab dig 20-25 kg uden kirurgi
Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereSensorisk stimulering, mæthed og lyst til at spise mere (eller mindre)
Sensorisk stimulering, mæthed og lyst til at spise mere (eller mindre) Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet pem@life.ku.dk Smagsoplevelsen Sammensat følelse Stimulering af Syn
Læs mereKOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag
Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereGuide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereVi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.
Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereTIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 MAJ 2008
TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 MAJ 2008 APPETITREGULERING INDHOLD Perspektiv nr. 1, maj 2008 Appetitregulering: et komplekst system 2 Overvægt bør opfattes som en multifaktorielt udviklet tilstand.
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereBLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?
FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mereVægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi
Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene
Læs merev/christina Søndergaard
Temadage om energi og protein - at gøre ernæring spiselig i praksis v/christina Søndergaard Hospitalsuddannet Økonoma Projekt Appetiden, Allerød kommune Projekt Appetiden Startede med en undring over problematikker
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereFlad mave for altid så enkelt er det!
B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereFordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.
Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mere4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider
4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereLøberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereSpis rigtigt - perform bedre
Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.
Læs mereDET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD
DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereNaturlig mad hvad er det?
Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,
Læs mereFase 4 afslutningsfase
Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereEn sikker vej til mere energi, overskud og vægttab
Lev livet kuren #2 En sikker vej til mere energi, overskud og vægttab 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet;
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereUdtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.
FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMadfakta og Madmyter
Madfakta og Madmyter Dagen i dag Madfakta Madmyter Sundhed Forbud og restriktioner Så hvordan taber man sig? Madfakta Kulhydrat Hvorfor har vi brug for kulhydrater? Hjernens primære energikilde Bruges
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Diabetes i tal Brainstorm på Sygdom Fakta om diabetes Refleksionsøvelse: Mit liv med diabetes (tegn) Sidemandsdrøftelse Medicinsk behandling/rejser
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereguide - og kom kiloene til livs Drop mellemmåltiderne sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Guide: Få styr på dine mellemmåltider Drop mellemmåltiderne - og kom kiloene til livs Ud af comfortzonen med Krisztina
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereTab dig med INTUITIV SPISNING. Marie Steenberger. Genfind glæden ved din krop. E-guide skrevet af
Genfind glæden ved din krop Tab dig med INTUITIV SPISNING Genfind nydelsen ved at spise Genopbyg glæden ved din krop Drop opslidende slankekure E-guide skrevet af Marie Steenberger SKAL DECEMBER VÆRE MÅNEDEN,
Læs mereJeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet
MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereEnergibalance og overvægt (Matematik/Idræt)
Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mere