RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning"

Transkript

1 RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense M Praktisk gennemførsel: specialestuderende Henrik Christiansen og Sandra Walløe Thorsen Resume Den kemiske sammensætning (kulstof og kvælstof) og nedbrydeligheden af tangtag blev målt i laboratoriet og på baggrund af disse til blev halveringstiden for tangtaget estimeret under forskellige forhold (tørt, vådt, +/- ilt). Det organiske indhold er højt i tangtaget, og nedbrydningsraterne er lave både i våd og tør tilstand og med og uden tilstedeværelse af ilt. Nedbrydningen går stærkest under iltfrie forhold, men disse vil sandsynligvis kun være til stede om vinteren, hvor temperaturen er lav og dermed begrænser den mikrobielle aktivitet. Halveringstiden for et tangtag på ca. 1 m stiger med alderen af materialet med 1 år for det yderste til år for det nederste lag, og under naturlige forhold (vand og temperatur) estimeres halveringstiden for hele taget til 5-1 år. Perspektivering Den store tykkelse af ålegræstagene (ca. 1 m) sikrer en lang levetid på op mod 5-1 år, og samtidig kan materialet suge en del vand (ca. samme vægt som tagets vægt) uden at vandet løber igennem taget og uden at tagets nedbrydningsrate bliver forøget. Det er vanskeligt, baseret på disse resultater, at vurdere om tykkelsen af taget kan reduceres og stadig opnå de samme egenskaber mht. nedbrydelighed og vandtæthed. Et tyndere ålegræstag vil nedbrydes hurtigere, da de ydre lag nedbrydes op til 3x hurtigere end de ældre dele, og det vil derfor være nødvendigt at supplere med nyt materiale hyppigere sammenlignet med et tykkere tag. Vandtætheden vil også være mindre, men her kunne der anvendes moderne materialer inderst, som forhindrer vandgennemtrængning. Dog er det vigtigt at vandet kan løbe fra, således at taget hele tiden har et højt indhold af luft (ilt). Ålegræsmateriale er en naturressource, som kan indsamles fra naturen og det vil være muligt at lave en bæredygtig indsamling af ålegræs visse steder langs de danske kyster, hvor der er store bestande af ålegræs og materialet naturligt tilføres kysterne som opskyl. Der er en speciel udfordring på Læsø, da ålegræsset stort set er forsvundet fra øen gennem de sidste 5-1 år, og materialet skal importeres til øen, hvilket betyder høje omkostninger mht. transport og oplagring (inkl. øget energiforbrug). Der kunne igangsættes forsøg med reetablering af ålegræs i området for på den måde at genvinde ålegræs som en naturressource lokalt. En realistisk tidshorisont for at der igen kan høstes lokalt vil være 1- år. 1

2 Dette studium er begrænset til en enkelt kerne på et enkelt tag, og en større undersøgelse, som inkluderer flere tage og flere miljøparametre, som sæsonvariationer i temperatur, næringsforhold og nedbør, vil kunne kvalificere disse målinger betragteligt. Undersøgelse af borekerne fra ålegræstag på Realdania hus på Læsø Materiale En kerne blev udtaget af tangtag og anbragt i ventilationsrør (1 cm dyb). Kernen bestod af fibret materiale med en tydelig ålegræsstruktur. Metoder Kernen blev skåret op i 1 cm skiver fra oven med en Rockwoll-kniv. Under denne proces blev iltkoncentrationen i kernen målt med en Unisense nåle-iltelektrode. Delprøver blev tørret ved 15 C i 12 timer til bestemmelse af vandindhold. Det tørrede materiale blev brændt ved 5 C i 6 timer til bestemmelse af glødetab (organisk indhold). Delprøver af det tørrede materiale blev analyseret for kulstof- og kvælstofindhold i en Carlo-Erba elementaranalysator. Nedbrydelighed af materialet, målt som mikrobiel CO 2 dannelse, blev bestemt ved at overføre delprøver til en Li-Cor LI-6 CO 2 analysator. Analyserne blev bestemt på det oprindelige materiale under iltede forhold og iltfrie forhold. Desuden blev nedbrydeligheden bestemt efter vædning af materialet. Kernen blev tilført vand svarende til materialets vægt. Raterne blev normaliseret til en temperatur på 15 C Resultater og diskussion Kernen var fibret og bestod helt tydeligt af ålegræsmateriale. Kernen var fuldt mættede med ilt hele vejen og indikerer et svagt iltforbrug. Vandindholdet var lavt og svagt faldende ned gennem kernen (Tabel 1). Vædningen øgede vandindholdet med en faktor 2. Det organiske indhold steg svagt fra 35 til næsten % fra top til bund (Fig. 1). Det er bemærkelsesværdigt, at det organiske C:N forhold var lavest i top og bund, hvilket indikerer et mere nedbrydeligt materiale i forhold til midten af kernen (Fig. 1). Tabel 1. Vand og organisk indhold i kerne Dybde (cm) Vandindhold tør Vandindhold - våd Organisk indhold

3 Tagdybde (cm) C-indhold og C:N forhold Kerne A C indhold C:N forhold Figur 1. Kulstof-indhold og C:N forhold ned gennem kerne Nedbrydningen målt som mikrobiel CO 2 dannelse i tagmaterialet gav nogle tankevækkende resultater. I det oprindelige tørre materiale faldt den mikrobielle aktivitet fra 5 i toppen til < µg g -1 d -1 når der var ilt til stede (Fig. 2). I vædet tilstand steg CO 2 dannelsen lidt i toppen og meget i bunden. Derved fremkom der et billede af et reaktivt materiale øverst og nederst akkurat som forudsagt fra C:N indholdet (Fig. 1). Stigningen ved vædning må skyldes, at bakterierne trives bedst under fugtige forhold. Når målingerne blev udført under iltfrie forhold var der næsten ingen mikrobiel aktivitet under cm dybde i det oprindeligt tørrede materiale. Selv over cm dybde var aktiviteten begrænset til < µg g -1 d -1. Mikroorganismer så til gengæld ud til at 3

4 de (cm) Tagdybde (cm) trives fint under iltfrie forhold, når tagmaterialet blev vædet. Her fremviste de en aktivitet og en vertikal profil næsten identisk med den fundet i det vædede materiale ved tilstedeværelse af ilt. CO 2 dannelse ( g g -1 d -1 ) med ilt uden ilt tør våd 8 1 Kerne A Figur 2. CO 2 dannelse ved 15 C med og uden ilt og befugtning ned gennem kerne Halveringstiden af materialet beregnes ud fra CO 2 frigivelsen og kulstofindholdet (Fig. 3). Her ser vi bort fra målingerne under iltfrie forhold, da vi fandt tilstedeværelse af ilt overalt i tagmaterialet. I tør tilstand steg den beregnede halveringstid fra ca. 1 år øverst til ca. år fra midten og videre ned gennem kernen. Det våde materiale viste samme profil ned til ca. 5 cm, men herunder faldt halveringstiden gradvist og nåede ca. 1 år nederst. Det skal bemærkes, at disse halveringstider er baseret på mikrobielle aktiviteter målt ved 15⁰C. Det er nok kun i sommerhalvåret vi i Danmark oplever gennemsnitstemperaturer på det niveau. I vinterhalvåret er temperaturerne meget lavere og dermed vil de mikrobielle processer gå næsten i stå. Realistisk set er halveringstiden af tagmaterialet nok et sted mellem de i Fig. 3 angivne og det dobbelte. Vi antager derfor, at et tag med materiale som i denne kerne vil være halveret i løbet af 5-1 år. Halveringstid (år) 1 3 Tør Våd 4

5 Figur 3. Estimeret halveringstid for tagmateriale baseret på nedbrydning bestemt for kernen under fuld iltmætning. Det antages at temperaturen er konstant på 15 C 5

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

At give den gas i laboratoriet

At give den gas i laboratoriet At give den gas i laboratoriet Af: Bo Elberling & Anders Michelsen 22 TEMA // At give den gas i laboratoriet Fig. 1. Zackenberg i 2013 hvor en række permafrostkerner blev hjembragt for at undersøge, i

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

noraplan - monteringsvejledning

noraplan - monteringsvejledning noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57 Oversigt over lodtrækningsnumrenes fordeling på de tre universiteter vinteren 2011/2012. De sekundære kandidater, der er tilmeldt ægtefælle/samleverordningen, som først skal påbegynde klinisk basisuddannelse

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse

Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Pakkemetode forringer kødets kvalitet

Pakkemetode forringer kødets kvalitet Pakkemetode forringer kødets kvalitet Når kød pakkes i beskyttende atmosfære kan det blive både tørt og sejt, og det kan se gennemstegt ud uden at være det, viser ny forskning. 18 Tekst: Ina Clausen foto:

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type

Læs mere

Permafrost og lattergas

Permafrost og lattergas 10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb

Læs mere