Skyerne - himlens vejrudsigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skyerne - himlens vejrudsigt"

Transkript

1 Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt at opleve den danske natur i nogenlunde godt vejr og her kan vejrudsigter, både meteorologernes og dine egne hjemmelavede Kig op på himlen, være til stor hjælp. Det danske vejr Vejret i Danmark er i store træk egentlig ret lige til. Vejrets hovedvej på vores breddegrader med stormlavtryk, store skyformationer, regn og byger passerer fra vest mod øst lige over Danmark i forårs- og efterårsmånederne. Om sommeren skubber tropisk varme vejret mod nord, så vi ofte får en periode med dejligt sommervejr, mens vinterkulde fra Skandinavien presser vejrsystemerne længere mod syd i den mørke tid. Denne meget simple beskrivelse af årstidernes vejr kommer man dog ikke langt med, når turen ud i naturen skal planlægges og taskerne skal pakkes med regnfrakke eller ej. i et forsøg på at aftvinge dem hemmelighederne og aflæse deres intentioner. Før vi dykker mere ned i denne Himlens vejrudsigt så lad os lige se på hvad skyer egentlig er for en størrelse? Svævende vand Utallige høj som lav har til alle tider været fascineret af himlens stolte væsener højt hævet over alle jordiske ting. Disse fantastiske forunderlige former på himlen, skyerne, er dog mere jordnært blot svævende vand, der dannes i den nederste del af atmosfæren ved at vanddamp stiger opad, køles af og derved fortættes til vand. De består hovedsaglig af små vanddråber eller iskrystaller, men kan også indeholde faste partikler som røg og støv. Skyerne ligger fra ganske lav højde til op over 15 kilometers højde i Danmark. Der er også skyer der berører jorden dem kalder vi bare tåge eller dis. Cumuliform eller stratiform? Overordnet kan de inddeles i konvektionsskyer (cumuliforme) der har en lodret opbygning fx blomkålskyen (Billede 1) eller tordenskyen (billede 4) og lagskyer (stratiforme) fx lammeskyer (billede 2), der har en mere horisontal karakter, se også figur 1. Af praktiske grunde inddeles de yderligere i tre etager, de lave, de mellemhøje og de høje skyer. På den måde kommer man frem til op mod 30 forskellige internationalt anerkendte skytyper. I virkelighedens verden findes dog utallige variationer af mere eller mindre rene typer og sammenblandinger. Billede 1: Cumuliform blomkålssky eller staksky (Cumulus congestus, optårnede) med moderat eller stor vertikal udstrækning. Luften er fugtig og ustabil og de gav senere vand. Juli 2007 blev i øvrigt et særdeles vådt bekendtskab. På sådan en formiddag med store cumulusskyer som disse skal man i øvrigt holde øje med skyernes underkant. Er den skarpt aftegnet, vil skyerne udvikles. Er underkanten derimod blød og vatagtig bliver skyerne formentlig ikke større. Glumsø, den 4. juli 2007 kl retning sydsydøst. (R. Hinnerskov) En slags vejrudsigt skal der til! Til de korte ture kan meteorologernes vejrudsigt være en stor hjælp i planlægningen. Udsigterne finder du i stort set alle medier såsom aviser, TV, radio og Internettet. På længere ture må du planlægge fra dag til dag eller bare tage vejret som det kommer. Det sidste kan give nogle ubehagelige overraskelser og er da også ganske unødvendigt. Selv langt fra civilisationens farvestrålende TV-vejrkort, internetgrafik og mobiltelefonernes sendemaster kan du med en ganske lille walkmann-radio lytte til vejrudsigterne flere gange i døgnet stort set lige meget, hvor du befinder dig. Men der er selvfølgelig også naturmetoden - den med at se på himlen og skyerne 12

2 Skyernes fader Men nok om systematik og navngivning af skyer. Som en krølle på halen kan det dog fortælles at systematikken spores tilbage til englænderen Luke Howard ( ) der i 1802 præsenterede nogle af de første væsentlige teorier om skyer. Hans opfattelse af skyernes dannelse og en første navngivning præger faktisk stadig i dag. Man kunne derfor sagtens kalde ham Skyernes fader. For at beskrive formerne brugte Howard latin. Han kaldte fx blomkålsagtige skyer i lav højde for cumulus, der betyder bunke. Han kaldte mere udbredte skyer for stratus, der betyder lag og de høje fjerlignende skyer kaldte han cirrus, en hårlok. Nimbus der betyder noget i retning af regn brugte han om regnbærende skyer. Figur 1. Skyer inddeles i konvektionsskyer (cumuliforme skyer) der har en lodret opbygning og lagskyer (stratiforme skyer) der har en mere horisontal karakter. Et godt spørgsmål - Hvad holder sammen på en sky? En sky s begrænsninger befinder sig der, hvor luftens grad af gennemsigtighed mærkbart skifter, fra hvad der svarer til klar eller svagt diset luft, til hvad der svarer til vanddråber eller iskrystaller. Der er ikke noget der decideret holder sammen på en sky. Den sky, vi ser på himlen lige nu, er fysisk set ikke den samme som den, vi så for 10 minutter siden - kun mønstret er uændret. Skyen fornyes nemlig til stadighed ved tilførsel af luft med efterfølgende fortætning. Ophører tilførslen vil skyen på et tidspunkt opløses. Hvorfor er skyer ikke bare hvide? Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer igennem atmosfæren. Skyer er faktisk hvide, fordi de spreder det hvide sollys. Skyer vi ser i andre nuancer er ligeså hvide som de andre, men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er blevet modificeret mere. De kan fx være mere eller mindre grå og sorte (fx billede 1) og når Solen står tæt ved horisonten opleves de flotteste rødlige nuancer (billede 6). Det skyldes, at lyset i den situation skal gå gennem et langt tykkere lag af Jordens atmosfære. Da atmosfæren er bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe igennem. Luftmasser, stabilitet, årstider og skyer en kompliceret atmosfærisk cocktail! En af de afgørende nøgler til forståelse af de forskellige skyer i Danmark ligger i de forskellige luftmasser, der bevæger sig henover landet og indimellem direkte strides i frontzoner over eller nær landet. Kombineret med de forskellige årstider og den geografiske lokalitet og derved også stabiliteten i atmosfæren giver dette forskellige skyer og vejr. En luftmasse er i øvrigt den betegnelse meteorologerne bruger om en afgrænset mængde luft med nogenlunde ensartet temperatur- og fugtighedsforhold, mens frontzonerne dannes når luftmasser af forskellig 13

3 Billede 2: Lammeskyer (Altocumulus perlucidus, gennemskinnelige). Mellemhøje stratiforme lagskyer med tydelig struktur, her bølgeformet, og med åbninger mellem skyelementerne der gør den blå himmel synlig. Sommervejret er stabilt. Glumsø, den 3. juni 2008 kl retning vest. (R. Hinnerskov). oprindelse støder sammen, billedligt fortalt i skillefladerne mellem luftmasserne. Her bliver det en anelse kompliceret og det er for meget her at komme ind på alle vejrsituationerne og dertil knyttede skyer i Danmark, der er betinget af alle disse forhold. Listen er lang, men kan dog i forenklet form sagtens puttes i skema (for interesserede se artikel nv_skyer.pdf). Himlen kan give en simpel vejrudsigt Det er langt mere enkelt og overskueligt at hjemmestrikke en vejrudsigt efter naturmetoden. Skyernes udseende er et meget nyttigt værktøj, når man lige ønsker at tolke vejret uden at have manualer, skemaer og massekommunikation ved hånden. Sammen med ændringer i luftrykket og vinden kan man i de fleste tilfælde lave sin egen lille vejrudsigt. Nu er et barometer ikke lige standardoppakning så skyernes form og farve samt vindretningen er de Figur 2. Vejret i Danmark har i store træk fire hjørner, der repræsenterer de fire forskellige luftmasser, der kan påvirke vejret i Danmark og afhængig af årstid og lokalitet give forskellige skyer. nyttigste værktøjer for dem, der gerne vil følge med i vejret, bare ved at kigge op. Man får så at sige at himmelsk fingerpeg. Optræk til godt vejr De fleste ordsprog siger noget om optræk til dårligt vejr. Lyse og lette skyer, som dannes på himlen om formiddagen, lover godt vejr er dog en af undtagelserne. Cumuluskyerne, der også kaldes smuktvejrsskyer, og som findes i det nederste lave lag er disse lyse og lette skyer. De er typiske på en tør sommerdag ved højt lufttryk, hvor de popper op som små totskyer, med vandret underside og en beskeden lodret udbredelse (se billede 3). De atmosfæriske forhold en sådan smuk dag begrænser deres udfoldelse op ad til og de vil ikke give nogen regn. Hen under aften forsvinder de og natten bliver klar og kølig. Ikke kun tilstedeværelsen af cumulusskyerne kan hjælpe dig i en sådan vejrsituation. Ved hjælp af vindens retning ved jordoverfladen og vindens retning lidt længere op, der jo kan ses på hvilken vej skyerne driver, kan du forvisse dig om det gode vejr på en simpel måde. Stå med ansigtet mod vinden og kig op. Hvis cumulusskyerne driver ind fra venstre, har du højtryk i nærheden og det lover almindeligvis godt vejr....men siden regn Bliver cumulusskyerne mere voluminøse og strækker sig op til den mellemhøje etage er situationen en anden. Skyerne har udviklet sig til optårnede cumulus der også kaldes blomkålsskyer eller stakskyer (se billede 1), da de kan ligne høstakke. Skyerne bliver lidt grå i bunden, da lyset har svært ved at trænge igennem, men de giver stadigvæk ikke nedbør. I løbet af dagen kan de blive større og større og til sidst danne egentlige skybjerge, der kan blive sorte i bunden, uldne i toppen og 14

4 her tilmed få en vifte af høje skyer kaldet en ambolt (se billede 4). Det uldne og ambolten indikerer at skyen heroppe består af iskrystaller.nu er der grund til at søge læ eller finde regntøj frem, da en sådan sky står fadder til en byge. Skyen kaldes derfor også for en bygesky eller en cumulonimbus. En ordentlig skylle, med hagl og torden står måske for døren. Måske fordi den slags sommerbyger jo kan være ret lokale! I de nederste skylag findes foruden cumulus også stratocumulus, kaldet bølgeskyer. Hvis dagen starter med disse lave skyer, bliver det gerne tørt. Om sommeren kan solen efterhånden komme frem, når de nederste luftlag opvarmes og skyerne opløses. Om vinteren bliver de hyppigst liggende. Hvis dagen starter med endnu lavere skyer, nærmest tågeagtige, er der tale om stratusskyer, der kan give lidt finregn, men heller ikke mere. Anderledes er det hvis himlen er dækket af grå regnskyer med stor vertikal udstrækning, kaldet nimbostratus (billede 7). De giver gerne dagsregn. Her er det tale om typisk frontvejr, der dog altid giver sig til kende god tid i forvejen højt på himmelen. Himlens elevatortur Høje cirrusskyer også kaldet fjerskyer (se billede 5), der vokser sig tættere til cirrusstratus (slørskyer), hvor solen efterhånden Billede 3: Små vattotter i form af smuktvejrscumulus (Cumulus humilis), med ringe vertikal udstrækning. Vejret er ikke overraskende pænt og solrigt uden vand fra himlen hele denne sommerdag. Glumsø, den 18. juli 2007 kl , retning øst. (R. Hinnerskov) Skyernes morgenhår Billede 5: Fjerskyer (Cirrus uncinus), optræk foran en varmfront med en kroget spids af form som et komma hvoraf nogle starter med en tot. Denne form for skyer er et sikkert tegn på fronter og nedbør denne sensommerdag. Glumsø, den 29. august 2007 kl retning sydsydvest. (R. Hinnerskov) Billede 4: Bygesky eller amboltsky (Cumulonimbus incus, ambolt). En bygesky hvis øverste del har et tydeligt trådet struktur, her af form som en ambolt. Man kan sagtens fornemme, at her på denne sommerdag kan vi blive overfaldet af kraftige lokale byger. Glumsø, 29. august 2006, kl retning sydøst. (R. Hinnerskov) er reduceret til en mat plet bag skydækket, for senere at brede sig ned til den mellemhøje etage, altostratusskyer, er tegn på at det trækker op til dårligt vejr. En varmfront ledsaget af nedbør nærmer sig. Vinden varsler også kommende vejr. Står man med ansigtet mod vinden og ser de høje og mellemhøje skyer driver ind fra højre er fronten og dermed næsten altid varmere men også regnfuldt vejr på vej. 15

5 blive tåget hvis jordoverfladen er kold. Er frontpassagen efter bogen kommer koldfronten nogle timer senere med store skybanker af stratocumulus og altocumulus, evt. cumulonimbus (billede 6). Det giver kraftig, men kortvarig nedbør evt. med lyn og torden. Vinden drejer igen pludselig med uret. Efter passagen følger opklaringen, der efter nogen tid kan være ledsaget af lokale byger i den køligere luft og ofte også en tiltagende vindhastighed. Vindene på bagsiden af en sådan koldfront blæser oftest fra nordvest og kan blive meget kraftige. Danmark er skyernes land Billede 6: Mellemhøje lagskyer af form som små tårne (kastelskyer) og cumulusagtige totter (Altocumulus castellanus, Altocumulus floccus). Skyerne befinder sig i yderkanten af et større tordenvejr der passerede over vestlige Østersø sydøst for området. Vejret var præget af varm og meget fugtig luftstrømning fra sydvest, og allerede kort tid efter solnedgang havde markens planter store dugdråber på bladspidserne. Altocumulus castellanus om aftenen kan være tegn på et muligt tordenvejr om natten, idet luften er instabil i mellemstor højde. Hvis instabiliteten er tilstrækkelig kraftig, kan der udvikles højtliggende cumulus congestus og endda cumulonimbus, som kan give svag nedbør og måske torden. Billedet illustrerer også meget godt de rødlige farver, der ses når Solen står tæt ved horisonten. Glumsø, den 25. maj 2007 kl retning nordvest. (R. Hinnerskov) Cirrusskyerne, der indleder dette vejrskift er trådede og fine og befinder sig i en højde hvor der er 40 til 50 minusgrader. De består af iskrystaller, og giver aldrig selv regn, da iskrystallerne fordamper inden de når jorden. De efterfølgende og tættere cirrusstratusskyer kan efterlade solen i et sløret skær og der kan tilmed opstå en ring omkring Solen eller månen (kaldet en halo), der naturligvis kun er et optisk fænomen, som skyldes lysets brydning i iskrystallerne. Også perlemorsagtige makrelskyer (cirrocumulus) der øges i antal forkynder en varmfront, ligesom lammeskyer, der også hedder altocumulus kan være tegn på optræk af dårligt vejr. Disse lammeskyer kan tilmed få små udvækster der vokser fra toppen som tårne. De kaldes da kastelskyer og de varsler tit torden (castellanus, se billede 6). Efterhånden som timerne går, bliver himlen mere og mere grå og skyerne lavere og lavere og til sidst ankommer varmfronten sammen med en tæt blågrå regnsky, nimbostratus (billede 7). Hvorefter det vil øse ned i mange timer. Det videre frontvejr er vekslende... Når varmfronten har passeret drejer vinden i urets retning. Temperaturen stiger efterhånden lidt men vejret vil ofte være diset og til tider med finregn. Det kan også Vi er faktisk smadderheldige, for Danmark ligger nemlig et unikt sted på kloden hvor det meste vejr og de fleste luftmasser passerer forbi året igennem. Med luftmasserne og det omskiftelige vejrlig følger alverdens skyer, så kig op og nyd det! Læs videre: Cappelen, J. og Hinnerskov, R., 2008: Skyernes forunderlige verden. Naturens Verden nr. 7/8, 2008, side Billede 7. Tætte regnskyer med stor lodret udstrækning (Nimbostratus). Det ultimative regnvejr. Området har dagen igennem fået 46 mm, og det regner og blæser fortsat kraftigt. Vinden flår i buske, træer og vindmølle. På billedet ses nimbostratus og fractostratus i forbindelse med det lavtryk der som et af flere nærmest druknede Danmark i sommeren Skylaget er så tykt at vejret mørkner, næsten som under en kraftig byge. Glumsø, den 27. juni 2007, kl retning syd. (R. Hinnerskov) 16

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN

SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359

PPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager

Læs mere

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403

PPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vejr og vejrforudsigelse

Vejr og vejrforudsigelse Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is

Læs mere

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V

Olivers rejse N N NNV V N V NV V V S V V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel

svæveflyve kapitel meteorologi + materiel svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,

Læs mere

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014

Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder

Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Søndag den 24. januar havde 8 Fotoakrobater (fra den lokale fotoklub) sat hinanden stævne på Rødvig havn. Vi

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

T 12:07. Wind-Drawing. Hygum Kunstmuseum. 24. og 17. August Klavs Weiss

T 12:07. Wind-Drawing. Hygum Kunstmuseum. 24. og 17. August Klavs Weiss 05. 08. 24. - T 12:07 Wind-Drawing Hygum Kunstmuseum 24. og 17. August 2005 Klavs Weiss Vejrudsigten 05. 08. 24 Morgen/vestlig vind, svingende til syd vest - syd i løbet af formiddagen. Sol og temperatur

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag?

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Del 8 DAG 17. Bjerka Camping - Elvegård Camping (Saltstraumen). Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Jeg kan huske, at bare nogle få år tilbage,

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Fotografering med skyer og i gråvejr.

Fotografering med skyer og i gråvejr. Fotografering med skyer og i gråvejr. Fordi det er gråvejr betyder ikke at det også er dårligt fotovejr. Man kan sagtens tage flotte, og her i artiklen giver vi lidt inspiration til hvordan. Den første

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vind og vejr Naturen og naturfænomener Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr? Vejret er et naturfænomen med mange læringsmuligheder og også

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

BrevdueSportens LøsladerGuide

BrevdueSportens LøsladerGuide BrevdueSportens LøsladerGuide Af Ove Fuglsang Jensen Version 1.0 Forord Velkommen til BrevdueSportens LøsladerGuide. Dette arbejde er lavet, for at samle alle relevante emner der har indflydelse på brevduens

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen Analyse 2011 Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2011 indeholder en udførlig beskrivelse af skæbneflyvningen den 3. juli 2011 fra Heide, kapflyvningsdagen 30.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. juni 2014 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 291 * 289 * 281,3 * 723 LL: 290 * 287 * 291 * 289 * 281,3 * 723 Det ånder himmelsk

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere