Skyerne - himlens vejrudsigt
|
|
- Ernst Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt at opleve den danske natur i nogenlunde godt vejr og her kan vejrudsigter, både meteorologernes og dine egne hjemmelavede Kig op på himlen, være til stor hjælp. Det danske vejr Vejret i Danmark er i store træk egentlig ret lige til. Vejrets hovedvej på vores breddegrader med stormlavtryk, store skyformationer, regn og byger passerer fra vest mod øst lige over Danmark i forårs- og efterårsmånederne. Om sommeren skubber tropisk varme vejret mod nord, så vi ofte får en periode med dejligt sommervejr, mens vinterkulde fra Skandinavien presser vejrsystemerne længere mod syd i den mørke tid. Denne meget simple beskrivelse af årstidernes vejr kommer man dog ikke langt med, når turen ud i naturen skal planlægges og taskerne skal pakkes med regnfrakke eller ej. i et forsøg på at aftvinge dem hemmelighederne og aflæse deres intentioner. Før vi dykker mere ned i denne Himlens vejrudsigt så lad os lige se på hvad skyer egentlig er for en størrelse? Svævende vand Utallige høj som lav har til alle tider været fascineret af himlens stolte væsener højt hævet over alle jordiske ting. Disse fantastiske forunderlige former på himlen, skyerne, er dog mere jordnært blot svævende vand, der dannes i den nederste del af atmosfæren ved at vanddamp stiger opad, køles af og derved fortættes til vand. De består hovedsaglig af små vanddråber eller iskrystaller, men kan også indeholde faste partikler som røg og støv. Skyerne ligger fra ganske lav højde til op over 15 kilometers højde i Danmark. Der er også skyer der berører jorden dem kalder vi bare tåge eller dis. Cumuliform eller stratiform? Overordnet kan de inddeles i konvektionsskyer (cumuliforme) der har en lodret opbygning fx blomkålskyen (Billede 1) eller tordenskyen (billede 4) og lagskyer (stratiforme) fx lammeskyer (billede 2), der har en mere horisontal karakter, se også figur 1. Af praktiske grunde inddeles de yderligere i tre etager, de lave, de mellemhøje og de høje skyer. På den måde kommer man frem til op mod 30 forskellige internationalt anerkendte skytyper. I virkelighedens verden findes dog utallige variationer af mere eller mindre rene typer og sammenblandinger. Billede 1: Cumuliform blomkålssky eller staksky (Cumulus congestus, optårnede) med moderat eller stor vertikal udstrækning. Luften er fugtig og ustabil og de gav senere vand. Juli 2007 blev i øvrigt et særdeles vådt bekendtskab. På sådan en formiddag med store cumulusskyer som disse skal man i øvrigt holde øje med skyernes underkant. Er den skarpt aftegnet, vil skyerne udvikles. Er underkanten derimod blød og vatagtig bliver skyerne formentlig ikke større. Glumsø, den 4. juli 2007 kl retning sydsydøst. (R. Hinnerskov) En slags vejrudsigt skal der til! Til de korte ture kan meteorologernes vejrudsigt være en stor hjælp i planlægningen. Udsigterne finder du i stort set alle medier såsom aviser, TV, radio og Internettet. På længere ture må du planlægge fra dag til dag eller bare tage vejret som det kommer. Det sidste kan give nogle ubehagelige overraskelser og er da også ganske unødvendigt. Selv langt fra civilisationens farvestrålende TV-vejrkort, internetgrafik og mobiltelefonernes sendemaster kan du med en ganske lille walkmann-radio lytte til vejrudsigterne flere gange i døgnet stort set lige meget, hvor du befinder dig. Men der er selvfølgelig også naturmetoden - den med at se på himlen og skyerne 12
2 Skyernes fader Men nok om systematik og navngivning af skyer. Som en krølle på halen kan det dog fortælles at systematikken spores tilbage til englænderen Luke Howard ( ) der i 1802 præsenterede nogle af de første væsentlige teorier om skyer. Hans opfattelse af skyernes dannelse og en første navngivning præger faktisk stadig i dag. Man kunne derfor sagtens kalde ham Skyernes fader. For at beskrive formerne brugte Howard latin. Han kaldte fx blomkålsagtige skyer i lav højde for cumulus, der betyder bunke. Han kaldte mere udbredte skyer for stratus, der betyder lag og de høje fjerlignende skyer kaldte han cirrus, en hårlok. Nimbus der betyder noget i retning af regn brugte han om regnbærende skyer. Figur 1. Skyer inddeles i konvektionsskyer (cumuliforme skyer) der har en lodret opbygning og lagskyer (stratiforme skyer) der har en mere horisontal karakter. Et godt spørgsmål - Hvad holder sammen på en sky? En sky s begrænsninger befinder sig der, hvor luftens grad af gennemsigtighed mærkbart skifter, fra hvad der svarer til klar eller svagt diset luft, til hvad der svarer til vanddråber eller iskrystaller. Der er ikke noget der decideret holder sammen på en sky. Den sky, vi ser på himlen lige nu, er fysisk set ikke den samme som den, vi så for 10 minutter siden - kun mønstret er uændret. Skyen fornyes nemlig til stadighed ved tilførsel af luft med efterfølgende fortætning. Ophører tilførslen vil skyen på et tidspunkt opløses. Hvorfor er skyer ikke bare hvide? Skyernes farver skyldes spredning af sollys, når det passerer igennem atmosfæren. Skyer er faktisk hvide, fordi de spreder det hvide sollys. Skyer vi ser i andre nuancer er ligeså hvide som de andre, men lyset der når vores øjne fra disse har rejst længere og er blevet modificeret mere. De kan fx være mere eller mindre grå og sorte (fx billede 1) og når Solen står tæt ved horisonten opleves de flotteste rødlige nuancer (billede 6). Det skyldes, at lyset i den situation skal gå gennem et langt tykkere lag af Jordens atmosfære. Da atmosfæren er bedst til at sprede blåt lys, vil mest rødt lys slippe igennem. Luftmasser, stabilitet, årstider og skyer en kompliceret atmosfærisk cocktail! En af de afgørende nøgler til forståelse af de forskellige skyer i Danmark ligger i de forskellige luftmasser, der bevæger sig henover landet og indimellem direkte strides i frontzoner over eller nær landet. Kombineret med de forskellige årstider og den geografiske lokalitet og derved også stabiliteten i atmosfæren giver dette forskellige skyer og vejr. En luftmasse er i øvrigt den betegnelse meteorologerne bruger om en afgrænset mængde luft med nogenlunde ensartet temperatur- og fugtighedsforhold, mens frontzonerne dannes når luftmasser af forskellig 13
3 Billede 2: Lammeskyer (Altocumulus perlucidus, gennemskinnelige). Mellemhøje stratiforme lagskyer med tydelig struktur, her bølgeformet, og med åbninger mellem skyelementerne der gør den blå himmel synlig. Sommervejret er stabilt. Glumsø, den 3. juni 2008 kl retning vest. (R. Hinnerskov). oprindelse støder sammen, billedligt fortalt i skillefladerne mellem luftmasserne. Her bliver det en anelse kompliceret og det er for meget her at komme ind på alle vejrsituationerne og dertil knyttede skyer i Danmark, der er betinget af alle disse forhold. Listen er lang, men kan dog i forenklet form sagtens puttes i skema (for interesserede se artikel nv_skyer.pdf). Himlen kan give en simpel vejrudsigt Det er langt mere enkelt og overskueligt at hjemmestrikke en vejrudsigt efter naturmetoden. Skyernes udseende er et meget nyttigt værktøj, når man lige ønsker at tolke vejret uden at have manualer, skemaer og massekommunikation ved hånden. Sammen med ændringer i luftrykket og vinden kan man i de fleste tilfælde lave sin egen lille vejrudsigt. Nu er et barometer ikke lige standardoppakning så skyernes form og farve samt vindretningen er de Figur 2. Vejret i Danmark har i store træk fire hjørner, der repræsenterer de fire forskellige luftmasser, der kan påvirke vejret i Danmark og afhængig af årstid og lokalitet give forskellige skyer. nyttigste værktøjer for dem, der gerne vil følge med i vejret, bare ved at kigge op. Man får så at sige at himmelsk fingerpeg. Optræk til godt vejr De fleste ordsprog siger noget om optræk til dårligt vejr. Lyse og lette skyer, som dannes på himlen om formiddagen, lover godt vejr er dog en af undtagelserne. Cumuluskyerne, der også kaldes smuktvejrsskyer, og som findes i det nederste lave lag er disse lyse og lette skyer. De er typiske på en tør sommerdag ved højt lufttryk, hvor de popper op som små totskyer, med vandret underside og en beskeden lodret udbredelse (se billede 3). De atmosfæriske forhold en sådan smuk dag begrænser deres udfoldelse op ad til og de vil ikke give nogen regn. Hen under aften forsvinder de og natten bliver klar og kølig. Ikke kun tilstedeværelsen af cumulusskyerne kan hjælpe dig i en sådan vejrsituation. Ved hjælp af vindens retning ved jordoverfladen og vindens retning lidt længere op, der jo kan ses på hvilken vej skyerne driver, kan du forvisse dig om det gode vejr på en simpel måde. Stå med ansigtet mod vinden og kig op. Hvis cumulusskyerne driver ind fra venstre, har du højtryk i nærheden og det lover almindeligvis godt vejr....men siden regn Bliver cumulusskyerne mere voluminøse og strækker sig op til den mellemhøje etage er situationen en anden. Skyerne har udviklet sig til optårnede cumulus der også kaldes blomkålsskyer eller stakskyer (se billede 1), da de kan ligne høstakke. Skyerne bliver lidt grå i bunden, da lyset har svært ved at trænge igennem, men de giver stadigvæk ikke nedbør. I løbet af dagen kan de blive større og større og til sidst danne egentlige skybjerge, der kan blive sorte i bunden, uldne i toppen og 14
4 her tilmed få en vifte af høje skyer kaldet en ambolt (se billede 4). Det uldne og ambolten indikerer at skyen heroppe består af iskrystaller.nu er der grund til at søge læ eller finde regntøj frem, da en sådan sky står fadder til en byge. Skyen kaldes derfor også for en bygesky eller en cumulonimbus. En ordentlig skylle, med hagl og torden står måske for døren. Måske fordi den slags sommerbyger jo kan være ret lokale! I de nederste skylag findes foruden cumulus også stratocumulus, kaldet bølgeskyer. Hvis dagen starter med disse lave skyer, bliver det gerne tørt. Om sommeren kan solen efterhånden komme frem, når de nederste luftlag opvarmes og skyerne opløses. Om vinteren bliver de hyppigst liggende. Hvis dagen starter med endnu lavere skyer, nærmest tågeagtige, er der tale om stratusskyer, der kan give lidt finregn, men heller ikke mere. Anderledes er det hvis himlen er dækket af grå regnskyer med stor vertikal udstrækning, kaldet nimbostratus (billede 7). De giver gerne dagsregn. Her er det tale om typisk frontvejr, der dog altid giver sig til kende god tid i forvejen højt på himmelen. Himlens elevatortur Høje cirrusskyer også kaldet fjerskyer (se billede 5), der vokser sig tættere til cirrusstratus (slørskyer), hvor solen efterhånden Billede 3: Små vattotter i form af smuktvejrscumulus (Cumulus humilis), med ringe vertikal udstrækning. Vejret er ikke overraskende pænt og solrigt uden vand fra himlen hele denne sommerdag. Glumsø, den 18. juli 2007 kl , retning øst. (R. Hinnerskov) Skyernes morgenhår Billede 5: Fjerskyer (Cirrus uncinus), optræk foran en varmfront med en kroget spids af form som et komma hvoraf nogle starter med en tot. Denne form for skyer er et sikkert tegn på fronter og nedbør denne sensommerdag. Glumsø, den 29. august 2007 kl retning sydsydvest. (R. Hinnerskov) Billede 4: Bygesky eller amboltsky (Cumulonimbus incus, ambolt). En bygesky hvis øverste del har et tydeligt trådet struktur, her af form som en ambolt. Man kan sagtens fornemme, at her på denne sommerdag kan vi blive overfaldet af kraftige lokale byger. Glumsø, 29. august 2006, kl retning sydøst. (R. Hinnerskov) er reduceret til en mat plet bag skydækket, for senere at brede sig ned til den mellemhøje etage, altostratusskyer, er tegn på at det trækker op til dårligt vejr. En varmfront ledsaget af nedbør nærmer sig. Vinden varsler også kommende vejr. Står man med ansigtet mod vinden og ser de høje og mellemhøje skyer driver ind fra højre er fronten og dermed næsten altid varmere men også regnfuldt vejr på vej. 15
5 blive tåget hvis jordoverfladen er kold. Er frontpassagen efter bogen kommer koldfronten nogle timer senere med store skybanker af stratocumulus og altocumulus, evt. cumulonimbus (billede 6). Det giver kraftig, men kortvarig nedbør evt. med lyn og torden. Vinden drejer igen pludselig med uret. Efter passagen følger opklaringen, der efter nogen tid kan være ledsaget af lokale byger i den køligere luft og ofte også en tiltagende vindhastighed. Vindene på bagsiden af en sådan koldfront blæser oftest fra nordvest og kan blive meget kraftige. Danmark er skyernes land Billede 6: Mellemhøje lagskyer af form som små tårne (kastelskyer) og cumulusagtige totter (Altocumulus castellanus, Altocumulus floccus). Skyerne befinder sig i yderkanten af et større tordenvejr der passerede over vestlige Østersø sydøst for området. Vejret var præget af varm og meget fugtig luftstrømning fra sydvest, og allerede kort tid efter solnedgang havde markens planter store dugdråber på bladspidserne. Altocumulus castellanus om aftenen kan være tegn på et muligt tordenvejr om natten, idet luften er instabil i mellemstor højde. Hvis instabiliteten er tilstrækkelig kraftig, kan der udvikles højtliggende cumulus congestus og endda cumulonimbus, som kan give svag nedbør og måske torden. Billedet illustrerer også meget godt de rødlige farver, der ses når Solen står tæt ved horisonten. Glumsø, den 25. maj 2007 kl retning nordvest. (R. Hinnerskov) Cirrusskyerne, der indleder dette vejrskift er trådede og fine og befinder sig i en højde hvor der er 40 til 50 minusgrader. De består af iskrystaller, og giver aldrig selv regn, da iskrystallerne fordamper inden de når jorden. De efterfølgende og tættere cirrusstratusskyer kan efterlade solen i et sløret skær og der kan tilmed opstå en ring omkring Solen eller månen (kaldet en halo), der naturligvis kun er et optisk fænomen, som skyldes lysets brydning i iskrystallerne. Også perlemorsagtige makrelskyer (cirrocumulus) der øges i antal forkynder en varmfront, ligesom lammeskyer, der også hedder altocumulus kan være tegn på optræk af dårligt vejr. Disse lammeskyer kan tilmed få små udvækster der vokser fra toppen som tårne. De kaldes da kastelskyer og de varsler tit torden (castellanus, se billede 6). Efterhånden som timerne går, bliver himlen mere og mere grå og skyerne lavere og lavere og til sidst ankommer varmfronten sammen med en tæt blågrå regnsky, nimbostratus (billede 7). Hvorefter det vil øse ned i mange timer. Det videre frontvejr er vekslende... Når varmfronten har passeret drejer vinden i urets retning. Temperaturen stiger efterhånden lidt men vejret vil ofte være diset og til tider med finregn. Det kan også Vi er faktisk smadderheldige, for Danmark ligger nemlig et unikt sted på kloden hvor det meste vejr og de fleste luftmasser passerer forbi året igennem. Med luftmasserne og det omskiftelige vejrlig følger alverdens skyer, så kig op og nyd det! Læs videre: Cappelen, J. og Hinnerskov, R., 2008: Skyernes forunderlige verden. Naturens Verden nr. 7/8, 2008, side Billede 7. Tætte regnskyer med stor lodret udstrækning (Nimbostratus). Det ultimative regnvejr. Området har dagen igennem fået 46 mm, og det regner og blæser fortsat kraftigt. Vinden flår i buske, træer og vindmølle. På billedet ses nimbostratus og fractostratus i forbindelse med det lavtryk der som et af flere nærmest druknede Danmark i sommeren Skylaget er så tykt at vejret mørkner, næsten som under en kraftig byge. Glumsø, den 27. juni 2007, kl retning syd. (R. Hinnerskov) 16
I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.
Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod
Læs mereSKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN
SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende
Læs mere09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereThurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014
Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereBrevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen
Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs merePPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager
Læs merePPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereLommevejrforudsigelse
Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det
Læs mereGiessen 22. juli 2006 En analyse
Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereVejr og vejrforudsigelse
Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereOlivers rejse N N NNV V N V NV V V S V
V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereAnalyse Soltau 23. maj 2015
Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs meresvæveflyve kapitel meteorologi + materiel
svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,
Læs mereMeteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014
Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereMarkaryd 31. juli 2005 En analyse
Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereAnalyse Dresden 4. august 2019
Analyse Dresden 4. august 2019 Ove Fuglsang Jensen Langdistanceflyvningen fra Dresden for Regionerne Syd og Nord, blev lidt af en trist oplevelse for mange medlemmer. Det blev til spredte hjemkomster på
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2013
Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereAnalyse Münster 9. juni 2018
Analyse Münster 9. juni 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningen fra Münster forløb ikke som forventet, og duerne kom hjem med ret spredt hjemkomster. Dette faktum undrede mange, inklusive mig selv, og jeg
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mereVind, Vejr og Tryksystemer
Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk
Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2014
Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste
Læs mereDresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen
Dresden 22. juli Af Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Dresden langflyvning blev ikke optimal Mange medlemmer, specielt i Jylland, havde dårlige hjemkomster fra Dresden. Det var min opfattelse,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereArbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x
Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereDen skjulte nøgle. Før man spiller første gang, sættes de 12 stickers tilfældigt på de to terninger.
Den skjulte nøgle 3-6 spillere i alderen 5-99 Spilletid: 15-20 minutter Igennem tiden har det søde lille spøgelse Leopold hjemsøgt The Thousand Treasures Castle og kender alle dens kringelkroge og gemmesteder.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereOrdne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft
Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi
Læs mereVejret i Danmark sommer 2018
Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Delta teorifag Meteorologi
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i september 2010? Jupiter Planeten Jupiter vil i september være fremme hele natten. Jupiter vil den 01.09 stå op i øst kl. 20.48, og lidt senere vil man have god
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereLidt om bål. Bålregler
Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.
Læs mereVejret i Danmark - året 2012
Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereLeas rejse N N NNV V N V N V V V S V
V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs merePlanlæg den næste fuldma ne
Denne vejledning er oversat med tilladelse fra Photopills. Alle oprindelige links er bibeholdt efter aftale med Photopills. Photopills er en app udviklet til både android og IOS. Prisen ligger i den høje
Læs mereVejret i Danmark - august 2011
Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereOnsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1
Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereLedningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 4 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Læs mereVejret i Danmark - juli 2011
Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereBemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder
Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.
Læs mereTuren efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.
Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat. Søndag den 24. januar havde 8 Fotoakrobater (fra den lokale fotoklub) sat hinanden stævne på Rødvig havn. Vi
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mereWord-5: Tabeller og hængende indrykning
Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereLyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner
Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereGudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784
Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereTeorien om High Dynamic Range Fotografering
Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereSkæbnedøgnet for de bornholmske skove
Skæbnedøgnet for de bornholmske skove Tirsdag den 23. onsdag den 24. november 2010. Efter regn, regn og atter regn tirsdag den 23. november med en temperatur på 8 grader og vinden i vest, skete der det,
Læs mere