GENERALFORSAMLING. Ledernes Konferencecenter Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV Søndag den 30. april 2006, kl. 12.

Transkript

1 GENERALFORSAMLING Ledernes Konferencecenter Rugårdsvej 590, 5210 Odense NV Søndag den 30. april 2006, kl

2 GENERALFORSAMLING DANMARKS OPTIKERFORENING DAGSORDEN 1) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2) Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3) Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4) Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer: Bestyrelsen fremsætter forslag om vedtagelse af en hensigtserklæring ifølge hvilken aktiviteterne i Danmarks Optikerforening og DOKS samles i Danmarks Optikerforening. 5) Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. Valg af medlemmer til bestyrelsen Efter tur afgår: Uden for tur afgår: Bestyrelsen foreslår valg af: Erik Sewerin (modtager genvalg) Hans Aagaard (modtager genvalg) Henrik Petersen (modtager genvalg) Charlotte Axel (modtager ikke genvalg) Erik Sewerin Hans Aagaard Henrik Petersen Rasmus Planck Valg af suppleanter Der vælges to suppleanter. Valg af revisor Bestyrelsen foreslår valg af revisionsfirmaet J.C. Nørgaard A/S, v/stats.aut. revisor J.U. Vejlby. 6) Eventuelt. Z:\DO - Generalforsamling\Generalforsamling 2006\Beretning 2006.doc

3 Indholdsfortegnelse BERETNING... 4 Ny professionsbacheloruddannelse i optometri... 4 Danmarks Optikerforening og DOKS i giftetanker... 4 Ny grafisk identitet nyt website... 5 Markedsføringsloven... 6 Arbejdsgrupper... 6 Task force... 7 Basissynsprøve... 7 FORENINGENS ÅRSREGNSKAB BESTYRELSENS BUDGETFORSLAG INDKOMNE FORSLAG 35 3

4 B E R E T N I N G Ny professionsbacheloruddannelse i optometri Vi fik en utrolig glædelig start på det nye år, da vi i begyndelsen af januar måned fik besked om, at Undervisningsminister Bertel Haarder havde sagt ja til at indlede en omlægning af optometristuddannelsen fra erhvervsuddannelse til mellemlang videregående uddannelse. Det er et flere årtier langt forberedelses- og påvirkningsarbejde, der nu endeligt bærer frugt i form af, at vi nu får det løft til vores uddannelse og vores fag, som vi så længe har ønsket. Vi tror på uddannelsens nye status kan blive en platform for at faget også på andre områder kan få et kvalitativt løft. Men vi vil også intensivere vores bestræbelser på at også forandre befolkningens opfattelse af, hvad optikernes tilbud til befolkningen og indholdet af de optometriske faglige discipliner er. Vi er i skrivende stund midt i et arbejdsforløb sammen med Undervisningsministeriets embedsmænd om at opfylde alle de formelle krav til beskrivelse af uddannelsesindhold, adgangskrav, den forventede efterspørgsel, internationale samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutionerne osv. osv. Køreplanen indebærer, at det første hold studerende optages under den koordinerede tilmelding med studiestart i efteråret Vi bestræber os på løbende at informere om, hvad der sker i udviklingsarbejdet. Et af de, også i skrivende stund, presserende opgaver er at skildre de overgangsproblemer, der kan tænkes at opstå, og ikke mindst anvise løsninger på disse overgangsproblemer. Danmarks Optikerforening og DOKS i giftetanker Almindelig husmandsfornuft tilsiger, at Danmark er for lille et land til at rumme to fagligt orienterede foreninger med optometri og synspleje som omdrejningspunkter. Men derfra og så til at ændre på rodfæstede organisationer og tankebaner kan der være et stykke vej. Imidlertid har bestyrelserne i Danmarks Optikerforening og Dansk Optometri og Kontaktlinseselskab DOKS nu taget fat på at få gjort optometriens organisatoriske landskab mere effektivt og i overensstemmelse med tidens krav. Vi står overfor en stor udfordring ikke alene med at udforme og implementere den nye uddannelse men også på en lang række andre områder, blandt andet den stigende betydning i den danske sundhedssektor af evidensbaserede metoder og krav om dokumentation for de sundhedsfaglige ydelser befolkningen tilbydes. Vi ønsker at samle kræfterne til gavn for befolkningens synspleje og til gavn for optikerne uanset ansættelsesmæssig status og faglig profil. Vi fremlægger på generalforsamlingen et forslag til en principbeslutning om fra foråret 2007 at sammenlægge aktiviteterne i de to foreninger under ét i regi af Danmarks Optikerforening. De to bestyrelser samt DOKS medlemmer har indgående drøftet disse spørgsmål her i løbet af foråret, og vi beder jer om at tage stilling til de forslag og diskussionstemaer, 4

5 der er fremlagt her i beretningen. Formanden vil endvidere på generalforsamlingen give et oplæg som grundlag for den proces, vi forventer skal finde sted frem mod sammenlægningen af foreningerne Et af de vigtigste indsatsområder for Danmarks Optikerforening er uddannelserne generelt og herunder specielt efteruddannelsesområdet efter at den nye optometristuddannelse er kommet på plads som MVU (Mellemlang Videregående Uddannelse). Derfor ønsker vi at samle kræfterne, forstået på den måde, at DOKS og DOKS medlemmer meget gerne skal arbejde i samme retning som os med henblik på at skabe et dynamisk og professionelt efteruddannelsestilbud til optikere. Vi ønsker at samle kræfterne også på dette område, og heri ligger en væsentlig begrundelse for det forslag, som vi beder jer om at tilslutte jer. Vi mener, at der vil være effektivitetsgevinster ved at samle kræfterne i én forening, og vi mener som sagt, at faget er for småt til at rumme to organisationer. Det er ikke det samme som, at et forslag om at tilnærme Danmarks Optikerforening og DOKS aktiviteter skal ske med huj og hast. Det er vigtigt at tage alle forhold med i betragtning herunder blandt andet at sikre, at Danmarks Optikerforenings eksisterende medlemmer fortsat kan få de ydelser af foreningen, de efterspørger. Det er væsentligt, at der fortsat er mulighed for, at virksomhedsejere kan have et forum for erfaringsudveksling og andet. Det vi lægger op til i denne fase, er således først og fremmest en accept af, at der i fremtiden kan vælges ansatte optikere ind i Danmarks Optikerforenings bestyrelse. Vi forestiller os noget i retning af at eksempelvis to pladser i bestyrelsen øremærkes til DOKS repræsentanter. Vi forestiller os videre, at foreningens formålsparagraf udvides til at omfatte kursusvirksomhed og faglig udvikling. I en overgangsfase kan man forestille sig, at DOKS eksisterende bestyrelse indgår som et uddannelsesudvalg i Danmarks Optikerforening. Vi ønsker altså et mandat fra jeres side til at gå videre med disse planer om at samle de to foreningers aktiviteter i Danmarks Optikerforening, og at dette forslag så kan vedtages endeligt på generalforsamlingen Ny grafisk identitet nyt website I december måned 2005 lanceredes foreningens nye grafiske identitet. Den nye identitet skaber associationer til synspleje og optometrisk faglighed og signalerer tillid, saglighed, tryghed og troværdighed. Samtidig matcher logoet og den grafiske identitet, formsprog og de visuelle udtryk, der i 2006 arbejdes med i grafiske og designmæssige miljøer. 5

6 Lanceringen af den nye grafiske identitet blev ledsaget af foreningens nye website, som i samklang med den nye grafiske identitet skaber opmærksomhed om optikerfaget som sundhedsprofession. Ligeledes arbejdes der på hjemmesiden med, på flere fronter, at udvikle kommunikationen og den netbaserede dialog med foreningens interessenter. Med den nye hjemmeside har Danmarks Optikerforening etableret sig som en dynamisk forening, hvor medlemmer, presse, myndigheder, forbrugere m.v. kan finde foreningens holdning til aktuelle problemstillinger, sidste nyt indenfor optikken, oplysninger om foreningen, optikeruddannelsen m.v. Markedsføringsloven Forslag til lov om markedsføring fremsat af Familie- og Forbrugsministeren blev vedtaget den 15. februar 2006 til ikrafttrædelse den 1. juli Med loven implementeres prismærkningsloven i markedsføringsloven, og der indføres en generel forpligtelse til at give prisoplysninger. Oplysningspligten er dog begrænset til oplysninger, det rent faktisk er muligt at give. Foreningen har overfor Ministeren påpeget, at det ikke vil være muligt at oplyse en fast pris på et individuelt tilpasset synshjælpemiddel. Dette skyldes, at optikeren tilbyder en mængde forskellige løsningsmodeller til afhjælpning af kundens synsproblemer. Hvilken løsnings-model, der er den optimale for den specifikke kunde, og hvilken løsningsmodel kunden beslutter sig for, vil ikke kunne bestemmes på forhånd. Valget vil være afhængigt af anamnesen, synsundersøgelsen og den individuelle rådgivning. En konkret løsning kunne f.eks. være: En single vision brille til afstand eller nærbrug, med mineralglas / plastglas / højtbrydende glas med eller uden hærdning / antirefleksbehandling / coating / farveskift / prismer eller korrektion for bygningsfejl. Andre eksempler på løsningsmodeller kunne være bifokale eller progressive glas, hvor kundens behov også vil være afgørende for valget af det konkrete glas, opbygning og brydningsindeks. Da det er Forbrugerombudsmanden, der har tilsynsmyndighed, arbejder sekretariatet for et bindende tilsagn om, at salg af briller, hvor det endelige produkt består af flere forskellige ukendte komponenter, vil være omfattet af Markedsføringslovens 11, stk. 2. Det vil indebære, at optikeren vil kunne opfylde oplysningspligten ved at angive prisen for et relevant udvalg af ydelser enten i form af et opslag eller en prisliste, der ligger fremme i butikken. Ved udvælgelsen skal der ikke alene tages hensyn til, hvor hyppigt en bestemt type brille sælges, men tillige til, at prisen skal give et indtryk af prisniveauet for såvel billigste som dyreste model. Arbejdsgrupper Som led i arbejdet med foreningens handlingsplaner er der i 2005 nedsat flere arbejdsgrupper. 6

7 Task force Faldulykker En af de mest betydningsfulde resultater af task forcen s arbejde er igangsættelsen af projektet Ældres faldulykker og manglende korrektion. Forskningsprojektet skal ske i samarbejde med overlæge på Frederiksberg Hospitals Faldklinik, Marianne Kirschoff. Marianne Kirschoff, der har været med til udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens folkesygdomsprojekt, har vist stor interesse for samarbejdet, blandt andet fordi der, i arbejdet med faldforebyggelse, indtil nu kun har været sat meget lidt fokus på synets betydning. Af Sundhedsstyrelsens rapport Faldpatienter i den kliniske hverdag fremgår det, at man er bevidst om, at nedsat synsstyrke, dybdeperception og kontrastsensitivitet er forbundet med forøget risiko for at falde, men det fremgår også, at der ikke er gennemført tilstrækkeligt omfattende studier af synet. Projektets start er planlagt til foråret 2006, hvor optometrist Henrik Holton, på vegne af foreningen, skal deltage én gang ugentligt i projektet på Frederiksberg Hospital. Foreningen forventer sig meget af resultatet, som blandt andet skal være med til at synliggøre optikerens rolle i den primære sundhedstjeneste. Henvendelsesårsager Foreningens miniundersøgelse af henvendelsesårsager viste, at 39% af kunderne henvender sig til en optiker, fordi de har behov for rådgivning i forbindelse med problemer med øjnene f.eks. læsebesvær, afstandsbesvær, dobbeltsyn og øjentræthed/hovedpine. Ca. 30% henvender sig, fordi de har brug for nye briller, og 19% ønsker at få kontrolleret deres styrke i brillerne personer deltog i undersøgelsen, hvoraf 388 var mænd og 654 var kvinder. Gennemsnitsalderen var 51,2 år. Tættere samarbejde med lokale privatpraktiserende læger Formålet med projektet er at etablere et samarbejde med de alment praktiserende læger - som et alternativ til øjenlægerne. Med henblik herpå har optiker Hans Bleshøy skabt kontakt til en studiegruppe i lokalområdet bestående af alment praktiserende læger. Det er aftalt med studiegruppen, at der på forsøgsbasis etableres en uddybende dialog, når optikere henviser til de alment praktiserende læger. Produktivitetsforøgelse ved brug af skærmbriller Som dokumentation for de fordele, der er forbundet med brug af skærmbriller med specielt fokus på produktivitetsforøgelse, er det besluttet at indsamle såvel dansk som udenlandsk litteratur med undersøgelser af produktivitets- og effektivitetsforøgelse ved brug af skærmbriller. Basissynsprøve Udarbejdelse af anbefalinger til en basissynsundersøgelse er et led i foreningens bestræbelser på dels at gøre medlemmernes ydelser mere synlige dels at udvikle værk- 7

8 tøjer til brug for imødegåelse af kritik fra pressen og offentlige myndigheder. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med Annette Slyngborg, TEC, optiker Jørgen Gylling, HB-medlem Steen Saust og sekretariatet. Basissynsprøven indeholder en skematisk oversigt over de undersøgelser, der bør foretages, samt forslag til undersøgelsesmetoder med henvisning til relevante litteraturkilder. Basissynsprøven bør foretages første gang en kunde får foretaget en synsundersøgelse. Ved efterfølgende synsundersøgelser vurderer optikeren med udgangspunkt i anbefalingerne, hvilke undersøgelser der er nødvendige. De undersøgelser, som fravælges, noteres i journalen. Proceduren sikrer, at den enkelte optiker opfylder autorisationens krav således, at der vil være en faglig begrundelse for, hvorfor en undersøgelse ikke er foretaget. Det forventes, at basissynsprøven lanceres i løbet af