Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004"

Transkript

1 BØRNS SPROGTILEGNELSE: HVOR SKAL VI VÆRE OM 10 ÅR? - en forskers perspektiv Dorthe Bleses, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov Børns sprog et fælles ansvar! Børns sprogtilegnelse er et centralt samfundsmæssigt tema. Det er nødvendigt og derfor særdeles glædeligt at sprogtilegnelsen er kommet i et særligt fokus med nye politiske tiltag som eksempelvis de pædagogiske læreplaner, og tildelingen af midler på finansloven til at styrke den tidlige indsats for udsatte børn. En (tidlig) indsats overfor børns sprogtilegnelse og eventuelle problemer har en forebyggende og helbredende virkning, fordi barnets sprog er under stadig udvikling og fordi en relevant indsats kan forhindre yderligere problemer i barnets sociale og emotionelle udvikling. Derimod kan en manglende indsats resultere i at eventuelle problemer overses problemer, der relativt let kan afhjælpes, men som uden behandling kan give varige sprogvanskeligheder 1. Ikke alene har børns sprogtilegnelse, omfattende såvel den normale sprogtilegnelse (dvs. en tilegnelse, der ligger inden for den alderssvarende variation) som børn med sproglige vanskeligheder, påkaldt sig stor opmærksomhed. Også den kommende strukturreform lægger op til nytænkning af hele fagområdet. Begge omstændigheder gør det særdeles relevant at stille spørgsmålet: hvor skal vi være om 10 år? Vigtigheden af spørgsmålet understreges af en helt ny rapport med titlen Overset som ugeskriftet Mandag Morgen netop har udgivet. Rapporten beskriver den nuværende situation inden for talehørehandicapområdet ud fra mange forskellige perspektiver og opridser mulige scenarier for områdets udvikling i relation til strukturreformen, Men når børns sprogtilegnelse således allerede er genstand for øget opmærksomhed både fra politisk hold og i offentligheden generelt, hvorfor er det så stadig nødvendigt at stille spørgsmålet? Sammenlignet med mange lande står børns sprogtilegnelse i Danmark som et samlet fagområde svagt, både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse områder. Fagområdet der omfatter videnskabelige discipliner som sprogvidenskab, pædagogik, psykologi, audiologopædi og sundhedsvidenskab, og praksisområder, der involverer fagfolk som tale-hørepædagoger, pædagoger, sundhedsplejersker, praktiserende læger, psykologer, lærere, mv. er præget af flerfaglighed, metodisk mangfoldighed og en udpræget praksisvariation der samlet betyder at området er uensartet og kendetegnet ved uhensigtsmæssig stor spredning, og måske derfor ikke har kunnet manifestere sig som et samlet tværfagligt område i Danmark. Et andet væsentligt moment til fagområdets svage position, mener jeg, har været manglen på grundforskning, anvendelsesorienteret forskning og forskning i effekten af intervention. Dette betyder at vigtige igangsatte indsatser risikerer at få minimal effekt, medmindre der bruges kræfter på at styrke fagområdet på forskellige områder. Så hvor skal vi være om 10 år? Det er afgørende at udvikle, dokumentere og dele viden om sprogtilegnelse dvs. forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og i forbindelse med praksis, så de forskellige faglige miljøer 1 Dette understreges bl.a. i rapporten Overset - en analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for talehørehandicappede, udgivet af ugeskriftet Mandag Morgen, 21. oktober Rapporten er udarbejdet med henblik på at analysere konsekvensen af strukturreformen for tale-høreområdet. Rapporten sandsynliggør at udflytning af opgaverne til kommunerne, som dele af strukturreformen lægger op til, indebærer betydelige trusler mod den faglige kvalitet og udvikling inden for talehøreområdet men samtidig peger rapporten også på at reformen kan være en tiltrængt mulighed for, at en række af de problemer, området allerede i dag præges af, bliver udbedret (p.3). 1

2 hver for sig og i formaliserede fællesskaber får en evidensbaseret viden hvorudfra det bliver muligt at løfte fagområdet. For at dette kan lykkes er en koordineret indsats mellem de involverede parter (forskning, uddannelse og praksis) inden for børnesprogsområdet og en strategisk koordination nødvendig. Børns sprogtilegnelse er et fælles ansvar! Et skridt i denne retning, der netop sigter på at bringe forskellige aktører inden for fagområdet sammen, tages på konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, der afholdes i København den 8. november Til konferencen har CVU Storkøbenhavn og Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet, inviteret forskellige repræsentanter, der er i professionel berøring med børns sprog, til at tegne et kort over situationen som den er i dag, og i fællesskab opstille anbefalinger til at styrke indsatsen omkring børns sprogtilegnelse. Et andet skridt tages i øjeblikket på Syddansk Universitet hvor universitetet i samarbejde med Fyns Amt (og senere muligvis andre partnere fra erhvervslivet) arbejder på at skabe helt nye og perspektivrige rammer for fagområdet ved etableringen af et konsortium der samler forskning, uddannelse og praksis inden for børns sprogtilegnelse og audiologopædi i Danmark under ét tag. Konsortiet vil i givet fald være unikt i Danmark, og vil også til fulde levet op til de anbefalinger som Mandag Morgen udstikker for talehøreområdets fremtid. I den forbindelse arbejdes der på etableringen af et selvstændigt landsdækkende Videnscenter for Sprogtilegnelse, der kan fungere som en samlende og strategisk koordinerende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse. Fagområdets tilstand - hvor er vi nu? Hvad er så fagområdets nuværende tilstand? Set ud fra mit perspektiv, bl.a. som forsker i børns sprogtilegnelse, kan problematikken i relation til fagområdet indkredses som følger. Børns sprogtilegnelse som det bliver brugt her dækker et tværfagligt fagområde hvis aktører kommer fra praksis, uddannelser og forskning. Herudover indbefatter fagområdet normal såvel som afvigende sprogtilegnelse. Et fundamentalt problem er at børns sprogtilegnelse som ét samlet tværfagligt fagområde står svagt i Danmark (især i et internationalt perspektiv), og at der endnu er meget langt igen i forhold til en evidensbaseret (dokumenteret) praksis i Danmark. Dette påpeges overbevisende i rapporten Overset i forhold til tale-høreområdet, men i mine øjne gælder det i realiteten hele fagområdet børns sprogtilegnelse. Som jeg ser det, kan fagområdet børns sprogtilegnelse, som det fremstår i dag, karakteriseres ved fire forskellige men relaterede udsagn, nemlig: 1) manglende vidensudvikling og dokumentation af grundlæggende processer inden for såvel normal som afvigende sprogtilegnelse samt af de faktorer der påvirker tilegnelsen; 2) manglende vidensopsamling og deling af eksisterende viden og erfaringer; 3) manglende formaliseret samarbejde på tværs af forskning, uddannelser og praksis; og endelig 4) manglende strategisk koordinering 2. Der er et påtrængende behov for evidensbaseret viden og dokumentation af børns sprogtilegnelse. I Danmark afsættes få ressourcer til forskning og udvikling inden for den tidlige sprogtilegnelse, såvel når det gælder den normale som den afvigende sprogtilegnelse (audiologopædisk forskning), særligt set i forhold til de samlede ressourcer der i forskellige sektorer anvendes på at fremme børns sprogtilegnelse og afhjælpe 2 Dette er i vid udstrækning de samme årsager, som analyserne i Mandag Morgens rapport peger på som udslagsgivende i formningen af tale-høreområdet gennem de sidste år. 2

3 problemer. Samtidigt har området haft en ringe forskningstradition. Der er derfor kun begrænset og spredt dokumentation for hvordan danske børn typisk tilegner sig talesproget 3. Center for Sprogtilegnelse (CfS), der først blev etableret i 2002, repræsenterer pt. Danmarks eneste samlede forskningsmiljø inden for børns sprogtilegnelse. CfS primære sigte er at udføre empirisk baseret forskning (såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning). På grund af mangel på kvantitative og normative beskrivelser har CfS valgt at fokusere en del af forskningen på milepæle i børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den. Det er afgørende at forstå og beskrive normal sprogudvikling for at kunne identificere og udrede sproglige vanskeligheder. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at barnets sprogtilegnelse naturligvis er en del af en mere omfattende udvikling og bør fortolkes inden for en bred forståelsesramme, der spænder over empirisk baserede analyser af børns sproglige, kognitive og psykologiske udvikling samt medtænker sociale og samfundsmæssige aspekter. For at kunne skabe en mere nuanceret forståelse af sprogtilegnelsesprocessen er det derfor altafgørende at tilvejebringe empirisk baseret viden om børns sprogtilegnelse baseret på kvantitative såvel som kvalitative metoder. En af de vægtige ting forskningen kan bidrage med, er at præcisere den opgave barnet står overfor når det skal tilegne sig sproget fordi dette tydeliggør hvilke faktorer det er nødvendigt at medtænke i undersøgelser af barnets sprogtilegnelse: når det nyfødte barn kommer til verden, opfatter det verden som bestående af ustruktureret lyd (heriblandt sproglyde) og ustruktureret liv (mennesker, ting, aktiviteter mm.). Igennem de sociale og kommunikative situationer hvori barnet indgår, lærer barnet de mekanismer der er grundlæggende forudsætninger for at tilegne sig sprog og bliver derved i stand til at koble lyd og betydning. Her udvikles også mere specifikt barnets muligheder for at bearbejde lyden, dvs. barnets vilkår for implicit at analysere og generalisere mønstre i det lydlige input. Set fra denne synsvinkel er sprogtilegnelsen både en individuel (kognitiv) og social (interaktionel) proces, hvor barnet på basis af inputtet (sprog, liv), og med afsæt i en række andre forudsætninger (fx biologiske, indlæringsmæssige, sociale) gradvist oparbejder en forståelse af sprogets systematik. Nyere forskning har vist at barnet allerede fra begyndelsen lægger mærke til lydlige mønstre i sproget og kobler dem via erfaring til indhold i verden. På basis af den implicitte indlæring læres sprogets systematik og anvendelse i kommunikative sammenhænge. Sprogtilegnelsen er med andre ord en implicit, men ikke en passiv proces, der kan styrkes ved at skabe befordrende betingelser for sprogtilegnelsen. Man kan her spørge hvad en forskning koncentreret omkring undersøgelsen af danske børns sprogtilegnelse kan bidrage med. Der findes omfattende international forskning i, hvordan børn tilegner sig deres respektive modersmål. Hvorfor kan man så ikke nøjes med denne forskning og i øvrigt tage de udenlandske resultater og "oversætte dem til dansk? Svaret er dels, at det danske sprog (ikke mindst hvad lydstrukturen angår) rummer specielle udfordringer for det barn, der skal tilegne sig det, dels at danske børn i andre henseender vokser op under forhold, der også adskiller sig betydeligt fra børns forhold i andre vestlige samfund idet danske børns socialiseringsproces bl.a. er kendetegnet ved at de tilbringer mange timer hver dag i dagtilbud. Vi kan derfor ikke forlade os på udenlandske undersøgelser alene, hverken når det gælder om at styrke vilkårene for sprogtilegnelsen generelt, eller når det handler om identifikation og behandling af sproglige vanskeligheder. Det er derfor nødvendigt at dokumentere hvilke særlige betingelser der gælder for tilegnelsen af dansk i Danmark. Dansk frembyder store udfordringer når lydkæden (talesproget) skal segmenteres, dvs. opdeles i enheder der svarer til meningsfulde sproglige enheder (såsom ord) i sproget 4. Dette skyldes bl.a. at dansk savner en 3 Dette gælder ikke tilegnelsen af skriftsproget, især læsning, der længe har været et stærkt forskningsfelt i Danmark, bl.a. repræsenteret ved Center for Læseforskning. 3

4 række tryk-, tone og længdefænomener, der i mange andre sprog karakteriserer slutningen af ord eller ytringer, og fordi dansk har mange svækkede vokaler og konsonanter, der ikke frembyder så klare segmenteringspunkter som i forskellige andre sprog (sml. fx dansk koge, gade med de nærtbeslægtede svenske ord koka, gata: opdelingen i enkeltlyde og stavelser er langt klarere på svensk). Sagt på en anden måde: dansk har udviklet sig til at være et overvejende "vokalagtigt" sprog med utydelige grænser (se fx Bleses & Basbøll 2004, Grønnum 2003, Rischel 2003) 5. Parallelt med denne udvikling oplever mange, at taletempoet er steget markant og at udtalen ofte er utydelig. Det er derfor en vigtig forskningsopgave at undersøge samspillet mellem taletempo og udtalereduktion i forskellige samtalesituationer, og endnu vigtigere i vores sammenhæng: hvorvidt og i givet fald hvordan disse forhold påvirker børns sprogtilegnelse. Parallelt hermed er det afgørende at undersøge hvordan den tidlige lydbearbejdning foregår hos danske børn og i hvilken grad, og på hvilken måde de lydlige karakteristika ved dansk påvirker sprogtilegnelsen, både når tilegnelsen foregår under ideelle vilkår og når sprogtilegnelsessituationen vanskeliggøres af fx manglende adgang til det lydlige input som det er tilfældet med hørehæmmede børn 6. Dette har stor betydning for at forstå den normale såvel som den afvigende sprogtilegnelse hos danske børn. Det danske sprogs lydlige karakteristika udgør et naturligt laboratorium for undersøgelser af betydningen af lydlige forhold for sprogtilegnelsesprocessen mere generelt, og kan derfor bidrage væsentligt til international og tværsproglig forskning på området. Også hvad angår livet socialiseringsvilkårene er danske børns situation unik. Sproget omkring barnet udspiller sig i en social kontekst, der hjælper barnet til at etablere stabile koblinger mellem sproget og verden. Situationer, hvor barnet og den voksne har fælles opmærksomhed om noget, er vigtige for barnets etablering af sammenhænge mellem lyd og betydning og hjælper barnet på vej til at koble bestemte lydstrenge til bestemte genstande og begivenheder i omgivelserne. I det tætte sociale netværk er mor, far og andre familiemedlemmer centrale personer i begyndelsen, men socialiseringsmønstret i Danmark betyder, at andre personer på et tidligt tidspunkt overtager en del af den daglige omsorg. Den høje grad af institutionalisering medfører bl.a. at barnet tilbringer mange timer hver dag i en kommunikativ sammenhæng der pga. de ressourcer området tildeles og den måde området organiseres på alt andet lige er kendetegnet af: få voksenmodeller; mange børn på samme sproglige niveau som barnet selv (det sproglige input, hvorudfra barnet skal generalisere sprogets systematik, er som konsekvens overvejende et ufærdigt sprog); dårlige akustiske betingelser fx på grund af mange og høje stemmer; og ændrede betingelser for fælles opmærksomhed sammenholdt med det mere overskuelige familieliv. Hvordan vilkårene for sprogtilegnelse er i et moderne dansk barneliv, der omfatter et hjemme-liv med familien og et ude-liv i dagtilbud, er, så vidt jeg ved, ikke dokumenteret. Denne mangel på evidensbaseret viden om barnets muligheder for at lære sig sproget (og de faktorer der påvirker sprogtilegnelsen), medfører at vi er dårligt rustede i forhold til at prioritere hvilken form for pædagogisk praksis der skaber et (yderligere) sprogligt 4 Talesprog (uanset hvilket konkret modersmål vi taler om) er ikke kendetegnet ved entydige grænsesignaler for stavelser og ord. I modsætning til den skrevne tekst hvor der er mellemrum mellem ordene, er der i talesprog ikke pauser lydlige mellemrum mellem ord i en ytring. 5 Bleses, D. & Basbøll, H "The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations". In E. Schmidt, U. Mikkelsens, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 20th Danavox Symposium 2003: ; Grønnum, N Why are the Danes so hard to understand? In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July Odense: University Press of Southern Denmark ; Rischel, J The Danish syllable as a national heritage. In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds.). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July Odense: University Press of Southern Denmark CfS har netop i fællesskab med høreapparatvirksomheden Widex A/S igangsat et stort femårigt forskningsprojekt, WHISPER (the Widex Hearing Impaired Speech Research-project) der skal afdække hvordan den tidlige lydbehandling hos normalthørende og hørehæmmede børn påvirker den tidlige sprogtilegnelse. 4

5 varieret og befordrende miljø omkring barnet, jf. de nye pædagogiske læreplaner. Skal den pædagogiske intervention fx prioritere situationer med fælles opmærksomhed med det enkelte barn, eller er det vigtigere at give børn erfaring med bogstaver? Undersøgelser af tilegnelsen af ordforrådet hos danske børn foretaget på CfS, baseret på et stort antal børn 7, er den første dokumentation af, at vi ikke direkte kan overføre resultater fra udenlandske undersøgelser til danske forhold (Bleses et al. 2003, Basbøll & Bleses 2004) 8. De danske børn forstår helt tidligt i sprogtilegnelsesprocessen tilsyneladende et bestemt antal ord senere end børn der taler (visse) andre sprog 9. Omend dette resultat rejser mange yderligere spørgsmål, herunder hvilke årsager der har ført til dette resultat og måske mere grundlæggende, om det overhovedet har nogen betydning, så fremskaffer undersøgelserne imidlertid evidens for nødvendigheden af at tilvejebringe dokumentation af danske børns tilegnelse af sproget. Desuden peger analyser af socioøkonomiske faktorer på at forældrenes uddannelser, pasningsform (type af dagtilbud) mm. indvirker på den tidlige tilegnelse af ord. Sådanne resultater kan bidrage til at kvalificere tiltag på dagpasningsområdet 10. At nogle undersøgelser tyder på, at danske børn er forsinkede i deres tidligste ordtilegnelse i forhold til børn fra nogle andre lande, beviser imidlertid ikke den hyppigt fremsatte formodning om, at danske børn er sprogligt dårligere funderet end de har været tidligere. At formodningen så ofte fremsiges af forskellige fagfolk accentuerer imidlertid behovet for empirisk dokumentation af børns sprogtilegnelse. Dette er også vigtigt for at sikre området større gennemslagskraft. Også interventionsforskning, der systematisk undersøger effekten af en given intervention, står meget svagt i Danmark inden for sprogtilegnelse. Også her er der en udbredt mangel på dokumentation for effekten af den pædagogiske praksis. Nødvendigheden af interventionsforskning der dokumenter hvilke former for sprogligt miljø der understøtter den normale sprogudvikling og hvilke former for undervisnings- og behandlingsmetoder der har en gavnlig effekt for børn med vanskeligheder, er imidlertid markant. Der er stor skepsis overfor interventionsstudier inden for det pædagogiske område, sådan som også Mandag Morgen Rapporten påpeger, men det er vigtigt at gøre sig klart at dokumentation for praksis, uanset om den er generel (som fx pædagogernes) eller mere specifik (som fx logopædernes), er med til at styrke fagområdet fordi det vil give praksisfeltet mulighed for at vælge mellem metoder (praksis), hvis effekt er velbegrundet. I en aktuel avisartikel 11 fremhæver to talepædagoger netop behovet for forskning: i det konkrete tilfælde vil de to talepædagoger gerne have effekten af den metode de anvender til behandling af børn med alvorlige sprogvanskeligheder (en tegn-til-tale metode) dokumenteret med nogle vægtige videnskabelige rapporter. I forlængelse heraf er det også vigtigt at undersøge hvilke faktorer, der kan bruges til at forudsige sproglige tilegnelsesvanskeligheder: af de børn der relativt tidligt i processen udviser forsinket eller afvigende tilegnelse vil omtrent halvdelen udvikle sig normalt uden nogen form for intervention, mens den anden halvdel vil være behandlingskrævende. Det vil derfor have stor ressourcemæssig betydning at kunne identificere de behandlingskrævende børn. 7 Der er lavet en tværsnitsundersøgelse og en længdeundersøgelse af den tidlige sprogtilegnelse fra 8-36 måneder, begge baseret på såkaldte CDI-forældrerapporter. Tværsnitsundersøgelsen, hvor forældrene har udfyldt ét skema svarende til barnets alder, omfatter børn i alderen 8-21 måneder og børn i alderen måneder. Længdeundersøgelsen omfatter ca. 160 børn hvis forældre har udfyldt ét skema per måned fra børnene var 8 til 30 måneder (se Basbøll & Bleses 2004). 8 Bleses, D., Thomsen, P., Basbøll, H., Madsen, T., Vach, W., Wehberg, S. & Nielsen, C Midtvejsrapport: tværsnitsundersøgelse af danske børns ordforråd i alderen 8 til 15 måneder. Interim I, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet 2003; Basbøll, H. & Bleses, D "I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd". Carlsbergfondets Årsskrift Med hensyn til produktionen af ord sker der en gradvis udvikling op til 30 måneder der tyder på at de danske børn indhenter forsinkelsen, afhængig af hvilket sprog der sammenlignes med (disse resultater er ikke publiceret endnu). 10 En rapport om de socioøkonomiske faktorers indflydelse på danske børns tidlige sprogtilegnelse planlægges offentliggjort omkring årsskiftet. 11 Når sproget ikke kommer af sig selv af Annemette Grundtvig, Politiken den 6. november 2004, 5

6 Den manglende forskning (grundforskning, anvendt forskning samt interventionsforskning) har konsekvenser, også for uddannelser og praksis. Hvad uddannelserne angår, så er det betænkeligt at børns sprogtilegnelse (herunder viden om det danske sprog) ikke er obligatorisk i generalistuddannelserne (såsom pædagoguddannelserne, sundhedsplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen). Det har betydet at det er op til den enkelte underviser at sætte fagområdet på skemaet med den konsekvens at der er en uacceptabel stor variation undervisningsinstitutionerne imellem, og formentligt, når alt kommer til alt, at det kun er på de færreste grunduddannelser at de studerende overhovedet introduceres til den normale (og i endnu mindre omfang afvigende) sprogtilegnelse hos børn. Det betyder at nyuddannede pædagoger, sundhedsplejersker mv. enten ikke, eller kun i meget begrænset omfang, har teoretisk indsigt i børns sprogtilegnelse. Dette er problematisk, da det samtidigt er faggrupper som disse, der uden at være uddannelsesmæssigt rustede har ansvar for en stor del af danske børns hverdagsliv, herunder altså også for sprogtilegnelsen som en integreret del af tilegnelsen af personlige og sociale kompetencer. Det samme gør sig gældende inden for de såkaldte specialistuddannelser. Hvad angår uddannelser der er rettet mod ansættelse i logopædiske stillinger (fra PD i specialpædagogik til kandidatuddannelse i Audiologopædi) må man konkludere, at set fra et sprogtilegnelsesperspektiv er variationen kvantitativt og kvalitativt alt for stor. I forhold til den pædagogiske praksis og logopædiske intervention (i form af undervisning af børn med sprog- og talevanskeligheder) er der pga. den manglende interventionsforskning endnu langt til en evidensbaseret praksis. Også dette medfører en stor praksisvariation. Manglen på evidensbasering og dokumentation gør at selv det værdifulde arbejde der finder sted bliver præget af tilfældighed og for stor afhængighed af enkeltpersoners kompetencer og engagement. Det er således en vanskelig opgave for personalet i dagtilbud at afgøre om et barns sprogudvikling er alderssvarende, eller om det falder uden for normalområdet og derfor er behandlingskrævende, når der indtil videre ikke har været undersøgelser der har fastlagt normer for den normale sprogudvikling (indbefattende den variation, man kan betegne som værende inden for normalområdet). Et yderligere forhold, der vanskeliggør opgaven, er manglen på egnede vurderingsmaterialer der er baseret på viden om danske børns sprogtilegnelse.. Inden for den logopædiske intervention gør det samme sig gældende. Også her har manglen på dokumenteret viden om danske børns normale og afvigende sprogtilegnelse, manglen på evidensbaserede screenings- og vurderingsmaterialer, og manglende effektundersøgelser af den logopædiske intervention, ført til en stor praksisvariation. Den store variation i uddannelsesbaggrunden for den logopædiske praksis betyder at den faglige baggrund og kapacitet er markant uensartet. Den logopædiske praksis er også kendetegnet ved en mangfoldighed af vurderingsmaterialer i nogle tilfælde oversættelser af udenlandske materialer foretaget af talepædagoger, uden systematisk inddragelse af de særlige vilkår der er gældende for danske forhold. Hvor mange det drejer sig om ved vi dog ikke, fordi der på det talepædagogiske område kun i meget begrænset omfang føres statistik, både hvad angår systematisk registrering af anvendte materialer og af type af intervention 12. Mangfoldigheden af materialer fører yderligere til en praksismangfoldighed. Det resulterer i at arbejdsvilkårene er langt fra tilfredsstillende, kvaliteten er alt for svingende, og de mange kræfter der lægges i at afhjælpe børns sproglige vanskeligheder risikerer at være tilfældige og ineffektive. Alene på denne baggrund er en styrkelse af området påkrævet. Hvorfor er fagområdet børns sprogtilegnelse så svagt i Danmark? Et fundamentalt problem for fagområdet, mener jeg, er at vi ikke deler den viden vi faktisk har; det gælder både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse faglige skel. Det har mindst to konsekvenser: For det første at meget værdifuld 12 Ifølge Mandag Morgens rapport finder der heller ikke registrering af hvor mange børn ud af en årgang der faktisk har sprog- og talevanskeligheder, eller hvilke typer af vanskeligheder det drejer sig om, hvilket også gør en planlagt og systematisk indsats vanskelig. 6

7 information, der ellers kunne kvalificere (udvikling af) viden inden for andre felter, kun kendes lokalt. For det andet medfører det at indsatsen (inden for alle områder) bliver tilfældig fordi de forskellige miljøer ikke er bekendt hverken med hinandens arbejde eller hvor der kan være særlige behov. En anden forklaring kan ligge i den ringe tradition for formaliserede samarbejder både inden for og på tværs af forskning, uddannelser og praksis. Sidst men ikke mindst har fagområdet lidt af mangel på strategisk koordination. Strategisk koordination skal forstås som en tværfaglig udveksling, planlægning og prioritering ud fra et overordnet og fokuseret mål om at styrke børns sprogtilegnelse i Danmark. Hvad kan vi gøre? Fagområdets fremtid afhænger af om vi er i stand til at etablere et samlet integreret tværfagligt felt som derigennem vil have legitimitet og gennemslagskraft. For at kunne arbejde videre på en samlet og målrettet måde er der derfor behov for: 1. at etablere en overordnet strategisk koordination af fagområdet, som kan have et samlet ansvar for og overblik over hvordan dette område kan og skal udvikle sig 2. at etablere formaliserede tværfaglige samarbejder Et bud på hvordan en strategisk koordinering kan finde sted er fx ved at oprette et nationalt Videnscenter som samler og udvikler fagområdet børns sprogtilegnelse i Danmark. SDU (CfS) og Fyns Amt arbejder seriøst hen imod et sådant tiltag i forbindelse med en større konsortiedannelse. Videnscenteret, der vil være en selvstændig, uafhængig enhed, vil kunne fungere som en samlende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse, som forskellige faggrupper og den almindelige borger kan have adgang til. Videnscenteret vil samtidig kunne påtage sig en tiltrængt forpligtelse inden for fagområdet herunder vidensopsamling og deling af forsknings- og udviklingsprojekter, interventionsforskning, fælles registrering, udvikling og standardisering af metoder og redskaber til pædagogisk og audiologopædisk praksis/intervention, systematisk (måske obligatorisk) efteruddannelse. Videnscenteret vil således kunne bidrage til hele feltets forskning, uddannelser og praksis fortsatte udvikling. En sådan samlende og strategisk koordinerende indsats vil samtidig medvirke til at fagområdet kan konstituere sig som ét samlet og stærkt felt med mulighed for stærkere faglig identifikation på tværs af faggrænser Tværfaglige samarbejder skal foregå på mange måder og niveauer. Konsortiet, som SDU og Fyns Amt er i gang med at oprette, bygger helt fundamentalt på denne tanke. Konsortiet vil bestå af en Forsknings- og udviklingsenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi, en Audiologopædisk Universitetsklinik samt en Uddannelsesenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi. Konsortiets overordnede formål er at udvikle og kvalificere forskning, uddannelse og undervisning/behandling inden for normal og afvigende kommunikation. Den forestående strukturreform, der jo flytter tale- og høreopgaverne ud til kommunerne og derved kræver nytænkning, burde skabe det ideelle grundlag for at få gennemført de foreslåede ændringer, og det er væsentligt at bemærke, at det, der skal til for at løfte feltet ikke blot er flere penge, men en omorganisering af den måde ressourcerne bliver brugt på. 7

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N.

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. Delrapport. Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering Delrapport Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning 2009 Nærværende rapport beskriver

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen?

Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Af Ida Marie Holm. MaSNE Udviklingskonsulent for inklusion, sprog og læsning Skanderborg Kommune På det gode skiv Mary står Skæg og Rasmus

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere