Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004"

Transkript

1 BØRNS SPROGTILEGNELSE: HVOR SKAL VI VÆRE OM 10 ÅR? - en forskers perspektiv Dorthe Bleses, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov Børns sprog et fælles ansvar! Børns sprogtilegnelse er et centralt samfundsmæssigt tema. Det er nødvendigt og derfor særdeles glædeligt at sprogtilegnelsen er kommet i et særligt fokus med nye politiske tiltag som eksempelvis de pædagogiske læreplaner, og tildelingen af midler på finansloven til at styrke den tidlige indsats for udsatte børn. En (tidlig) indsats overfor børns sprogtilegnelse og eventuelle problemer har en forebyggende og helbredende virkning, fordi barnets sprog er under stadig udvikling og fordi en relevant indsats kan forhindre yderligere problemer i barnets sociale og emotionelle udvikling. Derimod kan en manglende indsats resultere i at eventuelle problemer overses problemer, der relativt let kan afhjælpes, men som uden behandling kan give varige sprogvanskeligheder 1. Ikke alene har børns sprogtilegnelse, omfattende såvel den normale sprogtilegnelse (dvs. en tilegnelse, der ligger inden for den alderssvarende variation) som børn med sproglige vanskeligheder, påkaldt sig stor opmærksomhed. Også den kommende strukturreform lægger op til nytænkning af hele fagområdet. Begge omstændigheder gør det særdeles relevant at stille spørgsmålet: hvor skal vi være om 10 år? Vigtigheden af spørgsmålet understreges af en helt ny rapport med titlen Overset som ugeskriftet Mandag Morgen netop har udgivet. Rapporten beskriver den nuværende situation inden for talehørehandicapområdet ud fra mange forskellige perspektiver og opridser mulige scenarier for områdets udvikling i relation til strukturreformen, Men når børns sprogtilegnelse således allerede er genstand for øget opmærksomhed både fra politisk hold og i offentligheden generelt, hvorfor er det så stadig nødvendigt at stille spørgsmålet? Sammenlignet med mange lande står børns sprogtilegnelse i Danmark som et samlet fagområde svagt, både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse områder. Fagområdet der omfatter videnskabelige discipliner som sprogvidenskab, pædagogik, psykologi, audiologopædi og sundhedsvidenskab, og praksisområder, der involverer fagfolk som tale-hørepædagoger, pædagoger, sundhedsplejersker, praktiserende læger, psykologer, lærere, mv. er præget af flerfaglighed, metodisk mangfoldighed og en udpræget praksisvariation der samlet betyder at området er uensartet og kendetegnet ved uhensigtsmæssig stor spredning, og måske derfor ikke har kunnet manifestere sig som et samlet tværfagligt område i Danmark. Et andet væsentligt moment til fagområdets svage position, mener jeg, har været manglen på grundforskning, anvendelsesorienteret forskning og forskning i effekten af intervention. Dette betyder at vigtige igangsatte indsatser risikerer at få minimal effekt, medmindre der bruges kræfter på at styrke fagområdet på forskellige områder. Så hvor skal vi være om 10 år? Det er afgørende at udvikle, dokumentere og dele viden om sprogtilegnelse dvs. forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og i forbindelse med praksis, så de forskellige faglige miljøer 1 Dette understreges bl.a. i rapporten Overset - en analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for talehørehandicappede, udgivet af ugeskriftet Mandag Morgen, 21. oktober Rapporten er udarbejdet med henblik på at analysere konsekvensen af strukturreformen for tale-høreområdet. Rapporten sandsynliggør at udflytning af opgaverne til kommunerne, som dele af strukturreformen lægger op til, indebærer betydelige trusler mod den faglige kvalitet og udvikling inden for talehøreområdet men samtidig peger rapporten også på at reformen kan være en tiltrængt mulighed for, at en række af de problemer, området allerede i dag præges af, bliver udbedret (p.3). 1

2 hver for sig og i formaliserede fællesskaber får en evidensbaseret viden hvorudfra det bliver muligt at løfte fagområdet. For at dette kan lykkes er en koordineret indsats mellem de involverede parter (forskning, uddannelse og praksis) inden for børnesprogsområdet og en strategisk koordination nødvendig. Børns sprogtilegnelse er et fælles ansvar! Et skridt i denne retning, der netop sigter på at bringe forskellige aktører inden for fagområdet sammen, tages på konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, der afholdes i København den 8. november Til konferencen har CVU Storkøbenhavn og Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet, inviteret forskellige repræsentanter, der er i professionel berøring med børns sprog, til at tegne et kort over situationen som den er i dag, og i fællesskab opstille anbefalinger til at styrke indsatsen omkring børns sprogtilegnelse. Et andet skridt tages i øjeblikket på Syddansk Universitet hvor universitetet i samarbejde med Fyns Amt (og senere muligvis andre partnere fra erhvervslivet) arbejder på at skabe helt nye og perspektivrige rammer for fagområdet ved etableringen af et konsortium der samler forskning, uddannelse og praksis inden for børns sprogtilegnelse og audiologopædi i Danmark under ét tag. Konsortiet vil i givet fald være unikt i Danmark, og vil også til fulde levet op til de anbefalinger som Mandag Morgen udstikker for talehøreområdets fremtid. I den forbindelse arbejdes der på etableringen af et selvstændigt landsdækkende Videnscenter for Sprogtilegnelse, der kan fungere som en samlende og strategisk koordinerende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse. Fagområdets tilstand - hvor er vi nu? Hvad er så fagområdets nuværende tilstand? Set ud fra mit perspektiv, bl.a. som forsker i børns sprogtilegnelse, kan problematikken i relation til fagområdet indkredses som følger. Børns sprogtilegnelse som det bliver brugt her dækker et tværfagligt fagområde hvis aktører kommer fra praksis, uddannelser og forskning. Herudover indbefatter fagområdet normal såvel som afvigende sprogtilegnelse. Et fundamentalt problem er at børns sprogtilegnelse som ét samlet tværfagligt fagområde står svagt i Danmark (især i et internationalt perspektiv), og at der endnu er meget langt igen i forhold til en evidensbaseret (dokumenteret) praksis i Danmark. Dette påpeges overbevisende i rapporten Overset i forhold til tale-høreområdet, men i mine øjne gælder det i realiteten hele fagområdet børns sprogtilegnelse. Som jeg ser det, kan fagområdet børns sprogtilegnelse, som det fremstår i dag, karakteriseres ved fire forskellige men relaterede udsagn, nemlig: 1) manglende vidensudvikling og dokumentation af grundlæggende processer inden for såvel normal som afvigende sprogtilegnelse samt af de faktorer der påvirker tilegnelsen; 2) manglende vidensopsamling og deling af eksisterende viden og erfaringer; 3) manglende formaliseret samarbejde på tværs af forskning, uddannelser og praksis; og endelig 4) manglende strategisk koordinering 2. Der er et påtrængende behov for evidensbaseret viden og dokumentation af børns sprogtilegnelse. I Danmark afsættes få ressourcer til forskning og udvikling inden for den tidlige sprogtilegnelse, såvel når det gælder den normale som den afvigende sprogtilegnelse (audiologopædisk forskning), særligt set i forhold til de samlede ressourcer der i forskellige sektorer anvendes på at fremme børns sprogtilegnelse og afhjælpe 2 Dette er i vid udstrækning de samme årsager, som analyserne i Mandag Morgens rapport peger på som udslagsgivende i formningen af tale-høreområdet gennem de sidste år. 2

3 problemer. Samtidigt har området haft en ringe forskningstradition. Der er derfor kun begrænset og spredt dokumentation for hvordan danske børn typisk tilegner sig talesproget 3. Center for Sprogtilegnelse (CfS), der først blev etableret i 2002, repræsenterer pt. Danmarks eneste samlede forskningsmiljø inden for børns sprogtilegnelse. CfS primære sigte er at udføre empirisk baseret forskning (såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning). På grund af mangel på kvantitative og normative beskrivelser har CfS valgt at fokusere en del af forskningen på milepæle i børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den. Det er afgørende at forstå og beskrive normal sprogudvikling for at kunne identificere og udrede sproglige vanskeligheder. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at barnets sprogtilegnelse naturligvis er en del af en mere omfattende udvikling og bør fortolkes inden for en bred forståelsesramme, der spænder over empirisk baserede analyser af børns sproglige, kognitive og psykologiske udvikling samt medtænker sociale og samfundsmæssige aspekter. For at kunne skabe en mere nuanceret forståelse af sprogtilegnelsesprocessen er det derfor altafgørende at tilvejebringe empirisk baseret viden om børns sprogtilegnelse baseret på kvantitative såvel som kvalitative metoder. En af de vægtige ting forskningen kan bidrage med, er at præcisere den opgave barnet står overfor når det skal tilegne sig sproget fordi dette tydeliggør hvilke faktorer det er nødvendigt at medtænke i undersøgelser af barnets sprogtilegnelse: når det nyfødte barn kommer til verden, opfatter det verden som bestående af ustruktureret lyd (heriblandt sproglyde) og ustruktureret liv (mennesker, ting, aktiviteter mm.). Igennem de sociale og kommunikative situationer hvori barnet indgår, lærer barnet de mekanismer der er grundlæggende forudsætninger for at tilegne sig sprog og bliver derved i stand til at koble lyd og betydning. Her udvikles også mere specifikt barnets muligheder for at bearbejde lyden, dvs. barnets vilkår for implicit at analysere og generalisere mønstre i det lydlige input. Set fra denne synsvinkel er sprogtilegnelsen både en individuel (kognitiv) og social (interaktionel) proces, hvor barnet på basis af inputtet (sprog, liv), og med afsæt i en række andre forudsætninger (fx biologiske, indlæringsmæssige, sociale) gradvist oparbejder en forståelse af sprogets systematik. Nyere forskning har vist at barnet allerede fra begyndelsen lægger mærke til lydlige mønstre i sproget og kobler dem via erfaring til indhold i verden. På basis af den implicitte indlæring læres sprogets systematik og anvendelse i kommunikative sammenhænge. Sprogtilegnelsen er med andre ord en implicit, men ikke en passiv proces, der kan styrkes ved at skabe befordrende betingelser for sprogtilegnelsen. Man kan her spørge hvad en forskning koncentreret omkring undersøgelsen af danske børns sprogtilegnelse kan bidrage med. Der findes omfattende international forskning i, hvordan børn tilegner sig deres respektive modersmål. Hvorfor kan man så ikke nøjes med denne forskning og i øvrigt tage de udenlandske resultater og "oversætte dem til dansk? Svaret er dels, at det danske sprog (ikke mindst hvad lydstrukturen angår) rummer specielle udfordringer for det barn, der skal tilegne sig det, dels at danske børn i andre henseender vokser op under forhold, der også adskiller sig betydeligt fra børns forhold i andre vestlige samfund idet danske børns socialiseringsproces bl.a. er kendetegnet ved at de tilbringer mange timer hver dag i dagtilbud. Vi kan derfor ikke forlade os på udenlandske undersøgelser alene, hverken når det gælder om at styrke vilkårene for sprogtilegnelsen generelt, eller når det handler om identifikation og behandling af sproglige vanskeligheder. Det er derfor nødvendigt at dokumentere hvilke særlige betingelser der gælder for tilegnelsen af dansk i Danmark. Dansk frembyder store udfordringer når lydkæden (talesproget) skal segmenteres, dvs. opdeles i enheder der svarer til meningsfulde sproglige enheder (såsom ord) i sproget 4. Dette skyldes bl.a. at dansk savner en 3 Dette gælder ikke tilegnelsen af skriftsproget, især læsning, der længe har været et stærkt forskningsfelt i Danmark, bl.a. repræsenteret ved Center for Læseforskning. 3

4 række tryk-, tone og længdefænomener, der i mange andre sprog karakteriserer slutningen af ord eller ytringer, og fordi dansk har mange svækkede vokaler og konsonanter, der ikke frembyder så klare segmenteringspunkter som i forskellige andre sprog (sml. fx dansk koge, gade med de nærtbeslægtede svenske ord koka, gata: opdelingen i enkeltlyde og stavelser er langt klarere på svensk). Sagt på en anden måde: dansk har udviklet sig til at være et overvejende "vokalagtigt" sprog med utydelige grænser (se fx Bleses & Basbøll 2004, Grønnum 2003, Rischel 2003) 5. Parallelt med denne udvikling oplever mange, at taletempoet er steget markant og at udtalen ofte er utydelig. Det er derfor en vigtig forskningsopgave at undersøge samspillet mellem taletempo og udtalereduktion i forskellige samtalesituationer, og endnu vigtigere i vores sammenhæng: hvorvidt og i givet fald hvordan disse forhold påvirker børns sprogtilegnelse. Parallelt hermed er det afgørende at undersøge hvordan den tidlige lydbearbejdning foregår hos danske børn og i hvilken grad, og på hvilken måde de lydlige karakteristika ved dansk påvirker sprogtilegnelsen, både når tilegnelsen foregår under ideelle vilkår og når sprogtilegnelsessituationen vanskeliggøres af fx manglende adgang til det lydlige input som det er tilfældet med hørehæmmede børn 6. Dette har stor betydning for at forstå den normale såvel som den afvigende sprogtilegnelse hos danske børn. Det danske sprogs lydlige karakteristika udgør et naturligt laboratorium for undersøgelser af betydningen af lydlige forhold for sprogtilegnelsesprocessen mere generelt, og kan derfor bidrage væsentligt til international og tværsproglig forskning på området. Også hvad angår livet socialiseringsvilkårene er danske børns situation unik. Sproget omkring barnet udspiller sig i en social kontekst, der hjælper barnet til at etablere stabile koblinger mellem sproget og verden. Situationer, hvor barnet og den voksne har fælles opmærksomhed om noget, er vigtige for barnets etablering af sammenhænge mellem lyd og betydning og hjælper barnet på vej til at koble bestemte lydstrenge til bestemte genstande og begivenheder i omgivelserne. I det tætte sociale netværk er mor, far og andre familiemedlemmer centrale personer i begyndelsen, men socialiseringsmønstret i Danmark betyder, at andre personer på et tidligt tidspunkt overtager en del af den daglige omsorg. Den høje grad af institutionalisering medfører bl.a. at barnet tilbringer mange timer hver dag i en kommunikativ sammenhæng der pga. de ressourcer området tildeles og den måde området organiseres på alt andet lige er kendetegnet af: få voksenmodeller; mange børn på samme sproglige niveau som barnet selv (det sproglige input, hvorudfra barnet skal generalisere sprogets systematik, er som konsekvens overvejende et ufærdigt sprog); dårlige akustiske betingelser fx på grund af mange og høje stemmer; og ændrede betingelser for fælles opmærksomhed sammenholdt med det mere overskuelige familieliv. Hvordan vilkårene for sprogtilegnelse er i et moderne dansk barneliv, der omfatter et hjemme-liv med familien og et ude-liv i dagtilbud, er, så vidt jeg ved, ikke dokumenteret. Denne mangel på evidensbaseret viden om barnets muligheder for at lære sig sproget (og de faktorer der påvirker sprogtilegnelsen), medfører at vi er dårligt rustede i forhold til at prioritere hvilken form for pædagogisk praksis der skaber et (yderligere) sprogligt 4 Talesprog (uanset hvilket konkret modersmål vi taler om) er ikke kendetegnet ved entydige grænsesignaler for stavelser og ord. I modsætning til den skrevne tekst hvor der er mellemrum mellem ordene, er der i talesprog ikke pauser lydlige mellemrum mellem ord i en ytring. 5 Bleses, D. & Basbøll, H "The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations". In E. Schmidt, U. Mikkelsens, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 20th Danavox Symposium 2003: ; Grønnum, N Why are the Danes so hard to understand? In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July Odense: University Press of Southern Denmark ; Rischel, J The Danish syllable as a national heritage. In Galberg Jacobsen, H. et al. (eds.). Take Danish for instance: Linguistic Studies in honour of Hans Basbøll presented on the occasion of his 60th birthday 12 July Odense: University Press of Southern Denmark CfS har netop i fællesskab med høreapparatvirksomheden Widex A/S igangsat et stort femårigt forskningsprojekt, WHISPER (the Widex Hearing Impaired Speech Research-project) der skal afdække hvordan den tidlige lydbehandling hos normalthørende og hørehæmmede børn påvirker den tidlige sprogtilegnelse. 4

5 varieret og befordrende miljø omkring barnet, jf. de nye pædagogiske læreplaner. Skal den pædagogiske intervention fx prioritere situationer med fælles opmærksomhed med det enkelte barn, eller er det vigtigere at give børn erfaring med bogstaver? Undersøgelser af tilegnelsen af ordforrådet hos danske børn foretaget på CfS, baseret på et stort antal børn 7, er den første dokumentation af, at vi ikke direkte kan overføre resultater fra udenlandske undersøgelser til danske forhold (Bleses et al. 2003, Basbøll & Bleses 2004) 8. De danske børn forstår helt tidligt i sprogtilegnelsesprocessen tilsyneladende et bestemt antal ord senere end børn der taler (visse) andre sprog 9. Omend dette resultat rejser mange yderligere spørgsmål, herunder hvilke årsager der har ført til dette resultat og måske mere grundlæggende, om det overhovedet har nogen betydning, så fremskaffer undersøgelserne imidlertid evidens for nødvendigheden af at tilvejebringe dokumentation af danske børns tilegnelse af sproget. Desuden peger analyser af socioøkonomiske faktorer på at forældrenes uddannelser, pasningsform (type af dagtilbud) mm. indvirker på den tidlige tilegnelse af ord. Sådanne resultater kan bidrage til at kvalificere tiltag på dagpasningsområdet 10. At nogle undersøgelser tyder på, at danske børn er forsinkede i deres tidligste ordtilegnelse i forhold til børn fra nogle andre lande, beviser imidlertid ikke den hyppigt fremsatte formodning om, at danske børn er sprogligt dårligere funderet end de har været tidligere. At formodningen så ofte fremsiges af forskellige fagfolk accentuerer imidlertid behovet for empirisk dokumentation af børns sprogtilegnelse. Dette er også vigtigt for at sikre området større gennemslagskraft. Også interventionsforskning, der systematisk undersøger effekten af en given intervention, står meget svagt i Danmark inden for sprogtilegnelse. Også her er der en udbredt mangel på dokumentation for effekten af den pædagogiske praksis. Nødvendigheden af interventionsforskning der dokumenter hvilke former for sprogligt miljø der understøtter den normale sprogudvikling og hvilke former for undervisnings- og behandlingsmetoder der har en gavnlig effekt for børn med vanskeligheder, er imidlertid markant. Der er stor skepsis overfor interventionsstudier inden for det pædagogiske område, sådan som også Mandag Morgen Rapporten påpeger, men det er vigtigt at gøre sig klart at dokumentation for praksis, uanset om den er generel (som fx pædagogernes) eller mere specifik (som fx logopædernes), er med til at styrke fagområdet fordi det vil give praksisfeltet mulighed for at vælge mellem metoder (praksis), hvis effekt er velbegrundet. I en aktuel avisartikel 11 fremhæver to talepædagoger netop behovet for forskning: i det konkrete tilfælde vil de to talepædagoger gerne have effekten af den metode de anvender til behandling af børn med alvorlige sprogvanskeligheder (en tegn-til-tale metode) dokumenteret med nogle vægtige videnskabelige rapporter. I forlængelse heraf er det også vigtigt at undersøge hvilke faktorer, der kan bruges til at forudsige sproglige tilegnelsesvanskeligheder: af de børn der relativt tidligt i processen udviser forsinket eller afvigende tilegnelse vil omtrent halvdelen udvikle sig normalt uden nogen form for intervention, mens den anden halvdel vil være behandlingskrævende. Det vil derfor have stor ressourcemæssig betydning at kunne identificere de behandlingskrævende børn. 7 Der er lavet en tværsnitsundersøgelse og en længdeundersøgelse af den tidlige sprogtilegnelse fra 8-36 måneder, begge baseret på såkaldte CDI-forældrerapporter. Tværsnitsundersøgelsen, hvor forældrene har udfyldt ét skema svarende til barnets alder, omfatter børn i alderen 8-21 måneder og børn i alderen måneder. Længdeundersøgelsen omfatter ca. 160 børn hvis forældre har udfyldt ét skema per måned fra børnene var 8 til 30 måneder (se Basbøll & Bleses 2004). 8 Bleses, D., Thomsen, P., Basbøll, H., Madsen, T., Vach, W., Wehberg, S. & Nielsen, C Midtvejsrapport: tværsnitsundersøgelse af danske børns ordforråd i alderen 8 til 15 måneder. Interim I, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet 2003; Basbøll, H. & Bleses, D "I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd". Carlsbergfondets Årsskrift Med hensyn til produktionen af ord sker der en gradvis udvikling op til 30 måneder der tyder på at de danske børn indhenter forsinkelsen, afhængig af hvilket sprog der sammenlignes med (disse resultater er ikke publiceret endnu). 10 En rapport om de socioøkonomiske faktorers indflydelse på danske børns tidlige sprogtilegnelse planlægges offentliggjort omkring årsskiftet. 11 Når sproget ikke kommer af sig selv af Annemette Grundtvig, Politiken den 6. november 2004, 5

6 Den manglende forskning (grundforskning, anvendt forskning samt interventionsforskning) har konsekvenser, også for uddannelser og praksis. Hvad uddannelserne angår, så er det betænkeligt at børns sprogtilegnelse (herunder viden om det danske sprog) ikke er obligatorisk i generalistuddannelserne (såsom pædagoguddannelserne, sundhedsplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen). Det har betydet at det er op til den enkelte underviser at sætte fagområdet på skemaet med den konsekvens at der er en uacceptabel stor variation undervisningsinstitutionerne imellem, og formentligt, når alt kommer til alt, at det kun er på de færreste grunduddannelser at de studerende overhovedet introduceres til den normale (og i endnu mindre omfang afvigende) sprogtilegnelse hos børn. Det betyder at nyuddannede pædagoger, sundhedsplejersker mv. enten ikke, eller kun i meget begrænset omfang, har teoretisk indsigt i børns sprogtilegnelse. Dette er problematisk, da det samtidigt er faggrupper som disse, der uden at være uddannelsesmæssigt rustede har ansvar for en stor del af danske børns hverdagsliv, herunder altså også for sprogtilegnelsen som en integreret del af tilegnelsen af personlige og sociale kompetencer. Det samme gør sig gældende inden for de såkaldte specialistuddannelser. Hvad angår uddannelser der er rettet mod ansættelse i logopædiske stillinger (fra PD i specialpædagogik til kandidatuddannelse i Audiologopædi) må man konkludere, at set fra et sprogtilegnelsesperspektiv er variationen kvantitativt og kvalitativt alt for stor. I forhold til den pædagogiske praksis og logopædiske intervention (i form af undervisning af børn med sprog- og talevanskeligheder) er der pga. den manglende interventionsforskning endnu langt til en evidensbaseret praksis. Også dette medfører en stor praksisvariation. Manglen på evidensbasering og dokumentation gør at selv det værdifulde arbejde der finder sted bliver præget af tilfældighed og for stor afhængighed af enkeltpersoners kompetencer og engagement. Det er således en vanskelig opgave for personalet i dagtilbud at afgøre om et barns sprogudvikling er alderssvarende, eller om det falder uden for normalområdet og derfor er behandlingskrævende, når der indtil videre ikke har været undersøgelser der har fastlagt normer for den normale sprogudvikling (indbefattende den variation, man kan betegne som værende inden for normalområdet). Et yderligere forhold, der vanskeliggør opgaven, er manglen på egnede vurderingsmaterialer der er baseret på viden om danske børns sprogtilegnelse.. Inden for den logopædiske intervention gør det samme sig gældende. Også her har manglen på dokumenteret viden om danske børns normale og afvigende sprogtilegnelse, manglen på evidensbaserede screenings- og vurderingsmaterialer, og manglende effektundersøgelser af den logopædiske intervention, ført til en stor praksisvariation. Den store variation i uddannelsesbaggrunden for den logopædiske praksis betyder at den faglige baggrund og kapacitet er markant uensartet. Den logopædiske praksis er også kendetegnet ved en mangfoldighed af vurderingsmaterialer i nogle tilfælde oversættelser af udenlandske materialer foretaget af talepædagoger, uden systematisk inddragelse af de særlige vilkår der er gældende for danske forhold. Hvor mange det drejer sig om ved vi dog ikke, fordi der på det talepædagogiske område kun i meget begrænset omfang føres statistik, både hvad angår systematisk registrering af anvendte materialer og af type af intervention 12. Mangfoldigheden af materialer fører yderligere til en praksismangfoldighed. Det resulterer i at arbejdsvilkårene er langt fra tilfredsstillende, kvaliteten er alt for svingende, og de mange kræfter der lægges i at afhjælpe børns sproglige vanskeligheder risikerer at være tilfældige og ineffektive. Alene på denne baggrund er en styrkelse af området påkrævet. Hvorfor er fagområdet børns sprogtilegnelse så svagt i Danmark? Et fundamentalt problem for fagområdet, mener jeg, er at vi ikke deler den viden vi faktisk har; det gælder både inden for forskning, uddannelser og praksis og på tværs af disse faglige skel. Det har mindst to konsekvenser: For det første at meget værdifuld 12 Ifølge Mandag Morgens rapport finder der heller ikke registrering af hvor mange børn ud af en årgang der faktisk har sprog- og talevanskeligheder, eller hvilke typer af vanskeligheder det drejer sig om, hvilket også gør en planlagt og systematisk indsats vanskelig. 6

7 information, der ellers kunne kvalificere (udvikling af) viden inden for andre felter, kun kendes lokalt. For det andet medfører det at indsatsen (inden for alle områder) bliver tilfældig fordi de forskellige miljøer ikke er bekendt hverken med hinandens arbejde eller hvor der kan være særlige behov. En anden forklaring kan ligge i den ringe tradition for formaliserede samarbejder både inden for og på tværs af forskning, uddannelser og praksis. Sidst men ikke mindst har fagområdet lidt af mangel på strategisk koordination. Strategisk koordination skal forstås som en tværfaglig udveksling, planlægning og prioritering ud fra et overordnet og fokuseret mål om at styrke børns sprogtilegnelse i Danmark. Hvad kan vi gøre? Fagområdets fremtid afhænger af om vi er i stand til at etablere et samlet integreret tværfagligt felt som derigennem vil have legitimitet og gennemslagskraft. For at kunne arbejde videre på en samlet og målrettet måde er der derfor behov for: 1. at etablere en overordnet strategisk koordination af fagområdet, som kan have et samlet ansvar for og overblik over hvordan dette område kan og skal udvikle sig 2. at etablere formaliserede tværfaglige samarbejder Et bud på hvordan en strategisk koordinering kan finde sted er fx ved at oprette et nationalt Videnscenter som samler og udvikler fagområdet børns sprogtilegnelse i Danmark. SDU (CfS) og Fyns Amt arbejder seriøst hen imod et sådant tiltag i forbindelse med en større konsortiedannelse. Videnscenteret, der vil være en selvstændig, uafhængig enhed, vil kunne fungere som en samlende instans for indsamling, bearbejdning, udvikling og formidling af viden om børns sprogtilegnelse, som forskellige faggrupper og den almindelige borger kan have adgang til. Videnscenteret vil samtidig kunne påtage sig en tiltrængt forpligtelse inden for fagområdet herunder vidensopsamling og deling af forsknings- og udviklingsprojekter, interventionsforskning, fælles registrering, udvikling og standardisering af metoder og redskaber til pædagogisk og audiologopædisk praksis/intervention, systematisk (måske obligatorisk) efteruddannelse. Videnscenteret vil således kunne bidrage til hele feltets forskning, uddannelser og praksis fortsatte udvikling. En sådan samlende og strategisk koordinerende indsats vil samtidig medvirke til at fagområdet kan konstituere sig som ét samlet og stærkt felt med mulighed for stærkere faglig identifikation på tværs af faggrænser Tværfaglige samarbejder skal foregå på mange måder og niveauer. Konsortiet, som SDU og Fyns Amt er i gang med at oprette, bygger helt fundamentalt på denne tanke. Konsortiet vil bestå af en Forsknings- og udviklingsenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi, en Audiologopædisk Universitetsklinik samt en Uddannelsesenhed for Sprogtilegnelse og Audiologopædi. Konsortiets overordnede formål er at udvikle og kvalificere forskning, uddannelse og undervisning/behandling inden for normal og afvigende kommunikation. Den forestående strukturreform, der jo flytter tale- og høreopgaverne ud til kommunerne og derved kræver nytænkning, burde skabe det ideelle grundlag for at få gennemført de foreslåede ændringer, og det er væsentligt at bemærke, at det, der skal til for at løfte feltet ikke blot er flere penge, men en omorganisering af den måde ressourcerne bliver brugt på. 7

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Tidlig sprogvurdering

Tidlig sprogvurdering Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses 0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige

Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

Børn & Sprog. og erfaringer

Børn & Sprog. og erfaringer Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling

På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling På vej mod en norm for danske børns tidligste talesproglige udvikling Dorthe Bleses Center for Børnesprog Fra sprog til læsning, København, 31..6 1.9.6 TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach;

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende

Læs mere

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T Dato: 15.02.2007 UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Tillægsmateriale til tosprogede

Tillægsmateriale til tosprogede Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

0-3-åriges sproglige udvikling

0-3-åriges sproglige udvikling 0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Næstved 6.0-7. oktober 2008 Center for Børnesprog Syddansk Universitet Center for Børnesprog Præsentation kan downloades fra www.sdu.dk/cfb dk/ bleses@sdu.dkdk

Læs mere

Evaluering BOGSTART II

Evaluering BOGSTART II Evaluering Dorthe Bleses, Werner Vach, Anders Højen, Alaa Abdol Hamid & Mette K. Andersen HVORDAN ER BOGSTARTS KONCEPTET BLEVET EVALUERET INTERNATIONALT? SLIDES UDLEVERES Bogstartsseminar, torsdag den

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget Mødesagsfremstilling Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Skoleudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-04-2008 Dato: 31-03-2008 Sag nr.: BSU 53 Sagsbehandler: Lise Nørnberg Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere