Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen"

Transkript

1 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: Fax: Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen August 2008 Lars Jensen Charlotte Horsted Anita Lunde Morten Balle Hansen ISBN nr

2 Kolofon Titel Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen Forfatter Institutnavn Forlagets navn Lars Jensen (BA.scient.pol.) Charlotte Horsted (cand.oecon.) Anita Lunde (sygeplejerske, cand.cur) Morten Balle Hansen (lektor, ph.d, cand.oecon) CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet, Indkøbsafdelingen Udgivelsesdato August 2008 Trykkested Syddansk Universitets Trykkeri ISBN nr

3 Indhold Forord Sammenfatning Baggrund og formål Analysens formål Studiedesign Metode Spørgeskema Identificering af sygehuse Respondentrekruttering Registrering og udsendelse af spørgeskemaer Rykkerbreve Statistisk analyse Datamateriale Indkomne besvarelser og frafald Resultater Respondenterne Tidsforbrug i forbindelse med vagtplanlægning Aktiviteter i forbindelse med vagtplanlægningen Sammenhæng mellem antallet af ansatte og anvendt tidsforbrug Estimering af tidsforbrug i forbindelse med vagtplanlægning i Danmark Vagtplanlægning som sundhedsfaglig opgave? Regionale forskelle i tidsforbrug Registrering af anvendt arbejdstid Tidsforbrug på registrering af anvendt arbejdstid Vagtplanlægningsmønstre Faggrupper i vagtplanen Antal vagttyper vagtplanen dækker Antal vagttyper og tidsforbrug Vagtplanens varighed Offentliggørelse af vagtplaner Uddannelse, oplæring og erfaring Kursus og tidsforbrug Kursusdeltagelse og antal medarbejdere... 40

4 Erfaring og tidsforbrug Anvendte oplysninger og redskaber i vagtplanlægningen Anvendte oplysninger i forbindelse med vagtplanlægning Adgang til oplysninger til brug i vagtplanlægningen Adgang og anvendelse af oplysninger Anvendte redskaber i forbindelse med vagtplanlægning Tilfredshed med de anvendte redskaber Faktor- og diskriminantanalyse Medarbejdernes involvering og indflydelse på vagtplanlægningen Medarbejdernes involvering i udformning og tilpasning af vagtplan Medarbejdernes indflydelse på udformning og tilpasning af vagtplan Samlet tidsforbrug forklarende variable Diskussion Konkluderende bemærkninger Bilag A Spørgeskema til vagtplanlæggerne Bilag B Spørgeskema til afdelingsledelsen Bilag C Følgebrev til vagtplanlægger Bilag D Følgebrev til afdelingsleder Bilag E, F, G de tre former for rykkerbreve Bilag H Navne på afdelingerne... 88

5 Tabeller Tabel 1 Oversigt over somatiske sygehusenheder i Danmark Tabel 2 Oversigt over kontaktede hospitaler Tabel 3. Respondenternes stillingsbetegnelse, gennemsnitlige erfaring samt gennemsnitligt antal medarbejdere der lægges vagtplan for Tabel 4. Fordelingen mellem de overordnede faggrupper Tabel 5. De enkelte faggruppers fordeling på afdelingstype Tabel 6. Tidsforbrug og antal medarbejdere der lægges vagtplan for Tabel 7. Samlet tidsforbrug og tidsforbrug pr. medarbejder ved overlap på henholdsvis 25 og 50 pct.. 23 Tabel 8. Tidsforbrug fordelt efter om vagtplanlæggeren har sundhedsfaglig baggrund Tabel 9. Det gennemsnitlige tidsforbrug i de fem regioner Tabel 10. Fordeling efter faggruppe og hvem der foretager registrering af reelt anvendt arbejdstid Tabel 11. Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på registrering af forbrugt arbejdstid Tabel 12. Oversigt over hvilke faggrupper der lægges vagtplan for Tabel 13. Andelen af de enkelte faggruppers vagtplaner, der dækker en given vagttype Tabel 14. Gennemsnitligt antal vagttyper der dækkes af vagtplanen Tabel 15. Gennemsnitligt antal uger en vagtplan gælder Tabel 16. Det gennemsnitlige antal uger før ikrafttræden vagtplanen offentliggøres Tabel 17. Andelen af de enkelte faggrupper der har deltaget i en given oplæringsform Tabel 18. De hyppigste kombinationer af oplæringsformer for de enkelte faggrupper Tabel 19. Gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på vagtplanlægning fordelt efter kursusdeltagelse Tabel 20 Gennemsnitlig erfaring som vagtplanlægger Tabel 21. Gennemsnitligt tidsforbrug fordelt efter faggruppe og erfaring Tabel 22. Oversigt over i hvilken grad forskellige oplysninger indgår i planlægningen Tabel 23. Oversigt over i hvilken udstrækning der er adgang til forskellige typer oplysninger Tabel 24. Oversigt over de anvendte redskaber i forbindelse med vagtplanlægning Tabel 25. Forskellige kombinationer af anvendte redskaber Tabel 26. Faggruppernes gennemsnitlige tilfredshed med de anvendte værktøjer Tabel 27. Gennemsnitlig tilfredshed fordelt efter hvilken kombination af redskaber der anvendes Tabel 28. Medarbejdernes involvering i udformning og tilpasning af vagtplanen Tabel 29. Medarbejdernes indflydelse på udformning og tilpasning af vagtplan Informationsbokse Informationsboks 1 Anvendte statistiske tests Informationsboks 2 Formel for beregning af årsværk Figurer Figur 1. Model for den forventede sammenhæng mellem tilfredshed med anvendte redskaber og forskellige bagvedliggende variable Figur 2. Model for sammenhængen mellem tilfredshed med anvendte redskaber og bagvedliggende variable

6 Forord Der er stor fokus på det danske sygehusvæsen i disse år. Behandlingsgaranti, frit sygehusvalg og kræftplan er ord og begreber der har slået rod i det offentlige rum. En generel tendens synes at være, at fokus i høj grad er rettet mod patientrettede aktiviteter. Dette er forståeligt nok; Sygehusvæsenets øverste ansvarlige er politikere, og disse politikere skal vælges af borgerne, der primært kommer i kontakt med sygehusvæsenet som patienter eller pårørende til patienter. Sygehusvæsenet er dog meget andet end patientrettede aktiviteter. En myriade af støttefunktioner ligger bag gennemførelsen af de patientrettede aktiviteter: Planlægning, økonomistyring, løn- og personaleadministration samt uddannelsesaktiviteter, for blot at nævne nogle. Disse funktioner er afgørende for, at det samlede sygehusvæsen kan fungere, men et fællestræk for dem er, at kun få har interesseret sig for dem. I samme kategori kan en funktion som vagtplanlægning placeres. Funktionen er ikke patientrettet, men retter sig udelukkende mod personalet. Alligevel er det en helt afgørende funktion; Uden en fungerende vagtplan, er en afdeling ikke i stand til at gennemføre patientrettede aktiviteter. Denne rapport sætter fokus på vagtplanlægning i sygehusvæsenet. Der fokuseres bl.a. på hvordan vagtplanlægning foregår samt hvor lang tid der anvendes på denne opgave. Publikationen udgør afrapporteringen af den første fase af projektet Evaluering af Medtimes implementering, effekt og potentiale, der er finansieret af KMD. I 2007 henvendte KMD sig til CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering) på Syddansk Universitet med henblik på at få evalueret Medtimes potentiale som vagtplanlægningssystem i det danske sygehusvæsen. Afrapporteringen af projektets første fase tager udgangspunkt i vurderingen af vagtplanlæggernes generelle anvendelse af tid og ressourcer på arbejds- og produktionsplanlægningen i det danske sygehusvæsen. I fase to og tre vil Medtimes potentiale som vagtplanlægningssystem blive undersøgt nærmere. 1

7 Vi vil gerne takke de personer, der har hjulpet til med at udvikle og validere de anvendte spørgeskemaer ved bl.a. at fortælle om hvordan en vagtplanlægning foregår samt ved at deltage i afprøvningen af spørgeskemaet. Vi vil også gerne takke de mange vagtplanlæggere og afdelingsledere (og sekretærer), der har brugt tid på at udfylde og returnere de spørgeskemaer, der ligger til grund for nærværende rapports analyser. Den oprindelige idé til projektet blev skabt af KMD, der sammen med Line Sinding Skött og Jan Sørensen (CAST), udviklede det overordnede projektdesign. Spørgeskemaerne blev udviklet af Line Sinding Skött, Charlotte Horsted, Lars Jensen og Anita Lunde i fællesskab. Lars Jensen har været ansvarlig for behandlingen af de returnerede spørgeskemaer, udsendelse af rykkerbreve, samt analyse og udarbejdelse af rapportens analyseafsnit. Den samlede forfattergruppe har bidraget med tekstafsnit og kommentering af rapporten mv. Forfatterne, august

8 0. Sammenfatning Der findes generelt meget lidt viden om, hvor meget tid skema- og vagtplanlæggerne i det danske sygehusvæsen anvender på at tilrettelægge og justere vagtplaner. Denne rapport søger at belyse området. Undersøgelsens resultater peger overordnet set på, at der bruges relativt megen tid på vagtplanlægning. Plejepersonalet bruger totalt set mest tid på vagtplanlægning, nemlig 11,96 timer om ugen, sekretærer/andre faggrupper bruger samlet set 10,99 timer om ugen, mens lægerne bruger 8,11 timer om ugen. Ses der på tidsforbruget i forhold til antallet af ansatte der lægges vagtplan for, forholder det sig omvendt; her bruger lægerne 29 minutter om ugen pr. medarbejder der lægges vagtplan for, sekretærer/andre faggrupper bruger 26 minutter mens plejepersonalet bruger 24 minutter om ugen pr. medarbejder. På landsplan synes der at være et betragteligt tidsforbrug forbundet med vagtplanlægning på somatiske afdelinger. Et forsigtigt, og relativt konservativt, bud på det samlede tidsforbrug er, at der bruges ca. 60 lægeårsværk og omkring 225 plejeårsværk. Der er for alle faggrupper en signifikant sammenhæng mellem antallet af ansatte der lægges vagtplan for, og det samlede tidsforbrug på vagtplanlægning. Sammenhængen er positiv, hvilket vil sige, at jo flere ansatte der lægges vagtplan for, desto mere tid bruges der gennemsnitligt på vagtplanlægning. Sundhedsfagligt personale er tidsmæssigt set ikke mere effektive som vagtplanlæggere end ikke-sundhedsfagligt personale. Mellem de to grupper er der således ikke signifikant forskel på hvor meget tid der bruges på vagtplanlægning, ligesom der ikke er signifikant forskel på hvor mange der lægges vagtplan for. Sundhedsfagligt personale bruger således 25 min. om ugen pr. medarbejder mens ikke-sundhedsfagligt personale bruger 23 min. om ugen pr. medarbejder. En enkelt region skiller sig ud fra de andre regioner i undersøgelsen. Blandt de fire øvrige regioner er der hverken signifikant forskel på hvor meget tid der gennemsnitligt bruges på vagtplanlægning og på det gennemsnitlige antal ansatte der lægges vagtplan for. I 3

9 en enkelt region bruges der gennemsnitligt signifikant, eller tilnærmelsesvis signifikant, mere tid på vagtplanlægning end i de øvrige regioner, mens der ikke er signifikant forskel på det gennemsnitlige antal medarbejdere der lægges vagtplan for. Mellem faggrupperne der er forskel på, hvordan registreringen af anvendt arbejdstid foretages. Lægerne er den faggruppe der er mest tilbøjelige til at lade afdelingssekretæren foretage registreringen, mens plejesiden er det område hvor registreringen oftest fortages af vagtplanlæggeren. Resultaterne tyder desuden på, at der bruges kortest tid på registreringen når opgaven enten varetages af den enkelte medarbejder eller af vagtplanlæggeren. Vagtplanlægningen er i relativt høj grad opdelt efter faggruppe. Læger lægger således udelukkende vagtplan for andre læger, og kun en pct. af plejepersonalet lægger vagtplan for lægerne. Desuden lægger kun en fjerdedel af sekretærerne vagtplan for læger dette kan tyde på, at vagtplanlægning på lægesiden i vid udstrækning foretages af læger. Dagvagt er den vagttype der oftest indgår i vagtplanen. Samlet set indgår dagvagt i 94 pct. af alle vagtplanerne. Der er desuden signifikant forskel på hvor mange forskellige typer vagter der indgår i de forskellige faggruppers vagtplaner. Lægernes vagtplaner er dem der gennemsnitligt indeholder flest typer vagter, mens sekretærer/andre faggruppers vagtplaner gennemsnitligt indeholder færrest vagttyper. Lægernes vagtplaner dækker gennemsnitligt 4,11 vagttyper, plejepersonalets 3,55 og sekretærer/andres 3,11. Der er desuden en signifikant positiv sammenhæng mellem hvor mange typer vagter, der dækkes og det samlede tidsforbrug jo flere vagttyper, planen dækker, desto længere tid bruges der samlet set på vagtplanlægning. Sekretærer og andre faggrupper har vagtplaner, der gennemsnitligt gælder i længere tid end vagtplanerne for læger og plejepersonale. Vagtplanerne for sekretærer/andre faggrupper gælder gennemsnitligt i 13,34 uger, lægernes vagtplaner gælder gennemsnitligt i 9,54 uger og plejepersonalets vagtplaner gennemsnitligt gælder i 7,74 uger. Der er ikke signifikant forskel på hvor lang tid vagtplanerne for henholdsvis læger og plejepersonale gælder. Sekretærers og andre faggruppers vagtplaner offentliggøres gennemsnitligt knapt 8 uger før ikrafttræden, hvilket er længere tid i forvejen end på det sundhedsfaglige område. 4

10 Plejepersonalets vagtplaner offentliggøres gennemsnitligt godt fem uger før ikrafttræden og det er længere tid i forvejen end lægernes vagtplaner der gennemsnitligt først offentliggøres godt fire og en halv uge før den træder i kraft. Flest vagtplanlæggere er enten oplært ved sidemandsoplæring eller gennem learning by doing. Kun et mindretal på under 10 pct. har været på kursus i vagtplanlægning. Omkring en tredjedel af alle respondenterne har udelukkende lært vagtplanlægning gennem learning by doing mens omkring en femtedel udelukkende har været gennem sidemandsoplæring. Omkring 15 pct. er både sidemandsoplærte og har lært vagtplanlægning ved learning by doing. Vagtplanlæggere, der har været på kursus, bruger ikke kortere tid på vagtplanlægning end vagtplanlæggere, der ikke har været på kursus. Således bruger begge grupper omkring 11 timer ugentligt på vagtplanlægning. Der er heller ikke signifikant forskel på hvor mange ansatte der lægges vagtplan for, og det kan derfor ikke forklare den manglende forskel i tidsforbrug. Vagtplanlæggerne har gennemsnitligt relativt stor erfaring med vagtplanlægning. Læger har gennemsnitligt været vagtplanlæggere i 4 år og 5 måneder, plejepersonalet har i gennemsnit 7 år og 4 måneders erfaring som vagtplanlægger mens sekretærer/andre faggrupper gennemsnitligt har været vagtplanlægger i 4 år og 2 måneder. Dette dækker dog over, at en relativt stor gruppe har relativt kort erfaring, men gennemsnittet trækkes op af vagtplanlæggere med meget stor erfaring. Derudover tyder resultaterne på, at erfaring med vagtplanlægning ikke i sig selv kan forklare variansen i det samlede tidsforbrug. Resultaterne peger i retning af, at det samlede tidsforbrug på vagtplanlægning ikke falder i takt med at vagtplanlæggeren får mere erfaring. Ligeledes kan det afvises, at der efter et års erfaring med vagtplanlægning sker et fald i tidsforbruget, idet der ikke kan påvises en signifikant forskel i tidsforbruget for vagtplanlæggere med henholdsvis under og over et års vagtplanlægningserfaring. Dette skyldes ikke, at vagtplanlæggere med mere end et års erfaring lægger vagtplan for flere ansatte end vagtplanlæggere med mindre end et års erfaring. Der er stor forskel på, i hvor høj grad forskellige oplysninger, som fx oplysninger om normtid, afspadsering mv. indgår i vagtplanlægningen. Derudover er der stor forskel på, 5

11 i hvor høj grad de forskellige faggrupper anvender de forskellige oplysninger når de lægger vagtplan. Der er sammenhæng mellem faglig baggrund og adgangen til oplysninger om normtid, afspadsering, tidligere vagtbelastning og medarbejdernes særlige opgaver, mens der ikke er sammenhæng mellem faglig baggrund og adgang til oplysninger om medarbejderønsker og medarbejderkompetencer. Mange af de oplysninger, der anvendes i vagtplanlægningen, findes ikke i elektronisk form. Der vil muligvis kunne opnås tidsbesparelser hvis en større del af de anvendte oplysninger blev gjort tilgængelige i elektronisk form. Vagtplanlæggerne ville så ikke under udarbejdelsen af hver vagtplan være nødsaget til at indhente de mange forskellige oplysninger. Vagtplanlæggerne har samlet set i de fleste tilfælde adgang til oplysninger om forbrugt normtid, afspadsering, medarbejderønsker, medarbejderkompetencer, tidligere vagtbelastning og medarbejderes særlige opgaver. Der er dog eksempler på oplysninger, hvor op imod en femtedel af en faggruppe ikke har adgang til oplysningen. Der er signifikant sammenhæng mellem faggruppe og adgangen til oplysninger, hvilket tyder på, at der er stor forskel på hvilken form for adgang de enkelte faggrupper har til forskellige oplysninger. På lægesiden er der signifikant sammenhæng mellem adgang til oplysninger om normtid og i hvilken grad oplysningerne indgår i vagtplanlægningen. Ligeledes er der sammenhæng mellem adgang til oplysninger om afspadsering og i hvilken grad oplysningerne indgår i vagtplanlægningen. Der kan dog ikke siges noget om retningen af denne sammenhæng, hvorfor det ikke vides om anvendelsen af oplysningerne afhænger af adgangsforholdene, eller om adgangsforholdene afhænger af anvendelsen af oplysningerne. Med andre ord vides det ikke, om oplysningerne ikke anvendes, fordi der ikke er adgang til dem, eller om der ikke er adgang til oplysningerne, fordi de ikke anvendes. Omkring halvdelen af lægerne, ca. 85 pct. af plejepersonalet og omkring 70 pct. af sekretærer og andre faggrupper anvender et vagtplansystem. Anvendelsen af vagtplansystemer suppleres dog i langt de fleste tilfælde af andre redskaber. Der er sammenhæng 6

12 mellem anvendelsen af de forskellige redskaber og den faggruppe respondenten tilhører. Dette antyder, at der mellem faggrupperne er forskel på hvilke redskaber der anvendes samt i hvilken udstrækning disse anvendes. Omkring tre ud af fire, der angiver at de anvender et vagtplansystem, svarer samtidig at de bruger Modul Tjenestetid. De tre faggrupper er omtrent lige tilfredse med de anvendte redskaber. Der kan imidlertid differentieres ud fra hvilke redskaber der anvendes. Vagtplanlæggere, der udelukkende bruger et vagtplansystem, er signifikant mere tilfredse med de anvendte redskaber end vagtplanlæggere der anvender et vagtplansystem og desuden supplerende redskaber. Antallet af ansatte der lægges vagtplan for og antallet af vagttyper vagtplanen dækker, er udtrykt med en samlet variabel for kompleksitet, og har med stor sikkerhed betydning for, om vagtplanlæggeren udelukkende anvender et vagtplansystem, eller om der også anvendes supplerende redskaber. Jo større kompleksitet, dvs. jo flere ansatte der lægges vagtplan for, og jo flere vagttyper vagtplanen dækker, des større tendens til at anvende supplerende redskaber. Derudover har det betydning om vagtplanlæggeren har deltaget i et kursus vagtplanlæggere der har det, bruger i mindre grad supplerende redskaber. Kun en beskeden del af variationen kan imidlertid forklares med de to variable, hvilket tyder på, at andre variable, ikke overraskende, også har stor betydning for om der anvendes supplerende redskaber. Medarbejderne har kun i meget få tilfælde adgang til selv at udforme deres egen ønskevagtplan. I de fleste tilfælde sker involveringen gennem mundtlige eller skriftlige henvendelser med ønsker til vagtplanlæggeren. I omkring en tredjedel af tilfældene har medarbejderne mulighed for selv at bytte indbyrdes, når vagtplanen er lagt. I de resterende to tredjedele af tilfældene sker bytning ved at medarbejderne retter henvendelse til vagtplanlæggeren. Lægers vurdering af deres kollegers indflydelse på udformningen af vagtplanen er signifikant højere end den tilsvarende vurdering blandt plejepersonalet og sekretærer/andre. Plejepersonalets vurdering af kollegernes indflydelse er ikke signifikant højere end vurderingen blandt sekretærer og andre faggrupper. 7

13 1. Baggrund og formål For at imødekomme et oplevet behov for et mere effektivt redskab til at planlægge produktion og arbejdstid i sundhedsvæsnet blev Medtime, en generisk internet- og dialogbaseret løsning til arbejdstidsplanlægning og registrering, udviklet af læge Jesper Milthers. Der er tale om et arbejdstidsplanlægnings- og simuleringsværktøj som søger at kombinere: produktionsbehov kompetencespecifik vagtplanlægning lokalplanlægningsempiri fairness i planlægningsprocessen overenskomster medarbejder input realtidsstatistik Anvendelsen af Medtime forventes at give mere medarbejderindflydelse på arbejdsplanlægningen, mere ens arbejdsbelastning og større fleksibilitet og deraf øget arbejdsgælde og nedsat stressrelateret sygefravær. Samtidig forventes anvendelsen af Medtime at reducere planlægningstiden og øge kvaliteten af de trufne beslutninger vedrørende planlægning af produktion og arbejdstid, samt at producere ledelsesinformation i hele organisationen. Medtime anvendes endnu kun af få brugere (forår 2008, 3 hospitalsafdelinger og ca. 200 brugere) Analysens formål Da Medtime er et forholdsvis nyt vagtplanlægningssystem, er der endnu ikke gennemført en systematisk evaluering af Medtimes faktiske effekt og potentiale. Projektet Evaluering af Medtimes implementering, effekt og potentiale har til formål at udføre en systematisk evaluering af Medtimes anvendelse i det danske sygehusvæsen med specifik 8

14 fokus på implementering, effekt og tilfredshed med systemet, samt mulig forbedringspotentiale Studiedesign Evalueringen af Medtimes implementering, effekter og potentiale gøres som et dybdegående casestudie, der fokuserer på hhv. nuværende brugere af Medtime og tre nye afdelingers implementering og anvendelse heraf. Derudover foretages før- og eftermåling af effekter og tilfredshed med Medtime sammenlignet med afdelingens nuværende planlægningssystem. Det vil ikke på baggrund af resultaterne være muligt at ekstrapolere effekterne ud på det danske sygehusvæsen. Der vil dog kunne foretages en analytisk generalisering, som kræver stillingstagen til i hvilket grad resultaterne pga. ligheder og forskelle mellem forskellige kontekster kan være vejledende for, hvad der er på spil i en anden situation og i andre sammenhænge. Evalueringen designes som et trefasestudie med afrapportering efter afslutningen af hver af de tre faser. Tidsplanen er vejledende. Fase 1 (December 2007 maj 2008) o Studie af generel anvendelse af tid og ressourcer på vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen (survey) Fase 2 (April 2008 september 2008) o Forventnings-, tilfredsheds- og erfaringsstudie i forhold til nuværende brugere (med nuværende brugere menes brugere, der er begyndt at anvende Medtime i 2007 eller tidligere) Fase 3 (April 2008 maj 2009) o Programteoretisk før- og efterstudie i forhold til nye brugere med fokus på implementering, effekt og tilfredshed samt forbedringspotentiale Selvom de enkelte faser og studier afrapporteres separat, hænger de tre faser uløseligt sammen, og design, dataindsamling og analyse vil gå på tværs af de tre faser og studier. Fokus i nærværende afrapportering er Fase 1, dvs. et studie af den generelle anvendelse af tid og ressourcer på vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen. 9

15 2. Metode 2.1. Spørgeskema Til at belyse den generelle anvendelse af tid og ressourcer anvendt på arbejds- og produktionsplanlægning i det danske sygehusvæsen, blev der udviklet to spørgeskemaer; et til vagtplanlæggerne (se bilag A) og et til afdelingsledelsen (se bilag B). De udviklede spørgeskemaer skulle være så generelle, at de skulle kunne besvares af alle vagtplanlæggere/afdelingsledere. Indholdet i spørgeskemaet til afdelingsledelsen vedrørte primært organisatoriske spørgsmål om afdelingens opbygning (type afsnit), antal ansatte, og afdelingens aktivitets- /nøgletal. Et spørgsmål vedrørte endvidere hvor mange vagtplanlæggere, der var på afdelingen. Indholdet i spørgeskemaet til vagtplanlæggeren vedrørte mere specifikt spørgsmål om, hvordan de lægger vagtplaner, for hvem, der lægges vagtplaner, og spørgsmål om tilfredshed med nuværende vagtplanlægningsmetode. De udsendte spørgeskemaer blev trykt i A4 format. På forsiden var Syddansk Universitets logo. Spørgeskemaerne til vagtplanlæggerne blev trykt på grønt papir, og spørgeskemaerne til afdelingslederne på blåt papir. Dette blev gjort for at gøre opmærksom på, at der var to forskellige spørgeskemaer, samt gøre det hurtigere at identificere hvem de indkomne skemaer var fra. Ved udsendelse af spørgeskemaerne blev der endvidere medsendt et følgebrev til henholdsvis vagtplanlægger (se bilag C) og afdelingslederen (bilag D), hvori det fremgik, at besvarelsen er anonym og vil blive behandlet af forskere tilknyttet Syddansk Universitet, samt at identifikationen af enkeltpersoner/afdelinger ikke vil forekomme i afrapporteringen. Spørgeskemaerne hentede inspiration fra den viden, udvikleren af Medtime besad, fra ansatte på CAST, der tidligere har arbejdet på hospitalsafdelinger, samt fra samtaler med vagtplanlæggere på forskellige afdelinger. Endvidere blev spørgeskemaet pilottestet på flere forskellige afdelingstyper/flere vagtplanlæggere, inden dette blev sendt i tryk. 10

16 2.2. Identificering af sygehuse Nedenstående indeholder en liste over alle somatiske sygehuse i Danmark pr. 12. januar 2007 (kilde: rigsrevisionen, 2007). Tabel 1 Oversigt over somatiske sygehusenheder i Danmark 1 Region Sygehusenheder Matrikler Hovedstaden 10 enheder Amager Hospital Frederiksberg Hospital Bornholms hospital Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Herlev Hospital Nordsjællands Hospital Esbønderup, Hørsholm, Hillerød, Helsingør og Frederikssund Sjælland 2 enheder Nordjylland 4 enheder Midtjylland 7 enheder Syddanmark 5 enheder Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Gentofte Hospital Sygehus Nord Sygehus Syd Aalborg Sygehus Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Århus Universitetshospital Århus Sygehus Århus Universitetshospital Skejby Sygehus Hospitalsenhed Vest Regionshospitalet Randers og Grenaa Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter Fredericia og Kolding Sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Roskilde, Køge, Holbæk, Kalundborg og Fakse. Nykøbing F., Nakskov, Næstved, Slagelse, Korsør og Ringsted. Aalborg Syd, Aalborg Nord, Dronninglund og Brovst. Hobro, Farsø og Terndrup Thisted og Nykøbing M Hjørring, Brønderslev samt Frederikshavn-Skagen 3 adresser i Århus. Desuden er Regionshospitalet Samsø en del af Århus Sygehus Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm Randers og Grenaa Horsens, Brædstrup og Odder Viborg, Kjellerup og Skive Silkeborg, Hammel og Skanderborg Sundhedscenter Fredericia og Kolding Odense og Middelfart, Svendborg, Ringe, Ærøskøbing, Faaborg og Nyborg Esbjerg, Grindsted og Brørup Sygehus Sønderjylland Tønder, Haderslev, Sønderborg og Aabenraa Vejle og Give Sygehuse Vejle og Give I alt 30 sygehusenheder Kilde: modificeret fra (rigsrevisionen, 2007). Oplysningerne kan findes på 1 Med somatiske sygehuse menes sygehuse, der beskæftiger sig med kropslige lidelser 11

17 Det blev valgt at begrænse undersøgelsen til to enheder fra hver region. Udvælgelsen af enhederne tog afsæt i et ønske om variation i størrelsen af de deltagende hospitalsenheder. Den største hospitalsenhed i hver region blev udvalgt til deltagelse og derudover valgtes desuden en mindre enhed fra hver region. Sygehusledelsen på de enkelte hospitalsenheder blev kontaktet af Centerlederen fra CAST om mulig deltagelse i undersøgelsen. Henvendelsen til Rigshospitalet resulterede i et afslag, hvorfor der i stedet blev rettet henvendelse til Hvidovre Hospital, der accepterede at medvirke i undersøgelsen. Følgende hospitaler/sygehuse blev kontaktet. Tabel 2 Oversigt over kontaktede hospitaler Status (antal afdelinger kontaktet på de Sygehus enkelte hospitalsmatrikler) Aalborg Sygehus Deltog (28) Sygehus Vendsyssel * Deltog ikke Regionshospitalet Silkeborg Deltog (6) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Deltog (21) Odense Universitetshospital Deltog (32) Vejle og Give Sygehuse Deltog (20) Sygehus Syd (Region Sjælland) (Næstved Deltog (17) og Nykøbing Falster) Sygehus Nord (Region Sjælland) (Køge og Deltog (16) Roskilde) Rigshospitalet Afslag Hvidovre Hospital ** Deltog (11) Bornholms Hospital Deltog (6) * Sygehus Vendsyssel blev fra undersøgelsens start udvalgt til deltagelse. Efterfølgende bortfaldt sygehuset, da der på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse pågik omfattende strukturelle ændringer på enheden. Der blev ikke udvalgt en erstatning, da udsendelsesproceduren på tidspunktet hvor Sygehus Vendsyssel afslog, var relativt fremskreden. ** Hvidovre hospital blev udvalgt efter afslag fra Rigshospitalet Respondentrekruttering Der findes ingen officielle registreringer af, hvem der lægger skemaer på de enkelte hospitalsafdelinger i landet, hvorfor respondentrekrutteringen måtte foretages på alternativ vis. Der blev taget kontakt til afdelingslederne på de sygehuse/hospitaler, der skulle indgå i undersøgelsen. Disse (primært afdelingssygeplejersker og afdelingslægerne) blev bedt om at identificere vagtplanlæggerne på deres afdelinger, og give dem et af de medsendte 12

18 spørgeskemaer og breve, der var tiltænkt vagtplanlæggerne. Til hver afdelingsleder blev der medsendt fem spørgeskemaer til mulige vagtplanlæggere. I følgebrevet blev der derudover gjort opmærksom på, at flere spørgeskemaer kunne rekvireres ved henvendelse til CAST, såfremt der skulle være flere vagtplanlæggere på afdelingen, end de fem, der var spørgeskemaer til. Da der ikke eksisterer en samlet optegnelse over afdelingsledere på de danske hospitaler, blev navne og adresser (afdeling/sygehus) fundet via en gennemgang af den information, der står om de enkelte hospitalsafdelinger på Ved denne tilgang vurderes det, at vi har fået kontaktet størstedelen af de afdelingsledere, der findes på de medvirkende hospitalsmatrikler Registrering og udsendelse af spørgeskemaer Der blev oprettet en liste med navne på afdelingslederne. Hver afdelingsleder blev tildelt et unikt løbenummer. Det samme løbenummer blev anvendt på spørgeskemaerne for de vagtplanlæggere, afdelingslederen havde ansvar for. Denne tilgang var ikke optimal, men da vi ikke havde nogen oversigt over vagtplanlæggerne, var dette det alternativ, vi fandt mest brugbart Rykkerbreve Rykkerbrevene blev sendt til afdelingslederen. Der blev formuleret tre forskellige breve (bilag E, F og G). Disse blev sendt mellem 2 og 4 uger efter udsendelse af det første brev Statistisk analyse Analysen af de indsamlede data er primært foretaget ved hjælp af deskriptiv statistik, i form af henholdsvis frekvensfordelinger, som beskriver, hvor mange gange et bestemt udfald forekommer, og krydstabeller, hvor resultatet fra to variable holdes op mod hinanden. I forbindelse med gennemsnitsbetragtninger er standardafvigelsen angivet. Denne er et udtryk for hvorledes svarene fordeler sig omkring gennemsnittet. Jo højere en standardafvigelse, des større udsving er der mellem respondenternes besvarelser. Visse steder angives konfidensintervaller i stedet for standardafvigelser. Disse er angivet på et 13

19 95 pct. signifikansniveau. Signifikansniveauet for de anvendte statistiske tests (parametriske og ikke-parametriske) er, hvis ikke andet angivet, på 5 pct. Der anvendes forskellige statistiske tests i rapporten. De mest anvendte beskrives kort nedenfor i informationsboksen. Informationsboks 1 Anvendte statistiske tests Chi 2 testen: Benyttes når der undersøges for sammenhæng mellem to nominalskalerede variable. Testen undersøger sandsynligheden for, at den fordeling der ses i en krydstabel er fremkommet som et resultat af tilfældigheder. Hvis der er relativt mange observationer i nogle af cellerne kan det intuitivt siges, at det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem de to variable, der er blevet krydset. Kruskal-Wallis H test: Anvendes til at afgøre, om der overordnet set er signifikant forskel mellem scorene i tre (eller flere) grupper. Hvis der testes for om der er forskel mellem to grupper, er der 5 pct. risiko for at der laves en fejlkonklusion. Hvis der testes mellem tre grupper, og det gøres enkeltvist, laves tre test, hvilket betyder at der er 15 pct. risiko for at lave fejlkonklusion. Derfor er det nødvendigt først at lave en test, der overordnet undersøger om der er signifikant forskel mellem scorerne i de tre grupper. Hvis det konkluderes at der er forskel mellem grupperne, laves efter-tests for at forklare hvori forskellen består. Det testes således for om det er gruppe 1 og 2, der er forskellige, om det er 1 og 3, der er forskellige, eller om det er 2 og 3, der er forskellige. Mann Whitneys U: Er en ikke parametrisk test, hvilket betyder at den ikke bygger på gennemsnit og standardafvigelser. Testen bruges bland andet som efter-test for Krustal-Wallis H testen. Hvis der overordnet er forskel mellem grupperne med Krustal-Wallis, testes via Mann-Whitney parvis på tværs af alle grupperne, for at kunne fortolke de forskelle Kruskal-Wallis testen fandt. Korrelationsanalyse Anvendes til at teste for lineær sammenhæng mellem to variable. I det følgende anvendes Spearman s Rho, der anvendes når variablene enten ikke er intervalskalerede eller hvis de ikke er normalfordelte. Korrelationskoefficienten angiver hvor stærk sammenhængen mellem variablene er, samt i hvilken retning den går. En positiv korrelationskoefficient indikerer således, at en stigning i den ene variabel, fører til en stigning i den anden variabel. 14

20 3. Datamateriale 3.1. Indkomne besvarelser og frafald Der blev i alt udsendt 353 spørgeskemaer med følgeskrivelse og frankeret svarkuvert til afdelingsledelsespersonel på 157 forskellige afdelinger. Vi modtog 103 besvarede spørgeskemaer fra 82 forskellige afdelinger. På afdelingslederniveau modtog vi dermed besvarelser fra 29 pct. af de personer vi rettede henvendelse til, mens vi modtog besvarelser fra 52 pct. af de afdelinger vi rettede henvendelse til. Da vi ikke havde viden om hvor mange vagtplanlæggere de enkelte afdelingsledere havde ansvaret for, medsendte vi 5 vagtplanlæggerspørgeskemaer (bilag A) til hver afdelingsleder, som vi bad dem om at udlevere. Hvis de havde ansvar for flere end 5 vagt- /skemalæggere oplyste vi at de kunne rekvirere flere spørgeskemaer fra CAST. Vagtplanlæggerne fordeler sig altså på de adspurgte 157 forskellige afdelinger og fra disse modtog vi besvarede spørgeskemaer fra 117 forskellige afdelinger. Der indkom spørgeskemaer fra i alt 390 vagtplanlæggere. Da vi ikke kender det samlede antal vagtplanlæggere er det ikke muligt at beregne en eksakt svarprocent. Ud fra afdelingsledelserne besvarelser kan der imidlertid gives et kvalificeret bud. Afdelingsledelserne har således angivet, hvor mange spørgeskemaer de har udleveret til vagtplanlæggere. I gennemsnit har et medlem af en afdelingsledelse udleveret spørgeskemaer til 3,21 vagtplanlæggere. Dette tal kan anvendes til at estimere, hvor mange vagtplanlæggere der samlet indgår i undersøgelsen. Da der er udsendt spørgeskemaer til 353 personer i afdelingsledelserne er et bud på det samlede antal vagtplanlæggere i undersøgelsen 3,21*353= Svarprocenten kan dernæst estimeres til (390*100)/1.133 hvilket giver en estimeret svarprocent på 34 pct. Det skal understreges, at ovenstående svarprocent på 34 pct. er et udtryk for et estimat, der er forbundet med betydelig usikkerhed. Da der ikke eksisterer en opgørelse over det samlede antal vagtplanlæggere, repræsenterer dette imidlertid det i situationen bedste bud på en svarprocent. 15

Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen

Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 65 50 10 00 Fax: 65 50 38 80 Vagtplanlægning i det danske sygehusvæsen August

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Udviklingen i. Anmeldelser, afgørelser og erstatninger

Udviklingen i. Anmeldelser, afgørelser og erstatninger Udviklingen i Anmeldelser, afgørelser og erstatninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på skadevoldertype; hele landet...3 Anmeldelser fordelt på skadevoldertype...3

Læs mere

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region. Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader 2007-2009 1 Indholdsfortegnelse Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på dækningsområder (hele landet)...3 Anmeldelser fordelt

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse

Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse A NALYSE Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse - Før og efter implementering af den nye sygehusstruktur Af Bodil Helbech Hansen og Lasse Vej Toft Formålet med denne kortlægning

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Formål med initiativet National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering var ét ud af fem initiativer i den nationale handleplan for udbredelse af telemedicin

Læs mere

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1386 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Tabel 1: Fortsættes:

Tabel 1: Fortsættes: Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2016 1 Sygefravær i regionerne 2011 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2016. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes sygefravær

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 337 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen finn.s@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011 2017 1 Sygefravær i regionerne 2011 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2017. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes sygefravær

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2018

Anvisninger i den almene boligsektor i 2018 TEMASTATISTIK 2019:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2018 Der er anvist 81.711 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2018. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december

Læs mere