Sølvmåger i Aarhus 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sølvmåger i Aarhus 2012"

Transkript

1 Sølvmåger i Aarhus 2012 Udarbejdet for Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst og fotos: Sussie Pagh, FO-Aarhus Side 1 af 14

2 I: Resumé II: Indledning III: Formål IV: Kortlægning af ynglende måger på hustagene i byen 4.1 Kortlægningsmetode 4.2 Resultater Vurdering af bestanden og kortlægningsmetoden i 2012 V: Regulering af måger VI: Konklusion og anbefalinger VII: Tak VIII: Litteratur Side 2 af 14

3 I: Resumé Fortsatte klager over larmende måger i dagspressen og til kommunen har skabt politisk bevågenhed omkring mågerne i byen, og et behov for at vurdere om bestanden af måger i Aarhus, specielt i midtbyen er stabil eller stigende. Formålet med bestandsopgørelsen i 2012 er at vurdere, om der har været en stigning i bestanden af ynglende måger i Aarhus, specielt i den indre by, siden sidste kortlægning af mågebestanden i 1999 og Lang størsteparten (mere end 90 %) af de ynglende måger i Aarhus er sølvmåger Larus argentatus. Sammenlignes resultaterne fra 2012 med undersøgelsen i 1999 (Lilleør 2000) og 2007 (Pagh & Ettrup 2007), ser det ikke ud til, at der har været en stigning i den samlede bestand af ynglende måger i Aarhus over de seneste 13 år. Det vurderes, at der er en ynglebestand på ca. 200 mågepar i Aarhus. Den største bestandsstigning er sket i perioden Der er imidlertid en signifikant stigning af ynglende måger i den indre by (Tabel 1). Her er antallet af ynglende måger steget omkring 50 % over de seneste 13 år, svarende til en stigning på 4 % om året. Denne stigning kan skyldtes en omrokering af ynglefuglene, som en følge af at flere større kolonier på havnen og i det sydlige Aarhus er forsvundet. Det vurderes at en bortregulering af problematiske ynglende måger blot vil flytte eller sprede problemet til andre lokaliteter i byen. Der er en stor bestand af ikke ynglende fugle i byen, som kan erstatte de bortregulerede fugle. Det anbefales at kortlægge mågernes fødesøgning, for på denne måde at få redskaber til at begrænse mågebestanden. Man kunne også overveje i forbindelse med havneudvidelsen, at erstatte nogle af de ynglesteder, som mågerne tidligere har haft på pakhuse på havnen, med fx kunstige klipper på havneområdet. Sådanne steder ville kunne vælges så mågerne er til mindre gene for befolkningen og en seværdighed for fugleinteresserede. II: Indledning De første registrerede tilfælde af ynglende måger på tagene i Aarhus var i 1982, hvor et enkelt par sølvmåger Larus argentatus ynglede på Magasin. I 1985 var der seks par ynglende sølvmåger på tagene i Aarhus centrum (Hansen 1985). Side 3 af 14

4 I 1999 foretog Ole Lilleør (1999, 2000) en kortlægning af mågerne i Aarhus. Kortlægningen foregik i mågernes ynglesæson (i perioden 19. maj til 2. juli). Ynglende måger blev lokaliseret fra høje udkigsposter rundt om i byen, hvorfra tagene blev scannet for mågereder og mågeunger. I bydele som var vanskelige at overskue fra højderne, blev optællinger foretaget fra cykel eller til fods. Resultatet af undersøgelsen viste, at der var 150 sikre ynglende sølvmåger, 12 par sildemåger Larus fuscus og et par stormmåger Larus canus. Hovedparten af mågerne ynglede i kolonier i industri- og havneområder. I den indre by blev der fundet 38 ynglepar i I 2007 foretog Pagh og Ettrup (2007) en bestandsoptælling efter samme metode som Lilleør (2000). Desuden blev der foretaget holdningsundersøgelse i forhold til mågernes tilstedeværelse i byen. Sammenlignes resultaterne i 2007 med undersøgelsen i 1999 (Lilleør 2000), så det ikke ud til, at der havde været en stigning i den samlede bestand af ynglende måger fra 1999 til I 2007 blev der fundet 146 sikre ynglepar. Det kunne imidlertid ikke udelukkes, at der i perioden var sket en koncentration af ynglende måger i den indre by, hvor der i 2007 blev fundet 45 ynglepar indenfor Allé-gaderne og området omkring banegården. Konklusionen på holdningsundersøgelsen i 2007 var, at mange borgere og beboere i Aarhus betragter mågerne som en naturoplevelse, og har stor glæde af at følge fuglene på tagene. Mange føler sig imidlertid generet af støj og svineri fra ekskrementer, især fra områder med tætte koncentrationer af måger. Et andet problem kan være aggressive måger, som vil beskytte sine unger. Fortsatte klager over larmende måger i dagspressen og til kommunen har skabt politisk bevågenhed omkring mågerne i byen, og et behov for at vurdere om bestanden af måger i Aarhus, specielt i midtbyen er stabil eller stigende. III: Formål Formålet med bestandsopgørelsen i 2012 er at vurdere, om der har været en stigning i bestanden af ynglende måger i Aarhus, specielt i den indre by siden sidste kortlægning af mågebestanden i 1999 og Side 4 af 14

5 IV: Kortlægning af ynglende måger på hustagene i byen 4.1 Kortlægningsmetode Kortlægning af ynglende måger i Aarhus 2012, blev foretaget efter samme metode som Lilleør (2000) og Pagh og Ettrup (2007). Ynglende måger blev spottet fra høje udkigsposter rundt om i byen, hvor de voksne måger ses tydeligt på de mørke eller røde tage på mindst 1 km afstand. Fra udsigtsposterne blev tagene afsøgt med kikkert Kite Ibis 10x50 og teleskop Velborn x zoom. Kun sikre ynglefund blev talt, dvs. måger som enten lå på rede med synligt redemateriale eller som havde dununger. Fra udkigsposterne blev antallet af måger på rede eller med dununger noteret og ynglelokaliteten fotograferet med kamera Olympus E mm. Udkigsposterne blev i 2012 valgt, så de dækkede midtbyen, og således at så mange som muligt af Lilleørs udkigsposter (13 poster) og udkigsposterne fra 2007 (23 poster) blev besøgt igen. Kortlægningen i 2012 blev foretaget fra 22 udkigsposter i perioden 13. juni til 16. juli. I denne periode, er der størst sandsynlighed for at se dununger. I 2012 blev, udover registrering af ynglende måger, også antallet af voksne måger, som kunne ses fra udsigtsposten, talt. Kortlægningen blev koncentreret om midtbyen, hvorfor ikke alle bydele er blevet afsøgt systematisk. Dog blev områderne: Hasle, Risskov, Lystrup, Åby, Viby og Højbjerg afsøgt med kikkert fra gadeplan. Adresserne på ynglelokaliteterne blev efterfølgende fundet via google map og google earth. Adresserne blev indtastet i og afsat på et kort via GIS (Geografisk Informations System). Der blev ikke gjort noget forsøg på at registrere ynglesucces. I undersøgelsen af Lilleøer (2000) og Pagh og Ettrup (2007), blev offentligheden via medierne inddraget i registreringen af ynglende måger. I 2007 svarede borgerregistrering af måger til 15 % af den samlede registrering, hvoraf halvdelen (7,5 %), blev overset med udkigspostmetoden. For at kunne sammenligne med mågeregistreringen i 2007 (Pagh & Ettrup 2007), blev tallene fra 2012 korrigeret ved at addere 7,5 %. Skov- og Naturstyrelsen (Søhøjlandet), som giver dispensation til regulering af måger i Aarhus, blev kontaktet for at få oplysninger om antal dispensationer som er givet indenfor de senere år. Side 5 af 14

6 4.2 Resultater 2012 I alt blev der registreret 147 sikre ynglende måger i Aarhus fordelt på 81 lokaliteter (Fig. 1). Korrigeres for manglende borgerindberetninger (se metodebeskrivelse), svarer det til ca. 158 ynglende måger i Aarhus i Fordelingen af ynglende måger i Aarhus fremgår af tabel 1. Der er kun registreret ynglende sølvmåger og sildemåger. Langt de fleste ynglende måger var sølvmåger (mere end 90 %). Kun 10 sikre ynglende sildemåger blev registreret. Stormmåger blev set på havnen, og to blev set hvilende stormmåger på en tagterrasse ved Sallings parkeringshus. Hættemåger Chroicocephalus ridibundus blev set omkring Viby Torv. Stormåger og hættemåger blev ikke set ynglende. Der blev fundet tre større kolonier med over 10 ynglende par måger. Disse blev fundet på bygninger med flade tage. To kolonier blev fundet på bygninger på havnen og en i det vestlige Aarhus (Fig. 1). De fleste måger yngler solitært, dvs. et par på hver adresse adresser. Dog ser der ud til at være en klumpet fordeling af mågerne i visse kvarterer, som dermed kommer til at udgøre en form for kolonidannelse. Undersøgelser viser at sølvmågerne kan have større ynglesucces i mindre kolonier end større kolonier, formentlig på grund af mindre kannibalisme (Monaghan 1979). Fig. 2. Fordeling af ynglende måger på adresser. Side 6 af 14

7 4.3 Vurdering af bestanden og kortlægningsmetoden i 2012 I 1999 fandt Lilleøer (2000) 150 sikre ynglepar, i 2007 fandt Pagh og Ettrup 143 ynglepar, og i 2012 blev der fundet 147 sikre ynglepar, svarende til 158 par, når der korrigeres for manglende borgerinddragelse**. Umiddelbart ser det derfor ikke ud til, at der har været en stigning, som ikke kan tilskrives en årlig variation i en ynglebestand. Der blev heller ikke fundet nogen signifikant forskel i antal ynglende måger set fra de forskellige udkigsposter i 2007 og Korrigeres for oversete reder (efter metode beskrevet i Pagh og Ettrup (2007)) vurderes ynglebestanden af måger i Aarhus stadig at være på omkring 200 par, eller det samme som Lilleøer (2000) vurderede bestanden til i Ser man udelukkende på den indre by (se Tabel 1), er der imidlertid en reel stigning i bestanden fra 1999 til 2012 (p 0,04 Chi-2). I 1999 fandt Lilleøer 38 ynglepar, i 2007 blev der talt 45 par og par. Dvs. en stigning på ca. 50% over de seneste 13 år. Koncentrationen af bestanden i den indre by, kan skyldes at flere af de pakhuse, der rummede mågekolonier i 1999 og i 2007, er revet ned i forbindelse med havnefornyelsen, hvorved flere kolonier er fjernet. Desuden er en større koloni i det sydlige Aarhus forsvundet. Kolonien på 22 ynglende sølvmåger fundet i 1999 på Michael Drewsens Vej i det sydlige Aarhus er tilsyneladende flyttet, formentlig pga. tagrenovering og efterfølgende bekæmpelse af måger (Lilleør, personlig meddelelse). I det vestlige Aarhus har bestanden også været stigende siden I 2007 blev der fundet to kolonier på Edwin Rahrs Vej, som ikke blev registreret i Tabel 1. Fordeling af ynglende måger i forskellige områder af Aarhus. Område Talte ynglepar 2012 Antal adresser med ynglende måger 2012 Antal ynglepar 2012 ** Indre By* Havneområdet Mellem Ringgader og Indre By* Udenfor Ringgader Sum Antal ynglepar 2007*** *Dvs. byen indenfor Nørre Allé, Vester Allé, Rådhuspladsen, Park Allé Banegårdsgade og Ny Banegårdsgade, Sønder Alle, Dynkarken, Europaplads, Havnegade, Skolebakken, Kystvejen, Nørreport, Nørregade. ** For at kunne sammenligne med mågeregistreringen i 2007 (Pagh & Ettrup 2007), blev tallene fra 2012 korrigeret ved at addere 7,5 %. *** Pagh & Ettrup (2007) Side 7 af 14

8 Fig. 1. Kort over ynglende måger i Aarhus i Bemærk kolonien på 27 ynglepar består af en koloni på 26 og et enkelt ynglepar, på to bygninger på samme adresse. Side 8 af 14

9 Tabel 2. Oversigt over besøgte udkigsposter i 1999, 2007 og Antal ynglende mågepar set fra de forskellige poster i 2007 og 2012 antal ynglepar samt antal voksne måger set omkring posten. Andelen af sildemåger er angivet i parentes. Udkigsposter Udkigspost benyttet af Lilleøer1999 Dato Antal ynglepar 2007 Antal Dato Måger 2012 Antal ynglepar Antal voksne Shippinghuset (4) 83(12) Bruuns Galleri KPMG (?) 142(12) Domkirken Ja (0) 30(0) Salling (1) 42(2) Grimhøj +Sintrupvej Ja (5) Hotel Atlantic Ja (0) 64(0) Europahuset (0) 100(1) Brandstationen Ny Munkegade (0) 5 Langenæsallé AAB (?) 38(3) Storcenter Nord (0) 6(0) Rådhustårnet Ja (0) 28(0) Statsbiblioteket Ja (0) 17(0) Langelandsgade AAB Ja (?) 25(0) Lukas kirken (?) 15(2) Prismet (0) 18(0) Ringgadebroen (0) Aros (0) 30(0) FO Guldsmedgade Hotel Mercur Ja (0) Tjelevej AAB Ja Vandtårnet Randersvej Ja Fysisk Kantine Ja Jelshøj Ja Fuglesangsallé Ja (2) Vor Frue Kirke Ja 0 OBS: Summen af antal ynglende måge fra udkigsposterne svarer ikke til det samlede antal ynglende måger i Aarhus, da en del reder/kuld kunne ses fra flere udkigsposter. Side 9 af 14

10 I 2012 blev antallet af voksne måger talt fra de forskellige udkigsposter. Sammenlignes antallet af ynglepar med antallet af voksne måger i området, er der gennemsnitlig 5,95(±3,8STDAFV) voksne måger pr. ynglefund. Flest voksne måger pr. ynglepar blev set i havneområdet. Et forsigtigt gæt vil være at bestanden af voksne måger i Aarhus er på ca individer (158 ynglepar x 5.95=940 og 200 ynglepar x 5.95=1190), hertil kommer den del af mågerne, som enten er på havet eller andre steder udenfor byen for at søge føde. V: Regulering af mågerne i Aarhus Det er ikke tilladt at regulere måger eller fjerne reder uden dispensation fra Naturstyrelsen. Kommuner kan søge om en generel tilladelse til at fjerne reder fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen, Søhøjlandet har i 2011 givet tilladelser til bortregulering af 4 solitært rugende måger i Aarhus C. I 2012 er der i et tilfælde givet afslag på en ansøgning om regulering af måger og 4 tilladelser til regulering af solitært rugende måger i Aarhus C, (personlig medd. Lars Bruun Hansen. Ifølge Lars Bruun Hansen er der mange henvendelser om at få lov at bortregulere måger, men tilladelser kan kun gives til ejere af bygninger og ikke til lejere. Det kan ikke udelukkes, at der foregår bekæmpelse uden myndighedernes tilladelse. I 2012 er der kendskab til mindst et tilfælde, hvor der ikke er søgt om tilladelse fra Naturstyrelsen, hvor reder blev fjernet i det tidlige forår. I dette tilfælde blev mågereder fjernet fra en afvandingskanal på et fladt tag. Reder som ikke lå i afvandingskanalen fik lov at blive liggende. VI: Anbefalinger Det anbefales at bestanden af måger i Aarhus overvåges og holdes på status quo. Dette bør af flere årsager gøres ved regulering af fødetilgang. Undersøgelsen af ynglebestanden af måger i Aarhus tyder på, at der forekommer en omrokering af ynglebestanden, når bygninger med kolonier rives ned. Også udenlandske undersøgelser påpeger denne effekt, og at nedrivning af reder blot flytter problemet til et nyt sted (Belant 1997). Udenlandske undersøgelser tyder desuden på at mågebestandes ynglesucces kan være tæthedsafhængig (Coulson et al. 1982). Dvs. fjernes ynglefugle fra bestanden ved regulering, vil dette blot rekruttere nye ynglepar, fra den ikke ynglende del af bestanden (Coulson et al. 1982). Med en bestand på voksne måger er den potentielle ynglebestand ca. 3 gange så stor som den nuværende ynglebestand på 400 individer. Side 10 af 14

11 En massiv og direkte regulering ved at rydde reder om foråret vil være kontroversielt. Mange borgere føler sig generet af mågerne, men det bør her påpeges, at der også er mange beboere i Aarhus, der betragter mågerne som en del af byens maritime miljø og som nyder at følge mågernes liv på tagene. Det bør klarlægges, hvor mågerne henter hovedparten af deres føde. I den indre by og omkring strøgområdet, hvor der ser ud til at være en koncentration af måger, er der formentlig let tilgængeligt føde i form af madaffald, men undersøgelser viser at sølvmågers optimale afstand til fødestedet er indenfor 40 km (Ewins et al. 1994). Åbne affaldssteder og andre fødekilder langt udenfor byen kan således også være vigtige fødekilder for mågerne i Aarhus by. I en skotsk undersøgelse (Calladine et al. 2006) angav man følgende mulige årsager til en stigning i antallet af måger i byer: 1) En reduktion i mængden fødekilder ved mågernes oprindelige levesteder og ynglepladser 2) Folks fodring af måger i byområder 3) Tilgængeligt affald ved dårligt beskyttede affaldsspande En del af forklaringen på mågernes succes med at yngle på tagene i Aarhus, kan være affald i byens gader og fodring af mågerne, selvom skaller af muslinger på tage og i tagrender vidner om, at mågerne også henter føde på havet og formentlig også i søer og på marker i og omkring byen. Det anbefales at bymågernes fødegrundlag kortlægges. Dette kan gøres ved at kombinere ringmærkning, radiomærkning og fødeundersøgelse. Fødeundersøgelser foretages enten via maveundersøgelser eller undersøgelse af gylp. Desuden kan isotopanalyse af æg fortælle, om mågernes føde stammer fra havet eller fra landjorden (Herbert 1999). Da der bortreguleres meget få måger årligt, vil det tage lang tid at samle materiale til en fødeundersøgelse af måger i Aarhus by baseret på maveanalyser. En undersøgelse af mågernes gylp kan give et mere detaljeret billede af fødeemnerne. En undersøgelse af føden hos en stærkt stigende bestand af middelhavssølvmåger baseret på undersøgelser af gylp viste, at mågerne hentede hovedparten Side 11 af 14

12 af føden ved affaldsdepoter. Resultaterne af denne undersøgelse tydede på, at der ville ske en kollaps af mågebestanden, som følge af en lavere reproduktionssucces (Duhem 2010), hvis hovedfødekilden, affald, blev fjernet. Med ring- og radiomærkningen kan man følge måger fra byen til lokaliteter i og udenfor byen, så hovedfødekilden kan kortlægges. Med kendskab til hvor mågerne henter deres føde, vil man evt. kunne regulere bestanden ved at afskære dem fra fx vigtige fødekilder. Det anbefales desuden, at mågernes spredning undersøges, bl.a. bør det undersøges, hvorfra ynglende måger rekrutteres til nye ynglelokaliteter, om de gamle måger er stationære, og om de unge måger fortrinsvis yngler i nærheden af det sted, hvor de selv er udrugede/opfostrede. Desuden bør det undersøges, hvad der sker, når reder fjernes. Hvor sent skal reden fx fjernes, for at mågerne opgiver et nyt yngleforsøg, eller flytter til et nyt sted. Årsagen til mågernes indtog i byerne kendes ikke, men ynglende måger på tagene er kendt fra andre europæiske lande som fx britiske kystbyer, i Frankrig og i Holland. I Danmark forekommer mågerne også i andre byer fx Aalborg, Thyborøn, København, Holbæk, Albertslund, Køge, Struer og Odense. Britiske ornitologer regner bl.a. med, at mågerne flytter til byen pga. manglende redepladser på sædvanlige ynglepladser (Calladine et.al. 2006). Man kunne overveje nytænkning i forhold til at give bymågerne plads på steder, hvor de er til mindre gene for borgerne. Det kunne fx ske i form af kunstige klipper på havnen i forbindelse med den nye havneudvidelse. VII: Tak til Niels Jørn Dalum Nielsen, Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, for at fremstille GIS kort over ynglelokaliteter. Til Henning Ettrup for tællinger ved Grimhøj og områderne omkring byen og for gennemlæsning og nyttige kommentarer til manuskript. Tak også til Lars Stenvang Hansen, Aarhus Kommune for nyttige kommentarer til manuskriptet. Side 12 af 14

13 VIII: Litteratur Belant, J.L Gulls in urban environments: landscape-level management to reduce conflict. Landscape and Urban Planning 38(3 4): Calladine, J. R., Park, K. J., Thompson, K. and Wernam, C.V Review of Urban Gulls and their Management in Scotland. Produced for the Scottish Executive by Astron B /06, Edinburgh. Coulson, J., Duncan, N and Thomas, C Changes in the Breeding Biology of the Herring Gull (Larus argentatus) Induced by Reduction in the Size and Density of the Colony.Journal of Animal Ecology. 51(3): Ewins, P.J., Weseloh, D.V., Groom, J.H., Dobos, R.Z. & Mineau, P The diet of Herring Gulls (Larus argentatus) during winter and early spring on the lower Great Lakes. Hydrobiologia 279/280: Hansen, K Sølvmåger. Søravnen 13(3): 8-9. Herbert, C. E., Shutt, J.L., Hobson, K.A., Weseloh, D.V.C Spatial and temporal differences in the diet of Great Lakes herring gulls (Larus argentatus): evidence from stable isotope analysis Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 56 (2), Lilleør, O Mågekolonierne i højderne. Søravnen 3/99: Lilleør, O Ynglende måger på hustage i Aarhus og det øvrige Danmark. DOFT 94: Monaghan, P Aspects of the breeding biology of herring gulls Larus argentatus in urban colonies. Ibis 121(4): Side 13 af 14

14 Side 14 af 14

Sølvmåger i Århus 2007

Sølvmåger i Århus 2007 Sølvmåger i Århus 2007 Foto: Tom Lund Udarbejdet af Sussie Pagh, Grøn Guide for Århus Midtby Henning Ettrup, AffaldVarme Århus Side 1 af 22 I: Baggrund for undersøgelsen II: Formål III: Holdninger til

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Bekæmpelse af måger i Holbæk by

Bekæmpelse af måger i Holbæk by Bekæmpelse af måger i Holbæk by 24-11-15 KMU beslutter at Administrationen fortsætter med at bekæmpe måger på kommunens egne bygninger i Holbæk by ved fjernelse af reder og æg samt ved oliering af æg og

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28

Læs mere

De store måger: Bestandenes udvikling og mulige værktøjer til håndtering af konflikter

De store måger: Bestandenes udvikling og mulige værktøjer til håndtering af konflikter De store måger: Bestandenes udvikling og mulige værktøjer til håndtering af konflikter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2016 Ole Roland Therkildsen & Thomas Bregnballe

Læs mere

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering

Duer og måger i Aalborg Kommune. Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Duer og måger i Aalborg Kommune Få større indsigt i fuglenes levevis og hjælp til regulering Indledning En række dyr og fugle er efterhånden flyttet ind i vore byer på godt og ondt. Godt - fordi det at

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

af Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

af Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Ynglefugle i Vadehavet 2005 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande,

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg

Notat. Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14. august 2013. Teknisk Udvalg Notat Til: Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 2. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. august 2013 Kvoteplan for 2013 til 2016, sag nr. 7 på byrådets møde den 14.

Læs mere

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011.

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

455m 2 kontorlokaler Udlejes sommer 2016

455m 2 kontorlokaler Udlejes sommer 2016 Sag 55.100 Bygning E, Niveau 2 Dalgas Avenue 2E, 8000 Århus C 455m 2 kontorlokaler Udlejes sommer 2016 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

934m 2 Udlejes fra marts 2016

934m 2 Udlejes fra marts 2016 Sag 39.102 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2E, 8000 Århus C 934m 2 Udlejes fra marts 2016 Byggeselskab Mogens de Linde A/S Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Titel: Overvågning af kystnære ternearter

Titel: Overvågning af kystnære ternearter Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005

STATUS PÅ OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGER OG GENNEMFØRTE PROJEKTER FRA TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY FRA 2005 Vestre Ringgade Botanisk Have Den Gamle By Rådhuset Kunstmuseum Musikhuset Scandinavian Congress Center Universitetet Ny Munkegade Domkirken Randersvej Banegården Kommunehospitalet Hovedbiblioteket Nordre

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune f Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 3 Uge 48-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6

Læs mere

Hasles grønne identitet

Hasles grønne identitet Hasles grønne identitet Hasle ligger meget højt i forhold til resten af byen. Såvel i det fri som fra mange boliger er der en rigtig flot udsigt ned over byen, ud over vandet til Mols og Samsø. Vi ser

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Marselisborg Allé 24, 8000 Aarhus

Marselisborg Allé 24, 8000 Aarhus Marselisborg Allé 24, 8000 Aarhus Klassisk Frederiksbjergejendom på hjørnet af Marselisborg Allé og Skt. Pauls Gade Hermed et nyt ejendomsprojekt med en meget flot beboelsesejendom. Ejendommen er beliggende

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder

Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Sag 39.100 Ingeniør Højskolen Bygning E Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Domicil udlejes fra 2015 1862m 2 + 523m² kælder Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Revideret indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.BC.15.12.01 for et område ved Margrethevej i Frederikshavn

Revideret indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.BC.15.12.01 for et område ved Margrethevej i Frederikshavn Revideret indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.BC.15.12.01 for et område ved Margrethevej i Frederikshavn Center for Teknik og Miljø Februar 2014 SUOS Indkomne bemærkninger CTMs bemærkninger 1. Vejdirektoratet

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Kontorlokaler udlejes 823m²

Kontorlokaler udlejes 823m² Sag 12.009 Huset Campen Viborgvej 161A, 8210 Aarhus V Kontorlokaler udlejes 823m² Byggeselskab Mogens de Linde Jens Baggesens Vej 88F, 2 8200 Århus N Tlf. 86 16 57 00 info@delinde.dk www.delinde.dk Oversigt

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Opfølgning på studietur

Opfølgning på studietur Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2015 Opfølgning på studietur Opfølgning på studietur for Teknik & Byggeudvalget, 4-5. juni 2015 Torsdag den 4. juni 8.00 Afgang fra Esbjerg med De Blå Busser,

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen, Michael Thelander og Jan Blichert- Hansen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Stor Skallesluger

Læs mere