VINDMØLLER VED TUREBYLILLE

Transkript

1 VINDMØLLER VED TUREBYLILLE VVM OG MILJØVURDERING AF PLANFORSLAG Terslev Vindmøller ved Turebylille Haslev Dalby Karise Rønnede Faxe Faxe Ladeplads

2 Udarbejdet for: Faxe Kommune Frederiksgade Haslev Kommunen@faxekommune.dk Udarbejdet af: Rambøll DK Prinsensgade Aalborg Bidrag fra: EMD International A/S Niels Jernes Vej Aalborg Ø Bygherre: CMB III ApS Koldinghus Allé Haslev 2

3 INDHOLD FORORD 4 IKKE-TEKNISK RESUME 5 1 INDLEDNING HOVEDFORSLAG OG ALTERNATIVER REDEGØRELSENS HOVEDTEMAER REDEGØRELSENS OPBYGNING PLANLÆGNING OG LOVGIVNING DEN VIDERE PROCES 15 2 PROJEKTBESKRIVELSE VINDRESSOURCER ANLÆGGET AKTIVITETER I ANLÆGSFASEN AKTIVITETER I DRIFTSFASEN SIKKERHEDSFORHOLD DEMONTERING AF VINDMØLLER OG RETABLERING AF AREAL 21 3 PÅVIRKNING AF LANDSKABET LANDSKABET KULTURVÆRDIER I LANDSKABET VISUEL PÅVIRKNING VISUALISERINGER SAMLET VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD 87 4 FORHOLD TIL NABOER AFSTAND TIL NABOER STØJ SKYGGEKAST REFLEKSER SAMLET VURDERING AF NABOFORHOLD 96 5 PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT LUFTFORURENING OG KLIMA RESSOURCER OG AFFALD GEOLOGI OG JORDBUND NATURBESKYTTELSE REKREATIVE FORHOLD ANDRE FORHOLD AREALANVENDELSE LUFTTRAFIK RADIOKÆDE LEDNINGSANLÆG MILITÆRE ANLÆG SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNINGENS SUNDHED ALTERNATIV PROJEKT PÅVIRKNING AF LANDSKABET FORHOLD TIL NABOER PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT ANDRE FORHOLD SAMLET VURDERING AF 0-ALTERNATIVET MANGLENDE VIDEN FLAGERMUS AFFALD SKROTNING AF VINDMØLLERNE OVERVÅGNING REFERENCER BILAG 117 BILAG 1: STØJBEREGNINGER 117 BILAG 2: SKYGGEBEREGNINGER 117 BILAG 3: KORTBILAG 117 3

4 FORORD På baggrund af et konkret indkommet projektforslag besluttede Faxe Kommune i 2010 at igangsætte planlægningsprocessen for et vindmølleprojekt sydøst for Tureby. I forår/sommer 2011 blev der gennemført en debatfase, og resultatet heraf ligger til grund for denne VVM-redegørelsen. Faxe Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse for vindmølleprojektet samt et forslag til lokalplan. Denne redegørelse indeholder en beskrivelse og vurdering af projektet og mulige alternativer, herunder et 0-alternativ dvs. den situation hvor projektet ikke gennemføres. VVM-redegørelsen er udformet så den ligeledes opfylder kravene til miljøvurdering (MV) af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr

5 IKKE-TEKNISK RESUME Dette afsnit er et resume af den samlede miljørapport. Det vil sige et resume af VVMredegørelsen for et vindmølleprojekt ved Turebylille i Faxe Kommune og miljøvurdering af de udarbejdede planforslag. Projektbeskrivelse Der er undersøgt et projektforslag med 5 vindmøller med en navhøjde på 94 m og en rotordiameter på 112 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 150 m. Herudover redegøres for et alternativ med 6 vindmøller med en navhøjde på 80 m og en rotordiameter på 45 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 125 m samt et såkaldt 0- alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Vindmøllerne opstilles på en række, der er orienteret i nord-sydlig retning. Der anlægges en ca. 6 meter bred vej til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca m 2. Påvirkning af landskabet Placering af vindmøller i det åbne land medfører visuelle påvirkninger inden for et større influensområde. De landskabelige påvirkninger er vurderet inden for en nærzone på op til 4 km, mellemzone på 4-8 km og en fjernzone på 8-16 km. Inden for disse zoner er påvirkningen illustreret ved udvalgte fotostandpunkter hvorfra, der er produceret visualiseringer. Den landskabelige påvirkning afhænger af en række faktorer, men generelt vil påvirkningen være størst i nærzonen og derefter aftage i takt med at afstanden til møllerne øges. Derudover er karakteren af de berørte landskaber bestemmende for graden af påvirkning. Generelt vurderes der i landskaber med en stor skala bedre at kunne indpasse store tekniske anlæg, som fx vindmøller af denne dimension. Derimod vurderes landskaber i mindre skala generelt at være mere sårbare over for placering af store elementer. Den visuelle påvirkning vil, oplevet fra nærzonen, generelt være markant, idet vindmøllerne er dominerende tekniske elementer, der skalamæssigt adskiller sig fra både bevoksninger og bebyggelse i det åbne land. Opstillingsmønstret er enkelt, hvilket er medvirkende til at skabe et roligt billede, men inden for nærzonen vil rotationen af vingerne øge den visuelle påvirkning. Vindmøllerne placeres inden for et storskalalandskab, der er et karakteristisk herregårdslandskab knyttet til Turebylille og Turebyholm. Dette landskab har en rummelighed der betyder, at der heri lettere kan indpasses store tekniske elementer. Herregårdslandskabet grænser imidlertid op til et landskab i mindre skala, domineret af husmandsbebyggelser omkring eksempelvis Skrosbjerg, mindre markparceller og lukkede landskabsrum. Herfra vil vindmøllerne opleves mere dominerende grundet den større kontrastforskel. I mellem- og fjernzonen vil den visuelle påvirkning afhænge af lokale terræn-, bebyggelses- og bevoksningsmæssige forhold, men generelt er påvirkningen mindre. Møllerne kan selv i stor afstand være synlige, men graden af påvirkning aftager, i kraft med at afstanden øges. De virker skalamæssigt mindre dominerende, fordi de forholdsmæssigt fylder mindre i horisonten, og danner et mere roligt billede, fordi rotationen af vingerne bliver mindre synlig. Fra nogle områder vil møllerne være helt eller delvis skjulte, da landskabet længere væk fra projektområdet er kuperet og indeholder et netværk af større og mindre skovområder og levende hegn, der danner visuelle barrierer. Den visuelle påvirkning ved alternativet med 6 møller er overordnet set sammenlignelig med hovedforslaget, da der stadig er tale om store tekniske elementer. Det øgede antal møller betyder, at den fysiske udstrækning set på tværs af møllerækken vil være større. Omvendt er møllerne lidt lavere, hvorved de særligt i nærzonen er mindre dominerende end de større møller. I mellem- og fjernzonen er forskellen på hovedforslag og alternativet marginalt. Forhold til naboer De omkringliggende naboer er alle fritliggende nabobeboelser i det åbne land Vindmøllerne overholder de gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllens totalhøjde, svarende til 600 m for hovedforslaget og 500 m for alternativet. Det vurderes at der vil være mere eller mindre frit udsyn til vindmøllerne i hovedforslaget fra de beboelser der ligger tættest på vindmøllerne, og vindmøllerne vil generelt være visuelt dominerende i kraft af deres nærhed og størrelse i forhold til de øvrige landskabselementers skala. 5

6 Den visuelle påvirkning fra alternativets vindmøller vil ikke afvige væsentligt fra hovedforslaget. Vindmøllernes støjbidrag ligger under støjgrænserne på henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a). I forhold til lavfrekvent støj overholder vindmøllerne gældende støjkrav på 20 db(a). Støjgrænserne overholdes for både hovedforslaget og alternativet. Alternativet giver anledning til en lidt større påvirkning af naboer med lavfrekvent støj end hovedforslaget. Den vejledende grænseværdi for skyggekast fra vindmøller er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Vindmøllerne i hovedforslaget overholder ikke de vejledende grænseværdier for påvirkning af nogle nabobeboelser og udendørs opholdsarealer. På baggrund af skyggekastberegningerne vurderes der at være behov for afhjælpende foranstaltninger. Samlet set viser beregningerne for hovedforslaget, at alle støjgrænser, også lavfrekvent støj, kan overholdes i forhold til nabobeboelse og i det åbne land. Den vejledende grænseværdi for skyggekast kan ikke overholdes ved alle nabobeboelser, og det anbefales derfor, at der etableres muligheder for skyggestop på vindmøllerne, så der til enhver tid sikres, at de pågældende beboelser ikke får skyggekast fra vindmøllerne i mere end 10 timer pr. år. Ved 0-alternativet kan grænseværdierne for støj og skyggemæssige påvirkninger af naboer overholdes. Det vurderes samlet set at være forhold som favoriserer hovedforslaget med hensyn til at begrænse påvirkningen af nabobeboelserne, da hovedforslaget påvirker naboerne med mindre lavfrekvent støj end alternativet. Påvirkning af miljøet i øvrigt Vindmøllerne bidrager til øget produktion af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO X ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Hovedforslagets møller vil kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til CO 2 -udledning, hvis den samme mængde strøm skulle produceres på traditionelt vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen møller opstilles, vil man ikke opnå en fortrængning af CO 2 til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Vingerne kan ikke genbruges og ender derfor på lossepladsen eller i forbrændingsovne, men der arbejdes på at udvikle nye løsninger for genbrug af den glasfiber der er i møllevingerne. Vindmøllerne er placeret inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Der vurderes at være risiko for spild af olie i forbindelse med uheld, men et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Vindmøllerne er konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Det vurderes samlet set, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke grundvandet i området. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er EFhabitatområde nr. 140 (Bagholt Mose) i Munkeskoven, som er beliggende ca. 6 km NV for mølleområdet. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af beskyttede dyre- og plantearter, herunder arter beskyttet under habitatdirektivets bilag IV, og der er ikke påvist egnede levesteder for beskyttede arter i projektområdet. De dyregrupper der er mest udsat for påvirkning fra landbaserede vindmøller vurderes at være flagermus og fugle. For flagermus vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at vandflagermus, brunflagermus og sydflagermus vil kunne påvirkes, dog ikke i væsentlig grad. For rovfuglene rød glente og havørn kan det ikke udelukkes, at der vil ske enkelte påvirkninger i form af kollisioner. Med baggrund i, at vindmølleområdet ligger i udkanten af yngleterritorierne for disse arter, og at biotopen i alt fald ikke vil virke tiltrækkende på havørn, vurderes risikoen for kollisioner som lille. Der bør ikke udføres biotopforbedringer i form af beplantninger eller vådområder i området omkring møllerne for at undgå tiltrækning af rovfugle. Trækkende rovfugle vil sandsynligvis flyve uden om, og vindmøllernes barriere effekt 6

7 vil være begrænset, da de etableres næsten parallelt med trækretningen. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Vindmølleområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke kortlagt rekreative områder i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Det tættest beliggende udpegede område findes vest for projektområdet omkring Grevindeskov og Dyrehave nord for Turebyholm. Vindmøllerne vil ikke hindre en rekreativ udnyttelse af området, men oplevelsen af at færdes på markvejene og ved Dyrehave Skov, vil blive ændret i form af støj og visuelle påvirkninger. Socioøkonomiske forhold I VVM-sammenhæng afgrænses de socioøkonomiske effekter til at belyse betydelige ændringer for større samfunds- og erhvervsgrupper. Det vil sige, at de væsentligste erhvervsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser for befolkningen i nærområdet, der kan opstå som følge af projektets miljøpåvirkning, vurderes. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige socioøkonomiske effekter af, støj, visuel påvirkning, skygger, blink og uheld fra vindmøllerne ved Turebylille. Andre miljøforhold vurderes som uden betydning for socioøkonomiske effekter. Befolkning og sundhed Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af CO 2 og NO X vil være til gavn for befolkningens sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenede stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsområdets omkostninger som følge af luftforurening. Støjberegningerne viser, at støjpåvirkningen fra hovedforslaget og alternativet vil kunne overholde de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Påvirkningen af lavfrekvent støj fra hovedforslaget og alternativet vil kunne overholde de gældende lovkrav. Vejledende regler for skyggekast kan ikke overholdes ved alle beboelser i området, men der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere møller for at sikre, at grænseværdien for skyggepåvirkning ikke overskrides. Overvågning Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter reglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. 0-alternativ 0-alternativet svarer til den situation, hvor der ikke opstilles vindmøller i området, og hvor den overordnede anvendelse af projektområdet forbliver landbrugsdrift. Faxe Kommunes sammenfattende vurdering Faxe Kommunes samlede vurdering, er at vindmølleprojektet kan gennemføres med de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet ovenfor, uden uacceptable påvirkninger. De store møller vil være synlige og visuelt markante set fra de bebyggelser der ligger tæt på mølleområdet, men vindmøllerne placeres i et storskalalandskab der har en rummelighed der betyder, at der heri lettere kan indpasses store vindmøller. Det er ikke store forskelle på miljøpåvirkningerne mellem hovedforslaget og alternativet. De store vindmøller producerer mere energi og vil alt andet lige have en mere positiv indvirkning på luftkvalitet og klima end de mindre møller. 7

8 1 INDLEDNING 1.1 Hovedforslag og alternativer CMB III ApS har ansøgt om at opstille vindmøller i området øst for Turebylille. Området er udlagt til vindmøller i Kommuneplan 2009 for Faxe Kommune med mulighed for opstilling af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter opstilling af 5 vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Navhøjden er 94 meter, og rotordiameteren er 112 meter. Hver mølle har en effekt på ca. 3.0 MW. Møllerne placeres på en lige linje i nord-syd gående retning med ca. 400 meter imellem hver mølle. Hovedforslagets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh svarende til ca husstandes årlige elforbrug (gennemsnitlig elforbrug i 2010: 3430 kwh pr. husholdning til apparater og lys) [26]. Der er ved rapportens udarbejdelse ikke taget stilling til endelig valg af mølletype, hvorfor der efterfølgende i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse vil blive taget stilling til om den valgte mølletype afviger væsentligt fra den møllereference, som denne rapport er baseret på. på 90 meter. Hver mølle har en effekt på 3.0 MW. Møllerne placeres, som hovedforslaget, på en lige linje i nord-syd gående retning med ca. 350 meter imellem hver mølle. Alternativets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh svarende til ca husstandes årlige elforbrug (gennemsnitlig elforbrug i 2010: 3430 kwh pr. husholdning til apparater og lys) [26]. Øvrige alternativer I debatoplægget, som var i offentlig høring fra 12. april til 24. maj 2011, er der fremkommet forslag til alternative placeringer af vindmøllerne. Flere har foreslået møllerne placeret på havet eller på kystnære arealer. Dette er dog ikke et reelt alternativ for bygherre (CMB III ApS), der ikke råder over arealer på søterritoriet. Desuden har Faxe Kommune ikke ansvaret for planlægning af vindmøller på havet. Dette varetages af Energi- Alternativ Som alternativ til hovedforslaget vurderes miljøpåvirkningen af opstilling af 6 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter, en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter Figur 1-1 Vindmøllernes placering i henholdsvis hovedforslag (sorte kryds) og alternativ (grå kryds). 8

9 styrelsen, og er dermed en statslig opgave. Der er desuden kommet forslag om opstilling af vindmøllerne på Bregentveds jorde længere mod syd og vest, eller tættere på motorvejen og Vordingborgvej. Det er imidlertid ikke muligt at opføre et lignende projekt i disse områder på grund af vindmøllecirkulærets krav til afstand til nabobeboelse (4 x totalhøjde). Desuden er områderne ikke udlagt til vindmøller i kommuneplanen, og et mindre projekt er ikke et reelt alternativ da det ikke er økonomisk interessant for CMB III ApS. Forslag til placering af møllerne i rekreative områder eller områder, der ikke er ejet af bygherre (CMB III ApS), er ligeledes ikke vurderet nærmere. Disse områder er ikke et reelt alternativ på grund afstand til naboer, ejerforhold og øvrige samfundsinteresser. Udover alternative forslag til placering, er der fremkommet forslag til en alternativ møllehøjde på 60 meter. Dette er dog ikke et reelt alternativ, da en sådan projekt ikke vil være økonomisk rentabelt. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønske om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Faxe Kommune valgt ikke at undersøge flere alternativer. 0-alternativet Konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres, beskrives som et 0-alternativ. Hvis der ikke opstilles møller, sker der ingen yderligere påvirkning af området øst for Turebylille, og der sker ingen reduktion i luftforureningen, herunder udledning af CO Redegørelsens hovedtemaer Denne redegørelse identificerer og undersøger de problemstillinger, som vurderes at blive påvirket i forbindelse med opstilling af vindmøller. Udover de påvirkninger som kan forventes for det omkringliggende miljø, fokuserer redegørelsen på de genevirkninger som naboerne kan opleve. På trods af, at mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang i forhold til især støj- og skyggegener. Ligeledes er møllernes visuelle konsekvenser vurderet i redegørelsen, hvorfor den visuelle påvirkning beskrives fra udvalgte positioner både i møllernes umiddelbare nærhed og længere væk. Den visuelle påvirkning vurderes primært i forhold til den landskabelige påvirkning såvel som kulturhistoriske interesser og øvrige tekniske anlæg. Ved vurdering af konsekvenserne ved opstilling af vindmøller, er det desuden væsentligt at beskrive møllernes positive påvirkning af miljøet. Opstilling af vindmøller er væsentlig i reduktionen af CO 2, hvilket medfører fordele både lokalt og globalt. 1.3 Redegørelsens opbygning Redegørelsen er delt op i følgende hovedafsnit: Indledning Projektbeskrivelse Påvirkning af landskabet Forhold til naboer Påvirkning af miljøet i øvrigt Andre forhold 0-alternativ Manglende viden Overvågning I Indledningen beskrives vindmølleprojektet kort med en præsentation af hovedforslag og alternativer. Desuden beskrives redegørelsens hovedtemaer og den lovgivning som er relevant for projektet. Under Projektbeskrivelse beskrives projektet i detaljer. Aktiviteter i anlægs- og driftsfasen beskrives ligesom der redegøres for hvordan området vil blive reetableret når møllerne tages ned. I afsnittet Påvirkning af landskabet beskrives de landskabelige påvirkninger ved opstilling af vindmøllerne, herunder særligt den visuelle påvirkning af omgivelserne. Den visuelle påvirkning er gengivet ved en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i møllernes umiddelbare nærområde såvel som på afstand. I afsnittet Forhold til naboer redegøres der for konkrete naboforhold såvel som støjpåvirkning og eventuelle skyggegener for ejendommene omkring møllerne. I Påvirkning af miljøet i øvrigt beskrives mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold, herunder naturbeskyttelse, friluftliv, luftforurening og klima. I afsnittet Andre forhold redegøres der for øvrige relevante emner som arealanvendelse, lufttrafik, befolkningens sundhed og socioøkonomiske forhold. Afsnittet 0-alternativ beskriver redegørelsens hovedtemaer i det tilfælde, hvor der ikke opstilles vindmøller ved Turebylille. 9

10 Afsnittet om Manglende viden redegør for de eventuelle tekniske mangler eller manglende viden, som er opstået under indsamlingen af redegørelsens oplysninger. Under Overvågning præsenteres projektets overvågningsprogram, hvor der redegøres for hvordan projektet kvalitetssikres, således at projektet overholder gældende lovgivning. Overvågningsprogrammet er en del af miljøvurderingsloven. Sidst i redegørelsen findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger. 1.4 Planlægning og lovgivning I følgende afsnit redegøres der for relevant planlægning og lovgivning i forbindelse med opstilling af vindmøller. Planlægning Kommuneplan Kommuneplan for Faxe Kommune [6] fastlægger de overordnede retningslinjer for opstilling af vindmøller. Der kan kun planlægges for, opstilles og udskiftes vindmøller med en totalhøjde over 25 meter inden for de områder, der er udpeget til vindmølleområder. Vindmølleområdet ved Turebylille, er ét af kommunens otte vindmølleområder. Det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, at der indenfor vindmølleområde Å-T11 kan opstilles 5 møller med en totalhøjde på 150 meter, opstillet på lige linje med en indbyrdes afstand på 400 meter, eller 6 møller med en totalhøjde på 120 meter, opstillet på en lige linje med en indbyrdes afstand på 300 meter. 10 De generelle retningslinjer for vindmøller i kommuneplanen fastlægger bl.a., at: De afstandskrav til nabobeboelse, andre vindmøller, veje mv., der til enhver tid er fastsat i vindmøllecirkulæret, vil afgøre den konkrete, maksimale højde på møllerne samt deres endelige placering og antal. De landskabelige vurderinger, der skal foretages i forbindelse med planlægningen for opstilling eller udskiftning af vindmøller, skal foretages i samråd med relevante nabokommuner. Vindmøller i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her. I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser eller maritime radioanlæg, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Vindmøller må ikke opstilles, så de frembyder risiko for beflyvningen af flyvepladserne eller medfører gener for de radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. Ved naturgasledninger af stål skal afstanden mellem ledning og mølle være mindst 2 gange møllens totalhøjde. Det fremgår endvidere af kommuneplanen, at der i henhold til Telestyrelsens anbefaling, som hovedregel ikke vil kunne placeres vindmøller inden for 200 meter fra en radiokædes sigtelinje, ligesom der inden for en afstand af 2,5 km fra en flyveplads og 1 km fra radionavigationsanlæg for luftfarten (VOR-stationer) forudsættes at opstilling af vindmøller vurderes og accepteres af Statens Luftfartsvæsen (SLV). Vindmøller over 100 m skal altid anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (SLV), som også skal høres med hensyn til eventuel afmærkning med belysning. Projektforslaget ligger for en stor del indenfor kommuneplanens rammer. For at gennemføre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som i henhold til Vindmøllecirkulæret bl.a. fastlægger bestemmelser for møllernes forventede maksimale antal og størrelse samt bestemmelser der fastlægger den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Bestemmelserne skal desuden sikre, at der i lokalplanlægningen er rimelig mulighed for at tilpasse et opstillingsmønster til de lokale forhold. Lokalplan Projektet forudsætter, at der udarbejdes en lokalplan for vindmølleområdet. I henhold til vindmøllecirkulæret skal der bl.a. fastsættes bestemmelser for møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Desuden skal forholdet til eksisterende vindmøller inden for en afstand på 28 gange møllernes totalhøjde være belyst. Dette gælder også for vindmøller i nabokommunerne.

11 Planloven og VVM-bekendtgørelsen Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning fastsætter, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde over 80 meter og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end tre møller, skal udarbejdes et forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet [1]. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der er og disses konsekvenser. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering. Offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen skal indeholde: En beskrivelse af anlægget, herunder anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, der i væsentlig grad kan blive berørt samt en beskrivelse af anlæggets betydelige virkning på omgivelserne, herunder virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand. Luft, klimatiske forhold, omfang af transport, materielle goder som arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang, socioøkonomiske forhold og de indbyrdes sammenhænge mellem disse faktorer. En beskrivelse af anlæggets kortsigtede og langsigtede virkninger på miljøet som følge af påvirkning af overfladevand og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenede stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelse af affald. Ligeledes skal de anvendte metoder til beregningen af virkningerne på miljøet beskrives. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resume på baggrund af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne eller vurderingen af miljøpåvirkningerne. hensyn til muligheden for udnyttelse af vindressourcen såvel som nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser [2]. Cirkulære om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, fastsætter bl.a. bestemmelser om: At vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper, og opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometriske mønster. At vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. At der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggets påvirkning af landskabet. Vejledningen til vindmøllecirkulæret [3] anbefaler desuden bl.a.: At grupper med 3-4 møller opstilles i lige rækker med en afstand mellem møllerne på 3-4 gange rotordiameter, mens grupper med 5 eller flere møller kan opstilles i lige eller buede rækker. At der ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelse ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. En oversigt over væsentlige alternativer, herunder en beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre anlægget (0-alternativet) samt de vigtigste grunde Vindmøllecirkulæret Ved planlægning for udbygning med vindmøller skal der generelt tages omfattende At der gennem kommuneplanens retningslinjer sikres, at møllerne inden for de enkelte grupper skal have samme rotordiameter og opstilles med samme 11

12 indbyrdes afstand, og således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. At der vurderes, hvorvidt placering af vindmøller vil give skyggekast på jernbane og overordnede veje, således at gener og unødig risici undgås, herunder hvordan trafikanter og lokoførere vil erkende og opleve vindmøller i forhold til jernbane-/vejanlæg og det omgivende landskab. Det anbefales således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Transportministeriet har i foråret 2010 foretaget en ny vurdering og meddelt, at vindmøller som udgangspunkt ikke må placeres nærmere veje og jernbaner end 1.7 ganger møllens totale højde, dog mindst 250 m for overordnede veje [48]. At der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at den ansvarlige myndighed for planer, der udarbejdes i medfør af anden lovgivning, udarbejder en miljørapport for navngivne planer for anlæg i loven, herunder bl.a. planer for vindmølleanlæg [4]. Miljørapporten skal redegøre for kommuneplantillæggets og lokalplanens påvirkning af en lang række miljø- og planforhold. En miljørapport, der indarbejdes i en VVMredegørelse, kan i stort omfang tilgodese kravene til miljøvurdering af planen i henhold til lov om miljøvurdering. Der er dog blandt andet nogle ekstra elementer i lovens procedure, som skal medtages i planprocessen, herunder. Høring af berørte myndigheder i forbindelse med fastlæggelsen af miljørapportens indhold. Der vil således skulle ske direkte henvendelse til berørte myndigheder som led VVM-procedurens idéfase for at sikre lovens overholdelse. Statens Luftfartsvæsen er en berørt myndighed, da møllerne har en totalhøjde på over 100 meter, og vil kunne kræve møllerne afmærket. Desuden er Køge og Stevns Kommune berørt myndighed, da møllerne er placeret tæt på kommunegrænsen. Udarbejdelse af et overvågningsprogram, der sikre opfyldelse af de relevante miljømål. En sammenfattende redegørelse, der beskriver hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen. Miljørapporten for kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i VVMredegørelsen for vindmølleprojektet, som således udgør en samlet rapport, der opfylder kravene i henhold til planloven såvel som miljøvurderingsloven. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) [5]. Kapitel 2 i Lov om fremme af vedvarende energi, værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller fastsætter foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller, herunder værditab af fast ejendom ved opstilling af vindmøller, køberet til vindmølleandele for lokale borgere, grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier samt garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser mv. Værditabsordning Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller, forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor. Inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke ejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden af den planlagte mølle. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Ener- 12

13 ginet.dk inden 4 uger efter afholdelse af det offentlige møde. Ejere af ejendomme, der er beliggende mindre end seks gange højden af den planlagte mølle, skal ikke betale sagsomkostninger for behandling af kravet om værditab på deres ejendom, mens ejere af ejendomme, der er beliggende mere end seks gange højden af den planlagte mølle, skal betale et gebyr på kr. pr ejendom for behandling af kravet. I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkendegiver værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering medmindre opstilleren af vindmøllerne og ejeren af den pågældende ejendom i fællesskab indgår en aftale om værditabets størrelse. Krav om betaling bortfalder dog, hvis værditabet udgør 1 % eller mindre af ejendommens værdi, ligesom beløbet kan nedsættes eller bortfalde hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Køberetsordning Loven fastsætter, at mindst 20 % af ejerandelene ved annoncering skal udbydes inden opstillingen af møllerne påbegyndes. Ejerandelene skal først tilbydes til personer med fast ejendom indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet. Hvis ikke alle andele er afhændet til denne personkreds, skal ejerandelene tilbydes til øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles. Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 4 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Grøn ordning Kommunalbestyrelsen har mulighed for at søge Energinet om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Formålet hermed er, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der ydes tilskud med et beløb på 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer for hver vindmølle, hvilket svarer til timer x vindmøllens installerede effekt x 0,4 øre/kwh. Det vil sige kr. pr. MW. For hovedforslaget betyder det, at der vil kunne opnås en ramme på ca kr. mens alternativet vil kunne opnå en ramme på ca kr. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EFfuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er desuden omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Den eventuelle påvirkning af 3-områder, Natura 2000 områder eller anden form for natur i eller omkring mølleområdet er beskrevet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive projektets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven indeholder endvidere en række beskyttelseslinjer, hvoraf de relevante for dette projekt, præsenteres i det følgende. Sø- og åbeskyttelseslinjen, 16, medfører at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Skovbyggelinjen, 17, er en 300 meter bred zone omkring skove, hvor der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse 13

14 med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægger, at den kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. lovens 29a eller fortidsminder, jf. lovens 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. Museerne Vordingborg har gennemført en arkivalsk kontrol af området. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 3.2. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010) fastlægger, at lokalplaner, som udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan dog også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (vejledning nr. 97 af 22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af vindmøller med et grundareal over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastlægger, at projekter til anlæg, som ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen), og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (BL 3-10 af 22/01/2010) skal hindringer med en højde mellem 100 meter og 150 meter afmærkes, hvis luftfartsvæsenet finder det nødvendigt. De forventede krav til afmærkning fremgår af rapportens afsnit 2 og 6. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg i rapportens afsnit 2 og 5. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Faxe Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i afsnit 2. Miljøbeskyttelsesmål Af regeringens Energistrategi 2050 [7] fremgår det, at regeringens mål er, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og gas. Med strategien fremlægger regeringen en række energipolitiske tiltag, der allerede på kort sigt vil mindske afhængigheden af fossile brændsler markant. Alene i perioden frem til 2020 vil strategien reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 % i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi til 33 % i 2020 og sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 % i forhold til 2006 som følge af et markant fokus på energieffektivisering. Dermed bidrager strategien til, at Danmark opfylder EU-målsætningen om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i Energistrategi 2050 understøtter og opfylder en række af Danmarks ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet i regeringens arbejdsprogram, energiaftalen for og i forlængelse af EU's klimaog energipakke fra

15 Målsætninger i regeringens arbejdsprogram: Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund. Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Danske målsætninger som følge af EU's klima- og energipakke: Andelen af vedvarende energi skal øges til 30 % af det endelige energiforbrug i 2020 som led i et samlet EU-mål om 20 % vedvarende energi i Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 % i Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 20 % i 2020 i forhold til 2005 som led i et samlet EU-mål om at reducere udledningerne med 20 % i 2020 i forhold til Målsætninger i Energiaftalen for perioden : I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4 % mindre end i Danske målsætninger for EU's klima- og energipolitik: Regeringen arbejder for, at EU påtager sig at reducere sine samlede udledninger af drivhusgas med 30 % i 2020 i forhold til 1990-niveauet. Øget udbygning af vindkraft er et vigtigt element i regeringens mål om at øge andelen af vedvarende energi, og i Energistrategi 2050 er fokus på vindkraft både på kort og lang sigt. I regeringens energipolitiske forlig fra 2012, der bl.a. omfatter udbygning af vindkraft på land, fremgår det at landets kommuner frem mod 2020 skal gennemføre planlægning for vindmøller med en samlet effekt på MW. Det fremgår af kommuneplanen, at Faxe Kommune gerne vil bidrage til at reducere CO 2 udledningen fra elproduktion ved opstilling af vindmøller [6]. Desuden har Faxe Kommune i 2011 udarbejdet en Klima- og energipolitik [7A]. Heraf fremgår det, at Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO 2 reduceres med mere end 20% inden 2020 i forhold til basisåret I Klima- og energipolitikken er der udpeget en række indsatsområdet, hvoraf nogle opstiller mål og mulige indsatser for vedvarende energi: Grønne erhverv og industri Målsætninger: Faxe Kommune vil være fremtidens grønne test-kommune, hvor nye og innovative grønne teknologier udvikles og testes for at skabe CO 2 - reduktionspotentialer, vækst- og eksportmuligheder samt arbejdspladser. Indsatsmuligheder: At nye grønne teknologier inden for CO 2 -venlige og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og brintteknologi kan udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere gennem etablering af test- og demonstrationsanlæg. Energi- og ressourceplanlægning Målsætning: Faxe Kommune ønsker at fremme grundlaget for en yderligere udbygning af vindkraft i kommunen, f.eks. baseret på lokale vindmøllelaug. Indsatsområder: At udarbejde en samlet vindmølleplan for kommunen med udgangspunkt i at udpege nye egnede vindmølleområder og udvide vindmølle-kapaciteten i eksisterende områder. Kommuneplantillægget og lokalplanen følger op på og bidrager til opfyldelsen af denne målsætning. 1.5 Den videre proces Resultat af fordebat Forud for udarbejdelsen af denne kombinerede VVM-redegørelsen og strategisk miljøvurdering, er der gennemført en idéfase i perioden fra d. 12. april til den 24. maj I denne fase blev der udsendt et debatoplæg, og med baggrund heri kunne borgere, myndigheder og andre interesserede kommentere det fremlagte projektforslag. De henvendelser som Faxe Kommune har modtaget i idéfasen drejer sig bl.a. om bekymringer i forhold til påvirkning af støj, herunder også lavfrekvent støj, skyggekast og refleksioner. Desuden er der bekymrin- 15

16 ger om den visuelle påvirkning af landskabet, kulturværdier, natur og værditab på ejendomme. Der er desuden peget på alternative lokaliteter til opstilling af vindmøllerne. De fremkomne bemærkninger har indgået i det videre arbejde med projektet samt i denne rapports vurderinger af virkninger på miljøet. Høring af berørte myndigheder Der er i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer [4] foretaget høring af nedenstående berørte myndigheder. Myndighederne er fremkommet med de oplistede bemærkninger til miljørapportens indhold. Stevns Kommune Skrosbjerg skal behandles som støjfølsom arealanvendelse. Køge Kommune Køge Kommune ønsker at den samlede rapport skal have særligt fokus på: Afstand til naboer og visuelle forhold Støj (herunder lavfrekvensstøj) Skyggekast Reflekser Påvirkning af landskabet, herunder: Visuelle påvirkninger Visualiseringer Påvirkning af de rekreative forhold Offentlighedsfase Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplanforslag nr med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) offentliggøres sideløbende i en periode på otte uger. I offentlighedsfasen er det muligt at komme med forslag og indsigelser mod projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen vil Faxe Kommune tage stilling til, om projektet skal endelig vedtages. Anlægget må ikke påbegyndes før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når retningslinjer til kommuneplantillægget for anlægget er endelig vedtaget. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Endelig vedtagelse Når offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljøvurderingen med VVM-redegørelse og strategisk miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Denne redegørelse udarbejdes i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan, og skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan bemærkninger fra offentlighedsfasen er taget i betragtning, samt hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de øvrige relevante alternativer, der er behandlet. Derudover skal den sammenfattende redegørelse beskrive hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af afsnit 9 i denne redegørelse. 16

17 2 PROJEKTBESKRIVELSE 2.1 Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt i 1999 af Energi- og Miljødata samt Forskningscenter Risø. Kortlægningen beskriver vindens energiindhold i kvadrater på 200x200 meter dækkende hele landet, og beregnet i flere højder. Omkring Turebylille er der i både 45 og 100 meters højde en middelvindhastighed på ca. 6 meter pr. sekund. Middelvindhastigheden for hovedprojektet er for hovedprojektet beregnet til 6,7 m/s mens det for alternativet er beregnet til 6,4 m/s. Figur 2-1 Vindressourcekort i 45 meters højde. Figur 2-2 Vindressourcekort i 100 meters højde. 17

18 2.2 Anlægget Hovedforslag Vindmøller Projektet omfatter 5 stk. ca. 3,0 MW vindmøller med en navhøjde på 94 meter og en rotordiameter på 112 meter, svarende til en totalhøjde på 150 meter. Møllerne opstilles på en ret, nord-syd gående linje med en indbyrdes afstand på ca. 400 meter, svarende til ca. 3,5 x rotordiameteren. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,2. Figur 2-3 Eksempel: Vestas model V112 (150 m). Såvel møllernes indbyrdes afstand som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten: Store vindmøller i det åbne land [22]. Hovedforslagets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh svarende til ca husstandes årlige elforbrug (gennemsnitlig elforbrug i 2010: 3430 kwh pr. husholdning til apparater og lys) [24]. Vindmøllernes rotor har tre vinger, som består af letvægtsmaterialer. Vingerne er pitch-regulerede, så vinklen på vingerne altid er optimal i forhold til vindhastigheden, og aktiv krøjning sikrer, at nacellen (møllehuset) er rigtigt orienteret i forhold til vindretningen. Rotoren kører med en variabel omdrejningshastighed på 6-16 o/min, hvilket optimerer den årlige produktion og reducerer slitage og lydniveau. Dette er desuden væsentligt langsommere end ældre, mindre vindmøller, hvilket betyder, at møllerne fremstår med et mere roligt og harmonisk udseende. Møllerne har et konisk ståltårn, hvorfra der er adgang til nacellen, som omsluttes af en lydisolerende skærm. Hele vindmøllen har en lys grå farve, og vingerne er antirefleksbehandlede, så de fremstår med en mat overflade svarende til et glanstal på ca. 30. Møllerne monteres med lysafmærkning af hensyn til lufttrafikken. Trafikstyrelsen har oplyst, at alle vindmøller skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys, som skal være aktiveret hele døgnet. For at opnå en 360 graders synlighed i et vandret plan uansetmøllevingernes placering, skal der monteres to lamper øverst på nacellen (møllehuset). Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til mindst 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller lyset fra en 8,5 W elpære. Fundamenter, veje og vendepladser Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5x5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Fundamentet til tårnet dimensioneres efter jordbundsforholdene og skal være ca. 25x25 meter, og etableres med bunden ca. 2,5-3,5 meter under terræn. Størstedelen af fundamentet dækkes af et ca. 1 meter tykt lag jord, og en stor del af arealet kan efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Der vil være behov for en kørefast plads på ca. 25x50 meter ved hver mølle. Endvidere vil der være brug for et midlertidigt arbejdsareal under anlægsfasen på ca. 80x90 meter omkring hver mølle til opbevaring af mølledele, afgravet jord mv. Arbejdsarealet placeres således, at den kørefaste plads er en del af arbejdsarealet. 18

19 Figur 2-4 Projektforslag: placering af møller og veje. Der skal anlægges en ca. 5,5 meter bred vej til hver vindmølle. Tilkørselsvejen til hovedprojektet etableres som vist på figur 2-4. De nærmere vilkår for tilslutning til offentlig vej sker med tilladelse fra vejmyndighederne og efter retningslinjer i vejloven. Vejene kan anlægges med en overflade af stabilgrus og en bund af sten og andet godkendt materiale. Vejene vil efterfølgende kunne anvendes som tilkørselsveje til området i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal fjernes efter at møllerne er opstillet. Arealet kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før opstilling af møllerne. Nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabets udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet er endnu ikke fastlagt. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer de deraf følgende problemstillinger såsom indhentning af fornødne tilladelser og lodsejeraftaler samt tinglysning af ledningerne. Der er udover placering af 1-2 teknik- /kabelskabe til betjening af møllerne, ikke behov for bygninger i øvrigt, da transformere placeres i selve møllen. Nettilslutning af møllerne til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. Alternativ Alternativet omfatter 6 stk. ca. 3,0 MW vindmøller med en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter på 90 meter, svarende til en totalhøjde på 125 meter. Møllerne opstilles på en ret, nord-syd gående linje som hovedforslaget, med en indbyrdes afstand på ca. 350 meter, svarende til knap 4 x rotordiameteren. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter er ca. 1:1,2 Alternativets samlede produktion pr. år er vurderet til ca MWh svarende til ca husstandes årlige elforbrug (gennemsnitlig elforbrug i 2010: 3430 kwh pr. husholdning til apparater og lys) [24]. Etablering af fundamenter, veje, vendepladser og nettilslutning foregår efter de samme principper som i hovedforslaget. 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af møller Leveringstiden på vindmøller mv. kan være på op til 1-1½ år og forberedelsen af net tilslutning varer ca. 1 år. Selve anlægsfasen forventes at strække sig over i alt 3-4 måneder, før alle anlægsaktiviteter i området er afsluttet, og vindmøllerne er rejst og tilkoblet elnettet. Der vil generelt ikke være væsentlig forskel på aktiviteterne i anlægsfasen for hovedforslaget og alternativet, dog vil der samlet set være et større antal transporter til og fra vindmølleområdet ved opstilling af flere møller. Anlægsarbejderne forventes at blive udført på hverdage i tidsrummet fra kl til Transport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som aftales med vejmyndighederne. Området omkring møllerne vil blive påvirket af øget trafik- og støjbelastning i anlægsperioden i et omfang svarende til, hvad der forekommer ved en mindre byggeplads. Anlægsarbejderne vil omfatte følgende aktiviteter: Vindmøller Mølletårn, nacelle og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver mølleplacering som muligt. Til opsætning af møllerne anvendes 2-3 mobilkraner, som i løbet af ca. 2 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må påregnes en 19

20 del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Disse midlertidige parkeringer vil dog ikke ske på en sådan måde, at de forhindrer færdsel til og fra områdets beboelser. Adgangsveje og vendepladser Adgangsveje og vendepladser etableres inden anlægsarbejdet for selve vindmøllerne påbegyndes. Arbejdet forventes at strække sig over 2-3 uger. Fundamenter Fundamenterne til vindmøllerne etableres ca. 1 måned før vindmøllerne rejses. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af vindmøllefundamenterne. Opgravet jord fra fundamenterne deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og eventuel overskudsjord planeres ud i området ved vindmøllerne eller køres i anvist lokalitet. Nettilslutning Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udregnes af elforsyningsselskabet. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt oftest blive placeret sidst i anlægsfasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Anlægsperioden i forbindelse med kabelarbejderne forventes at strække sig over 2-3 måneder, og arbejdet vil i store dele af perioden foregå uden for selve opstillingsområdet for vindmøllerne. 2.4 Aktiviteter i driftsfasen Ansvar og aktiviteter I indkøringsperioden er der behov for at optimere møllernes drift. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. I indkøringsperioden er der ligeledes behov for skærpet tilsyn fra bygherre. Driftansvar Det er den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne, der har ansvaret for anlæggets drift og sikkerhed. Aktiviteter Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besigtige møllerne. Ud over den almindelige service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen i form af service og vedligehold samlet set er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 2.5 Sikkerhedsforhold Der er generelt stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko. Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen skal bl.a. sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold. Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktivere bremserne. I henhold til den seneste tekniske godkendelsesordning for vindmøller [8] har ejeren af en vindmølle pligt til at sikre, at møllen regelmæssigt er vedligeholdt og serviceret af en certificeret eller godkendt virksomhed. Service og vedligeholdelse af de nye vindmøller ved Turebylille vil blive udført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer, hvorved risikoen for havari minimeres. Nedfald af is Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land. Med den aktuelle afstand til kysten vurderes mølleområdet ved Turebylille ikke at rumme 20