Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer
|
|
- Maria Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2337 Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer Statusartikel Overlæge Niels Juul, overlæge Snorre Sollid, 1. reservelæge Terje Sundstrøm, ledende overlæge Carsten Kock-Jensen, overlæge Vagn Eskesen, overlæge Bo-Michael Bellander, professor Knut Wester & professor Bertil Romner Scandinavian Neurotrauma Committee Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Anæstesiafdelingen, Universitetssykehuset Nord Norge, HF Nevrokirurgisk Avdeling, Haukeland Universitetssykehus HF, Nevrokirurgisk Avdeling og Klinik, og Karolinska Universitetssjukehus Solna, Neurokirurgiska Kliniken I Norden er mortaliteten efter et hovedtraume 12,6 pr indbyggere personer dør hvert år i Norge på grund af et hovedtraume [1]. Derudover overlever mange med livslang funktionsnedsættelse og reduceret livskvalitet som følge af en erhvervet hjerneskade. I løbet af de seneste 15 år er antallet af traumerelaterede dødsfald reduceret, primært på grund af forebyggelse af ulykker. Der er grund til at tro, at mortaliteten kan reduceres yderligere, hvis både den logistiske og den medicinske traumebehandling systematiseres [2]. I løbet af de seneste ti år er der publiceret en række evidensbaserede retningslinjer inden for neurotraumatologien [3-5]. I Norden er kliniske retningslinjer for behandling af patienter med lette og moderate hovedtraumer bedst kendt [6]. Disse er nu implementeret på mange sygehuse i Skandinavien [7]. Retningslinjerne er udarbejdet af Scandinavian Neurotrauma Committee (SNC), en arbejdsgruppe under Skandinavisk Neurokirurgisk Forening. Gruppen har nu i tæt samarbejde med Brain Trauma Foundation (BTF) arbejdet på at udvikle skandinaviske retningslinjer for præhospitals behandling af patienter med svære hovedtraumer (Glasgow Coma Score (GCS) 3-8). Denne artikel er en sammenfatning og tilpasning af disse retningslinjer til nordiske forhold. SNC anbefaler, at disse kliniske retningslinjer implementeres i de regionale og nationale traumesystemer [8] (Figur 1). Udarbejdelse af kliniske retningslinjer BTF foretog en systematisk litteraturgennemgang baseret på specifikke søgekriterier. Eksterne og uafhængige epidemiologer fra Oregon Evidence-based Practice Center klassificerede litteraturen efter internationalt anerkendte metoder [9]. Udkast til retningslinjer blev gennemgået og revideret af uafhængige ekspertgrupper inklusive SNC, som af BTF har fået licens til at sammenfatte og tilpasse retningslinjerne, som BTF har copyright på, til skandinaviske forhold. En detaljeret redegørelse for udarbejdelsen af retningslinjerne kan findes på BTF s hjemmeside. Undersøgelse og monitorering Oxygenering og blodtryk Hypoksi (SaO 2 < 90) eller hypotension (systolisk blodtryk (BT) < 90 mmhg) målt præhospitalt er to vigtige prognostiske faktorer hos voksne med svære hovedtraumer. Hypotension hos børn er defineret som systolisk BT: < 60 mmhg hos børn under 28 dage gamle < 70 mmhg hos børn 1-12 måneder gamle < ( alder) mmhg hos børn 1-10 år gamle < 90 mmhg hos børn > 10 år og voksne. Præhospitalt skal oxygeneringen måles ved pulsoxymetri. Både systolisk og diastolisk blodtryk skal måles. Hos børn benyttes der en blodtryksmanchet af passende størrelse. Oxygenering og blodtryk skal måles så ofte som muligt, helst kontinuerligt og mindst hvert femte minut. Man har i flere studier påvist, at selv korte episoder med hypotension eller hypoksi efter et svært hovedtraume øger morbiditet og mortalitet signifikant. Ved samtidig hypoksi og hypotension forværres prognosen yderligere [10]. I et klasse IIstudie indikeres det, at blodtryksøgning hos hypotensive hovedtraumepatienter bedrer udfaldet proportionalt med blodtryksøgningen [11]. Man har ikke i nogen studier påvist samme effekt ved korrektion af hypoksi, men det antages, at effekten er tilsvarende. Der foreligger få studier, hvori man belyser den prognostiske effekt af hypotension og hypoksi hos børn. I et retrospektivt studie af traumatiserede børn var hypotension (systolisk BT < Faktaboks Tilsvarende artikel bringes i Läkartidningen.
2 2338 UGESKR LÆGER 170/ JUNI 2008 Figur 1. Præhospital behandling og transport af patienter med svært hovedtraume (Glasgow Coma Score (GCS) 3-8). Traumeundersøgelse Luftveje Respiration Cirkulation Bevidsthedsniveau (GCS) og pupiller Lav præhospital GCS-score er en stærk indikator for et alvorligt hovedtraume. Siden Teasdale & Jennet introducerede GCS i 1974 er GCSbestemmelse blevet den mest anvendte metode til angivelse af bevidsthedsniveau efter et hovedtraume [13]. Specificiteten af præhospitalt vurderet GCS er middel, bedømt på sammenligninger af opnåede scorer fra forskellige fagpersoner [14]. Baxt et al har påvist, at GCS målt præhospitalt er en stærk indikator for udfald [15]. Specielt indikerer et fald i GSC-score efter primær genoplivning en dårlig prognose, idet faldet kan tyde på et intrakranialt hæmatom og behov for hurtig operativ intervention [16]. GCS fra 1974 er ikke anvendelig til små børn. Til denne gruppe anbefales det at benytte en speciel pædiatrisk komaskala PGCS [17]. Nej Anæstesi og oral intubation, når det er indiceret Kliniske tegn på cerebral herniering? Normoventilation Hyperventilation effekt Mannitol/ hyperton NaCI 5%-percentilen, i forhold til alderen, i mere end fem minutter) associeret med et dårligt udfald [12]. Bevidsthedsniveau GCS skal bestemmes ved en klinisk undersøgelse (Tabel 1). Dette gøres ved brug af tiltale og hos patienter, som ikke efterkommer opfordringer, ved at smertestimulere (supraorbitalt eller perifert på alle ekstremiteter). Bevidsthedsniveau bestemmes først efter initial stabilisering af luftveje, respiration og cirkulation, men før der gives sederende eller muskelrelakserende medicin. Hos børn fra toårsalderen benyttes voksen- GCS-skala. Hos mindre børn benyttes Pediatric Glasgow Coma Score (PGCS) (Tabel 1). Undersøgelsen skal gentages så ofte som muligt initialt, mindst hvert minut. Ja + effekt Traumecenter med neurokirurgisk afdeling Pupiller Begge pupiller skal undersøges. Undersøgelsen består i vurdering af størrelse, symmetri og lysreaktion. Pupilasymmetri er defineret som > 1 mm forskel i pupilstørrelse. En lysstiv pupil har < 1 mm reduktion ved lysstimuli. For at øge den diagnostiske værdi af pupilundersøgelsen bør muligheden for en orbitaskade undersøges. Endvidere bør pupillerne først undersøges efter initial stabilisering af luftveje, respiration og cirkulation. Undersøgelsen skal gentages så ofte som muligt, mindst hvert minut. Pupilundersøgelse er central i den neurologiske undersøgelse af en patient med et hovedtraume. Lysrefleksen tester funktionen af linse, retina, synsnerve, hjernestamme og III. hjernenerve (n. oculomotorius). Indirekte lysreaktion tester modsidige n. oculomotorius. Manglende lysreaktion eller asymmetrisk pupilstørrelse kan indikere truende herniering, påvirkning af hjernestammen eller kontusion af n. opticus eller n. oculomotorius. Pupilasymmetri < 1 mm er normalt og har ingen patologisk betydning. Hos patienter med hovedtraumer blev der udelukkende fundet pupilasymmetri ved intrakranialt tryk (ICP) på over 20 mmhg [18]. Der er en stærk prognostisk sammenhæng mellem dilaterede, lysstive pupiller og mortaliteten efter et hovedtraume [19]. Pupilasymmetri er uspesifik med hensyn til lokalisation af den intrakraniale læsion [20]. Metaboliske, respiratoriske og cirkulatoriske forstyrrelser kan medføre pupildilatation. Under og lige efter et generaliseret epileptisk anfald ses der dilaterede, lysstive pupiller. Nogle medikamenter og rusmidler giver også pupilændringer. Det er derfor nødvendigt at foretage genoplivning og stabilisere respiration og cirkulation inden pupilundersøgelsen foretages [21]. Behandling Luftveje, ventilation og oxygenering Hypoksæmi (SaO 2 < 90%) skal undgås og korrigeres umiddelbart, når det konstateres. Alle patienter med et svært hovedtraume skal have ilt. En kunstig luftvej bør etableres (intubation) hos alle med GCS 3-8 og i øvrigt, når der ikke kan holdes frie luftveje, når hypoksi ikke kan korrigeres ved ilttilskud eller ved lang transportvej til et sygehus. Efter intubation skal tubeplaceringen kontrolleres ved auskultation og monitorering af endtidal CO 2 (ETCO 2).
3 2339 Præhospital endotrakealintubation bør kun udføres af personale, der regelmæssigt gennemfører proceduren. Hyperventilation (ETCO 2 < 4,5 KPa) skal undgås medmindre der udvikler sig tegn på truende cerebral herniering (inkarceration) (fald i GCS og udvikling af pupilændringer). en er baseret på klasse III-evidens. Ved svære hovedtraumer er frie luftveje og normal oxygenering afgørende for at opnå et godt udfald. Chesnuts studier fra Traumatic Coma Databank viste, at patienter med hypoxi (PaO 2 < 60 mmhg) havde en øget dødelighed, som steg ved samtidig hypotension (systolisk BT < 90 mmhg) [10]. Hypoxi kan korrigeres ved at tilføre ilt enten via en ansigtsmaske ved sufficient egenrespiration eller via en endotrakealtube, larynxmaske eller lignende, hvis en kunstig luftvej er etableret. Studier af forskellige faggruppers præhospitale luftvejshåndtering har haft modsatrettede konklusioner vedrørende betydningen for prognosen [22, 23]. Winchell påviste, at patienter, der havde de mest alvorlige skader (GCS 3-8) og blev intuberet præhospitalt, havde en bedre prognose end dem, der ikke blev intuberet præhospitalt [24]. I løbet af de seneste år har man i flere studier påvist, at umonitoreret præhospital intubation udført af personer med ringe erfaring giver større mortalitet end ingen intubation gør [22]. Fejlintubation, langvarig proceduretid og deraf følgende desaturation er sandsynligvis forklaringen på dette. I andre undersøgelser, hvor intubationerne er foretaget af anæstesilæger [23] eller paramedicinere med intensiv træning [25], er det påvist, at præhospital intubation med brug af muskelafslappende midler er en sikker procedure. Verificering af korrekt tubeplacering er af stor betydning ved præhospital intubation. Ved brug af kapnografi kan korrekt tubeplacering verificeres i 100% af tilfældene [26]. I forbindelse med intubation bør blodtryk, oxygenering og kontinuerlig ETCO2 monitoreres. Både hypotension og hypoksæmi er associeret med et dårligt udfald efter et svært hovedtraume [10]. Hyperventilation, der kan medføre hypoperfusion af cerebrum og dermed en dårligere prognose, forekommer hyppigt ved manuel ventilation [22]. Monitorering af ventilationen med ETCO 2 anbefales derfor. For børn findes der få studier om sikring af luftveje og ventilation. Et præhospitalt klasse II-studie viste, at der ikke var forskel i udfald for de børn, der blev intuberet, og dem, der blev maskeventileret [27]. Hvis intubation ikke er mulig anbefales maskeventilation. Væskebehandling Indgift af intravenøs væske anbefales til alle med et svært hovedtraume for at forebygge hypotension og for at begrænse en eventuel hypotensiv periode. Ved konstateret hypotension anbefales brug af hyperton NaCl med eller uden dekstran. ene er baseret på klasse II- og III-evidens. For børn foreligger der ikke relevante præhospitale studier. Hypotension er en betydende negativ prognostisk faktor ved et svært hovedtraume [10]. Derfor er det centralt i behandlingen at normalisere cirkulationen hurtigst muligt og forebygge hypotension. Isotone krystalloider er den mest anvendte væsketype ved præhospital genoplivning. Der foreligger studier, hvis resultater understøtter denne behandling ved sammenligning med behandling med isotone opløsninger med hyperton NaCl [11, 28-30]. Resultaterne af disse studier er dog ikke entydige. I Vassars studie fra 1991 af patienter med et alvorligt hovedtraume var overlevelsen signifikant højere i gruppen, der fik hyperton NaCl/dekstran, end i gruppen, der fik isotone væ- Tabel 1. Glasgow Coma Score (GCS) og Pediatric Glasgow Coma Score (PGCS). GCS PGCS Øjenåbning Øjenåbning Spontant åbne Spontant åbne På tiltale På tiltale På smertestimulation På smertestimulation Ingen Ingen Verbal respons Verbal respons Orienteret Smiler, vender sig mod lyde Konfus, desorienteret Kan trøstes, medvirker Usammenhængende, men forståelige ord... 3 Jamrer, grynter, klager sig Uforståelige ord, grynt Irritabel sitren Intet Intet Motorisk respons Motorisk respons Efterkommer opfordringer Normale spontane bevægelser Lokaliserer Lokaliserer Afværger (flekterer) Afværger (flekterer) Abnorm fleksion med supination af hånd... 3 Aborm fleksion med supination af hånd... 3 Ekstension med pronation af hånd Ekstension med pronation af hånd Intet Intet
4 2340 UGESKR LÆGER 170/ JUNI 2008 Faktaboks Svære hovedtraumer er skyld i mange tabte leveår og reduceret livskvalitet for de overlevende. Dette kan mindskes gennem systematisk behandling af hovedtraumepatienter fra skadested til neurorehabiliteringscenter Viden og færdigheder i vurdering og behandling af neurotraumepatienter baseret på videnskabelig forskning danner grundlag for en optimal behandling og resurseudnyttelse Da evidensen inden for emnet er beskeden, specielt når det drejer sig om børn, efterspørges der flere randomiserede studier sker [29]. I et nyere randomiseret dobbeltblindet studie fra 2004 fandt Cooper ingen forskel i overlevelsen mellem to grupper af hovedtraumepatienter, der fik henholdsvis 7% NaCl eller Ringers acetat [28]. En metaanalyse, der er udført af Wade og omfatter studier af hovedtraumepatienter, hos hvem hypertone NaCl-opløsninger havde været brugt som præhospital væskebehandling, viste signifikant bedre overlevelse blandt dem, der havde fået hypertone opløsninger, end blandt dem, der var genoplivet med isotone væsker [30]. Der er ikke påvist nogen sikker negativ effekt ved brug af hypertone opløsninger [31]. Cerebral herniering Ved kliniske tegn på cerebral herniering er intubation og moderat hyperventilation (ETCO 2 < 4,5 KPa) første behandlingsvalg. Hyperventilationen kan fortsætte, så længe patienten viser tegn på herniering. Osmoterapi i form af mannitol (0,5-1,0 g/kg) eller hyperton NaCl (1-2 mmol/kg) bør kun benyttes af personale med kompetence i avanceret hjerte-lunge-redning og under optimal monitorering af cirkulationen. erne er baseret på klasse III-evidens. For børn foreligger der ingen præhospitale studier af dette. De præhospitale anbefalinger for børn med hensyn til hyperventilation, mannitol og hyperton NaCl bygger på studier fra sygehuse. Cerebral herniering er en akut livstruende tilstand med forhøjet ICP. Den kan opstå ved udvikling af et intrakranialt hæmatom eller en hævelse på grund af ødem/hyperæmi, hvorved centrale vitale strukturer presses ned gennem tentoriumincisuren. Kliniske tegn på cerebral herniering er fald i bevidsthedsplan, udvikling af pupildifferens og lysstive pupiller (unilateralt eller bilateralt) samt abnorm ekstremitetsmotorik. Med fald i bevidsthedsplan menes fald i GCS-score på to point eller mere. Hyperventilation Hyperventilation reducerer et forhøjet ICP effektivt ved hjælp af cerebral vasokonstriktion og deraf følgende reduktion i hjernens blodgennemstrømning og blodvolumen [32]. Profylaktisk hyperventilation er skadelig og bør undgås [33]. Hyperventilation skal derfor udelukkende benyttes hos patienter med kliniske tegn på cerebral herniering. Hyperventilation er klinisk defineret som en respirationsfrekvens > 20 pr. minut hos voksne, > 25 pr. minut hos børn og > 30 pr. minut hos spædbørn. Når der benyttes ETCO 2-monitorering er ETCO 2 < 4,5 KPa defineret som hyperventilation. Osmoterapi Med osmoterapi menes intravenøs administration af osmotisk aktive opløsninger, som reducerer det intrakraniale tryk. Traditionelt har mannitol været det mest benyttede stof. Der er god dokumentation for den ICP-sænkende effekt af mannitol, men ingen klasse I-evidens for mannitols effekt på prognosen [34]. Mannitol gives intravenøst i bolusdoser på 0,5-1,0 g pr. kg legemsvægt (svarende til ml mannitol (150 mg pr. ml) ved en kropsvægt på kg). Hyperton NaCl i forskellige koncentrationer benyttes også til hovedtraumepatienter. Den ICP-reducerende effekt svarer til mannitols [35]. Der findes ingen international konsensus angående NaClkoncentrationen. Vi anbefaler brug af 7% NaCl (2 mmol pr. kg) givet som bolusdosis. Hvortil skal patienten med svære hovedtraumer transporteres? Alle regioner bør have et organiseret traumesystem. Systemet skal indeholde klare kommunikationslinjer, transportsystemer og medicinsk kompetence. Systemet skal sikre, at patienterne behandles på et optimalt niveau alt efter skadernes sværhedsgrad. Patienter med svære hovedtraumer (GCS 3-8) bør transporteres direkte til et traumecenter med døgnåben computertomograf og neurokirurgisk ekspertise med henblik på eventuel akut kirurgi og neurointensiv terapi, herunder monitorering og behandling af forhøjet intrakranialt tryk. Undtaget fra denne anbefaling er respiratorisk og/eller cirkulatorisk ustabile patienter, hos hvem tilstanden ikke kan påregnes stabiliseret under transporten erne er baseret på klasse III-evidens. Mortaliteten efter alle typer traumer reduceres ved implementering af regionale systemer for håndtering af traumepatienter [36]. Information modtaget af den Akutte Medicinske Kommunikationscentral (AMK) skal danne grundlag for vurdering af skadesomfanget. Dette skal udløse anvendelse af resurser, der er tilstrækkelige til monitorering, behandling og transport af patienten til et sygehus med et passende behandlingsniveau. Evakueringskæden fra skadestedet omfatter am-
5 2341 bulancepersonale, lægebiler, luftambulance og lokalt sygehus, før patienten når sit endelige behandlingssygehus. Dette kan etableres selv i regioner med lange afstande til neurokirurgisk ekspertise [37]. På grund af de store geografiske forskelle i de nordiske lande er det ikke muligt at anbefale ensartede retningslinjer for valg af transportmåde ej heller for det hensigtsmæssige i kortvarigt ophold på et lokalt sygehus. De enkelte regioner må ud fra den lokale infrastruktur udarbejde specifikke retningslinjer for transportafgørelserne. Mortaliteten for hovedtraumepatienter reduceres, hvis de transporteres direkte til et level I-traumecenter [38]. I større dele af Norden er de geografiske afstande til de neurokirurgiske afdelinger så store, at det trods avancerede ambulanceordninger er vanskeligt at opnå optimal monitorering og behandling ved at følge ovenstående princip [39]. I de tilfælde, hvor patienter med et alvorligt hovedtraume trods anbefalingerne kommer til et lokalt sygehus, må tiden før transport til den neurokirurgiske afdeling udnyttes bedst muligt. Patienten bør undersøges, monitoreres og livstruende ekstrakraniale skader behandles efter anerkendte retningslinjer og uden unødigt tidstab. Kraniotomi bør ikke udføres på et lokalsygehus uden neurokirurgisk ekspertise, da resultaterne ved dette har vist sig at være suboptimale [40]. Hvis computertomografi kan udføres uden unødig tidsforsinkelse er det at foretrække, specielt hvis der foreligger mulighed for digital transmission af billederne til den modtagende neurokirurgiske afdeling [40]. Diskussion De foreliggende retningslinjer for præhospital håndtering af patienter med et alvorligt hovedtraume (GCS 3-8) er en bearbejdning af amerikanske kliniske retningslinjer til skandinaviske forhold. Da der på nuværende tidspunkt foreligger evidensbaserede retningslinjer fra en internationalt anerkendt organisation [3-5], valgte vi at benytte disse som udgangspunkt frem for at udvikle helt nye retningslinjer fra bunden. Vi har derudover valgt at tilpasse dem til nordiske forhold. En sådan tilpasning fandt vi uomgængelig, da geografien, befolkningstætheden, infrastrukturen og ikke mindst sundhedssystemet er meget anderledes i oprindelseslandet (USA) i forhold til de nordiske lande. Under arbejdet med retningslinjerne har det slået os, hvor svag den videnskabelige evidens er for de tiltag og behandlinger, der foreslås. Et andet problem er, at der sjældent foreligger studier, der dokumenterer den præhospitale effekt af de tiltag, der har vist sig at være effektive inden for sygehusets mure. Tilsvarende foreligger der meget få relevante studier, hvori man måler effekten af forskellige tiltag ved alvorlige hovedtraumer hos børn. Den mest effektive måde at reducere mortalitet og morbiditet på efter et hovedtraume er utvivlsomt at forebygge skaderne. De tiltag, vi foreslår, har derfor alle til formål at hindre eller reducere omfanget af sekundære hjerneskader. Det overordnede mål for den præhospitale håndtering af patienter med et alvorligt hovedtraume er så hurtigt som muligt at kunne bringe en cirkulatorisk og respiratorisk stabil patient til det regionale neurokirurgiske traumecenter, hvor den definitive behandling bør foretages. death SummaryNiels of many young Juul, Snorre persons. Sollid, The Terje number Sundstrøm, of fatalities Carsten can be Kockreduced Jensen, through Vagn systematic Eskesen, Bomanagement. Michael Bellander, Preventing Knut secondary Wester & brain Bertil injury Romner:Scandinavian together with the fastest guidelines possible on transport the preto hospital a neurosurgical management unit has of been traumatic shown to brain be effective injuryugeskr in reducing Læger mortality 2008;170(25):0000Head and morbidity. trauma Evidence-based causes the guidelines already exist that focus on all steps in the management. This article, which was written by members of the Scandinavian Neurotrauma Committee, presents recommendations on the pre-hospital management of traumatic brain injury adapted to the infrastructure of Scandinavia. Korrespondance: Niels Juul, Anæstesiafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, DK-8000 Århus. nielsjuul@privat.dk Antaget: 7. april 2008 Interessekonflikter: Ingen Artiklen bygger på et større antel referencer. En fuldstændig litteraturliste kan findes sammen med artiklen på Litteratur 1. Sundstrom T, Sollid S, Wentzel-Larsen T et al. Head injury mortality in the nordic countries. J Neurotrauma 2007;24: The Brain Trauma Foundation. The American Association of Neurological Surgeons. The Joint Section on Neurotrauma and Critical Care. J Neurotrauma 2000;17: Brain Trauma Foundation. Guidelines for Prehospital Management of Traumatic Brain Injury www2.braintrauma.org/guidelines (6. maj 2008). 6. Ingebrigtsen T, Romner B, Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries.the Scandinavian Neurotrauma Committee. J Trauma 2000;48: Chesnut RM, Marshall LF, Klauber MR et al The role of secondary brain injury in determining outcome from severe head injury. J Trauma 1993;34: Helm M, Hossfeld B, Schafer S et al. Factors influencing emergency intubation in the pre-hospital setting a multicentre study in the German Helicopter Emergency Medical Service. Br J Anaesth 2006;96: Gausche M, Lewis RJ, Stratton SJ et al. Effect of out-of-hospital pediatric endotracheal intubation on survival and neurological outcome: a controlled clinical trial. JAMA 2000;283: Muizelaar JP, Marmarou A, Ward JD et al. Adverse effects of prolonged hyperventilation in patients with severe head injury: a randomized clinical trial. J Neurosurg 1991;75: De Vivo P, Del Gaudio A, Ciritella P et al. Hypertonic saline solution: a safe alternative to mannitol 18% in neurosurgery. Minerva Anestesiol 2001;67: Langhelle A, Lossius HM, Silfvast T et al. International EMS systems: the Nordic countries. Resuscitation 2004;61:9-21.
Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne
Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Skala Voksne Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Ved uens respons scores den bedste side Total Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen
Læs mereHovedtraume - håndtering de første timer
ARTIKKEL Hovedtraume - håndtering de første timer Når hovedtraumepatienter modtages på en skadestue, er udfordringen altid om en patient skal indlægges, -skannes, hjemsendes, intuberes, hyperventileres,
Læs mereNationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med Hovedtraumer.
for patienter med Hovedtraumer. Sommer 2010 Materialet betragtes som godkendt af de faglige selskaber DNKS og FSNS samt af afdelingsledelserne ved de fem neurokirurgiske afdelinger i Danmark. Det forventes,
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereBørn med hovedtraume Akut behandling
Børn med hovedtraume Akut behandling Bo Bergholt Neurokirurgisk afdeling NK Herning august 2012 Århus University Hospital Århus Universitetshospital Neurocentret Neurokirurgisk Afdeling Traumer: Epidemiologi
Læs mereATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter
ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,
Læs mereFrantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1
Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereFrantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital
Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereRedskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.
Redskaber SCOR DIG SELV Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977 Kan i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle medicinhåndteringskvalitet i overgange mellem de
Læs mereInitial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne
2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereSvær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger
Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs mereHovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET
Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Dagsorden Epidemiologi Primære hjernelæsioner Sekundære hjernelæsioner Patofysiologi Primær vurdering og behandling Neurointensiv
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKvalitetsudfordringerne på akutområdet.
Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereFysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereVurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring
Vurdering efter ABCDE-princippet SE LYT FØL- revurder ved ændring A(airway): SE LYT FØL Monitorering Tiltag B(breathing): SE LYT FØL Monitorering Er der frie luftveje? Er der sikre luftveje? Ses hævelse
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereMobilt Akut Team Vejle Sygehus
Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereNatriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling
Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling I.v. væsker er medicin med virkninger og bivirkninger. I.v. væsker kan underdoseres, overdoseres og ændre plasma-natriumkoncentrationen (P-Na). Hyponatriæmi
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mere2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP
Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop
Læs mereRigshospitalet. Jesper Petersen
Rigshospitalet Jesper Petersen 1 SAH 2 3 4 5 6 7 8 Den klassiske historik Hvem bliver ramt Warning leak. Sparket af en hest. Bevidstløs, kvalme, opkastninger. GCS, Intuberes/ikke intuberes Hvilke stoffer?
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mere3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereMini håndbog for SPV-vagter. Tlf. nr. vagtformidler
Mini håndbog for SPV-vagter Tlf. nr. vagtformidler 66 13 99 18 www.ouh.dk/vagtstud Indhold Glasgow coma scala (GCS)... 3 Bevidsthedsniveau... 3 Diabetes... 4 ABCDE-princippet... 5 IV-pleje/væskebalance...
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler Udredning og behandling af gastroskopisk verificeret ulcus i ventrikel eller duodenum med afkrydsning i rubrikkerne "Afkryds en af følgende 2 tilstande" (svar "Akut
Læs mereIntroduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors
Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereInstruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.
Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:
Læs mereHovedtraumer.
Hovedtraumer www.yngreortopaedkirurger.dk Plan 1. Minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 1. Skandinavisk Neurotraumekomités guidelines 2. S100b 2. Børn Ugeskrift for Læger, 2014 Hovedtraumer
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereAmbulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?
30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs merePosttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Læs mereSvær sepsis og septisk shock
Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013
TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereVejledning i neonatal genoplivning
1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for
Læs mereVejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)
For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereUDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1
UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1 PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra
Læs mereNATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.
NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mereREMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereEn landsdækkende triagemodel
En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereBasal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mere