Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb"

Transkript

1 Karin Sten Madsen Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Juni 2005

2 Hvor ku du gøre det? Center for Voldtægtsofre Afsnit 4073 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 DK 2100 København Ø Karin Sten Madsen Rapporten kan downloades på Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 RESUMÉ OG PERSPEKTIVER... 4 HVORFOR DENNE UNDERSØGELSE?... 6 UNDERSØGELSENS FORMÅL...6 LÆSEVEJLEDNING VOLDTÆGT... 8 ANTAL, ANMELDELSE OG STRAF...8 HVEM BLIVER VOLDTAGET?...8 OVERVEJELSER OM ANMELDELSE...9 RETSPRAKSIS VED VOLDTÆGT KAN MAN STRAFFE SIG TIL RETFÆRDIGHED? RESTORATIVE JUSTICE DEFINITIONER KONFLIKTMÆGLING OFFER/GERNINGSMANDSMÆGLING I DANMARK INTERNATIONALE EVALUERINGER SEKSUELLE OVERGREB OG MÆGLING KONFLIKTMÆGLING SOM LED I REHABILITERINGEN AF UNGE KVINDER UDSAT FOR VOLDTÆGT/VOLDTÆGTSFORSØG BRUG AF BEGREBER OG TERMINOLOGI UNDERSØGELSENS DESIGN OG UDFØRELSE DELTAGERE VALG AF MÆGLINGSMETODE METODEOVERVEJELSER SAMTALE TRIN FOR TRIN FREMGANGSMÅDE FORTROLIGHED VED MÆGLING MÆGLERENS NEUTRALITET OG UPARTISKHED DET EMPIRISKE MATERIALE KVINDERNE TANKER OM STRAF OG HÆVN ØNSKE OM GENOPREJSNING OMGIVELSERNES REAKTION HVAD BLEV OPFYLDT, OG PÅ HVILKEN MÅDE SKETE DET? OPLEVELSE AF MÆGLERS ROLLE REFLEKSION MÆNDENE KVINDERNES OPLYSNINGER OM MÆNDENE OVERVEJELSER OM MÆND, ANMELDELSE OG TILSTÅELSE MÆNDENES SVAR PÅ KVINDERNES HENVENDELSE INTERVIEW MED HENRIK INTERVIEW MED ADVOKAT STEEN BECH REFLEKSION

4 6. KONKLUSION OG FREMTIDIGE PERSPEKTIVER PROFILERING AF UNDERSØGELSEN LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Seksten historier Samtykkeerklæring Spørgeguides Pjece Eksempel på brev EU s Rammeafgørelse af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager 3

5 Forord Kan konfliktmægling anvendes som led i rehabiliteringen af unge kvinder, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg? Spørgsmålet danner udgangspunkt for denne undersøgelse, der fandt sted på Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet i 2003/2004. At projektet overhovedet så dagens lys, kan vi først og fremmest takke de kvinder for, som havde mod til at udtale, at de ønskede at komme til at tale med den mand, der havde begået overgreb mod dem. Det er et dristigt ønske at fremsætte. Ikke blot fordi det kræver mod, men fordi det i en tid, hvor kravet om strengere straffe står højt på dagsordenen, kan være vanskeligt at udtale et ønske om at forholde sig direkte og humant til det menneske, der har forbrudt sig mod en. Det er langt fra alle voldtagne kvinder, der ønsker konfliktmægling, men Center for Voldtægtsofre ønsker at varetage kvinders behov for hjælp efter en voldtægt, og det er derfor vigtigt også at tilbyde rammer og muligheder til de kvinder, der ønsker at betræde nye stier. Konfliktmægling er handling, ikke behandling, men skal ses i forlængelse af centrets målsætning om at rehabilitere kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i kvindernes ønsker, og har i det omfang, det har været muligt, inviteret mændene til at deltage. Projektet har derfor både været rettet mod den kvinde, der er blevet voldtaget, og den mand, der har begået voldtægten. Denne rapport vil gøre rede for undersøgelsens baggrund, forløb og resultater. Den vil præsentere de kvinder og mænd, der valgte at tage imod tilbuddet om konfliktmægling og reflektere over erfaringer og muligheder for at videreføre konfliktmægling som en del af det tilbud om hjælp, der stilles til rådighed på Center for Voldtægtsofre. Sygekassernes Helsefond, Bikubenfonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond har velvilligt støttet dette projekt og derved gjort det muligt. Jeg takker for den interesse fondene hermed har vist ikke alene projektet, men også tanken bag projektet. Resumé og perspektiver Center for Voldtægtsofre har i 2003/2004 gennemført en undersøgelse af, om konfliktmægling kan medvirke til at kvinder, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kan forbedre deres livssituation. Denne rapport beskriver den teoretiske baggrund for konfliktmægling, måden hvorpå konfliktmægling blev gennemført og resultaterne af konfliktmæglingen. Center for Voldtægtsofre modtager kvinder, der har været udsat for et seksuelt overgreb, hvad enten det er anmeldt til politiet eller ikke er anmeldt. Hvorvidt der har været tale om, hvad man i juridisk forstand betegner som voldtægt, er ikke afgørende for at modtage hjælp på centret. Blandt de kvinder, der undersøges og behandles på centret, er kvinder, der ønsker at tale med manden, der krænkede dem seksuelt, og centret har som forsøg i en periode på tolv måneder medvirket til at etablere konfliktmægling mellem parterne. 4

6 I undersøgelsen indgår seksten kvinder, der i løbet af forsøgsperioden på tolv måneder modtog hjælp til at kontakte manden, der havde krænket dem, og i fem tilfælde blev der etableret en samtale mellem parterne. Kvinderne henvendte sig mundtligt eller skriftligt til manden, og hvor deres ønske om at mødes direkte med manden blev imødekommet, har en medarbejder på centret som mægler forberedt en samtale mellem parterne og deltaget i samtalen som tredjepart. Kvindernes motivation for at deltage i konfliktmægling og deres oplevelse af konfliktmægling beskrives på baggrund af kvalitative interview i forbindelse med og tre måneder efter mæglingsprocessen. Resultaterne peger på, at kvinderne har haft udbytte af processen, også i de tilfælde hvor der ikke har kunnet etableres en samtale med manden. Beslutningen om at tage til genmæle og give udtryk for de følelser, reaktioner og konsekvenser, overgrebet har medført, har givet kvinderne en oplevelse af at have fået oprejsning. Ved at træde ud af en passiv offerrolle har de genvundet deres selvværd, hvilket har været medvirkende til, at de har kunnet lægge overgrebet bag sig og gå videre i livet. Mænd har kun i beskedent omfang ønsket at deltage direkte i konfliktmægling. Mænds oplevelser og reaktioner efter at have begået et seksuelt overgreb og deres reaktion på at få en henvendelse fra kvinderne er derfor kun sparsomt beskrevet i denne rapport. Hvor der stilles hjælpemuligheder til rådighed for en kvinde, der har været udsat for et seksuelt overgreb, gives mænd, der begår overgreb, ikke støtte til at erkende og tage ansvar for deres handling. Handlingen enten dæmoniseres eller bagatelliseres. Der tegner sig dog, selv på baggrund at det spinkle materiale i denne undersøgelse, et billede af, at nogle mænd ønsker eller kan motiveres til at tage ansvar for at have været medvirkende til, at en kvinde led overlast. På baggrund af denne undersøgelse kan man anbefale følgende: At tilbuddet om konfliktmægling bliver en integreret del af det tilbud om hjælp og støtte, som Center for Voldtægtsofre giver kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb At konfliktmægling nævnes i en generel informationsskrivelse om centret, således at kvinder gøres opmærksom på, at de, også efter afslutningen af deres kontakt med centret, har mulighed for at benytte tilbuddet At konfliktmæglingsmetoden ved seksuelle overgreb videreudvikles i teori og praksis At mænds oplevelser og reaktioner på at have begået et seksuelt overgreb gøres til genstand for særskilt forskning At der tilknyttes en mandlig mægler til konfliktmægling på Center for Voldtægtsofre At der udbydes kurser til medarbejdere ved centre for voldtægtsofre, politi, advokater og andre interesserede om anvendelse af konfliktmægling ved seksuelle overgreb. 5

7 Hvorfor denne undersøgelse? Man lever videre med sine elskere, overgribere og sine ofre. Paul Leer-Salvesen 1 Allerede et års tid efter Center for Voldtægtsofre blev etableret i marts 2000 bad en kvinde, der havde henvendt sig til centret, om hjælp til at kontakte den mand, der havde krænket hende seksuelt. Kvinden kendte manden i forvejen, og derfor ville hun ikke anmelde ham, men hun følte sig urimeligt og uretfærdigt behandlet, og hun var blevet urolig for at forlade sit hjem. Hun syntes, hun så manden overalt i gadebilledet og følte, at hun hele tiden måtte se sig over skulderen af frygt for at støde ind i ham. Den frygt ville hun af med, og så havde hun i øvrigt et par borgerlige ord at sige til manden. Senere kom flere kvinder til med samme ønske - eller måske var der nu banet vej for, at vi kunne høre ønsket udtalt hos andre kvinder. For det var sandt at sige ikke et ønske vi som medarbejdere på centret havde forestillet os at høre. Det drejede sig ikke om mange kvinder, men nok til at vi blev opmærksomme på, at der var kvinder, der som et led i deres bearbejdning af det seksuelle overgreb, havde behov for at konfrontere manden med hans handling - både for at give udtryk for deres vrede, for at forstå hvad der var sket, og for at sikre sig at de kunne færdes i sikkerhed. På daværende tidspunkt var jeg ansat som socialrådgiver på centret og fungerede desuden som konfliktmægler i straffesager, hvor offer og gerningsmand i mindre grove voldssager fik tilbud om at mødes og tale med hinanden som et supplement til den verserende straffesag 2. Jeg var desuden optaget af Restorative Justice, som er det retfærdighedsbegreb, der ligger bag anvendelsen af konfliktmægling mellem offer og gerningsmand 3. Det var derfor nærliggende at afprøve, om erfaringerne fra mægling i straffesager kunne anvendes og indgå i centrets øvrige tilbud til kvinder, der havde været udsat for et seksuelt overgreb. Et pilotprojekt blev iværksat, og resultaterne herfra danner baggrund for denne undersøgelse. Undersøgelsens formål Det var undersøgelsens formål: At undersøge om konfliktmægling kan bidrage til at forbedre voldtægtsofres livssituation At identificere betingelser og faktorer, som muliggør eller begrænser konfliktmægling At vurdere betydningen af mægling for voldtægtsofre og gerningsmænd på såvel kort som lang sigt At pege på kriminalpræventive faktorer At udvikle en metodebeskrivelse til brug for andre, der arbejder med voldtægtsofre og gerningsmænd. Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet har dannet ramme om undersøgelsen. Den er tilrettelagt og gennemført af denne rapports forfatter, som har været ansat på centret siden marts 2000, først som socialrådgiver, senere som undervisnings- og formidlingskoordinator og projektmedarbejder. 1 Leer-Salvesen, Paul Tilgivelse, Oslo Mægling mellem offer og gerningsmand i Danmark vil blive omtalt på side Restorative Justice vil blive omtalt side 14. 6

8 Undersøgelsen er gennemført i et tæt samarbejde med centrets øvrige medarbejdere. Overlæge Katrine Sidenius, psykolog Anitta Guldberg, sygeplejerske Hanne Nielsen og sekretær Susanne Yun Kragh har været direkte involveret i undersøgelsen, mens psykolog Bodil Pedersen, socialrådgiver Kristina Uddin, socialrådgiver Thomas Haansbæk og psykolog Annalise Rust, alle har været støttende og medlevende i processen. Udviklingskonsulent og master i konfliktmægling Hanne Andersson har været ansat som interviewer og har desuden været en inspirerende samtalepartner omkring metodeudvikling. Lektor ph.d. Kenneth Reinicke, Roskilde Universitets Center har været konsulent på undersøgelsen. Desuden har psykolog Michael Storm og psykolog Ruben Elgård stået klar i kulissen som (mandlige) mæglere. Undersøgelsen er blevet vejledt af professor, dr. jur. Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet og chefpsykolog, ph.d. Svend Aage Madsen, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Læsevejledning Antallet af voldtægter, anmeldelse og det strafferetslige forløb efter en voldtægt vil blive omtalt i kapitel 1. I kapitel 2 vil Restorative Justice blive introduceret, og mægling mellem offer og gerningsmand i såvel Danmark som i udlandet blive omtalt. Kapitel 3 fortæller, hvorledes undersøgelsen af konfliktmægling er designet og gennemført. I kapitel 4 gennemgås den anvendte mæglingsmetode trin for trin. Det empiriske materiale, opdelt i et afsnit om kvinderne og et afsnit om mændene, beskrives i kapitel 5, hvor man også kan læse et interview med advokat Steen Bech. I kapitel 6 følger undersøgelsens konklusion og perspektivering og i kapitel 7 redegøres for, i hvilke sammenhænge undersøgelsen har været præsenteret. Som bilag bringes de seksten kvinders historier, som undersøgelsen er baseret på og materialer anvendt i undersøgelsen. 7

9 1. Voldtægt Antal, anmeldelse og straf Hvor mange voldtægter eller voldtægtsforsøg, der finder sted i Danmark, kan ingen sige med sikkerhed. Professor, dr. jur. Flemming Balvig, Kriminologisk Institut på Københavns Universitet og dr. jur. Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet anslår på baggrund af den danske undersøgelse foretaget i 2003 i forbindelse med The International Violence Against Women Survey (IVAWS) 4, at der finder 2000 tvangssamlejer sted årligt 5. Alle tvangssamlejer vil næppe falde ind under den juridiske definition af en voldtægt 6, og forsøg er ikke medregnet. Tallet kan derfor kun ses som et fingerpeg om, hvordan virkeligheden ser ud. Det samme gælder antallet af anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg. I perioden blev der indgivet ca. 500 anmeldelser årligt 7, mens tallet i 2004 steg til 562. At der finder langt flere overgreb sted, vidner ikke blot IVAWS undersøgelsen, men også henvendelserne til centre for voldtægtsofre i Danmark om. Med oprettelse af centre for voldtægtsofre 8, er der kastet lys over dele af det såkaldte mørketal, da centrene modtager og behandler alle, der henvender sig, hvad enten der er foretaget en politianmeldelse eller ikke foretaget en anmeldelse. På Center for Voldtægtsofre i København, der årligt modtager ca. 250 henvendelser, er det opgjort, at ca. 30 % ikke anmelder det seksuelle overgreb 9. I perioden blev der årligt afsagt dom i sager, svarende til %. I de resterende sager blev der givet tiltalefrafald, eller sagen blev henlagt som uopklaret eller blev ikke rejst af mangel på beviser 10. Kyvsgaard (2003) har i en redegørelse til Rigsadvokaten om udviklingen af strafniveauet i voldtægtssager fundet, at den gennemsnitlige længde af ubetinget frihedsstraf var 18 måneder 11. Strafferammen for voldtægt blev i 2002 hævet med to år til 8 12 års ubetinget fængsel, hvilket skulle medføre en skærpelse af normalstraffen på et år 12. Hvem bliver voldtaget? Kvinder bliver voldtaget af mænd, og mænd bliver voldtaget af mænd 13. Sandsynligvis finder der flere voldtægter af mænd sted, end både politiet og centre for voldtægtsofre har kendskab til. På Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet kommer 1 % af samtlige henvendelser fra mænd. På den baggrund vil jeg i det følgende referere til voldtægtsofre som kvinder. 4 International Violence Against Women Survey (IVAWS). The European Institute for Crime prevention and Control affiliated with the United Nations. 5 Personlig kommunikation. 6 En voldtægt er et tvunget samleje med anvendelse af vold eller trusler om vold, hvor der har været fortsæt til at gennemføre handlingen. 7 I Straffelovens kapitel 24 ( 216, 217, 218, 221 og 224) findes bestemmelser om voldtægt og voldtægtslignende forhold. Straffelovens kapitel 4 ( 21-24) omtaler Forsøg og medvirken. 8 I 1999 blev det første center for voldtægtsofre oprettet i Århus og kort efter blev Center for Voldtægtsofre i København. åbnet. Der er siden oprettet centre i Ålborg, Odense, Kolding, Herning og Hillerød. 9 Center for Voldtægtsofre Status & Årsrapport Undersøgelsen er baseret på endelige domme for overtrædelse af straffelovens 216 og 217 for årene 1984, 1988, 1992, 1996 og Rigsadvokaten informerer, J.nr , Januar 2004 redegør for udviklingen af domme efter I april 2005 blev en kvinde i Norge for første gang dømt for voldtægt af en mand. 8

10 Voldtægt kender ingen alder. Hovedparten (60 %) af henvendelserne til Center for Voldtægtsofre kommer fra kvinder i alderen år, men også ganske unge piger og ældre kvinder bliver voldtaget. I fire ud af fem tilfælde, er overgrebet begået af én mand, mens der ved de øvrige overgreb var flere mænd tilstede. En tredjedel af de kvinder, der henvender sig til centret, er blevet voldtaget af en ukendt mand. To tredjedele af kvinderne kender derimod den mand, der begik overgrebet. Nogle har haft et langvarigt og nært kendskab til manden, andre har måske lært ham at kende samme aften eller via nettet. Overvejelser om anmeldelse Vi bliver på Center for Voldtægtsofre ofte spurgt om, hvordan det kan være, at kvinder vælger ikke at anmelde et seksuelt overgreb. Sjældnere bliver vi stillet det modsatte spørgsmål, om hvad der får en kvinde til at anmelde, om end dette spørgsmål er mindst lige så interessant. På Center for Voldtægtsofre har fordelingen mellem anmeldte og ikke anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg været næsten konstant i de 5 år, centret har eksisteret. Ca. 70 % af henvendelserne til centret er politianmeldt, mens ca. 30 % ikke politianmeldes. I 2002 foretog centret en sammenlignende undersøgelse af de to grupperinger 14. Undersøgelsen viste, at der kun er marginale forskelle mellem dem, der anmeldte, og dem der ikke anmeldte. Der var dog en tendens til at kvinder, der var blevet voldtaget af en nær bekendt, sjældnere anmeldte end kvinder, der havde været udsat for overfaldsvoldtægter, og at voldtægter, hvor der havde været anvendt vold, eller hvor kvinden var blevet påført gynækologiske skader, hyppigere blev anmeldt. En interessant og tydelig forskel viste sig imidlertid omkring alder, hvor overgreb mod unge under 15 år og kvinder over 50 år alle blev anmeldt. Det er således hverken overgrebets eller de påførte skaders karakter, der er den primære årsag til, at et overgreb anmeldes eller ikke anmeldes. Undersøgelser af kvinder, der ikke anmelder, peger enslydende på en række faktorer, som bevirker, at kvinder ikke anmelder et seksuelt overgreb. Psykolog Annalise Rust (Rust 2004) nævner følgende grunde til, at kvinder ikke anmelder: Gerningsmanden er en nær bekendt. Usikkerhed i forhold til hændelsesforløbet. Frygt for repressalier. Oplevelse af egen skyld. Negativ opfattelse af politiet. Manglende overskud. Ønsket om at glemme. Voldtægtsforsøg (dvs. ikke fuldbyrdet voldtægt). Rust refererer samstemmende undersøgelser, bl.a. Hazelwood og Burgess (2001), som nævner følgende årsager til ikke at anmelde: 1. Frygt for repressalier, især hvis gerningsmanden kender ofret, 2. Frygt for stigmatisering, 3. Frygt for bebrejdelser, 4. Tidligere negative oplevelser med anmeldelse, 5. Mangel på opmuntring til at tale om overgrebet, 6. Frygt for de psykologiske konsekvenser (retraumatisering). Disse forfattere nævner også manglende kendskab og tillid til retssystem og erindringslakuner (at erindringen om voldtægten og hændelser forbundet med voldtægten er mangelfulde) som årsager til ikke at anmelde. Årsager til ikke at anmelde har ifølge disse undersøgelser overvejende et negativt og defensivt udgangspunkt. Beslutningen om ikke at anmelde kan imidlertid også, som jeg senere vil vise i denne rapport, være truffet på baggrund af en tro på det gode i mennesker, en anderledes holdning til straf eller et ønske om ikke at dømme en mand på et enkelt fejltrin. 14 Center for Voldtægtsofre Årsrapport

11 Retspraksis ved voldtægt Jeg vil her beskrive gældende retspraksis ved voldtægt, som baggrund for senere at beskrive, hvordan konfliktmægling med eller uden forbindelse til det juridiske system kan anvendes. Anmeldelse Når en kvinde anmelder en voldtægt til politiet, vil politiets første opgave være at afklare, om det anmeldte er en kriminel handling. Ifølge Retsplejeloven 749, stk. 1 kan politiet afvise anmeldelsen, hvis det vurderes, at der ikke er sket noget strafbart. Har man imidlertid en formodning om, at den anmeldte handling er strafbar, vil kvinden blive afhørt som vidne i sagen. Hun vil efter en ændring af Retsplejeloven 741a 15 blive beskikket en bistandsadvokat, med mindre hun frabeder sig dette. I Retsplejeloven 741 c, stk. 1 og 2 står: Advokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede såvel hos politiet som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til den forurettede. Advokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens 185, stk. 2. Advokaten underrettes om tidspunktet for afhøringer. Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter aftale med bistandsadvokaten. Kvinden vil efter en kort afhøring hos politiet blive bragt til et center for voldtægtsofre, hvor der vil blive foretaget en retsmedicinsk undersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at søge efter og dokumentere spor af det seksuelle overgreb 16. Politiet vil sideløbende iværksætte en efterforskning af sagen. Finder politiet den formodede gerningsmand, bliver han anholdt og sigtet for overgrebet, og han vil blive afhørt med en sigtets rettigheder. Han har således ikke pligt til at udtale sig, og han har krav på at få beskikket en forsvarsadvokat. Politiets efterforskning skal være objektiv, dvs. at man ikke blot skal søge oplysninger, der kan bevise den sigtedes skyld, men også søge oplysninger, der taler til gunst for ham. Efterforskningen skal blandt andet vise, om gerningsmanden var eller burde være klar over, at der forelå en tvangssituation (Larsen 2003). Kvinden indkaldes til anden afhøring og genafhøres på baggrund af mandens forklaring. Kvinderne oplever her for alvor politiets objektivitetskrav, som er overraskende for mange, der for første gang stifter bekendtskab med retssystemet og kan afhængig af hvordan det praktiseres i afhøringssituationen give kvinden en oplevelse af, at politiet nærer mistillid til hendes forklaring og troværdighed 17. Tilståelse Tilstår manden at have begået overgrebet, vil sagen blive indbragt for retten, og der afsiges dom. Kvinden vil da ikke blive afhørt i retten, men skal være til stede med sin bistandsadvokat, hvis der skal fremsættes et erstatningskrav. Beviser Mænd, der sigtes for seksuelle overgreb, tilstår imidlertid yderst sjældent. I vore dage, hvor DNA analyser vil kunne afsløre, at der har været kropslig berøring og seksuel indtrængning, vil manden oftest vedstå, at der har været seksuel kontakt, men 15 Lov om ændring af retsplejeloven (L160) Forbedring af voldtægtsofres retsstilling m.v. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende til afdøde i straffesager mod politipersonale. Loven blev vedtaget den 14. juni Center for Voldtægtsofre Status & Årsrapport Ann Maskell og Tenna Roepstorff Poulsen har i deres speciale En voldtægt er en voldtægt eller er den? undersøgt politiets holdning til kontaktvoldtægter. Speciale ved Københavns Universitet, Sociologisk Institut og RUC, Psykologisk Institut

12 benægte, at der har været tale om tvang. Han vil påberåbe sig, at han handlede i god tro og ikke havde fortsæt til at gennemføre en handling mod kvindens vilje. For at kunne dømme en mand for voldtægt skal det kunne bevises, at der blev anvendt tvang, eller trusler om tvang. Her udgør fund på kvindens krop vigtigt bevismateriale. Er der synlige tegn på, at manden har anvendt vold, bestyrker det mistanken om, at manden havde fortsæt til at udføre sin handling, på trods af kvindens verbale og fysiske modstand. Men et tvunget samleje kan ikke altid spores på kvindens krop. Ikke alle kvinder gør fysisk modstand og pådrager sig synlige rifter og mærker, og de kan af frygt for at fremprovokere yderligere vold undlade at gøre modstand. Der skal derfor andet og mere til at sansynliggøre, at manden havde en intention om at begå et overgreb. Her spiller kvindens fremstilling af sagen ind. Hvor længe efterforskningen varer er naturligvis afhængig af sagens karakter, men påvirkes også af hvordan politiet i den pågældende politikreds arbejder 18. Det kan tage en uge, og det kan tage flere måneder. Der er intet til hinder for, at parterne kan have kontakt med hinanden under efterforskningen, men truer manden kvinden eller personer i kvindens nærhed, kan han idømmes fængsel efter Straffeloven 123. Anklagemyndighedens afgørelse Når efterforskningen er afsluttet, overdrages sagen til anklagemyndigheden, som herefter beslutter, om sagen er grundløs (i så fald kan kvinden blive sigtet for falsk anmeldelse) der skal gives påtalefrafald (hvis gerningsmanden eksempelvis er meget ung) sagen skal henlægges - enten fordi en gerningsmand ikke kan pågribes, eller fordi bevisbyrden ikke kan løftes i tilstrækkelig grad til, at sagen kan vindes i retten der skal rejses tiltale mod manden. Henlæggelse Bliver der ikke rejst tiltale, vil såvel kvinden som manden modtage et brev fra anklagemyndigheden, hvor man skriftligt begrunder afgørelsen om henlæggelse eller påtalefrafald 19. Afgørelsen begrundes - i et ofte knudret juridisk sprog - i mandens forklaring om hændelsen. Det fremgår ikke af brevet, hvilken slags meddelelse manden modtager. I brevet gøres opmærksom på, at afgørelsen kan ankes til Rigsadvokaten inden for en måned. Det er imidlertid yderst sjældent, at Rigsadvokaten omstøder anklagemyndighedens afgørelse, og sagen er dermed afsluttet fra politiets side. Tiltale Hvis anklagemyndigheden beslutter, at der skal rejses tiltale mod den sigtede mand, får kvinden enten en meddelelse fra sin bistandsadvokat, eller hun hører om tiltalen ved at blive indkaldt som vidne til retten. Sagen kommer for, når der er en ledig tid i Byretten, hvilket kan betyde en ventetid på op til flere måneder. Som vidne får kvinden en tilsigelse til retten i lighed med andre vidner, der skal afhøres, og bistandsadvokaten udfærdiger et erstatningskrav, som skal forelægges i retten. I retten I retten begynder sagen med, at manden, der er mødt op med sin forsvarer, afhøres. Som part i sagen har han ikke pligt til at tale sandt. Kvinden kan som vidne ikke være til stede under afhøringen af manden, og hun hører derfor ikke mandens forklaring. Hun venter sammen med sin bistandsadvokat på gangen udenfor retslokalet, og vil, 18 Man kan på læse en opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i politikredse landet over. 19 I visse politikredse indkaldes kvinden for at få en mundtlig redegørelse i tilknytning til den skriftlige meddelelse om henlæggelse af sagen. 11

13 hvis der holdes pause efter mandens forklaring, kunne møde både presse og tilhørere, heriblandt mandens familie og venner, på gangen. Under afhøringen sidder hun i vidneskranken, sommetider med bistandsadvokaten ved sin side, sommetider uden bistandsadvokaten ved sin side afhængig af dommerens indstilling. Kvinden har ret til at forlange dørene lukket (alle tilhørere bliver bedt om at forlade lokalet), mens hun afgiver forklaring, og hun kan anmode om, at manden ikke er til stede under hendes forklaring. Det er som oftest bistandsadvokaten, der på kvindens vegne fremsætter denne anmodning. Nogle kvinder ønsker, at manden føres ud, mens andre ønsker, at manden skal være til stede for ansigt til ansigt at blive konfronteret med hendes forklaring. Det er dommerens afgørelse, om manden skal føres ud eller som det oftest sker i praksis føres ned bagest i retslokalet og dermed uden for kvindens synsfelt. Retslokalerne er i eksempelvis Københavns Byret af meget forskellig størrelse, og i visse lokaler er afstanden mellem kvinden og manden uanset hvor han sidder i lokalet, så lille, at parterne næsten kan røre ved hinanden. Anklagemyndigheden, som på statens vegne har anlagt sagen mod manden, begynder med at afhøre kvinden på baggrund af den forklaring, hun har aflagt til politiet. Kvinden har ikke tidligere mødt den advokat, som repræsenterer anklagemyndigheden. Hun bliver gjort opmærksom på, at hun udtaler sig under vidneansvar, hvilket vil sige, at hun har pligt til at tale sandt. Kvinden har forud sammen med bistandsadvokaten gennemgået sin forklaring og er blevet gjort opmærksom på, at hun udelukkende skal svare på de spørgsmål, der bliver stillet til hende. Efter anklagemyndigheden er det mandens forsvarer, der stiller spørgsmål. Hun har ikke hørt mandens forklaring, men kan gennem forsvarerens spørgsmål fornemme, hvad der tidligere er blevet sagt, og hvilken forklaring hun er oppe imod. Kvinden er naturligvis klar over, at manden har udtalt sig som tiltalt uden pligt til at tale sandt, men hun har ingen mulighed for at stille spørgsmål til hans forklaring eller få uddybet de spørgsmål, hun bliver stillet af anklagemyndigheden eller forsvareren. Også dommeren kan stille spørgsmål til kvinden både under afhøringen og afslutningsvis. Inden kvinden forlader vidneskranken, fremsætter bistandsadvokaten et erstatningskrav på vegne af kvinden. Dette kan afføde nogen diskussion mellem anklagemyndigheden og forsvareren og også bistandsadvokatens aflønning kan være til diskussion med dommeren. Herefter forlader kvinden retslokalet sammen med bistandsadvokaten, og retten går videre med afhøring af andre vidner indkaldt af enten anklagemyndigheden eller forsvareren. Kvinden kan som vidne nu sætte sig på tilhørerpladserne og overvære resten af retssagen, hvad få føler trang til. Før anklagemyndigheden og forsvareren procederer, forelægger forsvareren en personundersøgelse, som kriminalforsorgen har foretaget af manden. Her beskrives mandens liv og levned, som det er blevet fremstillet af ham selv til personundersøgeren. Til sidst spørger dommeren, om tiltalte har noget, han vil fremføre for retten. Dommerne trækker sig herefter tilbage for at votere og vender tilbage, når de er nået frem til en kendelse. Dommen afsiges over for tiltalte, og der bliver gjort opmærksom på, at såvel skyldspørgsmålet, som strafudmålingen kan ankes inden for 14 dage. Over halvdelen af domme, afsagt i 1. instans, ankes (Kyvsgaard 2003). Nogle domme ankes på stedet af enten forsvareren eller anklagemyndigheden, mens andre domme ankes inden for de tilladte fjorten dage. Kvinden, der jo ikke er part, men vidne i sagen, har ingen indflydelse på, om anklagemyndigheden (f.eks. af principielle grunde) anker dommen. Bliver dommen anket, skal sagen gå om ved Landsretten, og udbetaling af evt. erstatning stilles i bero. Er manden varetægtsfængslet kan anklagemyndigheden 12

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG

VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG VOLDTÆGT AF ANITTA GULDBERG ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 PSYKOLOG NYT En voldtægt er belastende i sig selv men det kan det efterfølgende forløb også være. Hvordan kvinden, der anmelder overgrebet,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager. Betænkning nr. 1549

Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager. Betænkning nr. 1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager Betænkning nr. 1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling

Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling BILAG 1 Strafferetsplejeudvalgets undersøgelse i relation til voldtægtsofres retstilling Strafferetsplejeudvalget har til brug for overvejelserne i nærværende betænkning foretaget en undersøgelse af, hvorledes

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson for forurettede og vidner

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 Videoafhøring af børn i sædelighedssager, recovered memory m.v. Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2008 Den 16. maj 2008 Rettet maj 2011 J.nr. RA-2011-609-0123 Behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn Straffelovrådets udtalelse om strafniveauet i sager om seksuelt misbrug af børn INDHOLD 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...1 1.2. Straffelovrådets sammensætning... 2 2. Seksuelt misbrug af børn...3

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

gode råd når skaden er sket

gode råd når skaden er sket En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Betænkning om forbedring af voldtægtsofres. Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg

Betænkning om forbedring af voldtægtsofres. Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Betænkning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling Afgivet af Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg BETÆNKNING NR. 1458 KØBENHAVN 2005 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2004 1436 Betænkning

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget REU alm. del - O Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr. 87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Rapport afgivet af. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser

Rapport afgivet af. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser Rapport afgivet af Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser December 2010 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Arbejdsgruppens nedsættelse og arbejde 6 1.1. Arbejdsgruppens kommissorium

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Var det voldtægt? Var det voldtægt? En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark. Camilla Laudrup Helle Rahbæk

Var det voldtægt? Var det voldtægt? En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark. Camilla Laudrup Helle Rahbæk Camilla Laudrup Helle Rahbæk Var det voldtægt? Var det voldtægt? En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtssager i Danmark ISBN 87-991390-0-6 VAR DET VOLDTÆGT? EN UNDERSØGELSE AF MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Genoprettende ret og ungekonferencer

Genoprettende ret og ungekonferencer Genoprettende ret og ungekonferencer SSP-samrådets fagudvalg for Genoprettende ret Charlie Lywood, Jens Ansbjerg, Mikkel Nielsen, Heidi Alstrup og Katrine Barnekow GENERELT OM GENOPRETTENDE RET Gengældende

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Maj-Britt Elise Martinussen, Flemming Balvig, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt 1 VOLDTÆGT DER ANMELDES Del II: Falsk anmeldelse

Læs mere