TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012

Transkript

1 Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet

2 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09, udarbejdet en selvstændig rapport, der beskriver Skanderborg Kommunes tilgængelighedspolitik og -strategi. Dette virkemiddelkatalog understøtter tilgængelighedsplanen og kan bruges som opslagsværk for tilgængelige generelle løsninger. Skanderborg Kommune vil i de kommende år gennemføre øget fokus på tilgængelighed på det udpegede tilgængelighedsrutenet. På det øvrige vejnet vil der dog ved nyetableringer og renoveringer også ske tilgængelighedstiltag. Dette virkemiddelkatalog giver forslag til generelle udformninger af løsninger, hvor tilgængelighed for færdselshandicappede bør indtænkes. Virkemiddelkataloget anvender følgende kilder til løsningsforslagene: DS 3028 (bygningsreglementet) Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed Vejdirektoratet - Vejregelrådet December 2003 Nye tilgængelighedsløsninger - Vejregelforberedende rapport Vejdirektoratet Vejregelrådet Juni 2010 Vejregler - Vejdirektoratet Skab gode vilkår for handicappede og ældre i trafikken 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre Vejdirektoratet i samarbejde med KL, DSI, Ældresagen Dansk Blindesamfund Tilgængelighed i detaljen Danske Handicaporganisationer For retten til lige muligheder Forsidefoto: Belægningsskifte i Skanderborg på Adelgade. Mangler ledelinier bliver til én. Er der mon valgt rigtigt eller møder du uforudsete genstande (et træ) på din vej?

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 GENERELLE OVERVEJELSER VED NYANLÆG OG RENOVERINGER... 4 BETEGNELSER - TILGÆNGELIGHED... 5 Ledelinje... 5 Opmærksomhedsfelt... 6 Inventarzone og udligningszone... 7 VIRKEMIDDELLISTE... 8 OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNKTER... 9 TORVE OG PLADSER Udefinerede gangbaner og opholdsarealer Placering af inventar SIGNALANLÆG Lydfyr med retningsangivere Placering af stander ved fodgængerfelt ØVRIGE Information ved bykort, køreplan mv Opsætning af bænk Manglende krydsningspunkt For stejl rampe ved eksisterende krydsningspunkt Placering af opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter GANGBANER OG FORTOVE Etablering af fortov som naturlig ledelinje Afbrudt fortov ved sidevej / overkørsel Inventar i gangbane Opmærksomhedsfelt ved retningsskifte Stibomme og inventar for retningsskifte Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti BUSSTOPPESTEDER Busstop med almindelig bushelle Busstop på fortov Busstop med læskærm uden cykelsti Busstop med læskærm med cykelsti TRAPPER, RAMPER OG ELEVATORER Trapper og ramper generelt Placering af trapper i gangbanen Trapper og ramper til butikker PARKERING Cykelparkering Handicapparkering Indretning af parkeringsanlæg Kantstensparkering

4 GENERELLE OVERVEJELSER VED NYANLÆG OG RENOVERINGER Vejdirektoratet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening, De samvirkende Invalideorganisationer og Ældre Sagen udarbejdet 5 enkle virkemidler til, hvordan der skabes bedre vilkår for handicappede og ældre i trafikken. 1. Fortovet bør være bredt nok til at to personer kan passere samtidig. Det vil i de fleste tilfælde sige 1,5 meter friholdt for skilte mv., men i områder med mange fodgængere, er der behov for større bredde. 2. Belægningen på fortove har stor betydning for farbarheden for kørestole, barnevogne mv. Der bør anvendes fliser på fortove og gangbaner og asfalt på stier. Undgå ujævne overflader som fx brosten og kløvede chaussésten. 3. Knopfliser kan anvendes til at lette orienteringen for blinde og svagsynede. Knopfliserne kan angive fodgængerfelter, busstoppesteder, niveauspring, retningsændringer, krydsningspunkter mv. Knopfliserne bør som hovedregel være 90x90 cm eller større. 4. For at gøre det lettere at krydse veje bør kantsten sænkes til 2,5-3,0 cm opspring og eventuelt suppleres med fortovsramper med hældning på maks. 10 %, fodgængerfeltet bør være vinkelret på fortovet, brede veje bør deles af en midterhelle, og der bør være længere grønt lys. Lydsignaler til hørehæmmede kan også være en fordel. 5. Bliver turen for lang, kan hvilepladser være nødvendige. Bænke med ryg- og armlæn bør placeres med jævne mellemrum, gerne meter i byerne, og strategisk i forbindelse med busstoppesteder og trafikterminaler. 4

5 BETEGNELSER - TILGÆNGELIGHED I det følgende afsnit er beskrevet nogle af de mest benyttede begreber inden for tilgængelighedsplanlægning. Ledelinje 1) Chaussestensbånd i fortov (naturlig ledelinje) 2) Bygning / hæk / stakit og kantstensafgrænsning til kørebanen (naturlig ledelinje) 3) Anden taktil belægning (decideret ledelinje DSB-koncept med fire marcipanbrød ) 5

6 Opmærksomhedsfelt 1) Chaussestensflade (minimum 90 x 90 cm) 2) Taktil flade i forskellige afskygninger (minimum 90 x 90 cm) 6

7 Inventarzone og udligningszone 1) Inventarzone - Zone af chaussesten eller græs mellem fortov/gangbane og cykelsti/kørebane, hvor der placeres inventar fx standere, lyssignaler, steler, belysningsmaster mv. 2) Udligningszone - Zone af chaussesten eller anden afvigende belægning mellem fortov og bygning til udligning af bygningsfremspring, trapper til bygningen, cykelparkering, gadeudstilling, bænke mv. 7

8 VIRKEMIDDELLISTE Det vil typisk være svagtseende og kørestolsbrugere, der er dimensionsgivende for tilgængelighedsvirkemidler. Med udgangspunkt i tilgængelighedsscreeningen af tilgængelighedsnettet i de fem byer er problemstillingerne opdelt i 8 kategorier: 1. Overgange og krydsningspunkter 2. Gangbaner og fortove 3. Busstoppesteder 4. Trapper, ramper og elevatorer 5. Parkering 6. Torve og pladser 7. Signalanlæg 8. Øvrige Forslag til hvilke virkemidler, som kan afhjælpe de generelle problemstillinger i de fem byer, er angivet i de efterfølgende tabeller med et anlægsskøn på forbedringer. er baseret på erfaringspriser for tilsvarende arbejder, men kan variere fra lokalitet til lokalitet og må derfor alene betragtes som vejledende. Alle beløb er i prisniveau 2010 ekskl. moms. 8

9 OVERGANGE OG KRYDSNINGSPUNKTER Gyldne regler for overgange og krydsningspunkter: Et krydsningspunkt bør være reguleret. Hermed kan både svagtseende, blinde og kørestolsbrugere benytte krydsningspunktet. Med reguleret menes fodgængerfelt med og uden lyssignal* Et fodgængerfelt på en strækning skal være minimum 4,0 meter bredt Et fodgængerfelt i et kryds skal være minimum 2,5 meter bredt Et reguleret krydsningspunkt bør som minimum etableres med opmærksomhedsfelter og ledelinjer Et krydsningspunkt bør være synligt både i bredden og i højden. * Ifølge medlemsundersøgelse om trafiktryghed for Dansk Blindesamfund udtrykker langt over halvdelen af medlemmerne tryghed ved at færdes i trafikken, men medlemmerne vurderer det største problem for trygheden er fodgængerfelter, der ikke er regulerede med lyssignal. Over halvdelen udtrykker stor eller almindelig utryghed ved fodgængerfelter uden lyssignal. 9

10 Manglende krydsningspunkt Et eksisterende krydsningspunkt er ikke reguleret, eller der mangler en krydsningsmulighed, fordi der er mange krydsende fodgængere. Krydsningen er utryg. Et reguleret krydsningspunkt bør etableres, hvor der sker stor fodgængerkrydsning, hvor mange ældre, handicappede eller børn har deres daglige rute eller hvor der historisk set sker mange trafikulykker med krydsende forgængere. Et fodgængerfelt bør ikke etableres ved få krydsende trafikanter eller hvor den skiltede hastighed er >60 km/t eller der er flere end 2 kørespor i hver retning (på 4-sporede veje skal der etableres støttehelle). Etablering af fodgængerfelt med støttehelle inkl. opmærksomhedsfelter, sænket fortov og ledelinjer. Udformning af krydsningspunkt: Et strækningsfodgængerfelt etableres minimum 4 meter bredt af hensyn til synlighed for bilister. Opmærksomhedsfelt i hele fodgængerfeltets bredde og minimum 90 cm dyb. Overgangen bør være vinkelret på kantstensafgrænsningen. Fodgængerfeltet bør genafmærkes hvert 2 år eller efter behov. Udformning af venteposition: Fortovet sænkes ved krydsningspunktet til et kantstensopspring på 2,5-3 cm. Alternativt etableres asfaltramper med en maksimal hældning på 10 % (kan give afvandingsproblemer). Eller der etableres en mellemting. Udformning af støttehelle: Støttehellen skal være minimum 2,0 meter bred (helst minimum 2,5 meter bred, så der kan holde en cykel/barnevogn). Der bør være et mærkbart kantstensopspring på 2,5-3 cm og belægningen i støttehellen bør være en anden end kørebanebelægningen. Ved bredere støttehelle end 3,0 meter bør der etableres opmærksomhedsfelt i støttehellen. Sænkning af eksisterende kantsten på begge sider af krydsningspunkt: kr. Støttehelle: x kr. (afhænger af eksisterende forhold og hvorvidt sideudvidelse af kørebane er nødvendig) Driftsomkostning: - Genafmærkning hvert 2 år: ~ kr. 10

11 For stejl rampe ved eksisterende krydsningspunkt Flere steder er eksisterende krydsningspunkter (også uregulerede krydsningspunkter) forsynes med dårlige asfaltramper eller slet ingen ramper. Det er et problem for kørestolsbrugere, rollatorbrugere og i øvrigt svagt gående. Etablering af rampe. Rampen bør have en hældning på maks. 1:10, eventuelt kombineret med sænkning af kantsten for at sikre at kørestolsbrugere kan benytte den ,- kr. ved regulering af eksisterende ramper på begge sider af krydsningspunkt. Placering af opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter Opmærksomhedsfelter, der markerer en reguleret krydsning skal opfattes korrekt. Derfor bør en række krav være opfyldt. Opmærksomhedsfeltet placeres så tæt på kantstensafgrænsningen som muligt. Opmærksomhedsfeltet udformes så vinkelret på krydsningsretningen som muligt. Et opmærksomhedsfelt bør være mindst 90 cm i dybden og fylde hele fodgængerfeltets bredde ,- kr. pr. opmærksomhedsfelt 11

12 GANGBANER OG FORTOVE Gyldne regler for gangbaner og fortove: Minimum 1, 5 meter bred Kantstensafgrænsning på 4-7 cm til cykelsti og 7-12 cm til kørebane Gangbane skal bestå af jævn, fast og skridsikker belægning Mærkbar ledelinje, der skal friholdes 0,5 meter til begge sider 12

13 Etablering af fortov som naturlig ledelinje En sikker ganglinje og jævn belægning er et væsentligt virkemiddel for at de offentlige færdselsarealer kan benyttes af kørestolsbrugere såvel som svagtseende og blinde. En gangbane / fortov bør være minimum 1,5 meter bred, der dermed tillader to personer at gå ved siden af hinanden. Fortovet bør give plads til en inventarzone, hvor færdselstavler o. lign. placeres) og en udligningszone, der udligner bygningsfremspring, trappesten mv. Behovet i Skanderborg Kommune for ensartet udformning af gangbane / fortov er ikke stort på tilgængelighedsrutenettet. Der er et vist behov for opretning af slidte fortove. Etablering af et såkaldt Københavnerfortov, der består af to brede fortovsfliser adskilt af et chaussestensbånd, fremhæves af Dansk Blindesamfund som en velegnet løsning. Flere chaussestensbånd kan forvirre og gangbanen bliver udefineret. Fortov: ~ kr. per meter Opretning af eksisterende fortov: ~ kr. pr. meter 13

14 TRAFIKPLAN 2012 Afbrudt fortov ved sidevej / overkørsel FØR Mindre sideveje eller overkørsler / indkørsler har medført at fortove er afbrudt med enten en asfaltbelægning i niveau med fortovet, en brostensbelægning eller med asfaltramper til kørebanen og derde med krydsning i niveau med kørebanen. Fælles for problemet er, at den naturlige ledelinje (chaussestens(chaussesten båndet eller anden taktil belægning) afbrydes. For or sideveje i niveau med kørebanen er problemet manglende, stejle eller skæve (i forhold til færdselsretningen) asfaltramper samt generel færdsel på kørebanen. Gennemførte fortove. Virkemidlet har både en tilgængelighedsmæssig effekt og en trafiksikkerhedsmæssig effekt. Tilgængelighed: den naturlige ledelinje videreføres ved sidevejen og den opnåede kontinuitet i gangbanen øger trygheden. Desuden skal der ikke skal færdes på kørebanen. Trafiksikkerhed: Effektstudier ktstudier af etablering af overkørsel i vigevig pligtsregulerede kryds viser en reduktion i trafikulykker med cyklicykl ster på cirka 20 % og med fodgængere på cirka 40 %. EFTER (illustration) Gennemført fortov: cirka kr. (afhænger af længde af sidevej/overkørsel og brug af armeringsfliarmeringsfl se / almindelige fortovsflise) 14

15 Inventar i gangbane En gangbane bør minimum være 1,5 meter bred og består af en jævn belægning med en mærkbar ledelinje eller naturlig ledelinje som et chaussestensbånd, der skal friholdes 0,5 meter til begge sider. Inventar kan både være trapper og ramper til private boliger eller forretninger, bænke, plinte, steler, standere, blomsterkummer mv. eller midlertidige forhindringer såsom udstilling, cykler mv. Placeret inventar i gangbanen vil medvirke til generel utryghed for blinde og svagtseende og være et irritationsmoment for kørestolsbrugere, der skal korrigere retning. Gadearealer bør indrettes med udligningszone, gangbane og inventarzone. Trapper og ramper i gangbanen bør forsynes med gelænder. Midlertidig udstilling og inventar bør sættes i udligningszone. Mangel på plads som på fotografiet bør føre til en påtale til butikken eller alternativt indrettes gadearealet foran butikken i afvigende belægning dvs. inkl. cykelsti, så der indrettes en fællessti. Ændret belægning forhånd butik: cirka kr. (afhænger af flade, der omlægges) 15

16 Opmærksomhedsfelt ved retningsskifte Ofte forbindes fortove fra sideveje ved at chaussestensbåndet slutter mod den tværgående flisebelægning. For blinde og svagtseende vil en markering af retningsskifte give en meget bedre signalgivning. Dette kan gøres med et såkaldt opmærksomhedsfelt. Et opmærksomhedsfelt skal være minimum 90 x 90 cm for at det er mærkbart. Der kan være risiko for, at et opmærksomhedsfelt kan forveksles med en reguleret overgang. Derfor skal planlægningen af opmærksomhedsfelter være yderst opmærksomme på dette. Desuden bør brugen af opmærksomhedsfelter begrænses så meget som muligt og kun benyttes de steder, hvor det er mest nødvendigt. Fx kan ledelinjer føres i 45 grader sving uden brug af opmærksomhedsfelt. Chaussestensbånd omkring krydshjørner ned til radius 9 meter kan føres i uafbrudt linje. Opmærksomhedsfelt: kr. pr. styk 16

17 Stibomme og inventar for retningsskifte Inden en stikrydsning med vej eller anden sti opsættes af trafiksikkerhedsmæssige grunde ofte stibomme. Ligeså ofte udformes stibomme forkert. Fx mangler der stokværn (dvs. tværpind i 20 cms højde, der medvirker til at en blind kan mærke bommen med blindestokken inden den rammes). Andre eksempler er stibomme, der etableres med for kort afstand mellem to forskudte bomme. Det medfører, at kørestolsbrugere ikke kan komme igennem bommen. Etablering af stibomme bør følge målene på illustrationerne. Desuden bør stibomme varsles med at stort opmærksomhedsfelt / afvigende belægning. Stibomme skal være godt belyst. Opsætning af stibomme: kr. Manglende niveauspring mellem fortov og cykelsti Der er generelt valgt en udformning af fortov og cykelsti i samme niveau i flere af byerne i Skanderborg Kommune. Det kan være problematisk for blinde og svagtseendes færdsel og tryghed. Flere benytter kantstenen som element til at finde vej ved at sætte blindestokken på kantstensopspringet. Kantstensafgrænsning mellem fortov og cykelsti. Et kantstensopspring vil typisk være 4-7 cm ,- kr./m inkl. regulering af tilstødende belægning, men kræver som udgangspunkt nærmere vurdering i forhold til den aktuelle lokalitet. 17

18 BUSSTOPPESTEDER Gyldne regler for busstoppesteder: Alle busstoppesteder med påstigende passagerer skal have en stander med køreplan (læsehøjde for køreplan er 1,4-1,6 meter). Standeren bør placeres i bushelle eller i inventarzone. Oftest er standeren placeret ved læskærmen, hvilket er uhensigtsmæssigt. Alle busstoppesteder med påstigende passagerer bør have læskærm, der er placeret ud for indstigningsstedet, har jævn belægning og minimum 1,5 meter fortov forbi læskærmen (minimum 1,0 meter). Alle busstoppesteder forsynes med bænk med siddehøjde på 48 cm med ryglæn og evt. armlæn. Busstoppesteder placeres der hvor der er størst behov og hvor gangafstandene til det primære mål er mindst. Desuden er det vigtigt at det er muligt at nå begge busstop på hver side af vejen evt. via et krydsningspunkt Busstoppesteder på tilgængelighedsrutenettet forsynes med opmærksomhedsfelter. Busheller bør være 2,0 meter brede (minimum 1,5 meter) God belysning både af hensyn til tryghed og til synligheden af ventende passagerer for buschaufføreren. 18

19 Busstop med almindelig bushelle På enkelte større busstoppesteder med cykelsti er der anlagt bushelle. - Oftest er bushellen for smal. - Der er ingen regulering over cykelstien. - Der er ingen niveauforskelle mellem fodgængerarealer og cykelsti, hverken til bushellen eller til det almindelige fortov. - Oftest er stoppestedsstanderen placeret ved læskærmen. - Der mangler synliggørelse for blinde og svagtseende ved opmærksomhedsfelter. Indretningen vil typisk passe til et stort stoppested med mange rejsende/passagerer og mange cyklende forbi stoppestedet. Etablering af bushelle i korrekt bredde med tilgængelighedstiltag. Fordelen er stor service overfor buspassagerer uanset handicap og reguleret krydsning af cykelsti (fodgængerfelt uden signal vurderes af DKBlind som utryg). Busstop med bushelle: (afhænger af eksisterende forhold og hvorvidt der skal etableres buslomme eller busstop på kørebanen) 19

20 Busstop på fortov De fleste busstoppesteder på tilgængelighedsrutenettet er mindre stoppesteder med ud- og indstigning fra almindeligt fortov. Generelt mangler der plads til læskærm, bænk og indeholder sjældent andet end stoppestedsstander. Stoppestedet kan afmærkes yderligere for svagtseende og blinde ved brug af opmærksomhedsfelter. Udskiftning af to fliser med taktil belægning samt eventuelt standerændringer fx justering af læsehøjde for køreplan. Bemærk at stoppestedsstander er placeret i fortovsbagkanten. Belægningsskift: cirka kr. Busstop med læskærm uden cykelsti Som en væsentlig forbedring af et stoppested er opsætning af læskærm. Alle steder, hvor der er plads til en læskærm bør denne opsættes ud for stoppestedet, så der kan etableres opmærksomhedsfelter i lige linje mellem læskærm og stoppestedsstander, hvor indstigningen foregår. Opsætning / flytning af læskærm samt belægningsskifte med opmærksomhedsfelter. Læskærmen placeres så dens ene side ligger umiddelbart ud for bussens indgangsdør for at hjælpe synshandicappede, og udformet i glas så ventende er synlige. Læskærm: kr. (afhænger af type og placering) 20

21 Busstop med læskærm med cykelsti Busstoppesteder med cykelsti og hvor der ikke er plads til bushelle er trafiksikkerhedsmæssigt uheldigt. Der bør etableres en mærkbar kantstensafgrænsning mellem fortov og cykelsti på 4-7 cm. Der bør være asfaltrampe (1:10) eller sænket fortov ved ind- og udstigning. Der bør etableres almindelig kantstensafgrænsning mellem cykelsti og kørebane på cirka 8-10 cm. For høj kantsten vil give risiko for påkørsel eller problemer med at åbne døre. For lav vil forringe indstigningen for dårligt gående. Læskærm og stander bør synliggøres for svagtseende og blinde med opmærksomhedsfelter. Eventuelt kan cykelstien afmærkes, så der bliver en indsnævring af cykelstiarealet ved indstigningsstedet og der kan afmærkes fodgængerfelt ved udstigningsstedet. Sænket kantsten: kr. 21

22 TRAPPER, RAMPER OG ELEVATORER Gyldne regler om trapper, ramper og elevatorer: Minimum 1, 5 meter bred Forsynes med markering af trappeforkanter Gelænder med korrekt udførte gribelister Opmærksomhedsfelter i bund og top af trappen / rampen Placeres udenfor naturlig gangbane 22

23 Trapper og ramper generelt Der er et forholdsvist stort problem i de 5 byer i Skanderborg kommune med trapper og ramper. Trapper er ikke korrekt udformet, indrettet og afmærket. Dette gælder til dels også ramper. 1) Der er mange betontrapper, der går i et med den øvrige flisebelægning dvs. mangler kontrast, der markerer trappen 2) Mange trapper og ramper mangler gribelister eller korrekt udført gribelister for både børn og voksne 3) Stort set alle trapper og ramper mangler taktil markering af bund og top af trappen. 4) Trapper ligger i den primære gangbane. Følgende tiltag etableres på trapper / ramper: FØR 1) Etablering af gelænder / gribeliste 2) Afmærkning af trappeforkanter med kontrast 3) Etablering af opmærksomhedsfelter i bund og top (90 cm dyb og i hele trappen bredde) 4) Placerer trapper udenfor naturlige gangbaner Trappe: cirka 700 kr. pr. trin ekskl. gelænder (afhænger af længde) Rampe: kr. (afhænger af længde) Gribeliste: - Opmærksomhedsfelter (taktil flise): kr. Markering af trappeforkanter: afhænger af valg af materiale og trappetype EFTER 23

24 Placering af trapper i gangbanen Ved at etablere trappe i direkte forlængelse af gangbaner risikeres at blinde og svagtseende overser trappen og falder ned. Trapper bør derfor altid placeres uden for den direkte gangbane, hvorved der skal skiftes retning for at komme til trappen. Sideforskydning af trappe. Trappe: ~ 700 kr. pr. trin ekskl. gelænder Trapper og ramper til butikker Terrænforskelle mindre end 20 cm forsøges udlignet vha. terrænregulering. Ved mere end 20 cm anvendes ramper eller trapper suppleret med elevator. Ved niveauspring over 3,0 cm sænkes kantsten over 1,5 meter, eller en rampe på 1,5 m med en hældning på maks. 1:10. Griberigtige, ikke varmeledende, håndlister med en diameter på 5 cm skal placeres cm over rampe. En ekstra i cm s højde kan være behjælpelig for børn og dårligt gående. Ramper skal markeres 1 m før og efter rampen, fx ved hjælp af chaussésten eller knopfliser, der føres helt hen til rampen. Ved rampe over 10 m udføres reposer i kontrastfarve på minimum 1,5 m. Stigningen på en rampe bør være 1:20, maksimalt 1:14. Opmærksomhedsfelt: kr. Rampe: kr. 24

25 PARKERING Gyldne regler om parkering: En parkeringsplads bør indrettes med naturlige gangbaner, regulerede krydsningspunkter, afmærkede båse, belysning og god trafikafviklingsforhold fx med ensrettet trafik. Indretning af handicapparkering tættest på målet, uden inventar i udstigningszonen, ingen udstigning på kørebanen samt i bredde- og længdemål, der svarer til anbefalingerne i virkemiddelkataloget. Indretning af cykelparkering udenfor gangbaner og tæt på målet men ikke i nærheden af handicapparkeringen. Cykelparkeringen bør være overdækket og eventuelt suppleres med kompressor. Cirka 60 cm mellem cykelholdere. Evt. separat cykelparkering til knallert ved skoler. 25

26 Cykelparkering Cykelparkering tænkes ofte ind i projekter til sidst, hvor arealreservationerne er lagt fast. Det giver flere steder en uhensigtsmæssig placering foran adgangsveje, i gangbaner eller mellem fx busstoppested og indgang til en dagligvarebutik. Cykelparkering har desuden en tendens til at brede sig. Cykelparkering skal placeres så tæt på målet som muligt. Parkeringen skal placeres mellem adgangsvej og mål, og cykelparkering bør være fysisk begrænset de steder, hvor der ikke er kapacitetsproblemer. Mål for cykelparkering som vist på illustrationerne bør opfyldes. Cykelparkering: Handicapparkering 26

27 Tema om handicapparkering er beskrevet i Skanderborg Kommunes Parkeringsplan. På de fleste parkeringsanlæg i de 5 byer er der etableret handicapparkeringsbåse, men båsene lever ikke op til standardmål og indretning. Der bør afmærkes båse for handicapbiler og busser, jf. kommunens p-norm. Der bør afmærkes på kørebanen og opsættes tavle på de reserverede p-båse (E23.1V). Ved ændring af kørebaneafmærkning/ skiltning skønnes udgift til ,- kr. pr. bås. Kræves inddragelse af ubefæstede arealer skønnes udgift til 1.000,- kr./m 2. Opsætning af tavle: ,- kr./stk. Indretning af parkeringsanlæg Stort set alle parkeringsanlæg er udefinerede og færdsel til fods foregår på kørebanen. Selvom der er anlagt handicapparkering sker færdslen derfra på kørebanen. Flere steder er p-anlægget et stort asfalteret areal uden afmærkning eller klart defineret kørebane. Der bør anlægges fortov og sikre krydsningspunkter på alle p-anlæg. Båsene bør afmærkes og færdslen bør reguleres yderligere fx ved ensretning af trafikken og dermed styring af cirkulation. - 27

28 Kantstensparkering Kantstensparkering er udbredt. Dog er kantstensparkering ofte til gene for færdsel på gangarealer. Enten sker udstigning på gangbanen og gangarealet skal dermed deles mellem udstilling, færdsel og udstigende passagerer eller også er det muligt for biler at holde med forenden ind over gangbanen, så gangarealet snævres ind. Gangbaner bør holdes særskilt fra udstigningsarealer ved at etablere end udstigningsperron. Gangbaner bør friholdes for bilforender ved at opsættes steler i inventarzonen. Udstigningsperron: ~ kr. (afhænger af længde) Steler: ~ kr. per styk. 28

29 TORVE OG PLADSER Gyldne regler for indretning af torve og pladser: Der bør være defineret en entydig gangbane eller etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved retningsskifte. Belægningen på gangbanen bør skille sig væsentligt ud (kontrast og overflade) fra belægningen på kørebanen. Alle naturlige gangbaner bør friholdes for fast og midlertidig inventar. 29

30 Udefinerede gangbaner og opholdsarealer Store pladser og torve har tendens til at blive en stor og uoverskuelig flade for svagtseende og blinde. Gangbaner markeres med ledelinje eller traditionel fortovsbelægning (Københavnerfortov). Der etableres inventarzone og udligningszone. Afgrænsning til parkerede biler så bilerne ikke rager ind over gangbanen. Retningsskifte markeres med opmærksomhedsfelter. Der opsættes bænke, der markeres med opmærksomhedsfelter og evt. belægningsskifte. FØR Afhænger af områdets størrelse og omfang af ændringer. EFTER 30

31 Placering af inventar Inventar såsom bænke, blomsterkummer, standere og udstilling er et vigtigt element på torve og pladser, men ofte er disse placeret uhensigtsmæssigt og direkte til gene og fare for færdselshandicappede. Oprydning i inventar og ændring i belægning der definerer udligningszoner (fx til udstilling og bænke), gangbaner og inventarzone (til skilte mv.) Ved bænke bør der skiftes belægning, der understreger en ændret anvendelse af pladsen. I gangbaner bør der ikke placeres steler i midten. - 31

32 SIGNALANLÆG Gyldne regler for indretning af torve og pladser: Der bør være defineret en entydig gangbane eller etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved retningsskifte. Opmærksomhedsfelt ved krydsningspunkter. 90 cm dyb og i hele fodgængerfeltets bredde. 32

33 Lydfyr med retningsangivere Signalkryds er den sikreste og mest trygge krydsningsmulighed for blinde og svagtseende. Dog ikke uden et akustisk signal, der angiver signalvisningen. Lydfyr bør være en obligatorisk del af signalkryds på tilgængelighedsrutenettet. Signalkryds bliver desuden ofte så store, at der er behov for heller til afgrænsning af svingspor / køreretning og støtteheller til fodgængere. For en synshandicappet kan heller fejltolkes som at de er nået gennem krydset. Derfor kan der på lydfyr etableres retningspile, der foruden at angive retningen over fodgængerfeltet, angiver hvor mange støttepunkter der er undervejs. Ved større lyskryds etableres lydfyr med retningspile. - Placering af stander ved fodgængerfelt Blinde anvender ofte signalstandere til at orientere sig efter i lyskryds. Standeren bør derfor placeres ensartet dvs. længst fra krydsets centrum ud for fodgængerfeltet (som vist på illustrationen). Signalstander eller stander med lydfyr og fodgængertryk placeres generelt på yderside af fodgængerfelter. - 33

34 ØVRIGE Øvrige forhold vedrørende indretning for færdselshandicappede kan være følgende: Opsætning af hvilemuligheder (bænke). Generelt bør der opsættes bænke langs tilgængelighedsrutenettet i en indbyrdes afstand på cirka meter afhængig af en vurdering af, hvor benyttet ruten er for gående. Højdemål for stitunneller (flere stitunneller er mindre end 2,0 meter ved loftsbelysning) Informationskort mv. skal gæres tilgængelige ved korrekt læsehøjde og eventuelt taktil tekst eller mulighed for oplæsning af informationer. 34

35 Information ved bykort, køreplan mv. Infotavler (køreplaner) er ikke læsbare. Teksten skal forstørres så svagsynede kan læse den, fx ved at dele informationen op på flere sider. Information i blindeskrift kan også være nyttigt. Udgiften til køreplaner med tydeligere skrift skønnes beskeden i størrelsesorden ,- pr. stk. Information i blindskrift skal prissættes i forhold til den enkelte opgave. Opsætning af bænk Manglende bænk ved naturlige hvilepladser, ved busstoppesteder eller andre steder. Flere steder er der opsat bænke uden ryglæn og uden armlæn. Enkelte steder er bænken opsat udenfor et belagt areal, hvorved rollatorbrugere kan have svært ved at komme frem til hvilepladsen. Bænke med ryglæn, armlæn i griberigtig højde (ca. 65 cm) og siddehøjde på 48 cm bør etableres i forbindelse med busstoppesteder. Bænk: kr. (afhænger af type og placering) 35