danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge"

Transkript

1 danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge

2 kongeriget danmarks penge 1. UDGAVE, 2. REVIDEREDE OPLAG, AUGUST 2012 danmarks nationalbank

3 indledning sikre penge Sedler og mønter er mere end blot papir og metal. Tillid til pengene, og den værdi, de besidder, er helt fundamental for vores samfund. Nationalbanken har til formål at opretholde et sikkert pengevæsen, som det er formuleret i Nationalbankloven. Det gør Nationalbanken blandt andet ved at fremstille pengesedler og mønter med høje krav til sikkerhed og kvalitet. Fra 2009 til 2011 sendte Nationalbanken en ny dansk seddelserie i cirkulation, med en række avancerede sikkerhedselementer, som gør det sværere at fremstille falske sedler. I 2012 blev den færøske seddelserie også opgraderet med nye sikkerhedselementer. Dermed bidrager seddelserierne til et sikkert pengevæsen. I dette hæfte kan du se og læse om motiver og detaljer på pengesedler og mønter, der er udgivet i Kongeriget Danmark. God læselyst. 2 3

4 SEDLER 4 5

5 sedler DEN DANSKE SEDDELSERIE Den nuværende danske seddelserie blev sendt i cirkulation i årene Serien kaldes serie 2009, og den afløste serie 1997, som blev indført fra og opgraderet med nye sikkerhedselementer i serien adskiller sig fra den forrige serie ved nye motiver og flere nye sikkerhedselementer, ligesom den er mere afdæmpet i farverne og enkel i designet. Seddelværdierne, sedlernes fysiske mål og signalfarven for de enkelte seddelværdier er uændrede. Kunstneren bag motiverne på 2009-serien er Karin Birgitte Lund. Grafiker Steen Ejlers har tegnet skriften på sedlerne, og gravuren på de tre højeste seddelværdier er udført af gravør Martin Mörck. Hvorfor nye pengesedler? Begrundelsen for at udsende den nye seddelserie var ønsket om at indføre nye, avancerede sikkerhedselementer i sedlerne, så udbredelsen af falske, danske pengesedler kan fastholdes på et meget lavt niveau. Den gamle seddelserie var allerede opgraderet en gang, og flere opgraderinger af samme serie kunne skabe forvirring om, hvordan en ægte pengeseddel ser ud. Motivvalg På sedlernes forsider er der motiver af danske broer. Broerne er valgt ud fra, at de er forskellige i byggestilen og desuden repræsenterer forskellige landsdele. På sedlernes bagsider er der motiver af oldtidsfund, som er fundet i nærheden af de broer, der er på sedlernes forsider. Et kortudsnit på sedlen viser, hvor fundene er gjort kroneseddel, serie 1997 I starten af 1990'erne blev farvekopimaskiner meget udbredt. Sedlernes stærke farver skulle gøre det sværere at efterligne de korrekte farver med en farvekopimaskine kroneseddel, serie serien gør med sit enkle design det lettere at se, hvor sikkerhedselementerne er, samt hvilken seddel man har i hånden. 6 7

6 50-kronesedlen Format: 12,5 7,2 cm. 50-kronesedlen viser Sallingsundbroen, der forbinder halvøen Salling med Limfjordsøen Mors. Broen, der er en bjælkebro, blev indviet i 1978 og medførte, at færgerne Pinen og Plagen over Sallingsund blev taget ud af drift. Udgivet 11. august 2009 Bagsiden Bagsiden på 50-kronesedlen viser Skarpsalling-karret, et lerkar fundet i et gravkammer af sten i Himmerland i Karret er fra omkring 3200 f. Kr og er et af de flotteste eksempler på keramisk formgivning og dekoration fra stenalderen i Danmark. 100-kronesedlen Format: 13,5 7,2 cm. På 100-kronesedlen vises Den gamle Lillebæltsbro, som forbinder Jylland ved Erritsø og Fyn ved Middelfart. Broen med den særlige gitterdragerkonstruktion blev indviet i 1935 og var oprindeligt planlagt som en jernbanebro, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Udgivet 4. maj Bagsiden 100-kronesedlens bagside viser Hindsgavl-dolken, som er det fineste eksempel på dolktidens flintteknik. Den blev fundet på øen Fænø i Lillebælt over for Hindsgavl Slot omkring 1867 og er fra f. Kr. 200-kronesedlen Format: 14,5 7,2 cm. Motivet på 200-kronesedlen er Knippelsbro, klapbroen, der forbinder Slotsholmen og Christianshavn i København. Den første bro på dette sted blev bygget af Christian IV, mens den nuværende Knippelsbro, den femte i rækken, er fra Udgivet 19. oktober Bagsiden 200-kronesedlens bagsidemotiv er Bæltepladen fra Langstrup i Nordsjælland. Den blev fundet i 1879 i en mose og er den største, helt bevarede bælteplade, der kendes fra den ældre bronzealder, ca f. Kr. 500-kronesedlen Format: 15,5 7,2 cm. På 500-kronesedlen er motivet Dronning Alexandrines Bro, også kaldet Mønbroen, da den forbinder Møn med Sjælland ved Kalvehave. Broen, der er en buebro, er opkaldt efter Kong Christian X s dronning, Alexandrine, og blev indviet i Udgivet 15. februar Bagsiden Motivet på 500-kronesedlens bagside er Bronzespanden fra Keldby på Møn. Den blev fundet ved pløjning på et bakkedrag i Spanden blev formentlig fremstillet omkring 300 f.kr. i Makedonien eller i de græske Sortehavskolonier kronesedlen Format: 16,5 7,2 cm. Motivet på 1000-kronesedlen er Storebæltsbroens højbro (østbroen), som blev indviet i Østbroen er en hængebro på meter, der forbinder Sprogø med Sjælland. De to pyloner er hver 254 meter høje og dermed blandt Danmarks højeste punkter. Udgivet 24. maj Bagsiden På kronesedlens bagside ses Solvognen, som blev fundet i 1902 ved pløjning i Trundholm Mose i Vestsjælland. Spiral-ornamentikken, som pryder den gyldne solskive, afslører dens nordiske herkomst. Den er fremstillet i ældre bronzealder, formodentlig i Danmark, ca f. Kr. 8 9

7 SEDLER Avanceret sikkerhed Den teknologiske udvikling gør, at falskmøntnere hele tiden får bedre muligheder for at eftergøre de ægte sedler. For at være på forkant med dette har Nationalbanken ved indførelsen af seddelserien i 2009 valgt nogle nye sikkerhedselementer. Vinduestråd og hologram Blandt de nye sikkerhedselementer er en vinduestråd med et bølgemotiv, der bevæger sig op og ned, når man bevæger sedlen fra side til side og omvendt. Et andet element er et nyt avanceret hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver. Vandmærke, sikkerhedstråd og kobbertryk De kendte sikkerhedselementer som vandmærke og den skjulte sikkerhedstråd er bevaret. Vandmærket ses, når sedlen holdes op mod lyset. Vandmærket viser et vikingeskib fra Skuldelev i Roskilde Fjord, som ses sammen med værdiangivelsen for sedlen. Et følbart sikkerhedselement er kobbertrykket af broen og sedlens værdi på forsiden. Sammen med et særligt følemærke på 100- og 200-kronesedlerne hjælper det svagtseende til at skelne sedlerne fra hinanden. Skjulte sikkerhedselementer Endelig findes der også sikkerhedselementer, som ikke kan ses med det blotte øje. Med et forstørrelsesglas kan man se mikrotekst samt et fint mønster af linjer og figurer, kaldet artscreens, på både sedlernes for- og bagside. I UV-belysning kan man se fluorescerende farver på begge sider af sedlen. Hologram Hologrammet reflekterer lyset i forskellige farver, når man bevæger sedlen. Motivet i hologrammet viser oldtidsfundet fra sedlens bagside. Her er det Solvognen på 1000-kronesedlen. Vinduestråd Vinduestråden er et nyudviklet sikkerhedselement med en særlig struktur, der gør, at motivet bevæger sig op og ned, når man vipper sedlen fra side til side og omvendt. Vinduestrådens farve varierer alt efter sedlernes værdi. Vandmærke Artscreens i bagsidemotiv Fluorescerende farve som lyser i UV-lys 10 11

8 SEDLER broer og oldtidsfund Lerkarret fra Skarpsalling Yngre stenalder, ca f.kr. Hindsgavldolken Ældre jernalder, f. Kr. Temaet for sedlerne er danske broer og landskaber nær broerne. Otte kunstnere blev i 2006 udvalgt til at komme med deres bud på motiverne til de nye sedler, og her vandt kunstneren Karin Birgitte Lunds ideoplæg med broer og oldtidsfund. Hun fortæller her om sit arbejde med motiverne. Hvordan fik du ideen til at koble broer sammen med oldtidsfund?» Flere ting gør sig gældende, når man skal vælge tema og motiver til en seddelserie. Motiverne skal have tæt relation til Danmark og være både markante og neutrale. Jeg havde mange ideer oppe at vende, men et emne var oplagt for mig, nemlig danske oldtidsfund. Jeg har interesseret mig for oldtidsfund, siden jeg var barn, og det er et emne, der rummer mange smukke motiver. Samtidig giver oldtidsfund sammen med broerne et overordnet tema for sedlerne: fortid og nutid.«hvordan har du fundet frem til de enkelte oldtidsfund?» Oldtidsfundene er valgt ud fra, at de er enestående smukke og har en håndværksmæssig elegance. De valgte genstande er fundet i samme landsdel 12 13

9 Solvognen Ældre bronzealder, ca f.kr. Fundet i Trundholm Mose, Vestjælland, i som broerne og er på den måde fordelt rundt om i landet. Derudover er de forskellige i form og farve, og det er vigtigt, når man skal skelne den ene seddel fra den anden. «Hvordan har du arbejdet med motiverne?» Jeg har opsøgt de landskaber, hvor de fem genstande er fundet. Ud fra Nationalmuseets fundoptegnelser har jeg været præcis på stederne og dannet mig et indtryk af stemningen og landskaberne deromkring som dog naturligt nok har ændret sig gennem tiderne. Mine mange ture ud til landskaberne er også foretaget på forskellige tider af året, så jeg bedre kunne skabe en sammenhæng med sedlernes signalfarve. «Hvilke tanker har du gjort dig om seddeldesignet?» Jeg lagde fra starten vægt på at få et helt igennem enkelt udtryk. En klar opdeling af felterne og linjerne samt et klart farvesignal, som træder ekstra klart frem i den farvemættede bjælke fra top til bund yderst på sedlen. Jeg synes, det er lykkedes at skabe en sammenhængende, klar og enkel seddelserie, som er i klassisk dansk designs ånd. «14 15

10 Bronzespanden fra Keldby Illustration til 500-kronesedlens bagside. Karin Birgitte Lund,

11 sedler DEN FÆRØSKE seddelserie Den færøske seddelserie blev sendt i cirkulation over en periode på fire år fra 2001 til Motiverne er hentet i de færøske landskaber og dyreliv. På forsiden af sedlerne er der udsnit af dyremotiver, og på bagsiden er der gengivet akvareller af færøske landskaber. Akvarellerne er udført af den færøske kunstner Zacharias Heinesen. Motiverne er blandt andet valgt, så de bidrager til stor forskellighed og gør det let at skelne sedlerne fra hinanden. Dyremotiverne er udformet som udsnit, hvilket er med til at give sedlerne et levende udtryk. Samtidig giver akvarellerne sedlerne en særlig lethed. Baggrund Ifølge lov om pengesedler fra 1949 skal Nationalbanken fremstille særlige færøske pengesedler med tekst på færøsk, men i øvrigt med samme værdier og i samme formater som de sedler, der udsendes i Danmark. Nationalbanken. På Færøerne kan de danske sedler frit ombyttes til færøske pengesedler. Mønterne på Færøerne er de samme som i Danmark. Grønland, som også er en del af Rigsfællesskabet, har ikke sin egen seddelserie men anvender de danske sedler og mønter. Sikkerhedselementer Den færøske seddelserie blev i 2012 opgraderet med en ny og mere avanceret vinduestråd. Motivet i vinduestråden bevæger sig op og ned, når man bevæger sedlen fra side til side og omvendt. Et andet nyt sikkerhedselement er for- og bagsidesymbolet, hvor tryk på for- og bagsiden skaber et samlet symbol, når sedlen holdes op mod lyset. Her kan man også se vandmærket og den skjulte tråd. Symbolet er inspireret af udsmykninger fra de gamle færøske trækirker. Sikkerhedselementerne er med til at sikre pengesedlerne mod forfalskninger. Møntenheden er 1 króna, og værdiforholdet til danske pengesedler er 1:1. De færøske sedler er ikke gyldige som betalingsmiddel i Danmark men ombyttes vederlagsfrit til danske sedler af Vinduestråd For- og bagsidesymbol Vandmærke 18 19

12 50-kronesedlen Format: 12,5 7,2 cm. Vædderhornet på 50-kronesedlen er udført i kobbertryk. En akvarel af et stendige danner baggrund på sedlens forside. Udgivet 3. juli Bagsiden Bagsiden af sedlen viser en skrænt ved bygden Sumba på vestsiden af Suðuroy. Området er et typisk opholdssted for får og væddere. Derved skabes der en naturlig sammenhæng mellem vædderen på forsiden og landskabet på bagsiden. 100-kronesedlen Format: 13,5 7,2 cm. På 100-kronesedlen er motivet et udsnit af en torskehale udført i kobbertryk. Bag motivet er en akvarel med elementer fra havet. Udgivet 16. januar Bagsiden I sammenhæng med torsken på sedlens forside vises på bagsiden en akvarel af Klaksvík, en af Færøernes vigtigste fiskerihavne. 200-kronesedlen Format: 14,5 7,2 cm. På 200-kronesedlen er motivet et udsnit af en natsværmer udført i kobbertryk. Bag motivet er gengivet en akvarel med græsstrå. Udgivet 19. januar Bagsiden Bagsiden af sedlen viser en akvarel af øen Tindhólmur med sine karakteristiske tinder. 500-kronesedlen Format: 15,5 7,2 cm. På 500-kronesedlen vises et udsnit af en strandkrabbe udført i kobbertryk. Bag strandkrabben er gengivet en akvarel med sandet havbund set gennem vand. Udgivet 30. november Bagsiden Motivet på bagsiden er en akvarel, der viser bygden Hvannasund, hvor der er mange strandkrabber langs stranden kronesedlen Format: 16,5 7,2 cm kronesedlen viser et udsnit af en sortgrå ryle udført i kobbertryk. Bag fuglen er gengivet en akvarel med en fugleflok. Udgivet 15. september Bagsiden På bagsiden er en akvarel, der viser øen Sandoy. Ligesom på forsiden er fugle en del af motivet

13 mønter 22 23

14 MØNTER den danske møntserie Den nuværende møntserie blev indført etapevis i årene 1989 til Baggrunden var afskaffelsen af 5- og 10-øremønterne i 1989, som gjorde det hensigtsmæssigt med en reform af møntrækken. Møntserien består af seks værdier, efter 25-øren blev afskaffet i 2008: 50-øre samt 1-, 2-, 5-, 10- og 20-kroner. Udformningen af møntserien I udformningen af møntserien er der lagt vægt på, at mønterne skal være lette at skelne fra hinanden. De varierer derfor i størrelse og farve. Inddelingen i farver har rødder langt tilbage i historien og hænger sammen med de metaller, som blev brugt til mønterne. Guld blev anvendt til mønterne med de højeste værdier, sølv til mellemværdierne og kobber (bronze) til de små mønter. 50-øren og tidligere også 25-øren er derfor rødbrune bronzemønter, 1-, 2- og 5-kronerne er sølvfarvede, mens 10- og 20-kronerne er guldfarvede. Dronningens portræt Øverst af billedhugger Hanne Varming (anvendt ), i midten af medaljør Jan Petersen ( ) og nederst af billedhugger, professor Mogens Møller ( ). Til højre billedhugger Lis Nogels portræt fra 2011, skabt i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag i Det sølvfarvede metal, kobbernikkel, som bruges til 1-, 2- og 5-kronemønterne, er det mest anvendte møntmateriale. Noget, der er med til at gøre de danske mønter særlige, er hullet i midten, som kun få lande bruger. Det er en tradition i Danmark, som stammer fra Motiverne på mønterne Den nuværende møntserie anvender tre forskellige statskendetegn: På 50-øren er det kronen, på 1-, 2- og 5-kronen er det Dronningens monogram, og endelig er det på 10- og 20-kronen Dronningens portræt. Der er tradition for, at de danske mønter indeholder en klar reference til kongemagten. Det hænger sammen med, at det i gamle dage var kongen, som var ansvarlig for fremstillingen af mønter. Ved at gengive et portræt af kongen eller vise kongens navn i form af monogram kom kongen til at stå som garant for, at mønten indeholdt den rigtige mængde metal

15 50-øre Diameter: 21,5 mm. Vægt: 4,3 gram. Materiale: Tinbronze. 5-krone Diameter: 28,5 mm. Vægt: 9,2 gram. Materiale: Kobbernikkel. Kongekronen er konge- og statsmagtens vigtigste symbol, og på 50-øren er den centralt placeret på forsiden. Udmøntningsåret er angivet øverst på mønten. På bagsiden er værdiangivelsen centralt placeret. Ovenover ses hjertet, der er Den Kgl. Mønts møntmærke. 50-øren blev sat i omløb i Samme motiv som 1-kronen. 5-kronen blev sat i omløb i krone Diameter: 20,25 mm. Vægt: 3,6 gram. Materiale: Kobbernikkel. 10-krone Diameter: 23,35 mm. Vægt: 7,0 gram. Materiale: Aluminiumsbronze. Forsiden viser Dronningens monogram knyttet sammen af tre kroner. Udformningen afviger fra den form, som monogrammet normalt gengives på, men det er ikke ualmindeligt på mønter, hvor hullet i midten giver en særlig udfordring. Den tredobbelte udførelse har rødder langt tilbage i dansk mønthistorie. På bagsiden findes en ornamentik, der er inspireret af fund fra oldtiden. 1-kronen blev sat i omløb i Forsiden viser et portræt af Dronningen, som der er tradition for på de højeste værdier i en dansk møntserie. På bagsiden ses det lille rigsvåben, også kaldet statsvåbenet. 10-kronen blev udsendt i 1989 sammen med 50-øren som de første mønter i den nuværende møntserie. Motivet er siden blevet ændret flere gange. Siden 2011 har der været anvendt et Dronningeportræt udformet af Lis Nogel, med bagsiden tegnet af kongelig våbenmaler Ronny Andersen. 2-krone Diameter: 24,5 mm. Vægt: 5,9 gram. Materiale: Kobbernikkel. Samme motiv som 1-kronen. 2-kronen blev sat i omløb i krone Diameter: 27,0 mm. Vægt: 9,3 gram. Materiale: Aluminiumsbronze. Samme motiv som 10-kronen. 20- kronen udkom første gang i Mønter med Lis Nogels Dronningeportræt og Ronny Andersens rigsvåben blev sat i omløb i

16 MØNTER møntmærke og rigsvåben På alle danske mønter har der siden indførelsen af kronemønten i 1875 været et hjerte. Det er møntmærket for Den Kgl. Mønt. Langt de fleste udenlandske mønter har også et særligt mærke, som findes anbragt et eller andet sted på mønten. I de første mange år var hjertet lille og anbragt diskret. Kunstneren Johan Alkjær, der oprindeligt udformede den nuværende møntserie, har imidlertid bevidst brugt hjertet som et markant dekorativt element på mønterne, mest udtalt på 1-, 2- og 5-kronemønterne, hvor det ses to gange på hver side. Anvendelsen af hjertet stammer fra 1690, hvor det var det private mærke for møntmesteren. Det blev anvendt frem til Herefter fulgte en periode uden et særligt møntmærke på de danske mønter, men i 1875 kom hjertet tilbage på mønterne i forbindelse med, at kroner og ører blev indført som afløser for rigsdaler og skilling. Rigsvåbnet på bagsiden af 10-krone Øverst rigsvåben designet af Johan Alkjær (anvendt ), i midten rigsvåben af billedhugger, professor Mogens Møller ( ) og nederst rigsvåben udformet af Ronny Andersen (2011-). Rigsvåbenet På bagsiden af 10- og 20-kronemønterne ses det lille rigsvåben, også kaldet statsvåbenet. Det er det århundredgamle mærke for Danmark. På mønterne har man gennem historien og helt op til i dag vekslet mellem anvendelse af det lille rigsvåben og det store rigsvåben, også kaldet kongevåbenet. 1- og 5-kronerne udsendt under Dronning Margrethe II fra 1973 til 1989 viser således det store rigsvåben, mens det lille rigsvåben i forskellige udformninger indgår i 10- og 20-kronemønterne i den nuværende møntserie. Den seneste udformning af det lille rigsvåben er benyttet på mønterne fra Der er her tale om en klassisk udformning, som har ligheder med udseendet af 1- og 2-kronemønterne udmøntet under Kong Frederik IX i årene

17 MØNTER erindringsmønter og temamønter Erindringsmønter I Danmark er der tradition for at udgive erindringsmønter i anledning af særlige begivenheder i Kongehuset, fx ved tronskifte, regeringsjubilæer, bryllupper, sølv- og guldbryllupper og runde fødselsdage. Som på almindelige 10- og 20-kronemønter har erindringsmønter på forsiden et portræt af regenten, og ofte er det et portræt udarbejdet til lejligheden. Siden Dronningens 50-års fødselsdag i 1990 er de kongelige erindringsmønter udsendt som en 20-kronemønt, der kommer i almindelig cirkulation, samt en særlig samlerudgave i sølv. Oprindelig havde sølvmønten en pålydende værdi på 200 kroner, men ved Dronningens 70-års fødselsdag i 2010 blev den pålydende værdi forhøjet til 500 kroner. Ved samme lejlighed blev der som noget nyt udsendt en erindringsmønt i guld. 200-krone sølvmønt, for- og bagside Udsendt i anledning af Dronning Margrethe II s 25-års regeringsjubilæum 14. januar Udformet af medaljør Jan Petersen. Temamønter Nationalbanken har siden 2002 udsendt møntserier, hvor motiverne har haft et fælles tema. 20-kronemønterne har således haft tårne ( ) og skibe ( ) som tema, mens eventyrserien ( ) og polarårserien ( ) har prydet 10-kronerne. Forsiden på alle temamønter har et portræt af Dronningen. Eventyr- og polarmønterne blev også udsendt som samlerudgave i sølv og guld krone guldmønt, bagside Tre mønter blev udsendt i anledning af Det Internationale Polarår Guldmønterne i serien er fremstillet af guld udvundet på Grønland. Isbjørn er udformet af den grønlandske kunstner Niels Motzfeldt. 10-krone sølvmønt, bagside Eventyrmøntserien blev udsendt i forbindelse med 200-året for H.C. Andersen i Her Nattergalen skabt af billedhugger Torben Ebbesen

18 appendiks 32 33

19 appendiks sedler & mønter et historisk tilbageblik De første mønter Mønternes historie går langt tilbage meget længere end pengesedlernes. De første danske mønter menes at være præget i Hedeby, Slesvig, i begyndelsen af 800-tallet. Den første mønt med dansk kongenavn blev udmøntet af Svend Tveskæg omkring år 995 og viser kongens portræt, navn og titel. I mange århundreder var det danske møntvæsen baseret på sølv. Mønternes værdi var bestemt af, hvor meget de vejede. De første pengesedler Pengesedler blev første gang en del af den danske pengeforsyning i årene De store udgifter til krigsførelsen under Den Store Nordiske Krig førte til, at sølvmønterne forsvandt til udlandet. For at lette handelen udstedte staten autoriserede sedler. Sedlerne skulle have samme værdi som sølvmønterne, men kunne ikke indløses til sølv. Det skabte mistillid til sedlerne, og kursen faldt hurtigt til langt under den pålydende værdi. Sedlerne blev inddraget igen efter krigen. De første sedler var fortrykte, men beløb, nummer og underskrifter blev påført i hånden. På fem måneder i 1713 blev der udstedt ca sedler. Til sammenligning er den nuværende danske seddelmængde på 161 millioner sedler af forskellig værdi. Etablering af Nationalbanken I 1737 dannedes landets første bank, der fik eneret på seddeludstedelsen. Perioden derefter var kendetegnet ved et ustabilt pengevæsen, der kulminerede med statsbankerotten i 1813, hvor sedlerne blev næsten værdiløse. Som led i genopretningen blev det private aktieselskab, Nationalbanken i Kjøbenhavn, dannet i Banken blev privatejet, da erfaringerne havde vist, at det var risikabelt at lade staten stå for seddeludstedelsen. Nationalbanken fik eneret på udstedelse af pengesedler, en ret som Danmarks Nationalbank overtog ved omdannelsen til en selvejende institution i Indførelsen af kronen I 1875 indførtes kroner og øre i stedet for rigsdaler og skilling. Samtidig gik man over til at definere pengene i forhold til guld i stedet for sølv. Slutningen af 1800-tallet var kendetegnet ved stigende økonomisk aktivitet og dermed også et behov for betalingsmidler, der var lettere at håndtere end mønter. Derfor vandt sedlerne stadig større udbredelse på mønternes bekostning. Pengenes værdi Indtil 1914 kunne enhver ejer af en pengeseddel få den vekslet til et tilsvarende beløb i guldmønter. Guldindløseligheden blev afskaffet, da Første Verdenskrig begyndte. I 1927 genindførtes guldindløseligheden delvist, men den blev endeligt afskaffet i Pengenes værdi er i dag ikke sikret af en bestemt metalværdi, men af tilliden til, at de bevarer købekraften. Pengepolitikken har til formål at sikre lav inflation og dermed opretholde denne tillid. Møntningsgevinst Historisk hænger kongens ret til at slå mønt sammen med, at der var betydelige indtægter forbundet med møntudstedelse. Indtægterne kaldes for møntningsgevinsten. Når Nationalbanken udleverer kontanter, svarer det til, at Nationalbanken optager et rentefrit lån. Værdien af lånet kan Nationalbanken placere i aktiver, der giver renteindtægt. Efter fradrag af omkostninger til produktion og distribution af sedler og mønter er der tale om en betydelig indtægtskilde for Nationalbanken. Da Nationalbankens overskud efter henlæggelser overføres til staten, kommer gevinsten samfundet til gode. Rigsdalerseddel (1713) De første autoriserede sedler blev udstedt i Børsen og Nationalbanken set fra Slotspladsen, H.G.F. Holm (ca. 1850) Nationalbanken begyndte sin virksomhed i 1818 i en bygning på Slotsholmen ved Børsen

20 appendiks mere om sedler og mønter Strafferammen for falskmøntneri Falskmøntneri, forsøg på samme eller medvirken hertil straffes efter straffelovens Strafferammen for falskmøntneri går til 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer. Selv fremstilling og udgivelse af nogle få sedler medfører som regel ubetinget fængselsstraf. Medskyldige straffes også. Straffelovens bestemmelser gælder både danske og udenlandske sedler og mønter. Brug af sedler og mønter som illustration Pengesedler kan være interessante at bruge som illustration i reklamer, tryksager og på internettet. Det er dog vigtigt, at de ikke kan forveksles med ægte sedler. Retningslinjer for brug af sedler og mønter som illustration kan ses på under Sedler og mønter. Falske og farvede sedler Mange pengeinstitutter anvender farvepatroner, som udløses under et røveri og misfarver sedlerne. Folderen Kun ærlige penge, tak viser eksempler på sedler, der er blevet beskadiget af farvepatroner, og fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver præsenteret for mistænkelige sedler. Er du i tvivl, om en seddel er ægte eller farvet ved et røveri, så kontakt dit pengeinstitut. Gyldige sedler i Danmark Den gamle 1997-serie er stadig gyldig som betalingsmiddel i Danmark. Faktisk er alle sedler udstedt siden 1945 gyldige og kan ombyttes til nye sedler i Nationalbanken. Færøske sedler kan ombyttes i Nationalbanken, men er ikke gyldige som betalingsmiddel i Danmark. Læs mere på under Sedler og mønter. Gyldige mønter i Danmark Alle mønter udsendt efter indførelsen af kronen som møntfod i 1875, og hvor den pågældende møntværdi fortsat er i omløb, indløses af Nationalbanken til pålydende værdi. Mønter med pålydende 1, 2, 5, 10 og 25 øre indløses dermed ikke, da disse møntværdier er udgået som betalingsmiddel. I årene blev der udmøntet en mønt pålydende ½ krone. Denne mønt blev inddraget med udgangen af 1942 og gjort ugyldig. Disse mønter indløses derfor ikke. Læs mere på Læs mere på under Regelsæt. Foto: Søren Nielsen og Danmarks Nationalbank Tekst, grafisk design og tilrettelæggelse: Danmarks Nationalbank Tryk: Scan Print A/S ISBN-nr:

21 Udgivet af Danmarks Nationalbank Havnegade København K Copyright 2012 Danmarks Nationalbank

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2014 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 2 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple Den 27. maj 2014 fik Den Kgl. Mønt en ny webshop. I webshoppen er det bl.a. muligt

Læs mere

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2015 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 2 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple I webshoppen er det muligt at læse om de aktuelle mønter, pengesedler, gamle guldmønter

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. efterår/vinter 2010

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. efterår/vinter 2010 Den Kgl. Mønt Møntkatalog efterår/vinter 2010 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Salg af pengesedler... 4 Færøske pengesedler... 5 Personlig medalje... 6 Erindringsmønter... 7 Møntsæt... 8 Tårnmøntsæt...

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. forår/sommer 2011

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. forår/sommer 2011 Den Kgl. Mønt Møntkatalog forår/sommer 2011 Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 Salg af pengesedler...4 Danske sedler...5 Færøske sedler...6 Møntsæt...7 Gamle guldmønter...8 Børnemøntsæt 2011...9

Læs mere

FORÅR/SOMMER 2010 FORÅR/SOMMER

FORÅR/SOMMER 2010 FORÅR/SOMMER Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2010 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Erindringsmønter... 4 Portræt... 5 Salg af pengesedler... 6 Børnemøntsæt... 7 Proof møntsæt... 8 Møntsæt... 9 Tårnmøntsæt...

Læs mere

Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978.

Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978. Danmarks penge Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978. Danmarks Penge, 2. udgave, august 2005 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011. Den Kgl. Mønt Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011 Den Kgl. Mønt Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 40-års regeringsjubilæum...4 70-års fødselsdag...9 Møntsæt 2011...10 Møntsæt proof 2011...11 Børnemøntsæt...12

Læs mere

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog Efterår/Vinter 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Nyt fra Den kgl. mønt...5 Tolvte skibsmønt...7 Fiskekutter...9 Tankerne bag motivet...11 Re-design af 10- og 20-kronerne...13 Møntsæt 2012...15 Børnemøntsæt

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009 Den Kgl. Mønt Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Salg af pengesedler... 4 Børnemøntsæt... 5 Komplet samlersæt... 6 Tårnmøntsæt... 6 Proof møntsæt... 7 Møntsæt... 7 Eventyrmønter...

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009 Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR 2009 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Færøske sedler... 4 Børnemøntsæt... 5 Komplet samlersæt... 6 Tårnmøntsæt... 6 Eventyrmøntsæt... 7 Proof møntsæt... 8 Møntsæt...

Læs mere

Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 Skibsmønter...4 Erindringsmønter...8 Færøernes seddelserie...10 Danske pengesedler...11 Gamle guldmønter...12

Læs mere

Lovligt betalingsmiddel

Lovligt betalingsmiddel Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006 35 Lovligt betalingsmiddel Louise Buchter og Kirsten Gürtler, Juridisk Sektion INDLEDNING Forhold vedrørende betalingsmidler har generel interesse, og Nationalbanken

Læs mere

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,

Læs mere

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER

FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER FLERE TIMERS UNDERHOLDNING ANDRE AKTIVITETER // Vil du gerne have at dit arrangement strækker sig over flere timer, giver vi her en række forslag til aktiviteter der kan laves før eller efter selve CRIMEbuster

Læs mere

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE

DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede.

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 10-EUROSEDDEL. www.newfaceoftheeuro.eu. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu

GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE 10-EUROSEDDEL. www.newfaceoftheeuro.eu. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu GÅ PÅ OPDAGELSE I DEN NYE -EUROSEDDEL www.newfaceoftheeuro.eu www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu INDLEDNING Den nye -euroseddel sættes i omløb i euroområdet den 23. september 2014. -eurosedlen

Læs mere

Indførelsen af den nye seddelserie

Indførelsen af den nye seddelserie 17 Indførelsen af den nye seddelserie af Ulrik H. Bie, Sekretariatet UDVIKLINGEN I DET SAMLEDE SEDDELOMLØB Seddelomløbet udgjorde ved udgangen af januar 2000 37,4 mia.kr. Heraf udgjorde 1000-kronesedlen

Læs mere

EUROENS NYE ANSIGT. Gå på opdagelse i den nye 10-euroseddel. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu

EUROENS NYE ANSIGT. Gå på opdagelse i den nye 10-euroseddel. www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu EUROENS NYE ANSIGT Gå på opdagelse i den nye 10-euroseddel www.nye-eurosedler.eu www.euro.ecb.europa.eu EUROPA-SERIEN: SIKKERHEDSELEMENTER Let at tjekke og svær at forfalske De nye og forbedrede sikkerhedselementer

Læs mere

Falske uro hvad skal man gøre?

Falske uro hvad skal man gøre? DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEM Falske uro hvad skal man gøre? Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2008 ISBN 978-92-79-06300-8 De Europæiske Fællesskaber/OLAF,

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE - 2 - Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

4. januar Astronomi Post Danmark og China Post sætter i en fællesudgivelse fokus på astronomi ved hver især at udgive to frimærker med motiver af

4. januar Astronomi Post Danmark og China Post sætter i en fællesudgivelse fokus på astronomi ved hver især at udgive to frimærker med motiver af Frimærkeåret 2012 Et nyt, spændende frimærkeår er på vej. Frimærkerne, du ser på denne og de efterfølgende sider, kan være skitser eller arbejdstegninger og kan derfor godt se anderledes ud, når de er

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 2. oktober 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Frimærker De viste frimærker kan være arbejdstegninger eller skitser og kan derfor ikke altid betragtes som endelige.

Frimærker De viste frimærker kan være arbejdstegninger eller skitser og kan derfor ikke altid betragtes som endelige. Frimærker 2014 Velkommen til et nyt frimærkeår! Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af 2014. Nogle af frimærkerne er ikke helt færdige, fordi grafikeren er gået i tænkeboks. Hold

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler 30.4.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 118/37 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 19. april 2013 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (omarbejdning)

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

EUROSEDLER OG EUROMØNTER

EUROSEDLER OG EUROMØNTER EUROSEDLER OG EUROMØNTER Den 1. januar 2002 blev eurosedler og -mønter en del af hverdagen for over 300 millioner mennesker i euroområdet. Denne folder indeholder en beskrivelse af de syv eurosedlers og

Læs mere

Specielle forhold omkring modtagelse af valuta

Specielle forhold omkring modtagelse af valuta 2008 2006 Specielle forhold omkring modtagelse af valuta ikke som de andre Side: 1 Indhold Kontant valuta 2-5 Udenlandske privatchecks 6 Rejsechecks 7-9 Credit cards 10 Kursfradrag 11 Gode råd og advarsler

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til RÅDETS FORORDNING Bruxelles, 13.8.2008 KOM(2008) 514 endelig VOL.I 2008/0167 (CNS) 2008/0168 (CNS) om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om

Læs mere

Frimærker 2014. Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af 2014. Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret.

Frimærker 2014. Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af 2014. Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret. Frimærker 2014 Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af 2014. Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret. De viste frimærker kan være arbejdstegninger eller skitser og kan derfor

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

6 " 1 Kr ,- 7 " 5 Kr ,- 290,- 8 Danmark 2 Øre, ,- 9 " 2 Øre, ,- 10 " 2 Øre, ,-

6  1 Kr ,- 7  5 Kr ,- 290,- 8 Danmark 2 Øre, ,- 9  2 Øre, ,- 10  2 Øre, ,- Anvisningssalg, Torsdag den 12. november 2015 249 1 Grønland 25 Øre, 1926 uden hul 01. 50,- 50,- 2 " 25 Øre, 1926 med hul 1+ 75,- 105,- 3 " 50 Øre, 1926 1+ 75,- 4 " 1 Kr. 1926 01. 100,- 125,- 5 " 1 Kr.

Læs mere

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU 79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design

Designmanual. Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design Designmanual Danmarks Naturfredningsforenings grafiske design 1 Formål Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Godkendelse og produktion 10 Formålet med

Læs mere

Ny mønt til gamle riger

Ny mønt til gamle riger Ny mønt til gamle riger Tolv valutaer bliver til én side 03 Vi vil se mere til euroen side 04-05 02 PROFILAVIS NR 02 Euroen kommer EUROEN EN HISTORISK BEGIVENHED Den 1. januar 2002 blev eurosedler og mønter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

I en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse for sagens faktiske omstændigheder har Finanstilsynet den 21. juni 2005 udtalt:

I en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse for sagens faktiske omstændigheder har Finanstilsynet den 21. juni 2005 udtalt: Kendelse af 26. maj 2006 (J.nr. 2005-0002473). Tiltrådt, at navn er egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om et pengeinstitut. Lov om finansiel virksomhed 7. (Suzanne Helsteen, Niels Bolt

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Stamps2you Salgsliste Opdateret 10. januar 2016

Stamps2you Salgsliste Opdateret 10. januar 2016 Stamps2you Salgsliste Opdateret 10. januar 2016 Katalognr Type år/dato udgivelse Billedelink AFA 0034C 001 - Bogtryk Stemplede 1902, november Pålydende 5 øre grøn, 23 tryk AFA 0035B 001 - Bogtryk Stemplede

Læs mere

Frimærker Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret.

Frimærker Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret. Frimærker 2014 Her ser du de frimærker, som Post Danmark udgiver i løbet af 2014. Hold øje med siden, der løbende bliver opdateret. De viste frimærker kan være arbejdstegninger eller skitser og kan derfor

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Vejledning til pengeinstitutter. Indlevering af sedler

Vejledning til pengeinstitutter. Indlevering af sedler Vejledning til pengeinstitutter Indlevering af sedler Indhold 1. Formål med vejledningen... 3 2. Indlevering af værdinet... 4 3. Indlevering af danske kroner... 6 4. Indlevering af valuta... 8 5. Pakning

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde

Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Vesthimmerlands Kommunes borgmesterkæde Sølvringene symboliserer de fire gamle kommuner, mens guldringen symboliserer sammenhold, rigdom, solen og uforgængeligheden. Jeg har hermed fornøjelsen af at præsentere

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Storauktion den 15. marts 2011 se side 5-8. Specialauktion den 29. marts 2011 se side 9-14 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20.

Storauktion den 15. marts 2011 se side 5-8. Specialauktion den 29. marts 2011 se side 9-14 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 FEBRUAR 2011 Storauktion den 15. marts 2011 se side 5-8 Specialauktion den 29. marts 2011 se side 9-14 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale Lokalcenter,

Læs mere

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA

KVIKGUIDE. til eurosedlernes sikkerhedselementer. www.euro.ecb.eu. Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 ECB-DA KVIKGUIDE til eurosedlernes sikkerhedselementer ECB-DA Den Europæiske Centralbank, 2010 ISBN 978-92-899-0144-4 www.euro.ecb.eu INDLEDNING Kender du eurosedlernes sikker hedselementer? I denne guide kan

Læs mere

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, 10.500 fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand Danmarks næststørste fiskestævne 24-25. september 1 10.500 fladfisk fanget til årets DM 2011 var en stor succes med godt fiskevejr, masser af fisk, godt humør og god mad - hvad mere kan man forlange! Fra

Læs mere

Information om den nye registreringsattest

Information om den nye registreringsattest 2003-4400-16/ MT 3298-info DATAAFDELINGEN Sekretariatet Information om den nye registreringsattest Den 5. december 2005 tager Rigspolitiet en ny registreringsattest i brug. Den nye registreringsattest

Læs mere

Pressemappe i anledning af 10-års-jubilæet for eurosedler og -mønter

Pressemappe i anledning af 10-års-jubilæet for eurosedler og -mønter Pressemappe i anledning af 10-års-jubilæet for eurosedler og -mønter XXX Indhold Forord 3 Indledning 4 Forberedelsen af overgangen til eurosedler og -mønter i 2002 5 Overgangen i de forskellige lande 6

Læs mere

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): Kom godt i gang med CoinDB programmet fra PetriSoft (Holder styr på din Mønt- seddel- eller frimærkesamling) Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling): CoinDB er et Windows program, der anvendes af mønt-

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Anvisningssalg, Torsdag den 15. oktober 2015 Medl.nr. Nr.: Land Beskrivelse Bemærk Kv.: Opråb Max:

Anvisningssalg, Torsdag den 15. oktober 2015 Medl.nr. Nr.: Land Beskrivelse Bemærk Kv.: Opråb Max: Anvisningssalg, Torsdag den 15. oktober 2015 Medl.nr. Nr.: Land Beskrivelse Bemærk Kv.: Opråb Max: 203 1 Sverige 25 Øre, 1898 sølv 1/1+ 35,- 2 " 1 Kr. 1875 sølv 1 50,- 3 Danmark 2 Kr. 1876 sølv 1 75,-

Læs mere

Brugermanual for registrant. Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem

Brugermanual for registrant. Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem Brugermanual for registrant Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem Side 1 af 7 Indhold Forside... 3 Opret kunstgenstand... 3 Skift kode... 7 Log på... 7 Side 2 af 7 Forside Søg efter kunstgenstande Alle

Læs mere

EUROSEDLER OG -MØNTER

EUROSEDLER OG -MØNTER EUROSEDLER OG -MØNTER Eurosedler og -mønter er en del af hverdagen for over 329 millioner mennesker i euroområdet. I denne præsentation vises de syv eurosedler og otte euromønter. Sedlerne, hvis design

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSBRUG

VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSBRUG VEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSBRUG om eurosedler og -mønter www.euro.ecb.eu INDHOLD Side INDLEDNING... 3 EuroSEDLER Generelle kendetegn... 5 De vigtigste sikkerhedselementer... 7 Yderligere sikkerhedselementer...

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Designmanual. Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager.

Designmanual. Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager. Designmanual Retningslinier for Danmarks Naturfredningsforenings tryksager. 1 Indhold Formål 3 Logoet og konsultativ tekst 4 Rubrik på forside 6 Typografi 7 Farver 8 Format 10 Godkendelse og produktion

Læs mere

Rev. 12.10. 2015. Spilleregler: Bånd oversigt: Gevinst oversigt Featurespil

Rev. 12.10. 2015. Spilleregler: Bånd oversigt: Gevinst oversigt Featurespil Rev. 12.10. 2015 Spilleregler Bånd oversigt Gevinst oversigt Featurespil Spilleregler: Bånd oversigt: Indsatsen vælges ved at logge på en automat med den ønskede indsats: 50 øre, 1 krone eller 5 kroner

Læs mere

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen

Stamps Færøerne. Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036. Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Stamps Færøerne Nr. 9 September 2011 ISSN 1603-0036 Tórshavn Foto: Ólavur Frederiksen Norðatlantex 2011 Julen 2011 Nye posttakster Årets frimærke 2010 EDWARD FUGLØ 2010 1 2 3 Grindahvalur Globicephala

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot.

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot. Hvis du kender Monopoly og vil spille lidt hurtigere: 1. Start med, at bankøren blander ejendomskortene og giver to til hver spiller. Spillerne betaler med det samme prisen for grundene, de modtager, til

Læs mere

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore Tænd for magien Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore gøremål, som man var for omkring et århundrede

Læs mere

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1) LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19.

----------------------------------------------------------------- Velkommen TIL EFTERSYN FRA KL. 19. aalborg møntsamler forening Liste LISTE NR. Nr. 321 349 Maj 2013 Maj 2010 MEDLEMSMØDE TIRSDAG DEN 7.. MAJ 2013 I MEDLEMSMØDE VEJGÅRDHALLENS TIRSDAG RESTAURANT DEN 7.. MAJ 2013 MATERIALE MEDLEMSMØDE TIL

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor

HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE SERVICE I TOPKLASSE. citat TripAdvisor SERVICE I TOPKLASSE citat TripAdvisor HOTEL FIRESTJERNET FORKÆLELSE Lige der, hvor den gamle Lillebæltsbro rammer Jylland. Lige der, hvor Lillebælt smyger sig gennem noget af det smukkeste natur i Danmark.

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere