BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA

Transkript

1 BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA

2 BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVE GÅRDEN STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA 7. SEMESTEROPGAVE UDARBEJDET AF: CHRISTINA PONTOPPIDAN KRISTINA DUEDAHLJOSEFIN KARLSSON MARIA RØNBØG WESTERGAARD VEJLEDERE: LARS NICOLAI BOCK OG BIRGITTE TANDERUP EYBYE

3 FORORD 05 Som led i studieårets overordnede tema Aarhus på studio: Transformation of Architectural Heritage ved Arkitektskolen Aarhus gennemførte vi i efteråret 2011 en bygningsundersøgelse af Hørhavegården i Marselisborgskoven, Aarhus. Bygningsundersøgelsen var for os en øvelse i opmålings- og registreringsmetoder samt kildesøgning. Opmåling, registrering og dokumentation forløb over fire ugers feltarbejde på stedet, hvorefter det indsamlede materiale blev gennemarbejdet på tegnesalen. Vi vil gerne takke Aarhus Kommune, som ejer bygningen. Herunder især tak til Claus Peder Navntoft, Kim Gulvad Svendsen, Leif Sodemann og Palle Schmidt. Tak til Kaj Jensen fra Højbjerg Holme Lokalhistorisk Arkiv, Gitte Højfeldt fra Lokalhistorisk på Aarhus Hovedbibliotek, Jørgen Poulsen, journalist fra Aarhus Stiftstidende Søren Willumsen samt Jens Henrik Sørensen, hvis slægtsforskning vi har kunnet drage nytte af. En særlig tak til Poul Jul fra DUI-Leg og Virke for tillid og samarbejdsvilje.

4 INDHOLD 05 FORORD 06 INDHOLD 08 INDLEDNING 10 METODE OG DOKUMENTATION 14 KONTEKSEN FELTARBEJDE 10 Ortogonaloptegning Optegning Registrering Fotoregistrering RAPPORTSKRIVNING 12 Kildesøgning Opsummering GÅRDENS PLACERING 16 MARSELISBORG GODS 18 MARSELISBORG SKOVENE 20 SKOVENES HISTORIE 22 LANDSKABSTOPOGRAFI FORUDGÅENDE STUDIER HØRHAVENS FORPAGTERE 28 SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG 30 skovfogedens bolig bondens bolig DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK 36 STRÅTAG BYGNINGSBESKRIVELSE GÅRDENS PLACERING I LANDSKABET 44 Ankomst fra Aarhus Ankomst fra Moesgård Ankomst fra Højbjerg Ankomst fra stranden REGISTRERING: DE YDRE RUM 50 REGISTRERING: EKSTERIØRET 52 Vestfacaden Nordgavlen Østfacaden Sydgavlen Længen Taget REGISTRERING: INTERIØRET 66 DETALJER 88 Dørtyper Vinduestyper 49 BYGNINGHISTORISK UDVIKLING KONSTRUKTION: SAMMENLIGNING 106 BYGNINGSHISTORISK UDVIKLING tallet

5 124 VURDERING OG VÆRDISÆTNING BEVARINGSVURDERING 126 Metode Værdisætning Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Bevaringsværdi 131 KILDEFORTEGNELSE 133 ILLUSTRATIONSFORTEGNELSE 135 AUTOCAD TEGNINGER 147 OPMÅLINGSTEGNINGER 159 BILAG

6 Hørhavegården NE DER, HVOR DET ÅBNE BEGYNDER, LIGGER PÅ VENSTRE HÅND HØRHAVE- GÅRDEN, EN GAMMEL BINDINGSVÆRKSGÅRD MED STRÅTAG Midt i Marselisborgs bøgeskove, tæt på både by og strand, ligger den gamle skovfogedbolig Hørhavegården. Med sine 235 år er Hørhavegården i dag ikke bare den ældste bygning i skoven, men også det ældste vidnesbyrd vi har om Marselisborg Gods. Formålet med denne rapport er at skabe indsigt og forståelse for Hørhavegården og dens bygnings-historiske udvikling samt at belyse kvaliteter såvel som problematikker i både bygning og kontekst. Denne viden vil være særdeles betydningsfuld forud for en eventuel bygningsistandsættelse eller transformation, således at det kan sikres at dette gøres med forståelse og omtanke for bygningen, både med forkus på dens historie og dens arkitektur. Rapporten er inddelt i afsnit; Fra en overordnet gennemgang af historie og kontekst bevæger vi os over i en beskrivelse af bygningen og dens historiske udvikling, til vi til slut ender med en værdisætning og bevaringsvurdering af Hørhavegården. Bagerst i rapporten findes tegningsmateriale og bilag. Her findes ligeledes fortegnelser over kilder og illustrationer, der er angivet efter Harvard-metoden. METODE OG DOKUMENTATION DET ER AFGØRENDE FOR MATERIALETS ART OG OMFANG SOM DO- KUMENTATION, AT DET KLARLÆGGES HVILKE METODER, DER HAR VÆRET ANVENDT. DET FØLGENDE AFSNIT VIL DERFOR BESKRIVE METODERNE TIL PROJEKTFORLØBETS TO FASER; FELTARBEJDET OG RAPPORTSKRIVNIN- GEN. FELTARBEJDE Arbejdet i felten er den bedste metode til at komme i direkte berøring med bygningen. Opmåling er en analysemetode, hvor bygningen i sin nuværende form registreres ned til mindste detalje, hvorefter den kan sammenlignes med arkivernes kilder. På samme måde registreres både små og store afvigelser i bygningen, hvormed spor fra fortiden kan observeres. ORTOGONALOPMÅLING Før opsætning af snorsystemet udfærdiges en dispositionsplan, hvor det vurderes, hvordan snorene opsættes mest hensigtsmæssigt i forhold til bygningens grundform og eventuelle terrænforskelle. Snorsystemet på Hørhavegården er opsat som et rektangel, der indrammer selve hovedlængen, idet snoren på gårdens vestside kan trækkes gennem vognportens to porte. Efterfølgende etableres snore vinkelret på nulsnoren, således at også tværlængen dækkes ind. Ved hvert af gårdens hjørner er en galge slået i. For at sikre at alle snorene sidder i samme niveau bruges et nivelleringsinstrument.

7 Den første snor spændes parallelt med gårdens østvendte facade. Ud fra denne opspændes de resterendesnore ved at sigte landmålerstokke ind i forlængelse af snoren. Med et vinkelprisme kan en tredje landmålerstok derefter sættes vinkelret af på den eksisterende snor. Langs hver snor sættes stålmålebånd op ved hjælp af træklodser og skruetvinger. Målebåndet arrangeres således, at 0-punktet placeres præcist i skæringspunktet mellem de vinkelrette snore. Dette system anvendes i første omgang til at finde de ydre mål til planen. Vinkelprismet anvendes til at sigte stolper, vinduer og døre ind, og målebåndets længdemål samt afstanden fra snoren til bygningen noteres på måleblade. Således måles al tømmerværk ind i hele centimeter. Til opmåling af den indvendige plan opstilles et laserkryds i et rum, hvor der er vinduer overfor hinanden, således at det kan kontrolleres, at krydset står vinkelret på det udvendige snoresystem, og dermed rammer det samme målepunkt på begge sider af huset. Laserkrydset placeres på samme tid et sted, hvor det kan nå igennem så mange rum som muligt, hvilket gør processen med at måle de enkelte rum op lettere. Afstanden mellem 0- linjen og laserkrydsets højde noteres til brug ved optegning af snit. Laserkrydset placeres ved at måle afstanden til 0- snorene, hvorved to kendte punkter fremkommer ved mødet mellem laser og vindue. Når laserkrydset er sat op anvendes fremskæring. Alle hjørner måles ind i forhold til to af de tre kendte punkter fra laserkrydset. Der sørges hele tiden for at arbejde med så stor en vinkel som muligt for at få en præcis optegning, og enkelte mål taget med målestok benyttes som supplering. Opmåling af kælder- og loftplan er grundet tidsmangel blot skitseopmålt ved hjælp af målebånd og tommestok. Snit og facader er opmålt efter samme metode som den udvendige plan. Facadernes højdemål er opmålt med nivelleringsinstrument og tommestok samt en fiskestang af lod og målebånd. Målene fra planen anvendes i både snit og hertil gennem fotos og analytisk tegning. For at få indblik i bygningens oprindelse, funktion og udvikling gennem tiden undersøges konstruktion og bygningsdetaljer såsom vinduer, døre, beslag, spær, murværk, gulvbelægning, etc. Der fokuseres i høj grad på materiale og teknik, idet disse vægtes højt i vurderingen af originalitet. FOTOREGISTRERING Bygningen fotograferes i helhed og detalje, således at billederne kan bruges til at fastholde og forklare projektets observationer. Ankomsten til bygningen samt landskabet omkring den registreres på samme måde.

8 RAPPORTSKRIVNING Rapportskrivningens formål er at formidle det dokumenterede materiale, der er blevet opsamlet gennem felt-arbejdet. Ligeledes sammenholdes dette med skriftlige kilder, og det samlede materiale kan anvendes til at tilstandsvurdere og værdisætte. KILDESØGNING Forud for rapportskrivningen opsamledes materiale fra forskellige arkiver: - Tegningsarkivet, Aarhus: Eksisterende opmålingstegninger, Lokalhistorisk Arkiv, Aarhus Hovedbibliotek: Billeder fra Højbjerg Holme Lokalhistorisk Arkiv: Billeder fra ca Erhvervsarkivet, Aarhus - Landsarkivet Nørrejylland, Viborg - Hovedbiblioteket Aarhus: Sekundær litteratur - Aarhus Arkitektskoles bibliotek: Sekundær litteratur - Aalborg hovedbibliotek: Sekundær litteratur OPSUMMERING Gruppens primære formål var at opnå kompetencer indenfor bygningsarkæologisk undersøgelse for derigennem at kunne tilstandsvurdere og værdisætte en bygning ved hjælp af SAVE metoden. Der er derfor i projektet lagt vægt på læringsprocessen fremfor det endelige resultat.