Tjek på buffetens sundhed
|
|
- Anna Maria Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2012 Tjek på buffetens sundhed Af Anne Dahl Lassen, DTU Fødevareinstituttet Signe Poulsen, DTU Management Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse ISSN: Der er for alvor kommet fokus på den sundhedsmæssige kvalitet af den mad, vi spiser, når vi er ude, hvad enten det er på restaurant, på farten eller på arbejdet. Nu er et nyt redskab Kantinetjek Buffet blevet tilgængelig for landets madprofessionelle. Kantinetjek Buffet skal hjælpe landets spisesteder med at planlægge og vurdere hele buffetudbuddet ud fra de 8 danske kostråd. Denne artikel går bagom Kantinetjek Buffet og giver et indblik i, hvad der har været baggrunden for udviklingen af redskabet, hvad det kan bruges til, og hvordan brugen af redskabet kan aflæses direkte i kundernes sammensætning af måltider. Kantinetjek Buffet-skemaet finder du på og på Parterne bag Kantinetjek Buffet Udformning og afprøvning af Kantinetjek Buffet er sket i et samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse (projektledelse og afprøvning af redskabet) DTU Fødevareinstituttet (udvikling og ernæringsfaglig evaluering af redskabet) DTU Management (afprøvning og evaluering af redskabets anvendelighed). Ankestyrelsen, EUC-Lillebælt, FTF-A, Kræftens Bekæmpelse, Rynkeby og Sundhedsorganisationernes Hus har fungeret som afprøvningskantiner. Derudover har kantinerne DTU Fødevareinstituttet, Republica og Roche samt 2K og Fødevarestyrelsen deltaget aktivt i udformningen af redskabet. Sammenhæng mellem Kantinetjek Buffet og Nøglehullet på spisesteder Nøglehullet på spisesteder gør det muligt for virksomhederne per 1/ at blive certificeret til at mærke de enkelte sundere tilbud med Nøglehulsmærket. Udviklingen af Kantinetjek Buffet og Nøglehullet på spisesteder er sket parallelt, men med hvert sit formål. Kantinetjek Buffet skal hjælpe landets spisesteder med at vurdere og ernæringsmæssigt forbedre det samlede buffetudbud, mens Nøglehullet på spisesteder fokuserer på næringsværdien af de enkelte madtilbud. Mere om Nøglehulsmærket finder du på www. nøglehulletpåspisesteder.dk. Udviklingen er sket med støtte fra Det Strategiske Forskningsråds SMV-pulje.
2 Hvordan kan spisestedet bruge Kantinetjek Buffet? Kantinetjek Buffet giver et overblik over, hvor sundt spisestedets samlede buffetudbud er i forhold til de 8 kostråd. Metoden består af en række spørgsmål, som kantinerne skal svare på, uden at skulle næringsberegne retterne. Spørgsmålene er delt op således, at de varme retter, de kolde retter, salatbaren og øvrigt udbud kan vurderes hver for sig. Det er også muligt at vurdere, i hvor høj grad retterne lever op til de enkelte kostråd. Fordelene ved at bruge Kantinetjek Buffet er: Redskabet kan hjælpe med at prioritere spisestedets indsatsområder i dialog med kunder og ledelse og støtte personalet i processen til at opfylde kundernes efterspørgsel på sundere måltider Redskabet er handleanvisende, dvs. at det viser, hvor der skal sættes ind for at udbuddet bliver sundere samtidig med, at det kan anvendes til at sætte mål og følge op på om målene nås Der er en dokumenteret sammenhæng mellem det pointsystem, der er udviklet i Kantinetjek Buffet, og ernæringsværdien i de måltider, kunderne vælger. Dvs. at brugen af Kantinetjek Buffet bidrager til at hjælpe kunderne til at sammensætte sundere måltider og spise efter kostrådene Brug af Kantinetjek Buffet kan give spisestedets medarbejdere et kompetenceløft, som både er et aktiv for spisestedet og for den enkelte medarbejder Arbejdet med Kantinetjek Buffet kan være et godt afsæt til at igangsætte andre udviklingsprojekter, herunder certificering til Nøglehullet på spisesteder. HR-repræsentant: Kantinetjek har været en øjenåbner. Vi har fået et værktøj, som vi kan bruge i vores hverdag Hvordan er Kantinetjek Buffet blevet udviklet? Figur 1 viser, hvordan Kantinetjek Buffet er blevet udviklet. Udgangspunktet for udformningen var det validerede redskab Måltidsindex (1), der vurderer enkelte måltider ved et scoresystem, men udvidet til at omfatte hele spisestedes udbud samt alle kostråd. At redskabet er valideret betyder, at det er videnskabeligt dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem den score, som indexet giver og det faktiske analyserede indhold af næringsstoffer i måltiderne. Det har været et klart mål med udviklingen af redskabet, at det skal give spisestederne frihed til at fokusere på madens kulinariske værdi samtidig med, at de tager hensyn til madens ernæringsmæssige kvalitet. Første udkast af Kantinetjek Buffet blev udformet i samarbejde med en række kantiner og aktører på området og afprøvet i yderligere 6 kantiner. Kantinernes tilbagemelding samt en afsluttende workshop bidrog til udvikling af værktøjet. Forundersøgelse Udformning Afprøvning Evaluering og justering Workshop og møder til afklaring af behov Idéudvikling med inspiration fra Måltidsindexet, herunder Y-tallerkenen, Målsætninger for sund kantinedrift, Nøglehullet på spisesteder og international litteratur Udformning i samarbejde med kantiner og aktører på området Afprøvning i 3 interventions- og 3 kontrolkantiner Analyse af resultater Afsluttende workshop Justering af Kantine-tjek Buffet Figur 1. Udviklingens fire faser: Kantintjek Buffet 2
3 Hvordan fungerer Kantinetjek Buffet? Kantinetjek Buffet giver karakter for, hvor sund buffeten er sammensat ud fra i alt 20 spørgsmål med mulighed for en maksimal score på 50 point: Fuldkorn og kartofler 3 spørgsmål vedrørende brug af fuldkornsbrød, brune ris/ fuldkornspasta og/eller kartofler i de varme retter og i salaterne Frugt og grøntsager 4 spørgsmål vedrørende mængden af frugt og grønt ift. pålægs- og kødmængden i de kolde og varme retter samt tilbud i relation til salater og frisk frugt Fedtindhold 5 spørgsmål vedrørende fedt i pålæg, pålægstilbehøret til brødet, i de varme retter og i dressinger samt tilbud om fede brødtyper/kager og mælk Fisk 2 spørgsmål vedrørende tilbud om fisk i de kolde og varme retter Salt 3 spørgsmål vedrørende salt i brød, ved tilberedning og salt ved bordene Sukker 3 spørgsmål vedrørende tilbud om sukkersødede sodavand, vand og slik Generelt kan spisestederne opnå fra 0 til 2 point for hvert spørgsmål, hvor 1 er godt på vej, og 2 lever op til målsætningerne. Derudover gives i visse tilfælde yderligere point for ekstra tiltag. Pointene lægges sammen, og jo højere den samlede karakter er, desto bedre opfylder maden anbefalingerne for sund kantinemad. En af fordelene ved redskabet er, at det ikke blot giver en samlet karakter. Der er mulighed for at få karakterer for hver af de ernæringsmæssige kriterier: frugt/ grønt, fuldkorn/kartofler, fedt, fisk, salt og sukker og for buffetens forskellige dele: de kolde rette, de varme retter, salaterne og det øvrige udbud, herunder kage, frugt, slik og drikkevarer. Det betyder, at redskabet giver målrettet viden om spisestedets både styrker og svagheder set ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv. Udbuddet kan selvfølgelig variere fra dag til dag. Derfor bør skemaet bruges over minimum 3 dage for at give et pålideligt billede. Hvordan er redskabet blevet taget imod? Kantinetjek Buffet blev afprøvet af tre testkantiner og tre kontrolkantiner. Målet var at undersøge, hvordan Kantinetjek Buffet blev modtaget og fungerer i praksis, om redskabet var en hjælp for kantinerne til at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af kantinemaden og endelig, om der er sammenhæng mellem den score, som Kantinetjek Buffet giver, og den ernæringsmæssige kvalitet af den mad, som kunderne spiser. 3
4 Beskrivelse af afprøvningen Inden starten på afprøvningen af Kantinetjek Buffet besøgte en projektmedarbejder kantinen. De deltagende kantiner (3 testkantiner og 3 kontrolkantiner) blev bedt om at tage billeder af al maden på buffeten i 3 dage. De skulle også samle menuplan, produktinformationer samt kopi af de anvendte opskrifter for en uge. Kantinetjek Buffet blev gennemført af projektmedarbejderen på baggrund af disse oplysninger (startmåling). Projektmedarbejderen tog desuden billeder af 20 tilfældige frokostkunders tallerkener før og efter spisning og vejede tallerkenerne. Herefter blev testkantinerne introduceret til Kantinetjek Buffet og brugen af redskabet ved et halvdagsseminar med undervisning og øvelser. Ved et efterfølgende besøg på hver af testkantinerne forelagde projektgruppen resultatet af Kantinetjek Buffet. Med udgangspunkt heri, drøftede projektgruppen, kantinens medarbejdere og virksomhedens ledelse forskellige muligheder for at forbedre udbuddet ernæringsmæssigt, og kantinerne blev bedt om at sætte sig konkrete mål. Herefter skulle kantinerne selv bruge Kantinetjek Buffet minimum tre gange over en periode på 6 til 8 uger. I det omfang kantinen havde brug for det, tilbød projektgruppen inspiration og vejledning i at udvikle udbuddet. Det benyttede kantinerne i begrænset omfang. Den sidste uge blev målingen gentaget (slutmåling). Ud over målingerne blev 5 repræsentanter fra kantine- og HR-personale interviewet, og kantinepersonalet blev bedt om at udfylde et kort spørgeskema (i alt 12 besvarelser). Indholdet på alle tallerkenerne fra kunderne i testkantinerne blev efterfølgende vurderet ud fra referenceportioner fra kantinen samt et stort billeddokumentationsmateriale i DTU Fødevareinstituttet(2) i henhold til Måltidsindexet. Efter endt intervention blev kontrolkantinerne tilbudt samme introduktion til Kantinetjek Buffet som testkantinerne. Derudover blev testkantiner og kontrolkantiner invitereret til et fælles seminar, hvor forløbet blev evalueret og resultaterne diskuteret. Resultaterne af afprøvningen viste, at Kantinetjek Buffet blev taget godt imod, og at redskabet bidrog til at gøre kantinepersonalet mere bevidste om de ernæringsmæssige valg, de traf. Samtidig gav køkkenpersonalet udtryk for, at Kantinetjek Buffet er en forholdsvis nem metode til at få en vurdering af kantinens performance. De mente dog, at nogle spørgsmål kunne være svære at tolke, mens andre spørgsmål kunne føles uretfærdige, fordi strukturen og beslutninger fra andre, fx om slikudbud, havde indflydelse på den score, de kunne opnå. Alt i alt gjorde Kantinetjek Buffet imidlertid, at der kom fokus på buffetens ernæringsmæssige kvalitet, og hvad der konkret skulle til for at fremme sundheden. Pointsystemet gav køkkenerne et konkurrenceelement, og der gik sport i at opnå højere point. Konkurrenceelementet kom også til udtryk ved, at alle testkantiner havde klare forventninger om, at de havde forbedret sig. Det blev bekræftet ved brug af Kantinetjek Buffet, der for alle testkantiner steg under afprøvningsforløbet, som det fremgår af figur 2. I samme periode holdt resultaterne for Kantinetjek Buffet sig konstant for kontrolkantinernes vedkommende. Køkkenleder: Jeg synes, kantinen har været sund i et stykke tid, men med Kantinetjek har det fået en ekstra tand. Vi er blevet mere bevidste om de valg, vi gør i kantinen. Vi har brugt skemaet til at sætte os et mål, og det mål har vi nået. Køkkenleder: Vi har lært meget, fx med hensyn til opsætning af buffeten. Kantinetjek skal bruges til at holde sig selv i ørerne. 4
5 50 Ændring i samlet score med Kan netjek Bu et fra start l slut af interven onen Testkan ne 1 Testkan ne 2 Testkan ne 3 Kontrolkan ne 1 Kontrolkan ne 2 Kontrolkan ne Start Egen Slut Figur 2. Resultaterne af Kantinetjek Buffet for de tre testkantiner (de fuldt optrukne linjer) og de tre kontrolkantiner (de stiplede linjer). Start- og slutmålingerne blev foretaget af en udefrakommende projektmedarbejder, mens den midterste måling for testkantinernes vedkommende blev lavet af dem selv. Spørgeskemaundersøgelsen blandt de 12 medarbejdere i testkantinerne og kontrolkantinerne viste, at alle kantiner havde en forventning om, at de fremover efter projektets ophør ville fortsætte med at bruge Kantinetjek Buffet. Således svarede 58 % ja, formentlig til spørgsmålet: Vil du bruge Kantinetjek fremover?, mens 33 % svarede ja, helt sikkert (8 % svarede ikke). Er der sammenhæng mellem Kantinetjek og den mad kunderne tager på tallerkenen? Én ting er, at redskabet kan være en hjælp for kantinerne til at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af kantinens udbud. Noget andet er, om det samtidig har betydning for ernæringsværdien af den mad, som kunderne tager fra buffeten og spiser. Ofte hører man argumentet: Det kan ikke betale sig at tilbyde sundere retter for gæsterne, for de tager jo alligevel, hvad de vil, når der er buffet. Projektgruppen valgte derfor at undersøge, om der var sammenhæng mellem kantinernes udbud målt med Kantinetjek Buffet, og det kunderne rent faktisk spiser. Eller med andre ord: Kan resultatet af Kantinetjek Buffet bruges direkte til at forudsige, hvor sund kundernes mad er? Dette spørgsmål blev undersøgt for de tre testkantiner. Resultaterne er vist i figur 3, hvor resultaterne af såvel Kantinetjek Buffet og kundernes måltider kan ses samtidig. Resultaterne er delt op, så scoren for frugt og grønt, fuldkorn/kartofler og fedtindhold kan ses hver for sig, og også den samlede score kan ses. 5
6 Sammenhæng mellem score for Kan netjek Bu et og score for kundernes mål der - gennemsnit for hhv. frugt og grønt, fuldkorn/karto er, fed ndhold og samlet Kan netjek Bu et Kunde mål der Frugt og grønt Fed ndhold Samlet score Fuldkorn/karto er 10 0 Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Figur 3. Sammenhæng mellem score for Kantinetjek Buffet, målt som gennemsnit af 3 testkantiners resultater samt score for kundernes indtag foretaget ved brug af Måltidsindexet og målt som gennemsnit af i alt 60 kunders måltider og udtrykt som procent af højst mulige score. De tre testkantiner øgede i gennemsnit deres udbud af såvel frugt og grønt som fuldkorn/kartofter fra start til slut af testperioden og opnåede samtidig en højere score for fedtindhold (de fuldt optrukne linier). Kundernes indtag ændrede sig i ernæringsmæssig samme positive retning fra start til slut målt som et gennemsnit af 60 kunders indtag (de stiplede linier). Kantinerne fik i gennemsnit ved start knap 9 point for frugt og grøntindholdet på buffeten, hvilket svarer til 67 % af det maksimalt mulige. Tilsvarende lå scoren for kundernes måltider på 67 %. Ved slut steg såvel Kantinetjek Buffet-scoren som Kundemåltid-scoren til hhv. 72 % og 68 %. Undersøgelsen viser således, at der er en rigtig god overensstemmelse mellem Kantinetjek Buffet for frugt og grønt og den mad, kunderne tager på tallerkenen. Hvad angår fuldkorn- og kartoffelscoren, ligger kundernes score for fuldkorn og kartofler generelt lavere end den score, der fås ved Kantinetjek Buffet. Det kan være et udtryk for, at nogle kunder bevist fravælger at spise fx fuldkornsbrød, selvom det er tilgængeligt. I forhold til fedtindholdet er der generelt en god overensstemmelse med de to scorer for hhv. udbud og indtag. I begge tilfælde stiger den gennemsnitlige score mellem målingerne foretaget i starten af afprøvningsperioden og til slut. For alle testkantiner ses en stigning i samlet score fra start til slut. Alt i alt viser resultaterne fra undersøgelsen, at der er en god sammenhæng mellem Kantinetjek Buffet og den mad, kundenene tager på tallerkenen. Det dokumenterer samtidig, at værktøjet fungerer efter hensigten, og at spisestederne ved hjælp af redskabet kan være med til at sikre kunderne en sundere sammensætning af deres måltider. 6
7 Konklusion References Det er lykkedes for alle tre testkantiner i undersøgelsen at forbedre ikke bare kantinens udbud, men også rykke kundernes indtag i en sundere retning. En høj score på Kantinetjek Buffet er således med til at hjælpe kunderne med at spise efter kostrådene og sikre en sundere sammensætning i måltiderne. Spisestederne bør dog til stadighed selv kontrollere, om kunderne er tilfredse med udbuddet, eller om der skal ske yderligere tiltag for at gøre den sunde mad attraktiv for kunderne. 1. Lassen AD, Biltoft-Jensen A, Hansen GL et al. (2010) Development and validation of a new simple Healthy Meal Index for canteen meals. Public Health Nutrition 13, Lassen AD (2010) Healthy eating at worksites Effectiveness of a Canteen Take Away concept in promoting healthy eating among employees. PhD Thesis. Søborg: National Food Institute, Technical University of Denmark. Redskabet bygger på eksisterende ernæringsfaglig viden. Det er derfor vigtigt, at redskabet løbende evalueres i takt med, at der kommer ny viden. Fx er der de senere år kommet øget fokus på salt, men vi ved endnu ikke så meget om præcist, hvilke tiltag der kan være med til at sikre et rimeligt saltniveau ud fra såvel kulinariske som ernæringsmæssige hensyn. Det er derfor planen at revidere redskabet én gang årligt. Tak Tak til alle testkantiner og kontrolkantiner og alle deltagerne i projektet for en meget engageret og aktiv deltagelse 7
KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereBag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2017 Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad Anne Dahl Lassen, Lene Møller Christensen og Ellen Trolle DTU
Læs mereForbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?
Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKold College Mad & Måltidspolitik
Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereVelkommen til Nøglehulsberegneren
Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereSociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk
Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2
Læs mereNøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen
Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede
Læs meresund mad på arbejdet
sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereLassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 17, 2019 Sammenhæng mellem brugen af økologiske varer og hhv. opfyldelsen af principperne for sund mad og en meget høj grad af fokus på madspild på skoler, ungdomsuddannelser
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereMåltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen
Sundere mad i skolen Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Hvorfor en ny guide til skoler? Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Marts-April
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs merekostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5
Læs mereNøglehullet på spisesteder Erfaringer med certificerede spisesteder
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 2016 Nøglehullet på spisesteder Erfaringer med certificerede spisesteder Lassen, Anne Dahl; Munkholm Vognsen, Karin; Gross, Gitte Published in: E-artikel fra DTU
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereCIR1H nr 9020 af 28/01/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-02-2008 Finansministeriet
CIR1H nr 9020 af 28/01/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-02-2008 Finansministeriet Cirkulære om personalekantiner m.v. Formål og anvendelsesområde 1. Dette cirkulære har til formål at fremme en moderne
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKostpolitik for Hørning BørneUnivers
Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereForplejning. For information om særlige lokale forhold vedrørende forplejning, kontakt Servicecentret.
Om forplejning Her er de vigtigste punkter fra serviceområdet forplejning samlet, så du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over, hvad du kan forvente af forplejningen på din arbejdsplads 1 Forplejning
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereGuide til sundere mad i skolen. Måltidsmærket
Guide til sundere mad i skolen Måltidsmærket Agenda Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Måltidet Groft sagt, go mad! Trin 1: Basis på plads Trin 2: Principper for madtilbud Trin 3: Kom i mål Måltidet - mere end
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole På ISI handler måltiderne om meget mere end maden på tallerkenen. Her serverer vi mad med holdninger til blandt andet smag, sund energi, gode vaner
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereMad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereFlere grøntsager og fuldkornsprodukter i skolemad
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 1, 2017 Flere grøntsager og fuldkornsprodukter i skolemad Af Lene Møller Christensen, Ellen Trolle og Anne Dahl Lassen Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring
Læs mereKostpolitik på Nordvestskolen
Kostpolitik på Nordvestskolen Vision: At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære. At fremme elevenes koncentration og energi med henblik på øget udbytte
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereFOKUS PÅ SUND LIVSSTIL, GOD MAD OG MASSER AF MOTION.
FOKUS PÅ SUND LIVSSTIL, GOD MAD OG MASSER AF MOTION. Mad I børneby Ellekær understøtter vi børnene og de unge i at tage sunde valg. Vi ønsker, at de skal opleve sammenhængen mellem sunde vaner og høj livskvalitet.
Læs mereInspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen
Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright
Læs mereKostpolitik. for. Solgården
Kostpolitik for Solgården INDHOLD: 1. Formål med kostpolitikken 2. De 10 kostråd 3. Måltidsammensætning 4. Råvare 5. Indkøb 6. Spisemiljø 7. Køkkenets åbningstider 8. Køkkenet service 9. Elever i køkkenet
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereMåltidsmærket 12. September 2018
Ny guide til sundere mad i daginstitutionen Måltidsmærket 12. September 2018 Fødevarestyrelsens arbejde med sundere mad- og måltidsvaner i daginstitutionen Officielle anbefalinger Sund og velsmagende mad
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereOm forplejning. Her kan du læse, hvad du kan forvente af din ISS-kantine og mødeforplejning
Om forplejning Her kan du læse, hvad du kan forvente af din ISS-kantine og mødeforplejning 1 Forplejning I facility management-kontrakten mellem Bygningsstyrelsen og ISS har din arbejdsplads fastsat et
Læs mereNyt om Kantine take away
Nyt om Kantine take away Nr. 7 April 2009 Artikler Udsolgt kantine take away i Multidata Kostundersøgelse i ATP-huset Brugerundersøgelse på Herlev Hospital Ikke længere et Københavner-fænomen Kantine-indexet
Læs mereMini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb
Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereArbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv
Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv Michael Søgaard Jørgensen, DTU Bent Egberg Mikkelsen, DTU Anne Vibeke Thorsen, DTU Workshop, ØFN, 11. september 2008 Oversigt Overordnet om arbejde, sundhed
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereTværkulturel Innovation
Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet
Læs merePjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner
Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereLogomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret
1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereU D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)
U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250
Læs mere