Afsluttende evaluering af Kulturaftale Nordjylland til Kulturministeriet, de nordjyske kommuner og Region Nordjylland

Transkript

1 Afsluttende evaluering af Kulturaftale Nordjylland til Kulturministeriet, de nordjyske kommuner og Region Nordjylland Godkendt i politisk ledelse for Kulturaftale Nordjylland den 25. august 2009

2 Indhold 1. Forord og resumé 2 2. Kulturaftalen: Vurdering af opfyldelse af vision, målsætninger og succesparametrene 5 Vision og målsætninger 5 Særligt om de støttede projekter 6 Temaet Børn og kultur 7 Temaet Unge og kultur 8 Temaet Talentpleje og vækstlag 8 Temaet Kultur og erhverv i kreativ alliance 8 Temaet Kultur og oplevelsesøkonomi 9 Samarbejde og dialog med Kulturministeriet 10 Ressourceudnyttelse 11 Kvalitet 12 Engagement 12 Dispositionsfrihed 13 Armslængdehåndtering 13 Opsamling og videregivelse af erfaringer Driftsopgaverne i kulturaftalen Støttede projekter 17 Tema 1: Børn og kultur 17 Tema 2: Unge og kultur 18 Tema 3: Talentpleje og vækstlag 19 Tema 4 og 5: Kultur og erhverv i kreativ alliance/oplevelsesøkonomi 21 På tværs af temaer: Fyrtårnsprojekt 27 Bilag: Bilag 1: Vision og målsætninger, Bilag 2: Oversigt over bevillinger til udviklingsprojekter I tillæg til denne evaluering henvises der til: Kulturaftale Nordjylland status for perioden 1. januar 2005 til 1. april 2006 Regional kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Nordjylland for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008 Tillægsaftale for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008 til kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Regnskab, der er under udarbejdelse ved færdiggørelsen af denne evaluering, og som snarest muligt fremsendes til Kulturministeriets Administrationscenter 1

3 1. Forord og resumé Kulturaftale Nordjylland har været en strategisk udviklingsaftale indgået mellem alle de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet. I forbindelse med reformen i den offentlige sektor blev der endvidere indgået en tillægsaftale for årene Med tillægsaftalen kom kulturaftalen ud over udvikling til også at omfatte en driftsdel. Udviklingsdelen i kulturaftalen har været baseret på en fælles vision og et sæt overordnede målsætninger nedfældet i aftalen, blandt andet hensigter for samarbejdet og mål om fortsat at skabe kvalitet og synlighed i kulturtilbuddene i Nordjylland, samt at gøre kultur til en dynamo for fornyelse, vækst og nye partnerskaber. I de overordnede målsætninger indgik også de fem temaer, som politisk ledelse gennem de fire år har tildelt støtte til udviklingsprojekter inden for: Børn og kultur, Unge og kultur, Talentpleje og vækstlag, Kultur og erhverv i kreativ alliance samt Kultur og oplevelsesøkonomi. På udviklingssiden er der støttet en række udviklingsprojekter inden for de fem temaer, ligesom der er planlagt og igangsat fælles satsninger i kulturaftalens regi. Driftsdelen i kulturaftalen har omfattet drift af fælles kulturelle ordninger, der er kommet alle kommunerne i regionen til gavn, videreformidling af statslige, øremærkede tilskud samt driften omkring selve kulturaftalesamarbejdet. Organiseringen af arbejdet har været sådan, at alle de nordjyske aftaleparter fra 2007 har haft direkte opgaver i at føre kulturaftalens visioner og målsætninger ud i livet via politisk og administrativ ledelse, hvor beslutningerne for den fælles udvikling er blevet truffet i den politiske ledelse og udmøntet fra den administrative ledelse, som temaansvarlige for aftalens fem udviklingstemaer, som ansvarlige for fælles satsninger og/eller som ansvarlige for driftsopgaver. Inden for kulturaftalens fælles satsning Kulturarvsklynge Nordjylland blev der endvidere igangsat en særskilt organisering med en bestyrelse for satsningen. Finansieringen af udviklingsaktiviteterne projekter og satsninger har dels bestået af egne nordjyske kulturaftalemidler, hvor kommunerne og Region Nordjylland hver har afsat 2,50 kr. pr. borger pr. år specifikt til kulturaftaleprojekter. 1 Endvidere har kommunerne, Regionen og de enkelte projektstøttemodtagere bidraget med egenfinansiering, og der er i mange tilfælde ydet fx midler fra styrelser, fondsmidler eller midler fra kulturaftalens samarbejdspartnere. Endelig har Kulturministeriet støttet udvalgte projekter med dels provinspuljemidler, dels tips- og lottomidler. Driftsmidlerne i kulturaftalen består af statslige, øremærkede tilskud til tilskudsmodtagere, enten i form af overgangsordningsmidler eller i form af tilskud til bestemte kulturinstitutioner. Ud over midler til projektstøtte har kommunerne fra 2007 også bidraget med et mindre årligt medlemsbidrag afhængigt af kommunestørrelse til fællesmøder m.v. for inspiration til og videreudvikling af de fælles indsatser. Der er indgået en ny kulturaftale for årene , som bygger videre på de resultater og erfaringer, der er gjort via kulturaftalen i Forskellige modeller har været i brug over de fire år, og det er kun i de seneste år, at samtlige midler fra kommunerne er blevet indbetalt til kulturaftalen. For Region Nordjylland har der været en særlig model vedr. medfinansiering. 2

4 Fakta om udviklingsprojekter og driftsopgaver : 53 udviklingsprojekter er støttet i perioden. Heraf er de fire fælles satsninger igangsat af politisk ledelse, mens ideer og initiativer til de øvrige projekter er kommet fra det udførende kulturliv 36 af de 53 projekter er alene støttet med nordjyske kulturaftalemidler, 12 er både støttet fra Nordjylland og fra Kulturministeriet, og 5 er alene støttet med direkte kulturaftalemidler fra ministeriet Der er støttet projekter for næsten 14,5 millioner kroner, heraf er de godt 9 mio. kr. nordjyske kulturaftalemidler De fire fælles satsninger, som kulturaftalen selv har igangsat og har støttet i perioden, består af tre satsninger inden for talentpleje rytmisk musik, teatersatsning og billedkunstsatsning - og en satsning inden for kulturarvsområdet, Kulturarvsklynge Nordjylland. Under temaet Børn og kultur er der støttet 6 projekter, og fx var alle kommuner og Regionen repræsenteret i et kompetenceudviklingsforløb for at kvalificere arbejdet med børnekultur i hele Nordjylland, og der er bl.a. etableret et regionalt børnekulturnetværk, ligesom der er skabt netværk i alle kommunerne Under temaet Unge og kultur fik 5 projekter støtte, og enkelte af projekterne lever videre som tilbagevendende begivenheder Talentpleje og vækstlag blev der igangsat 17 udviklingsprojekter inden for, og vilkårene og mulighederne for at kvalificere sig inden for musik, drama og billedkunst er blevet forbedret. Samtidig er der via projekterne blevet etableret talentudviklende miljøer i mange sammenhænge. Inden for temaerne Kultur og erhverv i kreativ alliance samt Kultur og oplevelsesøkonomi er der i alt støttet 24 projekter. Under temaet Kultur og erhverv er projekt Nordjyske Kreative Alliancer afviklet som en del af kulturaftalen, hvor der med succes blev skabt 10 kreative alliancer mellem kunstnere og nordjyske virksomheder med udviklingsbehov. Under temaet Oplevelsesøkonomi har kulturaftalen bl.a. været med til at etablere ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi, som er med til at udvikle og styrke det nordjyske kulturliv, så kulturlivet kan klare sig godt i konkurrencen i nutidens og fremtidens oplevelsessamfund. Der bygges videre på erfaringerne fra alle temaerne i den nye kulturaftale for Via midlerne i overgangsordningen, som kulturaftalen videreformidler til de tilskudsmodtagere, der tidligere modtog tilskuddene fra Nordjyllands Amt, er der støttet en lang række kulturtilbud og herunder også videreført en række fælles tilbud til glæde for hele regionen, fx 1/1 kunstner til ¼ pris, Med rød stue i biografen, Med skolen i biografen og en pulje til modernisering og relancering af små biografer. For eksempel har der under ordningen 1/1 kunstner til ¼ pris været 109 arrangementer fordelt på 68 skoler i skoleåret 2007/2008, og under ordningen Med skolen i biografen har børn og unge set film i skoleåret 2008/

5 Hovedtræk fra vurderingen af Kulturaftale Nordjylland : Udviklingen har været positiv i form af et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde og en klart udbygget dialog og engagement på tværs af kommunerne og Regionen, særligt i de politiske og administrative ledelser for kulturaftalen Dialogen med det udførende kulturliv er også forøget, bl.a. via dialogmøder m.v., og dialogen er forøget mellem kulturinstitutioner m.fl. via samarbejde om projekter Samarbejdet omkring kulturaftalen, hvor alle kommuner og Regionen er med og har konkrete ansvar for udviklings- og/eller driftsopgaver, har øget kvaliteten og synligheden af kulturområdet i Nordjylland. At samarbejdet fungerer, har været forudsætningen for at realisere mange af de 53 udviklingsprojekter, der er støttet via kulturaftalen over de fire år. Samtidig er det tydeligt i ansøgningerne om projektstøtte, at kulturlivet er klar over, at der skal ideer til, som løfter sig op. Kvalitetsvurdering af projekter sker også via kulturaftalens temaansvarlige kommuner, som gennemgår og medvirker til at kvalificere ansøgninger Den kulturpolitiske dialog er blevet udbygget med kulturaftalen, men der skal stadig arbejdes med at forøge den, fx arbejdes der med i højere grad at involvere de enkelte kommuners og Regionens kulturelle udvalg Den særlige organisering med en satsningsbestyrelse inden for kulturaftalens fælles satsning Kulturarvsklynge Nordjylland har givet nogle mindre startvanskeligheder, som der arbejdes med at løse Det er en udfordring, at visioner og mål for kulturaftalen er fastlagt af selve aftaleparterne, mens det i høj grad er det udførende kulturliv, der skal skabe projekter til at føre visioner og mål ud i livet Samarbejde og dialog med kulturaftalens eksterne samarbejdspartnere kan udvides til flere af kommunerne Dialogen med Kulturministeriet omkring kulturaftalen har været særdeles positiv. Forhandlinger om projektstøtte har været præget af længere forløb, som kunne bringes ned i tid, hvis Kulturministeriet fremadrettet vælger at tildele en rammebevilling til projektstøtte. Ændringer i enkelte procedurer om udbetaling af midler fra ministeriet kan ligeledes overvejes Kulturaftalen har betydet en bedre ressourceudnyttelse på kulturområdet, bl.a. er større udviklingsprojekter blevet mulige, fordi kommuner, Regionen og Kulturministeriet i fællesskab har bidraget med midler, og via samarbejdet er der også skabt synergier mellem mange af de tiltag, der igangsættes i Nordjylland Kvaliteten i forhold til det nordjyske kulturliv er også forøget ved, at kulturaftalen ud over at støtte projekter med en afgrænset afviklingsperiode fx også har involveret sig i mere strategiske, udviklingsmæssige samarbejder som fx ApEx - Center for anvendt oplevelsesøkonomi 4

6 2. Kulturaftalen: Vurdering af opfyldelse af vision, målsætninger og succesparametrene Vision og målsætninger for Kulturaftale Nordjylland er gengivet samlet i bilag 1, og her gives en vurdering af opfyldelsen. Kulturministeriet har endvidere opstillet syv succeskriterier for kulturaftaler, som også vurderes her: Samarbejde og dialog, Ressourceudnyttelse, Kvalitet, Engagement, Dispositionsfrihed, Armslængdehåndtering samt Opsamling og videregivelse af erfaringer. Vision og målsætninger Det er vurderingen, at samarbejdet omkring kulturaftalen har øget kvaliteten og synligheden af det samlede kulturområde i Nordjylland ligesom det var hensigten. Over de fire år har 53 udviklingsprojekter og fælles satsninger kunnet gøres til virkelighed eller har taget deres begyndelse, netop ved hjælp af nordjyske kulturaftalemidler og/eller støtte fra Kulturministeriet. Samarbejdet mellem kulturinteressenterne i hele regionen er styrket, både på det politiske, det administrative og det faglige felt. Projekter og satsninger er sat i gang og gennemført via fælles indsatser på tværs af kommuner, Regionen, institutioner, kulturelle ildsjæle m.fl. for at føre kulturaftalen ud i livet, og det var da også en del af visionen med kulturaftalen, at den skulle understøtte kommunernes samarbejde tværregionalt, og at der blev lagt vægt på koordinering og synergi mellem kulturelle institutioner og kulturnetværk for at styrke kvalitet og faglighed i kulturtilbuddene. I arbejdet med kulturaftalens visioner og målsætninger er det en grundlæggende udfordring, at visioner og mål er fastlagt af aftalepartnerne, dvs. af politikerne med oplæg fra embedsværket, mens det i høj grad er hos kulturinstitutioner, blandt ildsjæle og vækstlag, udviklingsprojekter skal opstå og gennemføres, sådan at målsætningerne bliver til virkelighed. Gennem den dialog om kulturaftalen, som der løbende har været, er det hen ad vejen lykkedes at give projektmagere en god fornemmelse for, hvad kulturaftalen kan støtte, og hvad ikke. Men modsat giver en sådan model også en mulig risiko for, at visioner og mål ikke altid hænger sammen med det, som det udførende kulturliv ønsker at lægge deres kræfter og hjerteblod i. Kulturlivet kan miste noget gnist, når ideer skal passes ind, og vi kan blive fattigere på kulturoplevelser, når det kun er ideer, der passer ind i rammerne, som kan nyde støtte. Det nordjyske fællesskab omkring kulturaftalen og ikke mindst, at alle nordjyske kommuner og Regionen er med har betydet, at den kulturpolitiske dialog i Nordjylland er blevet udbygget, som det var hensigten, og at regional vækst og sammenhæng er understøttet også i kraft af samarbejdsrelationerne til bl.a. Kulturministeriet, Vækstforum, Region Nordjylland bredt set, ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi under Aalborg Universitet, andre uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.v. Samarbejde og dialog med de eksterne samarbejdspartnere har i høj grad været fordelt på enkelte nøglepersoner, fx temaansvarlige. Fremadrettet kan det overvejes, om man i højere grad kan inddrage flere af de enkelte kommuner i forhold til dette samarbejde sådan at inspiration udefra lettere bredes ud til flere. Typisk vil det dog være i forbindelse med udviklingen af konkrete projekter, at samarbejdet med eksterne parter finder sted. 5

7 Den kulturpolitiske dialog er understøttet af organiseringen af kulturaftalens politiske og administrative ledelse, hvor alle kommunerne har været direkte repræsenteret fra 2007, og hvor alle kommuner har haft tema- og/eller satsningsansvar, eller driftsansvar for en fælles ordning. Samtidig kommer kulturaftalen lettere ud til institutioner og ildsjæle, ved at alle kommuner og Regionen er involverede. Det øgede fælles fokus på kulturen har sandsynligvis også haft betydning for, at der blev oprettet særskilte kultur- og fritidsafdelinger i de fleste af de 11 nye nordjyske kommuner fra 2007, med reformen i den offentlige sektor. I forbindelse med igangsættelsen af kulturaftalens fælles satsning på museumsområdet i 2007, Kulturarvsklynge Nordjylland, blev der nedsat en særskilt bestyrelse for satsningen, bestående af repræsentanter for forskning, uddannelse, erhvervsliv og naturligvis kulturliv. Bestyrelsens opgave er at drøfte den ønskede overordnede udvikling på kulturarvsområdet i Nordjylland samt at vurdere ansøgninger om støtte og foretage indstillinger til kulturaftalens politiske ledelse. Denne særlige organisering i forhold til kulturaftalens øvrige arbejde har bragt nogle udfordringer med sig i forhold til klarhed om kompetencefordeling og at sikre kommunikation og praktiske arbejdsgange, som der arbejdes på at få helt på plads i den nye kulturaftale fra Den kulturpolitiske dialog er søgt bredt videre ud til kommunerne og Regionen med de kulturpolitiske årsmøder i kulturaftalen og andre tema- og dialogmøder med fokus på inspiration og udvikling, hvor politisk ledelse har mødtes med øvrige kulturpolitikere, administrative nøglepersoner og repræsentanter for det udførende kulturliv. Men den kulturpolitiske dialog i regi af og igangsat af kulturaftalen kan stadig udbygges, og i den nye kulturaftale for arbejdes der videre med dette. Blandt andet i form af inspiration via fælles temamøder, hvor kulturaftalens politiske og administrative ledelser sammen drøfter udvikling, og ved fra kulturaftalens sekretariat at udarbejde flere oplæg til orientering og drøftelse i de enkelte kommuners og Regionens politiske udvalg på kulturområdet. Særligt om de støttede projekter Fem temaer var udvalgt til projekter og satsninger: Børn og kultur, Unge og kultur, Talentpleje og vækstlag, Kultur og erhverv samt Oplevelsesøkonomi. Kulturaftalen har over de fire år støttet 40 udviklingsprojekter, heraf fire egne fælles satsninger besluttet af den politiske ledelse inden for disse temaer. Initiativerne til de øvrige 36 projekter er taget af kulturinstitutioner, kulturelle ildsjæle og vækstlag m.v. Der er bevilget støtte til 53 udviklingsprojekter og fælles satsninger (derudover er der givet to bevillinger, hvor projekterne ikke er blevet realiseret). 48 af de 53 projekter er støttet af egne nordjyske kulturaftalemidler, heraf er 12 af de 48 også støttet af Kulturministeriet, der derudover endvidere har støttet fem projekter, hvor den nordjyske egenfinansiering har bestået af andre midler end direkte kulturaftalemidler. Således er 36 projekter alene støttet med nordjyske kulturaftalemidler. De støttede projekter er kort beskrevet i afsnit 4. I bilag 2 findes en oversigt over bevillingerne. I alt er der bevilget støtte til projekter for næsten 14,5 millioner kroner over de fire år, heraf de godt 9 mio. kr. med nordjyske midler og knap 5,5 mio. kr. fra Kulturministeriet. Det største antal projekter og den største del af støttemidlerne er anvendt under de to temaer Kultur og erhverv samt Oplevelsesøkonomi. Det skyldes, at projekter med en bredere karakter eller målgruppe end de 6

8 øvrige temaer typisk har hørt til under dette tema, der samtidig omfatter kulturaftalens fælles satsning på museumsområdet, Kulturarvsklynge Nordjylland /TMP Tema: Projekter Nordjysk kulturaftalestøtte Støtte fra ministeriet Støtte i alt, kulturaftalen Børn og kultur Unge og kultur Talentpleje og vækstlag Kultur og erhverv samt Oplevelsesøkonomi Fyrtårnsprojekt I alt Via de støttede projekter har børn, unge og voksne fået nye muligheder for både at opleve kultur og at udvikle sig med kultur, for eksempel i form af helt nye tilbud til talenter, tilbud, som kulturaftalen har været med til at muliggøre. De støttede projekter har enten haft form af direkte tilbud til brugerne eller har i første omgang haft fokus på at udvikle de tilbud, som kulturinstitutioner m.fl. tilbyder netop brugerne. Fra politisk ledelse i kulturaftalen har det været et krav, at projekter skulle komme flere kommuner til gode enten i form af, at oplevelsen eller tilbuddet skulle være tilgængeligt for flere kommuner, og/eller i form af, at samarbejdspartnere på tværs af kommuner gik sammen om at gøre projekterne til virkelighed. På denne måde er der også arbejdet med at skabe nye netværk, koordinering og synergi på tværs i landsdelen. Kulturaftalens egne satsninger igangsat i løbet af , og som også fortsætter i den nye kulturaftale, omfatter tre fælles satsninger på talentudviklingsområdet: Talentudvikling inden for rytmisk musik, Fælles teatersatsning samt billedkunstsatsningen Nordjysk Kunst NU. Den fjerde og sidste af de fælles satsninger er blevet igangsat på kulturarvsområdet i form af Kulturarvsklynge Nordjylland, der er videreført som et særskilt udviklingstema i den nye kulturaftale. Endelig har en fælles satsning inden for filmudvikling været under overvejelse, men er ikke igangsat endnu af ressourcemæssige grunde. Temaet Børn og kultur Kulturaftale Nordjylland har arbejdet dels strategisk og dels handlingsorienteret med temaet. De tre kommuner, der har været tovholdere, har arbejdet kontinuerligt med temaet, og der er anvendt betydelige personaleressourcer for at skabe udvikling og fremdrift på området. På det strategiske plan har aftalen iværksat et kompetenceudviklingsforløb, hvor 52 nordjyske kulturmedarbejdere deltog. Kursets formål var at styrke beredskabet for at udvikle og kvalificere arbejdet med det børnekulturelle område i alle de nordjyske kommuner. Alle kommuner og Regionen var repræsenteret. Efterfølgende er der etableret et regionalt børnekulturnetværk, der arbejder med en tematisk tilgang til børnekulturområdet, både inspirationsmæssigt og handlingsorienteret. De enkelte kommuner har alle netværk, og børn og kultur indarbejdes på forskellig vis i de kommunale politikker. Overordnet arbejdes der mod at sikre alle børn i hele regionen kvalitative kulturoplevelser. Kulturaftalen var ansøger til modelkommuneforsøget under Børnekulturens Netværk, men kom 7

9 ikke i betragtning. Brønderslev Kommune blev udvalgt, og de nordjyske kommuner følger dette projekt tæt. Børnearrangementerne under fyrtårnsprojektet Go Global gav mange oplevelser i hele regionen. Kulturaftalen har arbejdet med at sikre en målrettet og kontinuerlig indsats vedr. kunst og kultur på børneområdet, hvor der arbejdes hen mod en kulturrygsæk - inspireret af den norske model. Der er udarbejdet et projektforslag, der er fremsendt til Kunstrådet, og dette projektforslag er afsættet for det videre arbejde med børnekulturtemaet i den nye kulturaftale for Temaet Unge og kultur Kulturaftale Nordjylland har i støttet fem projekter inden for temaet Unge og kultur: Rollespil et sommerskoletilbud, Hjørring; C-money (forprojekt forlænges ind i ), Thisted; Nordisk Filmfestival, Frederikshavn (2007); Aktiv Kultur i Natur ( ), Lindholm Høje Museet; og Sæt lys på landet (2007), Aasen Teater, Vendsyssel. Tilbagemeldingerne har, for de afsluttede projekters vedkommende, været gode, og enkelte af projekterne lever videre som tilbagevendende begivenheder eller i form af en forlængelse af det oprindelige projekt. De erfaringer, der hidtil er høstet i kulturaftalen søges med andre ord videreført i med særligt fokus på at gøre de unge til en primærmålgruppe og at stimulere de unges kulturforbrug. Temaet Talentpleje og vækstlag Der er blevet iværksat en stribe projekter indenfor området talentpleje, vækstlag og kultur under Kulturaftale Nordjylland Områderne musik, drama og billedkunst er blevet tilgodeset. Med projekterne er der sket en forbedring af vilkårene og mulighederne for at kvalificere sig indenfor områderne. Projekterne har bidraget og bidrager til talentudviklingen på forskellige niveauer af professionelle og amatører. Der har været mulighed for udvikling af talenter mange forskellige steder i regionen. Mulighederne har dog været koncentreret omkring de store byer. Der er på baggrund af de mange projekter blevet etableret talentudviklende miljøer i mange sammenhænge. Projekterne har ligeledes bidraget med erfaringer og yderligere fokus på forbedringer af kommende talentudviklingsprojekter. Vedrørende idrætsområdet har der kun været forundersøgelser vedrørende et enkelt udviklingsprojekt, hvor det viste sig, at der ikke var grundlag for at etablere det ønskede projekt. På idrætsområdet har kulturaftalen ikke medvirket til en forbedring af vilkårene for udvikling af talent. Udviklingsmulighederne indenfor idrætsområdet varetages især af de eksisterende idrætsorganisationer og -institutioner. Temaet Kultur og erhverv i kreativ alliance Kulturaftalen har i aftaleperioden indvundet værdifulde erfaringer med kreative alliancer mellem kreative mennesker som fx kunstnere og virksomheder med konkrete forretningsmæssige eller udviklingsmæssige udfordringer. Det er sket gennem projekt Nordjyske kreative alliancer - afviklet som en del af kulturaftalen, men finansieret via støtte fra EU s Socialfond samt deltagerbetaling. I et samarbejde med Nordjyllands Erhvervsakademi, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, ApEx (Center for anvendt oplevelsesøkonomi) og Region Nordjylland 8

10 gennemførtes i perioden 2006 til medio 2008 bl.a. 10 kreative alliancer mellem nordjyske virksomheder og 12 kunstnere /TMP Det vigtigste resultat af projektet var nok, at Nordjyske Kreative Alliancer gennem praktiske eksempler viste, hvordan man kan arbejde aktivt med innovation og kreativitet i konkrete, resultatorienterede samarbejder mellem erhverv og kultur og derigennem både skabe vækst, beskæftigelse og mere udfordrende og udviklende jobs i danske virksomheder og ikke mindst for de nordjyske kunstnere. Dermed blev den første trædesten lagt til opbygningen af et ekstra arbejdsmarked for nordjyske kunstnere og kulturinstitutioner. Som afslutning på projektet blev der i en forskningsrapport peget på behovet for: at etablere en organisation, der formidler, støtter og fortsat modner området at skalere forsøg med kreative alliancer op i større målestok at produktudvikle værktøjskassen, samt ikke mindst at aktivere det kreative råstof i Nordjylland. Mottoet for projektet har gennem hele processen været: Ingen kommer foran ved at gå i andres fodspor. Der er da også blevet lagt mærke til projektet, således blev det tildelt Liljeprisen i Liljeprisen uddeles en gang om året af netværket Dansk Oplevelsesøkonomi med deltagelse af blandt mange andre, blandt andet Dansk Industri og Dansk Erhverv, til en organisation, som man mener bedst er lykkedes med at udfolde oplevelsesøkonomien. Det er bl.a. denne udfordring, som tages op i både den nye kulturaftale med visionen om at skabe en bæredygtig nordjysk klynge på området Kreative alliancer mellem kunst/kultur og erhverv, og i et nyt fællesnordisk projekt KIA - kunstnerisk interaktion i arbejdslivet, som ligeledes finansieret af EU-midler afvikles i perioden under ledelse af Region Nordjylland. Temaet Kultur og oplevelsesøkonomi For at styrke oplevelsesøkonomien i det nordjyske område var det kulturaftalens målsætning med temaet Kultur og oplevelsesøkonomi at afdække vækstpotentialet, indsamle viden og iværksætte projekter, som kunne understøtte en strategisk satsning på oplevelsesøkonomien. I fokus var også en styrkelse af de nordjyske kulturinstitutioner og de øvrige virksomheder i oplevelsesøkonomien, som grundpiller og fyrtårne i kultur og oplevelsessamfundet. Til realisering af visionerne og konkretisering af disse målsætninger er der under dette tema bl.a.: Udarbejdet analyser, udgivet tidsskrifter, nyhedsbreve o. lign. samt etableret netværk og indsamlet ny viden både nationalt og internationalt om oplevelsesøkonomien. Udarbejdet forslag til uddannelse af ledere m.fl. fra institutioner, attraktioner, ildsjæle og andre, som defineres til at være omfattet af den nordjyske oplevelsesøkonomi. Afholdt konferencer, workshops, seminarer osv. med henblik på netværksdannelser og præsentation af produkter og serviceydelser. Etableret mødepladser efter svensk model, KuNST-modellen, hvor de udøvende kunstnere, uddannelsesinstitutioner og udbydere af produkter/serviceydelser indenfor området oplevelsesøkonomi kan mødes. Styrket eksisterende og udviklet nye oplevelsesevents indenfor kultur i Nordjylland Som det nok mest synlige resultat har kulturaftalen med afsæt i afholdelsen af oplevelseskonferencen "SKANOK - fra produkt til oplevelse" i 2005 medvirket til at etablere ApEx Center 9

11 for anvendt oplevelsesøkonomi. ApEx er i dag anerkendt ud over landets grænser som en central aktør i oplevelsesøkonomien, og virker for: - at styrke organiseringen indenfor kultur og oplevelseserhvervene - at opbygge og aktivere de nødvendige netværk - at understøtte innovationsalliancer - at fremme matchmaking, herunder udvikling af mødesteder og iværksættermiljøer, samt - at sikre, at de regionale kompetencer bedst muligt understøtter hinanden. Baggrunden for disse resultater har bl.a. været en politisk vedtagelse af, at Kulturaftale Nordjylland for alvor ville dette, og en enighed om, at indsatsen skulle tage afsæt i en fælles model for vækst i kultur- og oplevelsesøkonomien, hvor vejen til vækst skulle gå gennem samarbejde mellem områderne forskning, uddannelse, erhvervsliv og kultur. Dette med kultur som den nye og afgørende vækstfremmer i oplevelsesøkonomien, fordi kunst og kultur bl.a. rummer nye kreative kompetencer til innovation og er en unik arena for at afprøve ny teknologi til formidling af oplevelser. Analyser har vist, at fremtiden rummer mange og store udfordringer for kulturen, og at Nordjylland i særlig grad har potentialer, når det drejer sig om koblingen kultur, natur, teknologi og æstetik. Derfor har det i perioden været vigtigt indenfor dette tema at understøtte kulturaktørerne museer, teatre, spillesteder, attraktioner m.v. i deres bestræbelser på at spille en mere synlig rolle og dermed for at øge deres konkurrencekraft. Som det vil fremgå af afsnit 4 i denne evaluering, har kulturaftalen medvirket til, at der har været igangsat et stort antal initiativer og projekter indenfor temaet Kultur og oplevelsesøkonomi ud fra KuNST-modellen, hvor de udøvende kunstnere, uddannelsesinstitutioner og udbydere af produkter/serviceydelser indenfor området oplevelsesøkonomi kan mødes og skabe udvikling i fællesskab. Samtidig er bl.a. en række store museumsprojekter blevet realiseret via betragtelige midler fra det nordjyske vækstforum, hvorved også erhvervsmidler har ageret livsvigtig fødselshjælper for en vækst i den nordjyske kultur- og oplevelsesøkonomi. Opfyldelsen af de opstillede mål er dog ikke alene knyttet til de konkretet projekter, men skal ses som en langsigtet satsning, som skal følges til dørs i et fortsat tæt samarbejde under den nye kulturaftale Samarbejde og dialog med Kulturministeriet - hvordan er samarbejdet og dialogen udviklet Vision og målsætninger for kulturaftalen har i høj grad baseret sig på netop at udvikle samarbejdet og dialogen for at kunne opnå målene om øget kvalitet og synlighed af kulturområdet, at understøtte den regionale udvikling og vækst, koordinering og sammenhæng, indgåelsen af nye partnerskaber på tværs af sektorer m.v. Samarbejde og dialog i denne forbindelse er derfor beskrevet i foregående afsnit om vision og målsætninger. I forhold til Kulturministeriet har dialogen om kulturaftalen også fungeret positivt, og det har været kendetegnende, at vi altid er blevet mødt med imødekommenhed og hjælpsomhed fra ministeriets side. Forhandlingerne mellem Nordjylland og ministeriet om støtte til projekter har været præget af længere forløb, som for eksempel kan bremse de kulturprojekter, der søges støtte til, i afviklingen, og som derfor kan kræve andre tilpasninger af projekterne og derfor endnu længere tid, før projekterne kan blive til kulturel virkelighed. Spørgsmålet er dog, om det er muligt at korte 10

12 sagsbehandlingsforløbene ned med mindre ministeriet vælger at tildele Nordjylland en rammebevilling til projekter ud fra de målsætninger, der er fastlagt i kulturaftaleteksten. At sagsbehandlingstiden kan blive forholdsvis lang set med en støtteansøgers øjne kendes dog også fra tildelingen af de nordjyske kulturaftalemidler, hvor flere skal have tid til at forholde sig til ansøgningerne og evt. gå i dialog med ansøger om at kvalificere ansøgningen yderligere. Eventuelt kunne koordinering mellem Kulturministeriet og ministeriets administrationscenter smidiggøres, så der ikke går 2-3 måneder fra bevilling, til det er muligt at anmode om at få midlerne overført igen i forhold til de projekter, der venter på at kunne gå i gang. Kommunerne har fået en ekstra opgave, som de selv har måttet finde ressourcer til, ved at kommunerne udbetaler de samlede puljer af tilskud fra ministeriet til enkeltmodtagere, og efterfølgende også skal sørge for at indhente og indsende regnskaber m.v. Dette gælder både projektstøtte og overgangsordningsmidler. I den forbindelse er det ønskeligt, at alle midler fra ministeriet udbetales i totale beløb frem for i rater, så videreudbetaling kun skal pågå én gang om året. Ressourceudnyttelse - hvordan er der sket en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet At det med kulturaftalen var besluttet at støtte projekter inden for bestemte temaer, har været med til at sikre en fokuseret ressourceudnyttelse inden for de områder, som kommunerne og Regionen har vurderet i særlig grad skal nyde fremme i Nordjylland. Gennem kulturaftalen og de fælles kulturaftalemidler er projekter blevet mulige, som ellers ikke havde kunnet lade sig gøre, bl.a. kulturaftalens fælles satsninger på talentplejeområdet, kulturarvsområdet og billedkunstområdet. Samtidig er projekter blevet målrettet i samarbejdet på tværs i regionen og tænkt ind i de temaer, som har haft høj prioritet i samarbejdet, og som generelt søges opprioriteret i Nordjylland. Ligeledes har kulturaftalens samarbejdsrelationer betydet, at der er skabt synergier mellem mange af de tiltag, der iværksættes i Nordjylland, herunder i nogle tilfælde også så vidt muligt en koordinering af den økonomiske støtte til projekter. At Region Nordjylland indgår som partner i kulturaftalen sammen med kommunerne giver fx bedre mulighed for at arbejde i samme retning med fælles fokus, og det er blevet muligt at støtte større satsninger inden for temaerne oplevelsesøkonomi og kultur og erhverv, som også rummes i Regionens udviklingsplan. God ressourceudnyttelse har også ligget i de projekter, der har været af omrejsende karakter, dvs. Ali Babas Karavane (tema Børn og Kultur) og Go Global (verdensmusik, fyrtårnsprojekt), eller som i øvrigt har været et tilbud til alle, fx BGK Billedkunstnerisk GrundKursus og børnekulturkurset. Ordninger videreført ved hjælp af overgangsordningen betyder ligeledes en god ressourceudnyttelse, fordi en kommune driver tilbuddet, men alle kan bruge dem fx 1/1 kunstner til ¼ pris og biografordningerne. Ved den vidensdeling og inspiration, der i det hele taget ligger i at være med i samarbejdet i kulturaftalens to ledelser, kan man også tale om god ressourceudnyttelse. 11

13 Modsat ligger der naturligvis et ekstra ressourceforbrug i selve samarbejdet. I hele kulturaftaleperioden har kommunerne bidraget til sekretariat, temaledelser, ledelse af kulturaftalens egne satsninger osv. via egne eksisterende medarbejderressourcer. Gennem aftalens forløb har det vist sig, at der var brug for større administrative ressourcer end først forventet. Under den nye kulturaftale for er det derfor besluttet at afsætte midler til en administrativ koordinator, i første omgang for et år. Kvalitet - hvordan er kvaliteten af de professionelle kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter øget Der henvises til afsnittet Vision og målsætninger. Via samarbejdet og koordineringen i kraft af kulturaftalen er det vurderingen, at kvalitet og synlighed i de nordjyske kulturtilbud er øget. Det er tydeligt i de projektforslag, som kulturaftalen har modtaget, at projektstøtteansøgere er klar over, at der skal ideer til, som løfter sig ud over det sædvanlige. Gennem de fire år er der skabt en stadig højere bevidsthed blandt ansøgerne for de kvaliteter og retninger, der skal til, for at et projekt kan komme i betragtning til støtte. Samtidig betyder kulturaftalens organisering med temaansvarlige, at alle projekter er blevet kvalitetsvurderet og sikret gennem råd og vejledning, inden ansøgningerne er blevet behandlet i den politiske ledelse, ligesom alle i den administrative ledelse har haft ansvaret for at sikre dialogen med de enkelte kommuner og Regionen. De eksterne samarbejdsrelationer har også haft en vigtig betydning for kvalitetsudviklingen. Fx har kulturaftalen været med til at bakke op om dannelsen af ApEx, Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi under Aalborg Universitet. Dette har haft særlig betydning for kulturaftalens tema Oplevelsesøkonomi og i forhold til kulturaftalens fælles satsning på kulturarvsområdet, Kulturarvsklynge Nordjylland. Samarbejdet med ApEx betyder nemlig en kvalificering af projekter og satsninger i forhold til både systematiseret viden om nye tendenser o.l., teknologier og udviklingsmuligheder, samtidig med, at der via ApEx er mulighed for at søge forskningsmidler. Engagement - involvering i kulturlivet, herunder øget synliggørelse og opprioritering, øget politisk fokus, øget aktivitet, øgede bevillinger m.v. Der henvises til afsnittet Visioner og målsætninger. At alle kommuner og Regionen har haft aktive roller i at udmønte kulturaftalen i praksis har en inspirerende og engagerende funktion og har blandt andet betydet, at kulturområdet oplever en øget synliggørelse og har fået en plads højere oppe på den politiske dagsorden i de enkelte kommuner. Kulturområdet er markant beskrevet i Regionens udviklingsplan og i de enkelte kommuners plan- og bæredygtighedsstrategier. Synliggørelsen af kulturområdet og det, at man er forpligtet via kulturaftalen, kan muligvis modvirke en eventuel risiko for økonomisk nedprioritering af området. At de nordjyske kulturaftalemidler er samlet i en pulje, der fordeles i fællesskab, betyder samtidig, at det i højere grad er muligt at prioritere støtte til større projekter, end de enkelte aftaleparter ville have haft mulighed for hver for sig. Via kulturaftalen er der skabt et afsæt for et optimeret samarbejde mellem de forskellige nordjyske kulturinstitutioner, og det er vurderingen, at aktivitetsniveauet er forøget på denne baggrund. 12

14 Dispositionsfrihed - i forhold til at kunne sætte fokus særlige lokale og/eller regionale målsætninger og resultater Indholdet i kulturaftalen har afspejlet de mål og emner, som de nordjyske kommuner og Regionen så særlige grunde til at arbejde med i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Hermed er der med kulturaftalen naturligvis sat nogle rammer for, i hvilken retning den ønskede udvikling skulle gå, og dermed også for, hvilke projekter der har kunnet støttes. Men rammerne er blevet sat af fællesskabet. Det gælder bl.a. på talentudviklingsområdet, hvor der er igangsat tre fælles satsninger i erkendelse af, at talentpleje i Nordjylland er væsentligt for forbedrede kulturtilbud og for i sidste ende at tiltrække og fastholde videnstunge og kreative arbejdspladser. Det samme gælder det at skabe vækstmiljøer for iværksættere, hvor kulturaftalen har støttet et projekt som Bretteville, der netop er et vækstmiljø for kreative iværksættere inden for spiludviklingsområdet. Ved tildelingen af nordjyske kulturaftalemidler til projekter har der været en klar forståelse for, at kulturprojekter fx godt kan være nyskabende i Thisted uden at være det i Aalborg, eller i København og derfor har de kunnet støttes, når de i øvrigt har levet op til målsætningerne i kulturaftalen. Armslængdehåndtering - hvordan er der sikret en balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed Sagsbehandlingen af ansøgninger om støtte fra de nordjyske kulturaftalemidler er blevet foretaget af kulturaftalens administrative ledelse, der også har givet vejledning til projektstøtteansøgere om kriterier for tildeling af støtte, evt. rådgivning om at inddrage flere samarbejdspartnere i projektet osv. Derefter er det samlede sæt ansøgninger efter hver ansøgningsfrist blevet gennemgået af den administrative ledelse i fællesskab, der også har udarbejdet indstillinger til den politiske ledelse om beslutninger om støtte. Den endelige beslutningskompetence er placeret i den politiske ledelse. Inden for den fælles satsning Kulturarvsklynge Nordjylland er der etableret en særlig konstruktion med en bestyrelse med repræsentanter for både forskning, uddannelse, erhvervsliv og kulturarvsinstitutioner. Denne bestyrelse gennemgår ansøgninger om støtte til kulturarvsområdet og indstiller til politisk ledelse, med koordinering til den administrative ledelse. For den nye kulturaftale for er det aftalt, at kommunerne og Regionen udpeger et korps af faglige ressourcepersoner, der vil kunne bistå bl.a. med vurdering af ansøgninger. Opsamling og videregivelse af erfaringer - hvordan er erfaringsudvekslingen med det øvrige kulturliv i hele landet blevet styrket Det har høj prioritet at deltage i møderne i Kulturministeriets Administrative følgegruppe for kulturaftaler, hvor ministeriet orienterer om forhold af generel interesse for kulturaftalerne, og hvor der også er mulighed for erfaringsudveksling mellem repræsentanterne for aftalerne. Enkelte gange har det været nødvendigt at melde afbud, men ellers er der altid givet orientering fra møderne i følgegruppen i kulturaftalens administrative ledelse. 13

15 Der har os bekendt ikke været indkaldt til møder i Kulturministeriets Politiske følgegruppe for kulturaftaler det seneste par år. Det er oplevelsen, at det primært er på møderne i den administrative følgegruppe, der sker erfaringsudveksling med kulturlivet i de øvrige dele af landet. Fra Kulturaftale Nordjylland har vi ikke kontaktet de øvrige kulturaftaler for erfaringsudveksling, men over nogle gange er der givet hjælp til en af dem, som kontaktede os for informationer om organisering af den nordjyske kulturaftale, angrebsvinkler og arbejdsmetodikker i forhold til kulturaftaleopgaver m.v. I forhold til udviklingsprojekter har der fx været taget kontakt til Midtjylland vedrørende filmudvikling, som Kulturaftale Nordjylland har under overvejelse at igangsætte en fælles satsning inden for. 14

16 3. Driftsopgaverne i kulturaftalen Driftsopgaverne i kulturaftalen har dels omfattet naturligvis drift af selve kulturaftalen, og fra 2007 drift af fælles ordninger under overgangsordningen, samt dels videreformidling af statslige, øremærkede tilskud dels en kulturel rammebevilling til bestemte kulturinstitutioner fastlagt i kulturaftalen med ministeriet, og fra 2007 også tilskud under overgangsordningen. De tidligere amtslige kulturtilskud er blevet overført til kulturaftalen via den 4-årige overgangsordning fra og med I kraft af disse midler er nogle kulturelle tilbud, der før 2007 blev drevet af Nordjyllands Amt, blevet videreført som fælles tilbud under kulturaftalen til glæde for alle de nordjyske kommuner: 1/1 kunstner til ¼ pris Med rød stue i Biografen for 3-5-årige Med skolen i Biografen for skole-, gymnasie- og VUC-elever Tilskud til biografers modernisering og relancering Nordjyske Strygere Skolernes Kunstforening LANA Lokalhistoriske arkiver i Nordjyllands Amt Det grafiske Værksted Forfatterskolen i Brønderslev Ungdomssymfoniorkester Nord + Syd herudover også midler oprindelig anvendt i amtet til bladudgivelse, musikpris og Nordjyllands Amts Amatørsymfoniorkester hvor de oprindelige aktiviteter er ophørt, og politisk ledelse af kulturaftalen derfor har truffet beslutning om anden fælles anvendelse af midlerne Eksempler på brug af aktiviteterne: 1/1 kunstner til ¼ Kunstnere Arrangementer pris 2006/ af 65 mulige fik aftaler 91 fordelt på 63 skoler 2007/ af 70 mulige fik aftaler 109 fordelt på 68 skoler Med rød stue i Antal børn, der så film Antal institutioner biografen Med skolen i Antal børn og unge, Antal skoler biografen der så film 2006/ / /

17 Tilskud til biografers modernisering og relancering: 11 biografer har fået tildelt støtte af midlerne for (dvs. omfatter også midler fra første år i den efterfølgende kulturaftale). Bevillingerne har størrelsesmæssigt været på kr. Det er administrativ ledelse i kulturaftalen, der fordeler disse midler med efterfølgende orientering af politisk ledelse. Kulturaftalen videreformidler de resterende tilskud under overgangsordningen til de hidtidige tilskudsmodtagere, som også modtog tilskuddene fra Nordjyllands Amt. Bortset fra en enkelt tilskudsmodtager videreformidles tilskuddene i overgangsordningen uden prisfremskrivninger. Politisk ledelse har truffet beslutning om fælles anvendelse af restmidler fra overgangsordningen, herunder prisfremskrivningsmidlerne. I 2009 er en del af restmidlerne således afsat til en administrativ koordinator for kulturaftalen, foreløbig for et år, og øvrige restmidler vil blive anvendt til projekter på samme måde som de øvrige nordjyske kulturaftalemidler. Driftsdelen i kulturaftalen har naturligvis også omfattet driften omkring de to ledelser selve udmøntningen af kulturaftalen, sparring til projektstøtteansøgere, sekretariatsopgaverne osv. som er blevet finansieret af kommunerne og Regionen ved, at alle har stillet medarbejderressourcer til rådighed. 16

18 4. Støttede projekter Afsnittet giver en oversigt over de projekter, der er støttet med kulturaftalemidler og/eller med ministerielle midler. Ved tildeling af støtte til projekter af egne nordjyske kulturaftalemidler har det været afgørende, at projekterne: - har været med til at opfylde kulturaftalens temamål - har bidraget til fornyelse, vækst og/eller nye partnerskaber - har haft regional karakter (komme flere kommuner til gode) - har haft et projektbudget på minimum kr. - gerne har kunnet forventes at have blivende effekter efter støtteperioden. Tema 1. Børn og kultur P Sputnik projektet er afviklet i 2005 som en storslået satsning på formidling af russisk kultur for især børn i alle kroge af landsdelen. Kulturfestivalen Sputnik er et kulturprojekt, der gav turister, nordjyder og alle interesserede mulighed for at opleve russerne rundt om i hele regionen i perioden - på skoler, teatre, gader og stræder. Således gæstede over 100 russiske musikere, skuespillere, børneteatre og dukketeaterfolk gæstede Nordjylland fra d september P1-102 Ali Babas Karavane april, maj og juni På baggrund af gode erfaringer med børnekulturprojektet Skibet er ladet med i 2003 er der fra mange mindre kommuners side udtrykt ønske om udvikling af et nyt rejsende børnekulturelt projekt i regi af Kulturaftale Nordjylland. Det Børnekulturelle Netværk udviklede derfor en ny børnekulturel manifestation i form af en karavane, der rejste rundt til alle nordjyske kommuner, som ønskede besøg. Ali Babas Karavane var målrettet børn i aldersgruppen 4 10 år. Karavanen blev tilbudt kommunerne i hverdagene i 40 dage i perioden april maj juni Hver dag blev gennemført 2 shows i én by (formiddag og eftermiddag), der hvert kunne rumme 500 børn fra børnehaver, skoler og DUS. Hvert show rummede en fælles præsentation (parade), 6 x 2 forestillinger, pladsaktiviteter og fælles afrunding. Til lejligheden producerede Jako-Bole Teatret en kort musikteaterforestilling over eventyret om Ali Baba, og programmet rummede endvidere koncert med orientalsk musik, danseworkshop, historiefortælling med masker, magiske tryllerier, flyvende tæppecirkus, Sultanen, to levende kameler og pladsaktiviteter. 1.1 Brønderslev Kommune som modelkommune kultur i alle børns hverdag 1.3. Nordjylland som modelregion på børnekulturområdet 1.4 Kursus: Børnekultur i kommuner og region en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland 1.8 Museernes formidling til børn og unge i Aalborg- og Himmerlandsområdet (ses under ét, alle igangsat 2007) Projekt 1.1 omfatter forsøg med nye veje og metoder i arbejdet med børn, kultur og fritid i Brønderslev Kommune. Projektet gennemføres i 2 børnehaver 2 fritidsklubber målgruppe førskolebørn og børn i klasse. Kunst og kultur integreres i institutionernes hverdag. Oplevelser vil i videst muligt omfang involvere børnenes familier. 4 kunstnere ansættes i den 2-årige projektperiode. Forberedelse og bearbejdning af besøg i regionens kulturinstitutioner. Mindst 5 årlige besøg. Kunstnerne skal bistå institutionernes personale i tilrettelæggelse af kulturinstitutionsbesøg, samt være rådgivere for kulturinstitutionerne i udvikling af særlige tilbud til børn og familier. Projektet har eksemplarisk karakter. Kunstnerne skal samarbejde med Brønderslev Kommunes og det regionale børnekulturelle netværk. Status på projekt 1.1.: Fire kunstnere har i 1½ år arbejdet med børn i alderen år i fritidsklubber i Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn kommuner. De ansatte var en musiker, en skuespiller, en danser og en forfatter. Alle har været ansat på halv tid. Projektet blev afsluttet 31. maj De fire kunstnere har klaret udfordringen til alles tilfredshed, selvom der har været store udfordringer. Udfordringen lå især i, at de fleste klubber har en frivillighedspolitik. Det vil sige, at børnene frit kan komme og gå, som de har lyst. Derfor kunne kunstnerne ikke regne med, at de samme børn deltog fra gang til gang. Både kunstnere og pædagoger har udtrykt, at de har indhøstet en masse erfaringer, der kan bruges fremover. 17

19 Selve projektet fortsætter ikke efter 31. maj, men flere af kunstnerne har fået andre jobs i de tre kommuner, og klubberne udtrykker ønsker om at kunne få besøg af kunstnere også fremover - blot i flere kortere forløb /TMP Projekt et led i Kulturaftale Nordjyllands ambition om at arbejde mere strategisk og modelorienteret i de kommende to år. Modelkommuneforsøget kan sætte den nordjyske model ind i et helhedsperspektiv og inspirere og kvalificere arbejdet (bl.a. gennem vidensdeling og netværksdannelser). April 2008 var projektstatus vedr. projektet, at den nordjyske region indgår som følgeregion i det nationale modelkommuneforsøg, og at den resterende del af de kr., som kulturaftalen bevilgede til projekt 1.3, og herunder også til projekterne 1.4 og 1.8, blev koblet på på forsøget i Brønderslev, dvs. projekt 1.1. Projekt 1.4: Kurset Børnekultur i kommuner og region en nøgle til velfærd og udvikling i Nordjylland er gennemfør i med deltagelse fra alle 11 kommuner og regionen. Deltagerkredsen på 52 personer bestod af kommunalt personale med relation til børnekulturområdet samt ildsjæle, nøglepersoner fra kulturinstitutioner og professionelle kunstnere. Formålet var at optimere beredskabet til at udvikle og kvalificere det børnekulturelle område i den nye kommunestruktur med en delvist ændret forvaltningsstruktur. Kurset understøttede a) viden og udsyn der blev anlagt et perspektiv, der rakte ud over Nordjylland, b) ideer til og strategier for praksisorienteret børnekulturel udvikling i den enkelte kommune, c) udviklingsorienteret samarbejde mellem forvaltninger, fag og strukturer og netværksopbygning i regionen. Efter kurset har deltagerne arbejdet videre hjemme i kommuner og region med de redskaber, de har fået. Samtidig blev de visioner til indsatsområder og de ideer, som deltagerne skabte undervejs i forløbet, til inspiration i arbejdet med at formulere den nye kulturaftale for Projekt 1.8 skal gennem idéudveksling, koordinering og nytænkning udvikle en faglig velfunderet, varieret og nyskabende formidling for børn og unge. Ifølge senest modtagne status fra april 2008 var projektet i gang. Fase 1 i projektet var gennemført (kompetenceafdækning), og der var afholdt midtvejsevaluering, som mundede ud i en fastlæggelse af en revideret plan. Bevillingen overholdt. Tema 2. Unge og kultur 2.1. Rollespil et sommerskoletilbud (juni 2007 december 2008) Udvikling og produktion af rollespilsbaseret undervisningsmateriale og efterfølgende afholdelse af sommerskoler for forskellige grupper. Sommerskole er afholdt i uge i Hjørring. Forskningsdel vedr. læringsrollespil er færdigt. Resultater/erfaringer: at der i rollespil skal være et læringsindhold for at det skal give mening i pædagogisk sammenhæng. Planlægning af ramme, plot, formål og mål er vigtig også i forhold til børnenes alder. Ved seneste status fra april 2008 blev det overvejet, om der skulle være sommerskole i 2008, eller om resultaterne skulle implementeres på anden vis C-Money (forprojekt 2008) Forprojekt til afklaring af mulighederne i projekt C-Money. C-Money indebærer, at børn/unge gives en mængde C- money = kulturpenge (virtuel konto på internettet), som de kan omsætte/veksle til kulturtilbud hos forskellige kulturinstitutioner. C-money kan internt byttes mellem de unge, har begrænset levetid, så de skal bruges hurtigt. Forprojektet er afsluttet. En videre udgave af projektet med deltagelse af Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner bringes videre i Kulturaftale Nordjylland Nordisk Filmfestival i Frederikshavn (2007) Tilskud til to nyskabende initiativer under Nordisk Filmfestival i Frederikshavn: Udvikling af talenter på ungdomsuddannelsesniveau og Skabelse af platform for medieuddannelser på universitetsniveau. Status: Filmfestival gennemført med de nyskabende initiativer i perioden Resultater omkring udvikling af talenter, mobilisering af unge, nye workshops og platform/mødested for medieuddannelse er tilfredsstillende og søges videreudviklet i fremtiden. 2.9 Aktiv Kultur i Natur ( ) Projektet vil udvikle et live-rollespilskoncept i og omkring de historiske omgivelser ved Lindholm Høje Museet. Forår 2008: Udvikling af koncept. Efterår 2008: Tilvirkning af dvd-intro og pilottests. Forår 2009 justeringer og optimering af formidling m.m. Efterår 2009 officiel igangsættelse og evaluering. Ved projektstatus april 2008 var 18

20 projektet lige kickstartet, og en projektgruppe sammensat. De næste skridt ser ud til at forløbe planmæssigt. Resultater er endnu ikke beskrevet /TMP 2.10 Sæt lys på landet (2007) Projektet ønsker at samle alle teaterinteresserede unge i region nord gennem en bevægende teaterforestilling, såvel fysisk som mentalt. En forestilling, som skal fortælle de historier, der knytter menneskene sammen i Vendsyssel. Projektet afvikles i perioden august december 2007, hvor der løbende vil være forestillinger. Projektet er afsluttet, og revideret regnskab og rapport er fremsendt. Tema 3. Talenter og vækstlag P3-101-BGK Billedkunstnerisk GrundKursus - et nyt tilbud til unge kunstneriske talenter. En kunstuddannelse, hvor de kan udvikle deres talent ved at modtage professionel undervisning og ved at arbejde med billedkunst på et fagligt højt niveau i rammer der giver plads til læring med leg og eksperimenter, selvstændigt kunstnerisk arbejde, fri og kritisk tænkning, refleksion og kunstnerisk bevidstgørelse. BGK henvender sig til unge i alderen år, bosat i Region Nordjylland. BGK tilegnes særligt de unge der er/skal i gang med en ungdomsuddannelse som klasse, StX, HF, VUC, Studenterkursus eller lign. BGK er et 3-årigt studieforløb bestående af 1 basisår og en 2-årig overbygning. Der oprettes 2 hold med plads til henholdsvis 10 elever på basisåret og op til 20 elever på overbygningen. BGK er en del af en samlet satsning i Aalborg Kommune på synergien via samarbejde, hvor ideen er at samle kræfterne under en hat Kunstværket. Tilbuddet er etableret. P3-102-Grafisk Værksted Det Grafiske Værksted i Hjørring ville med tre projekter medvirke i den regionale kunstog kulturudvikling, som beskrevet i Kulturaftale Nordjylland indenfor områderne børn og kultur, unge og kultur og talenter og vækstlag. Kulturministeriet støttede det ene projekt: Shake it Baby - shake it! Etablering af tegneserieskole. Afventer status fra projektet pr. august P3-104 Vodskov Festival for Samtidskunst - 21 kunstnere installerede værker og gennemførte kunstprojekter i det offentlige rum. Mindre kunstfestival, primært for nordjyske samtidskunstnere, men også kunstnere fra København og Århus var repræsenteret. De inviterede kunstnere repræsenterede et bredt felt i valget af medie, tematik og kunstnerisk praksis. Vodskov var valgt som lokalitet, da byen spænder over begreberne: By, natur, forstadssatellit og landsby. Intentionen med Vodskov-festival for samtidskunst var at lade kunsten træde i åben dialog med hverdagsrummet, og hverdagsrummet bliver mødestedet for en stund. Der er udarbejdet en dvd som dokumentation af projektet. P3-105 Ny Musik: Nordisk Festival for gode amatørensembler Festivalen afvikles over tre dage i august Formålet er at mødes, at spille, at lytte, at lære. Ensemblerne præsenteres ved selvstændige koncerter flere steder i Nordjylland. Desuden medvirker alle ensembler i en stor fælles koncert i Frederikshavn med et udvalgt program for hvert ensemble. I en særlig workshop og et særligt program coacher et professionelt kammerensemble i festivaldagene de deltagende amatørensembler - med adgang for publikum. P3-106 Display/Ground festival og netværk for digital kunst i Nordjylland et nyt netværk af unge, udøvende kunstnere og andre kreative unge talenter, som på nonprofit-basis arbejder for at skabe et innovativt vækstlag for digital kunst i den nordjyske region, arrangerer en festival for digital kunst. Festivalen deles på arrangementer med nedslag dels i Aalborg på Nordkraft, dels i Frederikshavn omkring de såkaldte tyskerbunkere og dels i en kommune i den sydlige del af Nordjylland. Festivalen vil omfatte en række elektroniske kunstnere og vil indeholde live visuals, elektronisk musik, performances og installationer i et nyskabende samspil på tværs af genrer, hvor nye og eksperimenterede talenter eksponeres. Der bruges unikke steder i Nordjylland, hvor de fysiske rammer inddrages i en større kunstnerisk helhed. Målet er at give digital kunst et mærkbart boost i regionen og at skabe nye muligheder for samarbejde på tværs af byer såvel som brancher, bl.a. udøvende kunstnere og erhvervslivet Talentudvikling af det rytmiske miljø/talentudvikling i professionelle hænder fælles kulturaftalesatsning (oprindelig tidsplan: Juni 2007 ultimo 2008, men fortsætter i ny kulturaftale ) Omfatter også følgende andre projektansøgninger: 19