Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Beretning 2007

Transkript

1 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Beretning 2007 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek

2 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Beretning 2007 Udgivet 2008 af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek/ Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V Tel Fax deff@bs.dk bs@bs.dk Grafisk tilrettelæggelse: Stæhr Grafisk Tryk: C.S. Grafisk Oplag: 900 ISBN: ISBN elektronisk: I forbindelse med fusionen mellem Mediesekretariatet og Biblioteksstyrelsen den 1. februar 2008 har styrelsen skiftet navn til Styrelsen for Bibliotek og Medier.

3 Indhold Forord 2 Indledning 4 Organisation 6 Programgrupper 7 Licensgrupper 8 Sekretariat og styregruppe 9 Arkitektur og Middleware 11 Informationsforsyning 13 Mødet med Brugeren 20 Nye Institutioner 22 Licenser 24 Knowledge Exchange 26 Internationalt samarbejde 28 Regnskab 29 Projekter 30 Målsætninger TEMA: Open Access 15 Finanslovstekst for DEFF 2007 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er et organisatorisk og teknologisk samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesbibliotekerne, som samfinansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. DEFF har til formål at fremme udviklingen af et netværk af elektroniske biblioteker, der stiller deres elektroniske og andre informationsressourcer til rådighed for brugerne på en sammenhængende og enkel måde. DEFF yder tilskud til fælles udviklingsprojekter, udvikling af infrastrukturen og administrerer fællesindkøb af licenser. DEFF kan yde tilskud til internationale aktiviteter. Styrelsen for Bibliotek og Medier varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet. DEFF Beretning

4 Forord Regeringsgrundlaget fra november 2007 bærer titlen Mulighedernes samfund. I overensstemmelse med titlen er et af hovedindsatsområderne fortsat at have fokus på at føre globaliseringsstrategien ud i livet. Det indebærer en væsentlig forøgelse af investeringer i forskning og uddannelse, fordi disse investeringer ses som forudsætninger for fremtidig konkurrenceevne og velfærd. Ambitionerne omfatter øgede bevillinger til forskning, flere forskere og flere ph.d.-stipendier. På uddannelsesområdet er oplægget tilsvarende ambitiøst og omfatter målsætningen om, at 50 % af de unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samt en generel opprioritering af livslang læring. Det er naturligvis spændende perspektiver for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og for de biblioteker, der deltager i samarbejdet. Bibliotekerne oplever en stigende benyttelse af de traditionelle ydelser inden for informationsforsyning samtidig med, at de får mulighed for at påtage sig nye opgaver. Forskning De danske forskningsbiblioteker har inden for de seneste ti år ændret deres rolle væsentligt i det kredsløb, forskningsprocessen udgør. Bibliotekets traditionelle rolle som indholdsleverandør af videnskabelige tidsskrifter til processen er således blevet udbygget med tilbud om stadig mere avancerede søgesystemer til databaser og andre informationsressourcer på internettet. Siden ændringen af universitetsloven i 2003 har biblioteket også fået en større rolle i forhold til output fra forskningsprocessen, hvor universiteter mange steder ønsker at arkivere og tilgængeliggøre den forskning, der finder sted på institutionen. Endelig har biblioteket fået en større rolle i selve forskningsprocessen mellem input og output i form af registrering af forskningsaktiviteter. I udlandet ses 2 DEFF Beretning 2007

5 eksempler på, at opgaven udvides til at omfatte assistance i forhold til strukturering og opbevaring af videnskabelige primærdata inden for e-science. DEFF støtter udviklingsprojekter inden for disse områder og forsøger at fremme en national dagsorden, som bidrager til udviklingen af en sammenhængende forskningsinfrastruktur. Med de store investeringer i forskning forekommer det således vigtigt at fremme den fri adgang til offentligt finansieret forskning ved at støtte initiativer inden for Open Access og opfordre til, at institutionerne formulerer publiceringspolitikker, som fremmer dette formål. Udviklingen inden for e-science tyder på, at forskningsinfrastrukturen kan spille en endnu større rolle i at sikre et godt udbytte af investeringerne i forskning. Der synes at være spændende perspektiver i udviklingen af opbevaring af primærdata og adgang for andre forskere til datasæt koblet til andre forskeres publikationer. Uddannelse På uddannelsesområdet understøtter DEFF udviklingen af bibliotekets traditionelle rolle som indholdsleverandør af informationsressourcer til de studerende. Også på uddannelsesområdet har biblioteket stadig flere berøringsfalder med selve uddannelsen i form af udvikling af både fysiske og virtuelle læringsrum og af de studerendes informationskompetence. Regeringens ambitioner på uddannelsesområdet, herunder især udbredelsen af livslang læring, lægger op til en større indsats for fleksible uddannelsesformer og blended learning, der dækker over kombinationen af e-læring og mere traditionelle forløb. Disse nye it-understøttede uddannelsesforløb synes at være en forudsætning for at understøtte den massive uddannelsesindsats, som globaliseringsstrategien lægger op til. DEFF har gennem årene støttet mange projekter med henblik på udvikling af it-understøttede uddannelsesforløb. Inden for dette område savnes der imidlertid strategiske prioriteringer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, således at der kan etableres hensigtsmæssige tekniske og juridiske rammer for eksempelvis at give studerende mulighed for adgang til undervisningsmateriale via internettet. Nationale initiativer Aktiviteterne i DEFF er i høj grad rettet mod i fællesskab at udvikle de enkelte institutioners biblioteksbetjening af forskere, undervisere og studerende. Arbejdet omfatter dog også støtte til interessante nationale initiativer, ofte afledt af konkrete projekter. Det er således meget tilfredsstillende at følge fremdriften i DK-AAI, som er det nye fælles adgangsstyringssystem for forskning og videregående uddannelse, der udvikles i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og er støttet af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Videnskabsministeriet. De to sidstnævnte støtter også udviklingen af den nye nationale forskningsportal videnskab.dk, som er et spændende fælles initiativ inden for forskningsformidling, der går i luften i foråret Samarbejdet mellem DEFF og Forsknings- og Innovationsstyrelsen om udnyttelse af den fælles infrastruktur for registrering af institutionernes forskningsaktivitet som grundlag for bevillingstildeling illustrerer, hvordan både det enkelte bibliotek og samarbejdet i DEFF også her har fået en mere central rolle i forhold til forskningsprocessen. Ambitionerne i regeringsgrundlaget og globaliseringsstrategien vil således utvivlsomt give mulighed for udbygning af DEFFs rolle i forhold til forskning og uddannelse og derved bidrage til realiseringen af mulighedernes samfund. Kim Østrup Styregruppeformand DEFF Beretning

6 Indledning Drivkraften bag udviklingsaktiviteterne i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) udgøres af en række permanente arbejdsgrupper, der er nedsat af DEFFs styregruppe. Arbejdsgrupperne betegnes programgrupper og understreger, at der med aktiviteterne inden for den enkelte gruppe tilstræbes en sammenhæng, så de får karakter af at være et program. I løbet af foråret 2007 blev der etableret nye programgrupper, som i starten af sommeren mødtes med styregruppen for at drøfte planer for de kommende års arbejde. Det var meget væsentligt for DEFF at få organiseringen af grupperne endelig fastlagt, og det var særdeles positivt at opleve det høje aktivitetsniveau og engagement, der præger arbejdet i grupperne. Grupperne blev inddelt efter den trelagsarkitektur, der gennem en årrække har været rammen om itudviklingen i DEFF: Det nederste lag i arkitekturen udgøres af data eller Informationsforsyning, som i vid udstrækning deles af bibliotekerne. Det mellemste lag omfatter funktionalitet som søgemaskiner eller adgangsstyring eller Arkitektur & Middleware, og det øverste lag er grænsefladerne eller Mødet med Brugeren. Programgrupperne omfatter med udgangspunkt i denne opdeling tre grupper: Informationsforsyning, Arkitektur & Middleware samt Mødet med Brugeren. Derudover er der etableret en selvstændig gruppe for de nye institutioner i samarbejdet, som kom med i forbindelse med Undervisningsministeriets genindtræden i DEFF i Endelig udgør licensgrupperne selvstændige grupper med relation til både informationsforsyning og DEFF-sekretariatet. I september og oktober 2007 udarbejdede og indsendte grupperne de første ansøgninger til DEFFstyregruppen. Styregruppen behandlede en række indkomne ansøgninger om støtte til projekter og nye aktiviteter på deres møde i november 2007, hvor arbejdsgrupperne ligeledes deltog med en præsentation af programområdernes handlingsplaner. På mødet blev der givet tilsagn til størstedelen af ansøgningerne, mens nogle blev indstillet til tilskud fra bevillingen i 2008 under forudsætning af Finanslovens vedtagelse som har vist sig at vare lidt længere end forventet. Som det fremgår i det følgende resulterede programgruppernes arbejde i en række projekter, temadage og ikke mindst udviklingen af nye services for brugerne. På længere sigt er der med det store engagement og gruppernes handlingsplaner lagt op til et spændende samarbejde i de kommende år. Styregruppen meddelte allerede inden, programgrupperne formulerede handlingsplaner, at integreret søgning vil være et væsentligt indsatsområde for DEFF. Integreret søgning er, som navnet antyder, søgning i materialer fra flere kilder samtidigt. Moderne biblioteker er kendetegnede ved at kunne tilbyde brugeren både digitale og trykte materialer fra mange forskellige systemer og institutioner. De mange muligheder har medført, at brugeren efterhånden er nødsaget til at konsultere forskellige databaser og grænseflader for at få adgang til de mange forskellige bøger, artikler, data og andre oplysninger. Tanken bag integreret søgning er at kunne tilbyde brugeren et system, der giver mulighed for at søge alle disse kilder på én gang og få en brugervenlig præsentation af resultatet. Det forudsætter, at data om informationsressourcerne indsamles fra de forskellige kilder, bearbejdes og gøres tilgængelige for søgning. Datakilderne kan være metadata om andre institutioners materialer, oplysninger om digitale videnskabelige tidsskrifter eller katalogdata om bibliotekets trykte materialer. Integreret søgning giver således brugeren mulighed for at søge i alt det materiale, som biblioteket kan fremskaffe og stille til rådighed og ikke kun det, som biblioteket aktuelt har indkøbt. Når biblioteket på denne måde ønsker at præsentere brugeren for materialer uden for egen samling, bliver samarbejde med andre biblioteker om data og dokumentlevering meget vigtig. Programgrupperne inden for DEFF arbejder med integreret søgning som en arkitektur, der omfatter elementer som eksempelvis datasamarbejde, dokumentlevering og adgangsstyring. Programgrupperne har således som en del af deres mange initiativer også forholdt sig specifikt til integreret søgning. 4 DEFF Beretning 2007

7 I programgruppen Arkitektur & Middleware er der fokus på de systemmæssige rammer for dokumentlevering af både fysiske materialer gennem DanBib og digitale materialer gennem dokumentleveringstjenester. Der samarbejdes desuden om de systemer, der anvendes til søgning, ligesom arbejdet med adgangsstyring har stor betydning for integreret søgning. Programgruppen Informationsforsyning fokuserer på de data og informations-ressourcer, som udgør grundlaget for integreret søgning. I første omgang arbejdes der på etableringen af en fælles databrønd med data om e-bøger og digitale tidsskriftsartikler. Muligheden for at bearbejde data afhænger i flere tilfælde af tilladelse fra kommercielle leverandører, og det vil være en opgave for licensområdet at forhandle aftaler om dataleverancer. I forbindelse med det generelle arbejde med kortlægning af målgrupper, undersøgelser af brugsmønstre og forbedring af systemers brugervenlighed arbejder programgruppen Mødet med Brugeren med brugernes ønsker til integreret søgning. Programgruppen Nye Institutioner har ligeledes beskæftiget sig med integreret søgning og har fået tilknyttet repræsentanter fra gruppen til det arbejde, der foregår i de øvrige grupper, således at disse biblioteker også får mulighed for at tilbyde deres brugere integreret søgning. Ideen om integreret søgning rummer nogle interessante perspektiver om samarbejde specielt om data og informationsressourcer, og på den måde ligger initiativerne i naturlig forlængelse af bibliotekssektorens traditioner for samarbejde på dette område. Det vil formentlig være et udviklingsarbejde, der vil strække sig over en årrække, fordi integreret søgning netop inddrager en bred vifte af andre elementer i bibliotekernes infrastruktur. DEFF Beretning

8 Organisation Koordinationsudvalget for DEFF Afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriet (formand) Kontorchef Jane Johansen Pade, Kulturministeriet Fuldmægtig Line Brøgger, Kulturministeriet Vicedirektør Hans Müller Pedersen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Specialkonsulent Peter Uffe Meier, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Styrelseschef Lars Mortensen, Undervisningsministeriet Fuldmægtig Trine Ingemansen, Undervisningsministeriet Styregruppen for DEFF Vicedirektør Kim Østrup, IBM Danmark A/S (formand) Direktør Gert Bechlund, Copenhagen Business School Direktør Poul Bjerregaard, Århus Købmandsskole Direktør Svend Larsen, Statsbiblioteket Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Dekan Børge Obel, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Biblioteksleder Peter Rubeck, University College Nordjylland Udviklingsdirektør Annette Winkel Schwarz, Danmarks Tekniske Universitet Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier Kim Østrup Gert Bechlund Poul Bjerregaard Svend Larsen Erland Kolding Nielsen Børge Obel Peter Rubeck Annette Winkel Schwarz Jens Thorhauge DEFF-ansvarlig Vicedirektør Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier Bo Öhrström Organisation Koordinationsudvalg UVM, VTU, KUM Styregruppe Sekretariat Licensgrupperne Programområde Nye institutioner Programområde Informationsforsyning Programområde Arkitektur og Middleware Programområde Mødet med Brugeren 6 DEFF Beretning 2007

9 Programgrupper Arkitektur og Middleware Mødet med Brugeren Formand: Arne Sørensen, Statsbiblioteket Anders Christensen, Det Kongelige Bibliotek Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Tonny Laursen, Roskilde Universitetsbibliotek Kasper Løvschall, Aalborg Universitetsbibliotek Ole Michaelsen, Københavns Tekniske Bibliotek Peder Lærke Nielsen, CBS Bibliotek Jakob Heide Petersen, Styrelsen for Bibliotek og Medier Mogens Sandfær, Danmarks Tekniske Informationscenter Ingelise Stæhr, Syddansk Universitetsbibliotek Bo Öhrström, Styrelsen for Bibliotek og Medier Formand: Tina Pipa, Københavns Universitets Bibliotek - Fakultetsbibliotek for Samfundsvidenskab, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek Morten Andersen, DEFF-sekretariatet Thomas Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek Karen Harbo, ASB Biblioteket, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Birgit Brink Lund, Tietgen Business School Jørgen Madsen, Det Kongelige Bibliotek Michael Poltorak Nielsen, Statsbiblioteket Trine Schreiber, Danmarks Biblioteksskole René Steffensen, CBS Bibliotek Informationsforsyning Nye Institutioner Formand: Mogens Sandfær, Danmarks Tekniske Informationscenter Birte Christensen-Dalsgaard, Statsbiblioteket Bertil F. Dorch, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek Per Steen Hansen, Aalborg Universitetsbibliotek Alfred Heller, Danmarks Tekniske Informationscenter Karin Lodberg, VIA University College Jakob Nedergaard Mortensen, DEFF-sekretariatet Anna Mette Morthorst, ASB Biblioteket, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Lars Nondal, CBS Bibliotek Claus Vesterager Pedersen, Roskilde Universitetsbibliotek Ingelise Stæhr, Syddansk Universitetsbibliotek Janne Vendt, DEFF-sekretariatet Formand: Mai Aggerbeck, cvu vita Holstebro Bente Thorup Andersen, Nordjyllands Erhvervsakademi Ellen Bolbro, University College Lillebælt Kirsten Due, DEFF-sekretariatet Lis Faurholt, Professionshøjskolen Syd University College Gitte Gjøde, Ingeniørhøjskolen i Århus Niels Hasselgaard Jensenius, Det Administrative Bibliotek Thomas Kjær, University College Nordjylland Lars Kofod-Jensen, Frederiksberg Seminarium Jakob Nedergaard Mortensen, DEFF-sekretariatet DEFF Beretning

10 Licensgrupper Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner (LUF) Licensgruppen for Uddannelsesbiblioteker (LUB) Formand: Anna Mette Morthorst, ASB Biblioteket, Aarhus Universitet Birgit Brejnebøl, CBS Biblioteket Marianne Vadgaard Christensen, Statsbiblioteket Anne Marie L. Danielsen, VIA University College Kirsten Due, DEFF-sekretariatet Jette Fugl, Det Biovidenskabelige Fakultets Bibliotek Susanne Jacobsen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Niels Hasselgaard Jensenius, Det Administrative Bibliotek Lone R. Katberg, Aalborg Universitetsbibliotek Lone Madsen, Syddansk Universitetsbibliotek Barbara Melchior, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek Lene Stampe Mortensen, Roskilde Universitetsbibliotek Susanne Preusse, Danmarks Tekniske Informationscenter Lisbeth Rasmussen, Det Juridiske Fakultets Bibliotek Karsten Roos, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek Anette Schneider, DEFF-sekretariatet Conni Skrubbeltang, Region Nordjylland, Aalborg Sygehus Janne Vendt, DEFF-sekretariatet Formand: Karin Lodberg, VIA University College Lisbeth Andersen, Brønderslev Gymnasium Kirsten Due, DEFF-sekretariatet Helena Ekelund (suppl), Handelsskolen København Nord Helle Behrens Eriksen, Køge Handelsskole Peter Hald, Københavns Tekniske Bibliotek Lone Hansen (suppl.), University College Lillebælt Kristine Hinrichsen (suppl.), University College Nordjylland Benedicte Kirkegaard, Gentofte Bibliotekerne Connie Kjærgaard (suppl.), Odense Tekniske Skole Annette Grube Lorentzen, IBC Kolding Susanne Nielsen, Holstebro Tekniske Skole Birgitte Sass, University College Sjælland Anette Schneider, DEFF-sekretariatet Merethe Bloch Stein, Espergærde Gymnasium & HF Louise Thomsen, Nordjyllands Erhvervsakademi Janne Vendt, DEFF-sekretariatet Birgitta Vikstrøm, Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden 8 DEFF Beretning 2007

11 Sekretariat og styregruppe Reorganisering Aktiviteterne i sekretariatet i 2007 bar præg af etableringen af de nye programgrupper og organisationsudviklingen i sekretariatet. På licensområdet blev der i årets begyndelse ansat to nye medarbejdere, Janne Vendt og Kirsten Due, der sammen med Anette Schneider udgjorde bemandingen på licensområdet i Herudover bevilgede styregruppen en ekstra medarbejder til licensarbejdet til ansættelse primo I maj blev Jakob Nedergaard Mortensen ansat som erstatning for Julie Kihl, der i foråret blev ansat som controller i Biblioteksstyrelsen. Biblioteksstyrelsen foretog i maj 2007 en organisationsændring med henblik på at styrke bestræbelserne for at skabe endnu bedre koordinering på tværs af indsatsområderne i styrelsens arbejde og understøtte Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling. Ændringen indebar, at Jakob Heide Petersen, der i en årrække havde fungeret som sekretariatschef for DEFF, blev udnævnt til kontorchef i styrelsens udviklingsafdeling. Udviklingsafdelingens opgaver omfatter udover DEFF-sekretariatet også området Rådgivning & Udvikling, der primært arbejder med folkebiblioteker, samt arbejdet med børnekultur i Børnekulturens Netværk. I starten af efteråret 2007 blev der arbejdet på at fastlægge den nye organisering af sekretariatet, og det blev besluttet at opdele sekretariatet i to enheder. Den ene enhed omfatter således licensadministration og -udvikling, herunder samarbejdet med de to licensgrupper. Den anden enhed omfatter de øvrige opgaver i DEFF, herunder sekretariatsbetjening af koordinationsudvalg, styregruppe og programgrupper. Baggrunden for opdelingen er bl.a., at licensområdet med en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr. har fået en størrelse, der kræver en selvstændig ledelsesindsats. I dagligdagen er der naturligvis fortsat tæt samarbejde mellem alle medarbejderne i de to enheder. I oktober 2007 blev Kirsten Due indsat som leder af licensenheden, og René Olesen blev indsat som leder af sekretariatsenheden. René Olesen har tidligere arbejdet med bl.a. kørselsordning og centralbiblioteker i Biblioteksstyrelsen. Administrative opgaver Den store andel af nye medarbejdere i DEFF gav anledning til at opdatere retningslinjer og procedurer på en række områder. På licensområdet blev der arbejdet videre med den administrationsdatabase, der efterhånden udgør omdrejningspunktet for arbejdet med licenser. Desuden blev der gennemført et lean-projekt, der i høj grad også fungerede som grundlag for videndeling og kompetenceudvikling. På sekretariatsområdet blev der arbejdet på nye retningslinjer for ansøgninger og samspillet med programgrupperne. På trods af de mange ændringer i sekretariatsbetjeningen forløb arbejdet nogenlunde som planlagt bl.a. takket være forståelse og godt samarbejde med både programgrupper og styregruppe. Faglige udviklingsopgaver Udover de daglige driftsopgaver har sekretariatet i årets løb arbejdet videre med forskellige faglige udviklingsopgaver. Opgaverne i Knowledge Exchange omfattede bl.a. erfaringsudveksling på en række seminarer samt deltagelse i fælles udbud på licensområdet. Digitalisering blev en væsentlig arbejdsopgave i årets løb. Det omfattede både deltagelse i det nationale arbejde med digitaliseringsstrategi, deltagelse i digitaliseringsarbejdet i relation til EU samt arbejde med konkrete projekter og forslag. Sidstnævnte omfattede forslag om scanningsdepot, et dansk bogsøgningsprojekt, inspireret af Googles biblioteksprojekt, samt assistance til projekter om tidsskriftsdigitalisering og digitalisering af musikværker. I foråret 2007 samarbejdede sekretariatet med konsulentfirmaet Gartner Group om en analyse af mulighederne for konsolidering i bibliotekssektoren. Desuden samarbejdede sekretariatet med medarbejdere fra bibliotekerne om en ansøgning til forskningsinfrastrukturpuljen, der er et led i den politiske aftale af november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen. Ansøgningen blev desværre ikke imødekommet. Både medarbejdere i sekretariatet og fra bibliotekerne blev inddraget i arbejdet med en teknisk infrastruktur for forskningsregistrering, der kan understøtte bevillingstildeling til universiteterne på baggrund af forskningsaktivitet (de såkaldte kvalitetsfordelte basismidler). Ligeledes blev arbejdet i DK- AAI fortsat støttet fra DEFF-sekretariatets side. DEFF Beretning

12 Derudover arbejdede sekretariatet i løbet af året på at fremme etableringen af en portal for forskningsformidling, videnskab.dk. Sideløbende med disse aktiviteter fortsatte sekretariatet med at planlægge at udvide DEFF-samarbejdet til at omfatte gymnasierne. Fremtidige aktiviteter: DEFF-sekretariatet Sekretariatsbetjeningen af programgrupper og styregruppen forsøges fortsat standardiseret. Sekretariatet arbejder på, med inddragelse af programformændene, at afstemme forventninger til sekretariatsbetjeningen af programgrupperne, ligesom der er planer om i løbet af 2008 at lave elektroniske, standardiserede ansøgningsskemaer og udbetalingsanmodninger. Sekretariatet arbejder desuden til stadighed på at gøre det nemmere at digitalisere dansk materiale. Man vil i 2008 arbejde videre med dialogen med ebog.dk, ideerne om et scanningsdepot, et dansk Google print projekt og fornuftige rummelige begrænsningsregler i aftaler om indscanning til undervisningsbrug. Bo Öhrström er fortsat medlem af bestyrelsen for den nye forskningsportal videnskab.dk som Kulturministeriets repræsentant. Derudover er han formand for DK-AAI styregruppen, hvor der fortsat samarbejdes med borgerportalen for at opnå størst mulig synergi. Endelig er Bo Öhrström også som DEFFs repræsentant fortsat stærkt engageret i videreudviklingen og driften af Den Danske Forskningsdatabase (DDF) gennem arbejdet i Forskningsog Innovationsstyrelsen, hvor DDF vil være den fælles base for den kommende bibliometriske forskningsindikator. Fremtidige aktiviteter: DEFF-styregruppen I 2008 er der planlagt fire styregruppemøder samt et årsmøde medio I april deltager styregruppen i JISCs årskonference i Birmingham, der har overskriften Enabling Innovation. Konferencen tiltrækker normalt ca. 700 delegerede hovedsageligt fra Storbritannien, og JISC fremviser bla. sine tjenester og rådgivnings- og udviklingsfunktioner på et udstillingsareal. Styregruppens formand m.fl. forventes at afholde de normale to koordinationsudvalgsmøder i andet halvår Koordinationsudvalget er DEFFs øverste ledelse, og det består af topledelsesrepræsentanter fra Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet. På disse møder afrapporteres der om DEFFs aktiviteter, og der drøftes aktuelle strategiske emner. En anden aktivitet, som vil blive prioriteret af styregruppen i 2008, er gennemførelsen af et internationalt review af DEFF. Her vil et panel af internationale eksperter blive inviteret til at gennemgå DEFFs vision, strategier og handlingsplaner, herunder DEFFs indsatsområder, og rådgive DEFF om den videre udvikling. Slutteligt skal det nævnes, at Statsbiblioteket den september afholder den årlige European Digital Libraries Conference (ECDL). Konferencen, hvis deltagere er forskere, udviklere, brugere og mange andre interessenter inden for det digitale bibliotek, støttes af DEFF bl.a. gennem en stillet underskudsgaranti. 10 DEFF Beretning 2007

13 Arkitektur og Middleware Programgruppens hovedopgaver er: - at opbygge en IT-arkitektur, der sikrer en sammenhængende dansk IT-infrastruktur for bibliotekerne i almindelighed og forskningsbibliotekerne i særdeleshed - at sikre en arkitektur, der indgår i en sammenhængende dansk arkitektur for moderne borgerog brugerservices og effektiv digital forvaltning - at støtte etablering af egentlige fælles komponenter og fælles driftsløsninger for bibliotekerne. Handlingsplanen er opdelt i fem indsatsområder: Indsatsområde I: Forenkling og konsolidering i nationale fællesskaber Indsatsområdet er rettet mod det traditionelle bibliotek og de processer, der anvendes for fysiske materialer. Håndteringerne af de fysiske materialer har været og er fortsat de mest ressourcetunge opgaver i bibliotekerne. I modsætning hertil står brugernes ønsker om mere elektronisk materiale og nemmere adgang til disse. For at frigøre ressourcer hertil er det nødvendigt at udføre de traditionelle opgaver billigere og med brug af færre personer. Det kan ske gennem konsolideringer i form af fælles løsninger som anvendes af flere biblioteker, gennem driftsfællesskaber, og ikke mindst ved at opgive særlige regler for materialeregistrering og -katalogisering på det enkelte bibliotek. Universitetsbibliotekerne er en del af universiteterne, og bibliotekernes fornemste opgave er at opfylde universiteternes behov. De kan være meget forskellige alt efter, hvordan universiteterne fagligt er skruet sammen, og hvor meget bevågenhed biblioteket har på det enkelte universitet. Derfor vil en vis forskellighed fortsat være nødvendig. For få år siden var registreringsniveau og detaljer i metadata (som f.eks. særlige emneord) således blandt de parametre, der blev prioriteret forskelligt for forskellige biblioteker. Men i takt med den svindende betydning af de fysiske materialer reduceres betydningen af dette. Der er derfor skabt det organisatoriske grundlag for i højere grad at håndtere de fysiske materialer i fællesskab og dermed opnå store samlede besparelser for bibliotekerne ved frigørelse af ressourcer til andre og vigtigere formål. Der vil fortsat være en vis modstand mod at opgive de traditionelle biblioteksfaglige dyder og selvstændigheden på området, som man kan se af konkurrencen mellem de eksisterende nationale løsninger og bibliotekerne. I 2007 er der identificeret to aktiviteter, som er eller kan resultere i konkrete projekter, der fører os endnu et skridt på vejen mod fællesskabet. Ia: Ægte dansk fælleskatalog Ib: Artikelservice, scanningsdepot og generisk dokumentleveringsservice. Indsatsområde II: Arkitektur og grænseflader for integrated search Integrated search har været genstand for stor opmærksomhed de seneste 1-2 år. Målet med integrated search er, at brugerne oplever en enkel (Googlelignende) grænseflade mod samtlige bibliotekets informationsressourcer, hvad enten disse er fysiske materialer, elektroniske tidsskrifter, andre licensbelagte elektroniske services eller relevante frit tilgængelige data. Målet for programområdet er at definere og etablere den infrastruktur, herunder grænseflader, der muliggør integrated search. Etablering og vedligeholdelse af (meta-)datareservoir hører hjemme i programområdet Informationsforsyning og den brugermæssige vinkel i programområdet Mødet med Brugeren. Der er i 2007 identificeret tre aktiviteter, som kan resultere i konkrete projekter: IIa: Protokoller og modularitet omkring datareservoir IIb: Protokoller og API mod det traditionelle bibliotekssystem IIc: Metadata arkitektur for digitale biblioteker. Indsatsområde III: Bruger- og adgangsstyring Arbejdet med bruger- og adgangsstyring for forskning og højere uddannelse gennemføres nu i høj grad i den særlige organisering i DK-AAI. Se nærmere om DK-AAI på projektets hjemmeside Forskningsbibliotekerne har dog fortsat brug for matchende aktiviteter. Primæropgaven for DK- AAI er organiseringen af identitetsføderationen dvs. organiseringen af brugersiden af sagen. Det sker f.eks. ved at samordne universiteternes databaser over brugere og medarbejdere efter ensartede regler, og ved at universiteterne bliver enige om hvilke attributter, der skal kunne tilknyttes den enkelte bruger og en række andre semantiske forhold. Imidlertid er det fortsat bibliotekerne, der står for forbindelser og aftaleforhold til hovedparten af de udbydere, som der skal kunne gives adgang til, ligesom bibliotekerne i nogle tilfælde har egne elektroniske ressourcer, som også kræver adgangsstyring. Der er i 2007 identificeret tre aktiviteter, som kan resultere i konkrete projekter: DEFF Beretning

14 IIIa: Tilknytning af udbydere til DK-AAI IIIb: Videreudvikling af den traditionelle, proxybaserede adgangsløsning IIIc: Pay-per-view administration. Indsatsområde IV: Biblioteket i det digitale Danmark Der er i de senere år sket en markant udvikling af det digitale Danmark. Det drejer sig f.eks. om en lang række offentlige services, som nu kan nås gennem selvbetjening over nettet et billede, der efterhånden er ved at være reglen snarere end undtagelsen. Et fornemt eksempel herpå er SKAT. Omstillingen af den offentlige sektor til digital forvaltning er derfor et vigtigt led i regeringens IT-politik. Videnskabsministeriet understøtter udviklingen af digital forvaltning gennem etablering af de overordnede rammer for IT-arkitektur, IT-standarder og IT-sikkerhed. Se yderligere på hjemmesiden Offentlig Information Online - Den kommende kvalitetsreform af den offentlige sektor vil lægge yderligere pres på udviklingen og stille krav om at offentlige serviceinstitutioner, herunder bibliotekerne, lever op til nye krav om selvbetjening og hurtige leverancer. Af særlig interesse for bibliotekerne er: - B103 af 2. juni 2006: Brug af åbne standarder i det offentlige er et krav fra 1. januar Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer (en art ISSN for digitale dokumenter) - Borger.dk. Indsatsområdet er ikke gennemarbejdet i detaljer, men det generelle mål er at understøtte bibliotekets integration i det digitale Danmark. Indsatsområde V: Forretningsprocesser Gartner Group har (2006/07) udarbejdet en rapport for DEFF om konsolideringsmulighederne i sektoren. Hovedkonklusionerne i rapporten var følgende: - Forretningsmodellerne for bibliotekerne og de underliggende processer er i al væsentlighed identiske - Den meget ensartede forretningsmodel og dermed ensartede IT-understøttelse betyder at en række funktioner og ressourcer er duplikeret unødigt - Samlet set vil der kunne re-allokeres ressourcer fra duplikerede ressourcer til at udvikle og levere bedre IT til kunderne - Der er i dag ikke tilstrækkelig kritisk masse i de enkelte IT-enheder til at implementere og håndtere state of the art processer for udvikling, drift, support og leverandørhåndtering - Der kan opnås større driftsmæssig sikkerhed, stabilitet og effektivitet ved en konsolidering. Rapporten havde tre forskellige scenarier for udvikling og drift, der kan realisere ovennævnte. I den eksisterende organisatoriske kontekst er rent tværgående centrale løsninger ikke realistiske. Derimod er en model med specialisering og arbejdsdeling mellem bibliotekerne mere tænkelig. Den teknologi og arkitektur, der støtter en konsolidering, er Service Orienteret Arkitektur (SOA) og Webservices. Indsatsområdet er ikke fuldt specificeret i handlingsplanen. De første aktiviteter vil have undersøgende karakter. Projekter i 2007 Programområdet producerede fem konkrete projektforslag, hvoraf ét blev bevilget i efteråret 2007, tre blev bevilget til start ultimo 2007, og ét er annonceret bevilget, når finanslov 2008 foreligger i april De fem er (i godkendelsesrækkefølge, romertal henviser til elementet i handlingsplanen): Dansk deltagelse i den videre udvikling af Fedora (IIc) Forstudie: Danbib som ægte fælles katalog (Ia) Ezproxy - værktøjer til vedligeholdelse og deling af konfigurationsdata (IIIb) Forundersøgelse af forretnings- og aftalemodeller (V) Tilknytning af kommercielle bibliotekstjenester til DK-AAI (IIIa). Projekterne er startet ultimo 2007 eller startes i begyndelsen af Der er således ingen konkrete resultater i Konferencer og andre aktiviteter i 2007 Programområdet deltager i Knowledge Exchange Access Management Working Group og har deltaget i to møder i London. Deltagelsen er fælles med DK- AAI. Fremtidige perspektiver I 2008 skal de i 2007 etablerede projekter gennemføres, og der skal defineres nye projekter inden for handlingsplanens temaer. Programgruppens medlemmer deltager i IT- og Telestyrelsens IT-arkitekturkonference i april DEFF Beretning 2007

15 Informationsforsyning Hvis jeg har været i stand til at se længere end andre, var det fordi jeg stod på skuldrene af giganter, sagde Newton om sit arbejde. Videnskabelige fremskridt forudsætter adgang til andres forskningsresultater, til den akkumulerede videnskabelige information, der med Newtons billede udgør giganters skuldre. Programområdet for Informationsforsyning beskæftiger sig med at lette danske forskeres adgang til at stå på og bidrage til disse skuldre. Programområdets profil Programområdet omfatter en ganske bred vifte af indsatsområder, grupperet under to hovedtemaer. Det første tema I repræsenterer den klassiske biblioteksfunktion: at tilgængeliggøre den globale videnskabelige information i det lokale (evt. nationale) miljø, men nu på nettet og i digital form. Det andet tema II repræsenterer den betydeligt nyere funktion: at bistå lokale forskere og vidensproducenter med publicering, dokumentation, meritering, spredning og eksponering af deres forskningsresultater og undervisningsmaterialer, igen på nettet og i digital form. Programområdet har således dobbelt sigte på videnskabens aktører som producenter af information og viden såvel som konsumenter af samme samt på at betjene aktørerne med såvel information som services baseret på informationskompetencer og -systemer. Tema I Bibliotekernes digitale informationsforsyning a. Datalicenser forhandling, administration, udnyttelse b. Import, drift og deling af nationalt datasæt c. Dokumentleverancer baseret på digitalisering on demand. Tema II Institutionernes vidensproduktion og -håndtering a. Institutional Repositories for forskning, læring og innovation b. E-publicering og Open Access c. Pensumdata, e-kompendier og læringsobjekter d. E-science og videnskabelige primærdata e. Den danske Forskningsdatabase. Programområdets navn afspejler således det første tema, mens det andet i realiteten fylder mindst lige så meget. Hvor det på informationsforsyningsområdet i høj grad drejer sig om at etablere fælles og rationelle driftsfunktioner for de digitale biblioteker, drejer det sig på området for videnshåndtering fortsat i høj grad om at afsøge, afprøve og udvikle de fremtidige roller for biblioteker o.l. i et forskningslandskab, der er i fuld bevægelse ind i netværksalderen. Man kan løbende følge med i arbejdet på programgruppens website, en wiki med adressen: Informationsforsyning/WebHome. I det følgende fremhæves derfor blot nogle hovedpunkter i det forløbne arbejde. DEFF Beretning

16 Handlingsplaner og roadmaps Handlingsplanen, der kan ses i sin helhed på gruppens website, blev udarbejdet i dialog med DEFF styregruppen ad to omgange. Første version blev fremlagt på et fælles kick-off møde for styre- og programgrupper den 20. juni 2007 og den næsten identiske, endelige version blev fremlagt for og godkendt af styregruppen den 19. november Hermed var grundlaget for DEFFs planlægning og prioritering af området etableret. Såvel styre- som programgruppen følte dog behov for mere detaljeret afklaring af udfordringer, muligheder og prioriteringer på delområderne Open Access og e-science og videnskabelige primærdata. Begge områder er genstand for stor international opmærksomhed bl.a. hos DEFFs partnerorganisationer i Knowledge Exchange, der er involveret i et meget stort antal projekter på disse områder. Givet DEFFs meget begrænsede projektmidler er spørgsmålet, hvor DEFF skal fokusere sine projekter og hvilke muligheder for internationalt samarbejde, der bør forfølges? Programgruppen besluttede derfor at igangsætte to undersøgelser, der skulle støtte denne afklaring i form af roadmaps, overbliksnotater med international horisont. På baggrund af disse kortlægninger ville programgruppen kunne udarbejde mere detaljerede handlingsplaner for delområderne. Det første roadmap for Open Access er netop færdigt og forelægges programgruppen marts Det andet roadmap for e-science og primærdata vil blive igangsat i foråret og ventes færdigt inden sommeren Udviklingen kan følges på gruppens website. Ansøgninger og projekter Med udgangspunkt i den foreløbige handlingsplan og styregruppens tildeling af budget igangsatte programgruppen et stort arbejde med at stimulere udarbejdelsen af projektansøgninger, der passede med DEFFs prioriteringer. Gruppens nye wiki blev udnyttet intensivt som et redskab til at informere bredt til DEFF-landskabet om disse prioriteringer, om ansøgninger på vej, man kunne indgå i, såvel som om ideer til projekter, man kunne adoptere og udfolde til ansøgninger. Ligeledes blev den interne del af wiki anvendt til løbende at lægge de indkommende ansøgninger op til programgruppens vurdering og til at gennemføre prioritering og kommentering inden afsendelse til sekretariatet. Ved den første ansøgningsfrist op til styregruppemødet i november 2007 kunne programgruppen med stor tilfredshed fremsende et pakke, der indeholdt 11 kommenterede projektansøgninger til realisering af DEFFs ambitioner på området. Uheldigvis betød folketingsvalget en udskydelse af finansloven for 2008, hvorfor DEFF på trods af tidspunktet kun kunne imødekomme ansøgninger inden for 2007-budgettets rammer. Dette medførte, at en række af områdets substantielle og velfokuserede projektansøgninger måtte afvente afklaring på ubestemt tid, hvilket klart var utilfredsstillende for alle parter og i særlig grad uheldigt for den entusiasme omkring deltagelse i løsningen af DEFF-udfordringerne på området, programgruppens medlemmer havde skabt bredt i DEFF-miljøet. Mens en række væsentlige tiltag således i skrivende stund fortsat afventer afklaring, er en anden række vigtige tiltag sat i værk. Under temaet Bibliotekernes digitale informationsforsyning arbejdes der med følgende: Nationale licenser. Der er bevilget midler til støtte for udarbejdelsen af en ny ansøgning til den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Der sigtes på nationale licenser til backfiles fra de store videnskabelige forlag, svarende til hvad DFG i Tyskland har frikøbt til alle universiteter og forskningsinstitutioner. Backfile-begrebet dækker praksis fra det første digitaliserede tidsskrifthæfte og indtil ca. 3-4 år før dags dato. Nationale databrønde. Til støtte for det tværgående indsatsområde Integrated search and delivery forberedes et nationalt datasæt, der på ensartede vilkår står til rådighed for alle DEFFs aktører og deres søgeportaler. Datasættet består af en række databrønde for de forskellige datatyper, hvor der i første omgang fokuseres på tids skriftartikler og e-bøger. På trods af de ovennævnte budgetvanskeligheder er der fundet en løsning, hvorved de to projekter snarest kan bevilges. Tilsvarende er styregruppens ønske om en udvidelse af deltagerkredsen under opfyldelse. Derved kan de to afklaringsprojekter starte snarest. Fuldtekster i bibliotekernes søgegrænseflader. Der er bevilget et projekt, der undersøger teknisk såvel som juridisk, hvorledes digitaliserede bøger i forlagsregi kan indekseres i og formidles gennem bibliotekernes lokale integrated search-systemer. Projektet arbejder såvel med digitalisering af tryk - te bøger som med udviklingen af en forretningsmodel, der på acceptable vilkår stiller de digitale versioner til rådighed for bibliotekernes søgemaskiner. 14 DEFF Beretning 2007

17 TEMA: Open Access

18 DEFF positionerer sig internationalt Officielt er debatten om Open Acces (OA) i Danmark først lige begyndt, mens den internationale videnskabelige kommunikation mellem biblioteker, forlag og forskere har været højaktuel i flere år. Flere og flere internationale universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabelige råd m.v. tilslutter sig Berliner Deklarationen om fri adgang til videnskabelig information betalt af offentlige midler. Internationale organisationer som SPARC og Wellcome Trust opfordrer forskere til ikke at afgive alle deres rettigheder til forlag men til at sikre parallel-publicering, dvs. at de også kan publicere på egne eller institutionelle åbne arkiver. OA tidsskrifter og digitale arkiver er stadig ikke særligt fremherskende. Hovedparten af de internationale videnskabelige forskningsresultater i fuldtekstbaser eller fuldtekst tidsskrifter har ikke åben adgang, men er licensbelagt og kræver derfor kontraktaftaler og adgangstyring. Rent faktisk findes der på verdensplan kun 3187 OA tidsskriftstitler i dag, hvoraf 1027 har fuldtekstsøgning på artikelniveau alle er engelsksprogede. DEFF har de seneste år haft fokus på udviklingen inden for videnskabelig forskningspublicering og det stigende behov for åben adgang til digitale videnskabelige forskningsresultater blandt andet med støtte til forskningsregistrering og publiceringssystemer. I 2007 har DEFF via Knowledge Exchange (KE) samarbejdet med JISC, SURF og DFG opnået markante resultater i forbindelse med EU Kommissionens konklusioner om OA og helt konkret gennem Danmarks tilslutning til SCOAP3-projektet. OA er nu et væsentlig element i DEFFs strategi for SCOAP3 Den 15. december 2007 underskrev DEFF officielt en aftale med CERN om Danmarks deltagelse i SCOAP3. CERN har som forskningsinstitution gennem de seneste 10 år været meget aktivt involveret i den internationale debat om fri adgang til forskningsresultater betalt af offentlige forskningsmidler kaldet Open Access to Scientific Information. Det digitale forskningssamfund er i en rivende udvikling og adgang til digitale forskningsresultater og forskningsdata er essentielt for tidssvarende international forskning specielt inden for højenergifysik. Forretningsmodellen indenfor videnskabelig forskning er i dag således, at forskere afleverer deres artikler og copyright til de internationale tidsskriftsforlag, og bibliotekerne/brugerne betaler licens for adgang til at læse og anvende artiklerne. Der er kun adgang, så længe der betales licens. CERN ønsker med SCOAP3-modellen at vende denne forretningsmodel om således, at forskeren/ forfatteren/institutionen betaler for at publicere deres forskningsresultat inklusive kvalitetsvurdering. Forskningsartiklen bliver dermed frit tilgængelig. DEFF & EU På baggrund af rapporten Scientific Publication Policy on Open Access, der udkom i december 2006, besluttede partnerne bag Knowledge Exchange og SPARC Europe i fællesskab at initiere en offentlig underskriftsindsamling (petition) for at vise EU Kommissionen deres støtte til Open Access. I januar 2007 åbnede KE således et website, hvor alle organisationer og enkeltpersoner med en digital signatur kunne skrive under på denne petition og dermed tilkendegive deres støtte til fri og åben adgang til europæisk forskning og til de anbefalinger, som blev fremlagt i EU. Efter en måned var der indsamlet mere end underskrifter, som den 15. januar 2007 blev overrakt til Janez Potocnik, EU-kommisær for Videnskab og Forskning. Ved på så relativ kort tid at kunne etablere et tæt internationalt samarbejde med et meget konkret mål og sigte med et markant resultat beviste KE sin styrke og gennemslagskraft. Websitet er stadig åbent, og der er pt. indsamlet i alt underskrifter. KE sendte i midten af oktober 2007 et brev til formanden for udvalget Industri, Forskning og Energi (ITRE), Angelika Niebler fra Tyskland. Dette for at støtte den kommende OA-debat, som EU s Ministerråd åbnede på mødet i februar 2007 i Bruxelles, og som efterfølgende blev fortsat i EU Parlamentet under ITRE-udvalget. Ministerrådet offentliggjorde resultatet af den europæiske debat den 23. november 2007 i Council conclusions on scientific information in the digital age: access, dissemination and preservation. Efterfølgende udsendte Det Europæiske Forskningsråd den 17. december 2007 deres vejledning for OA publicering af forskningsresultater betalt af EU, ERC Scientific Council guidelines for open access. EU har herigennem opfordret deres medlemslande til at sætte Open Access på den politiske dagsorden ved at styrke nationale strategier og infrastrukturer 16 DEFF Beretning 2007

19 for adgang til og formidling af videnskabelig information. Invitationen opfordrer til specielt at sætte fokus på publiceringspolitik, finansieringsmodeller for forskningspublicering, costbenefit-analyser, forskernes copyright samt langtidsbevaring af forskningsresultater og interoperabilitet i forbindelse med de institutionelle digitale arkiver alt sammen essentielle emner i forskningskommunikationen. Dette er overordentligt interessant for DEFF, fordi forskningsbibliotekerne udgør en væsentlig brik i den videnskabelige informationsinfrastruktur. Historisk set har forskningsbibliotekerne altid spillet en afgørende rolle i forbindelse med formidling af videnskabelig information. Den videnskabelige institution, forsker og universitetet har altid forventet, at biblioteket anskaffede de relevante og mest anerkendte tidsskrifter inden for institutionens fagområder. Bibliotekerne har derved i stort omfang sikret det økonomiske grundlag for udgivelserne ved at betale abonnementer. Derudover har bibliotekerne sikret, at der blev foretaget en bibliografisk registrering og indeksering af tidsskrifterne, som har været altafgørende for tilgængelighed og formidling. En anden væsentlig opgave har været at opbevare materialet for eftertiden. Hvad er Open Access? Klip fra Wikipedia/Open Access org/wiki/open_access: Open access (da. åben adgang, fri adgang) er et begreb, der benyttes om gratis, online elektronisk materiale. Med gratis menes i denne sammenhæng, at der ikke kræves vederlag for benyttelsen, dvs. at adgangen til materialet er åben eller fri. Open Accesstidsskrifter (OA-tidsskrifter) er oftest videnskabelige, peer-reviewede tidsskrifter, og det er særligt de eksakte naturvidenskaber, der har været med til at fremme brugen af OA. Én af kerneidéerne bag open access er, at omkostningerne ved publicering ideelt set ikke dækkes af læseren eller af et bibliotek (gennem en betalingslicens eller et abonnement), men af forfatterne eller disses institutioner. Dvs. det kan koste penge at publicere i et OA-tidsskrift, men ikke nødvendigvis at læse det. DEFF hilser derfor EU Kommissionens udmelding og invitation velkommen og vil i 2008 medvirke til at skabe dialog mellem strategiske parter om OA i Danmark og i samarbejde med Knowledge Exchange på europæisk plan. DEFF Beretning

20

21 Under temaet Institutionernes vidensproduktion og -håndtering arbejdes der med følgende: Roadmaps for Open Access og e-science og videnskabelige primærdata Konferencesystemer i bibliotekernes serviceflade. Der er bevilget et pilotprojekt, som vil undersøge systemer og udfordringer i forbindelse med nyt serviceområde for bibliotekerne. Konferencesystemerne agerer også som proceedingssystemer og sikrer derigennem at konferencelitteraturen indgår i opbygningen af Open Access-kredsløbet. Digital bevaring af Institutional Repositories. Pindar-projektets formål er at skabe en dansk infrastruktur, der kan sikre langtidsbevaring af materiale, som lægges i de mange institutionelle arkiver, som opbygges i disse dage. Samtidig skal arkivet udvikles, så det kan optræde som back-up, dvs. i modsætning til pligtafleveringsarkivet udvikles Pindar-arkivet, så materialet kan eksporteres. Yderligere projekter. Under dette hovedtema afventer flere projektforslag en endelig afklaring i forbindelse med finanslovens udgivelse. Derefter forventes projekter igangsat på såvel Open Access som e-science delområderne. Workshop Programgruppen arrangerede sammen med programgruppen Mødet med Brugeren en fælles projektmagerdag for at stimulere og udbrede arbejdet med projektansøgninger til flere. Deltagerne fik mulighed for at arbejde med forskellige faser og aspekter af idéudvikling, partnerskaber og projekter gennem deltagelse i en række arbejdsstationer. DEFF Beretning