Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os

Transkript

1 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Et kvalitativt studie om sundhedspersonalets oplevelser og holdninger i forbindelse med implementeringsprocessen af skylle/tørre toiletter på et plejehjem. University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Bacheloropgave Hold E11S - Modul 14 Udarbejdet af: Lise Jensen Roed, Stine O. Jensen, Maria Jensen og Anne-Marie Maigaard Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Udarbejdet af: Lise Jensen Roed, Stine O. Vejleder: Jensen, Maria Anna Jensen Marie og Lassen Anne-Marie Antal Maigaard anslag inkl. mellemrum: Afleveringsdato: 2. januar 2015

2 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af fire ergoterapeutstuderende fra University College Nordjylland (UCN), januar Formålet med denne undersøgelse har været at undersøge og redegøre for, hvordan sundhedspersonalet på et plejehjem oplever implementeringen af skylle/tørre toiletter samt generere ny viden ift. den gode implementeringsproces, hvor ergoterapeuter har kompetencer indenfor tilpasning af hjælpemidler og teknologier ift. den enkelte borger. Projektet henvender sig til ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende, sundhedspersonale på plejehjem eller boenheder, ældre- og handicapforvaltninger og innovationsenheder i kommunerne samt andre grupper med interesse for emnet. I dette forord skal der rettes en stor tak til de medvirkende informanter, som har afsat tid til interview i en ellers travl arbejdsdag. Endvidere skal der lyde en stor tak til vores faglige vejleder Anna Marie Lassen for hendes gode råd, vejledning og støtte undervejs i hele projektet. Projektet er udarbejdet af: Anne-Marie Maigaard Lise Jensen Roed Maria Jensen Stine Olsen Jensen

3 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Resumé Forfattere: Anne-Marie Maigaard, Lise Jensen Roed, Maria Jensen og Stine Olsen Jensen Kontakt: Anne-Marie Maigaard, mail: Hold: E11S Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Titel: Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Problemformulering: Hvilken betydning har sundhedspersonalets holdninger til implementeringen af skylle/tørre toiletter på et plejehjem og hvordan oplever sundhedspersonalet at blive inddraget i implementeringsprocessen? Resumé: Den demografiske udvikling peger på, at der bliver flere ældre, samtidig med at arbejdsstyrken falder. Derfor har kommunerne fokus på velfærdsteknologiske løsninger i fremtidens sundhedsvæsen, dette for at frigøre arbejdsressourcer samt gøre borgerne selvhjulpne. Forskning peger på, at medinddragelse i beslutningsprocessen er af stor betydning, når der skal implementeres velfærdsteknologiske løsninger, såsom skylle/tørre toiletter. Sker dette ikke optimalt, kan det resultere i barrierer, som kan medføre, at sundhedspersonalet ikke føler forpligtelse og ejerskab ift. at igangsætte brugen af teknologien på en hensigtsmæssig måde. Sundhedspersonalets holdninger til velfærdsteknologien spiller en afgørende rolle for, om den velfærdsteknologi, vi i fremtiden vil være dybt afhængige af, ikke får den modtagelse og effekt som ønsket. Ved indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er det vigtigt at, man har et stort kendskab til disse samt forstår, hvilke behov den enkelte borger har. Ergoterapeuter besidder en stor erfaring i arbejdet med tilpasning af hjælpemidler og velfærdsteknologier ift. den enkelte borger, hvilket gør emnet ergoterapeutisk relevant, da vi fremadrettet vil være en ressource for en god implementeringsproces. Projektet tager afsæt i tre kvalitative forskningsinterviews, samt et terapeutinterview. Der analyseres og fortolkes ud fra MOHOs teori, samt Sundhedsstyrelsens guide til en vellykket implementering. Resultaterne viser, at sundhedspersonalets holdninger er positive og de føler sig kompetente til at rådgive og vejlede beboerne i skylle/tørre toilettets funktioner, trods dette er det kun få beboere, der benytter skylle/tørre toilettets funktioner. Analysen viser yderligere mangler ift. retningslinjer, struktur og evaluering. Ligeledes viser undersøgelsen, at der er mangel på inddragelse af sundhedspersonalet i implementeringsprocessen af skylle/tørre toiletter. Der konkluderes, at kommunerne med fordel kan følge Sundhedsstyrelsens implementeringsguide samt prioritere inddragelse af medarbejderne heri, da dette kan påvirke deres holdning i positiv retning for at få rette udbytte af teknologien.

4 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Fremadrettet kunne det være ideelt at ansætte implementeringskonsulenter, som bindeled mellem kommunen og indsatssteder. Sådanne konsulenter kunne med fordel være ergoterapeuter, da denne faggruppe har fokus på at skabe en sammenhæng mellem person, aktivitet og omgivelserne, fx ifm. anvendelse af et hjælpemiddel eller en teknologi, for at muliggøre deltagelse i hverdagsaktiviteter. Resultaterne kan inspirere ergoterapeuter, ledere, forvaltningen, mv. og danne idégrundlag til planlægning af målrettede implementeringsprocesser for teknologier til hverdagslivet og nye projekter. Søgeord: Ergoterapi, brugerinddragelse, implementering, velfærdsteknologi og sundhedspersonale.

5 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Abstract Authors: Anne-Marie Maigaard, Lise Jensen Roed, Maria Jensen og Stine Olsen Jensen Contact: Anne-Marie Maigaard, mail: Class: E11S Educational institution: Professionshøjsskolen University College Nordjylland Title: Ambient-Assisted-Living Technology are we ready for it.. and is it ready for us Problem statement: What is the significance of caregivers attitudes to the implementation of the wash/dry toilets in a nursing home and how caregivers experience to be involved in the process of implementation? Summary: Demographic trends indicate that there are more elderly people, while the workforce decreases. Therefore, municipalities focus on Ambient-Assisted-Living Technology (AALT), in future health care, this in order to free labor resources and empower citizens. Research indicates that participation in decision-making is of great importance when implementing AALT solutions. If this is not the case, it may result in barriers that can lead to, caregivers not feeling commitment and ownership in relation to initiate the use of the AALT in an appropriate way. The attitude of the caregivers towards AALT is of great importance, to achieve the reception as desired. When introducing AALT solutions, it is important to have a vast knowledge of these and understand the needs of the individual citizen. Occupational therapists possess great experience working with adjustments of assistive devices and technologies in relation to the individual citizen, making the topic relevant for occupational therapists in implementation process in future. The project uses three qualitative research interviews, as well as one therapist interview. MOHO s theory and the guide of Danish Health and Medicines Authority (DHMA) to a successful implementation are used for analyzing and interpretation. The results show that the attitude of the caregivers are positive and they feel competent to advise and guide residents in features of the wash / dry toilets, though only few residents actually use the functions. The analysis shows furthermore failures in relation to guidelines, structure and evaluation. At the same time DHMA s guide of implementation, reveals a lack of involvement of caregivers in the implementation process. It is concluded that municipalities can benefit by following the implementation guide and by prioritizing employee involvement, as this may affect their attitude in a positive direction to get proper benefits of the technology. Prospectively, it would make sense to hire implementation consultants, as a link between the municipality and focus areas. Such consultants could be occupational therapists, since this

6 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os profession is focusing on creating a connection between the person, occupation and environment, to enable participation in everyday activities. The results can inspire occupational therapists, managers etc. and provide mission planning targeted implementation processes for technologies to everyday life and to new projects. Keywords: Occupational Therapy, Involvement, Ambient Assisted Living Technology and Caregivers.

7 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Læsevejledning Projektet er udarbejdet ud fra de redaktionelle krav til skriftlige opgaver ved sundhedsuddannelser UCN, januar Lange begreber og teorier forkortes. Første gang de nævnes, skrives den fulde længde, efterfulgt af forkortelsen i parentes. Efterfølgende i projektet vil forkortelsen blive anvendt. Af hensyn til informanter og steder, der har været tilknyttet dette projekt, er alle oplysninger anonymiseret. Derfor vil navne, steder og andet identificerbart data være ændret. Informanterne kaldes X, Y, Z samt B. Anvendte citater er markeret med anførselstegn og skrives med kursiv og efterfølgende refereres til initialet, efterfulgt af linjenummer ift. den aktuelle transskribering (fx Z, l.355). Bilagshenvisninger er markeret med bilagsnummer (fx Bilag 1), og bilagene vil være at finde bagerst i projektet. Som bilag vedlægges en oversigt over den kommende formidling, samt forfatteransvar. De transskriberede interviews vedlægges som bilag på en CD-rom. Der anvendes Vancouver som referencesystemet i projektet.

8 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Demografisk udfordring Velfærdsteknologi Ergoterapeutisk perspektiv Problemformulering Begrebsafklaring Teori Modellen for menneskelig aktivitet Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelserne Aktivitetsidentitet Aktivitetskompetence Aktivitetsadaptation Teoretisk anvendelse Sundhedsstyrelsens implementeringsguide Metode Design Videnskabsteori Etik Dataindsamling In- og eksklusionskriterier Litteratursøgning Databearbejdning Transskribering Validitet Analysestrategi Analyse Vilje Vanedannelse Tid Udøvelseskapacitet Omgivelser... 21

9 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Fysiske omgivelser Sociale omgivelser Kulturelle omgivelser Aktivitetsidentitet, -kompetence og -adaptation Sundhedsstyrelsens implementeringsproces Nøjagtighed ~ tilpasning Karakteristika ved selve interventionen Organisatoriske faktorer Frontpersonalet Ledelsen Målgruppen for tiltagene Dokumentation og evaluering Konklusion Diskussion Teori Litteratursøgning Valg af informanter Interview Transskribering Diskussion af Resultater Perspektivering References Bilagsliste... 40

10 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 1. Problembaggrund 1.1 Demografisk udfordring Man bliver ikke yngre med årene siger en gammel talemåde dette kunne ikke være mere sandt når man taler om den demografiske udvikling i Europa. Andelen af ældre stiger og de ældre bliver ældre, i 2050 forventes det, at hver tiende er over 80 år, at gennemsnitsalderen stiger med 10 år og levetiden med 6 år. Samtidigt fødes der alarmerende få børn. I gennemsnit får hver kvinde 1,5 barn, hvilket på sigt ikke vil være nok til at opretholde befolkningstallet. Man kan med andre ord sige, at der dør flere end der fødes og at Europa med disse udsigter, vil stå over for massive økonomiske konsekvenser i fremtiden. Arbejdsstyrken vil ikke være stor nok til at opretholde vores velfærdssamfund, vi vil mangle ressourcer i bl.a. sundhedssektoren og vi vil ikke have nok børn til at sikre vores fremtid (1). Danmark er ingen undtagelse når det gælder den demografiske udfordring. If. Danmarks Statistik viser den demografiske udvikling, at andelen af ældre over 65 vil stige fra 16 % i 2010 til 25 % i 2042 (2). Som en følge af den demografiske udvikling, bliver der mangel på personale og dermed mindre tid til den enkelte borger. Dette betyder, at kommunerne skal tænke innovativt og i velfærdsteknologiske løsninger, som kan aflaste og understøtte personalet i sundhedsvæsenet samt øge selvstændigheden og gerne højne livskvaliteten hos den enkelte borger (3). 1.2 Velfærdsteknologi Indenfor de seneste år er der sket en stor udvikling inden for bl.a. digitalisering, sociale medier og velfærdsteknologi. Denne udvikling går hurtigt og kommer til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen (4, p. 14). Der er mange definitioner af begrebet velfærdsteknologi, og de anvendes i mange forskellige sektorer, som fx undervisnings-, uddannelses-, social- og sundhedssektoren samt arbejdsmarkedssektoren. Landsorganisationen i Danmark (LO) definerer velfærdsteknologi som værende: [ ] Velfærdsteknologi forstås som teknologiske systemer og hjælpemidler, der understøtter den offentlige medarbejders arbejde i dagligdagen. Velfærdsteknologi skal ikke erstatte medarbejderen, men derimod være behjælpelig med en bedre og mere effektiv opgaveløsning, samt skabe livskvalitet for brugeren og borgeren (5). Væsentligt er, at der findes en sammenhæng mellem teknologien, personen, aktiviteten samt omgivelserne for, at der kan drages nytte af den teknologiske løsning. Det vigtigste er, at teknologien Side 1

11 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os er designet således, at den er let at anvende, altid fungerer, er effektiv og at brugeren skal føle sig tryg og sikker ved at bruge den (6). Indtil dags dato er de mest benyttede velfærdsteknologier bl.a. spise- og støvsugerrobotter, lifte til forflytninger, tryghedssensorer samt skylle/tørre toiletter, og mange flere er under udvikling (7). I Aalborg kommune har ældre- og handicap forvaltningen opsat strategier og mål for 2015, hvor et af dem lyder: Vi vil gennem innovation og ny teknologi frigøre ressourcer og gøre borgerne mere selvhjulpne (8, p ). Til dette formål har kommunen udarbejdet tre parametre, som bl.a. ligger til grund for implementeringen af velfærdsteknologi. Den første parameter omhandler organisatorisk kvalitet, hvor der tages udgangspunkt i at optimere arbejdsgange mhp. både tids- og økonomiske besparelser. Den anden parameter drejer sig om den medarbejderoplevede kvalitet, her ses der på arbejdsmiljø, mhp. nedsættelse af arbejdsbelastninger, arbejdsskader samt at øge arbejdsglæde for den enkelte sundhedsmedarbejder. Den tredje og sidste parameter har fokus på den brugeroplevede kvalitet herunder bl.a. autonomi, selvhjulpenhed og livskvalitet. Som et led i at være førende inden for velfærdsteknologi har Aalborg kommune besluttet at implementere skylle/tørre toiletter på nogle plejehjem, hvilket vil medføre ændringer for beboere såvel som sundhedspersonale (9). Når man taler om sundhedspersonalet peger forskningen på, at medinddragelse af disse i beslutningsprocessen er af stor betydning, når der skal implementeres bl.a. velfærdsteknologiske løsninger. Hvis dette ikke sker optimalt kan det resultere i barrierer, som kan medføre, at personalet ikke føler forpligtelse og ejerskab ift. at igangsætte brugen af teknologien på en hensigtsmæssig måde (10). Yderligere har en analyse vist, at sundhedspersonalets holdninger til velfærdsteknologien er afgørende for om den velfærdsteknologi, som vi i fremtiden vil være dybt afhængige af, ikke får den modtagelse og effekt som ønsket (11). Ved implementering af velfærdsteknologi er det ligeledes en forudsætning, at både ledere og medarbejdere har en positiv holdning ift. at inddrage brugerne, samt har relevant uddannelse og erfaring. En behovsanalyse udarbejdet af Københavns Erhvervsakademi (KEA) viser, at sundhedspersonalet ikke har de rette kompetencer til at håndtere de nye teknologier, hvilket kan give udfordringer ift. implementeringen og formidlingen og betyde, at velfærdsteknologiens potentiale ikke indfries (12). Forskningsartiklen Promises and Challenges of Ambient Assisted Living System fra 2009 fremhæver vigtigheden i, at sundhedspersonalet giver den rette motivation, introduktion og vejledning for at gøre den enkelte borger tryg og tillidsfuld ift. brugen af den nye teknologi (13). Derfor vil viden hosog inddragelse af sundhedspersonalet være en primær kilde til at sikre egen og borgerens gavn og Side 2

12 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os glæde af en given velfærdsteknologi. Artiklen viser også, at ældre mennesker generelt er villige til at afprøve den nye teknologi. Nogle ældre udtrykker dog usikkerhed, utryghed og bekymringer ift. at skulle lære at anvende teknologien, hvorfor sundhedspersonalet spiller en afgørende rolle ift. at gøre borgerne både fysisk og psykisk i stand til at benytte den (13). If. Danmarks Statistik består 87 % af alle medarbejdere i den kommunale ældreomsorg af SOSUassistenter, SOSU-hjælpere og sygeplejersker (14). Deres primære arbejdsopgaver omhandler pleje, ernæring, sygepleje og hygiejne. Nogle af sundhedspersonalets væsentligste værdier er omsorg, nursing, tillid, tryghed og en indsats rettet mod stabilisering af beboeren. Mange opfatter omsorg som værende den optimale service fremfor at fokusere på at gøre beboeren selvhjulpen. Derfor kan det være svært og grænseoverskridende at skulle omstille sig fra de vante arbejdsgange til at benytte velfærdsteknologier, som på nogle områder overtager deres arbejdsopgaver, specielt hvis man ikke har kendskabet og forudsætningerne herfor. Desuden føles det ofte nemmere at gøre som man plejer (15, p ). Erfaringer fra KEA s analyse viser, at det kan være givende at ansætte nøglepersoner eller udviklingskonsulenter, som har de fornødne kompetencer indenfor viden om velfærdsteknologi, kommunikative færdigheder, aktivitets- og behovsanalyser samt evnen til at identificere indsatsområder for teknologi (12). 1.3 Ergoterapeutisk perspektiv En af de ergoterapeutiske kerneværdier er at skabe en sammenhæng mellem person, aktivitet og omgivelser, dette for at muliggøre deltagelse i betydningsfulde aktiviteter (16). Er der ikke balance i mellem disse komponenter vil det få betydning for aktivitetsudøvelsen. Omgivelser omfatter, iht. den amerikanske ergoterapeut, Gary Kielhofner, bl.a. de genstande, der anvendes, de rum man befinder sig i, de mennesker, der interageres med og at ændringer heri vil få stor betydning for menneskets adfærdsmønstre. Implementering af velfærdsteknologiske løsninger vil resultere i en ændring i omgivelserne, hvilket vil få betydning for det enkelte individ og de adfærdsmønstre denne er styret af (17, p ). Når der indføres velfærdsteknologiske hjælpemidler er det netop vigtigt, at man får et stort kendskab til disse og formår at forstå, hvilke behov den enkelte beboer har, for at sikre hjælpemidlet anvendes efter hensigten (15, p ). Ergoterapeuter har en dybdegående viden omkring hjælpemidler og på, at disse skal tilpasses den enkelte borgers behov, ressourcer samt hvad der giver mening for denne i hverdagslivet (18). Side 3

13 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 1.4 Problemformulering På baggrund af ovenstående findes det aktuelt og relevant at undersøge, hvordan implementeringen af skylle/tørre toiletter opleves af sundhedspersonalet i en dansk kommune. Derfor opstilles følgende problemformulering: Hvilken betydning har sundhedspersonalets holdninger til implementeringen af skylle/tørre toiletter på et plejehjem og hvordan oplever sundhedspersonalet at blive inddraget i implementeringsprocessen? På baggrund af ovenstående problemformulering, opstilles følgende undersøgelsesspørgsmål: Får sundhedspersonalet på plejehjemmet den fornødne viden til at kunne støtte beboeren i anvendelse af skylle/tørre toiletter, som de føler de har behov for. Viden ift. at kunne formidle toilettets funktioner Viden ift. forebyggelse af gener og sygdom Viden ift. til deres eget fysiske arbejdsmiljø Side 4

14 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 1.5 Begrebsafklaring Nedenstående figur viser projektets nøgleord og udgør således projektets begrebsafklaring og definition. 2. Teori I følgende afsnit redegøres for den valgte teori, Modellen for menneskelig aktivitet (MOHO), samt hvordan den anvendes i projektet. Der redegøres for MOHOs tre komponenter, vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet samt omgivelsernes betydning ift. det enkelte menneske. Derforuden beskrives begreberne aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation (17). Argumentet for, at netop MOHO er valgt som teoretisk ramme for indhentning af data og senere analyse, er at de tre komponenter, har indflydelse på menneskets aktivitetsadfærd. Forståelse af aktivitetsadfærden har således betydning for, hvorledes en teknologi som et STT implementeres i hverdagslivet. Der redegøres ligeledes for Sundhedsstyrelsens anbefalede syv punkter ift. vellykket implementering, som senere inddrages for at tydeliggøre, hvor plejehjemmets styrker og svagheder er ud fra informanternes udsagn (19). 2.1 Modellen for menneskelig aktivitet MOHOs ergoterapeutiske teori er relevant, da den har fokus på at forstå menneskets adfærd og motivation for aktivitet i sammenspil med omgivelserne. If. MOHO er det, det enkelte individ, der er i centrum, og der forsøges at skabe forståelse for, hvorfor mennesket handler og interagere som det Side 5

15 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os gør. Omgivelserne kan i sammenhæng med betydningsfulde aktiviteter, person og aktivitetsudøvelse, have stor indflydelse og påvirke menneskets adfærd og livsmønstre ift. muligheder og begrænsninger (17, p ). MOHO ser på mennesket ud fra tre sammenhængende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. En ændring i disse komponenter vil if. MOHO medføre en ubalance i det dynamiske sammenspil. Iht. MOHO har mennesket en medfødt indre vilje til deltagelse i aktiviteter, og forsøger gennem teorien at skabe forståelse for, hvordan mennesker udvikler sig her igennem. Ydermere er teorien med til at forklare, hvad der sker, når mennesket begrænses i aktivitet. Det handler if. MOHO også om, i hvilken grad den enkeltes adaptationsevne er til stede, når der ændres i omgivelserne, altså om der er balance imellem aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence (17, p ). Når der implementeres velfærdsteknologiske løsninger, udgør disse en radikal ændring i sundhedspersonalets fysiske arbejdsmiljø samt i beboernes hjem (15). På baggrund af dette vil teorien kunne anvendes i projektet til at skabe en forståelse for sundhedspersonalets holdninger, samt handlen i praksis, når der implementeres ny teknologi som fx STT. Teorien uddybes nedenfor Vilje Ud fra begrebet vilje forsøges at forstå, hvordan mennesket motiveres til de aktiviteter, som er meningsfulde for det. Viljemæssige tanker omtales som følelse af handleevne, værdier og interesser. Følelse af handleevne omfatter personens egen selvopfattelse af evner og effektivitet, hvor værdier indebærer de overbevisninger, som giver aktiviteten en betydning. Interesserne omhandler, hvad man finder tilfredsstillende eller fornøjeligt (17, p ). Hvis en ændring i omgivelser, som implementering af STT, skal blive en succes, vil det i dette tilfælde, afhænge af sundhedspersonalets og beboerens motivation samt handleevne til at kunne identificere sig med de nye tiltag (15) Vanedannelse Menneskets adfærd er opbygget af vaner, som er erhvervede tendenser til automatisk at reagere og udføre aktiviteter på en bestemt måde. Når en vane danner ensartede mønstre i aktiviteten i velkendte omgivelser, udvikler den sig til stabile rutiner og kan fungere uden planlægning og opmærksomhed. De rutinemæssige vaner giver mennesket en tryghed til at handle i hverdagen. Mennesket indtager roller alt efter, hvilke Side 6

16 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os omgivelser det befinder sig i. Rollerne afspejler adfærdsmønstre i de forskellige sociale relationer og de roller, som er personligt defineret til egne forventninger (17, p ). Når velfærdsteknologi implementeres vil den erstatte eller påvirke de eksisterende vaner og rutiner, der er forbundet med aktiviteter og arbejdsopgaver for beboere såvel som sundhedspersonale (15). Ved toiletbesøg har man indøvet bestemte vaner fx med brug af toiletpapir, når der så installeres STT brydes de gamle rutiner, idet man erstatter toiletpapir med vand og luft Udøvelseskapacitet Udøvelseskapaciteten afhænger af de objektive og subjektive evner, som omfatter de fysiske, mentale og kognitive i aktiviteten. En objektiv forståelse af ens evner og begrænsninger giver samtidig en subjektiv erfaring. Det er vigtigt ikke kun at se objektivt på kroppens udøvelseskapacitet, men også på den subjektive erfaring af den levedes livs synsvinkel, sindet. Denne sammenhæng mellem krop og sind, giver en bevidsthed om ens udøvelseskapacitet og er afgørende for graden af muliggørelse af deltagelse i aktivitet (17, p ). Udøvelseskapaciteten påvirkes ved indførelse af velfærdsteknologi. Teknologien kan aflaste sundhedspersonalets fysiske arbejdsmiljø, men teknologien kan også være en hæmmende faktor for sundhedspersonalet, hvis de ikke føler sig kompetente til at rådgive og vejlede beboere i anvendelsen (12) Omgivelserne Omgivelserne er med til at udvikle menneskets vaner og roller, samt støtte og motivere, men kan ligeledes begrænse menneskets deltagelse i aktivitet. De faktorer i omgivelserne, som påvirker menneskets udøvelse af aktivitet, kan være af fysisk, social, kulturel, økonomisk og politisk art. Omgivelserne omfatter bl.a. de genstande, der anvendes, de personer de interagerer med og de rum mennesker færdes i og skal forstås som vigtige led, for at forstå menneskelig aktivitet (17, p ). Ved indførelse af velfærdsteknologi er det vigtigt at afdække omgivelserne, for at opnå forudsætninger i form af den viden, der skal ligge til grund for valg af den rette teknologi (20, p ) Aktivitetsidentitet Aktivitetsidentitet er en følelse af, hvem man er og ønsker at være, som aktivitetsvæsen. Denne følelse skabes via erfaringer sammensat af ens roller, værdier og rutiner, som opbygges gennem aktivitetsdeltagelse livet igennem (17, p ). Side 7

17 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Sundhedspersonalets aktivitetsidentitet bliver påvirket, når der indføres teknologi. De har tidligere udført plejeopgaver, hvor de har været vant til at bruge deres hænder, men ved indførelse af STT, skal de se dem selv på en ny måde og dermed ændre/tilpasse deres fagidentitet (15) Aktivitetskompetence Aktivitetskompetence betegnes som den grad, hvori man fastholder et aktivitetsmønster for aktivitetsdeltagelse, som afspejler ens aktivitetsidentitet. Aktivitetskompetencen udvikles ligeledes igennem opvæksten og ligger tæt op af aktivitetsidentiteten (17, p. 120). Når sundhedspersonalet skal anvende velfærdsteknologi i deres arbejde, kræver det, at de opbygger nye kompetencer, så de føler, at de igen er kvalificerede til at udføre deres arbejde (15) Aktivitetsadaptation Aktivitetsadaptation er en nødvendighed for, at mennesket er i stand til at opnå trivsel og glæde gennem sin aktivitet. Aktivitetsadaptation udspringer af de to ovennævnte begreber og indebærer, at mennesket skal have mulighed for at udvikle sig og reagere på udfordringer, som verden byder. En positiv indvirkning på aktivitetsidentiteten og en opnåelse af aktivitetskompetencen giver anledning til aktivitetsadaptation (17, p ). Det kræver en overensstemmelse mellem sundhedspersonalets holdning og de faglige kompetencer disse besidder, for hvorvidt tilpasningen til velfærdsteknologien lykkes. 2.2 Teoretisk anvendelse I projektet anvendes teorien om MOHO til at skabe en forståelse af, hvordan sundhedspersonalets holdninger på et plejehjem fremstår ift. implementeringsprocessen af STT. Holdninger lægger sig op af MOHOs begreber, da definitionen af ordet holdninger indebærer faktorer, såsom vaner, værdier og interesser, som påvirker og styrer vores opfattelser og overbevisninger, hvilket udgør en forklaring for menneskets adfærd (21). Teorien anvendes både i analysen og til udarbejdelse af interviewguiden (bilag 1), hvor den er styrende for, hvilke emner, der ønskes belyst hos informanterne. Ud fra interviewguiden undersøges, hvordan sundhedspersonalet oplever at blive inddraget i implementeringsprocessen og om de har eller får den fornødne viden, som de har behov for ift. eget arbejdsmiljø, undervisning/formidling af STT s funktioner samt anvendelse af dette. Side 8

18 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 2.3 Sundhedsstyrelsens implementeringsguide I fig. 2 redegøres for Sundhedsstyrelsens syv punkter til en vellykket implementering (19). Disse er en guideline til, hvorledes man kan opnå en vellykket implementering, og er essentielt at inddrage i analysen, idet den anvendes som tjekliste og danner belæg for, hvilke styrker og svagheder, der ses på et plejehjem med og uden en implementeringsterapeut. Side 9

19 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 3. Metode I følgende afsnit redegøres for valg af design, den anvendte videnskabelige metode og den forforståelse, som ligger til grund for projektet. Dernæst argumenteres for projektets metode til indsamling af empiri, etiske overvejelser samt litteratursøgning og afslutningsvis beskrives analysestrategien. 3.1 Design Der er valgt en kvalitativ metode til dette projekt, for at anskueliggøre sundhedspersonalets holdninger og oplevelser samt betydningen af disse ift. implementeringsprocessen af STT på et plejehjem. Kvalitative undersøgelser er karakteriseret ved at gå i dybden indenfor et afgrænset felt. Formålet med den kvalitative undersøgelse er at indsamle detaljerede deskriptive informationer, som herefter skal tolkes ift. konteksten (22, p ). Side 10

20 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 3.2 Videnskabsteori Ved brug af kvalitativ metode søges der netop at opfange de bløde data, viden om menneskets oplevelser, tanker og holdninger, mhp. at fortolke disse data (22, p ). Dette projekt er derfor bygget op omkring en hermeneutisk tilgang. Ved denne tilgang er forforståelsen essentiel, og danner baggrund for at kunne fortolke den indsamlede empiri samt tillægge den dybere mening. Forforståelsen dannes i kraft af vores livserfaring, opvækst, uddannelse osv., hvilket vi bliver præget af livet igennem (22, p ). Ud fra litteraturen er der skabt en ny forståelse, om det at være sundhedspersonale på et plejehjem, hvor implementering af velfærdsteknologi kan være en udfordring. Denne viden, har medvirket til dannelsen af problemformuleringen, som har banet vejen for udviklingen af projektet. Viden fra teorien MOHO, har ligeledes bidraget til udvikling af forforståelsen, samt til at danne det perspektiv, som ansås relevant for dette projekt. På baggrund af den eksisterende forforståelse, blev der udarbejdet en teoristyret interviewguide, opdelt i temaer, som hjælp til at få besvaret problemformuleringen. Idet interviewguiden er teoristyret, vil forforståelsen konstant være på spil, dog opstod der et nyt tema undervejs, som blev betragtet med åbent sind og et fænomenologisk blik (23, p ). Temaet blev inddraget i analysen. 3.3 Etik I dette projekt er der taget hensyn til de tre etiske grundprincipper; nytte-, autonomi- og retfærdighed. Dvs. ikke skade eller volde informanten lidelser, dernæst vise respekt for den enkelte informants holdninger og værdier. Sluttelig, at alle informanter behandles ens og tages lige alvorligt (24, p ). Derudover er der også foretaget etiske overvejelser vedr. antallet af undersøgere, der skulle foretage interviews. Det besluttedes, at kun to deltog, en interviewer samt en suppleant. Dette for, at informanten ikke skulle føle sig hæmmet under interviewet, da det kunne virke overvældende, hvis alle undersøgere var til stede. Der blev taget kontakt til en leder på et plejehjem i Aalborg Kommune, mhp. at drøfte muligheden for at lave interviews med tre ansatte sundhedspersonaler. Efter tilsagn blev der aftalt tid, sted samt informeret om brug af diktafon under interviewet. Desuden blev der udarbejdet en samtykkeerklæring (bilag 2) til informanterne i projektet, med udgangspunkt i Helsinki-deklarationen, for at sikre informanternes rettigheder, sikkerhed og anonymitet ved deltagelse i sundhedsprofessionelle undersøgelser (25). Denne er gennemgået og underskrevet i fællesskab med informanterne, og de er bl.a. oplyst om at dataen ikke benyttes i andre projekter, og slettes efter afslutning af projektet (26). Side 11

21 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 3.4 Dataindsamling I dette afsnit redegøres for indsamlingen af data, udarbejdelse af den anvendte interviewguide og hvilke tanker, der ligger til grund for de stillede spørgsmål. Der begrundes for valg af informanter ud fra in- og eksklusionskriterier samt formålet med at udføre pilotinterview. For at undersøge sundhedspersonalets holdninger og oplevelser ift. implementeringsprocessen, er der foretaget tre interviews på et plejehjem i Aalborg. Antallet fandtes passende, da der ønskedes flere perspektiver til at belyse individuelle og evt. fælles holdninger. Til at opnå dybdegående og fyldestgørende svar er der valgt en semistruktureret teoristyret interviewguide, tematiseret ud fra MOHO samt Sundhedsstyrelsens implementeringsguide (19, p. 8-11). Fordelen ved det semistruktureret interview er, at intervieweren sætter rammen for samtalen, dog er der mulighed for at afvige fra interviewguiden, hvis der ønskes uddybende svar eller hvis nye relevante emner opstår (28, ). Et semistruktureret interview sigter mod, at meningen med det, der bliver sagt, er fortolket, verificeret og rapporteret, når interviewet er færdigt (27, p. 186). Yderligere er der i samarbejde med Lab X 1 foretaget et interview af en fysioterapeut på et plejehjem i Aarhus, der er ansat som implementeringsterapeut ifm. velfærdsteknologiske løsninger. Det fandtes relevant at interviewe hende og interessant at kortlægge hendes erfaringer med implementeringsprocessen af STT, da hun kommer fra et sammenligneligt plejehjem. Interviewguiden blev udarbejdet i samarbejde med Lab X (bilag 3), og empirien fra interviewet blev anvendt til slut i analysen, og gav en eksperts indfaldsvinkel til implementeringsprocessen af velfærdsteknologiske løsninger. Begge interviewguides blev primært konstrueret af åbne spørgsmål, da de netop lægger op til uddybelse og beskrivelse. Der er gjort overvejelser ift. sprog, ordvalg og vigtigheden i ikke at benytte fagsprog da dette kunne give anledning til misforståelser og informationsbias (29, p. 64). For at gøre interviewguiden så præcis og relevant som muligt, er der foretaget et pilotinterview. Dette for at kunne identificere og eliminere eventuelle tvetydige, krænkende eller formålsløse spørgsmål og samtidig få en pejling om, hvorvidt de informationer, der er opnået er brugbare ift. problemformuleringen. Med denne ræsonnering gav det mening at omformulere og danne nye spørgsmål (30, p. 46). Under selve interviewet har aktiv lytning været et vigtigt redskab. Det var væsentligt at være opmærksom på kropssprog, både det verbale som det nonverbale samt at virke imødekommende og 1 Lab. X er et EU støttet vækstforumsprojekt, som har til formål at få nordjyske virksomheder og kommunale institutioner til at samarbejde om at videreudvikle velfærdsteknologier. Side 12

22 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os åbne overfor de personer, der skulle interviewes. Dette bidrog til en god og tryg relation, hvilket er afgørende for at få det rette udbytte af interviewet (31, p ). Det har desuden været fordelagtigt at benytte en diktafon under alle interviews. På denne måde sikres det, at alle informationer kommer med og at intervieweren kan øge sit fokus mod informanten og på det nonverbale sprog (27, p ) In- og eksklusionskriterier Da projektet er kvalitativt og der ønskes at tolke på personlige udsagn, er der opstillet få in- og eksklusionskriterier, dette for at få et bredt udsnit af informanter. De primære inklusionskriterier er, at sundhedspersonalet har været ansat i perioden, mens implementeringen af toiletterne har fundet sted og varetager plejeopgaver. Se fig. 3. Side 13

23 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os I fig. 4 vises en præsentation af informanterne, ud fra alder, uddannelse, erfaringer og hvem der er ressourceperson 2, disse er fundet ud fra ovenstående kriterier og vil blive brugt i afsnittet diskussion. 3.5 Litteratursøgning For at finde frem til relevant litteratur og forskning, som kan belyse emnet, er der foretaget en systematisk litteratursøgning. Med udgangspunkt i søgeredskabet, DOSIS-guiden (bilag 4), er der søgt efter litteratur i henholdsvis internationale- og nationale sundhedsvidenskabelige databaser (se fig. 5). For at få den nyeste forskning, er der fravalgt litteratur, som er mere end 10 år gammelt. Grundet mangel på relevant litteratur fra databaserne er der anvendt kædesøgninger ud fra den fundne litteratur. Ifm. indsamling af empiri fra Aarhus, har der været et samarbejde med Lab X. Lab X samarbejder desuden med Aalborg Universitet, som har henvist til en relevant forskningsartikel. Denne har ikke været mulig at finde på de databaser, som er tilgængelige for uddannelsen og vedlægges som bilag (bilag 5). 2 Ressourceperson er iht. sundhedspersonalet dem, der besidder en større viden og kendskab til STT. Side 14

24 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Vha. Google.com er der søgt efter relevante hjemmesider, om velfærdsteknologi og STT, og der er fundet frem til bl.a. Center for Velfærdsteknologi, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der alle beskæftiger sig med velfærdsteknologi, samt Ergoterapeutforeningens hjemmeside. 3.6 Databearbejdning I følgende afsnit redegøres for transskribering og valg af analysemetode Transskribering Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet, hvilket skulle hjælpe med at strukturere den indsamlede empiri i en form, der egnede sig til analyse. At transskribere fra lydoptagelse til tekst er forbundet med tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer, når ordret talesprog omskrives til skriftsprog (27, p ). Ift. at sikre ensartethed, blev der udarbejdet retningslinjer for transskriptionen, idet udførelsen blev foretaget af flere gruppemedlemmer, disse fremgår i fig. 6. Side 15

25 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Validitet Den interne validitet omhandler kvaliteten i projektets data, metode, analyse og den litteratur, der er benyttet. Væsentligt er det, om der formås at få svar på det, der ønskes besvaret altså problemformuleringen. En vigtighed er, at undersøgerne har haft en gennemgribende fortrolighed omkring projektets essens og opbygning. Ligeledes evnen til at kunne begrunde og argumentere for de valg, der foretages undervejs og dermed også at være klar over konsekvensen af de fravalg, der er gjort. Den eksterne validitet handler om, hvorvidt projektet kan vurderes som generaliserbart og om resultatet kan overføres til andre grupper. Der redegøres for validiteten i diskussionsafsnittet Analysestrategi Som tidligere nævnt i teoriafsnittet, analyseres den indsamlede empiri ud fra MOHOs teori. Der redegøres i følgende afsnit for proceduren for behandling af empiri, herunder begrebsstyret kodning og hermeneutisk meningsfortolkning ud fra MOHO (27, p ). MOHOs begreber blev anvendt for at skabe struktur og overblik gennem analysen og fortolkningen. Alle i gruppen læste de transskriberede interviews, for at forstå helheden. Derefter blev temaer defineret ud fra MOHOs begreber; vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet og omgivelser, der blev brugt i den videre kodning. Temaerne er farvekodet i den udarbejdede interviewguide og blev fremhævet tilsvarende i transskriptionerne. Individuelt læste og kodede alle transskriptionerne, for at diskutere og blive enige om resultaterne, som efterfølgende blev kondenseret til deskriptive udsagn. Desuden blev Sundhedsstyrelsens syv punkter sammenholdt med informanternes udsagn og implementeringsterapeutens erfaringer fra praksis. I analysemetoden af interviewet med terapeuten Side 16

26 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os blev der anvendt meningskondensering, hvorved hendes meninger blev sammenfattet til kortere formuleringer (27, p ). Til at fortolke den indsamlede empiri anvendtes den hermeneutiske fortolkning, som har til formål at nå frem til en almen og gyldig forståelse. Denne opstiller syv fortolkningsprincipper (27, p ) (fig. 7), hvor der blev gjort brug af de mest relevante for projektet. Disse principper er med til at skabe fornyelse, således at empiriens betydninger udvides og nye relationer tilkommer. 4. Analyse I følgende afsnit analyseres og fortolkes empirien iht. ovenstående analysestrategi. Der analyseres ud fra informanternes udsagn og teorien kobles herpå. Afslutningsvis sammenfattes den fortolkede empiri op imod Sundhedsstyrelsens anbefalede syv punkter ift. implementeringsprocessen, samt relevante udsagn fra en implementeringsterapeut. Efter gennemlæsning af de transskriberede interviews opstod et nyt tema, kaldet tid, hvilket fandtes relevant at inddrage i analysen. Side 17

27 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os 4.1 Vilje Som tidligere nævnt i problembaggrunden, er det vigtigt, at sundhedspersonalet føler sig kompetente ift. implementeringen af STT. Derfor er der i interviewet spurgt ind til, om de føler sig rustet til at instruere beboerne i selve anvendelsen af toilettet. Y: ej, altså men det nok mere med at finde tiden til at komme ind og få trykket på alle knapperne, altså det er der den ligger, fordi jeg synes de har givet et godt kursus i hvordan vi gør det. Jeg synes bare jeg har haft det for lidt i hænderne, altså jeg kunne sagtens bruge det noget mere til at stå og lege med og se hvad der end nu sker. Så ja det kunne jeg godt bruge lidt mere. (Y, l ) På trods af, at Y udtrykker, at kurset har været godt, siger hun samtidig, at hun ikke har nok kendskab til STT, da hun ikke har haft det nok i hænderne. Følelsen af handleevne deles if. MOHO op i to dimensioner: en følelse af en personlig kapacitet og viden om ens egen virkekraft i verden (17, p. 46). Y har en viden og en forventning fra kurset, hun har deltaget i, men hendes personlige kapacitet lever ikke op til denne, da hun mener, at hun har brug for at have STT mere i hænderne. Derfor er følelsen af handleevne ikke tilstrækkelig ift. at instruere i STT s funktioner. Informant X og Y giver begge udtryk for, at de føler sig godt rustet, og Y nævner, at man bare skal huske at bruge dem (Z, l.108, X, l.100). Alle Informanter fortæller, at de hver især er oplært i STT s funktioner af forskellige udbydere (Z, l.59, Y, l.42-48, X, l.40-43). Z fortæller, at oplæringen på stedet ikke har været ens for alle medarbejdere (Z, l.77-79) og giver udtryk for, at dette har betydning i praksis (Z, l.84-85). To af de tre informanter har afprøvet STT på egen krop, og giver udtryk for, at der skulle noget overvindelse til (Z, l ). Den tredje informant finder det så grænseoverskridende (Y, l ), at hun endnu ikke har afprøvet STT, til trods for, at hun er en af ressourcepersonerne. Y s personlige værdier, hindrer hende i at afprøve STT, hvilket tydeliggøres i de efterfølgende citater: Y: [...]man skal bare passe på at man ikke gør det så mekanisk det hele at det bliver upersonligt, det er mere det jeg kan være nervøs for at det trækker lige så stille over af, at det bliver for mekanisk. (Y, l ) Y: [...] jeg ville da være ked af, hvis jeg skal på plejehjem en dag at det er en robot der skal vaske mig f.eks. det ville jeg da være frygtelig ked af, altså det ville jeg da synes ville være ubehageligt der ville jeg da hellere have en jeg kunne stå og snakke med. (Y, l ) Side 18

28 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os If. MOHO kommer værdier af stærke overbevisninger, ud fra hvilke der handles i den pågældende aktivitet (17, p. 50). Y s holdninger kan påvirke måden, hvorpå hun formidler og motiverer beboerne til at benytte STT samt viljen til at gøre dette til en del af den daglige rutine. 4.2 Vanedannelse Når der ændres på de fysiske omgivelserne omkring en aktivitet, sker der også en ændring ift. de rutiner, som indgår i aktiviteten. Dette medfører en ændring af velkendte vaner, som styrer adfærden. Ved omlægning af vaner betyder det, at man skal forholde sig til nye rutiner og regler, hvorpå man skal agere (17, p. 64). Informanterne blev spurgt ind til, om de oplevede ændringer i deres arbejdsrutine fra før, de fik installeret STT, meningerne var delte, alt efter, hvordan de lægger vægt ift. spørgsmålet. Y: Jeg synes lidt det er det samme, altså det synes jeg det er. De skal stadig vaskes som vi sagde før, og dem der har dem, dem der benytter dem, jamen de benytter dem jo selv, kan man sige, jeg er jo ikke inde og stå og gøre noget ved dem, de kan selv trykke på knappen, det er kun hvis der er noget galt at vi går ind og hjælper dem den vej rundt, ja. (Y, l ) Y lægger vægt på, at STT ikke fungerer optimalt i hendes øjne, da de stadig skal ind og tjekke efter om beboeren er ren efter toiletbesøg, hvorfor hun ikke ser en ændring i sine arbejdsrutiner. Personalet arbejder både ud fra de nye og gamle toiletrutiner, hvilket gør, at toiletbesøget bliver mere tidskrævende, hvorfor nye rutiner skal indarbejdes både for beboeren og personalet. Hvorimod Z, oplever at arbejdsopgaverne har ændret sig lidt, ift. at der skal sættes mere tid af til at bruge STT (Z, l.198). Når der ændres på rutinen, tager det if. MOHO tid at opbygge en vane igen, så aktiviteten udføres på en ensartet og effektiv måde. Perioden kan være præget af en følelse af desorientering (17, p. 68). X giver udtryk for, at denne omstilling til at skulle begynde at bruge STT, var svært til at starte med (X, l.199). Der kan tales om en tilvænningsperiode, hvor der hos X, skulle opbygges en ny rutine i hendes arbejdsgang med de nye STT. X: [...], men jeg tænker også hvis nu vi havde taget det til os til at starte med så kunne det godt være det ikke havde taget så lang tid, men det er jo svært at sige. (X, l ) Processen i at opbygge en vane, hænger sammen med viljen til den pågældende aktivitet, hvor X i dette tilfælde sætter spørgsmålstegn ved om omstillingen var gået hurtigere, hvis de havde taget STT til sig fra starten. Side 19

29 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Informanterne har forskellige betegnelser for titlen; ressourceperson. Fx, siger Y: hovedaktør (l.70-71), Z: superbruger (l.81) og X: kontaktperson/ressourceperson (l.79, 85). Y og X s udsagn om disse betegnelser, kommer til udtryk på en usikker måde, da de ikke er helt klar på, hvad de egentlig hedder og forventningerne hertil. Z: Og så er det superbrugerne, sådan en som mig der skal give det videre ift. hvordan det skal bruges.[...]men så regner jeg også med at de kommer til mig hvis det er. (Z, l.81-82) Ud fra Z s udsagn tolkes det, at det er tilfældigt, hvem det er, der skal tage ansvar for, fx oplæring af nye medarbejdere eller om de nye selv skal søge oplæring. Da der ikke er skabt en bevidsthed og opmærksomhed omkring denne funktion, kan det if. MOHO skabe problemer ift. ens rolleadfærd (17, p. 74). 4.3 Tid Tidsperspektivet er fremkommet under interviewene uden der eksplicit er spurgt ind til det. Det vurderes som en vigtig del af arbejdsrutinerne ift. sundhedspersonalet. Informanterne fortæller, at de ikke sparer tid på trods af, at de har fået STT. De oplever, at de ofte stadig skal både vaske og tørre efter, når beboerne har været på STT. Y: nej det synes jeg ikke at de har (sparret tid), de (beboerne) skal stadigvæk vaskes og sådan noget, nej så det synes jeg ikke. (Y, l ) Z: Jeg tror ikke de (arbejdsopgaver) har været så meget anderledes faktisk. Det er vist. Man har jo sine gode arbejdsrutiner, hvor det kører i flow, og det finder man så også ud af. Men jeg synes ikke de har ændret sig, mine arbejdsrutiner så n som sådan efter vi har fået dem. (Z, l ) Derudover nævner alle informanter, at der jævnligt er mangel på personale og at de derfor må træde til i andre afdelinger end de er vant til. Her opleves det, at tingene bliver udført på en anden måde og at de er usikre på, hvilke beboere, der bruger STT. Z: Ja, men vi kunne godt bruge noget mere tid på nogen af dem. Men det er også svært, også ressourcemæssigt, nogle gange, at når man også skal hurtigt ind til den næste. Ja, det er sådan lidt. Det er jo det der med at vi jo vil gerne have noget mere personale og sådan noget, så vi har ordentligt tid til at sætte folk ordentlig ind i det. Ja, det kunne godt være dejligt at man havde det. (Z, l ) Side 20

30 Velfærdsteknologi er vi klar til den og er den klar til os Y: mange gange bliver man også rykket i, altså ikke også, i den ene afdeling og anden afdeling og så kommer jeg fra det igen, jeg glemmer det simpelthen altså. (Y, l ) For sundhedspersonalet er det svært at ændre på vanerne, når der ikke opleves tidsmæssige fordele ved at inddrage STT og de nye rutiner dette medfører. 4.4 Udøvelseskapacitet If. MOHO har mennesket både en objektiv og subjektiv forståelse af kroppens udøvelseskapacitet, hvilke er tæt forbundet. Kroppen opleves som objekt, når man mærker smerte og udmattelse og den subjektive oplevelse er grundlæggende for kognition, perception og handling (17, p. 84). Dette kan overføres til sundhedspersonalet, der ikke er så bevidste om deres fysiske arbejdsmiljø i det daglige og hvilke konsekvenser uhensigtsmæssige arbejdsstillinger kan have, ligeledes hvorvidt de velfærdsteknologiske løsninger også skal bidrage til at bedre deres fysiske arbejdsmiljø. Z: [ ]og jeg har døjet med min ryg. Og jeg tænker åh gud jeg skal være her mange år. (Z, l ) Y: [ ] Og det er hårdt for ryggen, ja. Vi kommer tit til, altså i de situationer kommer vi til at stå forkert i det. (Y, l ) En af informanterne udtaler ift. viden om det fysiske arbejdsmiljø Y: Nej det burde jeg nok være lidt bedre til, det er også en kæphest. (Y, l.298) Viden ift. arbejdsmiljø syner ikke at være stor ved de tre informanter, der er ingen af de disse, der nævner STT som værende en væsentlig faktor ift. bedring af arbejdsstillinger. I og med, at de stadig varetager samme opgaver, oplever de ikke at have nogen forbedringer ift. det fysiske arbejdsmiljø. 4.5 Omgivelser I følgende afsnit redegøres for de fysiske og sociale omgivelser som personalet færdes i. Iht. MOHO består omgivelserne af de genstande/objekter, der benyttes, de rum man færdes i samt de sociale omgivelser man befinder sig i (17, p. 32) Fysiske omgivelser Objekter kan enten være naturlige eller fremstillede ting, som mennesket interagerer med. Disse objekter er med til at påvirke menneskers deltagelse i aktivitet afhængigt af, om de er ressourcegivende eller begrænsende herfor (17, p ). Side 21