Borgernes sundhed Gør det en forskel at få et sundhedscenter i Ulstrup?

Transkript

1 Borgernes sundhed Gør det en forskel at få et sundhedscenter i Ulstrup? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

2 Befolkningsudviklingen Favrskov DST % -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmarks Statistik, 2013

3 Favrskov Kommune By Ødum Voldum Voldby Vitten Vissing Vellev Ulstrup Thorsø Søften Svenstrup Skjød Selling Sall Nørre Galten Norring Lyngå Laurbjerg Lading Hvorslev Houlbjerg Hinnerup Hammel Hadsten Hadbjerg Grundfør Folby Farre Aidt

4 Vækstmotorer i gode steder at bo og leve i dag og i fremtiden! Bosætning Fælles kultur, identitet og historie i lokalsamfundet. Familier og børn og deres tilstedeværelse God basal infrastruktur mht. transport, service på børne, ældre og sundhed. Job og fritids- og idrætsmuligheder Kilde: Joel Kotkin, studier i USA og Canada Fremforsk 2006 kommunal vækst

5 Kort 1. Andelen af borgere i kommunerne, der bor max. 10 km fra deres fødesogn (pct ) Lemvig Fanø Thisted Varde Struer Holstebro Morsø Ringkøbing Skjern Esbjerg Skive Herning Tønder Billund Vejen Ikast Brande Viborg Vejle Haderslev Aabenraa Jammerbugt Vesthimmerland Kolding Silkeborg Horsens Rebild Fredericia Middelfart Sønderborg Randers Favrskov Skanderborg Hedensted Hjørring Brønderslev Dronninglund Aalborg Mariagerfjord Århus Assens Odder Bogense Odense Faaborg Midtfyn Ærø Frederikshavn Kerteminde Kalundborg Høje Taastrup København Andel indenfor max. 10 km fra fødesogn Norddjurs Syddjurs Samsø Nyborg Svendborg Læsø Langeland Slagelse Lolland Odsherred Egedal Holbæk Sorø Greve Allerød Furesø Ballerup Gladsaxe Herlev Rødovre Glostrup Albertslund Brøndby Vallensbæk Ishøj Frederiksværk Hundested Frederikssund Ringsted Næstved Lejre Roskilde Køge Vordingborg Guldborgsund Hillerød Solrød Faxe Rudersdal Gribskov Lyngby Taarbæk Hvidovre Stevns Gentofte Frederiksberg Bornholm Helsingør Fredensborg Hørsholm Tårnby Dragør Tabel 2. De 10 kommuner med hhv. højst og lavest andel af borgere, der bor max. 10 km fra deres fødesogn, samt danskere i alt Højst Andel i pct. Antal pers. (1.000) Rødovre 74 32,2 Tårnby 69 37,2 Hvidovre 69 44,6 Gladsaxe 67 55,5 Gentofte 65 61,7 Herlev 65 23,7 Glostrup 61 19,1 Brøndby 60 27,7 Frederiksberg 58 83,4 København ,6 Lavest Andel i pct. Antal pers. (1.000) Hørsholm 28 21,6 Gribskov 28 37,2 Furesø 29 33,5 Egedal 29 38,8 Solrød 29 19,3 Greve 29 42,6 Syddjurs 30 38,4 Skanderborg 31 54,3 Lejre 31 24,7 Fredensborg 31 34,0

6 Bolig og bosætning

7 Generelt bosætning Tilflyttere tænker ikke i kommuner, men bosætningssteder og byer Ulstrup er et bosætningsted ikke Favrskov Tilflyttere shopper rundt mellem potentielle bosætningssteder i et afgrænset område Den rette bolig i den rigtige kvalitet og pris Det mangfoldige boligudbud eje, leje, andel, nyt, gammelt og byggegrunde

8 Boligdrøm familie/par med m/u børn Eget hus med have I den grønne opland Ved vand og skov Fra samtalekøkken til adskillelse kældre, annekser tilbygninger mv kvm minimum og drømmen vokser Skolen, børnehave, stisystem, tryghed, trafik, ry og rygte vigtigt for bosætningen for I stigende grad i byer også mindre byer som Ulstrup

9 Grader af senior og boligen Bor godt ca. 75 % i ejerbolig i dag Drømmen er ca. 120 kvm. ved jorden uden have! Nemt og praktisk hus, rækkehus og for nogle lejlighed tæt på nuværende bopæl Ret få drømmer om store arkitektegnede liebhaverlejligheder ved natur og vand Enkelte drømmer om bofællesskab man skal skabe rammen for initiativet Nogle senior landsted/sommerhus på landet Bær mig ud med gæld nyt dansk fænomen!

10 De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen!

11

12 Sundhed som megatrend! Det moderne rige menneske er på konstant jagt efter evig frelse. ( Død og sygdom) Sundhed i familien, fritid og arbejde. Forbrug af tid og fritidsartikler vokser Øget fokus på sundhed på arbejdsplads, institution og samfundet Sundhed, velvære, det sociale cafe mad, drikke og samvær i byen og på stedet Sundhed, business, og apostle i fremtiden!

13 Sundhed for den enkelte og familien De mange signaler og budskaber fra officielle myndigheder, eksperter og sundhedsapostle De mange nye bøger og budskaber hver dage og time Det er svært at vælge og beslutte, hvad er rigtig, når man bare er en sundhedsamatør Kære Kommune, læge, mv. hjælp mig med at træffe de rigtige valg

14 Generationer fra digitale analfalbeter, indvandrere til digitale indfødte! Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født Generation Z Mellemkrigsgeneration Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født

15 Mobil Digital Now or invisible in 2025

16 De polariserede borgere Regionalisterne: Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Højere krav og forventning til service. (frivillighed og tilbud) Underklassen : Mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund. De har ofte sundhedsproblemer, ensomhed og dårlig økonomi. De kræver ikke og holder sig for sig selv. Børn og unge er særligt udsatte. Nødvendigt med feltarbejdere og meget hjælp til selvhjælp)

17 Mangfoldig service og tilgang Ikke kun en måde men Mange forskellige generationer, livsfaser, kulturer, sociale forhold og ønsker til service og måde at kommunikere på Åbenhed og parathed til at bruge mange forskellige metoder til at yde den optimale service for det enkelte menneske Den optimale personalized service er den rigtige tilgang til den enkelte fra sundhedsvæsenet

18 Den særlige Destination Ulstrup anno 2025 Detailhandlen: Kamp om markedspladsen Centralitet og masse bliver afgørende De gode destinationer vinder Små destinationer dør ud hvis de ikke handler og ændrer det bestående Hvordan ligger byen de største trusler er internettet, grænsehandlen, andre byer og detailhandlen selv Internettet som integreret platform bliver afgørende De kommende 10 år bliver en lang kamp om, hvor fremtidens markedspladser skal ligge De største og de mest innovative vinder!

19 Lokal og byudvikling Behov for det lokale og belonging til et bestemt sted et stærk vedvarende tendens i DK og Verden. Vi vil gerne være stolt af vores område og by Bosætning Danskerne lægger vægt på, at der er en by I nærheden. Bymidten strøg mv. kan tiltrække eller frastøde potentielle bosættere og turister! Identitet livsglæde stolthed

20 Ulstrups centrum Det uformelle møde afgørende for at høre til og passe på sit kvarter og by Dagligvarebutikker - Service og sociale mødesteder I Ulstrup er der flere naturlige mødesteder Skole, hallen, butikker, skole, aftenskolen og daginstitutioner mv. Et sundhedscenter med tilbud til borgerne at give mere kraft til det uformelle møde i Ulstrup

21 Fremtidens Ulstrup anno 2025 Ildsjæle, foreninger, institutioner, virksomheder og kommune skal fortsætte arbejdet med visionen om Ulstrup og hvad der skal satses på i fremtiden Det vigtigste er samarbejde og arbejde for fremskridtet Få input fra de gamle, nyere og de inaktive Digital synliggørelse ved at lave en fælles lokal internet portal

22 Sundhedscenter Hvordan kan det løfte jeres liv og sundhed? Placering Opgaver Samarbejder I er budt op til dans, og det er med at komme med gode input så I selv er med til at sørge for at sundhedscenteret gør en forskel for alle og byen Ulstrup

23 Marianne Levinsen Kannikegade 28, 1.sal 1. th Århus C E: mlev@fremforsk.dk T: M: