Februar 2011 SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND

Transkript

1 Februar 2011 SØFORKLARING MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN HUNDIGE STRAND

2 Formand: Marianne Pedersen Tlf Vor Frue Hovedg Roskilde Næstformand: Steen Jørgensen Tlf Spjeldager Tåstrup Kasserer: Kjeld Pico Larsen Tlf Engrøjel Greve Best.mdl.: Svend Röttig Tlf Ahornvej Karlslunde Best.mdl.: Eva Jørgensen Tlf Brudelysvej Køge Suppleant: John Flarup Tlf Suppleant: Yvonne Lundgreen Tlf Revisor: Jørgen Løvendahl Tlf Revisor: Inger Lind Tlf Suppleant: Hans Otto Thøgersen Tlf Havnekontoret: Havnefogeden har kontortid: mandag til fredag kl , samt onsdag kl i perioden 1/4 til 30/9. Bådplads, kontrakter, adresseændring og lign.: Henvendelse til Tlf / havnekontoret i kontortiden Klubhuset: Køkkenet: Hundige Havnevej 2, 2670 Greve. S/I Hundige Havn: ved Kurt Palmqvist Tlf SØFORKLARING udgives af Sejlklubben Hundige Strand. Trykt i 150 eksemplarer. Fila Offset Aps.

3 Formanden har ordet Siden sidst har vi holdt nytår på havnen, hvor en del medlemmer nytårsaftensdag havde givet sig tid til at komme i klubhuset for at ønske godt nytår. Det var virkelig hyggeligt, og jeg glæder mig over, de to klubber kan lave denne lille festlige seance sammen. Efter en lang og til tider streng vinter siger kalenderen, at det er ved at være forår igen. Vi glæder os vist alle til at få pakket båden ud, vasket og poleret den og ikke mindst få den søsat, sat mast på og så ud på bølgen den blå. Først skal vi dog have generalforsamling og standerhejsning, og jeg håber, mange vil møde i klubhuset til begge aktiviteter. Først vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår og håbe, at vi får et godt og aktivt år ved og på vores både. Jeg håber, en ny kantinebestyrer vil klare lidt spiseligt til begge gange. Dette vil I dog få nærmere besked om senere. Vel mødt i det nye år. Med venlige sejlerhilsener Marianne Standerhejsning Lørdag den 9. april er der standerhejsning i SHS. Vi mødes klokken ved standeren, og jeg håber, vi kan få den nye bestyrer til at lave lidt lækkert til os, og hvad der mere skal ske den eftermiddag, vil I få nærmere besked om. Men, men afsæt allerede nu eftermiddagen den 9. april til standerhygge i klubhuset. Puv / Marianne Deadline for stof til næste blad 16. april

4 Generalforsamling 2011 SHS indkalder til Ordinær Generalforsamling Fredag den 25. marts 2011, kl i klubhuset på Havneøen Mågen. Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for år Regnskab Indkomne forslag 5. Budget og kontingent for Valg af formand 7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem (Svend Röttig - genopstiller) 8. Valg af 1 suppleant (John Flarup - genopstiller) 9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (Jørgen Løvendahl, Inger Lind og Hans Otto Thøgersen - genopstiller) 10. Valg til udvalg samt valg til Havnebestyrelsen På valg er: Infoudvalg: Ib Leif Christiansen, Jørgen Lind og Svend Röttig. (alle genopstiller) Sejladsudvalg: Jette Thøgersen, Jørgen Lind og Steen Jørgensen Klubhusudvalg: Per Henriksen, Kjeld Pico Larsen og Bjarne Henriksen (Kjeld genopstiller ikke. Eva Jørgensen og John Flarup modtager valg.) Svømmeudvalg: Udvalget hviler i øjeblikket Idrætsunionen: Marianne Pedersen Standerudvalg: Yvonne Lundgren Aktivitetsudvalg: Marianne Pedersen med flere (nedsættelse af udvalg) Havnebestyrelsen Kjeld Pico Larsen (genopstiller), John Flarup (Suppleant) 11. Eventuelt Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 4

5 Bestyrelsens beretning for 2010 Standerhejsning Sæsonen blev indledt med standerhejsning og højt humør som altid, når en ny sæson ligger ret forude og som humøret altid er, når vi er sammen. Pinsetur med mere Pinseturen blev desværre aflyst grundet dårligt vejr, men til gengæld blev Tordenskjold gennemført i fint vejr og fin deltagelse. Drengene kom også af sted til Ven i efteråret, skønt vejret ikke helt var med dem dette efterår. Havnens Dag På Havnens dag fik de få fremmødte frisket havnens ydre faciliteter op og gjort arealerne pæne og lidt mere præsentable til sæsonens mange besøgende. Klubaftener Vores klubaftener blev traditionen tro afholdt hver onsdag i maj, juni, august og september, hvor vi fik byttet mange erfaringer ud i sejlerlivets glæder. Afriggerfest Sejlsæsonen blev afsluttet med maner ved afriggerfesten i november med dejlig mad, sang og musik og som altid højt humør. Ny hjemmeside Vi fik i år en ny flot hjemmeside, så vi nu ikke alene kan prale af et velfungerende klubblad, men også af en hjemmeside, vi på samme måde kan være stolte af. Søforklaring Klubbladet udkom, som planlagt, med 4 numre i årets løb. Bladet har fået et nyt, flot design og udkommer nu i farver. Cafe Mågen Café Mågens bestyrer smed i efteråret håndklædet i ringen, så der er nu sat ind på at finde en ny. Nytårskur i klubhuset Den 31. december fandt rigtig mange vej til nytårskur i klubhuset, hvor vi i champagne og kransekage ønskede hinanden godt nyt og tak for det gamle en ny og hyggelig lad os kalde det tradition. Nyt byggeri på Mågen Ude på havneøen kan vi glæde os over endnu et grillhus, og over, at havnefogeden fik sit nye, præsentable kontor på 1.salen af miljøhuset. Isskader på bro 9 Den hårde vinter var hård ved bro 9, så brodækket bugter sig nu i bakke dal. Der er truffet aftale med en entreprenør om, at skaderne er udbedret til starten af den nye sæson. Medlemstal Mange nye medlemmer fandt vej til vores klub i 2010, hvilket vi er rigtig glade for, og vi håber, at også de nye medlemmer vil komme til de arrangementer, der vil blive afholdt i det nye år. Ved årsskiftet var medlemstallet: Aktive 71 Familie 27 Passive 7 I alt 105 Bestyrelsen 5

6 Resultatopgørelse pr. 31. december Budget Regnskab Indtægter Kontingent 71000, ,00 Indskud 1000, ,00 Lok. Tilskud 400,00 388,00 Renter 200,00 87,17 Medlemstilskud 447,00 442,00 I alt , ,17 Omkostninger Sejlunion , ,08 Stander -5000, ,69 Kontor -2500, ,90 Gaver -500,00 0,00 Møder/tlf , ,00 Trivsel , ,87 Information , ,25 Akt. udv , ,65 Svømme 0,00 0,00 I alt , ,44 Årsresultat over/under , ,27 Skipperlabskovs Traditionen tro vil det igen være muligt at få serveret skipperlabskovs i klubhuset inden generalforsamlingen d. 25. marts 2011 kl Tilmelding til Marianne senest d. 18. marts. Tlf

7 Balance pr. 31. december

8 Budgetforslag for år 2011 Indtægter Regnskab 2010 Budget 2011 Kontingent , ,00 Indskud 3.200, ,00 Lok.tilskud 388,00 781,00 Renter 87,17 100,00 Medlemstilsk 442,00 456,00 Omkostninger , ,00 Sejlunion , ,00 Stander , ,00 Kontor -2286, ,00 Gaver 0,00-500,00 Møder/tlf , ,00 Trivsel , ,00 Info , ,00 Akt.udvalg , , , ,00 Årsresultat ,27 196,00 Budgetforslaget forudsætter uændret kontingent: Aktivt medlem 650,00 Kr. Familiemedlem Passivt medlem Nye medlemmer klubhusbidrag 750,00 Kr. 300,00 Kr. 200,00 Kr. 8

9 9

10 Sommeraften ved grillhuset Nogle af vore sejlerpiger fandt en dejlig sommeraften ud af, at nu skulle der grilles. Som det fremgår af billedet, er Jette i gang på den store grill foran vores grillhus, der ligger lige ved bryggen. Kan du ikke mærke duften og fornemme stemningen? Bare vi også får mange gode stunder i havnen i den kommende sæson sammen med gode sejlervenner. Svend. Orienteringsmøde Ø-udvalget inviterer brugere (bådejere) af Havneøen Mågen til orienteringsmøde Mandag den 28. februar 2011 kl i Klubhuset Ø - Udvalget 10

11 C-holdet og Drengeturen Gennem de senere år har C-holdet været en fast del af drengeturen, når der skulle fiskes ved Hven. C-holdet bestod af fire sejlerglade ingeniører, Ole, Finn, Niels og Erik - jævnaldrende og med en fælles fortid hos Philips. Ole og Finn kom fra andre sejlklubber, Sejlklubben Sundet og Sundby Sejlforening, men begge bosiddende i vort lokalområde. Sidste efterår deltog C-holdet ikke i drengeturen og det havde sin årsag. Finn var belastet af en cancer og desværre døde han her i slutningen af januar måned. Ud over at være en ivrig sejler var Finn en meget dygtig og kreativ ingeniør. For os sejlere behøver jeg kun at sige: Philips AP-navigator. Med Ole som idémand - efter nogle besværlige sejladser på Møn rundt - og med Finn som projektleder hos Philips blev Decca-systemet gjort mere brugervenligt ved hjælp af avanceret elektronik ikke nogen let opgave i mikroprocessorens barndom sidst i 70 erne. Dyre Deccamodtagere var indtil da kun blevet brugt af erhvervsfiskere, når de skulle finde deres fiskepladser. Nu kunne AP-navigatoren ud over positionen tilbyde beregning af kurser, hastighed over grunden og meget mere, og vi fik lært nye udtryk som waypoints, sailplan og eta (expected time of arrival). Gode informationer for besætningen ombord. Og vigtigst af alt: Philips AP-navigator blev økonomisk interessant for os lystsejlere. GPS har senere taget over baseret på satellitter. Det skete efter den første Iraq-krig omkring 1990, hvorefter det amerikanske militær frigav nogle koder, så GPS for private formål fik samme og ofte bedre nøjagtighed end Decca-systemet. Også her var Finn med som pioner frem til sin pensionering. Philips overlod senere aktiviteterne til Leica Magnavox, og som vi alle ved, så har firmaer som Garmin og andre i dag stor succes på området. GPS bruges nu også på land - i trafikken, i kommunerne, ja, selv inden for landbruget. Finn var et spændende og dejligt bekendtskab for os SHSere. For Bet og mig var Finn en meget nær ven gennem mange år. Æret være hans minde. Erik Finn opfandt prøvebilledet i

12 I/S Trivsel - referater i uddrag Udvalget holder møde ca. 1 gang om måneden. Fra mødereferaterne uddrages et resume af afsluttede sager i perioden siden sidste blad. Klubhuset Forsikringssagen i forbindelse med indbrud er afsluttet. Det fulde referat kan læses på SHS s hjemmeside. Kantinen En ansøger til forpagtningen af café Mågen er indkaldt til samtale. Det forventes, at der indgås aftale pr. 1. marts Loftet i køkkenet er sænket, der er opsat nye paneler og elinstallationer er tilpasset. 12

13 Sejlads for begyndere Skrevet af Louis Svane og Mie Torp Hansen. For nogle begynder drømmen om en sejlbåd med lange overvejelser, det økonomiske overblik og timer med hovedet dybt begravet i diverse navigationsbøger. Weekendture til bådmesser og nøje studeren af udvalget af modeller, typer og sejlegenskaber. Louis Turen gik fra butik til butik, mens Mie euforisk forsøgte at finde de nyeste kreationer til sommergarderoben. Ingen butikker blev overset heller ikke Helly Hansen s Outlet. Mie fik lynhurtigt iført sig en supersmart vest. Louis var også blevet grebet af stemningen, og havde uden at vide det, også iført sig en lignende sommer-vest Ud af hvert sit prøverum kommer således to tossede danskere iført hver deres vest helt identiske. Det krævede ikke mange blikke fra den svenske ekspedient, før vi hurtigt forstod, at der var noget galt. Den unge pige i butikken fik tøvende sagt på sin tydeligste svenske, at det altså var en flytväst En hvaffor én? Inden den rigtig havde nået at bundfælde sig hos nogen, flyver det ud af munden på Mie; Jamen det går jo ikke, for vi har ingen båd Næsten skuffede måtte vi hænge dem tilbage på plads, og begive os videre til næste butik. For Louis og Mie begyndte det et helt andet sted, og med helt andre forudsætninger Det var en smuk og solrig forårsdag. Vi var netop ankommet til Sveriges 2. største by Göteborg, hvor vi skulle tilbringe et par dage. Vinen fra aftenen inden sad nok stadig lidt i kroppen, da vi lette i sindet og hånd i hånd begav os ned gennem den gamle bys shoppinggader. Gaderne vrimlede af mennesker, der alle skulle ud og nyde det gode vejr og de første sommertimer Alt tydede på en fantastisk dag. Et par timer senere sad vi på en restaurant og nød et glas vin, hvor vi kom til at tale om, hvorfor vi egentlig ikke havde en båd? Vi havde begge altid drømt om at lære at sejle og en dag sejle jorden rundt. En hurtig søgning på Den Blå Avis satte endnu mere skub i tankerne og drømmen, da det nu gik op for os, at en sådan båd rent faktisk også var til at komme til for penge. Tilbage i København blev tankerne om at erhverve sig en båd mere og mere familiær. En onsdag eftermiddag lavede vi en søgning på havnepladser i københavnsområdet Det skulle vi vel også have, når vi nu fik en båd. Det viste sig ikke at være det nemmeste at finde og slet ikke uden at have kendskab til hvilken båd det gjaldt, størrelse osv. Vi måtte altså finde en båd! 13

14 En opringning på den første annonce vi havde set i Den Blå Avis, endte pludselig ud i en aftale hos Gunnar i Assens på Sydfyn den følgende søndag. Jo-jo, Gunnar havde da masser af både vi kunne komme og kigge på Uden at vide det mindste om hvad vi skulle kigge efter eller spørge om, drog vi af sted til Fyn for at se på den fantastiske yacht. Vi ankom til stranden i Assens, hvor vi skulle mødes med Gunnar for at se på vidunderet. Efter en god halv times sparken dæk slog vi hånd på handlen, og Mie og Louis var nu de glade ejere af en 22 fods sejlbåd. Well, well. Det var jo alt sammen meget godt. Nu kom det springende punkt jo så, hvor vi skulle flytte båden Freja fra det sydfynske øhav til vores nyerhvervede havneplads på Hundige havn. Uden rigtigt at have de store sejler erfaringer blev vi dog hurtigt enige om, at vi sagtens kunne sejle hende det lille stykke mod nord-øst det kunne vel ikke være så svært. Men efter et par dages tænkepause, og lidt nærmere research, blev det mere og mere klart for os, at vi jo egentlig ikke vidste noget som helst om sejlads. Det var nu nok bedst at få den fragtet på sikker vis over land. Den 1. juni var den store dag, hvor Freja skulle søsættes i Hundige, og vi skulle se, om hun overhovedet kunne holde tæt. Stolte og glade stod vi klar på havnen, da lastbilen svingede ind på pladsen med Freja tronende bagpå. Og glæden var endnu større, da hun endelig lå i vandet, fortøjet med de stumper af reb vi lige kunne finde om bord. Selv noget de kaldte fendere havde vi fået monteret. Der var ikke sparet på noget! Hurtigt indså vi, at vi nu stod foran den første udfordring som bådejere Masten var jo ikke monteret ved leveringen! Lidt i baggrunden stod en meget entusiastisk herre og pudsede flittigt på sin egen mast, uvidende om, hvad der senere skulle vise sig at blive starten på en lang sommer med sejlerskole for begyndere. Navnet var Jørgen Lind. Lad os bare sige det meget diplomatisk. Vi havde nok ikke selv fået vores kære båd sikkert fortøjet på sin plads, eller masten korrekt monteret, hvis ikke det havde været for en meget tålmodig og endnu mere rolig læremester. De første par uger sejlede vi overhovedet ikke, og alle wires og ledninger var egentlig også kun til besvær, når vi bevægede os rundt på båden. En varm junidag besluttede vi os for at gøre noget ved alle de ledninger og reb, som løst hang i og omkring masten. Det skulle jo gøres, hvis vi skulle gøre os forhåbninger om overhovedet at komme uden for havnebassinets beskyttende mole. Begynderfejl nr.1: Grøn snor trækker forsejl op i masten og kommer ned igen, når man trækker sejlet ned. Trækker man i den grønne snor uden at have sejlet monteret, bliver den siddende oppe i masten, indtil man selv henter den ned igen. 14

15 Denne lille begynderfejl satte os endnu et par uger tilbage, som gik med funderinger over, hvordan vi skulle løse vores lille problem. Efter lange overvejelser og lidt rådgivning fra de erfarne på havnen, endte det med en tur til tops for Mie. Ordet bådsmandsstol er nu tilføjet i vores sejlerordbog. Næste store projekt var at få alle ledningerne fra masten ført ind i båden. På vores lidt ældre båd foregår dette via en svanehals på dækket. Det skulle jo være lige til at gå til. Eller var det nu også det? Hvorvidt der var for mange ledninger, eller om svanehalsen var for lille, skal vi lade være usagt, men faktum var, at vi umuligt kunne få alle ledningerne igennem det lille rør. Efter flere timers forsøg (og en delvis skilsmisse), var der ingen anden udvej end at minimere antallet af ledninger. En rask beslutning fra Louis blev at klippe den ledning vi mindst skulle bruge, nemlig antennekablet. Mie, du skal vel ikke se TV, vel? KLIP! Dette skulle vise sig at blive Begynderfejl nr. 2. Det viste sig nemlig, at vi slet ingen tv-antenne havde ombord på båden. Derimod har vi en GPS modtager, som nu altså mangler ca. 2 meters kabel for at kunne forbindes med vores navigations system! Men så ved vi jo, hvad vi skal arbejde med til foråret. Glæden var ubeskrivelig, da vi efter 4 ugers hårdt og fokuseret arbejde endelig kunne sejle Freja uden for molen, og sætte sejlene i Køge bugt. Begynderfejl nr. 3: Tjek altid vind og vejrforhold, inden du går ud. Efter ca. en times sejlads kunne vi konstatere, at vi havde valgt årets mest vindstille dag til vores jomfrutur! Vandet var så blik-stille, at vi kunne spejle os i det. Vi måtte trække sejlene ned og slukørede sejle tilbage til havnen for motor. Se det var starten på vores lille sejlereventyr. Siden har sommeren budt på utallige fantastiske oplevelser og timer på Hundige Havn (Pt. også den eneste havn vi har været i, da længste tur indtil videre er en gennemført torsdags hygge-kap). Vi har uge for uge tillært os nye teknikker og termer, som gør, at vi i dag forsigtigt tør sige, at vi er gået fra bådejere til sejlere. Som nyankomne til Hundige Havn, og ikke mindst nybegyndere, er vi utrolig glade for den hjælpsomhed, der udvises fra alle på havnen. Ved alles hjælp har vi, trods lidt begynderfejl, formået at navigere os gennem vores første sejlersæson. Vi glæder os allerede til den kommende sæson, og ser frem til en masse hyggelige timer på Hundige Havn. De bedste sejlerhilsner Mie & Louis Set i mågeperspektiv Jeg så en kvindelig gast oppe i en mast forleden dag. Hvad lavede hun der? Så efter nogle elektromagnetiske bølger. 15

16 Brandaktuel Information Med branden på Oslofærgen samt brande i bl. a. vor egen havn, så er det aktuelt at se på brandrisikoen ved opladning af blyakkumulatorer. Der er to væsentlige årsager, grundet i Elektronik og Kemi. For Elektronikken drejer det sig om stik og ledninger, hvor modstanden forårsager varme. For Kemien drejer det sig om den kemiske proces i akkumulatoren, hvor der dannes knaldgas. Den lave og ufarlige akkumulator spænding på 12V resulterer i store strømstyrker, som kan forårsage varme og dermed brand ved dårlige stik og underdimensionerede ledninger. Normalt oplades der fra 220V og dermed lavere strømstyrker, men også her kan tærede stik - forårsaget af saltvand - være brandfarlige. Under opladningen af akkumulatoren dannes der ilt og brint, som blandet bliver til knaldgas. Blandingen eksploderer ved antændelse under dannelse af vand. Akkumulatoren kan ikke brænde, men en voldsom eksplosion kan forårsage en brand. Under opladning, og når bådens motor kører, vil der således blive dannet knaldgas. Derfor må man undgå gnister samt rygning tæt ved batteriet og ellers sørge for god udluftning. Der er mere information på: Søg her artiklen: akkumulatoren ombord /Erik Information til medlemmer Infoudvalgets opgave er at orientere om diverse aktiviteter i klubben. god ide at registrere sig. Se hvordan i forrige nummer af Søforklaring. Hjemmesiden er i dag den hurtigste informationskilde, og den vil altid være opdateret. I særlige tilfælde kan der sendes en mail for at gøre opmærksom på en nyhed. Ca. 25 % af medlemmerne har registreret sig på hjemmesiden. Der er mulighed for at sende en mail automatisk til registrerede medlemmer hver gang, der kommer en nyhed. Hvis du ikke husker jævnligt at åbne hjemmesiden, vil det derfor være en Hvis du ikke har internetadgang og mail, er Søforklaring den eneste informationskilde, og det vil derfor ikke altid være muligt at orientere om møder og andre aktiviteter i tide. Vi vil dog gerne sende et almindeligt brev med kopi af nyheder til jer, der ikke har mail. Det kræver, at du skriver til: Jørgen Lind, Råbjerg 35, 2690 Karlslunde. INFOUDVALGET 16

17 Hundige Hyggekapsejladser inviterer til informations og skippermøde for sejladserne Dato: 28. april 2011, kl Sted: Klubhuset på Mågen. Sejladsudvalget vil præsentere resultatet af vores arbejde i vinterperioden. Husk, det er forslag vi kommer med, og vil du have indflydelse på sejladsen, så mød op! Det er sejladsudvalgets ønske, at vi får nogle hyggelige, retfærdige og sjove sejladser igen i år. 1. Information om tilmeldte Deltagerliste offentlig så alle kan kontakte hinanden. 2. Sejladsdatoer og tidspunkter. Forslag 3. Antal tællende sejladser. Forslag og begrundelse. 4. Distancesejlads i juni med efterfølgende hyggespisning? Har det interesse og hvem vil hjælpe med at arrangere? 5. Løbsinddeling. Forslag og begrundelse. 6. Ændring af pointsystem. Forslag og begrundelse. 7. Regulering af lystal. Forslag og begrundelse. 8. Regler og fair sejlads / sanktioner / protester og behandling af disse. Forslag og begrundelse 9. Opfordring til brug af VHF radio 10. Evt. Send gerne dit forslag til udvalget. Spørgsmål kan rettes til: Jens Villumsen, tlf , Per Davidsen, tlf Velmødt til et forhåbentlig konstruktivt og informativt møde. Sejladsudvalget. Tilmelding til sejladsen kan fortsat ske til vores postkasse: hyggekap@gmail.com Husk: Skipper navn, tlf. nr., mailadresse, samt information om disse må skrives på deltagerliste, som sendes til alle deltagere. Bådtype og navn Lystal, hvis det haves. Samt information om der benyttes spiler/gennaker. Gaster er velkomne til at skrive til os, hvis de ønsker resultater og andre informationer tilsendt. 17

18 SHS og den nye generation Det er lige som om, at vi har haft svært ved at fastholde en hel generation af sejlere i sejlsporten. I vores klubhus ses en flot fotostat, hvor en hel flok små SHS-sejlere får kyndig instruktion, inden de om lidt springer ned til de ventende optimistjoller. Billedet stammer fra omkring En hel generation forsvandt, men, hvor blev de af? De forsvandt bare for sejlsporten, og dermed også fra klubben. Hvad gik galt? Er det bare, fordi de unge mennesker har så travlt med andre gøremål: Familie, karriere, hus og hjem osv., eller hva? Svaret blæser i vinden. Vi må have fat i den næste generation. Her er Signe ved roret. Signes farfar Set i Havnen Undervandsbåd Andehus for dykænder 18

19 Søsætning 2011 Der er planlagt følgende datoer Tidspunkt Fra Fredag den 8. april Lørdag den 16. april Onsdag den 20. april Onsdag den 27. april Lørdag den 7. maj Onsdag den 11. maj Lørdag den 14. maj Onsdag den 25. maj Fredag den 27. maj Onsdag den 1. juni Lister opsættes i klubhuset ca. 14 dage før søsætning. 19

20 Twist i sejlet Oppe i højden blæser vinden parallelt med isobarerne. Det er det, vi kan se på meteorologernes kort, når dagens vejr præsenteres i fjernsynet. Vi får også fortalt, at jo tættere isobarerne ligger, desto kraftigere er vinden. Nede ved jord- eller havoverfladen sker der imidlertid noget andet. Vinden drejer og ændrer hastighed. Hvorfor nu det? Forklaring følger: Kender du det, når du sejler på kryds, at båden sejler hurtigere på den ene halse frem for den anden? Det kan skyldes flere årsager. Måske har du bølgerne ret ind i snuden på den ene halse og mere på langs, når du går over stag. Måske er godset om bord stuvet forkert, måske er båden ikke symmetrisk, måske er masten trimmet forkert. Det kan dog også skyldes det faktum, at vinden drejer eller twister opad i højden og, at du ikke tager højde for det i sejltrimningen. Vindens hastighed er ikke konstant i alle højder. Ved havoverfladen vil friktion virke bremsende på vinden, eller sagt på en anden måde: vindhastigheden øges opad i højden. Desuden sker også det, at vinden i nogen grad ændrer retning opad. Højdevinden, dvs. i en højde over 500- til 1000 meter, blæser vinden parallelt med isobarerne. Ser vi på en enkelt luftpartikel i højden er den påvirket af to kræfter, der er lige store og hiver i hver sin retning. Den ene kraft vil sende partiklen direkte ned mod lavtrykket, Trykgradientkraften (T). Den anden kraft, Corioliskraften (C), hiver den stik modsatte vej. På den måde udligner de to kræfter fuldstændigt hinanden, og luftpartiklen vil derfor fortsætte ufortrødent med samme hastighed og retning ifølge Newtons 1. lov: Ethvert legeme vil forblive i hvile eller jævn bevægelse, såfremt det ikke påvirkes af ydre kræfter. I lavere højder, nede ved overfladen af jorden eller havet, sker der som sagt det, at vinden bremses af Friktionsmodstand. Der er nu tre kræfter på spil: Trykgradientkraft (T), Corioliskraft (C) og Friktionskraft (F). De tre kræfter skal i balance med hinanden (Ordnung muss sein!) T De blå pile angiver luftens retning og hastighed F T C Figur 1. Højdevind C Figur 2. Vind ved havoverfladen For at der kan skabes balance må vinden dreje mod venstre og hastigheden aftage. I figur 2 vil kræfterne F og C sammenlagt være lige så store som T, og præcist modsat rettet. Der er således skabt balance. Husk, Corioliskraften C, virker altid vinkelret på bevægelsesretningen. 20

21 Vindstyrke Vindretning 1. Vind ved mastetoppen 2. Vind midt på masten 3. Vind ved havoverfladen Vindprofil: Lodret snit Figurerne viser Sand vind, dvs. vinden som den opleves, når båden ligger stille, og der derfor ikke skabes Fartvind. Figurerne viser, at vinden aftager i styrke, når den nærmer sig jord- havoverfladen. Endvidere ses det, at vinden ændrer retning, forstået således, at den er mere og mere venstredrejende, jo længere ned mod jord- havoverfladen, den kommer. Vindprofil: Vandret snit Vinden passerer hen over en kyst Når vinden passerer hen over en kyststrækning sker der en afbøjning. Afbøjningens størrelse afhænger af, hvor ru overfladerne er. Jo mere ru, desto større afbøjning af vinden. Da vandet har den mindste ruhedsfaktor, er der mindst afbøjning over vand, som vist nedenfor. Redaktionen mener Hvis du ikke har forstået dette, så læs artiklen Mig og Coriolis side 24. Hvis du ikke forstår artiklen Mig og Coriolis, så læs denne artikel igen. Hvis du stadig ikke forstår det, se på billedet her 21

22 Mere twist Den vind, du oplever, når båden gør fart gennem vandet (blå pile), er en sammenlægning af fartvind (røde pile) og sand vind (sorte pile). Vinddiagram: Styrbord halse Vinddiagram: Bagbord halse Styrbord halse Bagbord halse Fartvind Sand vind (Båden ligger stille) Tilsyneladende vind (Båden gør fart) : ved mastetoppen : midt på masten ; ved havoverfladen Af figurerne fremgår det, at den tilsyneladende vind, dvs. vinden, når båden gør fart gennem vandet, twister på styrbord halse (ændrer retning). I modsætning hertil gør dette sig næsten ikke gældende på bagbord halse. Hvis du vil sejle optimalt, skal du ikke nødvendigvis trimme sejlene ens på de to halser. Sejlene skal være trimmet fladere på bagbord halse. Svend 22

23 Mig og Coriolis Jeg har med stor glæde læst SØFOR- KLARINGs artikel om Corioliskraften. Den har fået mange begivenheder til at stå for mig i et helt andet forklaret lys end før. Nu må dette ikke opfattes som en kritik af den læste artikel og slet ikke negativ, men ses som min begejstring over, at den har givet mig en ny viden. Svend har fået stillet spørgsmålet af en sejler, Benny, om hvorfor sejlet skal tvistes, og hvorfor båden sejler bedre på den ene halse end den anden. Det har også været mit problem, som jeg troede var selvforskyldt, fordi jeg ikke var dygtig nok til at trimme masten og finde det rigtige skødepunkt. Uendelig er min lettelse over at få at vide, at det er en gammel franskmand ved navn Gustave Coriolis, der har skylden og ikke mig. Det giver mig næsten lyst til at sejle en hel sæson mere. Artiklen fortæller mig også, at det er en fiktiv kraft, og så forstår jeg meget bedre, at jeg ikke har bemærket den før, men bare troet, at sådan var Verden nu engang. Et problem har Svend dog, og det stod klart for mig forleden morgen, da jeg over morgenkaffen ville konversere min hustru og spurgte, om hun havde læst Svends spændende artikel i Søforklaring. Det havde hun ikke. Hun kunne godt huske, at der havde stået noget om Carolos. At hun fik Coriolis ændret til noget med -los kan sikkert føres tilbage til, at hun har en HF eksamen i spansk, og i skyndingen opfattede det som Carlos e.l. Det, der umiddelbart som kvinde har fået hende til at springe over læsningen, er sikkert vektorfigurerne. Så mit positive forslag er, at gode afhandlinger krydres med illustrationer, som sejlerpigerne kan lokkes med. F.eks.: Fiktiv Coriolis. Ingen ved alligevel, hvordan den rigtige mand så ud. Men Coriolis har fået mig til at tænke over det skrevne. Det er sikkert noget med bogstavet pii, formler og matematik, som jeg ikke kan finde ud af, og jeg er sikker på, at Svend har haft regnestokken fremme og regnet det hele rigtigt ud, så jeg vil bruge hans tal i det følgende. Det jeg har forstået som lægmand er, at når vi bevæger os mod nord, bliver vi ført mod øst altså drejet til højre. På en tur med Pulpa med Marie og Ib oplevede vi, hvordan Corioliskraften drejede Ib til højre og ind til Domsten og ikke lige mod nord til Viken, som vi havde aftalt. Marie har tilgivet ham, at hans egne fiktive kræfter spiller sammen 23

24 med Coriolis Ib er jo ingen årsunge længere. Ib træner sine fiktive kræfter i Domsten havn efter konflikt med Coriolis. Ved en anden lejlighed oplevede vi, hvordan Coriolis påvirkede Ib: Der kan i dette tilfælde overhovedet ikke herske tvivl om, at der er sket højredrejning, og den er bestemt ikke fiktiv. Jeg har forstået, at det hele beror på, at negrene ved ækvator har meget mere fart på, end vi har ved 56 o N. Dernede pisker de mod øst med 1667 km/t, medens vi sløver af sted med den halve fart. Svend henviser til en notorisk løgner, von Münchhausen, som skydes mod nord på en kanonkugle. Jeg tror, at jeg har forstået problemet med kanonkugler, de falder ned på grund af tyngdekraften, som ikke er fiktiv. Det får min tankegang til at tænke alternativt. Hvad nu hvis vi anvendte et missil (raket), det falder ikke ned, og det kan flyve i en lige linie? Et missil som kan fortsætte ligeud. Foto er taget lige ud for Drogden på vej nordpå gennem sundet. Det næste er taget efter at have passeret Middelgrunden Her er igen en illustration, som kvindelige læsere vil solidarisere sig med. Transportformen minder meget om den, som anvendes omkring Sankt Hans aften. Samtidig har der været en del skriverier fra Folketinget om løsgående missiler, og de står jo klart i erindringen hos de fleste. Så hvilket kvindeligt medlem kan ikke forestille sig at sidde over skrævs på sådan en fyr? Jeg vil nu i tankerne forsøge at bygge et fiktivt tårn her oppe hos os på 56 o N. Det skal være meget højt, for det skal nå så højt op, at toppen lige netop kan 24

25 rammes af det missil, som affyres vandret fra ækvator altså vinkelret på jord radius. Kvinderne vil ikke opleve, at Coriolis blander sig, for på hele turen bevæger de sig med 1600 km/t mod øst. Og nu kommer så det spændende. I det pigerne passerer penthouselejligheden i det fiktive tårn, kommer de til at ramme en potteplante. Den falder naturligvis ned. Farten på stueetagen i tårnet er jo kun 800 km/t og kan ikke følge med potteplanten, som flyver 800 km/t hurtigere mod øst. Altså lander den langt ude til højre. Her er derfor forklaringen på de begivenheder, som alle sejlere har oplevet: Når man taber noget på et skib, ryger det helt sikkert overbord og forsvinder ned i dybet. Man kan her tale om en vertikal corioliskraft. I mit fiktive tårn er der naturligvis en ekstra super, ekspres hurtig elevator, som kører nonstop op til penthouse. Man vil føle, at man bliver trykket ned i bunden af elevatorstolen. Det nye er at man samtidig skal have øget sin hastighed fra 800 til 1600 km/ t. Hvordan vil det så føles? Her kan man kun gisne. Jeg tror, at man enten må stå skævt ud i luften eller også føle sig presset op ad både elevatorvæggen og gulvet. Behageligt er det næppe. Illustrationen viser tydeligt, hvor slemt det vil være for de kvindelige læsere at køre op i et fiktivt tårn. Corioliskraften har i tidens løb givet sig mange udslag. Hvis man ikke, som jeg har gjort, tager højde for, at toppen af et tårn skal have mere fart på end bunden af det, kan det jo gå grueligt galt. Eksempler er de mange af. Et af de mere kendte er: Det skæve tårn i Pisa. Bygget før corioliskraften var blevet almindelig folkeeje. Jeg har her prøvet at komme med mine positive råd til Svends artikel. Det er, hvad jeg som lægmand har tænkt mig til kan være betydningen af Coriolis virke, for hvor er naturkræfterne dog spændende, om de så er fiktive eller reelle. Men hvorfor er det nu, at jeg sejler bedst på den ene halse? Jes 25

26 Aktivitetskalender februar Orienteringsmøde om Havneøen Mågen, kl , se side marts SHS Generalforsamling kl i Klubhuset, se side 4 9. april Standerhejsning, kl , se side april Hundige Havns Generalforsamling kl på Gersagerskolen 28. april Orienteringsmøde om Hyggekapsejlads, sde side maj Klubaftener begynder igen, kl i klubhuset 15. maj Havnens dag - arbejdsdag - kl juni Pinsetur. Information senere September Tordenskjolds Undercup. Information senere 12. november Stander ned, afriggerfest. 26

27 Infoudvalg: (ansv. red.) Ib Leif Christiansen Tlf (webmaster) Jørgen Lind Tlf Erik Lillevang Tlf Svend Röttig Tlf Sejladsudvalg: Jørgen Lind Tlf Steen Jørgensen Tlf Jette Thøgersen Tlf Klubhusudvalg Per Henriksen Tlf Trivsel: Kjeld Pico Larsen Tlf Bjarne Henriksen Tlf Idrætsunion: Marianne Pedersen Tlf Standerudvalg: Yvonne Lundgreen Tlf Aktivitetsudvalg: (Formand) Marianne Pedersen Tlf med flere (ad hoc) Havnebestyrelse: Svend Röttig (for HH) Tlf Kjeld Pico Larsen (for SHS) Tlf (Suppleant) Hans Otto Thøgersen (HH) Tlf (Suppleant) John Flarup (SHS) Tlf SHS s hjemmeside: Søforklaring s mail: kathemarie@webspeed.dk SHS s meninger udtrykkes i lederne. De individuelle artikler og kommentarer er ikke nødvendigvis udtryk for SHS s synspunkter. Eftertryk er kun tilladt med tydelig kildeangivelse

28