Energioptimering af de kommunale bygninger. Erfaringsopsamling

Transkript

1 Energioptimering af de kommunale bygninger Erfaringsopsamling Den 1. april 2012

2 Indhold 1. Indledning Kronologisk tilbageblik Resumé 6 2. De kommunale bygninger Bygningsmassen Bygningstyper 9 3. Investeringen De opnåede besparelser Processen Energimærkningsordningen Målrettet energistyring Erfaringsopsamling Fremtidige 23 energioptimeringsprojekter 2

3 1. Indledning Sønderborg Kommune har i perioden gennemført energioptimeringer i de kommunale bygninger for i alt 82,1 mio. kr. samt 4,4 mio. kr. via henlæggelsesmidler på plejecentre og beskyttede boliger. Til sammenligning er det normale årlige vedligeholdelsesbudget i størrelsesorden 25 mio. kr. Evalueringsrapporten er udarbejdet af Enervision på baggrund af følgende oplysninger fra Sønderborg Kommune: investering i energioptimeringer følgeomkostninger til renoveringsarbejder i forbindelse med energioptimeringer rådgiveromkostninger forventede besparelser (rådgiverberegnede) faktiske besparelser (graddagskorrigerede på varmesiden) energimærkning af bygninger udførte energi-optimeringsprojekter inddateret i registreringssystemet E-rapport Der er også evalueret med Danfoss Energy Trim, som har stået for en del indreguleringsmæssige besparelser på varmesiden, altså justering eller trimning af varmeanlæggene i en del bygninger. Enervision har gennemført interviews med de enkelte medarbejdere i Bygninger & Energi samt med klimasekretariatet. Rapporten har til formål at opsamle og formidle de erfaringer, Sønderborg Kommune har gjort, både i forhold til processen med at implementere så store investeringer og i forhold til resultaterne den opnåede energibesparelse. Rapporten ledsages af et GIS-kort, hvor projekter og tilbagebetalingstid kan ses for hver enkelt kommunal bygning. Vi henviser også til Sønderborg Kommunes CO 2 -regnskab, hvor man kan se, hvordan det er gået med kommunens energiforbrug og CO 2 -udledning fra basisåret 2007 til Sønderborg Kommune har i samarbejde med Enervision, gennemført evalueringsmøder med de tre rådgivende ingeniørfirmaer Rambøll, Ingeniørgruppen Syd og Esbensen, som har stået for hovedparten af rådgivningen omkring optimeringsprojektet. 3

4 1.1 Kronologisk tilbageblik 2007: I 2007 indgik Sønderborg Kommune et samarbejde med ProjectZero. ProjectZero har en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborgområdet baseret på en CO 2 -neutral udvikling. 2008: Sønderborg Kommunes energipolitik tager afsæt i følgende vision vedtaget i Byrådet: at opnå CO 2 -neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO2-neuatral energi. at energiforbrug i kommunens bygninger skal være nedsat med 20% i 2009 i forhold til energiforbruget i at energiforbruget i private husholdninger skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i at det resterende energiforbrug skal stamme fra CO 2 -neutral energi i 2029 Energipolitikken skal revideres hvert 4. år og energistrategien skal revideres hvert 2. år : Byrådet beslutter at etablere en lånefinansieret pulje på 86 mio. kr. til iværksættelse af energibesparelser med en simpel tilbagebetalingstid* på under 20 år. Puljen gør det muligt at energioptimere en stor del af bygningsmassen. Sønderborg Kommune arbejder i perioden intensivt med energioptimeringer i de kommunale bygninger. Afdelingen Bygninger & Energi udfører denne opgave, der afsluttes i : Der bliver udarbejdet en baseline over Sønderborg Kommunes CO 2 -udledning og energiforbrug for Den viser, at hovedparten af CO 2 - udledningen kommer fra elforbruget og varmeforbruget i de kommunale bygninger : Afdelingen for Bygninger & Energi afslutter de sidste energioptimeringsprojekter fra puljen på de 86 mio. kr. CO 2 -regnskabet for perioden gøres op, og energioptimeringsindsatsen evalueres. Erfaringerne skal danne baggrund for en ny energistrategi. *Simpel tilbagebetalingstid er defineret som: Investeringen/årlig besparelse = antal år. Dvs. der tages ikke hensyn til prisændringer eller eventuelle renteudgifter. Energipolitik 2008 Energistrategi 2008 Energistrategi 2010 Klimapolitik 2012 Klimastrategi 2012 Klimastrategi 2014 ProjectZero Project Zero A/S blev etableret i sommeren 2007 for juridisk/ organisatorisk at forankre ProjectZero visionen. ProjectZero Fonden driver processen. Baseret på den brede stifterkreds (SE, DONG Energy, Danfoss og Nordea Fonden) er organisationen at betragte som et OPP Offentligt Privat Partnerskab. Der foregår mange aktiviteter i Der er fokus på energirigtig adfærd, energistyring, uddannelse og at hente de lavt hængende frugter på energibesparelser i de kommunale bygninger. Der bliver i alt brugt 3 mio. kr. til disse tiltag. Sønderborg Kommune indgår et samarbejde med Enervision A/S om salg af realiserede, besparede kwh til gengæld for et energistyringsprogram og energirådgivning. 4

5 Teknisk k Direktør Klimasekretariat Drift & anlæg Plan & Byg Natur & miljø Bygninger & energi Uddrag af organisationsplan for Teknik og Miljø. Energioptimeringsindsatsen er forankret i Bygninger & Energi i samarbejde med klimasekreratiatet. 5

6 1.2 Resumé Sønderborg Kommune har i perioden arbejdet intensivt med energioptimeringer i de kommunale bygninger. I alt er der gennemført 478 projekter i 115 bygninger. En byrådsbeslutning om at etablere en lånefinansieret pulje på 86 mio. til iværksættelse af energibesparelser med en simpel tilbagebetalingstid* på under 20 år har gjort det muligt at energioptimere en stor del af bygningsmassen. Fra politisk side blev det besluttet at prioritere skoler, daginstitutioner og ældreområdet samt enkelte andre bygninger, som kommunen har valgt at sætte særligt fokus på. Sønderborg Kommune må konstatere, at energimærkerne ikke gav tilstrækkeligt grundlag til at planlægge energioptimeringen. Beslutningen om at gennemføre besparelser med 10 års simpel tilbagebetalingstid blev midtvejs ændret til, at besparelser med op til 20 års tilbagebetalingstid kunne gennemføres uden forudgående politisk godkendelse. Samtidig ændrede man ambitionen om at gennemføre alle besparelser i løbet af et år til, at forløbet skulle køre over en tre-årig periode. Dette blev gjort for at sikre den nødvendige tid til energimærkning, projektering og gennemførelse og for at kunne drage læring af projekterne. Samtidig gav det en mere jævn og ensartet fordeling af opgaverne hos de lokale rådgivere og virksomheder og i Bygninger & Energi. Energioptimeringsindsatsen betyder, at Sønderborg Kommune nu råder over en række bygninger, som er opgraderet på energisiden, og hvor mange samtidig har opnået bedre komfort og indeklima. Det betyder også, at vedligeholdelsesindsatsen på de tekniske installationer, og på nogle bygninger også klimaskærmen, i de kommende år vil have karakter af almindelige driftsaktiviteter. Børnehaver 4,8 mio. kr. 6% Omsorg/sundhed 13,7 mio. kr. 16% Fordeling af investering efter bygningstype Andre/haller 13,3 mio. kr. 15% SFO 0,7 mio. kr. 1% Skoler 53,9 mio. kr. 62% Fordelingen af energiprojekterne investering 86,5 mio. kr. inkl. henlæggelser. Af de 86,5 mio. er de 4,4 mio. finansieret af henlæggelsesmidler og 82,1 mio. er fra optimeringspuljen. * Hvad angår energibesparende forbedringer udført på plejecentre og beskyttede boliger, er de forbedringer, der direkte vedrører boligerne, finansieret af henlæggelsesmidlerne for de pågældende boliger. Dette skyldes, at de opnåede besparelser direkte kommer beboerne til gode i form af reduceret forbrug. Endvidere gælder, at kvalitetsfondsmidler ikke må bruges til brugerbetalte boliger, fordi man ikke efterfølgende må gå ind og trække penge fra beboernes regnskab til tilbagebetaling af lånet. Besparelsen vil tilkomme beboerne direkte. *Simpel tilbagebetalingstid er defineret som: Investeringen/ årlig besparelse = antal år. Dvs. der tages ikke hensyn til prisændringer eller eventuelle renteudgifter. Fordeling af kommunens samlede bygningsareal Beregnet besparelse efter bygningstype Andre/ haller 22% Børnehaver 4% Skoler 53% Børnehaver 0,4 mio. kr. 6% Andre/haller 1,1 mio. kr. 18% Skoler 3,5 mio. kr. 57% Omsorg/sundhed 21% Omsorg/sundhed 1,1 mio. kr. 19% 6

7 Fordeling af investering (værdierne er afrundede) Fordeling af investering efter bygningstype og forsyningsart / rådgivning (angivet i mio. kr.) Bygningstype Rådgivning EL Vand Varme Udgift i alt Skoler 6,3 11,7 1,2 34,7 53,9 Omsorg / sundhed 1,0 3,0 0,3 9,4 13,7 * Børnehaver 0,6 1,1 0,3 2,9 4,8 Andre / haller 1,2 2,5 0,5 9,1 13,3 SFO 0,04 0,1 0,03 0,6 0,7 I alt 9,1 18,3 2,3 56,8 86,5 * * Heri indgår henlæggelsesmidler. Fordeling af den beregnede besparelse på 6,1 mio. kr./år (værdierne er afrundede) Beregnet besparelse efter bygningstype Bygningstype El Vand Varme Samlet Simpel TBT Skoler 1,5 0,7 1,3 3,5 15 år Omsorg / sundhed 0,3 0,1 0,7 1,1 12 år Børnehaver 0,1 0,04 0,2 0,4 13 år Andre / haller 0,4 0,05 0,6 1,1 12 år I alt 2,3 0,8 2,9 6,1 14 år Der er ikke beregnet besparelser for SFO-er. I CO 2 -regnskabet for Sønderborg Kommune kan man se, hvordan det er gået med kommunens energiforbrug og CO 2 - udledning fra basisåret 2007 til Allerede i 2010 var den samlede CO 2 -udledning fra el og varmeforbrug i de kommunale bygninger reduceret med mere end 7%. Mange af de projekter, der er gennemført under energioptimeringspuljen, er afsluttet i løbet af Besparelserne vil derfor først slå igennem i Når regnskabet gøres op igen i 2013 er forventningen derfor, at CO 2 -udledningen vil være markant nedadgående. Der er endnu ikke tilstrækkeligt datagrundlag til at redegøre præcist for den faktiske, målte besparelse i forhold til den beregnede. Mange projekter er først afsluttet i løbet af 2011, men på nuværende tidspunkt er der registreret en faktisk besparelse på 5,1 mio. mod den beregnede på 6,1 mio. kr. Efter 2012 må samtlige gennemførte projekter forventes at slå igennem med faktiske besparelser. I store træk ser det ud til, at de samlede faktiske besparelser vil blive som forventet muligvis en smule mindre. Driftstider, adfærd og vedligeholdelsesniveau på bl.a. tekniske anlæg er nogle af de parametre, som spiller ind på energiforbruget. I 2012 indfører Sønderborg Kommune i samarbejde med Enervision et nyt energistyringssystem, EnergyKey, som gør det muligt at registrere og visualisere energiforbruget i samtlige kommunale bygninger. Via nøgletal (f.eks. varmeforbrug pr. m 2 eller vandforbrug pr. elev) vil man kunne sammenligne bygningerne med hinanden og lægge indsatsen der, hvor forbruget er højt. Systemet erstatter to nuværende systemer (Omega og Schneider) hvor energiforbruget i en del af de kommunale bygninger er registreret. Fra starten havde Sønderborg Kommune forventet at kunne tage udgangspunkt i de lovpligtige energimærker og udføre de foreslåede projekter. I praksis viste det sig nødvendigt at gennemføre en mere tilbundsgående screening af bygningerne for at finde de projekter, som var relevante at gennemføre. Spørgsmålet er, om de 3,8 mio. kr., som blev brugt til at opfylde lovkravet om energimærker, kunne have været brugt bedre? De individuelle forskelle er dog ganske store der er bygninger, hvor de forventede besparelser langt fra er opnået, men der er også flere eksempler på bygninger, hvor den faktiske besparelse har været højere end den teoretisk beregnede. 7

8 2. De kommunale bygninger Forventning til energioptimeringsprojektet Energioptimeringen blev sat i gang med to overordnede formål: At leve op til Sønderborg Kommunes ambition om at være CO 2 -neutral i 2029 At opnå besparelser på driftsomkostninger (el, vand og varme) til renter og afdrag på lånefinansieringen. Forventningen var, at man ville kunne tage udgangspunkt i de lovpligtige energimærker og gennemføre rentable forbedringer ud fra de forslag, der blev foreslået i energimærkningsrapporterne. Denne fremgangsmåde ville være i tråd med aftalen mellem KL og transport- og energiministeren om realisering af energibesparelser i kommuner. Aftalen indebærer blandt andet, at kommunerne skal gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger. Ved rentable forstås her projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under 5 år Bygningsmassen De kommunale bygninger var før kommunesammenlægningen opdelt mellem syv kommuner og Sønderjyllands Amt. Ingen af disse organisationer har haft energioptimering som særskilt fokusområde. Vedligeholdelsesmæssige bygningsløft og overordnede energioptimeringer er kun blevet foretaget, når der har været særlige bevillinger. Sådanne bevillinger er primært blevet givet i forbindelse med ændringer i bygningsanvendelse, eller hvor der har været behov for deciderede ombygninger. Drifts- og anlægsmidler fordelt over årene (angivet i hele kr.) Samlet udv. vedligehold Bygninger & Energi 2007 Forbrug 2008 Forbrug 2009 Forbrug 2010 Forbrug 2011 Forbrug 2012 Budget Børn & Uddannelse - Indv. vedligehold Social & Sundhed - Inv. vedligehold Kultur&Fritidm - Indv. vedligehold Intern Stab - Indv. vedligehold Samlet indv. vedlighold Pressernede projekter Energioptimering incl afledt renoveringsprojekter Mio. kr Pressernede projekter ANLÆG Energioptimering incl afledt renoveringsprojekter ANLÆG Samlet indv. vedlighold DRIFT Samlet udv. vedligehold Bygninger & Energi DRIFT Forbrug 2008 Forbrug 2009 Forbrug 2010 Forbrug 2011 Forbrug 2012 Budget Gennemsnitlig drift behov i de kommunale bygninger Sønderborg Kommunes samlede budget for vedligehold af de kommunale bygninger. Bygninger & Energi har ansvar for udvendig vedligehold, mens ansvar og budget for den indvendige vedligeholdelse er placeret hos den enkelte forvaltning/ institution. 8

9 2.2 Bygningstyper Skolerne er karakteriseret ved at være komplekse i forhold til både bygningsmassen og brugsmønstret. Der er ansat en teknisk serviceleder på hver enkelt skole. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg og har dermed en stor andel i, at energibesparelsen fastholdes. Bygningsmassen på skoleområdet er ofte sammensat af bygninger i forskellig alder og byggestil. De tekniske anlæg kan være udvidet ved knopskydning, hvilket betyder, at der ofte kan være besparelser at hente ved at renovere og justere anlæggene, så de hænger bedre sammen. Mange af skolerne har gennemgået en omfattende energirenovering med mange forskellige, samtidige tiltag. At evaluere energibesparelserne enkeltvis vil derfor ikke være muligt. For skolerne gælder det også, at brugsmønstret kan ændre sig meget fra år til år f.eks. har omfanget af aftenskole-aktiviteter særdeles stor indflydelse på energiforbruget. Et eksempel er Ahlmann-Skolen, som efter renoveringen er blevet mere attraktiv og nu er belagt med aftenskoleaktiviteter og lignende, som gør, at 25 % af forbruget ligger i aftentimerne. Typiske gennemførte projekter på skoleområdet er: Udskiftning af gasfyr til kondenserende kedler Udskiftning af hårde hvidevarer Udskiftning af belysningsanlæg Indregulering og renovering af varmeanlæg Udskiftning / renovering af ventilationsanlæg Renovering af klimaskærm Udskiftning af vinduer Efterisolering af klimaskærm De bedste tilbagebetalingstider ses på de tekniske anlæg, mens vinduesudskiftninger og arbejder på klimaskærmen har længere horisont. 9

10 Skolerne El Vand Varme Rådgivning Samlet Investering 11,7 mio. kr. 1,2 mio. kr. 34,7 mio. kr. 6,3 mio. kr. 53,9 mio. kr. Beregnet besparelse 1,5 mio. kr. 0,7 mio. kr. 1,3 mio. kr. 3,5 mio. kr. Simpel tilbage betalingstid 8 år 2 år 26 år 15 år Skolerne - fordeling af investering Skolerne - fordeling af beregnet besparelse El 11,7 mio. kr. 25% Varme 1,3 mio. kr. 38% El 1,5 mio. kr. 42% Vand 1,2 mio. kr. 2% Varme 34,7 mio. kr. 73% Vand 0,7 mio. kr. 20% Plejecentrene er karakteriseret ved at bestå af en relativt ensartet bygningsmasse, ligesom brugsmønstret er også meget ensartet. Der er ansat en teknisk serviceleder på hvert enkelt plejecenter. Servicelederen har, blandt mange andre opgaver, ansvaret for den daglige drift af de tekniske anlæg og har dermed en stor andel i at energibesparelsen fastholdes. Typiske gennemførte projeter på ældreområdet er: Udskiftning af gasfyr til kondenserende kedler Udskiftning af hårde hvidevarer / industrimaskiner Udskiftning af belysningsanlæg Indregulering og forbedring af varmeanlæg Udskiftning / renovering af ventilationsanlæg Udskiftning af døre og vinduer Efterisolering 10

11 Omsorg/sundhed El Vand Varme Rådgivning Samlet Investering 3,0 mio. kr. 0,3 mio. kr. 9,4 mio. kr. 1,0 mio. kr. 13,7 mio. kr. Beregnet besparelse 0,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. 0,7 mio. kr. 1,1 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid 10 år 4 år 13 år 12 år Omsorg og Sundhed - fordeling af investering El 3,0 mio. kr. 23% Omsorg og Sundhed - fordeling af beregnet besparelse El 0,3 mio. kr. 28% Vand 0,3 mio. kr. 3% Vand 0,1 mio. kr. 7% Varme 9,4 mio. kr. 74% Varme 0,7 mio. kr. 65% Børnehaverne er relative simple bygningskomplekser med et ensartet brugsmønster. Der er ikke dedikeret en serviceleder til de enkelte børnehaver, hvilket betyder, at man ikke kan tage for givet, at brugerne justerer på varme- og ventilationsanlæg eller holder systematisk øje med energiforbruget. Typiske gennemførte projekter på daginstitutionsområdet er: Indregulering af varmeanlægget Udskiftning af gasfyr til kondenserende kedler evt. suppleret med solvarme Udskiftning af hårde hvidevarer Udskiftet glødepærer med A-pærer og halogenpærer til LED Vandbesparende toiletter Der er udarbejdet en tildelingsmodel for el, vand og varmeforbruget i børnehaverne. Modellen tager udgangspunkt i erfaringstal for forbrug i børnehaver og forudsætter, at forbruget skal ligge i den lave ende af skalaen. Tildelingsmodellen tager højde for energipriser, antal børn, antal stuer, bygningens areal og type af varmeforsyning. Bygningerne kategoriseres efter energiklasse, som justeres, hvis der gennemføres væsentlige, fysiske energioptimeringstiltag, således at tildelingen af midler til el-, vand- og varmeforbrug reduceres i forhold til den forventede besparelse. Der afholdes årligt et justeringsmøde, hvor alle variable forhold bliver justeret til det nye år. Alle lederne på børnehaverne har desuden haft besøg af en coach vedrørende energirigtig adfærd. Da modellen trådte i kraft i 2008 blev de fleste børnehaver reduceret i deres forbrugsbudgetter, men der var også institutioner, som fik udvidet budgetterne. Reduktionerne skal anvendes til afdrag på de lån, der blev optaget til energirenoveringer. En tilsvarende model bliver implementeret for skolerne i Børnehaver El Vand Varme Rådgivning Samlet Investering 1,1 mio. kr. 0,3 mio. kr. 2,9 mio. kr. 0,6 mio. kr. 4,8 mio. kr. Beregnet besparelse 0,1 mio. kr. 0,04 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,4 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid 13 år 7 år 12 år 13 år 11

12 Børnehaverne - fordeling af investering El 1,1 mio. kr. 25% Børnehaverne - fordeling af beregnet besparelse El 0,1 mio. kr. 22% Vand 0,3 mio. kr. 6% Vand 0,04 mio. kr. 10% Varme 2,9 mio. kr. 69% Varme 0,2 mio. kr. 68% Andre bygninger/haller er en uensartet bygningsmasse det kan være alt fra rådhuse til haller, klubhuse og brandstationer. Disse bygninger kan være karakteriseret ved at anvendelsen kan ændre sig. F.eks. er der registreret en stor stigning i forbruget på Gråsten Rådhus. Årsagen er, at medarbejderstaben er øget betragteligt og dermed også belastningen af bygningen vedr. el, vand og varme. Andre / haller El Vand Varme Rådgivning Samlet Investering 2,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 9,1 mio. kr. 1,2 mio. kr. 13,3 mio. kr. Beregnet besparelse 0,4 mio. kr. 0,05 mio. kr. 0,6 mio. kr. 1,1 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid 6 år 10 år 15 år 12 år Andre bygninger - fordeling af investering El 2,5 mio. kr. 21% Andre bygninger - fordeling af beregnet besparelse El 0,4 mio. kr. 41% Vand 0,5 mio. kr. 4% Vand 0,05 mio. kr. 4% Varme 9,1 mio. kr. 75% Varme 0,6 mio. kr. 55% 12

13 3. Investeringen 3.1 De opnåede besparelser Mange projekter er først afsluttet i løbet af 2011, men på nuværende tidspunkt er der registreret en faktisk besparelse på 5,1 mio. mod den beregnede på 6,1 mio. kr. Et eksempel er Ahlmann-Skolen, som efter renoveringen er blevet meget attraktiv for aftenskole og andre arrangementer. Faktisk ligger 25% af vandforbruget udenfor skoletiden, oplyser Morten Skriver, som er bygningsansvarlig for skolerne. Når de forventede energibesparelser skal gøres op og sammenlignes med den faktiske besparelse, er der flere faktorer, der spiller ind, og som kan betyde, at den faktiske besparelse ikke bliver helt som forventet: Kompleksitet. Hvis der er iværksat flere tiltag samtidig, er den samlede besparelse ikke nødvendigvis lig med summen af de beregnede besparelser. Brugsmønster/driftstider er sjældent statiske. Brugernes adfærd har en meget væsentlig indflydelse på at spare energi. F.eks. har det stor betydning om driftstider på varmeautomatik bliver justeret efter behov, så der skrues ned i ferier mv. Bedre komfort. Der er flere eksempler på bygninger, hvor der før har været koldt i yderfløjene, men med et forbedret varmeanlæg er der mulighed for at opretholde en højere temperatur. Dvs. man har fået et tidssvarende anlæg, men ikke den forventede besparelse. Forbedret ventilation med mere frisk luft end tidligere altså bedre indeklima. Det at skaffe et troværdigt datagrundlag er i sig selv en udfordring, blandt andet fordi de fleste skoler er opdelt energimæssigt med flere målere. Nogle har tilknyttet hal, SFO eller tandklinikker. Bygningsmassen på skoleområdet bliver ofte ændret med om- og tilbygninger. Og i de seneste år er der kommet børnehaver til på en tredjedel af skolerne. På nuværende tidspunkt, hvor mange af optimeringsprojekterne først for nylig er blevet afsluttet, er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at redegøre præcist for den faktiske, målte besparelse i forhold til den beregnede. Men en opgørelse af 10 af kommunens i alt 21 skoler tyder på, at hvis beregningsforudsætningerne/baggrundsoplysningerne er rigtige, så holder beregningen også i praksis. Muligvis lidt til den optimistiske side, når man ser på gennemsnittet af flere bygninger. De individuelle forskelle er dog ganske store. Der er bygninger, hvor de forventede besparelser langt fra er opnået, men der er også flere eksempler på bygninger, hvor den faktiske besparelse har været højere end den teoretisk beregnede. Specielt varmebesparelser ser ud til at være en udfordring at beregne. Driftstider, adfærd og vedligeholdelsesniveau på bl.a. tekniske anlæg er nogle af de parametre, som spiller ind på energiforbruget. Desværre har vi set eksempler på rådgiverberegnede besparelser, som åbenlyst er for optimistiske, når man sammenligner med bygningens samlede forbrug. Det gælder f.eks. en skole, hvor man ifølge beregningerne burde kunne forvente en god el-besparelse. Havde man set på det faktiske forbrug, ville man have opdaget, at besparelsen svarede til 75% af forbruget, hvilket burde give anledning til overvejelser om, hvorvidt det var realistisk. Den faktisk opnåede besparelse er stor, men slet ikke i nærheden af de 75%. Læringen er, at det er vigtigt at undersøge de eksisterende forhold grundigt og forholde sig kritisk til de driftstider, der bliver oplyst, og ALDRIG regne med standard-driftstider. Driftstider kan f.eks. kontrolleres ved ganske simpelt at følge forbrugets fordeling hen over døgnet via de timeaflæste elmålere, som kan følges på nettet. På den måde kan man få et billede af, hvornår bygningen er i brug. Som nævnt kan især varmebesparelser være komplekse at beregne. En direkte summering af de beregnede besparelser er sjældent facit på den samlede besparelse. Når flere tiltag gennemføres sideløbende, f.eks. udskiftning af kedel, etablering af CTS-anlæg og forbedring af klimaskærm, vil den aktuelle besparelse skulle beregnes med den givne kombination. Der er flere eksempler på skoler, hvor varme- og ventilationssystemerne før energioptimeringen har været i så dårlig tilstand, at der ikke har kunnet opretholdes komfort-temperatur og acceptabel luftkvalitet i alle lokaler. Med energioptimerede anlæg ser man således i en del tilfælde et merforbrug til opvarmning og ventilation i lokaler, hvor der er opnået bedre komfort og indeklima. 13

14 Tusinde kr. 10 udvalgte skolers årlige samlede besparelse Tusinde kr. 0 0 El - beregnet besparelse Beregnet El - faktisk besparelse besparelse Faktisk besparelse Den årlige faktiske el-besparelse sammenlignet med den beregnede besparelse Tusinde kr El - beregnet besparelse El - faktisk besparelse Den årlige faktiske vand-besparelse sammenlignet med den beregnede besparelse Tusinde kr Vand - beregnet besparelse Vand - faktisk besparelse 14

15 Den årlige faktiske varme-besparelse sammenlignet med den beregnede besparelse Tusinde kr Varme - beregnet besparelse Varme - faktisk besparelse De 10 skoler er valgt ud fra, at datagrundlaget har været tilstrækkeligt, projekterne er afsluttet senest medio 2011 og der er ikke foretaget væsentlige ændringer af bygningsmassens omfang. Datagrundlaget i fremtidige indsatser kan med fordel sikres fra før projekt-opstart ved at man rutinemæssigt opsamler og registrerer forbruget før og efter det specifikke projekt. Det kan f.eks. være den projekt- og bygningsansvarliges opgave at registrere og følge energiforbruget, eller der kan udpeges en energiansvarlig. Løbende overvågning af energiforbruget, kombineret med systematisk vedligeholdelse, er essentielt i den fremtidige indsats for at planlægge og fastholde besparelserne. I 2012 indfører Sønderborg Kommune i samarbejde med Enervision et nyt energistyringssystem, som gør det muligt, at registrere og visualisere energiforbruget i samtlige ejendomme. Via nøgletal (f.eks. varmeforbrug pr. m 2 eller vandforbrug pr. elev) vil man kunne sammenligne bygningerne med hinanden og lægge indsatsen der, hvor forbruget er højst. På hjemmesiden kan man se nøgletallene for alle de danske skoler, der har indberettet til Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. Desværre er der ikke så mange kommuner, der har uploadet data de seneste år, så tallene giver kun et fingerpeg. 15

16 Investering Besparelse Den samlede investering på 86,5 mio. er tjent hjem efter 14 år, hvorefter der i princippet vil kunne ses en økonomisk gevinst. Alle bygninger - fordeling af investering efter forsyningsart El 18,3 mio. kr. 24% Alle bygninger - beregnet besparelse efter forsyningsart El 2,3 mio. kr. 38% Vand 2,3 mio. kr. 3% Vand 0,8 mio. kr. 14% Varme 56,8 mio. kr. 73% Varme 2,9 mio. kr. 48% 16

17 Alle bygninger El Vand Varme Rådgivning Samlet Investering 18,3 mio. kr. 2,3 mio. kr. 56,8 mio. kr. 9,0 mio. kr. 86,5 mio. kr. Beregnet besparelse 2,3 mio. kr. 0,8 mio. kr. 2,9 mio. kr. 6,1 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid 8 år 3 år 19 år 14 år Fremskrivning af energipriser ekskl. afgifter (indeks) Fremskrivning af energipriser ekskl. afgifter (indeks) Naturgaspris Elpris Fjernvarmepris Kilde: Energistyrelsen Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet tabeller sep Graferne ovenfor viser de forventede prisstigninger på energi. Dertil kommer afgifterne, som sandsynligvis også vil være stigende. Med stadigt stigende energipriser vil den forholdsmæssige årlige besparelse alt andet lige blive større og tilbagebetalingstiden forholdsmæssigt kortere. Eller sagt med andre ord omkostningerne til energi bliver ikke øget så meget, som de ellers ville være blevet. I Sønderborg er fjernvarmeprisen lav, og derfor vil tilbagebetalingstiden på besparelser blive lang. Det betyder set med økonomiske briller, at der er nogle bygninger, der er mere rentable at energirenovere end andre. 17

18 Nedenfor ser man hvad vandbesparelserne har betydet for de samlede omkostninger til vand for Sønderborg Kommune, hvor prisen på vand og vandafledning er steget fra 31 kr. til 45 kr. pr m 3 fra 2007 til (Forbruget for 2011 er skønnet.) Prisudvikling og forbrugsudvikling vand og vandafledning, Sønderborg Kommune Vandforbrug i m3 Pris/kr pr. m3 Sønderborg Kommunes samlede omkostning til vandforbrug efter optimeringen og hvis der ikke var blevet optimeret. kr kr kr kr kr kr Efter optimering Uden optimering kr kr kr En del af de anlæg og bygningsdele, der nu er blevet energirenoverede, var i forvejen ved at være udtjente. Det betyder, at det i de kommende år vil være muligt at foretage forebyggende vedligehold frem for at skifte dele ud, efterhånden som de går i stykker. Alt i alt vil det medføre en besparelse på drift og vedligehold. Det er ikke muligt at beregne størrelsen præcist, men på næste side ses et eksempel på forventede levetider for bygningsdele/installationer. Lidt groft kan man sige, at bygningsdele med kort tilbagebetalingstid også har kort levetid. 18

19 El Belysningsanlæg 10 år Hårde hvidevarer 5-10 år Cirkulationspumper 10 år El/varme Ventilationsanlæg 15 år Varme Naturgasfyr år Efterisolering 40 år Vinduer 20 år Vand Toiletter 10 år Armaturer 10 år Kilde: Energimærkeoversigt samt erfaringstal/levetidstabeller fra forsikringsbranchen En del af de anlæg, der er skiftet eller renoveret under optimeringspuljen, havde for længst overskredet disse forventede levetider og stod altså i forvejen foran en renovering/udskiftning. Et forsigtigt skøn vil være, at der i de kommende år skulle være brugt et ekstra beløb i størrelsesorden 8-9 mio. kr. til nødvendig vedligehold og renovering af tekniske anlæg, hvis ikke de var blevet renoveret i forbindelse med energioptimeringspuljen. Ny plade-varmeveksler, som udnytter varmen langt mere effektivt end den gamle, som efterhånden var sat til med belægninger. Dette gælder for henholdsvis fjernvarme- og brugsvandanlæg. 19

20 4. Processen 4.1 Energimærkningsordningen Sønderborg Kommune udbød i 2008 den lovpligtige opgave med at energimærke i alt 202 kommunale bygninger. Opgaven blev vundet af et enkelt firma, som i 2009 har gennemgået og energimærket de 202 bygninger en opgave til 3,8 mio. kr. Der er indberettet næsten 1595 forslag til energibesparelser. Heraf har de 810 en tilbagebetalingstid under 20 år, altså lidt over halvdelen. Af de 810 forslag med en tilbagebetalingstid under 20 år må knap 100 sorteres fra, fordi den forventede levetid er kortere end tilbagebetalingstiden. Så ud af de 1595 forslag lever reelt 714 op til kriteriet om max. 20 års tilbagebetalingstid samtidig med, at levetiden er længere end tilbagebetalinstiden. De resterende forslag er projekter, som kan udføres, når bygningsdelen alligevel skal renoveres 390 af de foreslåede tiltag har dog en tilbagebetalingstid på over 50 år!! Forventningen om, at energimærkerne kunne danne baggrund for igangsætning af energibesparende tiltag, blev desværre ikke indfriet. Nogle af de udsagn, som kom op på møderne var: Besparelsesforslagene er for overfladiske Forslagene er baseret på standardberegninger, som ikke holder i virkeligheden Der er eksempler på helt urealistiske forslag Sønderborg Kommune valgte derfor at bede en række rådgivende ingeniørfirmaer om at gennemføre en supplerende energiscreening. Det er denne screening, som har dannet baggrund for detailprojektering og gennemførelse af projekterne. Spørgsmålet er om de 3,8 mio. kr., som blev brugt til at opfylde lovkravet om energimærker, kunne have været brugt bedre? Svaret er ja mener Sønderborg Kommune. Man kunne f.eks. forestille sig en frivillig ordning, hvor kommunerne kunne vælge mellem at energimærke bygninger eller at dokumentere, at de gennemfører energi-spareprojekter i rimeligt omfang. Et krav kunne være, at kommunerne skal beskrive og eftervise faktiske besparelser, blandt andet dokumenteret ved registrering af forbruget og beregning af nøgletal (forbrug pr. m 2 eller pr. medarbejder/bruger) til benchmarking med andre. Meldingen fra både kommunens rådgivere og medarbejdere i Bygninger & Energi er, at energimærkerne er for generelle til at kunne bruges som beslutningsgrundlag. En enkelt rådgiver har dog brugt dem til at lære bygningen at kende på forhånd før screeningen. 20

21 4.2 Målrettet energistyring Sønderborg Kommune har haft adgang til løbende at registrere og følge energiforbruget i en del af ejendommene via et energistyringssystem. Elforbruget og en del af fjernvarmeforbruget er indgået automatisk, mens andre forbrugsarter har skullet indtastes manuelt af de energiansvarlige for hver enkelt bygning. Systemet er blevet brugt til at følge forbruget både bygningsvis og på forvaltningsniveau. I 2012 indfører Sønderborg Kommune i et nyt energistyringssystem, som samler alle data i et system. Systemet gør det muligt at registrere og visualisere energiforbruget i samtlige ejendomme. Via nøgletal (f.eks. varmeforbrug pr. m 2 eller vandforbrug pr. elev), vil man kunne sammenligne bygningerne med hinanden og lægge indsatsen der, hvor forbruget er højt. Dette kan kun gøres, såfremt forudsætningerne er sammenlignelige. Erfaringen viser, at det ikke er alle, der er lige flittige til at indberette forbrugsdata til energistyringssystemerne. Derfor ser de det som en fordel, hvis samtlige forbrugsdata blev opsamlet automatisk. Frekvensomformere sørger for, at ventilatorerene kun kører med de omdrejninger, som er nødvendige for at opretholde en god luftkvalitet. Disse frekvensomformer kan ligeledes være monteret ved pumper på varmeanlæg. Generelt ligger ansvaret for at følge op på energiforbruget hos den enkelte serviceleder/leder. Bygninger & Energi vil i de kommende år arbejde målrettet med energistyring og medvirke til at drive processen med at gøre Sønderborg Kommune CO 2 -neutral. 21

22 5. Erfaringsopsamling Sønderborg Kommune anbefaler følgende til andre organisationer, som skal i gang med energioptimering. Planlæg indsatsen Brug tid og ressourcer i den indledende fase. Hvilke andre planer skal hænge sammen med jeres? Sammenhæng med f.eks. kommunens varmeplan Overordnede planer for de enkelte bygninger, f.eks. skolestruktur Udbygningsplaner Salg og køb af bygninger Mulighed for strategisk udnyttelse af bygningsbehovet Demografisk udvikling Vedligeholdelsesplaner Tænk forløbet igennem fra start til slut Allerførst hvad er jeres mål? Hvad er jeres succeskriterier? Hvordan vil I evaluere indsatsen?/måle jeres succes? Opdel jeres konti hensigtsmæssigt fra start - f.eks. opdelt på el, vand og varme. Sørg for at etablere mulighed for, på enkel vis, at lave de udtræk, der viser om I er på rette vej altså mulighed for at måle succeskriterier undervejs i forløbet. Registrer energiforbruget før og følg nøje op på forbruget efter. Ansvaret for at følge energiforbruget skal placeres i organisationen. I Sønderborg har vi valgt at opdele de kommunale bygninger i skoler, børnehaver osv. i: Energiprojekter - El - Varme - Vand Rådgiverhonorar Energitrim Renovering i relation til energiprojekter Involver både medarbejdere og rådgivere i planlægningen af optimeringsindsatsen. Herunder i planlægningen af anvendelsen af de administrative systemer omkring projekterne. Overvej bygningens fremtid/investeringshorisont og ønsket standard anvendelse levetid driftsomkostninger (evt. perspektivere driftsomkostninger ift. bygningens brug. Hvad koster det f.eks. at have to timers aftenskole?) Vælg strategi Gøre en bygning helt færdig eller tage de lavest hængende frugter? Anbefalingen fra både rådgivere og medarbejdere i Bygninger & Energi er at gøre bygningerne færdige og tænke langsigtet. Lær af erfaringer undervejs Hvis det overhovedet er muligt, så sæt en tidsramme, der tillader at drage nytte af de erfaringer, man opnår undervejs. Et konkret eksempel er, at man i nogle bygninger erfarede, at den styring, der skulle anvendes til de tekniske anlæg, ikke kunne snakke med ventilationsanlæggene. Havde man startet med en enkelt bygning som test, ville man også kun have stået med et enkelt anlæg, hvor fejlen skulle udbedres. Afprøv nye tiltag og brug tid på at evaluere / optimere før storskala sættes i værk. For fremtidige projekter, det kunne f.eks. være solcelleanlæg til elproduktion, vil det være fornuftigt at teste, hvilke anlæg og tilhørende installationer der er mest driftsikre og producerer bedst og hvilken fremgangsmåde der er hensigtsmæssig for køb og installation - før investeringen i et større antal anlæg. Planlæg kommunikationen Internt Eksternt (fortæl de gode historier undervejs synliggør jeres indsats) Mulighed for løbende at følge processen via digital platform. Den interne kommunikation omkring den enkelte bygning Når der er flere, der har deres gang i bygningen og som kan stille på de tekniske anlæg servicefolk, personale, Danfoss Energy Trim, rådgivere er det vigtigt med fælles forståelse for anlæggene, så man ikke modarbejder hinanden. Hvis f.eks. Danfoss skruer ned for varmen med det resultat, at skolen ringer til VVS eller CTS servicetekniker, som ændrer varmeanlæggets indstillinger igen. Motivation Med energibesparelser har man en god sag. Økonomisk er det sund fornuft, og så gavner man samtidig miljøet. Det pædagogiske aspekt i at spare på ressourcerne har i høj grad været i spil i Sønderborg, hvor også byens skole- og børnehavebørn er blevet inddraget. 22

23 5.1. Fremtidige energioptimeringsprojekter Anbefalingen fra både rådgivere og medarbejdere i Bygninger & Energi er at gå efter helhedsorienterede løsninger, frem for kun de hurtige gevinster. Flere og flere kommuner vælger at investere i fjernaflæste forbrugsmålere eller udstyr til fjernaflæsning. Det bliver et af de tiltag Sønderborg Kommune investerer i på sigt i forlængelse af indførelsen af Energy Key. I energimærkerne er der foreslået 253 tiltag med tilbagebetalingstid mellem 0 og 5 år heraf drejer de 96% sig om tekniske anlæg, altså vand, varme og elbesparelser på installationerne, pumper, rørisolering mm. De resterende 4% er anbefalinger om efterisolering af klimaskærmen, og der er stadig tiltag iblandt disse, som ikke er gennemført. Også nogle af de besparelser, der blev foreslået efter rådgivernes screeninger, står endnu tilbage at realisere. Ønsker man at gå efter quick wins, er det de tekniske anlæg, man skal se på. Men som både rådgivere og medarbejdere anbefaler, bør man også se helhedsorienteret både på den samlede bygningsmasse og hver enkelt ejendom. Solceller ser ud til at kunne blive en af de fremtidige rentable investeringer, men på det nuværende stade og prisniveau er anbefalingen, at man først gør sig erfaringer med anlæg, invertere mv., før man foretager de helt store investeringer på området. Bygninger & Energi har indhentet information om etablering af solceller på en kommunal bygning. Bygningen har et elforbrug på ca. 316 MWh. Solcelleanlægget vil kunne producere ca. 138 kw via syv sydvendte tagflader, i alt 625 paneler à 240 W. Bygningen vil kunne udnytte hele den samlede produktion fra solpanelerne. I tilfælde af overskud sendes den overskydende el ud i el-nettet og afregnes i forholdet 1:1 i forhold til forbruget. Anlægget er beregnet til at have en simpel tilbagebetalingstid på 11 år, uden at der tages hensyn til eventuelle fremtidige prisstigninger. Hvis man indregner sandsynlige fremtidige prisstigninger på 5-6% pr. år, bliver tilbagebetalingstiden 9 år. Opsætning og montering af anlægget vil have en afledt beskæftigelseseffekt på 949 timer svarende til én håndværker i ½ år. Stigning i efterspørgsel på solcelleanlæg Af Mick Winther Efterspørgslen på solceller er steget markant siden starten af 2011, og den er primært drevet af private husholdninger og boligforeninger. Den store stigning i efterspørgslen skyldes naturligvis til dels en øget klimabevidsthed, men nok primært de økonomiske aspekter i form af stærkt faldende priser på solcelleanlæggene og statens nettomålerordning. Ordningen betyder populært sagt, at den strøm fra solcelleanlægget, som ikke forbruges, kan oplagres og hentes igen, når anlægget ikke producerer tilstrækkeligt strøm til at dække forbruget. Selvom markedet er i kraftig vækst, udgør den del af det samlede danske el-forbrug, som dækkes af solceller, en forsvindende lille del. Så markedet er fortsat på et meget tidligt stadie. Mick Winther Senior Product Manager, SE 23

24 Appendix: Beregningsforudsætninger og tekniske facts: Ved opgørelsen af de faktiske besparelser er der regnet med flg. energipriser ekskl. moms: El 1,24 Kr./kWh Vand 44,6 Kr./m 3 Augustenborg FJV 380 Kr./MWh Broager FJV 375 Kr./MWh Gråsten FJV 390 Kr./MWh Nordborg FJV 595 Kr./MWh Sønderborg FJV 270 Kr./MWh Naturgas, store 6,504 Kr./m 3 n Naturgas, mellem 7,18 Kr./m 3 n Naturgas, små 7,285 Kr./m 3 n I de rådgiverberegnede besparelser har naturgasprisen, oplyst af Sønderborg Kommune, kun været 5,51 kr. pr. m 3 ekskl. moms. I sammenligningen af de udvalgte skoler er denne pris også anvendt for at sikre ensartet sammenligningsgrundlag, men ved opgørelse af den samlede faktiske besparelse pr. februar 2012 er den korrekte gaspris anvendt. Varmeforbruget er graddagskorrigeret efter EMO skyggegraddage og der er regnet med, at 15% af forbruget er uafhængigt af graddagene, uanset bygningstype. Det betyder, at det faktiske forbrug er blevet justeret, så der tages hensyn til, om perioden har været kold eller varm. Der er regnet med, at 15% af varmeforbruget er gået til at opvarme brugsvand. Denne del af forbruget er uafhængigt af vind og vejr, mens forbruget til rumopvarming afhænger af, om det har været koldt eller varmt. I sammenligningen af faktiske kontra de beregnede besparelser på skoleområdet er der taget udgangspunkt i de skoler, hvor datamaterialet har været komplet, renoveringen er afsluttet senest medio 2011 og hvor der ikke er sket væsentlige ændringer i bygningsmassens størrelse. Det faktiske forbrug er hentet fra hhv. energistyringssystemet Omega, SE, Danfoss Energi Trim, Sønderborg Forsyning, DONG Energy, fjernvarmeselskaberne samt enkelte steder direkte ved servicelederens aflæsning på stedet. Perioderne for afregning af fjernvarme følger ikke altid kalenderåret. Der er regnet graddage ud fra hver enkelt periode. 24

25 Energirenovering af de kommunale bygninger Skolerne Omsorg og sundhed Børnehaver Andre bygninger/haller 25

26 Energirenovering af de kommunale bygninger (angivet i kr) Renoveringsprojekter Skolerne Energiprojekt Afledte renoveringsarbejder SFO Energiprojekt Afledte renoveringsarbejder Omsorg / sundhed Energiprojekt Afledte renoveringsarbejder Henlæggelser Børnehaver Energiprojekt Afledte renoveringsarbejder Andre / haller Energiprojekt Afledte renoveringsarbejder Energimærkning Samlet Samlet Energiprojekt med henlæggelser fratrukket Vedligeholdelse ifm energiprojekt + energimærkning Rådgivning EL Vand Varme Skoler Omsorg Børnehaver Andre Samlet

27 Udgift i kr. Beregnet besparelse i kr. Faktisk besparelse februar i kr. - kan ikke dokumenteres endeligt før Udgift i kr ekskl. SFO 27

28 Skolerne Omkostninger til energioptimering kr. (Rådgivning + EL + vand + varme + energitrim = Energiprojekt) Rådgiver honorar El Vand Varme Energitrim Energi projekt TOTAL R om e Kværs Multi-Univers Bakkensbro Skole Gråsten Skole Dybbøl-Skolen Sønderskov-Skolen Kløverskolen u. sundhedscentret Fryndesholm Skolen Huholt Skole Ulkebøl Skole Augustenborg Skole Ahlmann-skolen Lysabild Skole Broager Skole Nørreskov-Skolen, Svenstrup Humlehøj-Skolen Bülovskolen Nordborg Skole Nørreskov-Skolen, Guderup Nydamskolen Havnbjerg Skole Nybøl Skole Egernsund Børneunivers Rinkenæs Skole Hørup Centralskole Sum

29 Renoverings omkostning ifm energiprojekt Tilbage betalings tid /år Beregnet besparelse kr./år Faktisk besparelse kr./år Foreløbig opgørelse (31/ ) Optimeringsprojekt afsluttet El Vand Varme Samlet El Vand Varme Mdr. År

30 Omsorg og sundhed Omkostninger til energioptimering kr. (Rådgivning + EL + vand + varme = Energiprojekt) Energi projekt TOTAL Renoverings omkostning ifm. energiprojekt be Rådgiver honorar El Vand Varme I alt Tandsbjerg plejecenter Dybbøl plejecenter Ulkebøl plejecenter Sundeved plejecenter Flintholm Højløkke Alléen Tangshave Plejecenter Gråsten Plejehjem Sydals Plejecenter Mølleparken Plejecenter Guderup Plejecenter Dalsmark Plejecenter Caroline Amalie Gården Bosager Kærløkke Adsbøl Klubhus Aktivitetscentret Alssundværkstedet Alssund Børne- og Ungdomscenter Sundhedscentret (Kløverskolen) Tandklinik Gl. Præstegård Naturværkstedet Rendbjerghjemmet REVA Søndervang Værkstedet Værkstedshuset Sønderborg Østerlund Værkstedet Bakkehuset Dansehuset, tidl. Gl. Klubhus, Stadion Sum:

31 . Tilbagebetalingstid/år Beregnet besparelse kr./år Faktisk besparelse kr./år Foreløbig opgørelse (31/ ) El Vand Fjernvarme Naturgas Samlet El Vand Varme

32 Børnehaver Omkostninger til energioptimering kr. (Rådgivning + EL + vand + varme = Energiprojekt) Energi projekt TOTAL Renoverings omkostning ifm. energiprojekt be Rådgiver honorar El Vand Varme Asserballe Børnehave Højhuset Fynshav Børnehaven Augusta Bro Børnehave Kernehuset Børnegården Nejs Børnehaven Himmelblå Børnehaven Bulderby Engparkens Børnehave Rinkenæs Børnehus Spiloppen Børnehus Nordborg Børnehave Lilleskovens Børnehave Børnebyen Havnbjerg Guderup Børnehave Kulturbørnehaven, Pøl Hjortspring Børnehus Børnehuset i Blans Skolevejens Børnehave Bygadens Børnegård Børnehuset Tangsmose Kløverlykke Børnehus Tandslet Børnehave Børnehaven Alssund Børnehaven Engelshøjgade Kløverhusene B&U Kærvej- nedlagt som børnehave Børnehaven Parken Børnehaven Rådyrvej Ulkebøl Børnehave Dybbølsten Børnehave Børnehaven Toften Børnegården Mågevænget Børnegården Ringbakken Børnegården Skratmosen Sum:

33 . Tilbagebetalingstid/år Beregnet besparelse kr./år Faktisk besparelse kr./år Foreløbig opgørelse (31/ ) Optimeringsprojekt afsluttet El Vand Fjernvarme Naturgas Samlet El Vand Varme Mdr. År 14 0,0 0,0 0,0 5,7 5,7 2,7 0,0 0, ,0 0,6 0,0 10,3 10,9 0,2 0,0 0, ,0 6,6 9,9 0,0 16,5 0,1 0,6 0, ,0 0,0 0,0 7,8 7,8 3,3 2,7 1, ,2 3,0 10,1 0,0 23,3 0,2 0,9 0, ,8 0,0 2,9 0,0 4,8 0,0 0,0 0, ,0 0,0 30,2 0,0 46,2 1,6 0,0 0, ,5 2,4 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0 328,3 10 1,2 0,0 2,9 0,0 4,1 18,9-5,3 0, ,6 0,0 5,4 0,0 7,0 0,0-0,5 1, ,0 1,2 0,0 0,0 1,2 0,0 3,3 0, ,0 0,9 2,4 0,0 3,4 0,0 0,0 0, ,0 0,0 2,9 0,0 2,9 0,9 0,0 0, ,0 0,0 15,7 0,0 16,8 4,9 0,0 0, ,9 0,0 0,0 12,5 15,4 0,0 0,0 1, ,0 0,0 0,0 2,8 2,8 0,0 0,0 0, ,0 4,6 0,0 12,5 17,1 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 10,7 10,7 1,2 0,0 0, ,7 3,6 0,0 9,7 16,1 10,6 0,0 0, ,3 1,0 0,0 10,2 15,6 3,0 0,3 1, ,8 0,0 0,0 10,4 12,2 0,0-1,7 1, ,8 0,0 0,0 8,2 10,9 1,8 6,6 0, ,3 3,8 0,0 7,7 13,8 2,3 2,6 0, ,0 1,2 3,1 0,0 4,3 1,8 0,0 0, ,0 1,5 1,8 0,0 3,3 1,0 6,0 3, ,6 6,5 19,0 0,0 56,1 0,0 0,7 0, ,0 0,0 3,1 0,0 3,1 0,3 0,0 0, ,0 0,0 2,4 0,0 2,4 0,0-2,6 0, ,0 0,0 3,9 0,0 3,9 1,8 17,3 12, ,6 0,0 2,4 0,0 3,0 2,2 0,0 2, ,4 1,0 6,1 0,0 8,6 0,0 0,0 2, ,0 0,0 3,4 0,0 3,4 0,0 0,0 2, ,0 0,0 7,1 0,0 7,1 0,0 1,0 1, ,0 0,0 2,2 0,0 2,2 0,0 0,0 0,0 11 0,0 0,0 3,3 0,0 3,3 0,0 0,0 1,