Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S"

Transkript

1 Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S

2 Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: Konsulent Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv 1610 København V Danmark Partner: Helle Lis Søholt, Arkitekt MAA, M. Arch. Projektkoordinator: Lærke Jul Larsen, Arkitekt MAA : Arkitekt: Rikke Sode, Arkitekt MAA : gehlarchitects.dk Arkitekt: Louise Didriksson, Landskabsarkitekt MSA LAR: gehlarchitects.dk GEHL ARCHITECTS ApS Gl. Kongevej 1, 4. tv. DK-1610 Copenhagen V CVR-nr.: Tel.: Fax:

3 Byrumsprogram for loallmenningen Hensigten med dette byrumsprogram er at skabe et aktivt værktøj i udviklingen af Loallmenningen. Byrumsprogrammet beskriver på et diagrammatisk niveau, hvorledes udformningen af Loallmenningen bedst muligt understøtter bylivet. Byrumsprogrammet indledes med en kort introduktion, der beskriver visionen fra konkurrencen Nyt Byliv i Bjørvika og derefter selve Loallmenningen. Byrumsprogrammet tager udgangspunkt i allmenningens givne forudsætninger. Disse forudsætninger er faktuelle og objektive forhold, der vil påvirke bylivet. De følgende kapitler udgør byrumsprogrammets hoveddel. Disse kapitler beskriver Loallmenningen udfra 3 perspektiver - liv, terræn og kant. Som indledning til hvert af disse kapitler findes to opsummerende sider med titlerne Vision og Anbefalinger. Disse opsummerende sider er smutvejen til at danne sig et hurtigt overblik over byrumsprogrammet. introduktion 04 forudsætninger 07 liv 15 terræn 21 kant 31 Læsningen af byrumsprogrammet for Loallmenningen kan med fordel kombineres med byrumsprogrammerne for henholdvis Havnepromenaden og Kongsbakken.

4 I N T R O D u K T I O N Bjørvika Byrum Bjørvika koncentrerer sig om en række centrale allmenninge, som har til opgave at forbinde det eksisterende Oslo med den nye bydel og fjorden. I 2004/2005 udskrev Bjørvika Infrastruktur en konkurrence i samarbejde med Oslo Kommune. Konkurrencen omhandlede Bjørvika s allmenninge og havnepromenaden. Gehl Architects og SLA A/S vandt konkurrencen med forslaget»nyt Byliv«. særligt vandtema. I»Nyt Byliv«beskrives Loallmenningen som et byrum med boliger og en aktiv park med plads til sports -og legefaciliteter, der knytter sig til boligerne og de lokale institutioner. Forslaget»Nyt Byliv«strukturerer byrummene udfra en tankegang, der sætter bylivet først, derefter terrænet og til sidst kanten. Det foreslåes således først at planlægge for byrummenes aktiviteter, og derefter efterstræbes det, at terræn og bygningskant understøtter bylivet. Vandets tilstande er et gennemgående tema i konkurrence forslaget - Vand der bruser, damper, klukker, sprøjter osv. Hver allmenning får særegen karakter gennem et Loallmenningen Illustration af Havnepromenaden fra konkurrence forslaget Nyt byliv - SLA & Gehl Architects P 04 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

5 I N T R O D u K T I O N Loallmenningen Loallmenningen udgør Lohavns tyngdepunkt omkranset af gader, bygninger og natur - Ekeberg og fjorden. Allmenningen danner en visuel forbindelse mellem disse med en historisk udsigt til Hovedøya. Loallmenningen kan tilbyde både den nærliggende skole, lokale børneinstitutioner, beboerne og besøgende en livlig plads for leg og sport. Rummet er et grønt rum med sportsaktiviteter og leg i den centrale del og ved overgangen til fjorden findes vandleg og bådeaktiviteter. De forudsætninger, der ligger til grund for Byrumsprogrammet for Loallmenningen, er baseret på materiale fra både Reguleringsplanen, Designhåndbogen og konkurrence forslaget Nyt Byliv. Loallmenningens kant mod Lohavn og havnepromenaden. fodbolddrengene mødes på de grønne plæner i Loallmenningen. et komplekst aktivitets- og legelandskab med mange tilbud. Mulighed for passiv rekreation i tilknytning til de aktive områder. Attraktive opholdspladser tæt på vandet med udsigt og sol. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 05

6

7 Forudsætninger Kulturhistorie og Sigtelinier Byrummets skala Vand- og Vindforhold Solforhold Bygningshøjder og Funktioner Trafik og Bevægelser

8 f O R u D S Æ T N I N G e R Kulturhistorie og Sigtelinier UKM - mulig placering Vandspejl markerer historisk strandkant MIDDELALDERPARKEN Klemenskirken - ruin SIGTELINIE MOD BISPEVIKA SIGTELINIE MOD MIDDELALDERPARKEN Mariakirken - ruin Lokomotiv Verkstedet - bevaringsværdig bygning SIGTELINIE MOD EKEBERG Lohavn EKEBERG FREDET SIGTELINIE MOD HOVEDØYA KULTURHISTORIE Loallmenningen afslutter Lohavn mod nord. Allmeningen grænser op til Middelalderparken med dens historiske bygninger og fortids ruiner. Det store vandspejl mellem allmenningen og parken markerer den oprindelige strandlinie ved Oslo s grundlæggelse. ekeberg åsen ligger med sin majestætiske tyngde, som et minde om det dramatiske landskab, som har ligget her længe inden Oslo blev til. Historiske bygninger ekisterende kajkant fra 1800 Ny kajkant Grænse for forminneområde Oprindelige strandlinie ved Oslo s grundlæggelse SIGTELINIER Den fredede sigtelinie fra Loallmenningen mod Hovedøya optager halvdelen af allmenningens bredde mod Sørenggata. I samme sigtelinie vil der være udsigt til Middelalderparken i modsat retning. ekeberg vil ligge som en markant baggrund for allmenningen. Der vil fra Loallmenningen også være nogle mere koncentrerede kig mod Kongsbakken og Bispevika. Loallmenningens fine sigtelinier mod fjorden, ekeberg og Middelalderparken bør udnyttes i disponeringen af rummet. udsigtspunkter Sigtelinier mod fjorden Sigtelinier mod landskab og byrum P 08 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

9 28 m 15 m f O R u D S Æ T N I N G e R Byrummets skala Loallmenningen har en god størrelse - svarende til ca. 3 stk. fodboldbaner - til de sportslige og fysiske aktiviteter, der lægges op til. Sammenlignet med mellemstore byrum i Oslo, er Loallmenningen stadig et stort byrum, og det vil opleves endnu større, da næsten halvdelen af rummet ikke omsluttes af definerende kanter. 28 M 15 M BASKETBALL BANE 1: LOALLMENNINGEN 1: LOALLMENNINGEN 1: MED SKALAREFERENCE - FODBOLDBANER 100 M FODBOLDBANE 1: M STORTORVET, OSLO 1: YOUNGSTORGET, OSLO 1: BRYGGETORGET, OSLO 1: LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 09

10 f O R u D S Æ T N I N G e R Vand- og Vindforhold BJØRVIKA HØJSTE OPSERVERET KAJKANT VANDSTAND + 1,6 M Fritidsbåde MIDDELHØJ VAND NIVEAU - 0,26 M LOHAVN MIDDEL VAND NIVEAU -0,4 M Boliger på vand MIDDEL LAV VAND NIVEAU LAVESTE OPSERVERET VANDSTAND -0,54 M - 1,5 M Helårsvind fra sydves VANDFORHOLD Vandniveauet i Bjørvika skifter under normale omstændigheder mellem - 0,54 og - 0,26 m. I ekstreme tilfælde kan det variere fra - 1,5 til + 1,6 m. Dette bør indtænkes og udnyttes i disponeringen af Loallmenningens udmunding i Lohavn. Loallmenningen åbner op til Lohavn, hvor sejlbåde og boliger på vandet vil give en særlig stemning. Lohavn er en smal vig, hvor vind og strømforhold formentlig vil kunne opdæmme en del affald, der vil flyde i vandet. På grund af Lohavns brug kan der være risiko for at mængden af affald øges. Det er derfor vigtigt, at der oprenses med jævne mellemrum, og at der sikres god vandgennemstrømning fra Bjørvika til Lohavn via Sørengutstikkeren. OFFENTLIGT BAD AKTIVITETER PÅ VAND FRITIDSBÅDE TRAFIKOMRÅDE TIL SØS INDUSTRIHAVN VANDGENNEMSTRØMNING VIND Den syd- vestlige vind kommer ind fra fjorden i sommerhalvåret, og vintervinden fra Nordøst er kold. Loallmenningen er et bredere rum end f.eks. Bispekilen og Kongsbakken og potentielt vil der derfor være mere vind i rummet. Vinden kan ligeledes være en udfordring i forhold til luftforurening fra de omkringliggende vejanlæg, da vinden kan lede en del forurenet luft ind i byrummet. Det er derfor vigtigt, at der laves behagelige opholdssteder med læ i allmenningen, samtidig med at der sikres så god luftgennemstrømning, at den forurenede luft blæses væk. Helårsvind fra sydvest Kold vintervind fra nordøst Kall vinter fra nordøs P 010 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

11 f O R u D S Æ T N I N G e R Solforhold FORMIDDAGS SOL OM SOMMEREN Kl Juli. AFTENSOL OM SOMMEREN Kl Juli. FORMIDDAGSSOL VED JÆVNDØGN Kl marts. EFTERMIDDAGSSOL VED JÆVNDØGN Kl marts ATTRAKTIVE STEDER OM DAGEN Loallmenningen har gode solforhold. Om dagen vil kanten langs allmenningen nordre del være attraktiv. Arealet udenfor skolen er således solfyldt i de timer, hvor børnene er i skole. Overgangen til vandet i Loallmenningens vestre ende, er attraktiv set i forhold til sol. ATTRAKTIVE STEDER OM EFTERMIDDAGEN OG AFTENEN Loallmenningen har gode solforhold om eftermiddagen og aftenen, og allmenningen vil derfor være attraktiv at opholde sig i efter normal arbejdstid. Loallmenningens syd-vestlige hjørne i overgangen til havnepromenaden vil have særlig attraktive solforhold i eftermiddagstimerne og om aftenen. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 011

12 f O R u D S Æ T N I N G e R Bygningshøjder og funktioner D1a Boliger: 90 % 93.00o m 2 (sammen med D1b) Boliger D m 2 Grundskole D5 Boliger: 20 % m 2 Blandet brug: boliger, forretning, kontor, hotell, bevertning, allmennyttig formål (kultur, undervisning, idrett, serviceanlæg) og garageanlegg D m 2 Blandet brug: forretning, kontor, hotell, bevertning, allmennyttig formål (kultur, undervisning, idrett, serviceanlæg) og garageanlegg D m 2 Boliger Boliger: 90 % + 40 Skole BYGNINGSHØJDER Bebyggelsen omkring Loallmenningen varierer i højden. Mod de trafikerede veje er den høj og danner ryg. Mod vandet trapper bebyggelsen ned og bliver lavere. Der er i denne allmenning mulighed for at spille på variationen mellem det høje og det lave, og de forskellige kvaliteter dette kan medføre etager 5-10 etager 4-8 etager 3-6 etager FUNKTIONER + 21 Skolen vil være en gevinst for bylivet i allmenningen. Der er kun få boliger, der ligger ud til allmenningen, og dette vil være en udfordring i forhold + 31 til at skabe et livligt byrum. I forhold til de funktioner, der støder op til allmenningen, vil det være en + udfordring 31 at skabe naturligt liv i byrummet om aftenen, da hverken + skole 31 eller kontorer bidrager til dette Boliger (min %) Blandet Brug Boliger på vandet (max. 50 %) Kultur & rekreation ved vandet P 012 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

13 f O R u D S Æ T N I N G e R Trafik og Bevægelser Havnepromenaden Lohavngata Sørenggata køretøjer/døgn Lohavngata: 3,000 køretøjer/døgn Sørenggata: køretøjer/døgn Hovedgater Cykelfelt Biltrafikk Lokalgater Gang og cykelvej Busser udluftning til biltunnel Tværgater fodgænger Trikk Holdeplads kollektiv trafik ALLMENNING SOM BINDELED I Bjørvika planen er den bærende idé, at hver allmening forbinder det nye byområde med det eksisterende Oslo. Loallmenningen er i denne forbindelse særlig, da der udelukkende er tale om en visuel kobling og ikke en fysisk. Man kan således ikke gå direkte fra Loallmenningen til Middelalderparken og Gamlebyen. Internt i Bjørvika planen er Loallmenningen dog et bindeled. fra Loallmenningen kan man bevæge sig både til Bjørvika s sydligste spids på fastlandet, og til halvøen Sørengutstikkeren. FODGÆNGERE OG CYKLER Loallmenningen er et byrum for fodgængere, men gennemskæres på midten af Lohavngata. Lohavngata har cykelfelt, og krydsningen mellem Loallmenningen og Lohavngatas trafik skal være tryg for de bløde trafikanter. OFFENTLIG TRANSPORT OG BILER Loallmenningen vil være godt betjent af trikk eller bus. Loallmenningen er den allmenning, der er kraftigst eksponeret i forhold til de store indfaldsårer til Oslo centrum. Allmenningen vil således have svære udfordringer i forhold til støj og luftforurenings gener fra de omkringliggende veje. Allmenningens ene hjørne blotlægges i forhold til trafik. fra allmenningen vil der være frit udsyn til både Sørenggata, tunneludmundingen på ekeberg og til hullet for udluftning af tunnellen under fjorden. Ovenstående diagram viser trafikårerne i henhold til reguleringsplanen. I kapitlet Terræn vil der blive foreslået en alternativ løsning. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 013

14

15 Liv Vision Anbefalinger Funktioner og bylivszoner Byliv

16 L I V frokostpause Vision frikvarter frikvarter Loallmenningen skal være et smukt byrum og samtidig fungere som forum for aktiv, fysisk udfoldelse. Mange typer af fysisk aktivitet: boldspil, klatring, sjipning, skating osv. skal invitere mange forskellige brugere og aldersgrupper. Det er et stort potentiale at kunne mødes omkring en aktivitet, og det er sport og fysisk udfoldelse ideelt til. Byrummet skal derfor planlægges, så møder og udveksling får de absolut bedste forhold. Det er vigtigt, at byrummet også inviterer til mere stillesiddende rekreation. Allmenningen henvender sig derved også til brugergrupper, som ikke er så fysisk aktive. Samtidig vil mere rolige områder være gode steder at mødes før og efter den fysiske aktivitet. En skole ligger ud til Loallmenningen. Livet i både skolen og allmenningen har mulighed for at få glæde af hinanden. Det er derfor vigtigt, at skolen har god kontakt og udveksling med allmenningen, da dette vil være en kvalitet for livet både på skolen og i allmenningen. Livet i Lohavn i form af såvel sejlbåde som boliger på vand vil skabe en særlig stemning i denne vig. Dette vil også være en gevinst for livet i Loallmenningen, og der bør skabes overlapninger mellem aktiviteterne i de to rum. ET BYRUM FOR ALLE - ET SÆRLIGT STED FOR BØRN Loallmenningen skal kunne tilbyde et behageligt byliv for alle brugergrupper. Loallmenningen er den eneste allmenning, der tilbyder aktiv rekreation i form af sportslige aktiviteter. Disse aktiviteter appellerer til alle aldersgrupper, men der bør gøres noget særligt for at invitere børn og unge. 03. frikvarter frokostpause frikvarter frikvarter frokostpause frikvarter leg efter skole frokostpause frikvarter frikvarter frikvarter frikvarter frikvarter leg efter skole skolebørn på vej til skole frikvarter skolebørn på vej til skole skolebørn på vej til skole leg efter skole leg efter skole SKOLEN SOM BYLIVSGENERATOR Skolen udgør en markant funktion i allmenningen. en skole kan generere et særligt aktivt byliv i frikvarterer og efter skoletid - dette potentiale skal skolebørn på udnyttes. Loallmenningen vej til skole skal derfor tilbyde inviterende aktiviteter for børn i skolealderen. 04. Den anden store udfordring er den megen trafik fra både Sørenggata og Ekebergtunnellen og udluftningshullet fra fjordtunnellen. Det er vigtigt, at gener fra disse mindskes mest muligt med støjafskærmning og luftrensende tiltag. Dette vil blive behandlet yderligere i kapitlet Terræn. LANDLIV MØDER VANDLIV Loallmenningen er særlig i kraft af sin udmunding i Lohavn. Loallmenningen bør derfor planlægges, så der sker en overlapning af aktiviteterne i de to rum. Loallmenningen vil derfor ikke udelukkende fokusere på aktiv rekreation på landjorden, men også omfatte spændende aktiviteter i overgangen mellem land og vand. DEN FYSISKE UDFOLDELSE SOM MØDESTED Loallmenningen tilbyder sport, bevægelse og fysisk leg i forskellige former. udformningen af allmeningen skal invitere til en bred vifte af aktiviteter. De forskellige aktiviteter, og den type liv de skaber, skal have mulighed for at overlappe og udveksle indbyrdes. Loallmenningen skal derfor disponeres, så der opstår flest mulig møder mellem brugerne. Der skal også planlægges uformelle siddepladser i relation til de fysiske aktiviteter. P 016 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

17 L I V Anbefalinger Loallmenningen har potentiale til at blive et spændende byrum, fordi de fysiske aktiviteter vil invitere mange forskellige mennesker. Det er derfor afgørende, at allmenningen formår at skabe møder og udveksling. Allmenningen skal invitere til ophold, der strækker sig ud over de aktive, fysiske udfoldelser. 5 3 Bylivet i Loallmenningen er kraftigt udfordret af den omkringliggende trafik. Samtidig er byrummets store skala en udfordring i forhold til at invitere til rekreativt ophold. Det er derfor vigtigt, at generne fra den omkringliggende trafik minimeres, og at rummets disponering skaber behagelige zoner for både aktivt og mere passivt ophold. 4 1 POTENTIALE: SKOLEN KAN HAVE EN SÆRLIG PROFIL MED SPORT OG VAND. SKOLEN GENERERER LIV I ALLMENNINGEN. 2 POTENTIALE: SPÆNDENDE FYSISKE AKTIVITETER, HVOR DER INVITERES TIL MØDER OG UDVEKSLING MELLEM BRUGERNE. 3 POTENTIALE: DE MEST UDADVENDTE FUNKTIONER PLACERES I STUEETAGEN, SÅ DER KAN GENERERES LIV I BYRUMMETS KANT. 4 POTENTIALE: CAFÉ MED UDESERVERING SKABER ET AKTIVT HJØRNE MOD BÅDE ALLMENNNINGEN OG HAVNEPROMENADEN. RISIKO: INDRETNINGEN AF SKOLEN HENVENDER SIG IKKE TIL ALLMENNINGEN, OG BØRNENE INVITERES IKKE TIL AT BRUGE ALLMENNNINGEN AKTIVT I LØBET AF DAGEN. RISIKO: AREALERNE TIL DE FORSKELLIGE AKTIVITETER SEPARERES, OG DER INVITERES IKKE TIL UDVEKSLING MELLEM BRUGERNE. RISIKO: STUEETAGERNE TILBYDER INTET TIL OMGIVELSERNE, OG DET BLIVER VANSKELIGT AT SKABE BYLIV I ALLMENNINGEN. RISIKO: ET ANKERPUNKT FOR LOHAVN GÅR TABT, OG DEN ATTRAKTIVE KLIMATISKE PLACERING UDNYTTES IKKE. 5 POTENTIALE: DER SKABES UDVEKSLING OG OVERLAP AF AKTIVITETER I LOALLMENNNINGEN OG LOHAVN. RISIKO: DE TO RUM SUPPLERER IKKE HINANDEN, OG POTENTIALET FOR ET DYNAMISK OG VARIERET BYLIV MINDSKES. 6 POTENTIALE: LOALLMENNINGEN SKÆRMES 7 POTENTIALE: GOD BALANCE MELLEM MOD TRAFIKSTØJ OG LUFTFORURENING OG TRAFIKANTER OG GOD TRAFIKSIKKERHED FOR DER SKABES RYG MOD TRAFIKKEN. BØRN. VEJENS BARRIEREEFFEKT MINIMERES. RISIKO: DER BLIVER IKKE GJORT TILTAG TIL AT MINDSKE GENERNE, OG ALLE GODE INTENTIONER FOR AT SKABE BYLIV I ALLMENINGEN VIL VÆRE TABT, FOR INGEN VIL OPHOLDE SIG I BYRUMMET. RISIKO: BILKØRSEL ER EN POTENTIEL RISIKO OG EN SÆRLIG UDFORDRING, HVOR MANGE BØRN FÆRDES. DER SKAL KOMMUNIKERES EKSTRA OPMÆRKSOMHED TIL BÅDE BILER OG FODGÆNGERE. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 017

18 L I V Funktioner og bylivszoner Loallmeningen skal invitere til byliv i allmenningens midte. Byrummet inddeles i zoner, hvor mange aktiviteter indtænkes. en hovedidé i zoneringen er at skabe overlapninger af aktiviteter og derved mødesteder. Det er afgørende, at der skabes rum for behageligt passivt ophold blandet med de aktive arealer i Loallmenningens midte. BÅDOPTRÆKNING Optrækning af mindre både, joller og kajakker skaber særlig dynamik. SEJLSPORT FOR BØRN Skolen og de lokale børn kan få stor glæde af sejlads med f.eks. optimistjoller. REKREATIV ZONE TIL SKOLEN foran skolen udnyttes de gunstige solforhold, og etablerer stillesiddende rekreation. AKTIVE HJØRNER Lokalt orienterede aktiviteter, der kan servicere allmenningen og de omkringliggende boliger og kontorer. MØDESTEDER Steder man kan sidde, holde udkig, være tilskuer, mødes, ligge, stå mv. ATTRAKTIV KANT en attraktiv zone langs bygningerne inviterer livet i bygningerne udenfor. ganglinier desirelines løb, rulleskøjter, cykling, skating boldspil boldspil & leg SERVICE Toiletter, garderobeskabe, redskabsrum mv. UDSTRÆKNING udstrækningssted til brug efter sportsaktiviteter. passiv skating, rekreation mountainbiking mv. passiv opholdsstæder klatring klatring småbørns leg vand vand aktiviter aktiviteter KLATRING Klatring f. eks. klatrevæg og boulder, hvor man klatrer sideværs. BOLDSPIL Boldbaner der inviterer til forskellige lege og boldspil. f eks. petangue, basket, fodbold, ping-pong og tennis. rekreativ passiv rekreation opholdszone for skolen aktiv rekreativ kantzone zone ved ved skolen skolen rekreaktiv rekreativ kantzone attraktiv aktiv kantzone REKREATION VED VANDET Opholdsmulighed med gunstige solforhold og tæt på vand. AKTIV STUEETAGE I førsteetagen placeres lokale service funtkioner, og der skabes en attraktiv kantzone. LØBE, SPRINGE, HOPPE en særlig rute, der inviterer til løb, spring og hop. Ruten bruges af både løbere, cykler, rulleskøjteløbere mfl. kommercielle aktiviteter kantzone aktive hjørner CAFÉ MED UDESERVERING I overgangen mellem Havnepromenade og allmenning placeres en café, der udnyttter de gode solforhold. TRYG I TRAFIKKEN en stor del af allmenningens brugere vil være børn, der skal derfor skabes tydelige og trafiksikre overgange. P 018 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

19 Der skal være nem adgang til aktivitet og grønne rum! Cool at mødes og spille basket efter skole! L I V Vi finder et godt sted at holde picnic med børnene! Byliv Her kan vi mødes og kikke på at drengene spiller fodbold! Der er kun 5 minutter til udfordrende klatring i et urbant miljø! Perfekt at kunne sidde med fødderne i vand og kikke på folk! Når solen skinner flytter vi undervisningen udenfor! LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 019

20

21 Terræn Vision Anbefalinger Fladen - aktivitet og bevægelse Fladen - sport, leg og spil og bevægelse Land møder vand Beplantning Byrumsmøbler Belysning

22 T e R R Æ N Vision Visionen for Loallmenningens terrænbehandling er at skabe et byrum, der fungerer i forhold til mange forskellige fysiske aktiviteter. Loallmenningen er et grønt aktivtets-byrum, men rummet bør være mere end en fodboldbane. Terrænbearbejdningen har således både en aktivitetsskabende, social og æstetisk dimension. Loallmenningens terræn ender i en glidende bevægelse i Lohavn. Terrænet tilbyder behageligt ophold nær vandet og har funktionelle kvaliteter, der gør det muligt at trække mindre både op og lege i vandkanten. Beplantningen i Loallmenningen skaber rumlighed og understøtter sigtelinier igennem byrummet. Samtidig bidrager beplantningen til at højne luftkvaliteten, der er alvorligt udfordret af den omgivende trafik. ET INVITERENDE TERRÆN MED OVERLAPPENDE AKTIVITETER De sociale visioner for bylivet i Loallmenningen skal tilgodeses i disponeringen af terrænet. Terrænbehandlingen skal tage hensyn til mange forskellige brugergrupper, behov og ønsker med både aktiv og passiv rekreation. Samtidig skal terrænet planlægges så udveksling og overlap mellem aktiviteter optimeres, og der opstår møder mellem byrummets brugere. ET KOMPLEKST AKTIVITETSLANDSKAB for at sikre, at Loallmenningen bliver et byrum af høj visuel og funktionel kvalitet er, det vigtigt, at de forskellige sportsaktiviteter indgår i en overordnet sammenhængende struktur, der både sikrer harmoni og stimulerende variation. Belysningen i Loallmenningen skal have en identitetsskabende effekt. Belysningen skal være tryghedsskabende i mørketiden, hvor de manglende aktive kanter vil være en udfordring i forhold til at skabe en generel oplevelse af tryghed med øjne på gaden FRA VAND TIL LAND TIL FJELD Terrænet i Loallmenningen spænder fra mødet med fjorden over den åbne flade til kanten ved Sørenggata. Terrænudformning tilbyder rekreation og aktiviteter med udgangspunkt i dette forløb med sejlerliv ved vandet, boldspil og leg på græsset og klatring ved afskærmningen mod vejen. ET BYRUM DER OPLEVES TRYGT I MØRKET Om aftenen vil Loallmenningens meget lidt aktive kanter være en udfordring for oplevelsen af aktivitet i byrummet. Terrænudformning og placering af belysning bør derfor understøtte gode oversigtsforhold og sikre en generel oplevelse af tryghed i mørketiden med en god grundbelysning. P 022 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

23 T e R R Æ N 6 Anbefalinger Terrænet i Loallmenningen skal sikre en høj funktionalitet med mange forskellige tilbud. Terrænet skal invitere en bred brugergruppe til at leve et fysisk aktivt fritidsliv med sport og leg på land og i vandet. Terrænet skal skabe sociale mødesteder samt opholdspladser og siddemuligheder, hvor den passive og den aktive rekreation kan mødes i attraktive overlap. Terrænbehandlingen skal sikre et byrum med et æstestisk udtryk og en visuel sammenhæng. Beplantningen i Loallmenningen skal tilgodese sigtelinier igennem byrummet, og så vidt muligt begrænse de negative påvirkninger fra den omgivende trafik. Der skal etableres en belysning, der understøtter aktiviter og sikrer en oplevelse af tryghed. 1 POTENTIALE: ET SOCIALT INTEGRERENDE TERRÆN MED MANGE AKTIVITETER INVITERER MANGE BRUGERGRUPPER. RISIKO: TERRÆNET INVITERER IKKE TIL UDVEKSLING MELLEM BRUGERGRUPPER OG UDBUD AF AKTIVITETER INVITERER IKKE FORSKELLIGE BRUGERE. 2 POTENTIALE: ET KOMPLEKST AKTIVITETS LANDSKAB MED EN GOD DETALJERING DANNER RAMME OM BYLIVET. RISIKO: ALLMENNINGEN LIGNER EN ALMINDELIG SPORTSPLADS MED GRØNNE PLÆNER FREM FOR ET MODERNE AKTIVITETS BYRUM. 3 POTENTIALE: BEPLANTNING FORBEDRER LUFTKVALITETEN OG UNDERSTREGER BYRUMMETS SIGTELINIER. RISIKO: BEPLANTNING BLOKERER SIGTELINIER OG TYPEN OG MÆNGDEN BIDRAGER IKKE POSITIVT TIL LUFTKVALITETEN. Terrænbehandlingen bidrager ikke til at optimere Loallmenningens delelementer, og der opstår konflikter i stedet for synergi imellem de forskellige aktiviteter og funktioner. Terrænet tilgodeser ikke visuelle forbindelser og fysiske sammenhænge, og allmenningen mister sin tilknytning til omgivelserne. 4 POTENTIALE: MØDET MED VAND ER EN ATTRAKTION OG INVITERER TIL REKREATIV OG FUNKTIONEL BRUG. RISIKO: OVERGANGEN TIL VANDET FÅR INGEN SÆRLIG BEHANDLING OG REKREATIVE OG FUNKTIONELLE KVALITETER GÅR TABT. 5 POTENTIALE: DER SKABES OVERSKUELIGE 6 FORHOLD FOR DE BLØDE TRAFIKANTER. RISIKO: LOHAVNGATA KOMMUNIKERER IKKE KLART ZONER FOR CYKLISTER, BILER OG FODGÆNGERE. VEJEN ER EN BARRIERE OG VANSKELIG AT KRYDSE FOR FODGÆNGERE, DER SKAL PÅ TVÆRS. POTENTIALE: TERRÆNET LANGS RUMMETS KANTER FÅR SÆRLIG BEHANDLING OG INVITE- RER TIL OPHOLD. RISIKO: TERRÆNET I KANTERNE FÅR IKKE SÆRLIG BEHANDLING, OG DET POTENTIELLE LIV I KANTZONEN FÅR RINGE VILKÅR. 7 POTENTIALE: BELYSNINGEN UNDERSTØTTER DEN SÆRLIGE IDENTITET, UDVIDER BRUGEN AF RUMMET OG SKABER OPLEVELSE AF TRYGHED. RISIKO: BELYSNINGENS POTENTIALE FOR AT SKABE STEMMNING OG OPLEVELSER UD- NYTTES IKKE. BELYSNINGSNIVEAUET ER FOR LAVT TIL AT BYRUMMET OPLEVES SOM TRYGT. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 023

24 TeRRÆN fladen - aktivitet og bevægelse 3 PRINCIPPER STRUKTURERER RUMMET: +4,5 Loallmenningen bør fremstå som et aktivitetsrum af høj visuel og funktionel kvalitet. Den østlige del af allmenningen fremstår som et primært grønt rum med en stor græs kile til boldspil og leg. Multibane, bevægelsesbånd og andre mindre afgrænsede baner kan etableres med andre overflader - gummmi, asfalt, grus mv. Mod vest og fjorden etableres en overflade, der understøtter en mere urban karakter samt aktiviteterne ved vandet med søsætning af småbåde mv. Terrænet - overfladen - skal signalere et tydeligt trafikalt hieraki og skabe god tilgængelighed for fodgængere med tydelige hovedforbindelser og sekundære smutveje igennem byrummet, der sikrer adgang til de forskellige funktioner og aktiviteter. I. C. L. +2,5 e. B. 01. LANDTEMA MØDER VANDTEMA +6,0 L. D. G. A. Terrænet bør fremhæve og udnytte det naturlige terrænspring til at skabe attraktive terrasserede opholdspladser og stimulere til uformel leg og aktivitet. Terrænet skal sikre adgang til vandet med trapper og ramper. Loallmenningens overgang til fjorden behandles under temaet Land møder vand. K. J. H. 02. FREDET SIGTELINIE UNDERSTØTTES +3,0 M. L. 03. TERRÆNSPRING FREMHÆVES P 024 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN f. ca +7,0 A. Bevægelsesbånd B. Store græsflader C. udstrækning & workout D. Streetbasket og fleksible baner e. Terrænspring f. Overdækning G. Bordtennis el.lign. H. Cykelparkering I. Service bygning - toiletter og opbevaring. J. Af- og påsætningsplads for kanoer/småbåde K. Klatremur L. Rekreativ zone M. Opholdstrappe

25 T e R R Æ N fladen - sport, leg og spil A. LØBEBANE en løbebane - et bevægelsesbånd - omslutter aktivitetsområdet mod øst. Banen bør programmeres, så den understøtter forskellige fysiske udfoldelser, der kan finde sted langs ruten. B. STORE GRÆSFLADER Loallmenningen øvre del udlægges med store græsflader, der egner sig til mange forskellige boldspil og sportslige aktiviteter og skaber mulighed for passivt ophold for tilskuere. C. UDSTRÆKNINGSSTED Terrænet kan indeholde en overdækning, hvor det er muligt at styrketræne og lave udstrækningsøvelser efter løbeturen. Loallmeningens disponering skal tilgodese mange forskellige aktiviteter og sportslige udfoldelser. I udformningen af de forskellige aktivitetsområder bør der derfor tænkes stort i forhold til alders- og interessegrupper, således at allmenningen får inviteret en bred brugergruppe, og den fysiske aktivitet bliver en attraktion i sig selv. Terrænet skal tilgodese aktiviteter i både den store skala med mulighed for fodboldspil, rundbold mv. og den lille med work-out stationer, bordtennis mm. for at understøtte aktiviteterne bør der være adgang til at låne bolde, fodboldmål, bats og ketchere mm. fra en central servicebygning i allmenningen. for at sikre sammenhæng og et positivt sammenspil mellem de forskellige aktiviteter, bør der arbejdes bevidst med overlap og udveksling. Ligeledes bør aktiv og passiv rekreation integreres i et stimulerende aktivitets - og oplevelseslandskab. D. VARIATION I OVERFLADE for at sikre en bred vifte af aktiviteter bør dele af allmenningen etableres med anden hårdfør overflade - f.eks. som multibane til basket ball, hockey, sjipning mm. E. NIVEAUFORSKELLE Terrænspringet i Loallmenningens midterste del bør udformes, så der skabes steder for uformelt ophold og til leg. Niveauforskelle kan udformes som bløde græsklædte terrasser eller med hårde kanter af træ eller sten. F. OVERDÆKNING Terrænet bør indeholde bekyttede mødesteder, hvor man hvile ud og opholde sig i dårligt vejr. G. PLADS TIL DE SMÅ AKTIVITETER Terrænet skaber områder, hvor det er muligt at dyrke aktiviteter i den lille skala f.eks. stangtennis eller bordtennis. for at understøtte aktiviteter bør der være adgang til at låne bats og net mv. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 025

26 T e R R Æ N Land møder vand Loallmenningens terræn ender i en blød overgang til fjorden. I overgangen fra land til vand etableres en rampe og en trappe. Rampen vil danne ramme om det lokale sejlerliv, hvor rampen bruges til søsætning af mindre både og optrækning af små joller og kajakker. Det er her sejlerskolen mødes og børnene bliver undervist. De optimale klimatiske forhold udnyttes til etablering af en trappe, der giver mulighed for at komme tæt på vandet og inviterer til ophold med brede trin. Trappen etableres i et materiale, der er behageligt at sidde på. I den østlige del af allmenningen introduceres vandet, som aktiverende elementer i den lille skala. Vandposter kan etableres et eller flere steder og definere uformelle sociale mødesteder. Her kan man forsyne sig med koldt vand og måske få en dusch efter løbeturen. Vandposterne bør udformes, så de tilgodeser rekreative forhold med mulighed for at kunne sidde og hvile sig et øjeblik. Små rislende vandstrømme kan supplere oplevelserne i forbindelse med klatrevæggen. VANDRAMPEN Loallmenningen afsluttes med en funktionel rampe for søsætning af både, adgang til fjorden for kanoer og joller og andre vandaktiviteter. Der bør etableres attraktive opholdspladser i solen tæt på vandet med fin udsigt til livet og aktiviteterne. Rampen viser vandets foranderlighed og tidevandets skiften. SEJLADS PÅ SKOLESKEMAET Skolen i Loallmenninge har muligvis en særlig sportslig profil. Det er oplagt, at eleverne får glæde af den fjordnære placering og har sejlads og andre vandrelaterede temaer på skoleskemaet. VANDPOSTER SOM MØDESTED Her kan man mødes, hvile sig og holde pause - få fyldt vandflasken og kølet ansigtet. VAND INTEGRERET I KLATREVÆG Der kan også arbejdes med vand i klatrevæggen som et særligt iscenesættende element. Klatrevæggen behandles næmere i afsnittet Kant. P 026 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

27 TeRRÆN Beplantning Beplantningen i Loallmenningen bør understøtte byrummets rekreative identitet, skabe læ og understøtte et godt mikroklima. Beplantningen etableres i grupper med blandede trætyper, der skaber karakter til byrummet og variation i det grønne. Den historisk vigtige sigtelinie fra Mariakirken til Hovedøya skal repekteres og beplantningen skal underordne sig denne. De store trafikårer tæt på Loallmenningen vil belaste allmenningen med store mængder luftforurening. Som modvægt til de mange biler bør beplantningen fremstå markant og karakterfuld. Der bør vælges beplantningstyper, der så vidt muligt kan medvirke til at forbedre luftkvaliteten ved at opsuge partikelforurening. NO NO X SNIT A-A X A A LUFTFORURENING SIGTELINIER INTERNT I BYRUMMET LET SKYGGESPIL VIGTIG SIGTELINIE I Loallmenningen bør der vælges beplantningstyper, som forbedrer luftkvaliteten så meget som overhovedet muligt ved blandt andet at opsuge partikelforurening. Beplantningen kan antage flere højder, det er dog vigtigt, at der sikres en generel overskuelighed af byrummet for at styrke oplevelsen af tryghed. Beplantningen bør kaste lette skygger. Der kan med fordel beplantes bevidst for at skabe svalende skygge i dele af byrummet. Beplantningen skal underordne sig og friholde den historiske sigtelinie mod Hovedøya. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 027

28 T e R R Æ N Byrumsmøbler Møblerne i Loallmenningen skal tilgodese de mange rekreative aktiviteter - de fysiske aktiviteter og det passive ophold. Der bør sikres komfortable siddemuligheder langs havnepromenaden, hvorfra man kan nyde solen, udsigten og følge med i livet. en landskabeligt udformet trappe skaber uformelle siddepladser tæt på vandet. Loallmenningens syd-vestlige hjørne er et ankerpunkt på havnepromenaden og bør etableres med en særlig aktiv funktion såsom café med udeservering. Overgangen til skolen bør markeres med et særligt byrumsmøbel, der kan koble de nære aktiviteter ved skolen med det offentlige liv på havnepromenaden. en særlig møblering af aktivitetsområdet mod øst understøtter funktionaliteten og det passive ophold. Placeringen af inventaret skal tilgodese udvekslingen mellem de forskellige aktiviteter og sikre beskyttede opholdspladser, hvorfra man med ryggen dækket har frit udsyn til livet. M L XL K S S L M S XL M XS M SIGNATURFORKLARING: XS Sekundære siddepladser, på kanter, pullerter og mure. S Bænke, pladser for flere, siddende på en eller flere måder. M Sociale siddepladser, grupperinger af bænke, siddepladser med bord. L Rumlige elementer, læ for vinden, skabe grænser XL Siddepladser for mange ved specielle events og for rekreation. Landkabsintegrerede, topografiske element. BUFFER MELLEM SKOLE OG BYRUM I overgangen mellem skolen og byrummet kan der placeres et møbel, som kan anvendes af både elever og folk der besøger byrummet. OPHOLD PÅ BEHAGELIGT UNDERLAG I de store græsflader kan der integreres særlige sidde- og opholdsmøbler, som kan understøtte den passive rekreation. Der bør vælges et materiale, der er behageligt at sidde på størstedelen af året. TERRASSEREDE FLADER Terrænforskellen i allmenningen kan udnyttes til at etablere attraktive terrasserede opholdsflader. K K for kommercielle siddepladser. Disse kan generere liv i byrummet, men kan aldrig erstatte behovet for offentlige siddepladser. P 028 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

29 t e rr æ n Belysning Indbygget stopur Interaktiv belysning boldbane belysning interaktive elementer belysning af enkelte træer For at sikre en høj funktionalitet etableres en effektiv belysning af aktivitetsområder herunder boldbaner. I relation til sportsaktiviteterne foreslåes en interaktiv belysning, der kan aktiveres, når der foregår noget. Ved bevægelsesbåndet kunne belysningen være koordineret med et realtime stopur, så man kan aflæse løbetider mv. Belysning af enkelte træer i byrummet skaber rumlighed, tilfører karakter og definerer særlige steder for møder, aktiviteter mv. Funktionsbelysning fodgængere Funktionsbelysning biltrafik Funktionsbelysning løbesti Interaktiv funktionsbelysning ved boldarealer Belysningen i Loallmenningen skal understøtte byrummet som et lokalt rekreativt byrum. Belysningskonceptet omfatter en overordnet varieret funktionsbelysning af dels færdselsarealer og dels aktivitetsområder samt en iscenesættende oplevelsesbelysning. Funktionsbelysning etableres som en præcist styret belysning fra master med varieret lyssætning, der kan understrege de forskellige aktiviteter - boldbaner, bevægelsesbånd, havnerampe, vandposter, overdækninger/mødesteder mv. For at undgå et permanent højt lysniveau i aktivitetsområder etableres en timet intelligent belysning, der kan aktiveres i forbindelse med brug. Når lyset går ud overgår byrummet til grundbelysning. Udformning af master bør indgå i en designmæssig sammenhæng. Belysning af beplantning tilfører byrummet karakter og rumlighed. Alt efter trætype kan træer belyses i forskellige farvetoner. Belysningen bør understøtte en generel oplevelse af tryghed om aftenen herunder blandt andet oplyste indgange. Belysning overdækning Funktionsbelysning Belysning bygning løbesti belysnings snit loallmenningen GEHL ARCHITECTS P 029

30

31 Kant Vision Anbefalinger Kantzone Kanten som element

32 K A N T Vision Loallmenningens kanter skaber et veldefineret rum, hvor kanten understøttet livet og aktiviteterne i byrummet. Funktionerne i kanten formår at interagere med byrummet og bidrager til at skabe liv og aktivitet via bygningskantens karakter og udformning med åbne og transparente stueetager. Attraktive kantzoner foran bygningerne med halv-private arealer foran skole og erhvervsbygninger danner ramme om det nære ophold og de sociale aktiviteter i overgangen mellem inde og ude. Loallmenningen er et stort og udflydende byrum og det foreslås derfor at introducere nye kanter mod de tilstødende vejanlæg. Disse kanter bør være både attraktive og aktiverende, og samtidig beskytte allmenningen mod negativ påvirkning fra biltrafik på Sørenggata og udluftning fra tunnel. KANTEN UNDERSTØTTER BYLIVET Kanten langs Loallmenningen har kun få funktioner, der kan generere liv i byrummet, det er derfor afgørende at alle kanter, der potentielt kan bidrage til livet formår at gøre det. Det er vigtigt at indgange til bygningerne orienteres mod allmenningen, så der skabes naturlige bevægelseslinier på langs og tværs af byrummet. UDVEKSLING MELLEM SKOLE OG LOALLMENNING Skolen har et stort potentiale for at generere liv i Loallmenningen, og allmenningens program lægger op til aktiviteter, der er interessante for skolen. Det er derfor afgørende at skolen planlægges, så børnene inviteres til at bruge allmenningen. I Loallmenningen skaber forskellige elementer - bygninger, lette overdækninge mv. - interne kanter og fikspunkter, der kan understøtte de fysiske aktiviteter - sport, leg og bevægelse ATTRAKTIV AFSKÆRMNING MOD BILTRAFIK Overgangene til de trafikale strukturer omkring Loallmenningen skal afskærme byrummet og gøres så attraktive og oplevelsesrige som muligt. Støjafskærmning kan etableres som transparente elementer og beplantning, kunst og lyssætning kan være med til at gøre disse kanter interessante. Ligeledes kan kanten udformes som et aktiverende element. ANKERPUNKT Hjørnet ved havnepromenaden udgør et særligt ankerpunkt i Loallmeningen. Her bør etableres en lokal attraktion - f.eks. café med udeservering - og skabes særligt gode opholdsmuligheder. P 032 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

33 K A N T 1 Anbefalinger Der skal etableres en rumlig afgrænsning af Loallmenningen med attraktive stueetager, hvor indgange er orienteret mod allmenningen. Der skabes veldefinerede og attraktive kantzoner med godt mikroklima foran skolen og i forbindelse med erhvervsfunktioner til at understøtte livet i byrummet. Fysiske strukturer - flader, kanter, overdækninger og mindre bygninger - integreres i allmenningen for at skabe et beskyttet og attraktivt rum til fysisk udfoldelse. Savnes der aktive funktioner, og inviterer kanten ikke til interaktion og attraktivt ophold, vil allmenningen mangle et væsentligt grundlag for at blive et levende og attraktivt byrum. 1 POTENTIALE: INDBYDENDE STUEETAGER ÅBNER OP MOD ALLMENNINGEN OG BIDRAGER TIL BYLIVET. 2 POTENTIALE: KANTEN OPTIMERER DE KLIMATISKE FORUDSÆTNINGER OG SKABER MULIGHED FOR ATTRAKTIVT OPHOLD. 3 POTENTIALE: SKOLEN DANNER EN VELDEFINERET, ATTRAKTIV OG AKTIV BYGNINGSKANT MOD LOALLMENNINGEN. RISIKO: LUKKEDE STUEETAGER OG INTROVERTE FUNKTIONER BEGRÆNSER AKTIVITETEN I BYRUMMET. RISIKO: KANTEN UDFORMES UDEN HENSYN TIL MIKROKLIMA OG KVALITETEN AF OPHOLD BEGRÆNSES. RISIKO: SKOLEN INDGÅR IKKE I DEN RUMLIGE AFGRÆNSNING ELLER VENDER RYGGEN TIL UDEN AT INTERAGERE MED ALLMENNINGEN OG ET POTENTIALE FOR BYLIV GÅR TABT. 4 POTENTIALE: HJØRNER ER OPLAGTE TIL AT HUSE SÆRLIGE AKTIVITETER F.EKS. LOKAL SERVICE, FORRETNING MV. RISIKO: HJØRNER AKTIVERES IKKE, OG BYLIVET MISTER VIGTIGE GENERATORER. 5 POTENTIALE: HJØRNET MOD HAVNEPROMENADEN UDGØR ET SÆRLIGT ANKERPUNKT, DER TILBYDER ATTRAKTIVT OPHOLD. RISIKO: HJØRNET AKTIVERES IKKE OG KOBLINGEN TIL HAVNEPROMENADEN OG LOHAVN GÅR TABT. 6 POTENTIALE: KANTEN MOD SØRENGGATA OG TUNNEL SKÆRMER ALLMENNINGEN MOD STØJ OG UDNYTTES KREATIVT TIL AT AKTIVERE BYRUMMET. RISIKO: GENER FRA DEN OMGIVENDE TRAFIK BEGRÆNSER KVALITETEN AF UDEOPHOLD I ALLMENNINGEN. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 033

34 K A N T Kantzone D1a D5 Loallmenningen er primært omgivet af bygninger til blandet brug - erhverv, forretninger, skole mv. for at understøtte livet bør erhvervskanter mv. etableres med mange indgange og primært publikumsrettede og sociale funktioner i stueetagen så som kantiner og receptioner. Bygningskanter bør udformes med henblik på at skabe interaktion mellem ude og inde med åbne stueeetager. Kantzonen bør etableres som en halvprivat zone til glæde for såvel livet i bygningerne som i byrummet. Zonen bør frestå som offentlig tilgængelig. Skolen bør danne en veldefineret bygningskant mod Loallmenningen for at stramme byrummet op og understøtte den rumlige oplevelse. Bygningskanten bør tillade direkte adgang til allmenningen for børnene i forbindelse med pauser og som del af undervisningen. Bygningskanten bør udformes med åbne og fleksible facader med synlige funktioner, der kommunikerer aktivt med byrummet. Kantzonen etableres som en beskyttet overgang til det offentlige rum, der kan koble aktiviteterne ved skolen til livet i byrummet. Aktiv kommerciel kant - Lokal café Særlig kant - Skole Særlig kant - Publikumsrettet lokal funktion Bolig Kant erhvervs kant - Kontor / forretning Indgang Vigtigt hjørne D2 D7 D6 C A B SKOLEN OG DET OFFENTLIGE RUM OMKRING Skolens kantzone skal invitere børnene udenfor i løbet af skoledagen og udgøre et attraktivt bindeled til det offentlige rum. HJØRNET VED HAVNEPROMENADEN Her bør kantzonen understøtte den attraktive beliggenhed med mulighed for beskyttet ophold i sol og læ. Bygningskanten bør udformes med en høj grad af fleksibilitet og transparens. ERHVERVSKANT ZONE Kantzonen foran erhvervs- og kontorbygninger bør udformes som en halvoffentlig zone evt. med mulighed for ophold i forbindelse med publikumsvenlige funktioner placeret i stueetagen. P 034 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

35 KANT Kanten som afskærmning A Loallmenningens status som fysisk aktivitetsrum vil være udfordret af trafikken på Sørenggata og fra havnetunellen. Der vil derfor være behov for at etablere en beskyttende kant og afskærmning mod disse. Disse kanter bør udformes, således at de kan udnyttes kreativt og understøtte aktiviteterne i allmenningen. Se diagrammerne nedenfor - A, B og C. fortsættes næste side. BYGNING SOM STØJSKÆRM Der kan placeres en bygning mod Sørenggata, der kan fungere som støjafskærmning. Bygningen kan rumme forskellige funktioner, der kan servicere Loallmenningen som aktivitetsrum. C B STØJSKÆRM SIKRER SIGTELINIE AFSKÆRMNING - KLATREVÆG MOD TUNNEL Der kan etableres en transparent støjafskærmning mod Sørenggata, der tilgodeser sigtelinien fra Middelalderparken mod Hovedøya. Klatrevæggen danner en særlig kant og udgør en attraktion i Loallmenningen. Væggen afskærmer byrummet mod trafikstøj og forurenet luft fra havnetunellen. LOALLMeNNINGeN GeHL ARCHITeCTS P 035

36 K A N T Strukturer i rummet for at understøtte Loallmenningen som aktivitetsrum kan der etableres en central servicestation - en bygning med adgang til toiletter og udlån af forskellige redskaber som f.eks. bolde, mål, bats og evt. kanoer mv. Bygningen bør udformes med fleksible facader, der kan åbnes således at bygningen fremstår inviterende og tilgængelig. for yderligere at understøtte aktiviteterne i Loallmenningen kan der etableres andre mindre enheder som overdækninger, boldhegn mv. - der således vil skabe interne kanter i byrummet. På strategiske steder i terrænet bør der placeres lette overdækninger, hvor man kan hvile ud, dyrke workoutud og gøre udstrækningsøvelser mm.. Her kan man søge ly i regnvejr, og de kan ligeledes fungere som naturlige mødesteder for brugerne. toiletter OVERDÆKNINGER SOM MØDESTED Her kan især pigerne få et defineret sted, hvor de kan mødes til de mere sociale aktiviteter. SERVICEBYGNING Servicebygningen kan tilbyde udlån af forskellige sportsrekvisitter. I forbindelse med servicebygning bør der skabes attraktive opholdspladser f.eks. en overdækket frokost plads. GARDEROBESKABE Der kan være adgang til aflåselige garderobebokse i forbindelse med servicebygningen, hvor man kan lægge taske og overtøj, før løbeturen, fodboldkampenen mv. P 036 GeHL ARCHITeCTS LOALLMeNNINGeN

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Byrumsprogram Bispekilen

Byrumsprogram Bispekilen November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079 Lohavn havnepromenaden lohavn P 079 p 080 Havnepromenaden lohavn Lohavn 82 84 86 87 88 89 90 91 92 93 94 96 98 99 - Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S OPDRAGSGIVER Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge KONSULENT Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv. 1610 København

Læs mere

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057 Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035 036 Havnepromenaden bjørvika Bjørvika 38 40 42 43 44 45 46 47 48 49 50 52 54 55 - Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Opsummering. havnepromenaden oppsummering P 017

Opsummering. havnepromenaden oppsummering P 017 Opsummering havnepromenaden oppsummering P 017 p 01 havnepromenaden oppsummering Opsummering 20 22 24 26 2 30 32 - Havnepromenaden > VISION - Havnepromenaden > ANKERPUNKTER - Havnepromenaden > LIVET -

Læs mere

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Skitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting

Skitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting Belysning af parkeringsplads ved Multiarena ÅF Lighting 05-04-2016 Introduktion De eksisterende idrætshaller ved Næstved Stadion blev i 2015 udvidet med den nyopførte Arena Næstved, som er Sydsjællands

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Notat vedr. udvalgets protokolbemærkning af 2. maj 2016

Notat vedr. udvalgets protokolbemærkning af 2. maj 2016 Bilag nr. 8 Notat vedr. udvalgets protokolbemærkning af 2. maj 2016 NOTAT Indstillingen blev godkendt uden afstemning. Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning: Vi ønsker en helhedsplan for Fisketorvet,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS BYROMSSEMINAR - MO I RANA - 19. MARTS LIVByen - RUM - HUSE Mobilitet Livet kt iv ite te r Sikrer projektet mobilitet til alle? (Bevægelsesmuligheder, nødvendige og valgfrie aktiviteter) ci al ea Gå, cykle,

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

Farum Midtpunkt åbner sig

Farum Midtpunkt åbner sig Renoverprisen: Indstilling af Farum Midtpunkt Farum Midtpunkt åbner sig Vi har altid været lidt af en lukket enklave, nu bliver vi åbnet udadtil til byen. - Niels, beboer på workshop i 2013. Rambøll og

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

PLAYSPOTS SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE ENGLYSTSKOLEN GØRDING SKOLE OTTERUP SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse

PLAYSPOTS SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE ENGLYSTSKOLEN GØRDING SKOLE OTTERUP SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse GRÅSTEN SKOLE SCT. JACOBI SKOLE idekatalog udarbejdet af: peter holst arkitektur & landskab, december 2010 ENGLYSTSKOLEN GØRDING SKOLE OTTERUP SKOLE PLAYSPOTS...udendørs klasseværelser til bevægelse englystskolen

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening. 18. 18. Oktober 2012 VISIONSKATALOG Ris Tebstrup Idrætsforening 18. 1 Luftfoto af eksisterende forhold 2 IDÈ Hallen ønskes gjort væsentlig mere fleksibel og multianvendelig. Det sker ved at forlænge hal og bane ca. 15. mod

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT VESTBYENS SAMLINGSPUNKT Viborg Sport & Vandforum er den nye attraktor i Vestbyen, som skaber gode rammer for motion, bevægelse og fællesskab i bydelen på tværs af alder, køn

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Tryghed via Design & Teknologi

Tryghed via Design & Teknologi Tryghed via Design & Teknologi 27. januar 2011 out-sider pirrer sanserne og udfordrer det eksisterende med nyt og modigt byrumsinventar Agenda... Baggrund Trends og bud på byrummet Inspirationer og cases

Læs mere

Referat samt idékatalog for Bellakvarteret

Referat samt idékatalog for Bellakvarteret Referat samt idékatalog for Bellakvarteret Tilstede: Repræsentanter for: Ørestad Sport, Amager Division Det Danske Spejderkorps, Akvaponisk Selskab, Grundejerforeningen Ørestad, Amager Vest Lokaludvalg

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

PLAYSPOTS OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse

PLAYSPOTS OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE. ...udendørs klasseværelser til bevægelse PLAYSPOTS...udendørs klasseværelser til bevægelse OTTERUP SKOLE GØRDING SKOLE ENGLYSTSKOLEN SCT. JACOBI SKOLE GRÅSTEN SKOLE idekatalog udarbejdet af: peter holst arkitektur & landskab, december 2010 gråsten

Læs mere

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE 1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere