Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008."

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 1 - Side -1 af 1 Mission og vision vedtaget af regionsrådet den 24. juni Overordnet vision/slogan: Region H når det gælder! Vi skaber udvikling og sammenhæng i regionen med høj livskvalitet for alle, der bor og færdes her. Sundhedsvision RegionH - trivsel og sundhed for alle! Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle. RUP-vision RegionH en førende europæisk storbyregion! Hovedstadsregionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. (fra den regionale udviklingsplan vedtaget af regionsrådet den 24. juni 2008) Demokrativision RegionH hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig! Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere, brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen.

2 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -1 af 15 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

3 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -2 af 15 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse

4 Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik Arbejdsmiljøpolitik Begivenhedsstrategi Kræftplan Ledelsespolitik Praksisplan for almen praksis Leanstrategi Fødeplan Bruger-, patientog pårørendepolitik Den danske kvalitetsmodel Eventstrategi Strategi for jordforurening Madpolitik Plan for den ældre medicinske patient Intern uddannelsespolitik Klimastrategi Præhospitals- og beredskabsplan Strategi for kronisk sygdom Helhed i sundhed Sundhedsaftaler Forebyggelsespolitik Kvalitetspolitik Politik for sundhedsforskning Tværregionale kvalitetsindsatser Personalepolitik Innovationsstrategi Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -3 af 15

5 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -4 af 15 Vores ambition Politikerne tilbage på broen Fokuseret og forenklet styringsmodel Fokus på effekter fremfor aktiviteter og proces

6 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -5 af 15 Vores ambition 1 vision på 1 sætning! 1 mission på 1 sætning Max 5 politiske målsætninger Max 20 driftsstyringsmål på koncernniveau

7 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -6 af 15 Mål Strategiske indsatser Drift

8 Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -7 af 15

9 Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -8 af 15 Varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, Udarbejde regionale udviklingsplaner og nedsætte vækstfora, om har ansvaret for udarbejdelse af en regional erhvervsudviklingsstrategi Varetage koordinerende opgaver vedrørende ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser Offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling Samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf Drive og udvikle tilbud på det sociale område Oprette trafikselskaber, der har ansvaret for opgaver vedrørende offentlig service trafik efter aftale med kommunalbestyrelser Varetage regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning

10 Demokrativision: RegionH hvor det regionale demokrati udfolder og udvikler sig Vi understøtter debatten med og mellem borgerne. Vi ønsker et levende regionalt demokrati og går gerne nye veje i dialogen mellem borgere, brugere og folkevalgte. Vi ønsker gode råd og synspunkter fra regionens borgere, der kender til regionens opgaveløsning. Vi lægger vægt på åbenhed, og vi arbejder aktivt for at forbedre kommunikationen. Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -9 af 15 ligger i missionen!

11 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -10 af 15 Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau

12 Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -11 af 15 Sundhedsvision: RegionH trivsel og sundhed for alle! Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed tryghed og trivsel for alle. RUP vision: RegionH Vi gi r Nordeuropa et nyt gear I 2020 har vi øget konkurrence og tiltrækningskraften så markant, at hovedstandsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet.

13 Udkast Strategikort Perspektiver Vision Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau Politiske målsætninger Patientens situation styrer forløbet Indikator: LUP spørgsmål om inddragelse/-indflydelse og samlet indtryk af forløb Høj faglig kvalitet Indikator: Kliniske kvalitetsdatabaser Strategiske indsatsområder og budgetønsker Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor vi har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Ekspansive vidensmiljøer Indikator: Udtagne patenter Driftsmålstyring Målepunkter Sundhed Grøn og innovativ metropol Indikator: CO2 i hovedstadsregionen Regional Udvikling Det Sociale Område Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -12 af 15 Kvalitet Økonomi og aktivitet Brugere, borgere og samarbejdspartnere Sammenhængende patientforløb Effektivisering Ventet og velkommen Lighed i sundhed Sundhedsplatform Miljørigtig drift og udvikling Hospitalsbyggerier Forskning og samarbejde Miljørigtig drift og udvikling Regional vækst og udviklings strategi Tilfredshed Samlet indtryk af indlæggelse eller ambulant besøg Levering Ventetid : Akutbehandling Kræftbehandling Udredning Kvalitet Trivsel Infektioner Uventede dødsfald Genindlæggelser Ad.hoc brugerundersøgelser Ventetid på V1 og V2 kortlægninger Strukturfondsmidler udmøntes 100 % Ekstern finansiering til forskning og innovation Passagerkilometer i den regionale kollektive trafik Samlet indtryk af forløb Belægningsprocent Magtanvendelser e Sygefravær Sygefravær Sygefravær Medarbejdere og ledere Sikring af medarbejder ressourcer Produktivitet Aktivitet/ Omkostning M3 renset vand / driftsudgifter Passagerkm i kollektive trafik / driftsudgifter Aktivitet/ Omkostning Plan og administrationsgrundlag

14 Løbende politisk opfølgning DRIFTSMÅL DRIFTSMÅl STYRING Perspekt Perspektiv iv Brugere, borgere og samarbejdspartnere Borgere Kvalitet og samarbejdspartner Medarbejdere og ere og ledere ledere Region Driftsmålepunkter Hovedstaden Tilfredshed Kvalitet Trivsel Levering Kritisk afvigelse aktion nu Ikke kritisk afvigelse Mål og tidsplan holdes Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -13 af 15 Kvalitet Økonomi og aktivitet Produktivitet

15 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -14 af 15 Politiske udspil: med afsæt i de politiske målsætninger? Region Hovedstadens udspil Region Hovedstadens udspil Politikker: med afsæt i perspektiverne?

16 Er der noget der kan slås sammen? Personalepolitik Misbrugspolitik Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøaftale MED-aftale Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Kræftplan Fødeplan Præhospital indsats og sundhedsberedskab Praksisplaner Sundhedsaftalerne Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Forebyggelsespolitik Strategi for kronisk sygdom Mad- og ernæringspolitik Kvalitetspolitik Plan for den ældre medicinske patient Regional udviklingsplan Erhvervsudviklingsstrategi International politik strategi Trafikaftale Eventstrategi Kulturmetropol Øresund Begivenhedsstrategi Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Kræftplan Fødeplan Præhospital indsats og sundhedsberedskab Praksisplaner Sundhedsaftalerne Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Forebyggelsespolitik Strategi for kronisk sygdom Mad- og ernæringspolitik Kvalitetspolitik Plan for den ældre medicinske patient Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 2 - Side -15 af 15

17 Punkt nr. 1 - Mission, vision og strategi Bilag 3 - Side -1 af 1 Sekretariatet Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Til: Regionsrådets møde 8. april 2014 CVR/SE-nr: Dato: 7. april 2014 Ændringsforslag til sag nr. 1 (Enhedslisten) Første beslutningspunkt affattes således: 1. at godkende forslag til mission og vision for Region Hovedstaden, der affattes således: Hovedstadsregionen er den grønne og innovative region med høj (2 ord slettet) livskvalitet og bæredygtig vækst, samt et sammenhængende offentligt og gratis sundhedsvæsen på internationalt topniveau, der driver samfundsudviklingen i retning af mere lighed, mere demokrati og et bedre arbejdsmarked. Andet beslutningspunkt affattes således: 2. at godkende de politiske målsætninger, dog således at overskriften Høj faglig kvalitet ændres til: Høj faglig kvalitet og gode arbejdsforhold, samt at Patientens situation styrer forløbet ændres til: Patientens situation styrer forløbet. Nærhed og åbenhed i behandlingen.

18 1. økonomirapport 2014 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 1 - Side -1 af 75 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2014 Bilag 1 Marts 2014

19 Bilag 1 - Side -2 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Center for IT-, Medico- og Telefoni Center for HR Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatri Den Sociale Virksomhed Regional udvikling Administration Kapitel 3. Investeringsbudget Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster Indtægter til sundhed Finansielle poster

20 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 1 Sammenfatning Indledning På sundhedsområdet forventes mindreudgifter på i alt 45 mio. kr. Mindreudgifterne vedrører praksisområdet, hvor der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 80 mio. kr. sammensat af ca. 30 mio. kr. vedrørende tilskud til medicinudgifter og ca. 50 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicin. Det er især den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes at have de nævnte konsekvenser i Hertil kommer merudgifter på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter m.v., hvor der vil kunne forventes merudgifter på i alt 35 mio. kr. Merudgifterne vedrører sygehusmedicin, aktivitet på hospitaler og indtægter samt hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Omvendt er der mindreudgifter vedrørende patienterstatninger, apparaturpulje, kompensation i forbindelse med DUT-sager samt højere indtægter fra færdigbehandlede patienter mv. De forventede afvigelser er på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed, og vil blive kvalificeret yderligere frem mod 2. økonomirapport På hospitalerne kan forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt i nogen grad Nordsjællands Hospital udfordret af, at skulle bringe balance i økonomien efter merforbrug i For sundhedsområdet var der samlet set et mindreforbrug i 2013, som søges genbevilget i 2014 i denne rapport. Dette indebærer umiddelbart, at driftsbudgettet bliver højere end regionens andel af den økonomiske ramme, der er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. Hvis der tages højde for senere forskydninger af udgifter fra 2014 til 2015 m.v., er det imidlertid forventningen, at der kan opnås balance. På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra 2013 samt ændringer i finansielle budgetposter. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr. Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. 3

21 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Mindreforbrug på sundhedsområdet Rapporten indebærer en prognose om, at der vil være afvigelser på følgende poster i forhold til budgettet: Mindreforbrug på sundhedsområdet Mio. kr. 1. ØR Praksisområdet medicintilskud -30 Praksisområdet eksklusiv medicin -50 Praksisområdet i alt -80 Medicin på hospitaler 40 Aktivitet på hospitaler og indtægter 45 Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 Patienterstatninger -18 Apparaturpulje -35 Kommunale indtægter -5 DUT sager -12 Fælles driftsudgifter m.v. 35 Samlet mindreforbrug -45 Praksisområdet På praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 80 mio. kr. i Vedrørende tilskud til medicinudgifter forventes et mindreforbrug på 30 mio. kr. - budgettet udgør mio. kr. Vedrørende praksisydelser ekskl. medicin forventes et mindreforbrug på 50 mio. kr. budgettet udgør mio. kr. Baggrunden for de forventede mindreudgifter er den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes at have de nævnte konsekvenser i 2014 samt forventning om lavere udgifter til rejsesygesikring end budgetteret. Prognosen er dog på nuværende tidspunkt usikker, da der endnu ikke foreligger regnskabstal fra 2014, og prognosen er derfor beregnet på baggrund af sidste års regnskabsresultat og udgiftsudviklingen i årets løb. Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges tæt. Fælles driftsudgifter m.v. Medicin på hospitalerne Der er i budgettet afsat 278 mio. kr. til medicin på hospitaler, hvoraf ca. halvdelen er afsat til den forventede vækst i 2013, mens den resterende halvdel er afsat til en yderligere vækst i I rapporten er der gjort op med virkningen af udgiftsvæksten fra 2012 til 2013 på i alt 200 mio. kr., hvoraf hospitalerne kompenseres med 80 procent. Således er hospitalernes budgetter forhøjet med 160 mio. kr. I 2014 forventes der en tilsvarende vækst i medicinforbruget på i alt 200 mio. kr., som vil medføre en kompensation til hospitalerne på i alt 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på ca. 40 mio. kr. i forhold til budgettet. 4

22 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Udgifterne til sygehusmedicin, implantater mv. udgør ca. 3,1 mia. kr. Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 237 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik, hvoraf 90 mio. kr. er afsat til vækst i Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne, således at budgetterne svarer til niveauet i 2013 med tillæg af et produktivitetskrav på 2 % og nedjusteret for ikke honoreret meraktivitet i Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet korrektion for delårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer udløser forhøjelse af hospitalernes budgetter med 63 mio. kr. Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for 2013, og hospitalernes indtægtsbudget er nedsat med 54 mio. kr. Der er i øvrigt indarbejdet en korrektion på 40 mio. kr., til håndtering af overbelægning og bedre personaledækning på akutmodtagelserne og de iværksatte initiativer i henhold til Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning. Til nye meraktivitetsprojekter i 2014 er der endelig indarbejdet korrektioner for 43,0 mio. kr. Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 37 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvilket vurderes at være for lidt til at dække den forventede aktivitetsvækst. Det er derfor vurderingen, at der i 2014 vil være et behov for tilførsel af yderligere 45 mio. kr. til honorering af stigende aktivitet. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2014 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter. Budgettet er på 330 mio. kr. Der er i de seneste måneder visiteret væsentligt flere patienter til hjælpeordninger end der er forudsat i budgettet for Hvis udviklingen fortsætter, udløses en merudgift på de nævnte 20 mio. kr. Patienterstatninger Der forventes en samlet udgift i 2014 til patienterstatninger inkl. betaling for administration på i alt 320 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 338 mio. kr. er der tale om en mindreudgift på 18 mio. kr. De samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 250 mio. kr. og udgifterne til administration forventes at beløbe sig til omkring 70 mio. kr. Apparaturpulje Der er i budgettet afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur. Regionsrådet godkendte på mødet den 4. februar 2014, at der anskaffes medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr., og at beløbet finansieres ved leasing med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29 mio. kr., hvor første afdrag betales i 2014, der disponeres af de afsatte 146 mio. kr. Til Center for IMT har Regionsrådet på mødet den 11. marts 2014 givet en tillægsbevilling på 81 mio. kr. i Bevillingen er til lønninger og øvrig drift, primært som konsekvens af tre store nye opgaver, dvs. 5

23 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. De 81 mio. kr. dækkes af de ledige midler i apparaturpuljen. Der er herefter et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. på apparaturpuljen. Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 173 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. De samlede kommunale indtægter for 2014 forventes at overstige budgettet for 2014 med 5 mio. kr. Mindreudgifter DUT sager Der er i budgettet afsat 57 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 12 mio. kr. som bl.a. kan henføres til tarmkræftscreeningsprojektet samt til en række projekter vedr. den ældre medicinske patient, idet en del af projekterne vedr. den ældre medicinske patient finansieres via midler allerede afsat i regionens budget. Der forventes mindreudgifter i tarmkræftscreeningsprojektet til udsendelse af analyser. Andre forhold vedrørende fælleskontoen Enstrenget og visiteret akutsystem I budget 2014 er afsat 155,7 mio. kr. som tilførsel til driftsorganisationen vedrørende enstrenget og visiteret akutsystem. Beløbet svarer til de udgifter, som regionen på praksisområdet har haft til den tidligere PLO-drevne lægevagt. Ved budgetteringen for 2014 frem mod budgetvedtagelsen i september 2013 blev udgiftsbehovet til driftsorganisationen opgjort til 140,7 mio. kr., men der blev ved budgetvedtagelsen truffet beslutning om, at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. og den samlede budgetramme til opgaven er dermed på 155,7 mio. kr., dvs. uændret i forhold til de hidtidige udgifter til den tidligere lægevagtsordning. Siden budgetvedtagelsen er 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 disponeret til dækning af merudgifter ved den i november 2013 indgåede aftale med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår m.m. for lægebemandingen, da det har været vurderingen, at serviceniveauet ellers ikke ville kunne opretholdes. Aftalen indebar således en række merudgifter, da honorering og vilkår i øvrigt blev aftalt højere end det forudsatte i forbindelse med budgetteringen. Der lægges derudover op til, at der varigt disponeres 5 mio. kr. til yderligere styrkelse af akuttelefonen, hvor der for beløbet kan ansættes 10 ekstra sygeplejersker til telefonbetjening til imødegåelse af spidsbelastning og for at nedbringe telefonventetiden. På baggrund af ovenstående udmøntes i alt 154,2 mio. kr. i rapporten som varige midler, heraf 44,7 mio. kr. til akutklinikker og akutmodtagelser, 102,4 mio. kr. til Den Præhospitale Virksomhed og 7,1 mio. kr. til Center for IT, Medico og Telefoni, der står for it-driften på området. I forhold til de oprindeligt afsatte 155,7 mio. kr. resterer dermed 1,5 mio. kr. til en generel styrkelse af Den Præhospitale Virksomhed eller til udgifter til særlige børnespor på hospitalerne. 6

24 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Hospitalerne På alle hospitaler forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen. Dog er især Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt i nogen grad Nordsjællands Hospital udfordret af at skulle bringe balance i økonomien efter merforbrug i Social og specialundervisningsområdet På social- og specialundervisningsområdet er den overordnede vurdering, at der vil være balance i det forventede regnskab for Regional udvikling På det regionale udviklingsområde er der fra 2013 til 2014 overført 165,5 mio. kr. På grund af budgetlovgivningen kan overførslen teknisk set kun anvendes under forudsætning af en tilsvarende overførsel fra 2014 til Økonomistyringen på det regionale område vil i øvrigt blive tilrettelagt således, at der sikres overholdelse af økonomiaftalen for 2014 og dermed det oprindelige budget Bevillingsændringer på driftsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra 2013, hvor der søges genbevilget i alt netto 625,4 mio. kr. Heri er indregnet tilbagebetaling af merforbrug på Hvidovre Hospital, der først forudsættes tilbagebetalt i Der henvises til den følgende oversigt. 7

25 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * Hospitaler 193,5 Amager Hospital -0,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 67,5 Bornholms Hospital 3,9 Gentofte Hospital 11,2 Glostrup Hospital 33,5 Herlev Hospital -16,6 Hvidovre Hospital -21,5 Nordsjællands Hospital -8,0 Region Hovedstadens Psykiatri 42,0 Rigshospitalet 81,7 Sundhedsområdet, fælles 201,7 Den Præhospitale Virksomhed 3,4 Region Hovedstadens Apotek 2,5 Center for IMT 73,9 Center for HR 31,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 90,1 Praksisområdet 14,4 Praksisområdet 14,4 Administration 18,0 Administration til sundhedsområdet 18,0 I alt sundhed 427,6 Social- og specialundervisningsområdet 27,4 Regional udvikling 165,5 Administration, regional- og socialområdet 4,9 I alt regional- og socialområdet 197,9 I alt Region Hovedstaden 625,4 * Merforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes tilbagebetalt i 2015 Bevillingsændringer på investeringsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. De væsentligste ændringer vedrører overførsler fra 2013 til 2014, hvor der vedrørende kvalitetsfondsprojekter søges genbevilget 92,3 mio. kr. og vedrørende øvrige projekter søges genbevilget 682,2 mio. kr., i alt 774,5 mio. kr. 8

26 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * Kvalitetsfondsprojekter 92,3 Nyt Hospital Herlev 11,0 Nyt Hospital Nordsjælland 8,6 Nyt byggeri ved Rigshospitalet 11,2 Nyt Hospital Hvidovre 3,1 Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 18,3 Nyt Hospital Bispebjerg 40,1 Hospitaler 496,6 Amager Hospital 9,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 70,8 Bornholms Hospital 1,3 Gentofte Hospital 71,3 Glostrup Hospital 39,2 Herlev Hospital 120,0 Hvidovre Hospital 81,8 Nordsjællands Hospitaler 10,0 Region Hovedstadens Psykiatri 13,5 Rigshospitalet 79,3 Sundhedsområdet, fælles 165,2 Den Præhospitale Virksomhed 10,9 Region Hovedstadens Apotek 1,7 Center for IMT 148,0 Center for HR 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 4,6 Praksisområdet 0,0 Praksisområdet 0,0 Administration 0,0 Administration, sundhed 0,0 I alt sundhed 754,0 Social- og specialundervisningsområdet 20,5 Regional udvikling 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 I alt regional- og socialområdet 20,5 I alt Region Hovedstaden 774,5 * Inklusiv lokale investeringsrammer Det vedtagne investeringsbudget for 2014 er overordnet opdelt i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Der er til kvalitetsfondsprojekter afsat 1.025,7 mio. kr. I denne rapport er indarbejdet en forhøjelse af budgettet til kvalitetsfondsprojekter på 157,8 mio. kr., der primært skyldes overførsler af uforbrugte midler på allerede godkendte investeringsbevillinger samt tilpasning som følge af, at tidsplanerne for projekterne løbende kvalificeres. Det samlede skøn for udgifterne i 2013 udgør således 1.183,4 mio. kr. Udgifterne til kvalitetsfondsprojekterne er forudsat tilvejebragt ved udbetaling af midler fra kvalitetsfonden og ved regional medfinansiering, dvs. ved de deponerede midler samt ved låntagning. Det vedtagne investeringsbudget for øvrige projekter udgør 829,7 mio. kr. 9

27 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 I denne rapport søges indarbejdet en forhøjelse med 682,2 mio. kr. vedrørende tidsforskydning af projekter fra Derudover er indarbejdet en forhøjelse på 13,3 mio. kr. som følge af beslutninger truffet af regionsrådet siden budgetvedtagelsen samt øvrige ændringer. Investeringsbudgettet til øvrige projekter søges dermed samlet forhøjet med i alt 695,6 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Investeringsbudgettet til øvrige projekter udgør herefter 1.525,3 mio. kr. Der vil erfaringsmæssigt være en række nye forskydninger ud af Der udarbejdes en mere præcis vurdering af projekternes fremdrift i forbindelse med 2. økonomirapport Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Vedtaget budget ,7 Overførsler fra ,2 Konsekvenser af godkendte sager siden budgetvedtagelsen og øvrige ændringer i 1. ør. 13,3 Ændringer i 1. ør. i alt 695,6 Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.525,3 Indtægtsdækket forskning Der vil i 2. økonomirapport 2014 blive foretaget en teknisk genbevilling af ubrugte indtægtsdækkede forskningsmidler fra Indtægter til sundhed For så vidt angår det statslige aktivitetsafhængige bidrag og kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag (kommunal medfinansiering) forventes de budgetterede indtægter opnået. Finansielle poster i øvrigt Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger: 10

28 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2014 (mio. kr.) 1.370,8 Kasseforbrug i oprindelig budget 2014 mio.kr. -642,8 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) 0,0 Samlet kassetræk efter primo ,8 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2014 med justeringer 728,0 Ændringer i 1. økonomirapport 2014 Driftsbudgettet -643,2 Sundhedsområdet -313,2 Social- og specialundervisning -41,4 Regional udvikling -165,5 Administration -123,1 Investeringsbudgettet -853,4 Sundhedsområdet -832,9 Socialområdet -20,5 Ændringer i finansielle budgetposter 608,8 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 10,4 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende 469,4 Afdrag på lån 17,5 Låneoptagelse 111,5 Ændringer i alt ved 1. økonomirapport -887,9 Ultimo kassebeholdning 2014 (udfra bevillinger) -159,9 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2013, med likviditetsvirkning i Kassebeholdningen primo 2014 udgør 1.370,8 mio. kr. Der forventes som konsekvens af økonomirapporten et forbrug på 888 mio. kr., der især kan henføres til genbevillinger af mindreforbrug fra 2013 vedrørende såvel investerings- som driftsbudgettet, delvist modgået af forbedringer på de finansielle budgetposter. Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimolikviditet på -160 mio. kr., hvilket er 325 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre ca. 2,6 mia. kr. Der er i den forventede ultimobeholdning 2014 ikke taget højde for de forventede mindreudgifter (45 mio. kr.) på sundhedsområdet. 11

29 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne. I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne samt det forventede årsresultat for 2014, inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i Mio. kr., 2014-priser Oprindeligt budget ) Forventet årsresultat 2014 før overførsler Forventet overførsel til 2015 Årsresultat 2014 med overførsel til 2015 Afvigelse Sundhed i alt , ,0-385, ,1 0,0 Sygehuse og psykiatri , ,1-228, ,7 45,0 Sundhedsområdet, fælles 5.197, ,2-100, ,3 35,0 Praksis 6.438, ,6 0, ,6-80,0 heraf medicin på praksisområdet 1.532, ,8 0, ,8-30,0 Andel af fælles formål og administration 562,5 620,1-57,6 562,5 0,0 Socialområdet i alt 1 ) 830,3 867,4-37,1 830,3 0,0 heraf indirekte administrationsudgifter 13,2 15,2-2,0 13,2 0,0 Regional udvikling i alt 923, ,8-168,9 923,9 0,0 heraf indirekte administrationsudgifter 22,0 25,3-3,3 22,0 0,0 1) Socialområdet er bruttodriftsudgifter. 2) Fordeling af driftsråderum justeret for interne opgaveflytninger. Når det forventede regnskab ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne, er det forventningen, at der for sundhedsområdet i alt opnås balance, der fremkommer under forudsætning af, at der ud over mindreforbruget på 45 mio. kr. senere indarbejdes budgetreduktioner i 2014 på 386 mio. kr. til genbevilling i På socialområdet og regional udvikling er den forventede budgetoverholdelse anført i oversigten. Dette fremkommer ved beregningen under forudsætning af, at der senere overføres henholdsvis 37 mio. kr. og 169 mio. kr. til I nedenstående tabel er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet. 12

30 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Driftsramme på sundhed i 2014 Budget Ajourført driftsbudget 2014* Overførsler fra Overførsel til investeringsbudgettet i Mindreforbrug i Overførsel til I alt, forventet forbrug Driftsramme (aftalt råderum) Balance 0 * Eksl. overførsler fra 2013 og overførsler til investeringsbudgettet i 2014 Der er et råderum på mio. kr., der svarer til regionens andel af driftsrammen i økonomiaftalen for Råderummet belastes med 449 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsel fra 2013 til 2014 (Hvidovre Hospitals merforbrug i 2013 tilbagebetales først i 2015) Der er desuden budgetkorrektioner, der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med 18 mio. kr. Der er endvidere indregnet de nævnte 45 mio. kr. i mindreforbrug. På den baggrund skal der for at opnå balance i forhold til driftsrammen ske en ny forskydning eller overførsel til 2014 på 386 mio. kr. På investeringsområdet er det vurderingen, at der sker overførsler ud af 2014 i samme størrelsesorden som overførsler fra 2013 til Der vil senere blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 1. kvartal, jf. økonomiaftalen. 13

31 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Bruttoanlægsudgifter Mio. kr., 2014-priser Oprindeligt budget inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling fra 2013 overført til 2014 Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget 1) Forventet overførsel til 2015 Forventet årsresultat Sundhed 1.855,1 826,9 78, ,8 892, ,5 heraf kvalitetsfondsprojekter 1.025,7 92,3 65, ,4 157, ,7 Social og specialundervisning 41,5 20,5 0,0 62,0 20,5 41,5 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål og administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 1.896,6 847,4 78, ,8 912, ,0 1) Opgørelsen af bruttoudgifter er opgjort inkl. salgsindtægter vedr. grunde og ejendomme og inkl. statslige tilskud. 14

32 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 2 Bevillingsområder Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Udgiftsbudget Hospitaler , ,0 637, , ,1 0,0 Amager Hospital 264,9 262,7 4,1 266,8 266,8 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.177, ,3 116, , ,4 0,0 Bornholms Hospital 380,0 384,6 12,3 396,9 396,9 0,0 Gentofte Hospital 1.097, ,7 12, , ,6 0,0 Glostrup Hospital 1.524, ,1 77, , ,8 0,0 Herlev Hospital 2.944, ,5 60, , ,9 0,0 Hvidovre Hospital 1.905, ,1 13, , ,4 0,0 Nordsjællands Hospital 2.193, ,9 23, , ,1 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.951, ,0 30, , ,4 0,0 Rigshospitalet 4.285, ,2 286, , ,7 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.557, ,4-171, , ,2 35,0 Den Præhospitale Virksomhed 606,0 605,9 106,9 712,7 712,7 0,0 Region Hovedstadens Apotek -64,4-124,5 2,7-121,8-121,8 0,0 Center for IMT 1.204, ,8 158, , ,2 0,0 Center for HR 605,2 696,1 235,8 931,9 931,9 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 889,1 884,3 0,0 884,3 884,3 0,0 Fælles driftsudgifter m.v , ,9-675, , ,9 35,0 Praksisområdet 6.592, ,2-152, , ,6-80,0 Praksisområdet 6.592, ,2-152, , ,6-80,0 Social- og specialundervisningsområdet -23,2-23,2 41,4 18,3 18,3 0,0 Socialpsykiatri -16,1-16,1 17,8 1,7 1,7 0,0 Den Sociale Virksomhed -7,0-7,0 23,6 16,6 16,6 0,0 Regional udvikling 901,9 901,9 165, , ,5 0,0 Kollektiv trafik 428,8 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0 Erhvervsudvikling 128,9 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0 Miljøområdet 198,9 198,9 9,2 208,1 208,1 0,0 Øvrig regional udvikling 145,3 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0 Administration 597,6 537,5 123,1 660,6 660,6 0,0 Sundhedsområdet 562,5 505,9 114,2 620,1 620,1 0,0 Socialområdet 13,2 11,8 3,3 15,2 15,2 0,0 Regional udvikling 22,0 19,7 5,6 25,3 25,3 0,0 I alt nettodriftsudgifter , ,0 643, , ,2-45,0 Investeringer Investering, kvalitetsfondsmidler 1.025, ,7 157, , ,4 0,0 Investering, sundhedsområdet øvrigt 788,2 788,2 675, , ,3 0,0 Investering, social og specialundervisning 41,5 41,5 20,5 62,0 62,0 0,0 Investeringer i alt 1.855, ,4 853, , ,7 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , , , , ,9-45,0 Finansiering Finansiering, sundhed , ,3 0, , ,3 0,0 Finansiering, regional udvikling -917,5-917,5 0,0-917,5-917,5 0,0 Renter 39,6 39,6-10,4 29,2 29,2 0,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -704,4-704,4-469, , ,8 0,0 Afdrag på lån 441,8 441,8-17,5 424,3 424,3 0,0 Låneoptagelse -210,0-210,0-111,5-321,5-321,5 0,0 Finansiering i alt , ,8-608, , ,6 0,0 Likviditetstræk 1) -642,5-642,6-887, , ,3 45,0 1) '-' = Forbrug af likvideaktiver, '+' = Kassehenlæggelse 15

33 Bilag 1. økonomirapport 1 - Side af Region 75 Hovedstaden, Bilag 1 Nettodriftsudgifter Omkostningselementer i alt Omkostnings bevilling Lokal investeringsramme Mio. kr., 2014-priser Omkostningsbevilling Hospitaler , , ,2 212,0 Amager Hospital 266,8 7,3 274,1 10,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.316,4 105, ,9 32,0 Bornholms Hospital 396,9 26,2 423,1 1,4 Gentofte Hospital 1.141,6 57, ,3 52,3 Glostrup Hospital 1.606,8 93, ,6 11,0 Herlev Hospital 3.007,9 191, ,0 22,2 Hvidovre Hospital 1.935,4 126, ,1 37,1 Nordsjællands Hospital 2.222,1 159, ,2 9,8 Region Hovedstadens Psykiatri 2.981,4 88, ,1 18,9 Rigshospitalet 4.635,7 219, ,7 16,9 Sundhedsområdet, fælles 5.297,2 404, ,4 12,8 Den Præhospitale Virksomhed 712,7 19,1 731,9 2,6 Region Hovedstadens Apotek -121,8 219,5 97,7 10,2 Center for IMT 1.354,2 61, ,4 0,0 Center for HR 931,9 3,3 935,2 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 884,3 0,0 884,3 0,0 Fælles driftsudgifter m.v ,9 101, ,0 0,0 Praksisområdet 6.438,6 0, ,6 0,0 Praksisområdet 6.438,6 0, ,6 0,0 Social- og specialundervisningsområdet 18,3 36,0 54,3 57,0 Socialpsykiatri 1,7 13,1 14,8 12,6 Den Sociale Virksomhed 16,6 22,9 39,5 44,4 Regional udvikling 1.067,5 0, ,8 0,0 Kollektiv trafik 471,4 0,0 471,4 0,0 Erhvervsudvikling 152,1 0,0 152,1 0,0 Miljøområdet 208,1 0,3 208,4 0,0 Øvrig regional udvikling 235,8 0,0 235,8 0,0 Administration 660,6-174,9 485,8 0,0 Sundhedsområdet 620,1-164,1 456,0 0,0 Socialområdet 15,2-4,0 11,2 0,0 Regional udvikling 25,3-6,7 18,6 0,0 I alt driftsvirksomhed , , ,0 281,8 16

34 Bilag 1 - Side -17 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Amager Hospital Økonomi Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -2,2 Nye tillægsbevillinger 4,1 I alt 1,9 Der er i alt bevillingsændringer for 4,1 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport. Den væsentligste ændring er tilførsel af 2,6 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem. Hertil kommer en række mindre korrektioner, herunder en reduktion af budgettet på 0,3 mio. kr. som følge af regnskabsresultatet for Amager Hospital forventer budgetoverholdelse i

35 Bilag 1 - Side -18 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Amager Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 289,9 3,4 0,0 293,4 293,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 90,1-2,0 12,3 100,4 100,4 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 380,0 1,5 12,3 393,8 393,8 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 18

36 Bilag 1 - Side -19 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.812, ,9 65, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 575,2 548,3 66,3 614,6 614,6 0,0 Driftsudgifter i alt 2.387, ,1 131, , ,7 0,0 Indtægter -210,2-176,8-15,5-192,3-192,3 0,0 Netto driftsudgifter 2.177, ,3 116, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 105,5 105,5 0,0 105,5 105,5 0,0 Omkostningsbevilling 2.283, ,8 116, , ,9 0,0 Lokal investeringsramme 25,9 25,9 6,1 32,0 32,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 22,8 Nye tillægsbevillinger 116,1 I alt 138,9 Der er i alt bevillingsændringer for 116,1 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler får tilført budget på netto i alt 67,5 mio. kr. som følge af genbevilling af mindreforbrug fra Hertil kommer en række budgetomplaceringer og reguleringer som følge af bl.a. medicinvækst, regulering af indtægtsbudgetter og midler til enstrenget og visiteret akutmodtagelse. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forventer budgetoverholdelse i

37 Bilag 1 - Side -20 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,3 39,0 7, , ,0 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 863,1 71,7 9,6 944,4 944,4 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,4 110,8 17, , ,4 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 20

38 Bilag 1 - Side -21 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Bornholms Hospital Økonomi Bornholm Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 260,9 264,0 1,1 265,1 265,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 132,4 133,9 9,6 143,5 143,5 0,0 Driftsudgifter i alt 393,3 397,9 10,7 408,6 408,6 0,0 Indtægter -13,3-13,3 1,7-11,6-11,6 0,0 Netto driftsudgifter 380,0 384,6 12,3 396,9 396,9 0,0 Omkostningselementer i alt 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 Omkostningsbevilling 403,1 410,8 12,3 423,1 423,1 0,0 Lokal investeringsramme 0,8 0,8 0,6 1,4 1,4 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 4,6 Nye tillægsbevillinger 12,3 I alt 16,9 Der søges om bevillingsændringer vedr. Bornholms Hospital på i alt 12,3 mio. kr. på driftsrammen. Beløbet består af genbevilling af mindreforbrug fra 2013 på 3,9 mio. kr. samt en række forskellige korrektioner på 8,5 mio. kr. Genbevillingen anvendes til videreførsel af en række flerårige projekter samt en række projekter vedrørende eltavler, indgangparti i bygning F samt LED-belysning. Der tilføres Bornholms Hospital 1,1 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem samt 4,6 mio. kr. til dækning af udgifter i forbindelse med varetagelse af analyseudsendelser for tarmkræftscreeningsprogrammet. Bornholms Hospital forventer budgetoverholdelse i

39 Bilag 1 - Side -22 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 216,6 3,0 0,0 219,6 219,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 114,7 0,8 6,2 121,6 121,6 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 331,3 3,7 6,2 341,2 341,2 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 22

40 Bilag 1 - Side -23 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 792,1 803,8 1,4 805,2 805,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 400,1 409,6 23,7 433,3 433,3 0,0 Driftsudgifter i alt 1.192, ,4 25, , ,5 0,0 Indtægter -94,8-84,7-12,2-96,9-96,9 0,0 Netto driftsudgifter 1.097, ,7 12, , ,6 0,0 Omkostningselementer i alt 52,2 52,2 5,5 57,7 57,7 0,0 Omkostningsbevilling 1.149, ,9 18, , ,3 0,0 Lokal investeringsramme 17,9 17,9 34,4 52,3 52,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 31,3 Nye tillægsbevillinger 12,9 I alt 44,2 Der er i alt bevillingsændringer for 12,9 mio. kr. i 1. økonomirapport. De væsentligste ændringer vedrører budgettilførsler på 10,7 mio. kr. som følge af vækst i medicinforbruget i 2013, 2,2 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem og 2,3 mio. kr. til meraktivitet. Derudover opskrives hospitalets indtægtsbudget med 12,2 mio. kr. Hertil kommer en række mindre korrektioner. Der er overført 11,2 mio. kr. på driftsbudgettet, som er et mindreforbrug fra regnskabet for Gentofte Hospital forventer budgetoverholdelse i

41 Bilag 1 - Side -24 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Gentofte Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 806,8-1,3 4,6 810,2 810,2 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 568,5 40,2 8,4 617,1 617,1 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,4 38,9 13, , ,3 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner m.v. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 24

42 Bilag 1 - Side -25 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.169, ,5 6, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 546,5 542,6 58,3 600,8 600,8 0,0 Driftsudgifter i alt 1.715, ,0 64, , ,4 0,0 Indtægter -191,6-197,0 13,4-183,6-183,6 0,0 Netto driftsudgifter 1.524, ,1 77, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 87,5 93,8 0,0 93,8 93,8 0,0 Omkostningsbevilling 1.611, ,9 77, , ,6 0,0 Lokal investeringsramme 10,5 10,5 0,5 11,0 11,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 4,9 Nye tillægsbevillinger 77,7 I alt 82,6 Der søges om bevillingsændringer vedr. Glostrup Hospital på i alt 77,7 mio. kr. på driftsrammen. Der søges om genbevilling af 33,5 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed. Beløbet skal anvendes til en række drifts- og vedligeholdelsesprojekter, hvoraf kan nævnes istandsættelse af lokaler i Ringsvejsblokken. Medicinbudgettet forhøjes med 20,3 mio. kr. svarende til væksten i Endvidere tilrettes aktivitets og indtægtsbudgettet med i alt 17,0 mio. kr. Endvidere tilføres Glostrup Hospital 2,6 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem samt 1,5 mio. kr. til kapacitetsudvidelse af klinisk neurofysiologisk afdeling. Glostrup Hospital forventer budgetoverholdelse i

43 Bilag 1 - Side -26 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Glostrup Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,3 22,8 1, , ,9 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 592,2 82,5 3,8 678,5 678,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,5 105,3 5, , ,4 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner m.v. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 26

44 Bilag 1 - Side -27 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.156, ,8 21, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.069, ,5 27, , ,5 0,0 Driftsudgifter i alt 3.226, ,3 48, , ,0 0,0 Indtægter -281,8-281,8 11,7-270,1-270,1 0,0 Netto driftsudgifter 2.944, ,5 60, , ,9 0,0 Omkostningselementer i alt 170,0 191,1 0,0 191,1 191,1 0,0 Omkostningsbevilling 3.114, ,6 60, , ,0 0,0 Lokal investeringsramme 18,9 18,9 3,3 22,2 22,2 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 3,0 Nye tillægsbevillinger 60,4 I alt 63,4 Der søges om bevillingsændringer på driftsrammen på netto i alt 60,4 mio. kr. De væsentligste bevillingsændringer vedrører genbevilling af merforbruget fra 2013 på 16,6 mio. kr., samt permanentgørelse af resultatet i 2013 for hhv. medicin, barsel og indtægter. Merforbruget i 2013 skyldes primært stor vækst i medicinudgifter på særligt kræftområdet og et generelt højt forbrug i årets sidste to måneder med høj aktivitet på hospitalet samt merforbrug på hospitalets lokale investeringsramme. Bevillingsændringerne vedrører endvidere blandt andet midler til handleplan mod overbelægning, midler til enstrenget og visiteret akutsystem, midler til drift af PET/CT scanner, samt andre mindre tilførsler og tilpasninger af budgettet. Det er hospitalets vurdering, at der i 2014 vil være budgetoverholdelse, og Herlev Hospital har stor fokus på tilbageholdenhed på driften for at indhente det overførte merforbrug fra

45 Bilag 1 - Side -28 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Herlev Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,3 31,9 14, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.384,8 39,1 67, , ,6 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,2 71,0 81, , ,0 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 28

46 Bilag 1 - Side -29 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.627, ,5 33, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 476,2 480,6-6,4 474,1 474,1 0,0 Driftsudgifter i alt 2.104, ,1 26, , ,0 0,0 Indtægter -198,0-198,0-13,5-211,6-211,6 0,0 Netto driftsudgifter 1.905, ,1 13, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 126,7 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.032, ,7 13, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 32,0 32,0 5,0 37,1 37,1 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 16,1 Nye tillægsbevillinger 13,3 I alt 29,5 Der søges i alt om bevillingsændringer for 13,3 mio. kr. i 1. økonomirapport på driftsrammen, idet merforbruget fra 2013 forudsættes afviklet i Væsentligste bevillingsændringer vedrører tilførsel af 9,8 mio. kr. til enstrenget og visiteret akutsystem, ligeledes 9,8 mio. kr. til handleplan 2014 mod overbelægning, 5,6 mio. kr. som følge af medicinvækst i i 2013, 2,8 mio. kr. til drift af CT-scanner og 2,5 mio. kr. til nye behandlinger. Indtægtsbudgettet forøges med 13,5 mio. kr. som følge af regnskabsresultatet for 2013 og med 7,6 mio. kr. i forbindelse med salg af patologiprøver til praksissektoren. Hertil kommer en række mindre budgetkorrektioner. Det er hospitalets vurdering, at der i 2014 vil være budgetoverholdelse, og Hvidovre Hospital har stor fokus på tilbageholdenhed på driften på grund af merforbruget i

47 Bilag 1 - Side -30 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Hvidovre Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,2 11,5 6, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 681,5 27,3 55,4 764,2 764,2 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,8 38,8 62, , ,6 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 30

48 Bilag 1 - Side -31 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.713, ,4 25, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 548,8 561,2 1,8 563,0 563,0 0,0 Driftsudgifter i alt 2.261, ,5 27, , ,8 0,0 Indtægter -68,6-68,6-4,2-72,8-72,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.193, ,9 23, , ,1 0,0 Omkostningselementer i alt 159,1 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.352, ,0 23, , ,2 0,0 Lokal investeringsramme 9,8 9,8 0,0 9,8 9,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 5,6 Nye tillægsbevillinger 23,2 I alt 28,8 Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 23,2 mio. kr. Heraf vedrører 8 mio. kr. genbevilling af merforbrug fra De væsentligste ændringer i øvrigt er tilførsel af 15,2 mio. kr. til varetagelse af flere øre-, næse- og halsfunktioner, 8,2 mio. kr. til enstreget og visiteret akutsystem, samt 10,7 mio. kr. til nedbringelse af overbelægning. Hertil kommer en række mindre ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundhedsbudget til uddannelse, kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet. Nordsjællands Hospital forventer budgetoverholdelse i

49 Bilag 1 - Side -32 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,4 22,5 7, , ,2 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 705,2 22,0 51,5 778,7 778,7 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,6 44,5 58, , ,9 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 32

50 Bilag 1 - Side -33 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatris drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.442, ,4 80, , ,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 589,9 582,4 39,7 622,2 622,2 0,0 Driftsudgifter i alt 3.032, ,8 120, , ,2 0,0 Indtægter -81,2-81,8-90,0-171,8-171,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.951, ,0 30, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 Omkostningsbevilling 3.040, ,7 30, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 11,0 11,0 7,9 18,9 18,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -0,3 Nye tillægsbevillinger 30,4 I alt 30,1 Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri. Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 30,4 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører øgede indtægter ved salg af pladser til udenregionale patienter, svarende til 9,6 mio. kr. samt overførsel af udgifter til ejendomsudgifter fra Hvidovre Hospital, svarende til 1,2 mio. kr. Derudover er der indarbejdet en reduktion som følge af færre udgifter til medicin i 2012, svarende til 2,5 mio. kr. samt en reduktion på 0,6 mio. kr. som følge af den regionale barselsfond. Derudover er der en række mindre bevillingsændringer. Som følge af regnskabsresultatet for 2013 søges der om en overførsel til 2014 på i alt 42,0 mio. kr. Region Hovedstadens Psykiatri forventer at overholde budgettet for Aktivitet Aktivitetsmålene for 2014 forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 33

51 Bilag 1 - Side -34 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 3.672, ,0 86, , ,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 3.143, ,5 137, , ,7 0,0 Driftsudgifter i alt 6.815, ,5 223, , ,0 0,0 Indtægter , ,3 63, , ,3 0,0 Netto driftsudgifter 4.285, ,2 286, , ,7 0,0 Omkostningselementer i alt 219,0 219,0 0,0 219,0 219,0 0,0 Omkostningsbevilling 4.504, ,2 286, , ,7 0,0 Lokal investeringsramme 16,1 16,1 0,7 16,9 16,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 64,0 Nye tillægsbevillinger 286,5 I alt 350,6 Der søges i alt om bevillingsændringer for 286,5 mio. kr. på driftsrammen i 1. økonomirapport. Heraf vedrører 81,7 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra Budgettet reduceres med 21,6 mio. kr. som følge af ændringer i opgavevaretagelsen på øre-næsehalsområdet og vedr. ablationer. Herudover reduceres budgettet med 4,4 mio. kr. som følge af mindreaktivitet i Der tilføres i alt 11 mio. kr. til en gradvist øget normering på den neurointensive afdeling, 36,8 mio. kr. til igangsættelse af en række nye behandlinger, 10,7 mio. kr. til styrkelse af kræftbehandlingen og 8 mio. kr. til specialuddannelse af sygeplejersker. 11,1 mio. kr. tilføres til genhusning af administrationen og patienthotellet. Budgettet øges med 72,1 mio. kr. som følge af vækst i medicinforbruget i 2013, og indtægtsbudgettet nedskrives med 67,7 mio. kr. som følge af mindreindtægter i Dertil kommer en række mindre korrektioner vedr. uddannelse mm. Rigshospitalet forventer at overholde budgettet i

52 Bilag 1 - Side -35 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Rigshospitalet Oprindelig budget 1 Korrigeret budget Korrektion er 1. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr ,9 136,3 25, , ,9 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.657,3 55,9-3, , ,8 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr ,3 192,2 22, , ,7 0,0 Note 1: inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 35

53 Bilag 1 - Side -36 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Den Præhospitale Virksomhed Økonomi Den Præhospitale Virksomheds drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 96,8 96,8 86,8 183,6 183,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 535,8 535,6 19,7 555,3 555,3 0,0 Driftsudgifter i alt 632,6 632,5 106,4 738,9 738,9 0,0 Indtægter -26,6-26,6 0,4-26,2-26,2 0,0 Netto driftsudgifter 606,0 605,9 106,9 712,7 712,7 0,0 Omkostningselementer i alt 12,1 12,1 7,0 19,1 19,1 0,0 Omkostningsbevilling 618,1 618,0 113,9 731,9 731,9 0,0 Lokal investeringsramme 1,6 1,6 1,0 2,6 2,6 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -0,1 Nye tillægsbevillinger 106,9 I alt 106,8 Der søges i 1. økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 106,9 mio. kr. Heraf vedrører 3,4 mio. kr. genbevilling af mindreforbrug fra De væsentligste ændringer vedrører udmøntningen af midler i forbindelse med etableringen af enstrenget og visiteret akutsystem, svarende til i alt 97,4 mio. kr. Forøgelsen vedrører driftsudgifter til bemanding af de udvidede opgaver vedrørende 1813, inkl. lægelige telefonkonsultationer, bemanding af de kørende hjemmebesøg, samt udgifter til øvrigt personale, kørselsordning, forbindsstoffer mv. Med de ovenstående bevillingsændringer forventer Den Præhospitale Virksomhed på nuværende tidspunkt at overholde budgettet for

54 Bilag 1 - Side -37 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Apotek Økonomi Region Hovedstadens Apoteks drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 195,1 200,7 0,2 200,8 200,8 0,0 Øvrige driftsudgifter -144,7-210,4 2,5-207,8-207,8 0,0 Driftsudgifter i alt 50,4-9,7 2,7-7,0-7,0 0,0 Indtægter -114,8-114,8 0,0-114,8-114,8 0,0 Netto driftsudgifter -64,4-124,5 2,7-121,8-121,8 0,0 Omkostningselementer i alt 153,0 219,5 0,0 219,5 219,5 0,0 Omkostningsbevilling 88,6 95,0 2,7 97,7 97,7 0,0 Lokal investeringsramme 9,5 9,5 0,6 10,2 10,2 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -60,1 Nye tillægsbevillinger 2,7 I alt -57,4 Der er i alt bevillingsændringer for 2,7 mio. kr. på driftsrammen. Der søges om genbevilling af 2,5 mio. kr., som er mindreforbrug fra regnskabet for 2013, og som anvendes til indkøb til lager. Hertil kommer enkelte mindre budgetomplaceringer. Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i

55 Bilag 1 - Side -38 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Center for IT-, Medico- og Telefoni Økonomi Center for IT-, medico- og telefonis drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 340,2 340,7 99,0 439,7 439,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 868,2 858,8 59,4 918,2 918,2 0,0 Driftsudgifter i alt 1.208, ,5 158, , ,9 0,0 Indtægter -3,7-3,7 0,0-3,7-3,7 0,0 Netto driftsudgifter 1.204, ,8 158, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 51,2 61,2 0,0 61,2 61,2 0,0 Omkostningsbevilling 1.255, ,9 158, , ,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -8,9 Nye tillægsbevillinger 158,4 I alt 149,5 Center for IT- medico og telefonis driftsbudget foreslås netto forhøjet med 158,4 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 73,9 mio. kr. fra 2013, tillægsbevilling på 81 mio. kr. og flytning mellem bevillingsområder på netto 3,5 mio. kr. De ønskede genbevillinger vedrører tidsforskydninger af igangsatte projekter på 59 mio. kr., herunder driftshandleplanen med 25 mio. kr. Derudover overføres 14 mio. kr. vedr. øvrige driftsaktiviteter. Tillægsbevillingen på 81 mio. kr. i 2014 er godkendt af Regionsrådet den 11. marts 2014, sag nr. 7. Midlerne fordeler sig med 51 mio. kr. til løn primært til 3 nye store opgaver, opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggerierne behov. Hertil kommer 30 mio. kr. til øvrig drift, hovedsageligt i forbindelse med opgradering fra Windows XP til 7. Bevillingen finansieres ved disponering af ledige midler på kontoen for fællesdriftsudgifter mv. på sundhedsområdet. Konsekvenserne fra 2015 og frem medtages ved budgetlægningen for Nettoflytning mellem bevillingsområder på 3,5 mio. kr. kan henføres til følgende: Der tilføres 8 mio. kr. hovedsagelig til driftsudgifter og afsluttende etableringsudgifter vedr. visiteret enstrenget akutsystem, medens den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på administrationsområdet medfører, at der overføres 4 mio. kr. til andre områder. Derudover foreslås der overført samlet 52 mio. kr. fra Centrets øvrige drift til løn. Heraf er 32 mio. kr. en videreførsel af en engangsoverførsel godkendt i 4. økonomirapport 2013, medens de øvrige 20 mio. kr. kan henføres til en varig konvertering af konsulentudgifter til egne lønninger. 38

56 Bilag 1 - Side -39 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Center for HR Økonomi Center for HRs drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 603,0 690,5 49,2 739,6 739,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 78,4 84,6 211,7 296,3 296,3 0,0 Driftsudgifter i alt 681,3 775,0 260, , ,9 0,0 Indtægter -76,2-79,0-25,1-104,0-104,0 0,0 Netto driftsudgifter 605,2 696,1 235,8 931,9 931,9 0,0 Omkostningselementer i alt 2,9 3,3 0,0 3,3 3,3 0,0 Omkostningsbevilling 608,1 699,4 235,8 935,2 935,2 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger 90,9 Nye tillægsbevillinger 235,8 I alt 326,7 Center for HR`s driftsbudget foreslås forhøjet med 235,8 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 31,8 mio. kr. fra 2013 og flytning af 204 mio. kr. fra andre bevillingsområder. Genbevillingen vedrører tidsforskydninger af disponerede og igangsatte projekter og driftsudgifter og vedrører områderne uddannelse, lederuddannelsesprogram, systemudgifter samt elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv. Flytning mellem bevillingsområder på 204 mio. kr. kan primært henføres til følgende: Tilførsel af 84,5 mio. kr. vedr. den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på administrationsområdet mv., 80 mio. kr. vedr. overførsel af opgaver fra praksisområdet vedr. amanuensis og tutorlæger, 28,3 mio. kr. vedr. uniformsprojektet for personalet, 6,8 mio. kr. vedr. samling af erhvervsuddannelser i centret samt 4,4 mio. kr. til varig forøgelse af den regionale barselsfond. 39

57 Bilag 1 - Side -40 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Sygehusbehandling uden for regionen Økonomi Sygehusbehandling uden for regionens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 0,0-1,5 0,0-1,5-1,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 889,1 885,9 0,0 885,9 885,9 0,0 Driftsudgifter i alt 889,1 884,3 0,0 884,3 884,3 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 889,1 884,3 0,0 884,3 884,3 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 889,1 884,3 0,0 884,3 884,3 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -4,8 Nye tillægsbevillinger 0,0 I alt -4,8 Der er ingen ændringer i 1. økonomirapport til budgettet for sygehusbehandling uden for regionen. Der forventes på nuværende tidspunkt et forbrug svarende til budgettet. Prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen er dog erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året behæftet med usikkerhed, da der kun foreligger regnskabstal for 1-2 måneder. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der er en vis usikkerhed om bl.a. udgifterne til plastikoperationer efter fedmeoperation. 40

58 Bilag 1 - Side -41 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Fælles driftsudgifter m.v. Økonomi Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 860,9 636,8-361,1 275,7 275,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.653, ,7-247, , ,4 35,0 Driftsudgifter i alt 2.514, ,4-608, , ,0 35,0 Indtægter -198,0-204,6-66,6-271,2-271,2 0,0 Netto driftsudgifter 2.316, ,9-675, , ,9 35,0 Omkostningselementer i alt 0,3 0,3 100,8 101,1 101,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.317, ,2-574, , ,0 35,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -105,9 Nye tillægsbevillinger -675,0 I alt -780,9 Der forventes et merforbrug på i alt 35 mio. kr. på driftsrammen. Merforbruget er nærmere omtalt nedenfor. På driftsrammen på sundhedsområdets fællesudgifter m.v. er indarbejdet korrektioner på -675 mio. kr. Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner: Tilførsel til hospitalerne på 158,3 mio. kr. til sygehusmedicin som følge af medicinvækst i 2013 Tilførsel til hospitalerne på 47,7 mio. kr. som tilretning af behandlingsindtægter og resultatet af takststyringen i 2013 Tilførsel til hospitalerne på 40 mio. kr. til handleplan mod overbelægning Tilførsel til Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital på i alt 17,8 mio. kr. til udvidelse af den intensive behandling Tilførsel til Rigshospitalet og Herlev Hospital på i alt 15 mio. kr. til styrkelse af kræftbehandling Tilførsel til hospitalerne på 55,7 mio. kr. til nye behandlinger Tilførsel til hospitalerne, Den Præhospitale Virksomhed samt til Center for IMT på 154,2 mio. kr. til enstrenget akut beredskab Tilførsel til Center for IMT på 81 mio. kr. til nye opgaver Tilførsel til fællesudgifter på 90,1 mio. kr. som følge af genbevilling af midler fra 2013 til 2014 Genbevillingerne udgør samlet 90,1 mio. kr. Genbevillingerne fremgår af nedenstående oversigt: 41

59 Bilag 1 - Side -42 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Genbevilling af fælles driftsudgifter mv. Tidsforskydninger kr. Den ældre medicinske patient Telemedicin, it mv Innovative hygiejneprodukter Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger, kompetenceudvikling mv Nye uniformer til personale Forskning Decentrale enheder Bedre patienttøj Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram I alt Uddybning af forventet merforbrug i 2014 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter. Der forventes et samlet merforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 35 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Merforbrug fælles driftsudgifter m.v. Mio. kr. 1. ØR Medicin på hospitaler 40 Aktivitet på hospitaler og indtægter 45 Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 Patienterstatninger -18 Apparaturpulje -35 Kommunale indtægter -5 DUT sager -12 Merforbrug i alt 35 Medicin på hospitalerne Der er i budgettet afsat 278 mio. kr. til medicin på hospitaler, hvoraf ca. 140 mio. kr. er afsat til den forventede vækst i 2013 og de øvrige ca. 140 mio. kr. er afsat til en yderligere vækst i I rapporten er der gjort op med virkningen af udgiftsvæksten fra 2012 til 2013 på i alt 200 mio. kr., hvoraf hospitalerne kompenseres med 80 procent. Således er hospitalernes budgetter forhøjet med 160 mio. kr. I 2014 forventes der en tilsvarende vækst i medicinforbruget på i alt 200 mio. kr., som vil medføre en kompensation til hospitalerne på i alt 160 mio. kr. Samlet set forventes et merforbrug på 40 mio. kr. i forhold til budgettet. Aktivitet på hospitaler og indtægter Der er i budgettet afsat 237 mio. kr. til meraktivitet og kvalitetsforbedringer, somatik, hvoraf 90 mio. kr. er afsat til vækst i

60 Bilag 1 - Side -43 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er i økonomirapporten indarbejdet ajourføring af driftsbudgetterne og præstationsbudgetterne, således at budgetterne svarer til niveauet i 2013 med tillæg af et produktivitetskrav på 2 % og nedjusteret for ikke honoreret meraktivitet i Med dette udgangspunkt er der i øvrigt indarbejdet korrektion for delårseffekt af allerede vedtagne projekter. Den samlede effekt af disse ændringer udløser forhøjelse af hospitalernes budgetter med 63 mio. kr. Derudover er hospitalernes indtægtsbudgetter korrigeret på baggrund af regnskabsresultatet for 2013, og hospitalernes indtægtsbudget er nedsat med 54 mio. kr. Der er i øvrigt indarbejdet en korrektion på 40 mio. kr., til håndtering af overbelægning og bedre personaledækning på akutmodtagelserne og de iværksatte initiativer i henhold til Handleplan 2014 for at nedbringe overbelægning. Til nye meraktivitetsprojekter i 2014 er der indarbejdet korrektioner for 43,0 mio. kr. Samlet er der tilført 11,4 mio. kr. til styrkelse af indsats på kræftområdet. Det drejer sig blandt andet om midler til drift af to CT- og en PETCT skanner. Der udmøntes 13,2 mio. kr. til kapacitetsudvidelser på områder hvor ventetiden har været stigende i Det drejer sig om MR- og osteroporoseskanninger på Amager og Hvidovre Hospitaler, demensudredning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Herlev Hospital, neurofysiologiske undersøgelser på Glostrup Hospital, samt plastikkirurgi og gynækologi på Herlev Hospital. På Rigshospitalet udmøntes 11,7 mio. kr. til hjemtagning af øre-næse-halsoperationer fra private hospitaler, samt hjerteoperationer, så de kommer på niveau med aktiviteten i Desuden tilføres Herlev Hospital 5,0 mio. kr. til øget akut aktivitet på medicinsk afdeling. Efter disse justeringer resterer der på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter ca. 37 mio. kr. til øget aktivitet på hospitalerne, hvilket vurderes at være for lidt til at dække den forventede aktivitetsvækst. Det er derfor vurderingen, at der i 2014 vil være et behov for tilførsel af yderligere 45 mio. kr. til honorering af stigende aktivitet. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2014 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Budgettet er på 330 mio. kr.. Der er i de senere måneder visiteret væsentligt flere patienter til hjælpeordninger end der er forudsat i budgettet for I lighed med tidligere vil området blive overvåget med henblik på løbende at følge økonomien. Patienterstatninger Der forventes en samlet udgift i 2014 til patienterstatninger og administration af ordningerne på i alt 320 mio. kr. I forhold til det afsatte budget på 338 mio. kr. er der tale om en forventet mindreudgift 43

61 Bilag 1 - Side -44 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 på 18 mio. kr. De samlede udgifter til erstatninger forventes at udgøre omkring 250 mio. kr. og udgifterne til administrationen forventes at beløbe sig til omkring 70 mio. kr. Apparaturpulje Der er i budgettet afsat 146 mio. kr. til indkøb af apparatur. Regionsrådet godkendte på mødet den 4. februar 2014, at der anskaffes medicoteknisk apparatur for 146 mio. kr., og at beløbet finansieres ved leasing med årlige afdrag på leasingaftalerne med gennemsnitligt 29 mio. kr., hvor første afdrag betales i 2014, der disponeres af de afsatte 146 mio. kr. Til Center for IMT har Regionsrådet på mødet den 11. marts 2014 givet en tillægsbevilling på 81 mio. kr. i Bevillingen er til lønninger og øvrig drift, primært som konsekvens af tre store nye opgaver, dvs. opgradering fra Windows XP til 7, implementering af Sundhedsplatformen samt teknologisk understøttelse af kvalitetsfondsbyggeriernes behov. De 81 mio. kr. dækkes af de ledige midler i apparaturpuljen. Der er herefter et mindreforbrug på ca. 35 mio. kr. på apparaturpuljen. Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 173 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. De samlede kommunale indtægter for 2014 forventes at overstige budgettet for 2014 med 5 mio. kr. Mindreudgifter DUT sager Der er i budgettet afsat 57 mio. kr. til gennemførelse af en række forskellige sager, som finansieres via DUT midler fra staten. Der forventes mindreudgifter på i alt 12 mio. kr. som bl.a. kan henføres til tarmkræftscreeningsprojektet samt til en række projekter vedr. den ældre medicinske patient, idet en del af projekterne vedr. den ældre medicinske patient finansieres via midler allerede afsat i regionens budget. Der forventes mindreudgifter i tarmkræftscreeningsprojektet til udsendelse af analyser. Andre forhold vedrørende sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter Intensiv kapacitet Der er i budgettet afsat midler til udbygning af intensivkapaciteten på regionens hospitaler. I 1. økonomirapport 2014 tilføres Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital midler til drift af flere senge, og Rigshospitalet tilføres midler til gradvis øget normering på den neurointensive afdeling. Senere på året forventes udbygning på Herlev Hospital med 6 intermediære senge. Nye behandlinger Der udmøntes i 1. økonomirapport ca. 56 mio. kr. til igangsættelse af nye behandlinger. De nye behandlinger omfatter bl.a. en række diagnostiske undersøgelser inden for klinisk biokemi, klinisk 44

62 Bilag 1 - Side -45 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 mikrobiologi og klinisk genetik, samt anvendelse af ny teknologi i forbindelse med hjernekirurgi med henblik på at reducere risikoen for skader og forbedre overlevelsen. Kræftbehandling Til styrkelse af kræftbehandlingen udmøntes 15 mio. kr. til Rigshospitalet og Herlev Hospital. Midlerne anvendes til at styrke de områder, hvor der er udfordringer i forhold til at efterleve kravene til forløbstider i kræftpakkerne og til at sikre kapaciteten på de områder, hvor der er særlige udfordringer i forhold til at implementere de nye, nationale retningslinier for opfølgning af kræftpatienter. Tarmkræftscreening Til en udvidelse af antal koloskopistuer på Gastroenheden på Herlev Hospital tilføres hospitalet i alt 9,1 mio. kr. fra den afsatte pulje til tarmkræftscreening. Der kan hermed foretages en udvidelse med to koloskopistuer fra de nuværende 6 til i alt 8 koloskopistuer. Der er i dag et stort pres på afdelingen, og det vurderes, at der er behov for to yderligere koloskopistuer bl.a. som følge af igangsætning af tarmkræftscreening i marts Der er i de tilførte DUT midler til tarmkræftscreening forudsat, at der i et vist omfang er etableringsomkostninger. Enstrenget akut beredskab I budget 2014 er afsat 155,7 mio. kr. som tilførsel til driftsorganisationen vedrørende enstrenget og visiteret akutsystem. Beløbet svarer til de udgifter, som regionen på praksisområdet har haft til den tidligere PLO-drevne lægevagt. Ved budgetteringen for 2014 frem mod budgetvedtagelsen i september 2013 blev udgiftsbehovet til driftsorganisationen opgjort til 140,7 mio. kr., men der blev ved budgetvedtagelsen truffet beslutning om, at der skulle afsættes en reserve på 15 mio. kr. og den samlede budgetramme til opgaven er dermed på 155,7 mio. kr., dvs. uændret i forhold til de hidtidige udgifter til den tidligere lægevagtsordning. Siden budgetvedtagelsen er 8,5 mio. kr. af reservebeløbet i 2014 disponeret til dækning af merudgifter ved den i november 2013 indgåede aftale med Foreningen af Speciallæger om lønvilkår m.m. for lægebemandingen, da det har været vurderingen, at serviceniveauet ellers ikke ville kunne opretholdes. Aftalen indebar således en række merudgifter, da honorering og vilkår i øvrigt blev aftalt højere end det forudsatte i forbindelse med budgetteringen. Derudover er der disponeret yderligere 5 mio. kr. til yderligere styrkelse af akuttelefonen. I 1. økonomirapport 2014 udmøntes i alt 154,2 mio. kr., heraf 44,7 mio. kr. til akutklinikker og akutmodtageler, 102,4 mio. kr. til Den Præhospitale Virksomhed og 7,1 mio. kr. til Center for IT, Medico og Telefoni. Overførsel af Regionslageret fra administrationsområdet Budget vedr. Regionslageret på 35,1 mio. kr. overføres fra administrationsområdet til sundhedsområdets fællesudgifter. I 2013 blev indkøb for 100,8 mio. kr. fremrykket fra Teknisk set optræder dette i 2014 som en reduktion af udgifterne på 100 mio. kr. og en opskrivning af omkostningerne (lagerværdi) på tilsvarende 100,8 mio. kr. Disse poster overføres med Regionslageret fra administrationsområdet til sundhedsområdets fællesudgifter. 45

63 Bilag 1 - Side -46 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Praksisområdet Økonomi Praksisområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 34,7 34,9-31,8 3,0 3,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 6.560, ,6-114, , ,3-80,0 Driftsudgifter i alt 6.595, ,5-146, , ,4-80,0 Indtægter -3,3-3,3-6,5-9,8-9,8 0,0 Netto driftsudgifter 6.592, ,2-152, , ,6-80,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 6.592, ,2-152, , ,6-80,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Praksisydelse, eksl. Medicintilskud 4.980, ,0-73, , ,7-50,0 Medicintilskud 1.532, ,8 0, , ,8-30,0 Administration 78,7 79,4-79,4 0,0 0,0 0,0 I alt 6.592, ,2-152, , ,5-80,0 Praksisydelser eksklusiv medicintilskud Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Almen lægehjælp 2.603, ,7-71, , ,8 0,0 Speciallægehjælp 1.428, ,1 0, , ,2-20,0 Tandlægebehandling 397,7 397,7 0,0 397,8 397,8 0,0 Øvrige prasisydelser 551,4 551,4-1,5 550,0 520,0-30,0 Administration 78,7 79,4-79,4 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter 5.059, ,4-152, , ,7-50,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -1,0 Nye tillægsbevillinger -152,6 I alt -153,6 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt -152,6 mio. kr. De største ændringer er omplacering af 80,7 mio. kr. til sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter som følge af centerdannelsen og omplacering af 79,6 mio. kr. til HRU vedrørende udgifter til amanuensiser og tutorlæger. Endelig forøges budgettet med 7,6 mio. kr. som følge af flere udgifter til laboratorieprøver på Hvidovre Hospital, modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbudgettet på Hvidovre Hospital. På praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 80 mio. kr. i På praksisydelser ekskl. medicin forventes der et mindreforbrug på 50 mio. kr. og på tilskud til medicinudgifter et mindreforbrug på 30 mio. kr. 46

64 Bilag 1 - Side -47 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Baggrunden for de forventede mindreudgifter er den afdæmpede udgiftsudvikling i 2013, som vurderes at have de nævnte konsekvenser i 2014 samt forventning om lavere udgifter til rejsesygesikring end budgetteret. Prognosen er dog på nuværende tidspunkt usikker, da der endnu ikke foreligger regnskabstal fra 2014, og prognosen er beregnet på baggrund af sidste års regnskabsresultat og udgiftsudviklingen i årets løb. Udviklingen i forbruget på praksisområdet følges fortsat tæt. 47

65 Bilag 1 - Side -48 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Social- og specialundervisningsområdet Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter og beboerindtægter indgår som en del af virksomhedernes bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af de to bevillingsområder Socialpsykiatri Omkostningsbevillingen for socialpsykiatrien er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet budget korrektioner budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 93,9 0,0 93,9-7,9 86,0 86,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 21,9 0,0 21,9 7,9 29,8 29,8 0,0 Driftsudgifter i alt 115,8 0,0 115,8 0,0 115,8 115,8 0,0 Indtægter -1,8 0,0-1,8-0,5-2,3-2,3 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 114,0 0,0 114,0-0,5 113,5 113,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,3 0,0 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 9,2 0,0 9,2 0,0 9,2 9,2 0,0 Forrentning 4,8 0,0 4,8-1,5 3,3 3,3 0,0 Omkostningselementer i alt 14,5 0,0 14,5-1,5 13,0 13,0 0,0 Omkostninger institutionsniveau 128,5 0,0 128,5-2,0 126,5 126,5 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 2,3 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2,5 0,0 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 2,5 0,0 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,2 0,0 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 2,7 0,0 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Takstindtægter -126,7 0,0-126,7 18,3-108,4-108,4 0,0 Beboerindtægter -6,0 0,0-6,0 0,0-6,0-6,0 0,0 Omkostningsbevilling -1,5 0,0-1,5 16,3 14,8 14,8 0,0 Sammensætningen af den samlede korrektion på 16,3 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. 48

66 Bilag 1 - Side -49 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2014-priser Ændring Tilbudsniveau: Overførsel fra ,0 Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag -11,5 Forrentning -1,5 Tilbudsdrift i alt -2,0 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter 18,3 Indtægter i alt 18,3 I alt 16,3 På baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 søges om overførsel og genbevilling af 11,0 mio. kr.: Den planlagte overførsel i 4. ØR 2013 på 5,8 mio. kr. vedr. restafregning i 2014 af SOSUelevers praktik for elever ansat før 1. januar Det overførte beløb skal bruges til at betale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedrørende praktikophold Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,0 mio. kr. Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabilitering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio. kr. Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr. Budgettet for 2014 er vedtaget så tidligt, at det ikke har været muligt at indarbejde alle de forhold, som indgår i takstberegningerne. Der søges derfor om en korrektion på -11,5 mio. kr. fordelt på løn, øvrig drift og indtægter på tilbuddene. På lønsiden er der sket tilpasning af nye lønudgifter efter udvidelsen af Lunden på baggrund af en konkret beregning af bemandingsbehovet. Derudover er der sket tilpasning af lønudgifterne på Orion som følge af lukning af akutteamet. Samlet set en reduktion af lønudgifterne med 7,7 mio. kr. På driftssiden er bl.a. indregnet en reduktion af budget for SOSU-elever som følge af nye regler for afregning af SOSU-assistent-elever i praktik. De nye regler medfører, at der - for elever ansat efter 1. december ikke længere skal betales refusion, når de er i praktik på institutionerne. Derudover er der foretaget en konkret beregning af nye driftsudgifter på det udvidede Lunden. I alt en reduktion af budgettet til øvrig drift med 3,3 mio. kr. Desuden er der indregnet større indtægter som følge af Orions leverancer til VISO på 0,5 mio. kr. I forhold til omkostningselementerne er der siden vedtagelsen af budgettet for 2014 sket en korrektion af den indregnede forrentning (-1,5 mio. kr.), hvilket skyldes justering af værdifastsættelsen af aktivmassen. På baggrund af den endelige takstberegning for 2014 tilpasses budgettet de forventede takstindtægter i 2014 med en reduktion af taksterne på 18,3 mio. kr. Reduktionen af takstindtægterne er baseret på en tilpasning som følge af ovennævnte udgifts- og omkostningstilpasninger til takst- 49

67 Bilag 1 - Side -50 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 grundlaget, indregningen af tidligere års overskud samt forventningerne til belægningen på tilbuddene i At regionens drift af socialområdet skal hvile i sig selv betyder, at et regnskabsmæssigt overskud fra tidligere år skal indarbejdes ved en reduktion af takstindtægtsbudgettet. Da Region Hovedstaden støtter op om den mellem kommunerne i regionen indgåede aftale om en takstreduktion fra 2013 til 2014 fremgår det ligeledes af budget 2014, at der ved takstfastsættelsen for 2014 skal ske en efterregulering af en væsentlig del af tidligere års overskud. Der er således i beregningen af taksterne for socialpsykiatrien i 2014 indregnet 5,5 mio. kr. af tidligere års overskud. Disse midler er anvendt til takster på alle tre tilbud i socialpsykiatrien. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2014 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges. 50

68 Bilag 1 - Side -51 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Den Sociale Virksomhed Omkostningsbevillingen for Den Sociale Virksomhed er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Vedtagne Gældende 1. ØR Nyt Forventet Forventet budget korrektioner budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 542,7 0,0 542,7 22,0 564,7 564,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 133,0 0,0 133,0 13,1 146,0 146,0 0,0 Driftsudgifter i alt 675,6 0,0 675,6 35,1 710,7 710,7 0,0 Indtægter -5,2 0,0-5,2 1,9-3,3-3,3 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 670,4 0,0 670,4 37,0 707,3 707,3 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,4 0,0 1,4 0,0 1,4 1,4 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 2,5 0,0 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 10,8 0,0 10,8 0,2 11,0 11,0 0,0 Forrentning 8,9 0,0 8,9-1,5 7,4 7,4 0,0 Omkostningselementer i alt 23,5 0,0 23,5-1,3 22,2 22,2 0,0 Omkostninger institutionsniveau 693,9 0,0 693,9 35,7 729,6 729,6 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 13,8 0,0 13,8-1,2 12,6 12,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 9,4 0,0 9,4 0,3 9,7 9,7 0,0 Driftsudgifter i alt 23,2 0,0 23,2-0,9 22,3 22,3 0,0 Indtægter -0,8 0,0-0,8 0,0-0,8-0,8 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 22,4 0,0 22,4-0,9 21,5 21,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,5 0,0 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,6 0,0 0,6 0,0 0,6 0,6 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 23,0 0,0 23,0-0,9 22,1 22,1 0,0 Takstindtægter -686,8 0,0-686,8-12,6-699,4-699,4 0,0 Beboerindtægter -13,1 0,0-13,1 0,0-13,1-13,1 0,0 Omkostningsbevilling 17,1 0,0 17,1 22,2 39,3 39,3 0,0 Sammensætningen af den samlede korrektion på 22,2 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. 51

69 Bilag 1 - Side -52 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2014-priser Ændring Tilbudsniveau: Overførsler fra ,4 Særforanstaltninger 9,0 Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag 11,8 Tilpasning af omkostninger til takstgrundlag -1,3 Tilbudsdrift i alt 35,8 Direk te administration: Tilpasning af udgiftsbudget til takstgrundlag -0,9 Direk te administration i alt -0,9 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter til takstgrundlag -18,6 Revurdering af overskud ,0 Indtægter i alt -12,6 I alt 22,2 Der søges overført 16,4 mio. kr. fra 2013 til I beløbet er indeholdt igangværende projekter, som endnu ikke er afsluttet (8,5 mio. kr.), overførsel af mindreforbrug på tilbudsniveau (7,5 mio. kr.) samt mindreforbrug af VISO midler (0,4 mio. kr.). Der er indgået særaftaler med kommunerne for 9,0 mio. kr. Desuden ønskes tillægsbevillinger på 11,8 mio. kr. og -1,3 mio. kr. af henholdsvis udgifter og omkostninger (forrentning og afskrivning) som tilpasninger til det endelige takstgrundlag, idet de endelige takster for 2014 er beregnet efter vedtagelsen af budgettet. Dette påvirker også DSV s direkte administrationsbudget med -0,9 mio. kr. Opjusteringen af driftsbudgettet på tilbuddene skyldes hovedsagligt øget efterspørgsel fra kommunerne, hvilket har betydet opjustering af pladser især på Misbrugscenteret, der har opjusteret med 13 døgnpladser i Derudover er der opnormeret med pladser på Børneungecenteret, Trekløveren, Lyngdal, Geelsgårdskolen og Klintegården. Nedjusteringen af administrationsbudgettet skyldes primært overdragelse af tilsynsopgaven for de sociale institutioner til Socialtilsyn Hovedstaden. Ændringerne vedrørende takstgrundlaget og leveringen af særydelser til kommunerne forhøjer takstindtægterne med 18,6 mio. kr. Yderligere reduceres takstindtægterne med 6,0 mio. kr. som følge af, at indregningen af overskud fra 2012 forhøjes fra 25,0 mio. kr. til 31,0 mio. kr. Takstindtægterne søges derfor netto opjusteret med 12,6 mio. kr. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2014 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges. 52

70 Bilag 1 - Side -53 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Regional udvikling Omkostningsbevillinger Regional udvikling drift Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget 1. ØR budget regnskab afvigelse Kollektiv trafik 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0 Erhvervsudvikling 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0 Miljøområdet 199,2 9,2 208,4 208,4 0,0 Øvrig regional udvikling 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0 Bevilling i alt 902,2 165, , ,7 0,0 Resultatopgørelse regional udvikling i alt Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget 1. ØR budget regnskab afvigelse Statsligt bloktilskud -703,1 0,0-703,1-703,1 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag -214,5 0,0-214,5-214,5 0,0 Aktivitetsmidler - omkostninger 902,2 165, , ,7 0,0 Direkte administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indirekte administration 15,3 3,3 18,6 18,6 0,0 Årets resultat 0,0 168,8 168,8 168,8 0,0 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningbestemte principper. For eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet gælder særlige regler svarende til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Dette betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud inden for disse områder, skal hele det beløb, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. De indirekte administrationsomkostninger stiger i 1.økonomirrapport med i alt 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede. Stigningen skyldes genbevillinger og bevillingsændringer som følge af centerdannelsen. Denne forventede ekstra omkostning skal afholdes af den samlede ramme under Regional udvikling hvorfor aktivitetsbudgettet efter nærmere vurdering evt. vil blive justeret i 2. økonomirapport. Fordelingen af en evt. besparelse mellem bevillingsområder vil blive vurderet i samarbejde med CRU. Omkostninger regional udvikling i alt Vedtaget budget Korrektioner 1. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2014-priser Aktivitetsmidler: Løn 68,2 0,0 68,2 68,2 0,0 Øvrig drift 873,8 165,5 1039,3 1039,3 0,0 Indtægter -40,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 901,9 165,5 1067,4 1067,4 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Omkostninger 902,2 165,5 1067,7 1067,7 0,0 53

71 Bilag 1 - Side -54 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der forventes budgetoverholdelse. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,68 Forventet årsresultat 2013 incl. indirekte administration -8,94 Ultimo ,62 Ændringer i ,00 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,62 - = overskud; + = underskud Ved indgangen til 2014 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 180,6 mio. kr. De opsparede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret 2014 og forventes dermed videreført. De hensatte forpligtelser på området udgør i alt primo ,6 mio.kr. Mio. kr. Uudmøntede tilsagn primo 2013 Udbetalte tilskud i 2013 Nye tilsagn 2013 Uudmøntede tilsagn ultimo 2013 I alt 144,5-71,8 109,9 182,6 Kollektiv trafik omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrektioner 1. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2014-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 468,8 42,6 511,4 511,4 0,0 Indtægter -40,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 428,8 42,6 471,4 471,4 0,0 For området kollektiv trafik overføres uforbrugte midler for i alt 42,6 mio. kr. til De 42,6 mio. kr. stammer hovedsagligt fra overførsler fra tidl. år som stammer fra mindre forbrug på drift, udbetaling af pensioner og investeringstilskud. 54

72 Bilag 1 - Side -55 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrektioner 1. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2014-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 128,9 23,2 152,1 152,1 0,0 For området erhvervsudvikling overføres uforbrugte midler for i alt 23,2 mio. kr. til Budgettet til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity bliver anvendt fuldt ud. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategiske aktiviteter er fortsat i fremdrift og dermed også tilsagn om støtte. Miljøområdet omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrektioner 1. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2014-priser Aktivitetsmidler: Løn 43,4 0,0 43,4 43,4 0,0 Øvrig drift 155,5 9,2 164,7 164,7 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 198,9 9,2 208,1 208,1 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 199,2 9,2 208,4 208,4 0,0 For området miljø overføres uforbrugte midler for i alt 9,2 mio. kr. Mindre forbruget skyldes at aktiviteterne under koncern miljø er blevet forsinket. Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrektioner 1. ØR Korrigeret budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2014-priser Aktivitetsmidler: Løn 24,8 0,0 24,8 24,8 0,0 Øvrig drift 120,6 90,5 211,0 211,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 145,3 90,5 235,8 235,8 0,0 For området øvrig regional udvikling overføres uforbrugte midler for i alt 90,5 mio. kr. til 2014 som overføres til områderne under Øvrig regional udvikling: Udviklingsopgaver på uddannelsesområdet, Kulturområdet, Øresund og internationalt arbejde, Opfølgning på RUP mm., Den regionale klimastrategi og Global Exellence. 55

73 Bilag 1 - Side -56 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag Administration Omkostningsbevilling Administrations drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 189,1 219,8 6,5 226,3 226,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 942,2 851,4 130,5 981,9 981,9 0,0 Driftsudgifter i alt 1.131, ,2 136, , ,1 0,0 Indtægter -533,7-533,7-13,8-547,5-547,5 0,0 Netto driftsudgifter 597,6 537,5 123,1 660,6 660,6 0,0 Omkostningselementer i alt -175,9-74,1-100,8-174,9-174,9 0,0 Omkostningsbevilling 421,8 463,5 22,3 485,8 485,8 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2014-priser Ajourførte tillægsbevillinger -60,1 Nye tillægsbevillinger 123,1 I alt 63,0 Driftsbudgettet vedr. Administration foreslås forhøjet med 123,1 mio. kr. Der foreslås genbevilling af 22,9 mio. kr. fra 2013 og flytning mellem bevillingsområder på 100,2 mio. kr. Hvad angår flytning mellem bevillingsområder på 100,2 mio. kr. kan dette hovedsageligt henføres til følgende: Tilførsel af 21 mio. kr. vedr. den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelsen på administrationsområdet mv., og 13 mio. kr. til afholdelse af sundhedsdage, udbredelse af info-tv samt til patient empowerment aktiviteter. Overførsel af budget vedr. Regionslageret på 35,1 mio. kr. til afholdelse under sundhedsområdets fællesudgifter. I 2013 blev indkøb for 100,8 mio. kr. fremrykket fra Teknisk set optræder dette i 2014 som en reduktion af udgifterne på 100 mio. kr. og en opskrivning af omkostningerne (lagerværdi) på tilsvarende 100,8 mio. kr. Disse poster overføres med Regionslageret til sundhedsområdets fællesudgifter. En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a. diverse fælles udgifter for hele Region H såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, personalepolitiske puljer, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem. Der forventes balance inden for administrationsbevillingen. Evt. øgede udgifter til tjenestemandspension i 2014 i forhold til budgetteret forventes p.t. finansieret ved mindreforbrug inden for andre fælles områder under administrationsbevillingen. 56

74 Bilag 1 - Side -57 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen har hidtil været opdelt i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og i et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Den indirekte henførbare del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncernstabene. Grundet den ændrede organisation i forbindelse med centerdannelse udgår det direkte henførbare budget til sundhedsområdet. Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2014-priser budget budget Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Sundhed 25,5 27,6-27,6 0,0 0,0 0,0 Social- og specialundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbare adm. omk. 25,5 27,6-27,6 0,0 0,0 0,0 Sundhed 372,0 409,2 46,8 456,0 456,0 0,0 Social- og specialundervisning 9,1 10,0 1,1 11,2 11,2 0,0 Regional udvikling 15,2 16,7 1,9 18,6 18,6 0,0 Indirekte henførbare adm. omk. 396,3 435,9 49,8 485,8 485,8 0,0 Omkostningsbevilling 421,8 463,5 22,3 485,8 485,8 0,0 57

75 Bilag 1 - Side -58 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 3. Investeringsbudget Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det vedtagne investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne i 2014 udgør 1.025,7 mio. kr. I denne rapport søges budgettet forhøjet med 92,3 mio.kr. vedrørende tidsforskydninger fra Derudover søges der i rapporten indarbejdet 65,5 mio. kr. som konsekvens af godkendte sager i 2013 og

76 Bilag 1 - Side -59 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Investeringsbudget Kvalitetsfondsprojekter - oversigt 1. økonomirapport Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Forventet regnskab 2014 Nyt Hospital Herlev Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde 1,7 11,0 12,7 12,7 Projekteringsfase delprojekt A 6,2-6,2 0,0 Projekteringsfase delprojekt B 19,6-19,6 0,0 Bygherreomkostninger 18,0-18,0 0,0 Nye vejtilslutninger og forberedende arbejder 35,6-35,6 0,0 Rådighedsbeløb 301,8-187,6 114,2 114,2 Godkendelse af projektforslag for A og B samt bevillingsansøgning til udførelsen 267,0 267,0 267,0 Nyt Hospital Herlev i alt 382,9 0,0 11,0 0,0 393,9 393,9 Nyt Hospital Nordsjælland Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v. 13,4 6,6 20,0 20,0 Finansiering af arkæologiske undersøgelser 6,1 2,0 8,1 8,1 Rådighedsbeløb 71,6 71,6 71,6 Nyt Hospital Nordsjælland i alt 91,1 0,0 8,6 0,0 99,7 99,7 Det Nye Rigshospital Byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet 16,5 5,2 21,7 21,7 Totalrådgivning 14,4 1,6 16,0 16,0 Opførsel af parkeringshus, patienthotel/administrationsbygning og Nordfløjen 227,1 44,6 4,4 276,1 276,1 Rådighedsbeløb 51,5-44,6 6,9 6,9 Det Nye Rigshospital i alt 309,5 0,0 11,2 0,0 320,7 320,7 Nyt Hospital Hvidovre Ombygning etape ,9 3,1 80,0 80,0 Kontraktindgåelse om totalrådgivning og bevilling til projektering 45,7 45,7 45,7 Rådighedsbeløb 24,8-24,8 0,0 0,0 Nyt Hospital Hvidovre i alt 101,7 20,9 3,1 0,0 125,7 125,7 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Rådighedsbeløb 44,6-4,7 39,9 39,9 Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v. -0,7-0,7-0,7 Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans 49,4 19,0 68,4 68,4 Ny Retspsykiatri Sct. Hans i alt 44,6 44,6 18,3 0,0 107,5 107,5 Nyt Hospital Bispebjerg Rådighedsbeløb 95,9-59,4 36,5 36,5 Helhedsplanskonkurrence 0,0 0,0 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 40,1 40,1 40,1 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 31,4 31,4 31,4 Bygherreudgifter til Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 28,0 28,0 28,0 Nyt Hospital Bispebjerg i alt 95,9 0,0 40,1 0,0 136,0 136,0 Udgifter i alt 1.025,7 65,5 92,3 0, , ,4 Statslig finansiering 641,0 40,9 57,7 0,0 739,6 739,6 Regional egenfinansiering 384,6 24,6 34,6 0,0 443,8 443,8 Finansiering i alt 1.025,7 65,5 92,3 0, , ,4 Øvrige projekter Det vedtagne investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør 829,7 mio. kr. I denne rapport søges budgettet forhøjet med 682,2 mio. kr. vedrørende tidsforskydninger af projekter fra

77 Bilag 1 - Side -60 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Derudover søges der i rapporten indarbejdet 13,3 mio. kr. som konsekvens af godkendte sager siden budgetvedtagelsen samt øvrige ændringer i 1. økonomirapport. Investeringsbudgettet til øvrige projekter søges dermed samlet forhøjet med i alt 695,6 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Vedtaget budget ,7 Overførsler fra ,2 Konsekvenser af godkendte sager siden budgetvedtagelsen og øvrige ændringer i 1. ør. 13,3 Ændringer i 1. ør. i alt 695,6 Korrigeret investeringsbudget efter 1. økonomirapport netto: 1.525,3 De enkelte investeringsprojekter i investeringsbudget 2013 og overførsler af mindreforbrug fra 2013 fremgår af oversigten nedenfor. 60

78 Bilag 1 - Side -61 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Amager Hospital Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Lokal investeringsramme 4,5 5,0 0,8 10,3 Samling på Italiens vej -0,2-0,2 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,4 0,4 Medicoteknik ,3 0,3 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 0,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,4 0,4 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 2,7 2,7 Ramme til renoveringsprojekter ,4 0,4 Amager Hospital i alt 4,5 0,0 9,4 0,8 14,7 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme 25,9 1,9 4,3 32,0 Ny Psykiatri Bispebjerg, rådighedsbeløb 89,0-5,5 83,5 Bygherreudgifter Ny Psykiatri Bispebjerg 5,5 5,5 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 18,1 18,1 Energibesparende foranstaltninger BBH 14,2 14,2 Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 0,1 0,1 LED lys i tunnel (lånefinansieret) BBH 3,4 3,4 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) BBH 2,7 2,7 Ramme til medicoteknisk udstyr BBh 0,3 0,3 Pavillon til akutmodtagelsen BBH 0,4 0,4 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 0,1 0,1 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 0,5 0,5 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH 1,8 1,8 61

79 Bilag 1 - Side -62 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH 1,5 1,5 Udvidelse af skopifunktionen 3,4 7,6 11,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 3,5 3,5 Fortrolig sag RR Sag 24 6,8 6,8 Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg 6,0 6,9 12,9 Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse 0,1 0,1 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning 0,3 0,3 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug 0,1 0,1 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum 0,1 0,1 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) 0,3 0,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt 124,2 0,0 70,8 4,3 199,3 Bornholms Hospital Lokal investeringsramme 0,8 0,6 1,4 Ramme til medicoteknisk udstyr ,4 0,4 Ramme til renoveringsprojekter ,0 0,0 Fra bord til jord 0,3 0,3 Bornholms Hospital i alt 0,8 0,0 1,3 0,0 2,1 Gentofte Hospital Lokal investeringsramme 17,9 34,4 52,3 Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase 1 0,0 0,0 1. Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) 4,7 4,7 Energibesparende foranstaltninger ,3 18,3 Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen ,2 1,2 62

80 Bilag 1 - Side -63 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger 6,1 6,1 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 1,6 1,6 Ramme til renoveringsprojekter ,6 2,6 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 0,1 0,1 Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur ,1 1,1 Ramme til medicoteknisk udstyr ,8 0,8 Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur 0,3 0,3 Renovering af Sydfløjen 10,0 10,0 Gentofte Hospital i alt 27,9 0,0 71,3 0,0 99,2 Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 10,5 3,6 0,5 14,6 Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb 14,5 14,5 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus 47,7-5,7 33,0 74,9 Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus 0,2 0,2 Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg 1,1 1,1 Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb -2,9-2,9 Dansk Hovedpinecenter - forarbejder 1,8 1,8 Dansk Hovedpinecenter - udførelse 8,4 1,0 9,4 Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. 0,0 0,0 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) 3,2 3,2 Ramme til renoveringsprojekter ,5 0,5 Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 1,1 1,1 Grønt tag og helende arkitektur 0,2 0,2 Glostrup Hospital i alt 81,1-2,1 39,2 0,5 118,7 63

81 Bilag 1 - Side -64 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Herlev Hospital Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Lokal investeringsramme 18,8-5,8 9,1 22,120 Samling af sterilcentraler, 2. etape 14,8-9,0 11,6 17,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,2-1,2 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,5 0,5 Onkologisk ambulatorium 29,9 29,9 Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 1,9 1,9 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg 4,0 4,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,6 0,6 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,2 0,2 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) 7,6 7,6 Etablering kvinde/barn center (B ) 0,4 0,4 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB -5,3-5,3 Mindre projekter med statslig medfinansiering 4,3 4,3 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 0,1 0,1 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) 4,1 4,1 Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres 62,8 62,8 Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner 4,0 4,0 Samling af urologiske funktioner -8,0-8,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,5 0,5 Ramme til renoveringsprojekter ,1 1,1 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 4,3 4,3 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur 1,7 1,7 Solcelleanlæg bygning 5 0,6 0,6 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,2 0,2 Center for Fordybelse og Tro - Investeringsbevilling (fortrolig) 8,0 8,0 Center for Fordybelse og Tro - Donation (fortrolig) -8,0-8,0 64

82 Bilag 1 - Side -65 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Herlev Hospital i alt 33,5-9,0 120,0 9,1 153,7 Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme 32,0 3,9 1,1 37,1 Nyt nødstrømsanlæg 7,1-0,7 6,4 Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen 0,2 0,2 Ramme til medicoteknisk udstyr ,1 5,1 Tagaptering, bygning 1&2 0,0 0,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 4,3 4,3 PET/CT-scanner 0,3 0,3 Dialysesatellit (B ) 11,7 11,7 Medicoteknik rammebevilling 1,3 1,3 Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B ,1 32,1 Udvidelse af operationskapacitet B2010 6,3 6,3 Udvidelse og modernisering af sterilcentral B2010 1,3 1,3 Medicoteknisk apparatur - lånepulje 10 3,1 3,1 Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen 1,1 1,1 Skadesforebyggende tiltag 0,0 0,0 Ramme til renoveringsprojekter ,0 0,0 Renovering tage og ventilationsanlæg B2010 0,0 0,0 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,0 0,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,0 0,0 Fortrolig sag RR Sag 24 10,5 10,5 Affaldskværne til madaffald 0,5 0,5 Vandkøling af frysere og kølehotel 0,7 0,7 Hvidovre Hospital i alt 39,2 0,0 81,8 1,1 122,1 65

83 Bilag 1 - Side -66 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Nordsjællands Hospital Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Lokal investeringsramme 9,9 9,9 Patienthotel 0,1 0,1 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,8 0,8 Forebyggelse af vandskader efter skybrud -0,8-0,8 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,7 0,7 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) 2,0 2,0 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,2-0,2 Fjernvarmekøling 4,9 4,9 Belysningsanlæg (lånefinansieret) 0,5 0,5 Ramme til renoveringsprojekter ,3 1,3 Medicoteknik rammebevilling - Helsingør 0,5 0,5 Affaldskværn til madaffald 0,2 0,2 Nordsjællands Hospital i alt 9,9 0,0 9,958 0,0 19,9 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme 11,1 7,9 18,9 PC Hvidovre, enestuer, etape 43,6 43,6 Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -28,7-28,7 Udvidet kapacitet PC Ballerup: 10,2 10,2 PC Hvidovre, enestuer, 4. etape 0,0 Genhusning af psyk. Fkt. Fra BBH til GEH 23,4 23,4 PC Hvidovre, enestuer, etape 26,0 26,0 Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -52,0-52,0 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup 6,3 6,3 Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling 4,1 4,1 Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 2,2 2,2 66

84 Bilag 1 - Side -67 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Ramme til renoveringsprojekter ,4 0,4 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital 12,1 12,1 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 6,5 6,5 Region Hovedstadens Psykiatri i alt 59,4 0,0 13,5 0,0 72,9 Rigshospitalet Lokal investeringsramme 16,1 0,7 0,0 16,9 Samling af sterilcentraler, 1. etape: 38,9 38,9 Højspændingssystem og forarbejder øvrige forsyninger (delvis lånefinansiering) 7,5 7,5 Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (delvis lånefinansiering): 30,5 30,5 Udskiftning af vinduer (lånefinansieres) 1,4 1,4 Partikelterapianlæg 16,0 16,0 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) 13,4 13,4 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v. 10,5 10,5 Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) 9,1 9,1 Anskaffelse af hyperpolarisator 7,9 7,9 Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb 7,6 7,6 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning 3,6 3,6 Medicoteknik rammebevilling 1,4 1,4 Ramme til medicoteknisk udstyr ,7 3,7 Højspændingssystem 0,0 0,0 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 0,5 0,5 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 9,6 9,6 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) 3,8 3,8 Udbygning af neurointensiv 6,6 6,6 Etablering af kølekapacitet 0,9 0,9 67

85 Bilag 1 - Side -68 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget Rigshospitalet i alt 110,4 0,0 79,3 0,0 189,7 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme 1,6 1,0 2,6 Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed 9,9 9,9 Den Præhospitale Virksomhed i alt 1,6 0,0 10,9 0,0 12,5 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 9,5 0,6 10,1 Cytostatikarobot 2,2 1,1 3,3 Dampanlæg - Apoteksenheden på Rigshospitalet 9,0 9,0 Region Hovedstadens Apotek i alt 11,7 9,0 1,7 0,0 22,4 IMT, It-, Medico- og Telefonivirksomheden Lokal investeringsramme 6,5 6,5 IT-strategi 141,5-0,3 141,2 IMT, It-, Medico- og Telefonivirksomheden i alt 0,0 0,0 148,025-0,3 147,7 Fælles projekter - sundhedsområdet Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieres) 4,1 4,1 Øvrige It-investeringer 130,0 130,0 It/sundhedsplatform 148,0 148,0 Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) -12,5-12,5 Implementering af regionens skilteprogram 14,2 3,5 17,7 68

86 Bilag 1 - Side -69 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mio. kr., 2014-priser Vedtaget budget 2014 Konsekvenser af godkendte sager i 2013 og 2014 Overførsler fra 2013 Andre ændringer i 1. ør. Nyt budget REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) 16,4 16,4 REFLEX (etablering af regionalt lager) 5,5 5,5 Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag -5,0-5,0 Grønnemosecentret - netto salgsindtægt -10,9-10,9 Salg af jordarealer -2,0-2,0 Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj -2,2-2,2 Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -0,8-0,8 Fælles projekter - sundhedsområdet i alt 283,8 0,0 4,6 0,0 288,3 Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 788,2-2,1 661,8 15, ,3 Socialpsykiatri (RHP) Investeringsramme 11,2 1,4 12,6 Socialpsykiatri (RHP) i alt 11,2 0,0 1,4 0,0 12,6 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme 30,3 15,2 45,5 Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård 0,0 0,0 Køb og ombygning af ejendom 3,7 3,7 Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler 0,2 0,2 Den Sociale Virksomhed i alt 30,3 0,0 19,1 0,0 49,4 Samlet investeringsramme 829,7-2,1 682,2 15, ,3 69

87 Bilag 1 - Side -70 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster 4.1 Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget Økonomirapport 1 budget regnskab afvigelse Finansiering sundhed Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,9 0, , ,9 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -409,9-409,9 0,0-409,9-409,9 0,0 Statsligt bloktilskud , ,6 0, , ,6 0,0 Nettodriftsudgifter , ,3 0, , ,3 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres benyttelse af de regionale sundhedstilbud. Fra og med 2012 er der sat loft over regionens budget på området indtægter herudover får staten, der efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening vil blive ført tilbage til det kommunale område. Der er på nuværende tidspunkt sket afregning af årets første måned. På det spinkle grundlag og på grundlag af aktiviteten i sidste del af 2013 er det vurderingen, at indtægtsloftet på 6.220,9 mio. kr. nås og nok også vil medføre kommunale udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering udover dette niveau. Udviklingen vil blive fulgt nøje frem mod 2. økonomirapport. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 84 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 11 %. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 409,9 mio. kr. 70

88 Bilag 1 - Side -71 af Finansielle poster 1. økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio marts 2014 samt konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen. Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på 2,6 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet 3,8 mia.kr. som forrentes. Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes til 1,2 % p.a. Den gennemsnitlige likvide beholdning i 2014 forventes at svare til den budgetterede gennemsnitlige likvide beholdning. Den langfristede gæld som forrentes andrager 4,8 mia. kr., og den gennemsnitlige sammenvejede forrentningsprocent skønnes til 1,4 % p.a. mod budgetteret 1,5 % p.a. Renteudgifter og indtægter Renter Mio. kr. Vedtaget budget 2014 Korrigeret budget 2014 Korrektioner 1 ØR Nyt budget 2014 Forventet regnskab 2014 Forventet afvigelse Renteindtægter -39,9-39,9-9,4-49,3-49,3 0,0 Renter af likvide aktiver -26,0-26,0-4,0-30,0-30,0 0,0 Renter af kortfristede gæld 0,0 0,0-5,4-5,4-5,4 0,0 Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -13,9-13,9 0,0-13,9-13,9 0,0 Renteudgifter 79,5 79,5-1,0 78,5 78,5 0,0 Renter af kortfristede gæld 7,5 7,5 1,0 8,5 8,5 0,0 Renter af langfristet gæld 72,0 72,0-2,0 70,0 70,0 0,0 Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter m.v. i alt 39,6 39,6-10,4 29,2 29,2 0,0 Nettorenteudgiften i 2014 forventes at blive 29,2 mio. kr. før der er taget højde for indregning af interne renter. I forhold til oprindelig budget 2014 er der tale om en netto forbedring på 10,4 mio. kr. Renteindtægterne er nu skønnet til 49,3 mio. kr. eller en forbedring på 9,4 mio. kr. i forhold til oprindelig budget Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 30 mio. kr. mod forudsat 26 mio. kr. i det vedtagne budget Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 1,2 % p.a. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2014 på 2,6 mia. kr. til forrentning, heraf er 2,6 mia. kr. placeret i obligationer. Der er p.t. ikke kalkuleret med en rentesats på bankindskud og 1,2 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er nu budgetterede til 5,4 mio.kr, som er i overensstemmelse med regnskab Renteindtægten er et statsligt rentetilskud vedr. finansieringen af Kennedy Centret. Renter af langfristede tilgodehavender forventes fortsat at udgøre 13,9 mio. kr. Indtægterne er afkast af deponerede midler. Rentehenlæggelsen vedrørende kvalitetsfondsmidler skønnes til 9,7 mio.kr. og 4,2 mio.kr. er renteindtægter vedrørende deponering for lejemål. Der forventes en forrentningsprocent på gennemsnitlig 1,1 % p.a. 71

89 Bilag 1 - Side -72 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Renter af kortfristet gæld skønnes nu til en samlet udgift på 8,5 mio.kr. svarende til regnskabsresultatet for Renteudgifterne vedrører især udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristet gæld skønnes til 70,0 mio. kr. Dette er en mindreudgift i forhold til budget 2014 på 2 mio. kr. Der er nu kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 1,4 % p.a. for hele låneporteføljen for Det kan oplyses at den langfristede gæld for 2014 fordeler sig med knap 54 % til fast rente og 46 % med variabel forrentning. Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området. Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2014 bliver renten fastsat pr. 1.april 2014 og forventes at udgøre omkring 2,5 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i Kommune- Kredit. Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter og årets investeringer. Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den forventede fordeling ser således ud: Rentefordeling (mio.kr.) Renter sundhed 15,5 Renter social- specialundervisning 13,7 Renter regional udvikling 0 I alt 29,2 72

90 Bilag 1 - Side -73 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger Der forventes som konsekvens af økonomirapporten en likviditetsændring på -888 mio. kr. Budgetkorrektionerne fører dermed til en ultimo likviditet på -160 mio. kr., hvilket er mindre end den forudsatte ultimo likviditet i budget 2014 på 165 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2014 at udgøre 2,6 mia. kr. Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2014 (mio. kr.) 1.370,8 Kasseforbrug i oprindelig budget 2014 mio.kr. -642,8 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) 0,0 Samlet kassetræk efter primo ,8 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2014 med justeringer 728,0 Ændringer i 1. økonomirapport 2014 Driftsbudgettet -643,2 Sundhedsområdet -313,2 Social- og specialundervisning -41,4 Regional udvikling -165,5 Administration -123,1 Investeringsbudgettet -853,4 Sundhedsområdet -832,9 Socialområdet -20,5 Ændringer i finansielle budgetposter 608,8 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 10,4 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende 469,4 Afdrag på lån 17,5 Låneoptagelse 111,5 Ændringer i alt ved 1. økonomirapport -887,9 Ultimo kassebeholdning 2014 (udfra bevillinger) -159,9 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2013, med likviditetsvirkning i

91 Bilag 1 - Side -74 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige finansposter De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor: Mio. kr. Vedtaget budget 2014 Korrigeret budget 2014 Korrektioner 1 ØR Nyt budget 2014 Forventet regnskab 2014 Forventet afvigelse Kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0-305,6-305,6-305,6 0,0 Kortfristede tilgodehavender ( mellemregning kvalitetsfond) , ,7-157, , ,4 0,0 Langfristede tilgodehavender -21,0-21,0-6,0-27,0-27,0 0,0 Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter 342,3 342,3 0,0 342,3 342,3 0,0 Finansforskydninger i alt -704,4-704,4-469,4-1173,7-1173,7 0,0 Afdrag 441,8 441,8-17,5 424,3 424,3 0,0 Lånoptagelse -210,0-210,0-111,5-321,5-321,5 0,0 Netto afdrag 231,8 231, ,8 102,8 0,0 Finansiering i alt -472,6-472,6-598,4-1070,9-1070,9 0,0 Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender Herudover er der udlæg af likvider til kvalitetsfondsprojekter hvor der ikke er indgået aftale med staten om en udbetalingsplan. Det vil forbedre ultimo likvidteten med forbruget til og med Det forudsættes, at de kortfristede tilgodehavender er afviklet ved udgangen af I budgetposten kortfristede tilgodehavender i rapporten er optaget et beløb på 305,6 mio. kr. svarende til udbetalingsanmodningen vedrørende kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital. Kortfristede tilgodehavender (mellemregning af kvalitetsfondsudgifter) viser en teknisk indtægt, som modsvares af udgifterne til kvalitetsfondsprojekter i investeringsbudgettet. Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre ca ,5 mio. kr. ved udgangen af Dette under forudsætning af, at staten udbetaler den statslige finansiering til de projekter hvor der er givet endeligt tilsagn. Nedenfor er vist udviklingen i deponerede midler i 2014 vedrørende kvalitetsfondsprojekterne. B 2014 Nu forventet 2014 Ændring Primo året 997, ,2 196,1 Årlig hensættelse 332,6 332,6 0,0 rentetilskrivning 9,7 9,7 0,0 Salgsindtægt Helsingør Hospital 0,0 10,0 10,0 Tilgodehavende vedr. Rigshospitalet 76,7 76,7 Forbrug tidligere år - egen finansiering hvor der givet endeligt tilsagn (Herlev) 0,0-114,6-114,6 Forbrug til projekter i år - egenfinansiering -390,3-443,8-53,5 949, ,8 114,8 Statslig finansiering -641,0-739,6-98,6 Regional finansiering -384,6-443,8-59,2 Finansiering i alt , ,4-157,8 74

92 Bilag 1 - Side -75 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 1 Nedenfor er vist udviklingen i de samlede deponerede midler i Mio. kr. Ultimo 2013 Ændring Ultimo 2014 Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler 1.193,2-129, ,8 Deponeringer vedrørende lejemål m.v. 438,5-25,0 413,5 Deponerede beløb i alt 1.631,7-154, ,3 Øvrige langfristede tilgodehavender 37,2-2,0 35,2 I alt 1.668,9-156, ,5 Afdrag på lån og lånoptagelse I budget 2014 forudsættes en lånoptagelse på 210 mio. kr. og et afdrag på 441,8 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 231,8 mio. kr. Der er en tidsforskydning fra 2013 til 2014 i investeringsprojekterne til energibesparende foranstaltninger som medfører en tilsvarende forskydning i lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger med 110 mio. kr. og andre forskydninger på 19 mio. kr. Dette giver samlet en likviditetsbedring på 129 mio. kr. vedrørende lån og afdrag. I budget 2014 er der forudsat en langfristet gæld primo året på mio. kr. og en ultimo gæld på mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2014 og nu forventet i 2013 fordeler sig således: Mio. kr. B 2014 Nu forventet 2014 Langfristet gæld primo året*) ,6-4927,8 Afdrag 441,8 424,3 Delvis lånoptagelse -157,6-157,6 Ordinær refinansiering uden dispensation -41,2-42,7 Lånoptagelse energipulje -11,2-121,2 Lån- og afdrag, netto 231,8 102,8 Langfristet gæld ultimo året , ,0 75

93 1. økonomirapport 2014 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 2 - Side -1 af 40 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2014 Bilag 2 Marts

94 Bilag 2 - Side -2 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag 2.2 Overførsler på driftsområdet Bilag 2.3 Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) Bilag 2.4 Omkostningselementer Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet 38 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet

95 Bilag 2 - Side -3 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.1 Bevillingsændringer Beløb i kr., i 2014-priser Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2014 Amager Hospital Drift Medicinvækst 2013-regnskab Regionale barselfond varig øgning Udskillelse af HBA Manglende huslejeindtægter Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Enstrenget og visteret akutsystem-amak Genbevilling - Amager Hospital Osteoporosescanninger, AMH Osteoporoseskanninger AMH, delårseffekt -303 Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Investeringer overførsler anlæg HVH/AMH Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA 774 Resultat Drift Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg Intensiv BBH 2 senge Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning Regionale barselfond varig øgning CMRC midler inst for idrætsmedicin Leder af sterilcentral ,5 Farmaceut til RADS monitorering Manglende huslejeindtægter Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Sikker medicinering / telemedicin projekt Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer Enstrenget og visteret akutsystem-amak Genbevilling - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Nye behandl 2014 DV Nye behandl 2014 DV4-5 engangs Overførsler ml drifts- og investeringsbudget Resultat af takststyringen

96 Bilag 2 - Side -4 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Drift af CT scanner BFH Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Afdeling G, Hukommelsesklinikken 965 Resultat Investeringer overførsler anlæg BFH Overførsler ml drifts- og investeringsbudget Overførsler KF projekter Resultat Bornholms Hospital Drift Medicinvækst 2013-regnskab Regionale barselfond varig øgning Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Udsendelse af breve, analysesæt, medicin mm Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Enstrenget og visteret akutsystem-amak Genbevilling Bornholm Jordemoderskanninger videreført BOH Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad 5 Resultat Investeringer overførsler anlæg BOH Resultat Gentofte Hospital Drift Medicinvækst 2013-regnskab Regionale barselfond varig øgning Leder af sterilcentral Midlertidig videreførsel af sag vedr. ablationer Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Manglende huslejeindtægter Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Enstrenget og visteret akutsystem-amak Genbevilling Gentofte Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Flytning af analyser fra GEH til RH vedr. SSI Resultat Investeringer overførsler anlæg GEH Resultat Glostrup Hospital Drift Nye behandl 2014 NU Nye behandl 2015 NU6 engangs Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning

97 Bilag 2 - Side -5 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Regionale barselfond varig øgning Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Manglende huslejeindtægter Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer Enstrenget og visteret akutsystem-amak Resultat af takststyringen Genbevilling Glostrup Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Samarbejdsaftale om 500 MR scanninger på Glostrup i Kapacitetsudvidelse klin neurofysiologisk afdeling_glh RCØ mindre rokade/ombygning ekstra seng afdeling for rygmarvskade Forhøjelse af bevilling til p hus Resultat Investeringer overførsler anlæg GLO Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA Forhøjelse af bevilling til p hus Midler til forberedelse af udbud opp køl og nødstrøm GLO Resultat Herlev Hospital Drift HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY2 engangs Nye behandl 2014 FY4 engangs Nye behandl 2014 KM Nye behandl 2014 MA Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT3 + PT Nye behandl 2014 PT Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning Regionale barselfond varig øgning Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer 150 5

98 Bilag 2 - Side -6 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Enstrenget og visteret akutsystem-amak Flytning af børneurologi fra HEH til RH Flytning af DIMS Drift af PETCT HEH Styrket indsats på kræftområdet Genbevilling - Herlev Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Akut meraktivitet afdeling O_HEH Urogynækologi og Vulvodyni Nedbringelse af generel ventetid, plastikkirurgi Plastikkirurgi, 1 leje Pukkelafvikling, demensudredning Resultat Investeringer overførsler anlæg HEH Dampanlæg til apoteksenheden på RH Etablering af to koloskopistuer på Herlev Hospital Overførsler KF projekter Resultat Nordsjællands Hospital Drift HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning Regionale barselfond varig øgning Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Høreapparater, 5 kommuner fra midt til NOH Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje CT kolografier tarmkræftscreening Medicin HP ØNH 5 kommuner fra midt til NOH Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Finansiering løn, Hillerød Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Nye korte udd. skopi sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer Enstrenget og visteret akutsystem-amak Overførsel af merforbrug 2013_NOH Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad 50 Resultat Investeringer overførsler anlæg NOH Overførsler KF projekter Resultat

99 Bilag 2 - Side -7 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2014 Hvidovre Hospital Drift Intensiv HvH Nye behandl 2014 KB Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning Regionale barselfond varig øgning Udskillelse af HBA Budget til Psykiatrien pga. overdragelse af ejendom Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Manglende huslejeindtægter Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Nye korte udd. skopi sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer Enstrenget og visteret akutsystem-amak Udmøntning af B2013 midler til fødselsforberedelse Drift af CT scanner, HVH Midler til gennemførelse af udbud af esco-projekt hvh MR meraktivitet til nedbringelse af ventetid Merudgifter patologiydelser til praksis Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad 85 Resultat Investeringer overførsler anlæg HVH/AMH Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA Overførsler KF projekter korrektioner 1 ør kf projekter Resultat Rigshospitalet Drift ØNH hjemtagning fra private_rh HP ØNH inkl audiologi, 5 kommuner til NOH Intensiv NIA 10 spl Intensiv NIA 10 spl 4 læger Intensiv NIA 2 spl Nye behandl 2014 DR Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY11 engangs Nye behandl 2014 GE1 1år Nye behandl 2014 GE1 varig Nye behandl 2014 GE2 1år Nye behandl 2014 GE2 engangs

100 Bilag 2 - Side -8 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Nye behandl 2014 KM Nye behandl 2014 MA Nye behandl 2014 KM2 engangs Nye behandl 2014 NF Nye behandl 2014 NK Nye behandl 2014 NK Nye behandl 2014 NK3 + NK Nye behandl 2014 NK3 engangs Nye behandl 2014 NU Nye behandl 2014 NU3 engangs Nye behandl 2014 ON Nye behandl 2014 ØN Nye behandl 2014 ØN1 engangs Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PK Nye behandl 2014 TM1 varig Nye behandl 2014 TM1 1&2år Nye behandl 2014 TM Nye behandl 2014 TM2 engangs Medicinvækst 2013-regnskab Regionale barselfond varig øgning CMRC midler inst for idrætsmedicin Leder af sterilcentral Midlertidig videreførsel af sag vedr. ablationer Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Høreapparater, 5 kommuner fra midt til NOH Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje Medicin HP ØNH 5 kommuner fra midt til NOH Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Social sygeplejesker Incitamentspulje, kardiologisk afd RH Incitamentspulje, Endokrinologiskafd. RH Genbevilling RH Flytning af børneurologi fra HEH til RH Styrket indsats på kræftområdet Genhusning af Rigshospitalets adm. bygning og patienthotel Resultat af takststyringen Nye behandl 2014 RH pl 375 8

101 Bilag 2 - Side -9 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Samarbejdsaftale om 500 MR scanninger på Glostrup i Hjerteoperationer niveaujustering til Flytning af analyser fra GEH til RH vedr. SSI Vedligeholdelse af implantater i cochlea 787 Resultat Investeringer overførsler anlæg RH Overførsler KF projekter Resultat Den Præhospitale virks. Drift Regionale barselfond varig øgning Finansiering af løn DPV Enstrenget og visiteret akutsystem - DPV Nulstilling af indtægtsbudget vedr akutlægebil Sct Elisabeth Genbevilling DSV Styrkelse af akuttelefon Resultat Investeringer overførsler anlæg virksomheder Resultat IMT Drift Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre Regionale barselfond varig øgning Drift TAXI Konfiguration af ordinationsark Visiteret enstrenget akutsystem afsluttende etablering Visiteret enstrenget akutsystem driftsudgifter Øvrig drift LIS Hillerød ovf. til CØK NEM sms Øget løn bev. til win7 og sundhedsplatform (RR 11/3) Øget bev. til div projekter (RR 11/3) Genbevilling, CIMT Resultat Investeringer overførsler anlæg virksomheder Indkøb af sorter til labka II BOH -275 Resultat HRU Drift Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre Center - KOP omplacering Regionale barselfond varig øgning Center - Ovf. fra KPUK til HRU Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Agenda 21 midler ovf. fra CØK Ovf. Amanuensis fra praksis

102 Bilag 2 - Side -10 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Ovf. tutorlæger fra praksis Uniformer, personale Sundhedskommunom, udd. overenskomst Flytning af DIMS Genbevillinger, CHR Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Resultat Apoteket Drift Regionale barselfond varig øgning ,5 Farmaceut til RADS monitorering Genbevilling - Apotek Resultat Investeringer overførsler anlæg virksomheder Dampanlæg til apoteksenheden på RH Resultat Fælles drift på sundhed Drift ØNH hjemtagning fra private_rh Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg Intensiv NIA 10 spl Intensiv NIA 10 spl 4 læger Intensiv NIA 2 spl Intensiv BBH 2 senge Intensiv HvH Nye behandl 2014 DR Nye behandl 2014 KB Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY Nye behandl 2014 FY2 engangs Nye behandl 2014 FY4 engangs Nye behandl 2014 FY11 engangs Nye behandl 2014 GE1 1år Nye behandl 2014 GE1 varig Nye behandl 2014 GE2 1år Nye behandl 2014 GE2 engangs Nye behandl 2014 KM Nye behandl 2014 KM Nye behandl 2014 MA Nye behandl 2014 KM2 engangs Nye behandl 2014 NF Nye behandl 2014 NK Nye behandl 2014 NK

103 Bilag 2 - Side -11 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Nye behandl 2014 NK3 + NK Nye behandl 2014 NK3 engangs Nye behandl 2014 NU Nye behandl 2014 NU3 engangs Nye behandl 2014 NU Nye behandl 2015 NU6 engangs Nye behandl 2014 ON Nye behandl 2014 ØN Nye behandl 2014 ØN1 engangs Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT3 + PT Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PT Nye behandl 2014 PK Nye behandl 2014 TM1 varig Nye behandl 2014 TM1 1&2år Nye behandl 2014 TM Nye behandl 2014 TM2 engangs Medicinvækst 2013-regnskab Handleplan 2014 mod overbelægning Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre Center - KOP omplacering Regionale barselfond varig øgning Center - Ovf. fra KPUK til HRU Center - Udgifter vedr. lageret (2014) Center - div. ændringer (tbf mellem CVI/DÆMP + Tbf Phd + mfl Center - Praksis ydere høreapparater Center - KPUK div. ændringer Manglende huslejeindtægter Specialuddannelse indenfor intensiv og kræftsygepleje CT kolografier tarmkræftscreening Udsendelse af breve, analysesæt, medicin mm Center - Tbf. CØK vedr. PHD midler Tilretning af indtægtsbudget, patientindtægter Flytning budget regionslager til driftsmålstyring omplacering til adm Omplacering til adm., stillinger CØK Ekstra praktikpladser Drift TAXI Ovf. A21 midler fra CØK til CRU

104 Bilag 2 - Side -12 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Agenda 21 midler ovf. fra CØK Konfiguration af ordinationsark Sikker medicinering / telemedicin projekt Nationale midler for DÆMP, forløbskoordination Social sygeplejesker Nye korte udd. skopi sygeplejesker Service forbrdringer i akutmodtag., beskrivende radiografer Visiteret enstrenget akutsystem afsluttende etablering Visiteret enstrenget akutsystem driftsudgifter Øget løn bev. til win7 og sundhedsplatform (RR 11/3) Øget bev. til div projekter (RR 11/3) Incitamentspulje, kardiologisk afd RH Incitamentspulje, Endokrinologiskafd. RH Sundhedsdage m.v Infotv Patient impowerment Uniformer, personale Enstrenget og visteret akutsystem-amak Enstrenget og visiteret akutsystem - DPV Sundhedskommunom, udd. overenskomst Transport af mad til PCN Udmøntning af B2013 midler til fødselsforberedelse Drift af PETCT HEH Drift af CT scanner, HVH Nye behandl 2014 DV Nye behandl 2014 DV4-5 engangs Styrket indsats på kræftområdet Genbevilling, Sundhed, fællesudgifter Genhusning af Rigshospitalets adm. bygning og patienthotel Nulstilling af indtægtsbudget vedr akutlægebil Sct Elisabeth Bygningsmæssige ændr. ifm. etablering af EVA Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Resultat af takststyringen Midler til gennemførelse af udbud af esco-projekt hvh Drift af CT scanner BFH MR meraktivitet til nedbringelse af ventetid Jordemoderskanninger videreført BOH Nye behandl 2014 RH pl Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Hjerteoperationer niveaujustering til Kapacitetsudvidelse klin neurofysiologisk afdeling_glh

105 Bilag 2 - Side -13 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb RCØ mindre rokade/ombygning ekstra seng afdeling for rygmarvskade Ændring i indtægter v. salg af pladser Akut meraktivitet afdeling O_HEH Vedligeholdelse af implantater i cochlea Urogynækologi og Vulvodyni Nedbringelse af generel ventetid, plastikkirurgi Plastikkirurgi, 1 leje Pukkelafvikling, demensudredning Osteoporosescanninger, AMH Osteoporoseskanninger AMH, delårseffekt Afdeling G, Hukommelsesklinikken Etablering af to koloskopistuer på Herlev Hospital Styrkelse af akuttelefon Resultat Investeringer Overførsler anlæg Resultat Praksis (sygesikring) Drift Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre Center - Praksis ydere høreapparater Ovf. Amanuensis fra praksis Ovf. tutorlæger fra praksis Genbevillinger, KPR Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Merudgifter patologiydelser til praksis Resultat Psykiatri, behandling Drift Medicinvækst 2013-regnskab Regionale barselfond varig øgning Budget til Psykiatrien pga. overdragelse af ejendom Samling af erhvervsuddannelser i Center for HR Transport af mad til PCN Genbevilling RHP Genbevilling RHP SATS Understøttelse af bæredygtig og økologisk patientmad Ændring i indtægter v. salg af pladser Resultat Investeringer overførsler anlæg RHP Overførsler KF projekter korrektioner 1 ør kf projekter Resultat Psykiatri, social Drift Institutionsdrift soc.psyk

106 Bilag 2 - Side -14 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Genbevilling soc.psyk Resultat Investeringer overførsler anlæg virksomheder Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Institutionsdrift DSV Institutionsdrift DSV Genbevilling DSV Resultat Investeringer overførsler anlæg virksomheder Resultat Kollektiv trafik Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Erhvervsudvikling Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Miljøområdet Drift Regionale barselfond varig øgning Genbevilling Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Administation Drift Istandsættelse lokaler til enhed for sygehusvalg Centerdannelse - omfordeling lønninger mellem centre Center - intern omplacering pulje Center - KOP omplacering Center - Ovf. fra KPUK til HRU Center - Udgifter vedr. lageret (2014) Center - Besparelse KØK Center - div. ændringer (tbf mellem CVI/DÆMP + Tbf Phd + mfl Centerdannelse - reg. indtægtsdækket virk. og besparelse CSU Finansiering løn, Hillerød Flytning budget regionslager til driftsmålstyring omplacering til adm Omplacering til adm., stillinger CØK Ekstra praktikpladser Finansiering af løn DPV Ovf. A21 midler fra CØK til CRU Ovf. Amanuensis fra praksis Øvrig drift LIS Hillerød ovf. til CØK NEM sms Sundhedsdage m.v Infotv

107 Bilag 2 - Side -15 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Patient impowerment Genbevillinger, Administration Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Resultat Investeringer Overførsler anlæg Resultat Total Drift Resultat Total Investeringer Resultat Finansiering Finansielle poster Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 1. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 1. ØR Afdrag på lån Finansiering ved 1. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 1. ØR Finansiering i alt Resultat Hovedkassen Kassetræk (-) / kassehenlæggelse (+) Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 1. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 1. ØR Afdrag på lån Finansiering ved 1. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 1. ØR Finansiering i alt Amager Hospital Drift Genbevilling - Amager Hospital 282 Anlæg overførsler anlæg HVH/AMH Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Drift Genbevilling - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Anlæg overførsler anlæg BFH Overførsler KF projekter Resultat Bornholms Hospital Drift Genbevilling Bornholm Anlæg overførsler anlæg BOH Resultat Gentofte Hospital Drift Genbevilling Gentofte Anlæg overførsler anlæg GEH Resultat Glostrup Hospital Drift Genbevilling Glostrup Anlæg overførsler anlæg GLO Midler til forberedelse af udbud opp køl og nødstrøm GLO Resultat Herlev Hospital Drift Genbevilling - Herlev

108 Bilag 2 - Side -16 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2014 Anlæg overførsler anlæg HEH Overførsler KF projekter Resultat Nordsjællands Hospital Drift Overførsel af merforbrug 2013_NOH Anlæg overførsler anlæg NOH Overførsler KF projekter Resultat Hvidovre Hospital Drift Merudgifter patologiydelser til praksis Anlæg overførsler anlæg HVH/AMH Overførsler KF projekter korrektioner 1 ør kf projekter Resultat Rigshospitalet Drift Genbevilling RH Anlæg overførsler anlæg RH Overførsler KF projekter Resultat Den Præhospitale virks. Drift Genbevilling DSV Anlæg overførsler anlæg virksomheder Resultat IMT Drift Drift TAXI Genbevilling, CIMT Anlæg overførsler anlæg virksomheder Indkøb af sorter til labka II BOH 275 Resultat HRU Drift Genbevillinger, CHR Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Resultat Apoteket Drift Genbevilling - Apotek Anlæg overførsler anlæg virksomheder Resultat Fælles drift på sundhed Drift Drift TAXI Genbevilling, Sundhed, fællesudgifter Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Anlæg Overførsler anlæg Resultat Praksis (sygesikring) Drift Merudgifter patologiydelser til praksis Resultat Psykiatri, behandling Drift Genbevilling RHP Genbevilling RHP SATS -240 Anlæg overførsler anlæg RHP

109 Bilag 2 - Side -17 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb Overførsler KF projekter korrektioner 1 ør kf projekter Resultat Psykiatri, social Drift Institutionsdrift soc.psyk Genbevilling soc.psyk Anlæg overførsler anlæg virksomheder Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Institutionsdrift DSV Institutionsdrift DSV Genbevilling DSV Anlæg overførsler anlæg virksomheder Resultat Kollektiv trafik Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Erhvervsudvikling Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Miljøområdet Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Genbevilling Regional udvikling Resultat Administration Drift Genbevillinger, Administration Flytning af genbevillinger i forbindelse med centerdannelse Anlæg Overførsler anlæg Resultat Total Kasseopgørelse Resultat Ændringer i omkostningselementer Gentofte Hospital Afskrivninger Omkostningselementer GEH Den Præhospitale virks. Afskrivninger Ændring af afskrivninger DPV Fælles drift på sundhed Lagerforskydning Lagerforskydning, flytning til sund fælles Psykiatri, social Forrentning Institutionsdrift soc.psyk Den Sociale Virksomhed Afskrivninger Institutionsdrift DSV 200 Forrentning Institutionsdrift DSV Administration Lagerforskydning Lagerforskydning, flytning til sund fælles Total Balancen Modpost til omkostningselementer

110 Bilag 2 - Side -18 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.2 Overførsler på driftsområdet kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug -282 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Tværsektoriel ForskningsEnhed Periodeforskydninger af midler fra 3. og 4. Økonomirapport Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Øvrige overførsler Etableringsudgifter Enstrenget Akut System Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser Overførsler til særlige investeringsbehov Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform Bornholms Hospital Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr." 426 Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr." 203 Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr." 173 Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Gentofte Hospital Tidsforskydninger Mindreforbrug intern finansieret forskning

111 Bilag 2 - Side -19 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Glostrup Hospital Tidsforskydninger Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" Projekt Shared Care Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet 500 Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange 250 4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning 350 4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft 250 Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup 234 Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Herlev Hospital Tidsforskydninger Center for Socialpædiatri 100 Trivsel i Travlhed 50 Projekt neurologisk afd

112 Bilag 2 - Side -20 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Projekt 50 mio. kr. pulje 363 Kvalitetspris 60 Risikopatienter 574 Genetablering af akutteam 281 Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere Videreuddannelse sygeplejersker 400 Tidsforskydning etablering af fryserum CTS projekt 750 LED pulje udmøntet i 4. ØR Øvrige overførsler Endelig opgørelse Merforbrug overført til Hvidovre Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Nordsjællands Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde

113 Bilag 2 - Side -21 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Den Præhospitale Virksomhed Tidsforskydninger Driftshandleplanen Periodeforskydning vedr. hjertestop database Periodeforskydning vedr. kurser og uddannelse 935 Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning Region Hovedstadens Apotek Tidsforskydninger Indkøb af sygehusmedicin til lager Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 81 Center for IT-, Medico- og Telefofoni Tidsforskydninger Driftshandleplanen Ombygning Borgervænget ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering Diverse mindre projekter Driftsaktiviteter Center for HR Tidsforskydninger 21

114 Bilag 2 - Side -22 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Uddannelsesmidler Lederuddannelsesprogram mv Systemudgifter, ekstern bistandmv Elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv Sygehusbehandling udenfor regionen 0 0 Fælles driftsudgifter Tidsforskydninger Den ældre medicinske patient Telemedicin Innovative hygiejneprodukter mv Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger Nye uniformer Forskning mv Decentrale enheder tidsforskydninger Bedre patienttøj Etablering af ekstra praktikpladser Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Praksis Tidsforskydninger Praksisplanlægning Praksiskonsulenter mv Socialpsykiatri SOSU-praktikanter, forsinket afregning Åben dialog-projekt, Orion Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget Renoveringsprojekter

115 Bilag 2 - Side -23 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Den Sociale Virksomhed Vedligehold, diverse opgaver Køretekniske kurser SOSU-praktikanter, forsinket afregning Solvang, istandsættelsesprojekt Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og Lyngdal, uddannelsesprojekt Klintegården, projekt Social Kapital Solgaven, uddannelse Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Kollektiv trafik Overførsler Erhvervsudvikling Overførsler Miljøområdet Overførsler Øvrig regional udvikling Overførsler Fælles administration Tidsforskydninger Agenda 21 midler IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv Fysisk udtryk på Regionsgården Kommunikationsprojekter Personalepolitiske puljer mv

116 Bilag 2 - Side -24 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Reservering af midler i.forb.m. stormskader Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige formål 0,4% af nettobevilling I alt

117 Bilag 2 - Side -25 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.3 Overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Samling på Italiens vej -239 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 438 Medicoteknik Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 480 Ramme til medicoteknisk udstyr 383 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse Ramme til renoveringsprojekter Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Energibesparende foranstaltninger BBH Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 92 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH Ramme til medicoteknisk udstyr BBh 300 Pavillon til akutmodtagelsen - BBH 426 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 127 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 482 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH Udvidelse af skopifunktionen Udvidelse af akutmodtagelsen Fortrolig sag RR Sag Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg

118 Bilag 2 - Side -26 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse 134 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning 345 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug 50 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum 97 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) 280 Bornholm Hospital Lokal investeringsramme 551 Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til renoveringsprojekter Fra bord til jord 250 Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Energibesparende foranstaltninger Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 109 Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur Ramme til medicoteknisk udstyr Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur 306 Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 0 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus 215 Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb Dansk Hovedpinecenter - forarbejder

119 Bilag 2 - Side -27 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Dansk Hovedpinecenter - udførelse Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. 0 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Ramme til renoveringsprojekter Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger Grønt tag og helende arkitektur 230 Herlev Hospital Lokal investeringsramme Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til anskaffelse af el-senge 498 Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 599 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Etablering kvinde/barn center (B ) 375 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Mindre projekter med statslig medfinansiering PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 99 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner Samling af urologiske funktioner Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 527 Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur Samling af sterilcentraler, 2. etape Solcelleanlæg bygning Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr

120 Bilag 2 - Side -28 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen 241 Ramme til medicoteknisk udstyr Tagaptering, bygning 1&2 0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud PET/CT-scanner 334 Dialysesatellit (B ) Medicoteknik rammebevilling Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse af operationskapacitet B Udvidelse og modernisering af sterilcentral B Medicoteknisk apparatur - lånepulje Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen Skadesforebyggende tiltag 0 Ramme til renoveringsprojekter Renovering tage og ventilationsanlæg B Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0 Etablering af nyt nødstrømsanlæg -700 Fortrolig sag RR Sag Affaldskværne til madaffald 450 Vandkøling af frysere og kølehotel 680 Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 0 Patienthotel 143 Ramme til anskaffelse af el-senge 758 Forebyggelse af vandskader efter skybrud -811 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning)

121 Bilag 2 - Side -29 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Fjernvarmekøling Belysningsanlæg (lånefinansieret) 525 Ramme til renoveringsprojekter Medicoteknik rammebevilling - Helsingør 458 Affaldskværn til madaffald 235 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb 0 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Ramme til renoveringsprojekter Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Rigshospitalet Lokal investeringsramme 731 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Anskaffelse af hyperpolarisator Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning Medicoteknik rammebevilling Ramme til medicoteknisk udstyr Højspændingssystem 0 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 500 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v

122 Bilag 2 - Side -30 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Etablering af kølekapacitet 900 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 643 Cytostatikarobot IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Lokal investeringsramme IT-strategi Fælles projekter - sundhedsområdet REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) REFLEX (etablering af regionalt lager) Implementering af regionens skilteprogram Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Grønnemosecentret - netto salgsindtægt Salg af jordarealer Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -795 Socialpsykiatri (RHP) Investeringsramme Den Sociale Virksomhed Investeringsramme Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård 0 30

123 Bilag 2 - Side -31 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Køb og ombygning af ejendom Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler 150 I alt

124 Bilag 2 - Side -32 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.4 Omkostningselementer Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra bilag 1, 1. økonomirapport Mio. kr., 2014-pl Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse -5,1-5,1 0,0-5,1-5,1 0,0 2,1 2,1 0,0 2,1 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,3 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 3,6 3,6 0,0 3,6 3,6 0,0 19,1 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0 6,4 6,4 0,0 6,4 6,4 0,0 76,4 76,4 0,0 76,4 76,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 105,5 105,5 0,0 105,5 105,5 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 1,1 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 2,6 2,6 0,0 2,6 2,6 0,0 6,2 6,2 0,0 6,2 6,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,5 43,5 5,5 49,0 49,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52,2 52,2 5,5 57,7 57,7 0,0 7,3 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 7,4 7,4 0,0 7,4 7,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 72,8 79,1 0,0 79,1 79,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 87,5 93,8 0,0 93,8 93,8 0,0 3,1 2,0 0,0 2,0 2,0 0,0 16,3 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0 32

125 Bilag 2 - Side -33 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2014-pl Nordsjællands Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed IMT HRU Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 150,5 175,0 0,0 175,0 175,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 170,0 191,1 0,0 191,1 191,1 0,0 4,7 4,7 0,0 4,7 4,7 0,0 17,0 17,0 0,0 17,0 17,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 137,4 137,4 0,0 137,4 137,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 159,1 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 3,1 3,1 0,0 3,1 3,1 0,0 23,6 23,6 0,0 23,6 23,6 0,0-0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 100,2 100,2 0,0 100,2 100,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 126,7 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 21,0 21,0 0,0 21,0 21,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 195,0 195,0 0,0 195,0 195,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 219,0 219,0 0,0 219,0 219,0 0,0 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 11,5 7,0 18,5 18,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,1 12,1 7,0 19,1 19,1 0,0 2,9 2,9 0,0 2,9 2,9 0,0 1,3 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 0,0 10,0 0,0 10,0 10,0 0,0 47,0 47,0 0,0 47,0 47,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 51,2 61,2 0,0 61,2 61,2 0,0 1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 1,8 2,2 0,0 2,2 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 33

126 Bilag 2 - Side -34 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2014-pl Apoteket Sygehusbehandling udenfor regionen Fælles drift på sundhed Praksis Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 3,3 0,0 3,3 3,3 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 142,0 208,0 0,0 208,0 208,0 0,0 9,8 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 153,0 219,5 0,0 219,5 219,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 100,8 100,8 100,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 100,8 101,1 101,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,8 16,8 0,0 16,8 16,8 0,0 14,0 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 57,8 57,8 0,0 57,8 57,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 9,2 9,2 0,0 9,2 9,2 0,0 34

127 Bilag 2 - Side -35 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2014-pl Den Sociale Virksomhed Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling Administration Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 4,8 4,8-1,5 3,3 3,3 0,0 14,6 14,6-1,5 13,1 13,1 0,0 1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,8 10,8 0,2 11,0 11,0 0,0 8,9 8,9-1,5 7,4 7,4 0,0 24,2 24,2-1,3 22,9 22,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0-180,6-180,6 0,0-180,6-180,6 0,0 0,0 100,8-100,8 0,0 0,0 0,0 3,6 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 35

128 Bilag 2 - Side -36 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2014-pl Total Total Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 1 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse -175,9-74,1-100,8-174,9-174,9 0,0 49,7 48,6 0,0 48,6 48,6 0,0-44,8-46,6 0,0-46,6-46,6 0,0 148,2 325,0 0,0 325,0 325,0 0,0 955,2 990,5 12, , ,2 0,0 13,6 13,6-3,0 10,6 10,6 0,0 Omkostningselementer i alt 1.121, ,0 9, , ,8 0,0 36

129 Bilag 2 - Side -37 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Mio. kr., 2014-priser Budget 2014 Sundhed Social- og specialunde rvisning Regional udvikling Årets resultat 1) -343,2-988,9-65,4-168, ,1 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 951,6 978,1 20,2 0,3 998,6 + intern forrentning 13,6 0,0 10,6 0,0 10,6 + lagerforskydninger 148,2 325,0 0,0 0,0 325,0 + hensættelse til feriepenge 48,5 45,7 1,7 0,0 47,4 + hensættelser til tjenestemandspensioner 135,8 130,5 3,5 0,0 134,0 - andre reguleringer, primo 0,0 0,0 + andre regulering, ultimo -200,9-164,1-4,0-6,7-174,9 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 1.096, ,2 32,0-6, ,8 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver + salg af immaterielle anlægsaktiver - køb af materielle anlægsaktiver , ,7-62,0 0, ,7 + salg af materielle anlægsaktiver +/- andre forhold B Likviditetsvirkning af investeringer , ,7-62,0 0, ,7 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) , ,4-95,4-175, ,0 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 210,0 321,5 - afdrag på eksterne lån -441,8-424,3 - forrentning af interne lån -13,6-10,6 +/- øvrige finansielle poster 704, ,8 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 459, ,3 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -642, ,7 F. Likvider, primo budgetåret 808, ,8 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) 165,2-159,9 Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget 325,1 I alt 37

130 Bilag 2 - Side -38 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) Årets resultat Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Vedtagne Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet budget korrektioner budget 1. ØR budget regnskab afvigelse Takst- og beboerindtægt -132,7 0,0-132,7 18,3-114,4-114,4 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 128,5 0,0 128,5-2,0 126,5 126,5 0,0 Direkte administrationsomkostninger 2,7 0,0 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 1,5 0,0 1,5 0,3 1,8 1,8 0,0 Årets resultat 0,0 0,0 0,0 16,6 16,6 16,6 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til socialpsykiatrien, forhøjes med 0,3 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i socialpsykiatriens resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. I det nye budget for socialpsykiatrien er indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 5,5 mio. kr., som finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for socialpsykiatrien. Primo 2014 var der et akkumuleret overskud på 17,8 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2014 er der et underskud på 16,6 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2013 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2014 forventes et akkumuleret overskud på 1,3 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,8 Disponeringer i 2014: Takstreduktion ,5 Genbevillinger vedr ,0 Øvrige ændringer (t.o.m. 1. ØR) 0,1 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,3 - = overskud; + = underskud 38

131 Bilag 2 - Side -39 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Den sociale virksomhed Årets resultat Mio. kr., 2014-priser Vedtaget Vedtagne Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget korrektioner budget 1. ØR budget regnskab afvigelse Takst- og beboerindtægt -699,9 0,0-699,9-12,6-712,5-712,5 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 693,9 0,0 693,9 35,7 729,6 729,6 0,0 Direkte administrationsomkostninger 23,0 0,0 23,0-0,9 22,1 22,1 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 7,9 0,0 7,9 1,5 9,4 9,4 0,0 Årets resultat 25,0 0,0 25,0 23,7 48,7 48,7 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, forøges med 1,5 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 25,0 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efterfølgende er denne nedsættelse forhøjet til 31,0 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2014 var der et akkumuleret overskud på 100,7 mio. kr. I forbindelse med denne 1. økonomirapport 2014 er der et underskud på 48,7 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2013 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2014 forventes et akkumuleret overskud på 52,0 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,7 Disponeringer i 2014: Takstreduktion ,0 Genbevillinger vedr ,4 Øvrige ændringer (t.o.m. 1. ØR) 1,3 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,0 - = overskud; + = underskud 39

132 Bilag 2 - Side -40 af økonomirapport 2014 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet Udgifts- og omkostningsbevilling Den samlede bevilling fordeles indirekte til områderne og sundhedsområdet belastes således med 485,8 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 11,2 mio. kr. og 18,6 mio. kr. Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af oversigten herunder: Mio. kr. Udgiftsbevilling Forskydning i hensættelse af feriepenge Afskrivninger Udgift til tjenestemandspensioner Hensættelse til tjenestemands Lagerforskydn pensioner ing Omkostningsb evilling Direkte henførbar sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indirekte henførbar sundhedsområdet 620,1 1,1 4,3-172,4 2,8 0,0 456,0 Indirekte henførbar socialområdet 15,2 0,0 0,1-4,2 0,1 0,0 11,2 Indirekte henførbar regional udvikling 25,3 0,0 0,2-7,0 0,1 0,0 18,6 Fællesadministration (hkt. 4) til fordeling: 660,6 1,2 4,6-183,6 3,0 0,0 485,8 I alt til sundhedsområdet 620,1 1,1 4,3-172,4 2,8 0,0 456,0 I alt til social- og specialundervisning 15,2 0,0 0,1-4,2 0,1 0,0 11,2 I alt til regional udvikling 25,3 0,0 0,2-7,0 0,1 0,0 18,6 I alt 660,6 1,2 4,6-183,6 3,0 0,0 485,8 40

133 1. økonomirapport 2014 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -1 af 29 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2014 Bilag 3 Marts

134 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Status på hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2014 med udgangen af februar måned I bilaget gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til februar 2014, samt en status for aktiviteten i januar måned. For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på 3 virksomheder og merforbrug på 7 virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 1. Økonomirapport 2014 Det er det generelle billede, at alle virksomheder forventer budgetoverholdelse på både økonomisiden og på aktivitetssiden, jf. bilag 1 i sagen. En kvalificering af periodens resultat viser mindre forbrug ved 5 virksomheder og merforbrug ved 5 virksomheder. I alt et samlet kvalificeret merforbrug på 16,1 mio. kr. Mer- og mindreforbruget i perioden for status skyldes forbrugsforskydninger i forhold til periodiseringen, som forventes at blive udlignet over året i de sidste to måneder og dermed at balancere med udgangen af året. På aktivitetssiden afrapporteres aktivitetsværdien af regnskabet for januar måned i forhold til budgettet for januar Da præstationsbudgetterne for 2014 dannes på baggrund af regnskabet for aktivitet i 2013, hvor opgørelsen heraf først sker i februar 2014 er budgetterne ikke periodiseret på nuværende tidspunkt. Aktiviteten på hospitalernes ses derfor alene i forhold til en lineær periodisering over året i denne statusperiode. Der indgår ikke estimat for manglende færdigregistreringer på det ambulante område. Takststyringsordningen for 2014 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien. I det følgende gives en status for de enkelte hospitaler. 2

135 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Amager Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Status for perioden januar til februar viser et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. Der er et merforbrug på løn på 1,6 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 7,9 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på medicin udgør 0,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 2,1 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -4,1 Kvalificeret status -3,6 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 0,6 Fælles indtægter 0,0 Korrigeres periodens forbrug for medicinafregning og neutralisering af indtægter fås en kvalificeret afvigelse på 3,6 mio. kr. Periodens afvigelser skyldes hovedsageligt periodeforskydninger og forventes at balancere med årets udgang. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for januar viser balance i aktiviteten. Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hospitalet forventer budgetoverholdelse i Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 33,8 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 5,2 mio. kr., samt et merforbrug på 13,7 mio. kr. på øvrig drift, hvor medicin udgør et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 14,9 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 33,8 Kvalificeret status -3,7 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 7,3 Fælles indtægter -20,9 Nyt projekt -6,1 Praksisreservelæger -3,7 Diverse forskydninger 2,4 Forsyningsafgifter -21,2 Egen indtægter 4,7 3

136 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres periodeafvigelsen for forskellige periodeforskydninger, manglende afregning, refusioner mv. fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug for perioden på 3,7 mio. kr. Det kvalificerede mindreforbrug forventes udlignet over de resterende måneder i året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 1,4 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Bornholms Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse i Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 8,7 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 1,7 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 10,3 mio. kr. hvoraf medicin udgør et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 0,1 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -8,7 Kvalificeret status -6,8 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 1,6 Fælles indtægter 0,3 Korrigeres for mindreforbrug for medicin og periodeforskydninger i forhold til afregning af indtægter, fås en kvalificeret periodeafvigelse på 6,8 mio. kr. i mindreforbrug. Mindreforbruget skyldes periodeudsving i forhold til budgettet og forventes udlignet over året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet meraktivitet på i alt 1,5 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Gentofte Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Der er for perioden et samlet merforbrug på 15 mio. kr. fordelt med mindreforbrug på 6,7 mio. kr. på løn og et merforbrug på øvrig drift på 6,7 mio. kr., hvoraf medicinen med et merforbrug udgør 1,3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 14,9 mio. kr. 4

137 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 15,0 Kvalificeret status 0,6 (+=forværring af status) Medicinkorrektion -1,1 Fælles indtægter -13,2 Ikke bogførte fakturaer 11,1 VTFM-konto ej udlignet -3,3 Udgifter til anlægsprojekter bogført som drift -1,3 ØNH faktureret på GEH -14,4 Budgetindlæsningsfejl Silkeborgdata 7,7 Manglende afregning SIMA 0,2 Korrigeres der for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin samt afregninger med eksterne parter og periodeforskydninger fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en samlet meraktivitet på i alt 9,6 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opfylde præstationskravet i Glostrup Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse i Der er for perioden et samlet merforbrug på 15,1 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på løn, og mindreforbrug på 13,2 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin udgør et merforbrug på 0,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 29,3 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 15,1 Kvalificeret status 1,8 (+=forværring af status) Medicinkorrektion -0,5 Fælles indtægter -27,8 Periodeforskydning i overførsel fra

138 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin i perioden og forskydning i overførsel af mindreforbrug fra 2013 fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et samlet merforbrug på 1,8 mio. kr. for perioden. Merforbruget skyldes periodeudsving, som indhentes over året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 1,9 mio. kr. i drgværdi. Hospitalet forventer at opfylde præstationskravet i Herlev Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse i 2014, efter overførsel af merforbrug fra 2013 på i alt 16,6 mio. kr. Der er for perioden et samlet merforbrug på 77,1 mio. kr. Merforbruget er fordelt på et merforbrug på løn på 8,6 mio. kr., et merforbrug på 51,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf indgår et medicin merforbrug på 47,5 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 17 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 77,1 Kvalificeret status 25,1 (+=forværring af status) Medicinkorrektion -38,0 Fælles indtægter -13,6 Afregning med eksterne parter (løn) -3,2 DIMS/DEKS & Nyt Herlev -1,6 Kvartalsvis afregning forsyning etc. -11,1 Tidsforskydning i fakturering 10,0 Afregning af blodprodukter 5,5 Korrigeres periodens afvigelse for primært tidsforskydninger i periodeafregninger og håndtering af fakturaer, forudbetalte forsyningsafgifter mm., samt øvrige korrektioner kvalificeres hospitalets merforbrug til et samlet merforbrug på 25,7 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de resterende måneder i året, idet der er tale om periodefor på specielt medicinområdet. Hospitalet igangsat forskellige forbrugsdæmpende initiativer for at sikre budgetoverholdelse. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet i størrelsesordenen 20,5 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes at opfylde præstationskravet for

139 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Hvidovre Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse i Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn på 4,1 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 8,4 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på medcin udgør 26,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 5,6 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 1,3 Kvalificeret status -16,1 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 20,8 Fælles indtægter -6,4 Praksislæger -2,2 Forskydninger Drift & Teknikafdelingen -8,4 Afregning af laboratorieydelser -21,3 Periodens resultat skyldes hovedsageligt, periodeforskydning i forhold til det periodiserede budget, specielt i forhold til medicin, afregning af laboratoriediagnostiske ydelser og indtægter. Korrigeres herfor, sammen med manglende refusioner for praksislæger med mere udgør den kvalificerede status et mindreforbrug på 16,1 mio. kr. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 13,6 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at overholde præstationskravet i Nordsjællands Hospital Hospitalet forventer 2014 budgetoverholdelse, efter overførsel af merforbrug fra 2013 på 8,0 mio.kr. Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 2,2 mio. kr., samt et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. på øvrig drift, heraf udgør forbruget på medicin et merforbrug på 2,6 mio. kr. Hertil skal tillægges mindreindtægter på 10,2 mio. kr. 7

140 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 9,5 Kvalificeret status -11,3 (+=forværring af status) Medicinkorrektion -2,1 Fælles indtægter -9,7 Praksisreservelæger -3,5 Manglende refusioner -5,5 Periodens afvigelse skyldes primært forskydninger i forhold til periodisering af indtægter, samt andre øvrige korrektioner, herunder kompensation for praksisreservelæger. Korrigeres herfor udgør den kvalificerede status for perioden et mindreforbrug på 11,3 mio. kr. i perioden. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en meraktivitet på 16,5 mio. kr. Hospitalet forventer at overholde præstationskravet i Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstaden Psykiatri forventer for hele året budgetoverholdelse. Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 17,0 mio. kr., fordelt med merforbrug på løn på 2,5 mio. kr. et mindreforbrug på øvrig drift på 34,9 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 0,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 15,4 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -17,0 Kvalificeret status 1,6 (+=forværring af status) Manglende afregning for udenregionale patienter -12,0 Manglende afregning øvrige indtægter -3,4 Manglende refusioner -1,0 Forsinkelser vedr. afregning af samarbejdsaftaler 20,0 Periodeforskydning af renoveringsprojekter 15,0 Mindreforbruget skyldes hovedsageligt periodeforskydninger i indtægterne vedr. behandlingen af patienter fra andre regioner samt øvrige indtægter, korrektion for manglende refusioner samt tidsforskydninger i afregningen herunder med de somatiske hospitaler om samarbejdsaftaler. Derudover er der periodeforskydninger i igangværende projekter. 8

141 Bilag 1. økonomirapport 3 - Side af Region 29 Hovedstaden, Bilag 3 Efter korrektion af ovenstående forhold viser den kvalificerede status for perioden et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over året. Rigshospitalet Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Der er for perioden et samlet merforbrug på 207,5 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 38,7 mio. kr., samt et mindreforbrug på 94,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicinen med et mindreforbrug udgør 65,4 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 263,3 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 207,5 Kvalificeret status 28,4 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 36,3 Fælles indtægter -192,2 Periodisering lønrefusioner -22,3 Udestående egenindtægter -48,5 Udestående faktura t.o.m februar 47,5 Periodeafvigelsen skyldes bl.a. ubetalte fakturaer, mindreforbrug på medicin samt manglende afregning. Efter neutralisering af fællesindtægter samt ovenstående andre forhold udgør status for perioden et merforbrug på 28,4 mio. kr. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en samlet meraktivitet på i alt 41,2 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets præstationskrav. 9

142 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -10 af 29 Amager 10 Amager Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 22,3 21,9 21,6 24,3 22,9 22,0 22,1 21,2 22,5 22,1 21,8 22,1 44,2 Nettodrift forbrug 19,1 21,0 40,1 Mer-/mindreforbrug -3,1-0,9-4,1 Akk. mer-/mindreforbrug -3,1-4,1 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10, Total for hospitalet ,1-4,1 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Amager Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 17,0 16,6 16,2 18,9 17,6 16,7 16,8 15,9 17,2 16,8 16,5 16,8 33,5 Lønforbrug 17,9 17,2 35,2 Mer-/mindreforbrug på løn 1,0 0,7 1,6 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,0 1,6 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Lønforbrug ,0 1,6 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Amager Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 12,0 Øvrig drift forbrug 0,7 3,4 4,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,2-2,6-7,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,2-7,9 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0 2 Øvrig 3 drift ,2-7,9 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

143 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -11 af 29 Amager Amager Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-0,7-1,3 Indtægter 0,4 0,3 0,8 Mer-/mindre indtægt 1,1 1,0 2,1 Akk. mer-/mindre indtægt 1,1 2,1 2, Indtægter ,1 2,1 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Amager Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 32,8 Præsteret aktivitet 32,8 0,0 32,8 Mer-/mindre aktivitet 0,0 0,0 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,0 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer 35,0 30,0 25,0 20, ,0 #I/T Aktivitet #I/T #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

144 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -12 af 29 Bispebjerg & Frederiksberg 10 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Total for hospitalerne 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 183,7 191,6 191,2 216,8 192,3 190,1 189,5 188,6 189,4 191,0 190,8 201,3 375,3 Nettodrift forbrug 199,8 209,4 409,2 Mer-/mindreforbrug 16,1 17,7 33,8 Akk. mer-/mindreforbrug 16,1 33,8 250, Total for hospitalerne ,1 33,8 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 158,8 156,7 156,3 181,9 157,4 155,1 154,5 153,6 154,4 156,0 155,9 156,2 315,5 Lønforbrug 164,8 155,9 320,7 Mer-/mindreforbrug på løn 6,0-0,8 5,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 6,0 5,2 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Lønforbrug ,0 5,2 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 35,8 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 51,0 66,2 86,8 Øvrig drift forbrug 40,6 59,9 100,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,8 8,9 13,7 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,8 13,7 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, ,8 Øvrig 13,7 drift #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

145 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -13 af 29 Bispebjerg & Frederiksberg Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -10,9-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-16,0-21,1-26,9 Indtægter -5,6-6,4-12,0 Mer-/mindre indtægter 5,3 9,6 14,9 Akk. mer-/mindre indtægt 5,3 14, Indtægter ,3 14,9 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0-25,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 235,0 Præsteret aktivitet 236,4 0,0 236,4 Mer-/mindre aktivitet 1,4 1,4 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 1,4 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,4 #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

146 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -14 af 29 Bornholm 10 Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 32,8 33,4 33,5 33,7 32,8 32,8 32,9 32,8 32,8 32,8 32,8 33,8 66,2 Nettodrift forbrug 26,0 31,5 57,5 Mer-/mindreforbrug -6,8-1,9-8,7 Akk. mer-/mindreforbrug -6,8-8,7 40, Total for hospitalet ,8-8,7 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bornholms Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 21,9 21,9 21,9 24,7 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 21,8 22,0 43,7 Lønforbrug 23,3 22,1 45,5 Mer-/mindreforbrug på løn 1,4 0,3 1,7 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,4 1,7 30, ,4 Lønforbrug 1,7 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bornholms Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 11,2 11,9 12,0 11,9 11,9 11,9 12,0 11,9 11,9 11,9 11,9 12,8 23,1 Øvrig drift forbrug 3,1 9,7 12,8 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,0-2,3-10,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,0-10, ,0 Øvrig -10,3 drift #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

147 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -15 af 29 Bornholm Bornholms Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -0,2-0,4-0,3-2,9-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-1,0-0,7 Indtægter -0,4-0,4-0,8 Mer-/mindre indtægter -0,2 0,1-0,1 Akk. mer-/mindre indtægter -0,2-0, Indtægter ,2-0,1 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 0,0-0,5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1,0-1,5-2,0-2,5-3,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Bornholms Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 28,4 Præsteret aktivitet 29,9 0,0 29,9 Mer-/mindre aktivitet 1,5 1,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 1,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,5 #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

148 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -16 af 29 Gentofte Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 98,8 101,1 100,7 109,2 104,0 103,3 100,7 99,5 103,1 101,2 101,2 18,8 199,9 Nettodrift forbrug 104,1 110,7 214,9 Mer-/mindreforbrug 5,3 9,6 15,0 Akk. mer-/mindreforbrug 5,3 15,0 120,0 Total 2 for hospitalet ,3 15,0 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Gentofte Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 72,4 72,9 72,6 81,0 75,9 75,1 72,5 71,3 74,9 73,1 73,1-9,4 145,3 Lønforbrug 71,2 67,4 138,6 Mer-/mindreforbrug på løn -1,2-5,5-6,7 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -1,2-6,7 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20, Lønforbrug ,2-6,7 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Gentofte Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 34,5 36,3 36,2 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 70,8 Øvrig drift forbrug 33,7 43,8 77,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -0,8 7,5 6,7 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -0,8 6,7 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5, Øvrig drift ,8 6,7 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

149 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -17 af 29 Gentofte Gentofte Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1-16,2 Indtægter -0,7-0,5-1,2 Mer-/mindre indtægter 7,4 7,6 14,9 Akk. mer-/mindreforbrug indtægt 7,4 14,9 20, ,4 14,9 Indtægter #I/T #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt Gentofte Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 119,0 Præsteret aktivitet 128,5 0,0 128,5 Mer-/mindre aktivitet 9,6 9,6 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 9,6 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer 140,0 120,0 100,0 80, ,6 #I/T #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

150 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -18 af 29 Glostrup Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 142,0 131,4 132,3 144,9 137,4 133,2 130,9 126,3 131,1 133,6 131,6 132,2 273,4 Nettodrift forbrug 148,1 140,4 288,5 Mer-/mindreforbrug 6,1 9,0 15,1 Akk. mer-/mindreforbrug 6,1 15,1 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, ,1 Total 15,1 for hospitalet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Glostrup Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 99,1 97,6 98,5 111,1 103,6 99,4 97,1 92,0 96,8 99,2 97,3 97,9 196,7 Lønforbrug 101,2 94,5 195,7 Mer-/mindreforbrug på løn 2,1-3,1-1,0 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 2,1-1,0 120,0 100,0 80,0 60, ,1 Lønforbrug -1,0 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Glostrup Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 57,9 49,1 49,1 49,1 49,1 49,2 49,2 49,6 49,6 49,6 49,6 49,6 107,0 Øvrig drift forbrug 46,9 46,9 93,8 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -11,0-2,2-13,2 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -11,0-13, ,0 Øvrig -13,2 drift #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

151 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -19 af 29 Glostrup Glostrup Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -15,0-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-15,3-30,3 Indtægter 0,0-1,0-1,0 Mer-/mindre indtægter 15,0 14,3 29,3 Akk. mer-/mindre indtægt 15,0 29, ,0 Indtægter 29,3 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Glostrup Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 150,5 Præsteret aktivitet 148,5 148,5 Mer-/mindre aktivitet -1,9-1,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -1,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,9 #I/T #I/T #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

152 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -20 af 29 Herlev Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 239,0 263,4 264,9 293,8 271,9 265,3 262,4 256,4 264,4 213,0 210,0 204,2 502,3 Nettodrift forbrug 297,4 282,0 579,4 Mer-/mindreforbrug 58,4 18,7 77,0 Akk. mer-/mindreforbrug 58,4 77,0 Herlev 350, ,4 77,0 Total #I/T for hospitalet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Herlev Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 183,0 175,1 176,6 205,6 183,6 177,0 174,1 168,6 176,4 178,0 175,0 175,4 358,1 Lønforbrug 187,7 179,0 366,8 Mer-/mindreforbrug 4,7 3,9 8,6 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 4,7 8,6 250, ,7 8,6 Lønforbrug #I/T #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Herlev Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 65,0 96,8 96,8 96,8 96,8 96,8 96,7 96,4 96,5 96,5 96,5 98,0 161,8 Øvrig drift forbrug 110,9 102,4 213,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 45,9 5,6 51,5 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 45,9 51,5 120, Øvrig drift ,9 51,5 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

153 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -21 af 29 Herlev Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -9,1-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6-8,6-61,5-61,5-69,2-17,7 Indtægter -1,3 0,6-0,7 Mer-/mindre indtægt 7,9 9,2 17,0 Akk. mer-/mindre indtægter 7,9 17,0 Herlev ,9 17,0 Indtægter #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0-70,0-80,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Herlev Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 318,1 Præsteret aktivitet 338,6 0,0 338,6 Mer-/mindre aktivitet 20,5 20,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 20,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,5 #I/T Aktivitet #I/T #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

154 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -22 af 29 Hvidovre Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 173,1 173,0 172,4 193,7 177,6 152,2 150,5 144,9 149,0 152,0 151,8 145,1 346,1 Nettodrift forbrug 172,8 174,7 347,4 Mer-/mindreforbrug -0,3 1,7 1,3 Akk. mer-/mindreforbrug ,3 1,3 250, ,3 Total 1,3 for #I/T hospitalet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Hvidovre Hospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 138,0 137,9 137,2 158,5 142,4 138,4 136,8 131,1 135,2 138,2 138,0 141,2 275,8 Lønforbrug 145,2 134,8 280,0 Mer-/mindreforbrug på løn 7,2-3,0 4,1 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 7,2 4,1 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, ,2 Lønforbrug 4,1 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 39,5 39,5 39,6 39,5 39,5 39,5 39,5 39,5 39,5 39,5 39,5 39,5 78,9 Øvrig drift forbrug 28,2 42,4 70,6 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -11,3 2,9-8,4 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -11,3-8,4 50, ,3-8,4 Øvrig #I/T drift #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

155 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -23 af 29 Hvidovre Hvidovre Hospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -4,4-4,4-4,4-4,4-4,4-25,7-25,7-25,7-25,7-25,7-25,7-35,5-8,7 Indtægter -0,6-2,6-3,1 Mer-/mindre indtægter 3,8 1,8 5,6 Akk. mer-/mindre indtægter 3,8 5,6 10, ,8 5,6 Indtægter #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-20,0-30,0-40,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Hvidovre Hospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 216,0 Præsteret aktivitet 229,6 0,0 229,6 Mer-/mindre aktivitet 13,6 13,6 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 13,6 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,6 #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

156 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -24 af 29 Nordsjælland Nordsjællands Hospitaler - Total for hospitalerne 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 155,3 191,8 182,7 188,7 182,5 196,6 188,2 180,5 184,2 185,5 180,7 205,3 347,1 Nettodrift forbrug 178,9 177,7 356,6 Mer-/mindreforbrug 23,6-14,1 9,5 Akk. mer-/mindreforbrug 23,6 9,5 250, ,6 Total for 9,5 hospitalet #I/T #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Nordsjællands Hospitaler - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 132,0 153,1 140,9 146,2 143,1 157,0 143,1 141,7 143,0 143,5 143,1 145,0 285,2 Lønforbrug 149,5 137,8 287,4 Mer-/mindreforbrug på løn 17,5-15,3 2,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 17,5 2,2 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, ,5 Lønforbrug 2,2 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Nordsjællands Hospitaler - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 29,4 44,7 47,8 48,6 45,4 45,7 51,2 44,9 47,2 48,0 43,7 66,4 74,0 Øvrig drift forbrug 29,9 41,2 71,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 0,5-3,4-2,9 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 0,5-2,9 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10, ,5 Øvrig -2,9 drift #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

157 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -25 af 29 Nordsjælland Nordsjællands Hospitaler - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-6,1-12,1 Indtægter -0,5-1,4-1,9 Mer-/mindre indtægter 5,6 4,6 10,2 Akk. mer-/mindre indtægter 5,6 10,2 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8, ,6 Indtægter 10,2 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Nordsjællands Hospitaler - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 210,7 Præsteret aktivitet 227,3 0,0 227,3 Mer-/mindre aktivitet 16,5 16,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 16,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,5 #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

158 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -26 af 29 Psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri - Total for Psykiatrien 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 249,3 244,0 244,8 277,5 246,3 244,9 245,1 245,0 244,9 246,2 246,2 246,7 493,3 Nettodrift forbrug 243,3 232,9 476,3 Mer-/mindreforbrug -5,9-11,1-17,0 Akk. mer-/mindreforbrug ,9-17,0 300, ,9 Total -17,0 for hospitalet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Region Hovedstadens Psykiatri - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 205,8 200,5 201,2 234,0 202,8 201,4 201,6 201,5 201,3 202,7 202,7 203,2 406,2 Lønforbrug 206,1 202,6 408,7 Mer-/mindreforbrug på løn 0,4 2,1 2,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,4 2,5 250, ,4Lønforbrug 2,5 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Måneder Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Region Hovedstadens Psykiatri - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 51,1 102,2 Øvrig drift forbrug 37,1 30,1 67,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -14,0-21,0-34,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -14,0-34,9 60, Øvrig drift ,0-34,9 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 40,0 20,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -20,0-40,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

159 Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -27 af 29 Psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægtsbudget -7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-7,6-15,1 Indtægter 0,1 0,2 0,2 Mer-/mindre indtægter 7,6 7,7 15,4 Akk. mer-/mindre indtægter 7,6 15, ,6 Indtægter 15,4 #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

160 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -28 af 29 Rigshospitalet Rigshospital - Total for hospitalet 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Nettodrift budget 373,5 368,4 369,3 412,0 393,9 373,1 368,5 364,8 369,7 372,3 370,5 499,7 741,9 Nettodrift forbrug 543,1 406,4 949,5 Mer-/mindreforbrug 169,6 38,0 207,5 Akk. mer-/mindreforbrug 169,6 207,5 800, Total for hospitalet ,6 207,5 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Rigshospital - Løn 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Lønbudget 305,1 299,7 300,6 343,1 324,6 303,8 299,2 295,5 300,4 303,0 301,2 430,1 604,8 Lønforbrug 329,9 313,6 643,5 Mer-/mindreforbrug på løn 24,8 13,9 38,7 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 24,8 38,7 500,0 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0, ,8 38,7 Lønforbrug #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Rigshospital - Øvrig drift 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Øvrig drift budget 273,2 273,5 273,6 273,7 274,1 274,1 274,1 274,1 274,1 274,1 274,1 274,4 546,7 Øvrig drift forbrug 212,5 239,6 452,2 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -60,7-33,9-94,5 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -60,7-94,5 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150, ,7-94,5 Øvrig #I/T drift 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

161 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 3 - Side -29 af 29 Rigshospitalet Rigshospital - Indtægter 2014 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Februar Indtægsbudget -204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-409,6 Indtægter 0,6-146,8-146,2 Mer-/mindre indtægt 205,4 57,9 263,3 Akk. mer-/mindre indtægter 205,4 263,3 300,0 200,0 100, ,4 263,3 Indtægter #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -200,0-300,0 Måneder Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Rigshospital - Aktivitet 2014 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. Januar Præstationsbudget 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 549,6 Præsteret aktivitet 590,8 0,0 590,8 Mer-/mindre aktivitet 41,2 41,2 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 41,2 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i januar måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,2 #I/T Aktivitet #I/T 2014 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

162 Grundlag for genbevillinger i 2014 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2014 Bilag 4 - Side -1 af 55 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2014 Bilag 4 - Grundlag for genbevillinger i 2014 Marts 2014

163 Bilag Grundlag 4 - Side for genbevillinger -2 af 55 i 2014 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevillingsområderne Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Center for IT-, Medico- og Telefoni Center for HR Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Den Sociale Virksomhed Regional udvikling Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljø Øvrig regional udvikling Administration Investeringer Indtægter og finansielle poster Bilag 1 Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet Bilag 2 Overførsler fra 2013 til 2014 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter)... 49

164 Bilag 4 - Side -3 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Kapitel 1 Sammenfatning Indledning Formålet med genbevillingsgrundlaget er at opgøre, hvilket mer- eller mindreforbrug i 2013 der søges genbevilget i 2014 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. For hospitalerne er der ved 4. økonomirapport 2013 foretaget en opgørelse af årets afvigelse i lyset af de forventede resultater for udgifter til sygehusmedicin, barselsfond, takststyring samt behandling af fremmede borgere i På det grundlag blev virksomhedernes og fælleskontoens m.fl. budgetter reguleret i 4. økonomirapport 2013, så de passede til det forventede regnskabsresultat. Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget tages der hensyn til den endelige opgørelse af resultatet på de pågældende områder. Genbevilling (overførsler) sker i 1. økonomirapport Generelle bemærkninger I den følgende oversigt vises resultatet for sundhedsområdet i 2013 set i forhold til forventningen ved 4. økonomirapport Økonomirapport 2013 Endeligt resultat 2013 Mio. kr., 2013-priser Ikke overførte mindreforbrug Mer- /mindreforbrug der overføres Samlet forventet resultat Ikke overførte mindreforbrug Mer- /mindreforbrug der overføres Samlet resultat Bevillingsniveau Hospitaler -2,2-164,2-166,4-2,2-193,5-195,7 Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0-36,6-36,6 0,0-67,5-67,5 Bornholms Hospital 0,0-2,1-2,1 0,0-3,9-3,9 Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 0,0-11,2-11,2 Glostrup Hospital 0,0-5,6-5,6 0,0-33,5-33,5 Herlev Hospital 0,0-7,6-7,6 0,0 16,6 16,6 Hvidovre Hospital 0,0 12,0 12,0 0,0 21,5 21,5 Nordsjællands Hospital 0,0 7,5 7,5 0,0 8,0 8,0 Region Hovedstadens Psykiatri -2,2-41,8-44,0-2,2-42,0-44,2 Rigshospitalet 0,0-90,0-90,0 0,0-81,7-81,7 Sundhedsområdet, fælles -135,0-129,1-264,1-222,0-201,7-423,7 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0-3,4-3,4 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 0,0-2,5-2,5 Center for IMT 0,0-31,2-31,2 0,0-73,9-73,9 Center for HR 0,0-16,8-16,8-24,1-31,8-55,9 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0-18,8 0,0-18,8 Fælles driftsudgifter m.v. -135,0-81,1-216,1-179,1-90,1-269,1 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4-49,1-14,4-63,5 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4-49,1-14,4-63,5 I alt Sundhed, ekskl. Administration -204,2-308,7-512,9-273,3-409,6-682,9 Administration Administration til sundhedsområdet 0,0-18,7-18,7 0,0-18,0-18,0 I alt Sundhed -204,2-327,4-531,6-273,3-427,6-700,9 Der er opgjort et samlet mindreforbrug på 273 mio. kr., der ikke genbevilges i

165 Bilag 4 - Side -4 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden De 273 mio. kr. er det samme som den varige likviditetsvirkning (kasseforøgelse) af årsopgørelsen for sundhedsområdets driftsrammer, da der ikke forudsættes genbevillinger m.m. af dette beløb. Det tilsvarende forventede beløb i 4. økonomirapport udgjorde et mindreforbrug på 204 mio. kr., og forskellen mellem de 204 mio. kr. og de 273 mio. kr. udgør en forøgelse på 69 mio. kr., der fremkommer i forbindelse med den endelige opgørelse. Forøgelsen kan henføres til Center for HR, sygehusbehandling udenfor regionen og fælles driftsudgifter, mens der er et fald vedrørende praksisområdet. Ud over mindreforbruget på 273 mio. kr., der ikke genbevilges, er der netto et mindreforbrug på 428 mio. kr., som søges genbevilget i Med hensyn til merforbruget på Amager, Herlev, Hvidovre og Nordsjællands Hospitaler på i alt 46,4 mio. kr. indgår disse i opgørelsen. Efter normal praksis indstilles merforbruget vedrørende Amager, Herlev og Nordsjællands hospitaler, dvs. i alt 24,9 mio. kr., tilbagebetalt i Med hensyn til Hvidovre Hospital, hvor merforbruget udgør 21,5 mio. kr., er det indstillingen, at beløbet først forudsættes tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i De forventede genbevillinger i 4. økonomirapport 2013 udgjorde 327 mio. kr., og der er dermed et yderligere mindreforbrug på netto 101 mio. kr. i forbindelse med den endelige opgørelse. Heraf vedrører 29 mio. kr. hospitalerne, 43 mio. kr. Center for IMT, 15 mio. kr. Center for HR og 9 mio. kr. fælles driftsudgifter m.v., Hertil kommer 4 mio. kr. på øvrige konti. Opgørelsen af resultatet for sundhedsområdet er specificeret i det følgende. 4

166 Bilag 4 - Side -5 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Specifikation af opgørelsen for 2013 Resultat i forhold til budget før justering til regnskabsprognose i 4. økonomirapport Mio. kr., 2013-priser Budget 4.ØR før justering til regnskabsprog nose 1) Regnskab Resultat Korrektioner Korrigeret resultat ekskl. overførsler Korrigeret resultat inkl. Overførsler Bevillingsniveau Virksomheder , ,5-179,0-16,7-195,7-2,2 Amager Hospital 281,3 281,8 0,5-0,2 0,3 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.253, ,1-61,3-6,2-67,5 0,0 Bornholms Hospital 388,6 384,9-3,7-0,2-3,9 0,0 Gentofte Hospital 1.126, ,3-16,9 5,7-11,2 0,0 Glostrup Hospital 1.520, ,9-13,3-20,2-33,5 0,0 Herlev Hospital 2.969, ,8 6,7 9,9 16,6 0,0 Hvidovre Hospital 1.928, ,2 6,0 15,5 21,5 0,0 Nordsjællands Hospital 2.241, ,1 11,3-3,3 8,0 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.924, ,1-54,8 10,6-44,2-2,2 Rigshospitalet 4.404, ,3-53,5-28,2-81,7 0,0 Sundhedsområdet, fælles 4.454, ,7-449,7 26,1-423,7-222,0 Den Præhospitale Virksomhed 582,3 585,1 2,9-6,3-3,4 0,0 Region Hovedstadens Apotek 144,5 141,9-2,6 0,0-2,5 0,0 Center for IMT 1.187, ,5-79,2 5,3-73,9 0,0 Center for HR 746,4 694,7-51,7-4,2-55,9-24,1 Sygehusbehandling udenfor regionen 859,4 840,6-18,8 0,0-18,8-18,8 Fælles driftsudgifter m.v. 934,2 633,8-300,3 31,2-269,1-179,1 Praksisområdet 6.729, ,6-55,8-7,6-63,5-49,1 Praksisområdet 6.729, ,6-55,8-7,6-63,5-49,1 I alt Sundhed, ekskl. administration , ,7-684,6 1,7-682,9-273,3 Administration Administration til sundhedsområdet 718,3 705,7-12,7-5,3-18,0 0,0 I alt Sundhed , ,4-697,3-3,6-700,9-273,3 1) I 4. økonomirapport blev bevillingerne tilpasset den forventede regnskabsprognose. Budgettet er her opgjort uden denne korrektion I 2013 har seks hospitaler haft mindreforbrug, mens fire hospitaler Amager Hospital (0,3 mio. kr.), Herlev Hospital (16,6 mio. kr.), Hvidovre Hospital (21,5 mio. kr.) og Nordsjællands Hospital (8,0 mio. kr.) har merforbrug, der forudsættes tilbagebetalt i 2014, for Hvidovre Hospitals vedkommende dog i 2015, jf. ovenfor. For hospitalerne er der i alt et mindreforbrug på 195,7 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer 2,2 mio. kr. af mindreforbruget, der ikke genbevilges. For Sundhedsområdet fælles viser regnskabsresultatet et mindreforbrug på 423,7 mio. kr. Fratrækkes overførsler, resterer et mindreforbrug på 222,0 mio. kr. Vedrørende praksisområdet er der et mindreforbrug på 63,5 mio. kr., Fratækkes overførsler resterer et mindreforbrug på 49,1 mio. kr. hovedsageligt vedrørende medicintilskud. For administrationsområdet (sundhed) er mindreforbruget på 18,0 mio. kr., der overføres. De nævnte resultater er grundlaget for beslutning om genbevilling af mer- og mindreforbrug i 1. økonomirapport

167 Bilag 4 - Side -6 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Korrektioner til resultatet for virksomhederne Ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget for virksomhederne skal der korrigeres for forskellige forhold, der har ændret sig siden 4. økonomirapport Det drejer sig om medicinudgifter, barselsudgifter, indtægter for patientbehandling, takststyringsordningen og øvrige korrektioner. Forbruget af medicin på hospitalerne er steget. Efter den gældende ordning udløser det en samlet forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 24,6 mio. kr. i forhold til det forventede i 4. økonomirapport Udgifterne til den centrale barselsfond er 4,2 mio. kr. højere end forventet. Derudover er der en korrektion vedrørende hospitalernes indtægtsbudgetter svarende til merindtægter på i alt 21,6 mio. kr. i forhold til det skønnede i 4. økonomirapport. For takststyringsordningen udløses i forhold til 4. økonomirapport en forøgelse af genbevillingsgrundlaget på 21,8 mio. kr., da der har været en større aktivitet end forudsat på en række hospitaler. Genbevillingsgrundlaget er i øvrigt justeret for en række andre forhold, herunder merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der eksempler på, at udgifter afholdt under centrale investeringsprojekter af tekniske grunde registreres som driftsudgifter, som skal udelades ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. Social og specialundervisningsområdet samt regional udvikling Inden for social og specialundervisningsområdet udviser det foreløbige regnskab 2013 forbedringer i forhold til forventningerne ved 4. økonomirapport. Forbedringerne kan henføres til mindreudgifter på institutionsdriften samt større takstindtægter. Inden for socialpsykiatriens område søges om genbevilling på 11,0 mio. kr. og på Den Sociale Virksomhed søges om genbevilling på 16,4 mio. kr. De overførte beløb/genbevillingerne er finansieret via takstindtægterne i På det regionale udviklingsområde forventedes i 4. økonomirapport overført 160,4 mio. kr. til I forbindelse med regnskabet kan genbevillingen opgøres til 165,5 mio. kr. Investeringsområdet På investeringsområdet søges et mindreforbrug på samlet 774,5 mio. kr. genbevilget i 1. økonomirapport Heraf udgør overførslerne vedrørende kvalitetsfondsprojekterne 92,3 mio. kr., mens overførslerne vedrørende øvrige investeringsprojekter udgør 682,2 mio. kr. Beløbet svarer til yderligere forskydninger på i alt 47,9 mio. kr. i forhold til 4. økonomirapport, hvor der forventedes et samlet mindreforbrug på 726,6 mio. kr. Oversigt over mindreudgifter der søges genbevilget i 1. økonomirapport I 4. økonomirapport 2013 blev der foretaget en opgørelse af, hvilke mindreforbrug på såvel driftsområdet som investeringsområdet, der foreløbigt forventedes overført til Budgetterne for 2013 blev korrigeret svarende hertil. Regnskabsresultatet indebærer en række ændringer i de tidligere forventede overførsler. Det fremgår af nedenstående tabel, at der er samlede mindreudgifter vedrørende driftsbudgettet på 625,4 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 eller senere. 6

168 Bilag 4 - Side -7 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Merforbruget på 21,5 mio. kr. på Hvidovre Hospital er forudsat tilbagebetalt i Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr ** * Hospitaler 346,9 215,6 193,5 Amager Hospital 15,9 5,5-0,3 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 17,9 28,2 67,5 Bornholms Hospital 4,8 2,0 3,9 Gentofte Hospital 12,4 7,0 11,2 Glostrup Hospital 7,9 16,2 33,5 Herlev Hospital 22,0 15,4-16,6 Hvidovre Hospital 5,0 9,1-21,5 Nordsjællands Hospital 28,4 10,2-8,0 Region Hovedstadens Psykiatri 62,5 25,7 42,0 Rigshospitalet 170,1 96,1 81,7 Sundhedsområdet, fælles 237,3 280,3 201,7 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 6,1 3,4 Region Hovedstadens Apotek 10,2 2,5 2,5 Center for IMT 0,0 106,6 73,9 Center for HR 0,0 28,2 31,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 227,1 136,9 90,1 Praksisområdet 0,0 0,0 14,4 Praksisområdet 0,0 0,0 14,4 Administration 46,4 23,6 18,0 Administration til sundhedsområdet 46,4 23,6 18,0 I alt sundhed 630,6 519,5 427,6 Social- og specialundervisningsområdet 19,7 26,6 27,4 Regional udvikling 326,6 159,2 165,5 Administration, regional- og socialområdet 3,2 1,2 4,9 I alt regional- og socialområdet 349,5 187,0 197,9 I alt Region Hovedstaden 980,1 706,5 625,4 * Merforbruget på Hvidovre Hospital forudsættes tilbagebetalt i 2015 ** Overførsel inklusiv gældsafvikling Overførslerne er nærmere specificeret under de enkelte bevillingsområder i kapitel 2 og i underbilag 1. For alle områder med mindreforbrug er der overførsler til dækning af udgiftsformål i 2014, hvor der er tale om en tidsmæssig forskydning af projekternes gennemførelse. 7

169 Bilag 4 - Side -8 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Der er derudover for flere af områderne også lagt op til overførsel af mindreforbrug afledt af tilbageholdenhed, der søges overført til ikke varige driftsformål inden for en ramme på 0,4 % af nettobevillingen, jf. bevillingsreglerne. Endelig er der for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tale om, at et resterende mindreforbrug indstilles overført til 2014, jf. følgende: For Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler overføres 6,9 mio. kr. til finansiering af vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser, 2,5 mio. kr. til særlige investeringsbehov og 3,0 mio. kr. til frikøb vedr. sundhedsplatform. På investeringsområdet er der grundlag for at søge genbevilget i alt 774,5 mio. kr., jf. følgende oversigt. Overførslen til 2014 kan henføres til allerede igangsatte eller besluttede projekter, hvor der af forskellige årsager er tidsforskydning i projekterne fra 2013 til Tidsforskydningen skyldes forsinkelse i projektering, udførelse m.v., samt fx. forsinkelse i anskaffelse og installation af apparatur mv. 8

170 Bilag 4 - Side -9 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * * * Kvalitetsfondsprojekter 117,9 92,3 Nyt Hospital Herlev 80,0 11,0 Nyt Hospital Nordsjælland 6,1 8,6 Nyt byggeri ved Rigshospitalet 9,7 11,2 Nyt Hospital Hvidovre 2,2 3,1 Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 1,9 18,3 Nyt Hospital Bispebjerg 18,0 40,1 Hospitaler 1351,4 757,1 496,6 Amager Hospital 24,9 37,0 9,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 45,2 55,4 70,8 Bornholms Hospital 24,8 9,0 1,3 Gentofte Hospital 244,3 117,5 71,3 Glostrup Hospital 80,0 37,2 39,2 Herlev Hospital 344,6 206,9 120,0 Hvidovre Hospital 283,6 186,0 81,8 Nordsjællands Hospitaler 82,4 43,2 10,0 Region Hovedstadens Psykiatri 76,4 36,7 13,5 Rigshospitalet 145,2 28,3 79,3 Sundhedsområdet, fælles 138,6 175,3 165,2 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 1,9 10,9 Region Hovedstadens Apotek 1,3 3,2 1,7 Center for IMT 0,0 99,7 148,0 Center for HR 0,0 0,0 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 137,3 70,4 4,6 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Administration 0,0 1,1 0,0 Administration, sundhed 0,0 1,1 0,0 I alt sundhed 1490,0 1051,4 754,0 Social- og specialundervisningsområdet 35,7 30,8 20,5 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0 I alt regional- og socialområdet 35,7 30,8 20,5 I alt Region Hovedstaden 1525,7 1082,3 774,5 * Inklusiv lokale investeringsrammer 9

171 Bilag 4 - Side -10 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Kapitel 2 Genbevillingsgrundlag for bevillingsområderne Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i det ajourførte budget uden tilpasningen af bevillingerne, som blev foretaget til den forventede regnskabsprognose i 4. økonomirapport. Der er derudover foretaget følgende korrektioner: Korrektioner på sundhedsområdet Mio. kr., 2013-priser Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedr. behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt Bevillingsniveau Virksomheder -24,6 4,0 21,6-21,8 4,1-16,7 Amager Hospital 0,1 0,1-0,3 0,0 0,0-0,2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler -3,2 0,5 1,5-2,4-2,6-6,2 Bornholms Hospital -0,2 0,1-1,6 0,0 1,6-0,2 Gentofte Hospital -2,5 0,2 6,0 0,0 2,0 5,7 Glostrup Hospital -0,9 0,3-20,6-2,2 3,2-20,2 Herlev Hospital -2,2 0,5 21,4-9,0-0,9 9,9 Hvidovre Hospital -0,9 0,4 13,4-5,0 7,6 15,5 Nordsjællands Hospital 1,7 0,4 4,1-7,5-2,1-3,3 Region Hovedstadens Psykiatri 0,9 0,6 12,3 0,0-3,2 10,6 Rigshospitalet -17,2 0,9-14,7 4,3-1,6-28,2 Sundhedsområdet, fælles 24,6-4,0-21,6 21,8 5,3 26,1 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0-6,3-6,3 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Center for IMT 0,0 0,1 0,0 0,0 5,2 5,3 Center for HR 0,0-4,2 0,0 0,0 0,0-4,2 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 24,6 0,0-21,6 21,8 6,4 31,2 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0-7,6-7,6 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 0,0-7,6-7,6 I alt Sundhed, ekskl. Administration 0,0-0,1 0,0 0,0 1,8 1,7 Administration Administration til sundhedsområdet 0,0 0,1 0,0 0,0-5,4-5,3 I alt Sundhed 0,0 0,0 0,0 0,0-3,6-3,6 Korrektionerne tager hensyn til forskellen mellem forudsætningerne for budgettet efter 4. økonomirapport og det faktiske forbrug på de pågældende områder. Korrektionerne vedrørende sygehusmedicin, indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede borgere samt takststyring modgås af tilsvarende ændringer af rammen/resultatet for sundhedsvæsenets fælleskonto for barselsfond Center for HR. Derudover er driftsråderummet under øvrige korrektioner forøget med 3,6 mio. kr. Beløbet vedrører blandt andet justering for merudgifter på lokale investeringsrammer, der skal belaste driftsbudgettet. Omvendt er der korrektion for, at der i forbindelse med regnskabet af tekniske grunde er foretaget en registrering af visse udgifter på driftsområdet vedrørende investeringsprojekter. 10

172 Bilag 4 - Side -11 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.1 Amager Hospital Amager Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 52 Barselsudgifter 56 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter -286 Takststyring 0 Øvrige -13 Korrektioner i alt -191 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* -282 * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug -282 Overførsler i alt -282 Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget på 0,3 mio. kr. er indarbejdet i 1. økonomirapport 2014 som en reduktion af budgettet for

173 Bilag 4 - Side -12 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 468 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Overførsel af saldi på flerårige projekter Periodeforskydning af midler fra 3. og 4. Økonomirapport Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Øvrige overførsler Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser Overførsler til særlige investeringsbehov Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform Overførsler i alt Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 67,5 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til periodeforskydninger vedr. interne projekter og generel tilbageholdenhed. Usikkerhed om den økonomiske udvikling har medvirket til, at hospitalet har været tilbageholdende med igangsættelse af nye initiativer. På baggrund af regnskabsresultatet for 2013 søges der overført i alt 67,5 mio. kr. til

174 Bilag 4 - Side -13 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.3 Bornholms Hospital Bornholms Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -238 Barselsudgifter 67 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt -185 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Overførsel af saldi på flerårige projekter Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr." 426 Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr." 203 Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr." 173 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Overførsler i alt Bornholms Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges genbevilget i

175 Bilag 4 - Side -14 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.4 Gentofte Hospital Gentofte Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 202 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Mindreforbrug intern finansieret forskning Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger Overførsler i alt Gentofte Hospital forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 11,2 mio. kr. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til blandt andet forskningsmidler og til afholdelse af driftsudgifter som på grund af periodeforskydninger først forfalder til betaling i

176 Bilag 4 - Side -15 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.5 Glostrup Hospital Glostrup Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -911 Barselsudgifter 284 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" 68 Projekt Shared Care Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i Istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet 500 Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange 250 4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning 350 4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft 250 Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup 234 Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Overførsler i alt Glostrup Hospital forventede ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 33,5 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes tidsforskydninger og generel tilbageholdenhed og søges genbevilget i

177 Bilag 4 - Side -16 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.6 Herlev Hospital Herlev Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 527 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige -853 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Overførsler i alt Herlev Hospital forventede i 4. økonomirapport et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. Når der tages højde for ændringer vedrørende medicinudgifter, faktiske barselsudgifter, indtægter vedr. behandling af fremmede patienter og det endelige takststyringsresultat, samt afvigelse på den lokale investeringsramme udviser det korrigerede regnskabsresultat et samlet merforbrug på 16,6 mio. kr. i Merforbruget i 2013 skyldes primært stor vækst i medicinomkostninger i sidste halvår af 2013 på særligt kræftområdet, samt et merforbrug på hospitalets lokale investeringsramme. Merforbruget søges overført til 2014 i 1. økonomirapport. 16

178 Bilag 4 - Side -17 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.7 Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin -948 Barselsudgifter 401 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Overførsler i alt Hvidovre Hospital forventede ved 4. økonomirapport et merforbrug på 12 mio.kr. Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutningen, herunder merindtægter fra salg af laboratorieydelser til praksisområdet, er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet merforbrug på 21,5 mio. kr. Merforbruget skyldes bl.a. større aktivitet end tidligere forventet. Merforbruget forudsættes først tilbagebetalt i 2015, hvilket vil give en stort set uændret driftsramme for 2014 og Det skyldes, at hospitalet i forvejen tilbagebetaler tidligere års merforbrug med 22 mio. kr. i

179 Bilag 4 - Side -18 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.8 Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 445 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Overførsler i alt I forbindelse med 4. økonomirapport 2013 var det forventningen, at hospitalet ville have et merforbrug på 7,5 mio. kr. i Efter korrektioner er merforbruget opgjort til 8 mio. kr. Korrektionerne vedrører sygehusmedicin, barsel, indtægter vedr. fremmede patienter samt taksstyring. Merforbruget skyldes en række forhold i forbindelse med fusionsprocessen bl.a. på personalesiden, hvor det har været vanskeligere end forudsat at placere overskydende personale i den nye organisation. Det samlede merforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport. 18

180 Bilag 4 - Side -19 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.9 Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 886 Barselsudgifter 606 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende igangsværende puljeprojekter 620 Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Korrektion af satspuljemidler 240 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Overførsler i alt Ved 4. økonomirapport 2013 varsledes et forventet mindreforbrug i størrelsesordenen 44 mio. kr., blandt andet som følge af periodeforskydninger på projekter samt forsinkelser i renoverings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstart af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger vedrørende renoveringen og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Herudover vedrørte mindreforbruget bortfald i lejeudgifter, svarende til 2,2 mio. kr. i Det blev i 4. økonomirapport 2013 forudsat, at beløbet på 2,2 mio. kr. ikke genbevilges i Efter korrektion for en række forhold i forbindelse med regnskabsafslutning, er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 44,2 mio. kr. I alt søges 42,0 mio. kr. fra 2013 genbevilget i 1. økonomirapport

181 Bilag 4 - Side -20 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.10 Rigshospitalet Rigshospitalet kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 928 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Vedr. forsknings- og udviklingsprojekter Mindre uafsluttede byggearbejder 8573 Projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv Vedr. renovering og vedligeholdelse 892 Vedr. løn 1335 Vedr. udviklingsprojekter 7275 Vedr. mindre anskaffelser Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Overførsler i alt I forbindelse med 4. økonomirapport blev opgjort et forventet mindreforbrug på 90,0 mio. kr. Efter korrektioner i forbindelse med regnskabsafslutningen og indregning af den i 4. økonomirapport forventede overførsel af mindreforbrug på 90,0 mio. kr., er det korrigerede resultat opgjort til et samlet mindreforbrug på 81,7 mio. kr. Korrektionerne vedrører merudgifter til medicin i forhold til det i 4. økonomirapport forventede og korrektion vedr. barselsfonden, færre indtægter fra behandling af fremmede patienter samt korrektion for mindreaktivitet. Dertil kommer en række øvrige, mindre korrektioner. Mindreforbruget skyldes en række periodeforskydninger, bl.a. vedr. forsknings- og udviklingsprojektmidler, mindre uafsluttede byggearbejder, forsinkelse i forbindelse med indkøb af bl.a. apparatur mm. Dertil kommer generel tilbageholdenhed med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Det samlede mindreforbrug søges overført til 2014 i 1. økonomirapport. 20

182 Bilag 4 - Side -21 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.11 Den Præhospitale Virksomhed Den Præhospitale Virksomhed kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 17 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Periodeforskydning vedr. hjertestop database Periodeforskydning vedr. kurser og uddannelse 935 Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning 1000 Overførsler i alt Den Præhospitale Virksomhed forventede budgetoverholdelse ved 4. økonomirapport Mindreforbruget efter korrektioner udgør 3,435 mio. kr., og skyldes bl.a. periodeforskydninger i en række aktiviteter. Beløbet søges genbevilget i

183 Bilag 4 - Side -22 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.12 Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Apotek kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 49 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt 49 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Indkøb af sygehusmedicin til lager Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: 81 Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 81 Overførsler i alt Region Hovedstadens Apotek forventede ved 4. økonomirapport budgetoverholdelse. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr., hovedsageligt som følge af mindre indkøb af sygehusmedicin til lager. Mindreforbruget søges i 1. økonomirapport 2014 genbevilget til indkøb af sygehusmedicin til lager m.v. 22

184 Bilag 4 - Side -23 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.13 Center for IT-, Medico- og Telefoni Center for IT-, Medico- og Telefofoni kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 88 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Driftshandleplanen Ombygning Borgervænget 3000 ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering 7000 Diverse mindre projekter Driftsaktiviteter Overførsler i alt Mindreforbruget efter korrektioner udgør 73,9 mio. kr., som søges genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport. Genbevillingen er således 42,7 mio. kr. højere end ved 4. økonomirapport, og svarer til det konstaterede yderligere mindreforbrug. Korrektionen under øvrige, kan henføres til indtægter, som ved en teknisk fejl er bogført under driftsområdet, men som hører til under virksomhedens investeringsbudget. 23

185 Bilag 4 - Side -24 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.14 Center for HR Center for HR kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige 0 Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Uddannelsesmidler Lederudviklingsprogram mv Systemudgifter, ekstern bistandmv Elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv Overførsler i alt Mindreforbruget efter korrektioner udgør 55,9 mio. kr., hvoraf 31,8 mio. kr. søges genbevilget i 2014 i 1. økonomirapport grundet tidsforskydninger. Dette er 15 mio. kr. mere end ved 4. økonomirapport. Det yderligere mindreforbrug på 24,1 mio. kr. er efter, at der er reguleret for barselsudgifter på 4,2 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 20 mio. kr. kan henføres til regulering af forbruget grundet opgørelse af lønstatuskonti før regnskabsår 2013 med 10 mio. kr., mindreforbrug vedr. klinisk basisuddannelse for læger i almen praksis på 7 mio. kr. samt mindreforbrug vedr. virksomhedens basisdrift på 3 mio. kr. 24

186 Bilag 4 - Side -25 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.15 Sygehusbehandling uden for regionen Sygehusbehandling udenfor regionen kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport 0 A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Overførsler i alt 0 Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 18,4 mio. kr. Regnskab 2013 viser et fald på 27 mio. kr. i forhold til Regnskab Udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg er faldet med ca. 53 mio. kr. fra 2012 til 2013 til 150 mio. kr. Mindreforbruget kan blandt andet henføres til, at der i regionen fortsat har været arbejdet målrettet med en optimal udnyttelse af regionens egne ressourcer. Hertil kommer indførelsen af differentieret ventetid til behandling fra 1. januar 2013 og indførelsen af udredningsret fra 1. september I forhold til 2012 er udgifterne til andre offentlige sygehuse faldet med ca. 8 mio. kr. og udgjorde i mio. kr.. På øvrige områder, herunder foreningsejede sygehuse, bl. a, hospice, har der samlet været en stigning i udgifterne på ca. 34 mio. kr. til 388 mio. kr. Stigningen skyldes bl.a. særaftaler med private sygehuse. 25

187 Bilag 4 - Side -26 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.16 Fælles driftsudgifter m.v. Fælles driftsudgifter m.v kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter 0 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Øvrige Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Den ældre medicinske patient Telemedicin, it mv Innovative hygiejneprodukter Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger, kompetenceudvikling mv Nye uniformer til personale Forskning Decentrale enheder Bedre patienttøj Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Rehabiliterings/palliation af forløbsprogram Overførsler i alt I 4. økonomirapport 2013 blev budgettet reduceret med et forventet mindreforbrug på 135 mio. kr. Der blev endvidere i økonomirapporten foretaget en reduktion svarende til genbevilling af 81,1 mio. kr. i I tabellen er reguleret for disse to budgetkorrektioner med netto i alt 216,1 mio. kr. I forbindelse med den endelige korrektion af regnskabsresultatet for 2013 overføres 31,2 mio. kr. fra kontoen for fælles driftsudgifter m.v. til hospitalerne. Beløbet omfatter korrektioner vedrørende sygehusmedicin, indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter, takststyring og øvrige poster. De 81,1 mio. kr., som i 4. økonomirapport 2013 var forudsat genbevilget i 2014, øges til i alt 90,1 mio. kr., som følge af ændringer i resultatet på en række poster. 26

188 Bilag 4 - Side -27 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Det samlede regnskabsresultat efter korrektioner og overførsler udgør herefter et samlet mindreforbrug på 179,1 mio. kr. i Mindreforbruget på 179,1 mio. kr. er en forbedring på 44 mio. kr. i forhold til det forventede mindreforbrug i 4. økonomirapport 2013 på 135 mio. kr. I nedenstående opstilling er oplistet bevægelserne, som de er opgjort i 4. økonomirapport 2013 og tilsvarende kan opgøres i genbevillingsgrundlaget. Mindreforbrug fælles driftsudgifter m.v. Foreløbigt Mio. kr. 4. ØR regnskab Ændring Medicin på hospitaler Intensiv kapacitet Nye og udvidede behandlinger Kommunale indtægter Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Virkning af fremrykning af forbrug til Fremrykning af forbrug til Aktivitet på hospitaler og indtægter Udlodning af overskud fra Amgros DUT sager Patienterstatninger Afsluttede projekter og øvrige ændringer Overført mindreforbrug øvrige konti, ØR Disponeret til nye initiativer, ØR Sund fælles i alt Til tabellen kan knyttes følgende bemærkninger til ændringerne: Hospitalerne har fået korrigeret budgetterne vedr. sygehusmedicin som følge af et større forbrug. Der er herefter ingen afvigelse mellem det oprindelige budget vedr. sygehusmedicin og forbruget i genbevillingsgrundlaget. Der blev i 4. økonomirapport forventet et mindreforbrug på 25 mio. kr. vedr. sygehusmedicin. Der forventes vedr. indtægter fra kommunerne for færdigbehandlede patienter en samlet merindtægt på i alt 58 mio. kr., hvilket i forhold til 4. økonomirapport er en forbedring på 30 mio. kr. Af den samlede forbedring skyldes de 27 mio. kr. at der i regnskabet for 2013 sker en korrektion af en bogføringsfejl, der er sket tilbage i regnskabet for Der forventes en større mindreudgift inden for udgifter til patienterstatninger på 17 mio. kr. i forhold til forventningen i 4. økonomirapport. Dette skyldes, at udbetalinger af erstatninger har været på et lavt niveau i oktober kvartal Under afsluttede projekter og øvrige ændringer er der i forhold til 4. økonomirapport bl.a. ændringer på følgende områder: Vedr. forskning og innovation mv. forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr., vedr. afsatte midler på kvalitetsområdet forventes et mindreforbrug på 8 mio. kr. og vedr. budget afsat til den ældre medicinske patient, følge-op ordningen, forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget kan henføres til tidsforskydning af projekter mv. i forhold til tidligere vurderet, og som i 2014 vil blive afholdt inden for det afsatte budget. 27

189 Bilag 4 - Side -28 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.17 Praksisområdet Praksisområdet kr Bevilling i 4. økonomirapport Praksisydelser ekskl. medicin Medicin Administration Forventet mindreforbrug - praksisydelser Forventet mindreforbrug - medicin Forventet mindreforbrug - administration Praksisydelser ekskl. medicin Medicin Administration A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Praksisydelser ekskl. medicin Medicin Administration Faktisk regnskab i alt Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner Praksisydelser ekskl. Medicin Medicin Administration A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Praksisplanlægning Praksiskonsulenter mv Overførsler i alt På praksisområdet forventedes ved 4. økonomirapport et mindreforbrug på 82,4 mio. kr. Efter korrektion i forbindelse med regnskabsafslutningen er det korrigerede resultat for 2013 opgjort til et samlet mindreforbrug på 63,5 mio. kr. Der er tale om et mindreforbrug på praksisydelser ekskl. medicin på 9,9 mio. kr. og et mindreforbrug på medicintilskud på 38,0 mio. kr. På administrationen er der et mindreforbrug på 15,7 mio.kr., hvoraf 14,4 mio. kr. søges overført til

190 Bilag 4 - Side -29 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Vedrørende almen praksis eksklusiv medicin er der i forhold til det forudsatte ved 4. økonomirapport en reduktion i mindreforbruget på ca. 15 mio. kr. Ændringen kan henføres til flere forhold, men en væsentlig er regnskabsteknisk, idet overskuddet fra KPLL i 2012 ikke som tidligere forudsat indgår direkte i driftsregnskabet for 2013 for Praksis. Mindreforbruget på medicin og administration svarer omtrentligt til det forudsatte ved 4. økonomirapport. 29

191 Bilag 4 - Side -30 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.18 Social- og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) kr. Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab -300 Korrektioner Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner -300 A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: SOSU-praktikanter, forsinket afregning Åben dialog-projekt, Orion Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget Renoveringsprojekter Overførsler i alt Socialpsykiatrien har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. fra 2013 til 2014 vedr. restafregning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 12,3 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 18,1 mio. kr. Dette skyldes blandt andet et mindreforbrug på institutionsdriften i relation til, at Skovvænget har udvist stor forsigtighed i besættelse af vakante stillinger og har sparet op til uddannelse, og at driftsindtægterne på Orion er blevet højere end budgetteret som følge af leverancer til VISO, ekstern undervisning og støttetimer leveret til fraflyttet borger. Der har yderligere været højere takstindtægter som et resultat af højere faktiske belægningsprocenter end budgetteret på Orion og Skovvænget. Udover den planlagte overførsel i 4. økonomirapport 2013 til at betale varslede, men endnu ikke modtagne regninger vedr. SOSU-elever søges på baggrund af det foreløbige regnskabsresultat for 2013 om overførsel af 5,2 mio. kr. til at finansiere: Åben Dialog-projekt (uddannelsesaktiviteter) på Orion. Udgiften forventes at være 1,1mio. kr. 30

192 Bilag 4 - Side -31 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget indenfor recovery og rehabilitering, der var planlagt til 2013, men ikke afholdt i året. Udgiften forventes at være 1,4 mio. kr. Igangværende renoveringsprojekter til en udgift på 2,8 mio. kr. At ikke hele mindreforbruget på 18,1 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 11,0 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. 31

193 Bilag 4 - Side -32 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Den Sociale Virksomhed Den Sociale Virksomhed kr. Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merforbrug Søges overført til følgende formål: SOSU-praktikanter, forsinket afregning Vedligehold, diverse opgaver Køretekniske kurser 53 Solvang, istandsættelsesprojekt 100 Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750 Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og Lyngdal, uddannelsesprojekt 165 Klintegården, projekt Social Kapital 576 Solgaven, uddannelse 215 Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Overførsler i alt Den Sociale Virksomhed (DSV) har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. fra 2013 til 2014, heraf 4,4 mio. kr. vedr. restafregning af SOSU-elevers praktik. Regnskabet for 2013 er 33,4 mio. kr. bedre end budgetteret og i forbindelse med regnskabet kan der opgøres et genbevillingsgrundlag på 41,9 mio. kr. Afvigelsen mellem budget og regnskab kan primært tilskrives to forhold: Et mindreforbrug på tilbudsdriften på 14,0 mio. kr. samt 15,4 mio. kr. mere i takstindtægter end forventet. Halvdelen af afvigelsen i takstindtægterne skyldes en fejlpostering i forbindelse med ibrugtagningen af det nye økonomisystem, som vil blive modregnet i årsregnskabet for Den anden halvdel af de større takstindtægter kan henføres til oprettelse af en aflastningsplads på Klintegården samt større aktivitet på Kommunikationscentret, Hulegården og Misbrugscentret. Udover den planlagte overførsel på 8,5 mio. kr. fra 4. økonomirapport 2013 søges overført 7,9 mio. kr. i form af generelle overførsler af mindreforbrug inden for rammerne af 2 pct. af budgettet og vurderet i forhold til belægningen på de enkelte tilbud. At ikke hele mindreforbruget på 41,9 mio. kr. søges genbevilget i 2014 skyldes tilbageholdenhed i sammenhæng med, at området er finansieret af kommunal takstbetaling, samt at området skal 32

194 Bilag 4 - Side -33 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden hvile-i-sig-selv over tid. Genbevillingen på 16,4 mio. kr. finansieres således af det akkumulerede overskud på bevillingsområdet. 33

195 Bilag 4 - Side -34 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.19 Regional udvikling Kollektiv trafik Regional udvikling - Kollektiv trafik kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet Øvrige poster Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til 2014 til følgende formål: Driftsopgaver, Kollektiv Trafik Overførsler i alt Kollektiv trafik forventede i 4. økonomirapport at overføre mindreforbrug på i alt 42,3 mio. kr. fra 2013 til I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 42,6 mio. kr. Dette er hovedsagelig midler, som stammer fra mindreforbrug på drift, pensioner og investeringer. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 42,6 mio. kr. 34

196 Bilag 4 - Side -35 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Erhvervsudvikling Regional udvikling - Erhvervsudvikling kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet Øvrige poster Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til 2014 til følgende formål: Driftsopgaver, Erhvervsudvikling Overførsler i alt Erhvervsudvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 27,3 mio. kr. fra 2013 til I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 23,2 mio. kr. Dette skyldes primært tilbageløb fra afsluttede projekter. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 23,2 mio. kr. 35

197 Bilag 4 - Side -36 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Miljø Regional udvikling - Miljø kr. Omkostningsbevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Omkostningsbevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet Øvrige poster Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til 2014 til følgende formål: Driftsopgaver, Miljø Overførsler i alt Miljø har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 4,3 mio kr. fra 2013 til I forbindelse med regnskabet kan der opgøres et mindreforbrug på 9,2 mio. Mindreforbruget skyldes, primært forsinkelse på oprensningsprojekter med ny teknologi. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 9,2 mio. kr. 36

198 Bilag 4 - Side -37 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Øvrig regional udvikling Regional udvikling - Øvrig regional udvikling kr. Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mer/mindre forbrug i 4. økonomirapport A Bevilling ekskl. mer / mindre forbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin Barselsudgifter Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter Takststyring Bogføring af investeringsudgifter på driftsbudgettet Øvrige poster Korrektioner i alt 0 B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til 2014 til følgende formål: Driftsopgaver, Øvrig regional udvikling Overførsler i alt Øvrig regional udvikling har en omkostningsbaseret bevilling og forventede i 4. økonomirapport at overføre et mindreforbrug på 86,5 mio. kr. fra 2013 til I forbindelse med regnskabet kan der samlet opgøres et mindreforbrug på 90,5 mio. På den baggrund søges der i 1. økonomirapport 2014 om en genbevilling på 90,5 mio. kr. 37

199 Bilag 4 - Side -38 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 2.20 Administration Udgiftsregnskab Administration kr Bevilling i 4. økonomirapport Forventet mindreforbrug i 4. økonomirapport A Bevilling inkl. mindreforbrug i 4. økonomirapport Faktisk regnskab Korrektioner Sygehusmedicin 0 Barselsudgifter 0 Indtægter vedrørende behandling af fremmede patienter 0 Takststyring 0 Øvrige: Tjenestemandspension, merudgifter ift. budget Korrektioner i alt B Regnskab efter korrektioner A - B Genbevillingsgrundlag / årsafvigelse* * ( + ) er mindreforbrug, ( - ) er merfrorbrug Søges overført til følgende formål: Tidsforskydning: Agenda 21 midler IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv Fysisk udtryk på Regionsgården Kommunikationsprojekter Personalepolitiske puljer mv Reservering af midler i.forb.m. stormskader Tilbageholdenhed inden for 0,4 % af driftsrammen: Øvrige projekter Overførsler i alt Mindreforbruget efter korrektioner udgør 22,9 mio. kr. som søges genbevilget, hovedsageligt grundet tidsforskydninger. Der foreslås genbevilget 2 mio. kr. mere end ved 4. økonomirapport. I forhold til forventet i 4. økonomirapport kan der konstateres et netto mindreforbrug på 3 mio. kr. Dette fremkommer efter, at der er korrigeret for et merforbrug vedr. tjenestemandspension på 5,4 mio. kr. Fordelingsregnskab udgifter Nedenfor er medtaget oversigt over fordelingen af det samlede udgiftsregnskab på de tre aktivitetsområder: Sundhed, socialområdet og regional udvikling, hvor merforbruget uden tilretninger udgør 2,2 mio. kr. 38

200 Bilag 4 - Side -39 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Bevilling og forbrug opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetog regnskabssummer. Som det fremgår af oversigten herunder medfører dette, at 95,4 % af de samlede udgifter på administrationsområdet henføres til sundhedsområdet; 2,2 % til socialområdet og 2,4 % til regional udvikling. Fordelingsregnskab udgifter kr. Korrigeret Regnskab Afvigelse budget i 4. ØR Fordelingsregnskab, udgifter - direkte og indirekte: Sundhedsområdet Socialområdet Regional Udvikling

201 Bilag 4 - Side -40 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 3. Investeringer Det korrigerede investeringsbudget vedrørende kvalitetsfondsprojekter i 2013 før overførsler til 2014 udgør 463,6 mio. kr. kr. Af det korrigerede budget består 123 mio. kr. af overførsler fra I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre 376,8 mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 86,8 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på 289 mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 92,3 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 5,5 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økonomirapport Kvalitetsfondsprojekter, overførsler af mindreforbrug Mio. kr., 2013-priser Overført fra 2012 til 2013 Forventet overførsel fra 2013 til 2014 i 4. økonomirapport 2013 Overførsel fra 2013 til 2014 i 1. økonomirapport 2014 Ændring i forhold til 4. økonomirapport 2013 Investeringsbevillinger i alt ,8 92,3 5,5 Vedrørende øvrige projekter udgør det korrigerede investeringsbudget før overførsler til 2014 i alt mio. kr. I 4. økonomirapport 2013 var det vurderingen, at regnskabsresultatet for 2013 ville udgøre mio. kr., og at overførslerne til 2014 ville udgøre 640 mio. kr. Genbevillingsgrundlaget for 2013 udviser et forbrug på mio. kr., og overførsler til 2014 på i alt 682,2 mio. kr., svarende til yderligere overførsler på 42,2 mio. kr. i forhold til vurderingen i 4. økonomirapport Investeringsudgifter som er registreret som driftsudgifter udgør i alt 9,2 mio. kr. Investeringsbudget, overførsler af mindreforbrug Mio. kr., 2013-priser Overført fra 2012 til 2013 Forventet overførsel fra 2013 til 2014 i 4. økonomirapport 2013 Overførsel fra 2013 til 2014 i 1. økonomirapport 2014 Ændring i forhold til 4. økonomirapport 2013 Investeringsbevillinger i alt 964, ,2 42,2 40

202 Bilag 4 - Side -41 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden 4. Indtægter og finansielle poster Indtægter til sundhed Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Regnskab Afvigelse Budget budget Finansiering sundhed Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , , ,4-2,9 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -850,9-850,9-851,2-0,3 Statsligt bloktilskud , , ,4 0,2 Bløderudligning -27,5 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter , , ,0-3,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Den bogførte indtægt fra kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag er på 6.099,4 mio. kr., der består af 6.096,5 mio. kr. vedrørende aktivitet i 2013 svarende til loftet for kommunal medfinansiering for Region Hovedstaden i 2013, samt en efterregulering på 2,9 mio. kr. vedrørende Det er forventningen, at kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2013 kommer til at ligge mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansieringsindtægter udover det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der med Kommunernes Landsforening har aftalt tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Øvrige indtægter til sundhed Med hensyn til øvrige indtægter til sundhed er der stort set ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget efter 4. økonomirapport. Finansielle poster Med hensyn til finansielle poster i øvrigt udestår en række tekniske opgørelser og afstemninger og der vil først blive givet nærmere redegørelse herfor i forbindelse med den endelige regnskabsafslutning. 41

203 Bilag 4 - Side -42 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Bilag 1 Overførsler fra 2013 til 2014 på driftsområdet kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug -282 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Tværsektoriel ForskningsEnhed Periodeforskydninger af midler fra 3. og 4. Økonomirapport Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Øvrige overførsler Etableringsudgifter Enstrenget Akut System Overførsel til vedligeholdelsesprojekter og anskaffelser Overførsler til særlige investeringsbehov Ikke budgetteret udgift i 2014 til frikøb vedr. Sundhedsplatform Bornholms Hospital Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Projekt "Eltavler, bevilling 500 t. kr." 426 Projekt "Indgang bygning F, bevilling 337 t. kr." 203 Projekt "LED-belysning, bevilling 350 t. kr." 173 Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Gentofte Hospital Tidsforskydninger 42

204 Bilag 4 - Side -43 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Mindreforbrug intern finansieret forskning Periodeforskydning af udgifter på konkrete projekter/afdelinger Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Glostrup Hospital Tidsforskydninger Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" Projekt Shared Care Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud Udvikling af fælles ledelsesinformation- forsinket implementering Konsulentbistand - kvalitetssikring af procedurer på økonomiområdet 500 Overførsel af midler til apparaturanskaffelser under 100tkr ØR 2013 LED-pulje, mødelokale, kontorer, gange 250 4ØR 2013 LED-pulje, Patientventerum blodprøvetagning 350 4ØR 2013 OPI-pulje, UV ventilationsluft 250 Flytning af amb. fra Afd. for Rygmarvsskadede fra Hornbæk til Glostrup 234 Specialfunktion for neurorehabilitering: Pulje til investering i ny teknologi P-hus, udvidelse med ekstra etage overføres til anlæg i ØR 2013 Apparatur, pukkelafvikling, Klinisk neurofys. afd ØR 2013 Etablering af Videncenter for hjælpemidler Lysprojekt, Døgnrytmelys på afd. N Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Herlev Hospital Tidsforskydninger Center for Socialpædiatri 100 Trivsel i Travlhed 50 43

205 Bilag 4 - Side -44 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Projekt neurologisk afd. 500 Projekt 50 mio. kr. pulje 363 Kvalitetspris 60 Risikopatienter 574 Genetablering af akutteam 281 Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere Videreuddannelse sygeplejersker 400 Tidsforskydning etablering af fryserum CTS projekt 750 LED pulje udmøntet i 4. ØR Øvrige overførsler Endelig opgørelse Merforbrug overført til Hvidovre Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Nordsjællands Hospital Overførsel til tilbagebetaling af merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler

206 Bilag 4 - Side -45 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv Den Præhospitale Virksomhed Tidsforskydninger Driftshandleplanen Periodeforskydning vedr. hjertestop database Periodeforskydning vedr. kurser og uddannelse 935 Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Konsulentbistand til kontrolbud og juridisk rådgivning Region Hovedstadens Apotek Tidsforskydninger Indkøb af sygehusmedicin til lager Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Til diverse anskaffelser, vedligeholdelsesprojekter mv. 81 Center for IT-, Medico- og Telefofoni Tidsforskydninger Driftshandleplanen Ombygning Borgervænget ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering Diverse mindre projekter Driftsaktiviteter

207 Bilag 4 - Side -46 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Center for HR Tidsforskydninger Uddannelsesmidler Lederuddannelsesprogram mv Systemudgifter, ekstern bistandmv Elevlønninger, lægelig videreuddannelse mv Sygehusbehandling udenfor regionen 0 0 Fælles driftsudgifter Tidsforskydninger Den ældre medicinske patient Telemedicin Innovative hygiejneprodukter mv Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger Nye uniformer Forskning mv Decentrale enheder tidsforskydninger Bedre patienttøj Etablering af ekstra praktikpladser Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Praksis Tidsforskydninger Praksisplanlægning Praksiskonsulenter mv Socialpsykiatri SOSU-praktikanter, forsinket afregning

208 Bilag 4 - Side -47 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Åben dialog-projekt, Orion Kompetenceudvikling/uddannelsesaktiviteter på Skovvænget Renoveringsprojekter Den Sociale Virksomhed Vedligehold, diverse opgaver Køretekniske kurser SOSU-praktikanter, forsinket afregning Solvang, istandsættelsesprojekt Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og Lyngdal, uddannelsesprojekt Klintegården, projekt Social Kapital Solgaven, uddannelse Overførsel af mindreforbrug (tilbudsdrift) Kollektiv trafik Overførsler Erhvervsudvikling Overførsler Miljøområdet Overførsler Øvrig regional udvikling Overførsler Fælles administration Tidsforskydninger Agenda 21 midler

209 Bilag 4 - Side -48 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse IT-systemer og konsulenter mindre projekter mv Fysisk udtryk på Regionsgården Kommunikationsprojekter Personalepolitiske puljer mv Reservering af midler i.forb.m. stormskader Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål 0,4% af nettobevilling I alt

210 Bilag 4 - Side -49 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden Bilag 2 Overførsler fra 2013 til 2014 på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsprojekter) kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Amager Hospital Lokal investeringsramme Samling på Italiens vej -239 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 438 Medicoteknik Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 480 Ramme til medicoteknisk udstyr 383 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse Ramme til renoveringsprojekter Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Energibesparende foranstaltninger BBH Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 92 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH Ramme til medicoteknisk udstyr BBh 300 Pavillon til akutmodtagelsen - BBH 426 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 127 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 482 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH Udvidelse af skopifunktionen Udvidelse af akutmodtagelsen

211 Bilag 4 - Side -50 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Fortrolig sag RR Sag Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse 134 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning 345 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug 50 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum 97 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) 280 Bornholm Hospital Lokal investeringsramme 551 Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til renoveringsprojekter Fra bord til jord 250 Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Energibesparende foranstaltninger Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 109 Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur Ramme til medicoteknisk udstyr Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur 306 Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 0 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus

212 Bilag 4 - Side -51 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb Dansk Hovedpinecenter - forarbejder Dansk Hovedpinecenter - udførelse Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. 0 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Ramme til renoveringsprojekter Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger Grønt tag og helende arkitektur 230 Herlev Hospital Lokal investeringsramme Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til anskaffelse af el-senge 498 Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 599 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Etablering kvinde/barn center (B ) 375 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Mindre projekter med statslig medfinansiering PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 99 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner Samling af urologiske funktioner Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 527 Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur

213 Bilag 4 - Side -52 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Samling af sterilcentraler, 2. etape Solcelleanlæg bygning Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen 241 Ramme til medicoteknisk udstyr Tagaptering, bygning 1&2 0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud PET/CT-scanner 334 Dialysesatellit (B ) Medicoteknik rammebevilling Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse af operationskapacitet B Udvidelse og modernisering af sterilcentral B Medicoteknisk apparatur - lånepulje Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen Skadesforebyggende tiltag 0 Ramme til renoveringsprojekter Renovering tage og ventilationsanlæg B Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0 Etablering af nyt nødstrømsanlæg -700 Fortrolig sag RR Sag Affaldskværne til madaffald 450 Vandkøling af frysere og kølehotel 680 Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 0 Patienthotel 143 Ramme til anskaffelse af el-senge

214 Bilag 4 - Side -53 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Forebyggelse af vandskader efter skybrud -811 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Fjernvarmekøling Belysningsanlæg (lånefinansieret) 525 Ramme til renoveringsprojekter Medicoteknik rammebevilling - Helsingør 458 Affaldskværn til madaffald 235 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb 0 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Ramme til renoveringsprojekter Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Rigshospitalet Lokal investeringsramme 731 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Anskaffelse af hyperpolarisator Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning Medicoteknik rammebevilling

215 Bilag 4 - Side -54 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Ramme til medicoteknisk udstyr Højspændingssystem 0 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 500 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Etablering af kølekapacitet 900 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 643 Cytostatikarobot IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Lokal investeringsramme IT-strategi Fælles projekter - sundhedsområdet REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) REFLEX (etablering af regionalt lager) Implementering af regionens skilteprogram Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Grønnemosecentret - netto salgsindtægt Salg af jordarealer Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -795 Socialpsykiatri (RHP)

216 Bilag 4 - Side -55 af 55 Grundlag for genbevillinger i 2014 Region Hovedstaden kr. Varslet ved 4. økonomirapport Endelig opgørelse Investeringsramme Den Sociale Virksomhed Investeringsramme Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård 0 Køb og ombygning af ejendom Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler 150 I alt

217 Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 1 Opgang Blok E Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Regionsrådet Telefon Direkte Mail Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Ref.: Kristina Arnov Nielsen Dato: 8. april 2014 Besvarelse af spørgsmål fra forretningsudvalget til sag nr. 4, Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier 1. Begrebet kædeansvar i Region Hovedstaden Der er indarbejdet bestemmelser om kædeansvar i alle standardkoncepter for kontrakter for byggesager i Region Hovedstaden. Kædeansvarsbegrebet svarer i Region Hovedstadens entreprisekontrakter til den gængse opfattelse i byggebranchen, regioner og kommuner til, at bygherrens direkte kontraktpart (entreprenør) er ansvarlig for underentreprenørens overholdelse af sociale (arbejds-) klausuler som formuleret i ILO konvention nr. 94. Det er således ikke bygherren selv (dvs. det enkelte hospital), der er ansvarlig for underentreprenørers overholdelse af de sociale klausuler, men den entreprenør, som bygherren har indgået kontrakt med. Som beskrevet i mødesag nr. 5 på forretningsudvalgsmødet den 1. april 2014, spiller bygherre dog en væsentlig rolle i løbende at følge op på overholdelse af kontraktbestemmelserne om sociale klausuler. Det sker bl.a. på byggemøderne og i medfør af bygherres mulighed for at stille krav om dokumentation for entreprenørens eller underentreprenørens overholdelse af de sociale klausuler. Der er også stillet spørgsmål til på hvilken måde dette administreres i praksis i andre kommuner, herunder Gentofte. Det har ikke været muligt, inden for rammerne af den tid, der har været til rådighed, at give en nærmere beskrivelse af dette. Regionsrådet vil snarest muligt modtage et notat herom. 2. Økonomi ved kontrolordning Administrationen vurderer, at der ikke vil være yderligere udgifter ved den kontrolordning, der er beskrevet i sagen. Administrationen har ikke mulighed for at vurdere om og i hvilket omfang den beskrevne kontrolordning vil have indirekte omkostninger for kontraktparterne.

218 Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 2 Til medlemmer af Regionsrådet i Hovedstaden 7. april 2014 Dokumentnr.: Kære regionsrådsmedlem. Kædeansvar er begrænsende Regionsrådet skal på sit møde den 8. april 2014 behandle en sag (nr. 4), der bl.a. indeholder kædeansvar. Dansk Byggeri er imod enhver form for social dumping, men mener ikke at arbejdsklausuler og kædeansvar er de rigtige midler, fordi vi forudser, at det vil kræve store administrative ressourcer hos entreprenørerne at leve op til dokumentationskravene. Regionsrådet har tidligere besluttet at indføre arbejdsklausuler, men vil nu tilføje kædeansvar. Jeg vil blot minde Regionsrådets medlemmer om, at de fleste danske bygge- og anlægsvirksomheder er små- eller mellemstore, og de har ikke ressourcer til at ansætte særligt administrativt personale til at udarbejde og fremlægge særlig dokumentation, indhente bankgarantier, mv., som bliver konsekvensen af de krav, som hovedentreprenører bliver nødt til at kræve af underentreprenører for at leve op til det kontrolregime, som mødesagen i Regionsrådet lægger op til. Kædeansvaret har til formål at tvinge hovedentreprenøren til at hæfte for en underentreprenørs manglende betaling af f.eks. pension til sine ansatte. Hovedentreprenøren vil i sådanne situationer skulle hæfte for sine underentreprenørers underentreprenører osv.. Den risiko skal hovedentreprenøren nødvendigvis have afdækket. Derfor vil kædeansvaret medføre krav om bankgarantistillelse i flere led, som vil medvirke til en fordyrelse af byggeprojekterne, og mange af mine mindre medlemsvirksomheder i regionen kan ikke opnå de nødvendige garantier i bankerne, hvorfor de ikke kan komme i betragtning som underentreprenører på regionens byggerier. Mange virksomheder arbejder på forskellige byggeprojekter på samme tid. Det øger antallet af underentreprenører betragteligt. Et kædeansvar vil derfor være økonomisk uoverskueligt. Sagen om kædeansvar, vil derfor nok dæmme op om social dumping, som vi i øvrigt slet ikke kender omfanget af på offentlige byggerier, men samtidig forhindres de virksomheder, der normalt opererer som underentreprenører, i at få opgaver på de store offentlige byggerier. Nørre Voldgade 106 Telefon København K Telefax

219 Punkt nr. 4 - Løn- og ansættelsesvilkår for hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 2 Det kan Regionsrådet vel ikke sidde overhørigt, da det hindrer beskæftigelsesudviklingen i mange af regionens virksomheder og deraf følger manglende reduktion i forsørgelsesydelserne og færre skatteindtægter i kommunekasserne. Fordyrelsen af de offentlige byggerier er ikke rimeligt overfor skatteyderne. Hertil kommer, at administrative byrder hæmmer den danske konkurrenceevne, da der i byggeriet allerede er krav om fremlæggelse af dokumentation til flere offentlige myndigheder - og fremover i Region Hovedstaden også muligvis til eksterne kontrollanter, på det samme byggeri. Jeg skal også bemærke, at grundlaget for videregivelse af personlige oplysninger (lønsedler mv.) mellem private virksomheder og private- eller offentlige kontrolinstanser, ikke er fuldt afklaret, som jeg hører det. Det må være en politisk opgave ikke at gøre det vanskeligere at drive f.eks. en murer- eller en tømrervirksomhed i Danmark. Tværtimod bør politikerne fjerne barrierer og medvirke til, at den danske bygge- og anlægsbranche kan stå stærkt på et marked, der presses af udenlandsk konkurrence. Arbejdsklausuler, kædeansvar og kontrol vil have en ødelæggende effekt på væksten i den danske bygge- og anlægsbranche, og vi mener i Dansk Byggeri, at sådanne begrænsninger er helt unødvendige. Vi kan i stedet foreslå, at der sikres en god og præcis bygherreentreprenør dialog, som etablerer gode relationer allerede i projekteringsfasen, og som klart forventningsafstemmer forholdene på byggepladsen. Med venlig hilsen Jørgen Simonsen Formand Dansk Byggeri Nordsjælland. 2

220 Statsrevisorerne Beretning nr. 7 Beretning om regionernes præhospitale indsats Offentligt Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -1 af 41 7/2013 Beretning om regionernes præhospitale indsats

221 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale 7/2013 indsats Bilag 1 - Side -2 af 41 Beretning om regionernes præhospitale indsats Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2014 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske i august Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

222 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -3 af 41 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: ISSN ISBN

223 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -4 af 41 Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Den præhospitale indsats er den hjælp, som akut syge, tilskadekomne eller fødende modtager, inden de ankommer til sygehuset. Regionerne har siden 2007 haft ansvar for indsatsen, som samlet set koster ca. 2,1 mia. kr. om året. Regionerne har i flere år forbedret kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på vagtcentralerne, øget behandling af borgerne inden ankomst til sygehuset, Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv. Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid. Statsrevisorerne, den 22. januar 2014 Peder Larsen Henrik Thorup* ) Helge Adam Møller Kristian Jensen Klaus Frandsen Magnus Heunicke * ) Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Der er således ikke sikkerhed for, at borgere på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse: At regionerne ikke har operationelle mål for, hvilken effekt den præhospitale indsats skal have, og at regionerne ikke følger systematisk op på, om borgerne har fået den rette hjælp. At regionerne selv fastsætter kravene til kvaliteten af den præhospitale indsats, og hvordan de følger op. Alligevel er der væsentlige mangler i regionernes evne til at følge egne retningslinjer og kvalitetsparametre, fx for den sundhedsfaglige rådgivning, man giver borgeren. At regionerne ikke har fælles standarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats, hvilket vanskeliggør sammenligning på tværs af regionerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kunne således med fordel sammen med regionerne fastsætte få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. At selv om mulighederne for at mindske omkostningerne ved udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked, er der potentiale for at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx ved brug af kontrolbud og driftsoptimering.

224 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -5 af 41 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

225 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -6 af 41 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. Kvalitet i den præhospitale indsats... 8 A. Rette hjælp til borgere, der ringer B. Hjælp til rette tid ambulanceresponstider C. Mål for den præhospitale indsats IV. Omkostninger til den præhospitale indsats A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger B. Data om præhospitale aktiviteter Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler Bilag 2. Ordliste... 33

226 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -7 af 41 Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober

227 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -8 af 41 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om, hvordan regionerne tilrettelægger den præhospitale indsats, der omfatter den hjælp, som akut syge eller tilskadekomne borgere modtager inden ankomst til sygehuset. For den enkelte borger, der oplever akut sygdom eller tilskadekomst, er det væsentligt, at regionerne har tilrettelagt en præhospital indsats, så borgeren modtager den rette hjælp til rette tid og dermed får de bedst mulige helbredsudsigter. 2. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar Baggrunden for undersøgelsen er, at den fremtidige sygehusstruktur stiller skærpede krav til den præhospitale indsats. I takt med at den akutte og specialiserede behandling samles på færre sygehuse, får nogle borgere længere til et behandlingsdygtigt sygehus. Derfor er det væsentligt, at regionerne sikrer en høj kvalitet i den hjælp, der gives inden ankomst til sygehuset. 3. For at få mest mulig sundhed for pengene, bør regionerne have indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige effektive omkostninger. Et element i en effektiv anvendelse af resurserne i sundhedsvæsenet er, at opgaver ideelt set løses efter LEONprincippet (Laveste Effektive Omsorgs- og behandlingsniveau). I den præhospitale indsats betyder det, at den indsats, der gives til borgeren, skal varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt behandlingsniveau, men ikke på et højere niveau end nødvendigt. LEON-princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. 4. Regionernes styring af det præhospitale område og valg af niveau for indsatsen sker i et krydsfelt mellem sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser og fastlægges på baggrund af politiske prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at det faglige grundlag for prioriteringerne er gennemsigtigt, så det er klart, hvilken forventet kvalitet og hvilke omkostninger der knytter sig til forskellige niveauer af den præhospitale indsats. 5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfaglig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkostninger?

228 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -9 af 41 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne har tilrettelagt den præhospitale indsats, så en borger, der ringer 1-1-2, får hjælp til rette tid. Derimod kan regionerne ikke på et gennemsigtigt grundlag vurdere, om den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til de lavest mulige omkostninger. Dansk Indeks er et elektronisk beslutningsstøtteværktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af information og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til rette tid. Den Danske Kvalitetsmodel er et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område. Den præhospitale indsats har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste år. Det gælder dels i forhold til de forskellige former for hjælp, der kan sendes til borgeren, dels i forhold til mulighederne for behandling af borgeren på stedet og inden ankomst til sygehuset. Regionerne har siden 2011 arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten i indsatsen, bl.a. ved at indføre redskaber som Dansk Indeks og Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover er der et samarbejde på tværs af regionerne med hensyn til udvikling og videndeling. Bl.a. har regionerne i 2013 sat fokus på at få etableret kvalitetsmål. Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at borgerne i overvejende grad modtager præhospital hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkelig indsigt i, om borgeren får den rette hjælp. Visitationen, der er retningsgivende for, hvilken hjælp der sendes, har væsentlige mangler i forhold til at efterleve fælles regionale retningslinjer og regionernes egne kvalitetsparametre. Regionerne har endvidere ingen operationaliserede mål for effekten af den præhospitale indsats, så det er klart, om regionerne faktisk opnår den ønskede effekt. Regionerne fastlægger selv kravene til, hvordan og i hvilket omfang de vurderer kvaliteten af hjælpen. Dermed er det vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne, hvilket gør det uklart, dels om regionerne yder en ensartet, høj faglig kvalitet, dels om borgere i tilsvarende situationer på tværs af regionerne får en ensartet behandling. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkostninger. Rigsrevisionen finder, at regionerne gennem udbud af de præhospitale ydelser forsøger at minimere omkostningerne, men at markedet for den præhospitale indsats er begrænset. Der er dog potentiale for, at flere regioner kan øge gennemsigtigheden omkring deres omkostninger til den præhospitale indsats og fortsat kan arbejde med at minimere omkostningerne. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad efterprøver forskellige alternativer, fx brug af kontrolbud, til at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats.

229 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -10 af 41 INDLEDNING 3 II. Indledning A. Baggrund 6. Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerte og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats (herefter indsatsen) er et område, der har gennemgået en markant udvikling og kvalificering gennem de seneste år. Tidligere havde indsatsen primært fokus på at få hentet den akut syge eller tilskadekomne hurtigt ind til behandling på sygehuset. I dag påbegyndes en avanceret behandling i mange tilfælde allerede på skadestedet og under transporten til sygehuset. Dette skyldes både, at ambulancepersonalets faglige kompetencer de senere år er blevet styrket, og at der er kommet nye behandlingsmuligheder. Endelig har regionerne indført hjælp, der supplerer ambulancerne, fx akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv., der alle kan bidrage med avancerede sundhedsfaglige kompetencer på skadestedet. 7. Regionerne overtog det præhospitale område fra amterne i Fra 2010 havde alle regioner gennemført deres første ambulanceudbud og havde etableret regionale kontrakter for ambulancekørslen. Regionerne bruger samlet set ca. 2,1 mia. kr. årligt på indsatsen. Derudover er der blevet tildelt statslige puljemidler til at styrke indsatsen i geografiske yderområder, hvor hjælpen kan være lang tid om at nå frem. 8. Tidligere var det politiet, der vurderede, hvilken indsats der var brug for ved opkald med sundhedsfaglige indhold. Fra maj 2011 er det i alle regioner visitatorer med en sundhedsfaglig baggrund, der på de regionale AMK-vagtcentraler vurderer, hvilken indsats der er behov for at yde. Denne ændring betyder, at borgere, der ringer 1-1-2, hurtigere modtages og visiteres i den enkelte regions sundhedsvæsen. Borgere har således fået en mere direkte adgang til sundhedsvæsenet. Regionerne har oplyst, at det, at sundhedsvæsenet møder borgerne tidligere, er med til at sikre en mere korrekt og rettidig indsats. Regionernes AMKvagtcentraler modtager samlet ca opkald årligt. Når en borger ringer 1-1-2, vil der, jf. figur 1, først etableres kontakt til en af politiets alarmcentraler. Når henvendelsen er stedfæstet, og politiet vurderer, at den omfatter en sundhedsfaglig problemstilling, viderestilles opkaldet til regionens sundhedsfaglige visitator på AMKvagtcentralen, hvorved indsatsen påbegyndes. Den sundhedsfaglige visitator skal herefter sikre, at der sendes en hjælp, som er afpasset til situationen, så de mest akutte tilfælde får den hurtigste og højst kvalificerede hjælp. Indsatsen slutter, når borgeren ankommer til akutmodtagelsen, eller hvis behandlingen afsluttes på stedet. Akutbiler og akutlægebiler er udrykningskøretøjer, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer henholdsvis en ambulanceredder eller en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. Bilerne kan ikke transportere patienter. AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination-vagtcentral) modtager alle opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes. Sundhedsfaglig visitator Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulanceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samtidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, ind til hjælpen er fremme.

230 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -11 af 41 4 INDLEDNING Figur 1. Den præhospitale indsats Behandling afsluttes på stedet Ambulancens responstid Ulykke eller akut sygdom opstår Ambulance og supplerende beredskab sendes Hjælpen er fremme, og der behandles på stedet Politiets alarmcentral via AMK-vagtcentralen visiterer og disponerer Eventuelt transport til hospital Ankomst til akutmodtagelse 9. De 5 regioner har tilrettelagt hver deres indsats, men der er imellem regionerne udarbejdet retningslinjer for rekvirering af ambulancer fra en anden region end den, der modtager et opkald om en syg eller tilskadekommen borger. Vurderingen af, om det er relevant at anmode en anden region om hjælp til akutte opgaver, foretages af den opgaveansvarlige AMK-vagtcentral ud fra den konkrete situation. I denne vurdering spiller det ind, hvor meget tid der kan spares ved at benytte en anden regions ambulance, og det spiller særligt ind, om tiden er afgørende for den pågældende borgers helbredsudsigter. Rammerne for den præhospitale indsats 10. Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 rapporten Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (herefter Akutrapporten), som blev rammesættende for udviklingen af indsatsen. Akutrapporten indeholdt en række anbefalinger til, hvordan regionerne fremadrettet kunne tilrettelægge kvalificeret og hurtig behandling samt transport ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. 11. De enkelte regioner har siden arbejdet på at gøre indsatsen ensartet og har som et middel hertil fx i 2011 indført sundhedsfaglig visitation i AMK-vagtcentralen. Herudover har regionerne styrket beredskabet og indsat fx akutbiler og akutlægebiler, der fungerer som supplement til de almindelige ambulancer, jf. boks 1. Alle regioner har i forskelligt omfang etableret en række ordninger med frivillige nødbehandlere, der kan yde førstehjælp i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at få indsatsen hurtigt frem. Alle regioner er tilknyttet en forsøgsordning med akutlægehelikoptere, som fra 2014 er gjort permanent. BOKS 1. BEREDSKABET Beredskabet er en samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det personale og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. En akutbil kan fx være bemandet med en paramediciner, som er en ambulancebehandler, der gennem erfaring og uddannelse har opnået særlige kompetencer. En akutlægebil er bl.a. bemandet med en læge med særlige kompetencer på akutområdet typisk inden for anæstesi.

231 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -12 af 41 INDLEDNING 5 Foto: Region Midtjylland, Ole Mortensen 12. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet I 2009 blev der nedsat et akutudvalg, som skulle vurdere og kortlægge behovet for at udvide og organisere kapaciteten i beredskabet. Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætningen om højst 15 minutters responstid, bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A- kørsler. Udvalget vurderede, at infrastruktur, befolkningstæthed og forskellige geografiske forhold som små øer uden landforbindelse mv. betyder, at det ikke er realistisk at sikre alle dele af landet helt samme tidsmæssige dækning. I Akutudvalgets statusrapport Kortlægning af behov for flere akutbiler og akutlægebiler fra 2012 fremgik det, at udvalget vurderede, at der på trods af en stor variation i regionernes organisering af indsatsen overordnet set var en tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område. Ved responstid forstås den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første ambulance/beredskab er fremme hos borgeren. Hver region skal fastlægge egne mål for ambulanceberedskabets responstider og er forpligtet til at følge med i, om de faktiske responstider lever op til de fastlagte mål, jf. bekendtgørelse nr af 9. december 2011, 19, stk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sætter med Akutrapporten og Akutudvalgets arbejde de overordnede linjer for udviklingen i regionernes præhospitale indsats. Ifølge sundhedslovens 210 skal regioner og kommuner selv planlægge og gennemføre foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Regionerne tilrettelægger derfor både organiseringen, indholdet og omfanget af det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats.

232 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -13 af 41 6 INDLEDNING 15. For et flertal af regionerne er indsatsen placeret i en selvstændig driftsorganisation eller specialenhed med egen præhospital ledelse. Regionernes indsats beskrives i regionernes præhospitale planer. Regionsrådet er forpligtet til én gang i hver valgperiode at udarbejde en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Regionsrådet skal forud for planens vedtagelse indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens rådgivning indeholder fx konkrete forslag til faktuelle rettelser, sproglige formuleringer og anmodninger om konkretisering af målsætninger. Sundhedsstyrelsen følger regionernes indsats i årsrapporter og på kontaktkredsmøder, der holdes mellem Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner ca. 2 gange årligt. Sundhedsstyrelsen er desuden i dialog med regionerne, hvis regionerne indfører ny praksis i indsatsen, fx i brugen af akutlæger og sygeplejersker. B. Formål, afgrænsning og metode 16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, at den sundhedsfagligt set rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til de lavest mulige omkostninger. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Tilrettelægger regionerne den præhospitale indsats, så borgeren ud fra en sundhedsfaglig vurdering får den rette hjælp til rette tid? Har regionerne indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkostninger? 17. Undersøgelsen er afgrænset til perioden , idet det først er fra 2010, at alle regionerne har fået egne aftaler med leverandører af den præhospitale indsats. Før regionernes egne aftaler trådte i kraft, videreførte de amternes aftaler. Desuden har regionerne ikke data om fx aktiviteter og omkostninger fra perioden før Hvor det er relevant og muligt, inddrager vi oplysninger eller data, som rækker længere tilbage end den angivne tidsperiode. 18. Undersøgelsen tager afsæt i hver enkelt regions plan for det præhospitale område. Det betyder fx, at vi vurderer hjælp til rette tid i forhold til regionernes egne mål for responstid. I forhold til rette hjælp tager vi fx afsæt i regionernes opfølgning på, hvordan de anvender Dansk Indeks. Dansk Indeks er et beslutningsstøtteværktøj, som den sundhedsfaglige visitator i dag bruger til at vurdere, hvilken hjælp der sendes fra AMK-vagtcentralen. Dansk Indeks er oversat fra Norsk Indeks for Medicinsk Nødhjælp, version 3, og tilpasset med hensyn til sprog, sundhedsfaglig praksis og danske forhold. Dansk Indeks er ikke baseret på endegyldig evidens, men på den bedst tilgængelige viden opnået gennem erfaringer. Systemet har været anvendt i Norge siden 1994, men er forholdsvist nyt i Danmark, hvor det er blevet anvendt siden Regionernes indsats er en del af det samlede akutsystem, der bl.a. omfatter sygehusenes akutmodtagelser og vagtlægeordningen. Undersøgelsen afgrænser sig fra at inddrage de dele af akutsystemet, der ligger uden for den præhospitale indsats. 20. Den præhospitale indsats indgår i regionernes samlede sundhedsberedskab ved større ulykker og andre beredskabshændelser såsom krigshandlinger eller katastrofer forårsaget af vejret, terror mv. Undersøgelsen inddrager ikke, hvordan indsatsen udvides og fungerer i disse situationer. 21. Akutlægehelikoptere har på forsøgsbasis været en del af regionernes indsats. Det er på baggrund af en evaluering af forsøgsordningen blevet besluttet at etablere en national akutlægehelikopterordning fra Undersøgelsen inddrager ikke forsøgsordningen, ligesom beslutninger og forberedelser til den permanente nationale helikopterordning ikke indgår i undersøgelsen. Derudover er de dele af regionernes indsatser, som beror på frivillige nødbehandlere, ikke inddraget.

233 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -14 af 41 INDLEDNING Undersøgelsen bygger primært på oplysninger fra regionerne, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen. Fra regionerne drejer det sig om udbuds- og kontraktmateriale, samarbejdsaftaler, notater, rapporter, kvalitetskontroller, aktivitetsoversigter mv. Fra ministeriet drejer det sig om Akutrapporten og Akutudvalgets rapporter, Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne samt supplerende redegørelser. 23. Vi har i undersøgelsen benyttet et udsnit af det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med regionernes arbejde med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) på det præhospitale område. Det præhospitale område er fra 2011 blevet omfattet af DDKM, og de krav IKAS stiller til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Alle regioners præhospitale organisationer er blevet akkrediteret i perioden juni-december 2012 og følger således i dag et sæt fælles standarder i DDKM. Regionerne har dermed i en kort periode arbejdet systematisk med at kvalitetssikre den samlede indsats. Formålet med DDKM er vist i boks 2. BOKS 2. FORMÅLET MED DDKM I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Formålet med DDKM er, at modellen som et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem skal medvirke til: Det er IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som koordinerer udviklingen af DDKM. Akkreditering betyder kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles standarder. DDKM for det præhospitale område omfatter 53 akkrediteringsstandarder inden for 20 temaer. en kontinuerlig forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser sammenhæng i patientforløb gennemsigtighed og synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet. 24. Regionerne har som led i arbejdet med DDKM fx udført audits, som indgår i undersøgelsen. Flere af de data, der er brugt som eksempler på regionernes audits, findes fra 2012 og frem. I undersøgelsen vurderer vi hverken DDKM som samlet metode i kvalitetsarbejdet eller de forhold, som ligger til grund for regionernes akkreditering. Vi benytter udelukkende eksempler på regionernes audits til at belyse, hvordan regionerne følger op på kvaliteten inden for udvalgte områder i den præhospitale indsats. Vi gennemgår således regionernes audits, der består af, at regionerne mindst 2 gange årligt kvalitetskontrollerer 20 sundhedsfaglige visitationer i forhold til at vurdere, om der gives den rette hjælp til borgere, der ringer I forhold til regionernes mulighed for at følge op på mål for indsatsen gennemgår vi regionernes audits, der består af mindst 2 årlige kvalitetskontroller af 190 ambulancepatientjournaler. Audit er en metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. 25. I undersøgelsen vurderer vi, om LEON-princippet bliver indfriet, når det gælder fokus på både kvalitet og økonomi i regionernes tilrettelæggelse af indsatsen. Vi vurderer således i kap. III, om regionerne har en viden om, at den hjælp, der sendes til borgeren, er den rette. Endvidere vurderer vi i kap. IV, om regionerne forsøger at tilrettelægge indsatsen til lavest mulige omkostninger. 26. Vi har holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og regionernes præhospitale organisationer. Vi har besøgt AMK-vagtcentraler, akutlægebiler mv., hvilket har givet en indsigt i, hvordan indsatsen er tilrettelagt og fungerer i praksis. 27. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 28. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

234 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -15 af 41 8 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS III. Kvalitet i den præhospitale indsats Rigsrevisionen finder det meget tilfredsstillende, at regionerne sikrer, at borgeren i overvejende grad får hjælp til rette tid i de mest akutte tilfælde. Derimod finder Rigsrevisionen det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har indsigt i, om den hjælp, som regionerne yder, er den rette. Regionerne sikrer, at hjælpen i overvejende grad når frem til rette tid, da regionerne overholder deres mål for ambulanceresponstid for de mest akutte tilfælde. Der er dog mellem regionerne forskel på, hvor hurtigt hjælpen er fremme. Det kan i høj grad tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. Regionerne benytter Dansk Indeks som støtteværktøj, når de på baggrund af den konkrete situation beslutter, hvilken hjælp regionen sender. Støtteværktøjet skal være med til at sikre, at regionerne yder en ensartet og korrekt visitation af borgere, der ringer Regionerne afviger imidlertid i en række tilfælde fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op på de afvigelser, hvor de sender en indsats af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer viser, at de enkelte visitationer ofte er mangelfulde i forhold til at leve op til de kvalitetsparametre, som regionerne selv opstiller. Regionerne anvender ikke ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og stiller ikke ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Da retningslinjerne for visitation ikke anvendes systematisk eller efterprøves med en systematisk opfølgning, kan de sundhedsfaglige visitationer ikke som udgangspunkt siges at være af en ensartet, høj faglig kvalitet. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne på tværs af regionerne. Regionerne følger ikke systematisk op på, om den samlede præhospitale indsats lever op til formålet, og om borgeren dermed får den rette hjælp. Regionerne har kun i få tilfælde opstillet mål for effekten af indsatsen, og disse mål er ikke operationaliserede, så det er klart, hvilken effekt der ønskes opnået. En forudsætning for at kunne vurdere effekten af behandlingen er, at borgerens tilstand og behandling er dokumenteret i en ambulancepatientjournal. Det er imidlertid langt fra i alle tilfælde, at der findes en korrekt udfyldt journal. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne arbejder på at fastlægge få, fælles, ensartede og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af indsatsen. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse positivt, at regionerne i 2013 har sat et arbejde i gang med at etablere kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som de forventer at implementere i 2014.

235 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -16 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 9 A. Rette hjælp til borgere, der ringer Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer. Antallet af indikatorer, som regionerne måler på, svinger fra 4 til 22. Kravene til, hvor meget en indikator skal være opfyldt, for at der er tale om god kvalitet, svinger fra 80 % til 100 %. Det betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og derfor kan have forskellige opfattelser af, hvornår der er behov for at iværksætte handlinger til at rette op på kvaliteten. Regionerne afviger i en række tilfælde fra Dansk Indeks. Flere regioner dokumenterer, når de afviger fra Dansk Indeks, men kun Region Sjælland følger systematisk op, når der er sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. Regionernes egne audits viser, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er mangelfuld, og at der mellem regionerne er forskel på, om de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Syddanmark gav ved en audit korrekt rådgivning i 38 % af de sundhedsfaglige visitationer, hvor Region Sjælland ved en audit havde en andel på 100 %. Adressen på den borger, der har behov for en ambulance, bliver heller ikke altid valideret. Region Midtjylland validerede ved en audit adressen i 29 % af tilfældene, hvor Region Syddanmark ved en audit gjorde det i 95 % af tilfældene. Fælles retningslinjer for den sundhedsfaglige visitation 30. Sundhedsstyrelsen og Akutudvalget forventer, at der vil være både faglige og økonomiske gevinster af sundhedsfaglig visitation af opkald, fordi visitationen ideelt set sikrer, at den præhospitale hjælp, der sendes til en borger, i høj grad målrettes den konkrete sygdom eller tilskadekomst. Siden maj 2011 har alle regioner gennemført sundhedsfaglig visitation af opkald. 31. Den sundhedsfaglige visitation skal foretages systematisk og bør være baseret på nationale faglige anbefalinger for at sikre, at der i og på tværs af de enkelte regioner er en ensartet visitation, og at den enkelte borger modtager den relevante sundhedsfaglige rådgivning. Regionerne har oplyst, at de sikrer dette ved at anvende Dansk Indeks i visitationen. Dansk Indeks opstiller forskellige kategorier af hjælp, jf. boks 3, og når indekset benyttes korrekt, vil det være ens i alle regioner, hvilke kategorier af hjælp, der sendes til borgere i tilsvarende situationer. BOKS 3. KATEGORIER AF HJÆLP I DANSK INDEKS A-kørsel: Ambulancekørsel med udrykning og supplerende beredskab med den højest specialiserede hjælp, som er forbeholdt de mest syge og tilskadekomne borgere. B-kørsel: Ambulancekørsel, der haster, men som ikke er forbundet med akut fare for liv eller førlighed for borgeren. C-kørsel: Ambulancekørsel, hvor der er behov for observation eller fortsat behandling. I modsætning til de akutte ambulancekørsler kan disse planlægges i samspil med andre kørsler af samme type, hvormed resurserne anvendes bedst muligt. D-kørsel: Patienttransporter, der ikke kræver overvågning eller behandling. Fx planlagt liggende befordring, hvor borgere fx flyttes fra et sygehus til et andet. E: Dansk Indeks forslag kan også være, at der ikke sendes en ambulance, men at borgeren fx søger egen læge.

236 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -17 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer 32. Regionerne udfører i regi af DDKM audits af de sundhedsfaglige visitationer, hvor optagelser af samtaler mellem den sundhedsfaglige visitator og borgere, der har ringet 1-1-2, systematisk gennemgås ud fra en tjekliste. DDKM sætter rammen for, hvilke procedurer regionerne skal udføre, hvis de ønsker at have en høj faglig kvalitet i deres indsats. DDKM stiller krav om, at regionerne gennemfører mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer udtages til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionen har en høj faglig kvalitet. Regionerne har oplyst, at de i andre sammenhænge vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. 33. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes audits på den sundhedsfaglige visitation for perioden regioner har efter implementering af DDKM gennemført mindst 2 audits. Region Hovedstaden har i perioden kun udført 1 audit, hvor 20 visitationer er udvalgt tilfældigt ud fra den samlede mængde visitationer. 34. Regionerne har hver for sig fastlagt de indikatorer, som regionerne måler de sundhedsfaglige visitationer på, og har opsat krav til målopfyldelse. Regionerne har derfor ikke den samme opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, jf. tabel 1. Tabel 1. Indikatorer og krav til målopfyldelse Antal indikatorer Krav til målopfyldelse Region Hovedstaden 14 Ingen Region Sjælland % Region Syddanmark 20 Ingen Region Midtjylland % Region Nordjylland % Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 1, at Region Nordjylland har 4 indikatorer, hvorimod Region Midtjylland har 22 indikatorer til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation på. Det varierer således, hvor mange indikatorer regionerne har og derfor også, hvad der bliver målt på i forbindelse med regionernes opfølgning på visitationerne. Det varierer ligeledes, hvilken målopfyldelse der skal være på de enkelte indikatorer, før regionerne vurderer, at kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer er tilfredsstillende. Tabellen viser, at Region Midtjylland har et krav til målopfyldelse på 80 %, hvor Region Nordjylland benytter et interval på %. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke angivet et specifikt krav til målopfyldelsen. 35. Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation som udgangspunkt bør være ens på tværs af regionerne, idet regionerne anvender Dansk Indeks som støtteværktøj for at sikre en systematisk og ensartet visitation. Variationen i antallet af indikatorer og målopfyldelseskrav betyder, at regionerne kan vurdere den enkelte visitation meget forskelligt og dermed også kan have forskellige vurderinger af, hvornår et problem er stort nok til, at der iværksættes en kvalitetsforbedring. Én region vil således vurdere, at et problem bør indgå i handleplaner, mens det ikke vil være tilfældet i en anden region. Det vil fremadrettet kunne medføre, at den sundhedsfaglige visitation ikke har karakter af at være ensartet på tværs af regionerne.

237 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -18 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Regionerne har oplyst, at en ensartet, høj faglig kvalitet i deres indsats bliver sikret ved, at de bruger Dansk Indeks og har indført sundhedsfaglig visitation, hvor der sidder en sundhedsfaglig medarbejder, og tager imod opkald fra borgerne og giver rådgivning. Endvidere er Dansk Indeks baseret på den bedste tilgængelige viden på området. Rigsrevisionen har derfor vurderet regionernes brug af Dansk Indeks og kvaliteten af den sundhedsfaglige rådgivning. Desuden har Rigsrevisionen også inddraget validering af borgerens adresse, da det er væsentligt, at den sundhedsfaglige visitator bidrager til at sikre, at hjælpen kommer frem til rette adresse. Brug af Dansk Indeks 37. Rigsrevisionen finder, at Dansk Indeks er et væsentligt kvalitetsparameter i visitationen, da indekset understøtter visitatoren i at kunne indhente relevante oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foreslår, hvilken hjælp visitatoren skal sende. Når visitatoren modtager et opkald, skal Dansk Indeks aktiveres, hvorefter et startkort viser sig på visitatorens skærm. Startkortet i sin fulde form er især relevant, hvis det er en pårørende eller forbipasserende, som foretager opkaldet. Ved at følge anvisningerne på Dansk Indeks startkort sikres det, at den sundhedsfaglige visitator får spurgt ind til vigtige faktorer, fx bevidsthedsstatus og vejrtrækningsbesvær. Den sundhedsfaglige visitator opnår dermed hurtigt den information, der er nødvendig for en optimal håndtering af henvendelsen. Hvis det er den syge eller tilskadekomne selv, der ringer 1-1-2, vil det være muligt på baggrund af oplysningerne at gå direkte til det relevante opslag i Dansk Indeks, hvorved startkortet anvendes indirekte. Tabel 2 viser den andel af visitationerne, regionerne har udtrukket til audit, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort. Tabel 2. Visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, i perioden ) 2) 3) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 75 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 100 % 100 % Region Syddanmark 88 % - 3) - 1) Region Midtjylland 80 % 90 % 100 % Region Nordjylland 87 % 100 % 100 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Region Syddanmarks 2. audit måler ikke på andelen af visitationer, der tager udgangspunkt i Dansk Indeks startkort. Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 2, at alle Region Sjællands visitationer ved 2. og 3. audit tog udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, ligesom det også er tilfældet for 2. og 3. audit i Region Nordjylland og 3. audit i Region Midtjylland. Region Syddanmarks visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks startkort i 88 % af tilfældene. Regionens 2. audit målte ikke på, om visitationerne tog udgangspunkt i Dansk Indeks startkort, og regionen har ikke gennemført en audit i 2013.

238 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -19 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Region Hovedstadens visitationer tog ved 1. audit udgangspunkt i Dansk Indeks startkort i 75 % af tilfældene. Regionen har efterfølgende ikke gennemført audit efter samme model som de øvrige regioner. Ifølge regionen stiller DDKM ikke krav om, hvilken type audit regionen skal gennemføre. Regionen har derfor i stedet gennemført kompetenceudvikling med den enkelte sundhedsfaglige visitator, hvor visitatorens præstation bliver vurderet. Region Hovedstaden har dermed ikke en opfølgning på de sundhedsfaglige visitationer som de øvrige regioner, hvor resultaterne af visitatorens præstation på væsentlige kvalitetsparametre er synlige. Regionen vurderer, at fokus på kompetenceudvikling er vigtigere for kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer frem for den type audits, som de øvrige regioner gennemfører. Rigsrevision kan konstatere, at regionen ikke er alene om at have fokus på kompetenceudvikling, idet de andre regioner også har fokus på dette ud over arbejdet med audits. Disponering er den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil. 38. Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at regionerne ikke altid følger Dansk Indeks forslag til, hvilken hjælp der bør sendes i den konkrete situation, dvs. disponeringen af indsatsen. Regionerne har oplyst, at årsagen er, at indekset ikke kan tage højde for alle situationer. Desuden vil det altid være den sundhedsfaglige visitators vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilken sundhedsfaglig indsats der er behov for. Endelig foregår indhentningen af information og vurderingen af, hvilken indsats der skal sendes, under tidspres og under medvirken fra borgeren, som måske kan have vanskeligt ved at vurdere situationen og foretage en korrekt beskrivelse. 39. I Region Midtjylland kan visitatoren kun afvige fra Dansk Indeks forslag til disponering, hvis visitatoren vurderer, at der skal sendes en indsats af en højere kategori, end den Dansk Indeks foreslår. I de andre regioner kan visitatoren også sende en indsats, der er af en lavere kategori. Det kan fx være, at visitatoren sender en ambulance som en B-kørsel frem for en A-kørsel, fordi visitatoren på baggrund af erfaring vurderer, at det er et mere passende niveau i den konkrete situation. Region Hovedstaden og Region Midtjylland følger alene op på, om afvigelserne fra Dansk Indeks er dokumenterede. Region Sjælland foretager en systematisk kontrol af de visitationer, hvor visitatoren har sendt en indsats, der er af en lavere kategori, end Dansk Indeks foreslog i situationen. 40. Rigsrevisionen finder det naturligt, at der vil forekomme afvigelser fra Dansk Indeks, da netop de sundhedsfaglige visitatorers erfaring også spiller ind. For at kunne vurdere, om det i disse tilfælde var korrekt at afvige fra Dansk Indeks, er det vigtigt, at alle regioner fremadrettet kontrollerer årsagerne til afvigelser fra Dansk Indeks, herunder om afvigelserne fra Dansk Indeks er korrekte eller ej. Dansk Indeks revideres tværregionalt, men de overordnede kriterier i indekset kan kun ændres, hvis alle regioner er enige, og de ændres på baggrund af de erfaringer, som regionerne løbende får. Det vil derfor være naturligt, at regionerne i den forbindelse har fokus på, hvorfor de afviger fra Dansk Indeks, hvordan og i hvilket omfang indekset anvendes hensigtsmæssigt, og om der er behov for, at det tilpasses. Dette skal sikre, at beslutningsstøtteværktøjet understøtter en systematisk og ensartet indsats inden for og på tværs af regionerne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland har oplyst, at de siden juni 2011 har gennemført et registerbaseret forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp. Projektet afsluttes primo De første resultater tyder allerede nu på, at Dansk Indeks er et godt værktøj til at foretage den risikovurdering, som en hastegradsvurdering er i forhold til at sikre akut syge og tilskadekomne den rette hjælp.

239 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -20 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 13 Korrekt sundhedsfaglig rådgivning 41. Ifølge regionerne er den sundhedsfaglige rådgivning et vigtigt kvalitetsparameter i indsatsen, fordi den sundhedsfaglige visitator bl.a. skal rådgive borgeren om, hvad han eller hun kan gøre for at sikre de bedste betingelser, indtil hjælpen er fremme. En sundhedsfaglig rådgivning kan også være, hvordan borgeren skal afvente og fx opsøge egen læge, hvis der ikke vurderes at være behov for at sende præhospital hjælp. Tabel 3 viser regionernes resultater i forhold til at give en korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Tabel 3. Korrekt sundhedsfaglig rådgivning givet i perioden ) 2) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 80 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 100 % 100 % Region Syddanmark 38 % 94 % - 1) Region Midtjylland 67 % 53 % 58 % Region Nordjylland 60 % 54 % 50 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 3, at der er stor forskel på regionernes vurdering af, om de gav korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Region Sjælland er den eneste region, der vurderer, at de gav korrekt sundhedsfaglige rådgivning i 100 % af visitationerne. Region Syddanmark gav korrekt rådgivning i 38 % af visitationerne ved 1. audit, men fik rettet op ved 2. audit, hvor andelen var på 94 %. Region Midtjylland gav korrekt rådgivning i 67 % af tilfældene ved 1. audit, i 53 % af tilfældene ved 2. audit og i 58 % af tilfældene ved 3. audit. Region Nordjylland gav korrekt rådgivning i 60 % af tilfældene ved 1. audit, en andel der faldt til 54 % ved 2. audit og til 50 % ved 3. audit. Region Hovedstaden gav korrekt rådgivning i 80 % af de sundhedsfaglige visitationer ved 1. audit. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at flere af regionerne ikke har en højere andel, hvor de giver korrekt sundhedsfaglig rådgivning. Regionerne har dermed en stor udfordring med at sikre, at rådgivningen er korrekt og forståelig. 42. Region Midtjylland har oplyst, at indikatoren vil være opfyldt, når visitatoren giver de råd og kun de råd Dansk Indeks angiver. Det er regionens vurdering, at det ikke nødvendigvis er udtryk for en mangelfuld rådgivning, når indikatoren slår ud som ikke opfyldt. Det kan i stedet betyde, at der er behov for tilpasning og udbygning af rådgivningsdelen i Dansk Indeks. Region Nordjylland har oplyst, at sammenligningen efter deres vurdering ikke giver mening, idet det er forskellige patientgrupper, der er udført audit på i 1., 2. og 3. audit. Både Region Nordjylland og Region Midtjylland peger på, at det mere er udviklingen, der er i fokus, end resultatet af den enkelte audit. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har generelt oplyst, at de finder det problematisk, at vurderingen af regionernes sundhedsfaglige visitationer bygger på et statistisk set meget spinkelt grundlag.

240 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -21 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 43. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er DDKM, der fastsætter kravet om, at regionerne skal gennemføre mindst 2 årlige audits, hvor 20 gennemførte sundhedsfaglige visitationer tages ud til kvalitetskontrol pr. audit for at sikre, at regionerne har en høj faglig kvalitet i deres sundhedsfaglige visitationer. Regionerne har i andre sammenhænge oplyst, at de vurderer, at en stikprøve på 20 kan sige noget om de væsentligste kvalitetsproblemer i en population. Det fremgår generelt af IKAS, der har ansvaret for DDKM, at nationale og internationale erfaringer viser, at en stikprøve af denne størrelse kan identificere de fleste væsentlige kvalitetsproblemer i en population. Hvis regionerne vurderer, at en audit af denne størrelse ikke er repræsentativ, så anbefaler Rigsrevisionen, at regionerne tager initiativ til, at der bliver fastlagt en audit, som de finder vil udgøre et repræsentativt grundlag. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at både resultatet af den enkelte audit og udviklingen er væsentlige parametre til at vurdere kvaliteten og til at identificere områder, hvor der er behov for at forbedre kvaliteten. Eksempler på mangelfuld sundhedsfaglig rådgivning fremgår af boks 4. BOKS 4. EKSEMPLER PÅ MANGELFULD SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNING FRA REGION NORDJYLLAND En patient bliver ikke vejledt i, at hun skal op at sidde, da der er mistanke om blodprop i hjertet. En borger, der ringer ind, får ingen vejledning i, hvordan hun skal forholde sig over for patienten, indtil hjælpen er fremme. En borger vejledes i at lægge is på et åbent benbrud, hvilket ikke er den korrekte fremgangsmåde. Validering af adresse 44. Hvis visitatoren undlader at validere adressen, betyder det ikke nødvendigvis, at ambulancen kører til en forkert adresse. Det er politiet på vagtcentralen, der er ansvarlig for at stedfæste en opgave, men den sundhedsfaglige visitator skal validere adressen ved at spørge ind til adressen og en mere specifik adresseangivelse som etage, indgang m.m. Tabel 4 viser regionernes resultater i forhold til at validere adressen. Tabel 4. Opkald med valideret adresse i perioden ) 2) 3) 1. audit 2. audit 3. audit Region Hovedstaden 85 % - 1) - 1) Region Sjælland - 2) 75 % 76 % Region Syddanmark - 3) 95 % - 1) Region Midtjylland 29 % 44 % 76 % Region Nordjylland 53 % 80 % 90 % Regionen har ikke udført audits. Regionen har ikke udarbejdet audits for den sundhedsfaglige visitation på det pågældende tidspunkt. Det skyldes tidspunktet for regionens implementering af DDKM. Region Syddanmarks 1. audit måler ikke på andelen af visitationer, der validerer adressen. Kilde: Regionerne.

241 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -22 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 15 Det fremgår af tabel 4, at ingen af regionerne får valideret adresserne i alle de visitationer, der er udtaget til audit. Region Hovedstaden havde en andel, hvor de fik valideret adressen på den borger, der havde behov for en ambulance, på 85 % ved 1. audit. Region Sjælland havde en andel på 75 % ved 2. audit og 76 % ved 3. audit. Region Syddanmark havde en andel på 95 % ved 2. audit. Region Midtjylland havde en andel på henholdsvis 29 % ved 1. audit og 44 % ved 2. audit. Andelen steg til 76 % ved 3. audit. Region Nordjylland havde en andel på 53 % ved 1. audit, men formåede at løfte andelen til henholdsvis 80 % ved 2. audit og 90 % ved 3. audit. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at der bliver spurgt ind til adressen, da en række utilsigtede hændelser i flere regioner har handlet om adresseforvekslinger, hvor ambulancen er kørt til en forkert adresse. Det kan få store konsekvenser for patienten, hvis ambulancen og/ eller akutlægebilen kører til en forkert adresse særligt i de livstruende tilfælde, hvor tiden er en afgørende faktor. Fx havde ambulancen eller akutlægebilen i 7 % af tilfældene i Region Hovedstaden i 2011 ikke fået oplyst fuldstændig og korrekt adresse. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at politiets opgave med at stedfæste adressen bliver nemmere på grund af den teknologiske udvikling. Fx er det muligt at installere en app på sin smartphone, som betyder, at når en borger ringer op via appen, vil alarmcentralen kunne se, hvor borgeren befinder sig. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten. 45. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes brug af Dansk Indeks og korrekt sundhedsfaglig rådgivning har vist, at der er udfordringer med at sammenligne på tværs af regionerne. Årsagen er, at regionerne ikke anvender ensartede kvalitetsindikatorer, når de vurderer kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer, og ikke stiller ensartede krav til opfyldelsen af indikatorerne, når de følger op på kvalitet. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at regionerne etablerer en fælles basis for antallet af indikatorer og krav til målopfyldelse, så det bliver muligt at sammenligne på tværs, om der er en ensartet, høj faglig kvalitet i regionernes indsats. B. Hjælp til rette tid ambulanceresponstider 46. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne overholder i overvejende grad deres egne responstidsmål og sikrer derved, at hjælpen når frem til rette tid i de mest akutte tilfælde. Der er regionale forskelle på, hvor stor en andel af de ambulancer, der sendes som A- kørsler, der er fremme inden for 15 minutter. I 2012 havde Region Nordjylland en andel på 89 %, og Region Hovedstaden havde en andel på 96 %. Forskellen i andelen af ambulancer, der er fremme inden for 15 minutter, kan i høj grad tilskrives forskelle i regionernes geografiske og befolkningsmæssige forhold. De regionale forskelle i responstider bliver mindre, når det supplerende beredskab inkluderes. Det supplerende beredskab er netop ment til at gøre en tidsmæssig og behandlingsmæssig forskel i områder med lang ambulanceresponstid og langt til nærmeste behandlingssted.

242 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -23 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Hjælp fremme inden for 15 minutter 47. I kvalitetsreformen fra 2007 er der en hensigtserklæring om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 minutter, når der er ringet Akutudvalget vurderede i 2010, at målsætningen bør afgrænses til akutte, livstruende tilfælde, dvs. A- kørsler. Foto: Region Sjælland, Præhospitalt Center Bekendtgørelse nr af 9. december 2011, 19, stk. 3 Regionsrådet fastlægger responstider i hvert beredskabsområde. Disse responstider kan suppleres med differentierede responstider. De fastlagte responstider offentliggøres, og regionsrådet følger løbende de faktiske responstider. 48. Det er lovpligtigt for regionsrådene at opstille servicemål for responstider, men der er ikke krav om, hvilke responstidsmål der skal være gældende, eller hvordan responstiden skal opgøres. 49. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flere regioner i forbindelse med responstidsmålene har opdelt regionen i forskellige delområder for på den måde at tage højde for geografiske udfordringer i forbindelse med at nå specifikke dele af regionen. Dermed er der stor variation i antallet af responstidsmål regionerne imellem, fx har Region Hovedstaden 1 responstidsmål for A-kørsler, hvor Region Sjælland har 30. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i overvejende grad overholder deres responstidsmål for A-kørsler, som er de kørsler, der haster mest.

243 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -24 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 17 Regionernes supplerende beredskab 50. Det er ikke lovpligtigt for regionerne at have supplerende beredskab, men Akutudvalget anbefaler, at regionerne i yderområder med lange transportafstande supplerer med akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere. Tabel 5 viser regioners supplerende beredskab. Tabel 5. Regionernes supplerende beredskab (Antal) 1) Akutbiler Akutlægebiler Udrykningslæger Region Hovedstaden Region Sjælland 6 0 1) 0 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland AMK-læge. Kilde: Akutudvalget og regionerne. Det fremgår af tabel 5, at Region Hovedstaden udelukkende har akutlægebiler i det supplerende beredskab. Region Sjælland anvender alene paramedicinerbemandede akutbiler. Region Sjælland har dog en enkelt læge i sin præhospitale indsats, AMK-lægen, som kan køre ambulancen i møde og dermed fungere som en akutlægebil, hvis det vurderes, at lægen kan gøre en forskel for den akut syge eller tilskadekomne. Region Syddanmark og Region Midtjylland har et supplerende beredskab, der omfatter paramedicinerbemandede akutbiler, akutlægebiler og udrykningslæger. Region Midtjylland har også akutbiler med anæstesisygeplejersker. Region Nordjylland benytter sig af akutlægebiler og akutbiler, hvor 5 af bilerne er bemandet med paramedicinere, og 2 er bemandet med ambulancebehandlere. 51. Den enkelte region vurderer, om og hvilket af det supplerende beredskab, som regionen råder over, der skal sendes i tilfælde af henholdsvis en A-, B-, C- eller D-kørsel. Regionernes supplerende beredskab bruges i de tilfælde, hvor det skønnes at gøre en behandlingsmæssig og/eller tidsmæssig forskel for borgeren. Det supplerende beredskab kan i nogle tilfælde være hurtigere fremme ved borgeren end ambulancen og indgår derfor i opgørelsen over hjælp fremme inden for 15 minutter. Tabel 6 viser en opgørelse over andelen af de mest hastende ambulancekørsler (A-kørsler) og supplerende beredskab, der er fremme inden for 15 minutter i regionerne. En udrykningslæge er en praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet. En ambulancebehandler er en ambulanceassistent, der har gennemført en overbygningen på ambulanceassistentuddannelsen. Ambulancebehandlere bemander ud over akutbiler ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance. En paramediciner er en ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau. En anæstesisygeplejerske er en sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Tabel 6. Hjælp fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012 A-kørsler i 2011 A-kørsler og supplerende beredskab i 2011 A-kørsler i 2012 A-kørsler og supplerende beredskab i 2012 Region Hovedstaden 98 % 98 % 96 % 96 % Region Sjælland 93 % 94 % 93 % 95 % Region Syddanmark 94 % 95 % 93 % 94 % Region Midtjylland 94 % 95 % 95 % 96 % Region Nordjylland 88 % 91 % 89 % 91 % Kilde: Akutudvalget og regionerne.

244 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -25 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Det fremgår af tabel 6, at Region Hovedstaden havde flest A-kørsler fremme inden for 15 minutter i 2011 og 2012 med henholdsvis 98 % og 96 %. Region Nordjylland havde færrest A-kørsler fremme inden for 15 minutter med henholdsvis 88 % og 89 %. Tabellen viser også, at regionerne, med undtagelse af Region Hovedstaden, opnår en større andel af hjælp fremme inden for 15 minutter, hvis det supplerende beredskab medtages i beregningen. 52. Det er naturligt, at der er forskel i regionernes ambulanceresponstid. Flere af de regioner, der forholdsvist har en lavere andel A-kørsler fremme inden for 15 minutter, har flere ambulancer til rådighed pr. indbygger. Region Hovedstaden har færrest ambulancer pr. indbygger, men har samtidig den største andel ambulancer fremme inden for 15 minutter. Ifølge regionerne kan dette fx skyldes, at der i Region Hovedstaden bor flere mennesker på et mindre areal end i fx Region Nordjylland, hvilket gør det nemmere for ambulancerne at nå den akut syge eller tilskadekomne hurtigt, også når der er taget højde for, at det i byområder tit er sværere at komme frem på grund af trafik. C. Mål for den præhospitale indsats 53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har ikke målbare effektmål for indsatsen og kan derfor ikke følge op på effekten af det samlede præhospitale forløb. Alle regionerne gennemfører i overensstemmelse med DDKM kvalitetskontrol på mindst 380 ambulancepatientjournaler årligt. Regionernes audits af ambulancepatientjournalerne viser, at hver tredje borger ikke har en korrekt udfyldt patientjournal, og at væsentlige oplysninger mangler. Den manglende dokumentation af forløbet i ambulancepatientjournalerne gør det vanskeligt at foretage en systematisk opfølgning på, om der ydes den rette indsats. Region Nordjylland fik sendt resultater fra Region Syddanmarks audits på ambulancepatientjournaler, uden at de opdagede det. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse generelt utilfredsstillende, at regionen ikke kontrollerer modtagne dokumenter fra leverandøren, så regionen dermed sikrer, dels at dokumenterne er de rette, dels at leverandøren udfører audits i overensstemmelse med den indgåede kontrakt. Regionerne satte i 2013 et arbejde i gang med at få etableret fælles kvalitetsmål med tilhørende indikatorer, som regionerne forventer at implementere i løbet af Bekendtgørelse nr af 9. december 2011 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Opfølgning på effekten af den præhospitale indsats 54. Kvaliteten af indsatsen er andet og mere end ambulanceresponstid. Det overordnede formål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter mv. Regionerne skal i planer beskrive deres målsætninger for indsatsen, herunder for omfang og kvalitet, og løbende vurdere kvaliteten af indsatsen. Dette fremgår af bekendtgørelse nr af 9. december 2011, Regionerne arbejder på at etablere fælles regionale mål for præhospitale aktiviteter og effekter på delområder, fx specifikke patientgrupper. Regionerne har oplyst, at de behandlede et forslag til 11 kvalitetsmål med tilhørende indikatorer i december 2013, som regionerne forventer at implementere som fælles kvalitetsmål i løbet af Regionernes nuværende indsats er fastlagt på baggrund af begrænset viden om, hvad der er den mest effektive behandling i forskellige situationer. For at få mere viden om, hvad der virker, finder Rigsrevisionen det vigtigt, at regionerne løbende arbejder med at vurdere effekten af de forskellige elementer i det præhospitale beredskab. Det kan fx være at vurdere effekten af en akutlæges kompetencer over for effekten af en paramediciners kompetencer i forhold til patientens overlevelse ved hjertestop, hjerneblødning mv.

245 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -26 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne generelt ikke arbejder med at sætte mål for effekten af indsatsen. Dermed har regionerne ikke mulighed for at følge op på effekten af indsatsen. Selv om Sundhedsstyrelsen har anbefalet regionerne, at de operationaliserer målsætningerne i de præhospitale planer, har regionerne kun i få tilfælde opstillet målsætninger, der omhandler effekten af indsatsen, som fx at give den præhospitale patient den mest optimale behandling i forhold til patientens tilstand. En anden målsætninger er at give rette hjælp. Det er dog ikke angivet, hvad der menes med optimal behandling, rette hjælp osv. Regionerne har oplyst, at i forhold til visitationer bliver rette hjælp sikret ved, at regionerne benytter Dansk Indeks, og i forhold til behandling i ambulancer og akutbiler/akutlægebiler bliver rette hjælp sikret, når behandlingsretningslinjer og retningslinjer for brug af lægemidler mv. følges. Derudover følger regionerne kvaliteten af elementer af indsatsen gennem audits af fx sundhedsfaglige visitationer. I boks 5 er vist et eksempel på Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende opfølgning. BOKS 5. EKSEMPEL PÅ RÅDGIVNING VEDRØRENDE OPFØLGNING Region Sjælland etablerede som den eneste region i 2010 en præhospital struktur, hvor akutlægebiler ikke indgår. Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med høring af regionens præhospitale plan udtrykt ønske om, at regionen fulgte op på effekterne af denne nye struktur, hvor akutlægebiler ikke indgår. Region Sjællands evaluering af den nye præhospitale struktur har haft fokus på fx brugertilfredshedsundersøgelser, der kan måle borgernes tryghed. Som Region Sjælland selv peger på i undersøgelsen, kan borgerne imidlertid ikke selv vurdere, om de i situationen har fået den relevante præhospitale indsats. 58. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at den sundhedsfaglige visitation ikke altid følger retningslinjerne i Dansk Indeks og regionens øvrige kvalitetsparametre. Derfor kan Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj ikke alene siges at bevirke, at den rette hjælp sendes til borgeren. Samtidig kan brugen af Dansk Indeks i visitationen ikke sige noget om karakteren og kvaliteten af den hjælp, der ydes af ambulancen på stedet og undervejs til sygehuset. Dokumentation af den præhospitale behandling 59. Den behandling, en borger har modtaget præhospitalt, skal være dokumenteret, for at effekten efterfølgende kan vurderes. 60. Ambulancepatientjournalen giver den bedste indsigt i den behandling, borgeren har fået præhospitalt, idet borgerens tilstand og behandling bliver dokumenteret i journalen. Ambulancepersonalet har ansvaret for at behandle og udfylde journalen i mødet med den alvorligt syge eller tilskadekomne borger. Ifølge Sundhedsstyrelsen sikrer patientjournalen, at der er et kontinuerligt, sammenhængende patientforløb, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Derudover bidrager journalen til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tværfagligt. Region Nordjylland har som den eneste region en elektronisk ambulancepatientjournal, hvor de øvrige regioner har papirjournaler. Regionerne har oplyst, at der inden for meget kort tid implementeres elektroniske patientjournaler i ambulancerne i de øvrige 4 regioner.

246 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -27 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Krav til omfang af kontroller i patientjournaler 61. Regionerne kvalitetssikrer deres ambulancepatientjournaler ved at gennemføre audits. For at efterleve DDKM skal hver region årligt gennemføre 2 audits af samlet 380 journaler. Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har dog stillet krav om audit på 2-5 % af det samlede antal ambulancepatientjournaler i kontrakten med leverandøren. Region Midtjylland har fx et krav om, at antallet af audits skal omfatte 5 % af alle ambulancekørsler, hvilket svarer til journaler. Kravene blev dog stillet, før DDKM var gennemført, og dermed før kravet om audit på 380 journaler årligt. Ingen af de 3 regioner gennemfører audit på 2-5 % af de samlede journaler for at have et repræsentativt grundlag. Alle regioner oplyser, at de anser 380 årlige kontroller for at være tilnærmelsesvist repræsentative for det samlede antal kørsler. Regionerne udfører derfor ikke nødvendigvis yderligere audits, selv om de har fastlagt andre krav i deres udbud. Rigsrevisionen finder, at regionerne bør sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, bliver overholdt, og at kravet til antallet af audits skulle have været justeret, da DDKM blev gennemført. Kvalitet i ambulancepatientjournalerne 62. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes 2 seneste halvårlige audits på ambulancepatientjournaler, dvs. audits udført i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 på i alt mindst 380 journaler i hver region. Alle regioner har en positiv udvikling fra 1. til 2. audit. Ingen af regionerne opnår en målopfyldelse på over 80 %, og Region Syddanmark skiller sig ud ved, at de i 1. audit kun opnår en målopfyldelse på 60 %. Regionerne har oplyst, at de forventer, at kvaliteten af den præhospitale ambulancepatientjournal vil blive bedre, når en elektronisk journal bliver indført i ambulancerne i Rigsrevisionen skal bemærke, at Region Nordjyllands auditresultater på ambulancepatientjournaler i den forbindelse er interessante, da regionen har en elektronisk ambulancepatientjournal, men ikke umiddelbart har et andet registreringsmønster end de resterende 4 regioner med papirjournaler. 63. Når der gennemføres en audit af ambulancepatientjournalen, bliver der på tværs af regionerne målt på en række indikatorer, der skal fremgå af ambulancepatientjournalen. Indikatorerne er fastlagt i DDKM. Tabel 7 viser en oversigt over regionernes opfyldelse af de enkelte indikatorer i ambulancepatientjournalen for de seneste 2 audits i 2012 og En samlet oversigt over alle indikatorer fremgår af bilag 1. Tabel 7. Regionernes opfyldelse af udvalgte indikatorer i ambulancepatientjournalen Ikke opfyldt Opfyldt Patientjournalen er overordnet set korrekt udfyldt. 33 % 67 % Der er dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af vurderingen af patientens tilstand. 11 % 89 % Der er dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af vitale værdier ved afslutning af behandlingen. 25 % 75 % Der er dokumentation for, at overdragelsen til modtageenheden er i overensstemmelse med regionens retningslinjer. 44 % 56 % Kilde: Regionerne.

247 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -28 af 41 KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 21 Tabel 7 viser, at 33 % af ambulancepatientjournalerne ikke er korrekt udfyldt. Tabellen viser også, at det i 11 % og 25 % af ambulancepatientjournalerne ikke er dokumenteret, om der er iværksat en relevant behandling af borgeren på baggrund af vurderingen af borgerens tilstand, og om borgerens tilstand er dokumenteret ved afslutning af den præhospitale behandling. Det er problematisk, at der mangler dokumentation for borgerens tilstand og behandling, da der derved kan opstå utilsigtede hændelser. Et eksempel på en utilsigtet hændelse, der er opstået på grund af mangel på information om den behandling, som er iværksat i ambulancen, fremgår af boks 6. BOKS 6. EKSEMPEL PÅ UTILSIGTET HÆNDELSE VED MANGLENDE INFORMATION Den utilsigtede hændelse vedrørte tab af information om hovedtraume og igangværende blodfortyndende behandling ved overgangen til sygehuset. Patienten døde som følge deraf af en blødning i hovedet. Endelig viser tabel 7, at der i 44 % af journalerne ikke er dokumentation for, at borgeren er overdraget til den modtagende afdeling i overensstemmelse med retningslinjerne. Udfordringer i forhold til overlevering fra en undersøgelse fra Region Sjælland fremgår af boks 7. BOKS 7. OVERLEVERING TIL MODTAGEAFDELING I Region Sjælland blev der i 2012 udført en undersøgelse af medarbejdernes perspektiver på det præhospitale område. Af denne fremgik det, at ambulancepersonalet oplevede ventetid ved overlevering af særligt de ikke alvorligt syge eller tilskadekomne patienter. På nogle sygehuse var det svært at finde en sygeplejerske at melde patienterne hos. Da ventetiden nedsætter kapaciteten i ambulanceberedskabet, går ambulancepersonalet i nogle tilfælde igen uden at lave en mundtlig overlevering til en sygeplejerske. De modtagende sygeplejersker var i opfølgningen på hændelserne generelt enige med ambulancepersonalet i, at der var et problem. 64. Regionerne har oplyst, at fokus på registrering i ambulancepatientjournalen kan medvirke til at gøre indsatsen dårligere, da data helst skal dokumenteres med det samme, samtidig med at ambulancepersonalet skal håndtere borgere med alvorlige helbredsmæssige komplikationer. Rigsrevisionen anerkender dette synspunkt, men finder, at dokumentationen af patientdata må kunne tilrettelægges under hensyntagen til praktiske forhold. Videreformidling af borgerens tilstand, og hvilken behandling der er givet præhospitalt, er af stor betydning for andre aktører i sundhedsvæsenet og deres muligheder for at overtage behandlingen med færrest mulige komplikationer for borgeren. Dette gælder fx i forhold til personalet på akutmodtagelsen. Videreformidlingen er også af stor betydning i forhold til muligheden for at foretage en opfølgning på effekten af det præhospitale forløb. Forveksling af data fra ambulancepatientjournaler 65. Når audits af ambulancepatientjournaler bliver varetaget af leverandøren, er det vigtigt, at regionerne sikrer, at auditsene bliver foretaget som forventet og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter. Rigsrevisionen kunne ved gennemgangen af auditresultaterne på 150 tilfældigt udvalgte ambulancepatientjournaler fra Region Syddanmark og Region Nordjylland konstatere, at regionernes resultater var fuldstændig ens. De 2 regioner har samme leverandør af ambulancekørsel. Rigsrevisionen gjorde Region Nordjylland opmærksom på problemet. Regionen havde ikke selv bemærket, at den havde modtaget auditresultater fra en anden region. Regionen har oplyst, at fejlen var opstået ved, at leverandøren havde forbyttet dokumenterne i en mail.

248 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -29 af KVALITET I DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 66. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ingen af regionerne har procedurer, der sikrer, at det bliver kontrolleret, om dokumenter, der indgår fra leverandører, er rigtige. Det er væsentligt, at regionerne sikrer, at dokumenterne er korrekte, da regionerne anvender resultaterne til overvåge og kvalitetssikre indsatsen. Region Nordjylland har oplyst, at regionen fremover vil sikre, at de modtager de rette auditresultater fra leverandøren.

249 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -30 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 23 IV. Omkostninger til den præhospitale indsats Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at regionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i, om den præhospitale indsats tilrettelægges til lavest mulige omkostninger. Mulighederne for at sikre, at det valgte præhospitale beredskab fås til den bedste pris, er begrænset af en monopollignende markedssituation. Det varierer, i hvilket omfang regionerne har indsigt i og kan opgøre omkostningerne til enkelte ydelser i indsatsen, ligesom det varierer, i hvor høj grad regionerne har forsøgt at skærpe konkurrencen og dermed mindske omkostningerne til præhospitale ydelser. Det er en barriere for de fleste regioner, at der ikke er it-systemer og data, som bedre understøtter regionernes planlægning og drift af den præhospitale indsats. Regionerne har forsøgt at etablere sådanne systemer siden 2008 og forventer at implementere et system i løbet af Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne i højere grad bør sikre viden og gennemsigtighed omkring omkostningerne til de enkelte ydelser i den præhospitale indsats i og på tværs af regionerne. Regionerne kan anvende informationerne til at sammenligne omkostningsniveauer på udvalgte ydelser på tværs af regionerne og driftsoptimere internt i den enkelte region. Rigsrevisionen anbefaler, at alle regioner arbejder med at minimere omkostningerne til den præhospitale indsats, fx gennem brug af kontrolbud. A. Behandlingsniveau til laveste effektive omkostninger 67. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne køber størstedelen af indsatsen af leverandører og brugte i 2012 samlet ca. 2,1 mia. kr. på indsatsen. Region Sjælland og Region Nordjylland har valgt en model, hvor de ikke er økonomisk ansvarlige for eventuelle øgede omkostninger, hvis leverandøren fx har etableret et for stort beredskab i forhold til opgaverne. Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland skal afholde eventuelle omkostninger til et for stort beredskab selv, hvilket betyder, at disse regioner i langt højere grad er involveret i at tilrettelægge omfanget og brugen af beredskabet. Markedet for det præhospitale område er præget af manglende konkurrence, og dermed er det vanskeligt for regionerne at opnå den lavest mulige pris.

250 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -31 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Det varierer, hvor meget regionerne har gjort for at skærpe konkurrencen og prisgennemsigtigheden. Alle regioner har overvejet forskellige serviceniveauer i tilrettelæggelsen af indsatsen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har forsøgt at øge konkurrencen ved at opdele den samlede indsats i forskellige geografiske områder. Region Hovedstaden og Region Sjælland har via kontrolbud søgt viden om de omkostninger, der ville være ved egen drift. Region Sjælland har ikke udskilt ambulancekørslen fra den planlagte liggende befordring, så enhedsprisen på ambulancekørslen kan identificeres og sammenlignes med priser i andre regioner og med kommende udbud. De regioner, der har gjort mest for at skærpe konkurrencen, er også de regioner, hvor der eksisterer mest konkurrence om ambulancekørslen. Organisering af indsatsen 68. Med udgangspunkt i regionernes egen målsætning om at tilrettelægge sundhedsvæsenet ud fra LEON-princippet, skal regionerne tilstræbe at få den valgte indsats til lavest mulige omkostninger for dermed at få mest mulig sundhed for pengene. 69. Regionerne kan vælge selv at drive en indsats med eget basisberedskab (ambulancer), supplerende beredskab og AMK-vagtcentral, eller de kan vælge at sende opgaven eller dele af den i udbud. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionernes omkostninger til præhospitale aktiviteter ikke umiddelbart er sammenlignelige, da regionerne ikke opgør deres omkostninger på en ensartet måde. Tabel 8 viser, hvordan indsatsen drives i regionerne, og hvilke omkostninger der er forbundet med den for Tabel 8. Udgifter til basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral (Mio kr.) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 20 % af den planlagte liggende befordring (D-kørsel) (ca. 10 mio. kr.) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral, herunder akuttelefon 490 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og 100 % af den planlagte liggende befordring (D-kørsel) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 394 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) og supplerende beredskab AMK-vagtcentral 468 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 466 Basisberedskab (A-, B- og C-kørsler) Supplerende beredskab AMK-vagtcentral 263 Præhospitale udgifter i alt Note: Farvet felt betyder, at ydelsen er købt ved en leverandør. For resten gælder, at regionen helt eller delvist varetager ydelsen. Kilde: Regionerne. I alt

251 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -32 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 25 Tabel 8 viser, at regionerne samlet brugte ca. 2,1 mia. kr. på basisberedskab, supplerende beredskab og AMK-vagtcentral i Region Hovedstaden havde omkostninger for 490 mio. kr., Region Sjælland for 394 mio. kr., Region Syddanmark for 468 mio. kr., Region Midtjylland for 466 mio. kr., mens Region Nordjylland havde omkostninger for 263 mio. kr. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne har forskellige muligheder for at opgøre deres omkostninger til den akutte ambulancekørsel i basisberedskabet. Region Sjællands omkostninger på 394 mio. kr. indeholder også alle omkostninger til planlagt liggende befordring. Region Sjælland oplyser, at basisberedskabet løser hovedparten af den planlagte liggende befordring, og at det kun er ca. 40 % af de planlagte patienttransporter (kategori C og D), der kan udskilles fra basisberedskabet. Region Sjælland har valgt at lade basisberedskabet udføre alle dele af både den akutte ambulancekørsel og den planlagte befordring. Da de 2 kategorier ikke er driftsmæssigt adskilt, oplyser regionen, at det heller ikke er muligt at foretage en omkostningsmæssig isolering af omkostningerne til den akutte ambulancekørsel. I de øvrige regioner er den planlagte befordring udskilt i en særlig kontrakt. Region Hovedstaden oplyser, at regionens basisberedskab derudover udfører 20 % af den samlede planlagte liggende befordring (kategori D), hvilket ifølge Region Hovedstaden udgør ca. 10 mio. kr. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har udskilt den planlagte liggende befordring (kategori D) fra deres basisberedskab, der derfor kun indeholder kategorierne A, B og C. Det er derudover muligt for Region Midtjylland at opgøre omkostningerne til den akutte del af den præhospitale indsats (kategori A og B). I udskillelsen af den akutte del er der taget udgangspunkt i den tid, som beredskaberne anvender på akutte opgaver, og i de akutte tures andel af det samlede antal ture. Den akutte ambulancekørsel udgjorde 230 mio. kr. i Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nødvendigt, at regionerne på et gennemsigtigt grundlag kan vurdere prisen på enkeltydelser fx akut ambulancekørsel i basisberedskabet både i indeværende kontraktperiode, men også i bestræbelsen på at opnå den bedst mulige pris ved kommende udbud. Endelig viser tabel 8, at regionerne køber en stor del af indsatsen af eksterne leverandører. Alle regioner har haft deres basisberedskab i udbud og køber hele basisberedskabet af leverandører. Alle regioner bemander akutlægebiler i det supplerende beredskab med regionalt ansatte læger. Region Hovedstaden driver som den eneste region hele det supplerende beredskab. Region Sjælland driver dele af det supplerende beredskab selv, mens Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland køber det supplerende beredskab af leverandører. Region Hovedstaden og Region Midtjylland driver selv deres AMKvagtcentral. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland har hjemtaget den sundhedsfaglige visitation, mens leverandører står for disponering af hjælpen. Driften af AMK-vagtcentralen er dermed delt imellem regionerne og leverandører. 70. Regionerne kan anvende enten en responstidsmodel eller en beredskabsmodel til at organisere indsatsen. De 2 modeller har i udgangspunktet forskellige muligheder og begrænsninger, bl.a. i forhold til indsigt i drift og optimering af driften, jf. tabel 9. I responstidsmodellen bestemmer leverandøren omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. I beredskabsmodellen er det regionen, som har ansvaret for omfang, placering af beredskabet og overholdelse af responstid.

252 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -33 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Tabel 9. Muligheder ved responstidsmodel og beredskabsmodel Responstidsmodel Beredskabsmodel Fastsættelse af responstidsmål Regionen Regionen Ansvar for overholdelse af responstid Leverandøren Regionen Ansvar for mængde og placering af beredskab Leverandøren Regionen Ansvar for disponering på AMK-vagtcentral Leverandøren Regionen Indblik i kapacitetsbehov Nej Ja Indblik i udnyttelsesgrad Nej Ja Optimalt grundlag for fremtidig planlægning af den præhospitale indsats Nej Ja Kilde: Regionerne. Det fremgår af tabel 9, at leverandøren i responstidsmodellen selv bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid. Hvis leverandøren ikke kan overholde responstiden, bliver denne pålagt en bod for forsinkelsen. Ved valget af en responstidsmodel er det derfor ikke nødvendigt, at regionen har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad. I beredskabsmodellen er det regionen, som køber et specifikt antal beredskabstimer, og som har ansvaret for omfang, placering og overholdelse af responstid. Region Sjælland og Region Nordjylland har oplyst, at de valgte responstidsmodellen, da de ved 1. udbud af indsatsen vurderede, at de ikke havde tilstrækkelig indsigt i det præhospitale område til på egen hånd at kunne optimere driften. Da ambulanceleverandøren i disse regioner er kontraktligt forpligtet til at overholde en responstid, forudsættes det, at leverandøren har indflydelse på, hvordan ambulancerne disponeres. Regionerne har oplyst, at selv om modellen ikke fordrer, at de har indblik i kapacitetsbehov og udnyttelsesgrad, så har de valgt at få indblik i disse, da de derved kan sikre, at leverandøren løbende driftsoptimerer. Desuden begrunder regionerne valget med, at de ønsker, at det er leverandørerne, der skal være ansvarlige for at levere det politisk fastlagte serviceniveau. Dermed har de 2 regioner valgt en organisering, der kombinerer elementer fra begge modeller. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark har valgt beredskabsmodellen og har selv beregnet, hvor meget beredskab det kræver at overholde den ønskede responstid. Leverandøren af ambulancekørslen er ansvarlig for at levere dette beredskab. Det er regionerne, der i beredskabsmodellen bestemmer, hvor beredskabet skal være placeret geografisk i regionen. Udbud af basisberedskab 71. Regionerne har siden deres etablering samarbejdet om udbudsprocessen, hvor de fælles rammer, indholdet og tidsplanerne for udbuddene koordineres i en række tværregionale udbudsgrupper og i regi af Danske Regioner. I 2006 indgik de kommende regioner således en aftale med Center for Trafik og Transport (DTU) om at gennemføre en række analyser ved hjælp af et simuleringsværktøj, der bl.a. kan simulere konsekvenserne i forhold til omkostninger ved forskellige tiltag i den præhospitale indsats. 72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne i 2007 overtog de standardkontrakter, som amterne havde med den største private leverandør af ambulancekørsel. Denne ene leverandør stod på det tidspunkt for ca. 90 % af ambulancekørslen i Danmark. Standardkontrakterne kunne ikke genforhandles, og indsatsen skulle i udbud, før en aftale kunne indgås med en leverandør.

253 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -34 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Kontraktperioden for regionernes basisberedskab fremgår af figur 2. Figur 2. Kontraktperioder for regionernes basisberedskab Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1. september januar februar februar 2014 og 2015 (forlænget til 2016) 1. september september 2013 (forlænget til 2015) 1. december december 2013 (forlænget til 2014) 1. april april 2014 (forlænget til 2015) Det fremgår af figur 2, at regionerne ikke har de samme start- og udløbsdatoer for kontrakterne med leverandørerne af basisberedskab. Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland indgik kontrakt fra 2009, mens Region Nordjylland indgik kontrakt fra april Ambulancekontrakterne løber som udgangspunkt i 4-6 år, men kan forlænges i 2 gange 1 år. Alle regioner har forlænget deres kontrakter, bl.a. for at sikre mere tid til forberedelsen af det forestående udbud. 74. Rigsrevisionen har undersøgt regionernes arbejde med at skabe gennemsigtighed og minimere omkostningerne til indsatsen forud for de indeværende kontrakter. Rigsrevisionen har vurderet, om regionerne i deres forberedelse og gennemførelse af udbud har: undersøgt alternative serviceniveauer for indsatsen forsøgt at skærpe konkurrencen ved fx at opdele regionen i mindre geografiske områder udført kontrolbud. 75. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle regioner i deres tilrettelæggelse af indsatsen overvejede forskellige serviceniveauer, dvs. forskellige mål for, hvor hurtigt ambulancen under normale omstændigheder skal være fremme. Ud fra disse serviceniveauer er det muligt for den enkelte region at træffe en beslutning om, hvad en given ambulanceresponstid har af konsekvenser for regionens omkostninger til det præhospitale område. Alle regioner valgte i forbindelse med 1. udbud et serviceniveau, der er på samme niveau eller bedre end det, der var gældende i amternes tid. Regionerne har forud for udbuddet ligeledes taget stilling til, hvad der i regionen anses for den bedst mulige behandling. Rigsrevisionen finder, at regionernes indsatser i den sammenhæng afspejler en begrænset viden om, hvad der virker, hvilket særligt ses i forhold til regionernes forskellige opfattelser af, hvordan og i hvilket omfang læger skal bruges i den præhospitale indsats. Rigsrevisionen finder derfor, at et øget fokus på effekter af indsatsen vil være med til at understøtte kommende beslutninger om indsatsens tilrettelæggelse. 76. Regionerne oplyser, at markedsforholdene på det præhospitale område er præget af, at der er ganske få leverandører og derfor ingen reel konkurrence.

254 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -35 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 3 ud af 5 regioner har forsøgt at skærpe konkurrencen på området ved at opdele udbuddet af basisberedskab i mindre geografiske delområder for at gøre det attraktivt og muligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er opdelt i henholdsvis 10, 6 og 8 delområder og har henholdsvis 3, 2 og 3 leverandører af ambulancekørsel. For alle regioner gælder det dog, at 20 ud af i alt 26 regionale delområder stadig drives af den samme leverandør. 77. Region Hovedstaden og Region Sjælland afgav i forbindelse med 1. udbud et kontrolbud, hvor regionen selv beregner en pris på basisberedskabet på samme vilkår som øvrige leverandører i udbuddet. Hvis en sammenligning af eksterne bud og kontrolbuddet viser, at det vil være økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven i regionalt regi, kan udbuddet annulleres. Regionerne valgte i den forbindelse ikke selv at drive basisberedskabet, men brugte deres kontrolbud i forbindelse med forhandlingerne med leverandørerne om de endelige aftaler. 78. Tabel 10 viser regionernes indsats for at skabe gennemsigtighed omkring omkostninger, forsøg på at minimere omkostninger gennem konkurrenceudsættelse, og om regionerne har flere leverandører af ambulancekørsel. Flere leverandører af ambulancekørsel kan ses som en indikation på, at regionen har opnået en grad af konkurrence på området. Nogle regioner har dog været begunstiget af, at de kommunale brandvæsner har været etableret som leverandører i lokalområderne. Tabel 10. Regionernes arbejde for at minimere udgifter til indsatsen Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Organisering Beredskab Responstid Beredskab Beredskab Responstid Faktorer, der fremmer konkurrence: 1. Forskellige serviceniveauer Ja Ja Ja Ja Ja 2. Regionen er opdelt i geografiske delområder Ja Ja Nej Ja Nej 3. Afgivet kontrolbud Ja Ja Nej Nej Nej 4. Udgifter kan opgøres Ja Nej Ja Ja Ja Konkurrence: Flere leverandører Ja Ja Nej Ja Nej Elementer af egen drift Ja Ja Nej Nej Nej Kilde: Regionerne. I forhold til at fremme konkurrencen viser tabel 10, at Region Hovedstaden opfylder alle 4 faktorer, idet regionen både har opstillet forskellige serviceniveauer, opdelt regionen i geografiske delområder, afgivet kontrolbud og er i stand til at udskille omkostningerne til akut ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Midtjylland opfylder 3 ud af 4 faktorer, og Region Nordjylland og Region Syddanmark opfylder 2 ud af 4 faktorer.

255 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -36 af 41 OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS 29 I forhold til konkurrence viser tabel 10, at Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden har flere leverandører af ambulancekørsel. Region Sjælland og Region Hovedstaden har derudover elementer af egen drift af den præhospitale indsats, hvilket kan være med til at skærpe konkurrencen og mindske prisen på ydelser i indsatsen. Region Nordjylland og Region Syddanmark har hverken flere leverandører af ambulancekørsel eller elementer af egen drift. Flere leverandører af ambulancekørsel betyder ikke nødvendigvis, at regionerne har været i stand til at skærpe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at regionerne herved har fået en bedre pris på indsatsen. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at alle regioner fremadrettet bør arbejde for at øge gennemsigtigheden og konkurrenceudsættelsen, fx ved at lave kontrolbud som Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kontrolbud ikke nødvendigvis medfører, at regionen skal hjemtage opgaven, men regionerne har muligheden, hvis det er mere fordelagtigt at løse opgaven i eget regi. B. Data om præhospitale aktiviteter 79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Regionerne har forsøgt at etablere it-systemer gennem udbud i 2008, men da leverandøren ikke var i stand til at levere systemet, har regionerne siden 2009 lejet adgang til en privat leverandørs system. Regionerne forventer, at et nyt samlet system med både elektroniske ambulancepatientjournaler og et system til brug i AMK-vagtcentralen kan implementeres i løbet af 2014 og Region Hovedstaden har købt og implementeret et system i AMK-vagtcentralen i maj Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når dette implementeres i løbet af 2014 og Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at regionerne manglede indsigt i både aktiviteter og økonomi på det præhospitale område, da regionerne overtog det fra amterne i Undersøgelsen har vist, at regionerne har arbejdet for at sikre sig data om den præhospitale indsats siden Regionerne har i 2013 endnu ikke implementeret specialdesignede it-systemer med adgang til præhospitale data. Systemet skal understøtte regionerne i en optimal tilrettelæggelse og drift af den præhospitale indsats og sikre viden om specifikke ydelser både i forhold til pris og til brug i kvalitetsopfølgninger. Regionerne har derfor i 2010 etableret deres eget kommunikationssystem mellem de kørende præhospitale enheder, og i AMK-vagtcentralerne bliver alle driftsdata opsamlet. Regionerne har dermed de driftsdata til rådighed, som er nødvendige for at kunne gennemføre controlling af drift og afregning. Figur 3 er en oversigt over regionernes arbejde med at sikre sig egne it-systemer til brug i indsatsen.

256 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -37 af OMKOSTNINGER TIL DEN PRÆHOSPITALE INDSATS Figur 3. Udvikling af regionale it-systemer til den præhospitale indsats 2008 I 2008 forsøgte Økonomistyrelsen at udbyde et system til brug i AMK-vagtcentralen. Systemet ville sikre, at regionerne fik ejerskab til data om præhospitale ydelser. Leverandøren af it-systemet var efterfølgende ikke i stand til at levere systemet I 2009 indgik regionerne en aftale om midlertidigt at leje et it-system af en privat leverandør, der også var blevet pålagt at stille data til rådighed for alle bydere i forbindelse med regionale udbud af ambulancekørslen i Regionerne gik senere i 2009 selv i udbud med en permanent it-løsning målrettet regionernes behov. I dette udbud ligger både en ny elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen Det nye it-system er foreløbigt forsinket i 22 måneder, men forventes at være implementeret i løbet af 2014 og Sikkerhedsnettet (SINE) er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Med nettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre. Figur 3 viser, at der har været flere udfordringer for regionerne i forhold til at sikre sig specialudviklede it-systemer. Regionerne forventer, at et nyt it-system kan implementeres i løbet af 2014 og Formålet med den nye it-løsning er ifølge regionerne at give mulighed for at foretage optimal styring af driften på det præhospitale område og sikre, at patienterne får den helt rigtige hjælp fra starten. Desuden er det nødvendigt at udskifte det nuværende system, da systemet siden 2009 har været lejet af en privat leverandør. Desuden er det lejede system teknologisk forældet og vil på sigt ikke kunne vedligeholdes. Endelig kan systemet ikke leve op til lovens krav om kommunikation på sikkerhedsnettet, hvor forskellige beredskaber skal kunne kommunikere sammen. Region Hovedstaden er som den eneste region ikke med i den fælles regionale aftale om et nyt system til AMK-vagtcentralen, da regionen har købt og implementeret et system i maj Regionen vil tilkøbe en applikation til sit system, så det bliver kompatibelt med de øvrige regioners system, når det implementeres i løbet af 2014 og Det nye it-system indeholder bl.a. en elektronisk ambulancepatientjournal og et system til brug i AMK-vagtcentralen. Regionerne har oplyst, at den nye elektroniske ambulancepatientjournal skal sikre, at data dels bliver opsamlet mere systematisk i forhold til nu, dels bliver leveret til en kommende database på det præhospitale område. Alle regioner oplyser, at de vil indføre den nye elektroniske ambulancepatientjournal, hvorfor Region Nordjylland erstatter den nuværende elektroniske journal med den nye. Det system, der skal bruges i AMK-vagtcentralen, skal ifølge regionerne understøtte en mere effektiv planlægning og drift af den præhospitale indsats ved at: give øget statistisk datagrundlag om den præhospitale drift give mulighed for at stille eventuelle leverandører lige ved kommende udbud, da regionerne og ikke en af leverandørerne kontrollerer data give en forbedret mulighed for at regionernes AMK-vagtcentraler kan overtage disponeringen for hinanden ved nedbrud på de enkelte AMK-vagtcentraler. Rigsrevisionen, den 15. januar 2014 Annie Nørskov fg. /Claus Vejlø Thomsen

257 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -38 af 41 INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER 31 Bilag 1. Indikatoropfyldelse i ambulancepatientjournaler Indikator Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark I beretningen Er patientjournalføringen i overensstemmelse med indikator 2? Er anvendelsen af telemedicin i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for indhentning af informeret samtykke til den udførte behandling, hvor sådan dokumentation kræves i organisationens retningslinjer? Er indholdet af meldingen relevant og brugbar information? Er der dokumentation for, at der er foretaget en initial vurdering af vitale værdier? Er der dokumentation for, at der er igangsat en relevant behandling på baggrund af den initiale vurdering? Er der dokumentation for, at der er foretaget løbende observation af patienten? Er der dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af vitale værdier ved afslutning af kontakten? Er der dokumentation for, at der er foretaget en relevant klinisk vurdering af patienten, før eventuelle lægemidler er administreret? Er der dokumentation for, at der er spurgt om allergi, før eventuelle lægemidler er administreret? 63 % 67 % 87 % 81 % 38 % 67 % (1.463 af 2.189) 36 % 81 % 74 % 59 % 50 % - 2) 90 % 51 % 41 % 84 % 64 % - 2) - 1) - 1) 85 % 77 % 83 % - 2) 79 % 93 % 88 % 81 % 89 % - 2) 84 % 93 % 90 % 73 % 87 % 89 % (1.463 af 1.649) 87 % 87 % 87 % 83 % 85 % - 2) 80 % 79 % 80 % 60 % 71 % 75 % (1.475 af 1.964) 94 % 91 % 98 % 77 % 88 % - 2) 75 % 18 % 61 % 67 % 57 % - 2)

258 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -39 af INDIKATOROPFYLDELSE I AMBULANCEPATIENTJOURNALER Indikator Er der dokumentation for dosis og administrationstidspunkt ved eventuel anvendelse af lægemidler? Er der dokumentation for, at der er foretaget en relevant klinisk vurdering af patienten efter eventuelle lægemidler er administreret? Er der dokumentation for, at afslutningen af den præhospitale indsats på stedet er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for, at overdragelse til modtageenheden er sket i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1? Er der dokumentation for, at patienten har afslået behandlingen eller ønsker at afbryde behandlingen? Er der dokumentation for, at patienterne inden for hver af de 7 specifikke kliniske tilstande er behandlet i henhold til de kliniske retningslinjer beskrevet i indikator 1? Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark I beretningen 92 % 84 % 91 % 95 % 90 % - 2) 94 % 81 % 93 % 82 % 80 % - 2) 55 % - 1) 58 % 40 % 26 % - 2) 59 % 48 % 47 % 69 % 45 % 56 % (1.090 af 1.962) 84 % - 1) 64 % 33 % 84 % - 2) 89 % 97 % 88 % 82 % 72 % - 2) 1) 2) Den pågældende indikator indgår ikke i regionens audits af ambulancepatientjournaler. Den pågældende indikator indgår ikke i beretningen. Kilde: Regionerne.

259 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -40 af 41 ORDLISTE 33 Bilag 2. Ordliste Akkreditering Akutbil Akutlægebil Ambulancebehandler AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordinationvagtcentral) Anæstesisygeplejerske Audit Beredskab Beredskabsmodel Dansk Indeks for akuthjælp Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Disponering IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) LEON-princippet Paramediciner Planlagt liggende befordring Responstid Responstidsmodel En kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt fælles standarder. Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer fx en paramediciner eller anæstesisygeplejerske frem til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. En akutbil kan ikke transportere patienter. Et udrykningskøretøj, der kan sendes sammen med en ambulance, og som bringer en læge med erfaring i præhospital indsats frem til borgeren, der er akut syg eller tilskadekommen. En akutlægebil kan ikke transportere patienter. Ambulanceredder, der har gennemført en overbygning på ambulanceassistentuddannelsen. Ambulancebehandlere bemander ud over akutbiler ambulancer, da der skal være minimum én ambulancebehandler i en ambulance. Modtager alle opkald, som omhandler akut sygdom og tilskadekomst. Ligeledes varetages opkald fra bl.a. almen praksis og lægevagt. AMK-vagtcentralen vurderer opgavens hastegrad og beslutter, hvilken præhospital hjælp der skal sendes. Sygeplejerske med speciale i bedøvelse. En metode til kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet, hvor kvaliteten af ydelser vurderes på grundlag af konkrete patientforløb. En samlet betegnelse for den del af regionernes indsats, som udgøres af det mandskab og de køretøjer, der sendes ud til borgeren, som er akut syg eller tilskadekommen. Beredskabet kan opdeles i et basisberedskab af ambulancer, og et supplerende beredskab af fx akutbiler og akutlægebiler. Model, hvor det er regionen, som har ansvaret for omfanget og placeringen af beredskabet og for overholdelsen af responstid. Et elektronisk værktøj, som skal understøtte den sundhedsfaglige visitation. Indekset skal sikre, at der på baggrund af fastlagte kriterier sker en ensartet indhentning af information og kommunikation med borgeren, der ringer 1-1-2, så den rette indsats sendes til rette tid. Et tværgående kvalitetsudviklingssystem, der er indført i sundhedssystemet, herunder i en særlig version på det præhospitale område. Den resursemæssige tildeling af hjælp, der kommer af den sundhedsfaglige visitation. Der kan fx disponeres en ambulance eller en akutlægebil. Koordinerer udviklingen af DDKM. LEON-princippet er, at opgaver løses på Laveste Effektive Omsorgs- og behandlings- Niveau. Princippet indgår i både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og i Danske Regioners arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. En ambulancebehandler, der har gennemført videreuddannelse for at opnå et højere kompetenceniveau. Er ikke-akut transport af patienter, fx patienter, der flyttes fra et sygehus til et andet. Den tid, der går, fra AMK-vagtcentralen modtager et opkald til disponering, til første ambulance/beredskab er fremme hos borgeren. Model, hvor leverandøren bestemmer omfanget og placeringen af beredskabet og har ansvaret for at overholde den fastsatte responstid.

260 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 1 - Side -41 af ORDLISTE Sikkerhedsnettet (SINE) Sundhedsfaglig visitator Udrykningslæge Utilsigtet hændelse Er beredskabernes (præhospital, politi, brandvæsen mfl.) fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Med sikkerhedsnettet er der lagt stor vægt på, at alle samtaler kommer igennem til de rigtige modtagere uden at blive hørt af andre. Fra maj 2011 fik alle regioner sundhedsfaglige visitatorer i deres AMK-vagtcentral. Alle opkald bliver således i dag viderestillet til en sygeplejerske eller en ambulanceredder med særlige kompetencer, som vurderer, hvilken hjælp der skal sendes, samtidig med, at vedkommende giver indringer råd og vejledning, indtil hjælpen er fremme. En praktiserende læge, der kører ud til akutte situationer i lokalområdet. En begivenhed, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter. Utilsigtede hændelser omfatter hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten skader eller kunne have skadet patienten.

261 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 2 - Side -1 af 3 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Telefon Direkte Mail dk Dato: 26. marts 2014 Udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelse til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats. Region Hovedstaden takker for muligheden for at komme med en udtalelse til ministeren. Rigsrevisionens beretning retter fokus på et område, der er under stor udvikling, og beretningen giver derfor et meget aktuelt billede af opnåede resultater såvel som fortsatte udfordringer på det præhospitale område. Generelt er det vurderingen, at Rigsrevisionens beretning på en række områder giver et retvisende billede af regionernes præhospitale indsats, men der er også områder, hvor beretningen og undersøgelsesfokus med fordel kunne være uddybet, hvis der skulle være givet et retvisende billede af det præhospitale område, som har undergået og stadig undergår store forandringer. Det præhospitale område er blevet styrket I tråd med Rigsrevisionens vurdering, fremhæver Statsrevisorerne i deres bemærkninger til Rigsrevisionens beretning, at regionerne i flere år har forbedret kvaliteten i den præhospitale indsats, bl.a. ved at indføre sundhedsfaglig visitation på AMK- Vagtcentralerne, øget specialiseret behandling af patienterne inden ankomst til hospitalet, akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, ambulanceudbud mv. Rigsrevisionen baserer deres vurdering på, at den præhospitale indsats er gået fra udelukkende at være en transportservice, til at der nu ofte påbegyndes avanceret behandling på skadestedet samt under transporten til hospitalet. Det er vurderingen, at denne positive udvikling har kunnet finde sted, fordi regionerne har haft fokus på at udvikle faglige kompetencer, nye behandlingsmuligheder samt supplerende beredskaber i form af akutlægebiler, akutlægehelikoptere mv. Den sundhedsfagligt rette hjælp til rette tid og til lavest mulige omkostninger Statsrevisorerne finder det meget tilfredsstillende, at regionerne har sikret, at akut hjælp i de fleste tilfælde når frem til borgerne i rette tid. Region Hovedstaden har hele tiden fokus på udviklingen i responstider ved ambulance kørsel og liggende sygetransport samt rette behandlingsniveau alm. ambulance, paramediciner ambulance eller akutlægeindsats. Siden Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet blev etableret som selvstændig virksomhed den 1. januar 2012 udarbejdes der en årlig afrapportering over aktiviteter og udviklingsindsatser herunder opgørelse af responstider til regionsrådet.

262 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 2 - Side -2 af 3 For at understøtte hurtig respons i den enkelte situation er der i disponeringssystemet på Region Hovedstadens AMK-Vagtcentral en alarm til markering af overskridelse af responstiden. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne ikke ved nok om, hvorvidt borgerne modtager den rette hjælp, og om den præhospitale indsats er tilrettelagt til lavest mulige omkostninger. Statsrevisorerne fremhæver, at der derfor ikke er sikkerhed for, at borgerne på tværs af regionerne får akut hjælp af tilstrækkelig høj kvalitet. I Region Hovedstaden er der kontinuerligt fokus på at sikre, at borgere får den rette akutte hjælp også i samarbejde med de andre regioner. Således benytter alle regioner Dansk Indeks som beslutningsstøtteværktøj, når der visiteres og disponeres hjælp til borgere. Dansk Indeks revideres løbende i et samarbejde mellem regionerne. Derudover har Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland igangsat et forskningsprojekt for at undersøge, om Dansk Indeks sikrer borgerne den rette hjælp projektet afsluttes primo Region Hovedstaden har desuden valgt specifikt at anvende hjertestopforløb som indikator for vurdering af den sundhedsfaglige indsats på AMK-Vagtcentralen og for den præhospitale indsats og dermed om borgerne får den rette hjælp. Den præhospitale indsats er tilrettelagt med henblik på tidlig erkendelse, relevant visitation og disponering, korte responstider og effektiv præhospital behandling. Regionen har foretaget gennemgang af samtlige hjertestop for at vurdere og måle effekten af den sundhedsfaglige visitation. Samtlige hjertestopforløb er gennemgået i 6 måneder før og efter maj 2011, hvor regionerne overtog de sundhedsfaglige 112- opkald. Resultatet viste en forbedret identifikation af hjertestop fra ca. 47 % til nu 76 % af hjertestop ved visitationen af 112-opkaldet af den sundhedsfaglige visitator med hjælp af Dansk Indeks I forhold til omkostningerne på det præhospitale område bemærker Statsrevisorerne, at udbud af ambulancekørsel mv. er begrænset af et monopollignende marked. I Region Hovedstaden blev der imidlertid udarbejdet kontrolbud i forbindelse med sidste udbud på ambulancekørsel, hvormed regionen kunne sammenligne de indkomne tilbud og på den måde fik større indsigt i økonomien bag tilbuddene. Region Hovedstaden har fortsat fokus på at få løst opgaven med ambulanceberedskab til den økonomisk mest fordelagtige pris, bl.a. ved at gøre brug af kontroludbud og ved at opdele regionen i flere delområder, så det også er muligt for mindre leverandører at byde på ambulanceberedskabet. I forhold til kritikken af sammenligningsgrundlag på tværs af regionerne efterlyser Statsrevisorerne, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med regionerne fastsætter få, fælles og styrbare minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats. Side 2

263 Punkt nr. 5 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledningen af Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om regionernes præhospitale indsats Bilag 2 - Side -3 af 3 Region Hovedstaden vil naturligvis meget gerne indgå i samarbejdet om fastsættelse af minimumsstandarder for kvalitet og effekt af den præhospitale indsats. Dette arbejde er allerede igangsat på tværs af regionerne i regi af Danske Regioner. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Side 3

264 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -1 af februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsordenen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisatoriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virkeliggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelsesog rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, indenfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fælles sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sundhedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rapporten Nære Akut- og Sundhedstilbud, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

265 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -2 af 6 Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen praksis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvordan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af. Gevinster ved fælles sundhedshuse Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for sygdom. For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud, hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for sundhedsydelser på samme matrikel. Lighed i sundhed Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundhedstilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud. For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt udsatte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer eller lignende. Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem forskellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne målgruppes behov. I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sundhedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø- Side 2

266 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -3 af 6 gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring 1. Der er bred enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentierede sundhedsydelser på. Sammenhængende forløb Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tættere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer. En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundhedsydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt multisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm. Tidlig opsporing Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter. Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom. Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sektorer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde. Fælles Sundhedshuse hvordan? Nye samarbejdsformer For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nødvendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. 1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, Side 3

267 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -4 af 6 I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksempler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles opgaveløsning og fælles mål. Opgaveløsning og arbejdsdeling Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en politisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospitalernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og kommuner om overdragelse af opgaver. En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning. Aktører i et fælles sundhedshus Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige aktører og funktioner. I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommunale akutpladser. For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområdet, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det Side 4

268 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -5 af 6 sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb omkring udformning af fælles sundhedshuse. Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsformer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye netværk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet. Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelsesog forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvikles og skabe evidens på området. Side 5

269 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 1 - Side -6 af 6 Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus Praktiserende speciallæger Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien Kommunale akutpladser Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Kommunale genoptræningspladser Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen) Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne Side 6

270 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 2 - Side -1 af 1 Modelprojekt med fælles sundhedshus i Helsingør, Planområde Nord Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i Hospitalsplan 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommune for at sikre, at borgerne i regionens nordlige del og geografisk største optageområde fortsat havde et nært akuttilbud efter lukningen af Helsingør Hospital. I konstitueringsaftalen for Regionsrådet er det aftalt mellem parterne, at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Et af midlerne er blandt andet udviklingen af regionens sundhedshus i Helsingør. Herunder indgår også at hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt. Et modelprojekt med et fælles sundhedshus i Helsingør med udgangspunkt i Visionen for Fælles Sundhedshuse skal desuden ses i sammenhæng med byggeriet af det nye hospital i Hillerød, der giver mulighed for at nytænke opgaveløsning samlet set i Planområde Nord. Nyt Hospital Nordsjælland forventes at stå klar i Helsingør Kommune og Region Hovedstaden har på baggrunden af ovenstående set på, hvordan regionale og kommunale opgaver på sundhedsområdet kan samles i et fælles sundhedshus i Helsingør. Udarbejdelsen af Visionen for Fælles Sundhedshuse som ramme for nye samarbejdsformer i Region Hovedstaden, har været første skridt og skal danne ramme for det videre arbejde med at konkretisere et fælles sundhedshus i Helsingør. Et fælles sundhedshus skal også inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Hørsholm, Fredensborg og Gribskov vil blive inviteret til at deltage i dette samarbejde.

271 Punkt nr. 6 - Vision for fælles sundhedshuse Bilag 3 - Side -1 af 1 Sekretariatet Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web CVR/SE-nr: Dato: 8. april 2014 Ændringsforslag til sag nr. 6 Det første at-punkt affattes således: 1. at bede Det tværsektorielle udvalg, efter inddragelse af sundhedskoordinationsudvalget, at forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud. Begrundelse: På sundhedskoordinationsudvalgets møde den 4. april anmodede de kommunale repræsentanter og PLO om at blive inviteret til dialog om vision for fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Formålet med ændringsforslaget er at imødekomme dette ønske, samtidig med at der gives mulighed for at arbejde videre med at konkretisere modelprojektet for et fælles sundhedshus i Helsingør (2. at-punkt), der tager udgangspunkt i Regionsrådets beslutning om Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og inden for rammerne af det oprindelige kommissorium. Regionsrådet besluttede i juni 2012, som led i HOPP 2020, at arbejde på at etablere et sundhedshus i samarbejde med Helsingør Kommune, efter lukningen af Helsingør Hospital. Inddragelsen af kommuner og PLO i arbejdet med den regionsdækkende vision sker inden for de normale samarbejdsrammer i det Tværsektorielle udvalg, Sundhedskoordinationsudvalget og Den administrative styregruppe.

272 Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -1 af 3 Regionsrådsformanden Kongens Vænge Hillerød Region Skåne J A Hedlunds väg, S Kristianstad Telefon Mail dk Web Dato: Høringssvar til Region Skånes regionale udviklingsstrategi: Det öppna Skåne 2030 Region Hovedstaden har modtaget Region Skånes udviklingsstrategi 2030 i høring. Samlet set er der mange ligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstadens udfordringer, og de satsningsområder de to regioner har. Region Hovedstaden igangsætter i foråret 2014 arbejdet sin nye Regionale Udviklings- og Vækststrategi (ReVUS). Dermed vil der være mange områder og indsatser med stort potentiale for samarbejde og erfaringsudveksling. Med udgangspunkt i Region Skånes 5 indsatsområder ser Region Hovedstaden en række snitflader og samspilsmuligheder mellem Region Skåne og Region Hovedstaden. Skåne skal tilbyde fremtidstro og livskvalitet Region Hovedstaden har ligesom Region Skåne stor fokus på at udvikle en region, hvor der er vækst, hvor mennesket er i centrum bl.a. gennem lighed i sundhed. I centrum står visionen om, at Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Missionen for regionen er at stå for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikle hovedstadsregionen, hvor regionen har særlige opgaver, inden for miljø, trafik, erhverv, uddannelse og det sociale område Skåne skal blive en stærk og holdbar vækstmotor Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland deler udfordring med Region Skåne i forhold til lav økonomisk vækst. Dette adresseres bl.a. i samarbejdet mellem regioner og kommuner om Fokuseret Vækstdagsorden. Parterne i samarbejdet har vedtaget en fælles vision og ståsted og en række fælles initiativer, hvor man samler ressourcerne og dermed får større effekt. Region Skåne og de skånske kommuner er inviteret med ind i samarbejdet og kan dermed få muligheden for at præge og videreudvikle det fælles ståsted og projekterne.

273 Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -2 af 3 Ligesom Skåne har Region Hovedstaden stort fokus på iværksætteri og samarbejde omkring forskning. Der er her gode muligheder for at udvikle fælles projekter, som kan søge støtte i det nye Interregprogram. Region Hovedstaden har ligeledes et mål om at udnytte ESS anlægget på bedst mulig måde til at skabe ny erhvervsudvikling. Der er her oplagte muligheder for at intensivere samarbejdet mellem de to regioner. Region Hovedstaden vil udvikle regionens styrkepositioner og understøtte ekspansive vidensmiljøer for at skabe vækst og udvikling. Region Hovedstaden og parterne omkring Fokuseret Vækstdagsorden ønsker, at internationalisering bliver et gennemgående fokus i forhold til infrastruktur, uddannelse, erhverv, forskning mv. for at understøtte vækst i regionen. Region Skåne og de skånske kommuner er blevet inviteret til at indgå som partnere i arbejdet med en Fokuseret Vækstdagsorden. Skåne skal drage nytte af sin flerkernede bystruktur Region Hovedstaden har ikke i samme omfang som Region Skåne ansvaret for udvikling og planlægning af nærmiljøer. Det er primært en kommunal opgave. Men regionen deltager eksempelvis i Ringbyprojektet, hvor regionen og de 11 kommuner langs den kommende Letbane i Ring 3 i fællesskab ser på de nye muligheder for erhvervsog byudvikling, som Letbanen vil skabe. Regionen deltager endvidere i scenarieprojektet 2050, som skal illustrere mulighederne for grøn og bæredygtig byudvikling frem mod år Herigennem søger regionen at hente inspiration til den fremtidige by- og regionale udvikling i regionen. Skåne skal udvikle morgendagens velfærdstjenester Det er også afgørende for Region Hovedstaden at udvikle tilbuddet til borgerne i regionen på bl.a. sundhedsområdet. Regionsrådet har valgt en række strategiske indsatsområder, som skal sikre denne udvikling - bl.a. fokus på sammenhængende patientforløb, bedre service, så borgere føler sig "Ventet og velkommen". En ny ambitiøs digital sundhedsplatform skal understøtte dette. Tilsvarende har Region Hovedstaden markant fokus på kompetenceudvikling og kvalitets- og nyudvikling ikke mindst af ungdomsuddannelserne. Skåne skal være en globalt attraktiv region Ligesom Region Hovedstaden ønsker Region Skåne at udnytte samspilsmulighederne med naboregionerne i Nordeuropa til at skabe kritisk masse og dermed blive synlig og attraktiv globalt. Men Region Skåne har i sin udviklingsstrategi beskrevet, at man ønsker at udvikle varemærket (brandet) Skåne og Øresundsregionen. Et nøgleinitiativ i samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden er samlingen om eet fælles brand - Copenhagen. Her håber de danske parter, at den svenske del af regionen også vil tilslutte sig dette brand, så det opnår maksimal gennemslagskraft. Region Hovedstaden arbejder for styrke infrastruktur og transport i Øresundsregionen, både den kollektive trafik over Øresund og etablering af nye forbindelser over Øresund. Sammen med et bredt partnerskab som også omfatter Region Skåne og Malmø Side 2

274 Punkt nr. 7 - Høringssvar: Skånes regionale udviklingsstrategi "Det öppna Skåne 2030" Bilag 1 - Side -3 af 3 arbejdes der i Copenhagen Connected på at styrke Københavns Lufthavn som knudepunkt for internationale flyruter og dermed en attraktiv indgang til regionen. Region Hovedstaden deler således Region Skånes ønske om strategier for trafik og infrastruktur, der øger mobilitet og tilgængelighed på tværs af Øresund, Skandinavien og det nordlige Europa. Og der er et fælles ønske om, at hele regionen skal være helt fremme i konkurrencen med andre internationale regioner om investeringer og turister. Høringssvaret afgives med forbehold for endelig godkendelse af Regionsrådet i starten af april. Vi ønsker Region Skåne held og lykke med det videre arbejde. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Side 3

275 Punkt nr. 8 - OPP-projekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang A Afsnit 1. sal Telefon Fax Web Dato: 10. marts 2014 Økonomien i OPP-projektet vedrørende rensningsanlæg mv. på Glostrup Hospital På Miljø- og Trafikudvalgets møde den 24. februar 2014 blev sag nr. 8 om OPPprojekt vedrørende rensningsanlæg og separation af regn- og spildevand på Glostrup Hospital udsat, idet udvalget udbad sig uddybende oplysninger om de økonomiske forudsætninger for projektet, herunder forrentningen til investor. Projektets samlede anlægsudgift på 51,0 mio. kr., og er baseret på forsigtige skøn over udgiften til nedenstående ni elementer. Mio. kr. 1. Foranalyser: 1,5 3. Projektering: 3,0 4. Uforudsete udgifter: 5,0 5. Separering af spildevand og kloak: 11,5 6. Distributionsledninger for renset spildevand til sengevask mv.: 2,5 7. Varmerør for biogasvarme: 1,0 8. Filtreringsanlæg og forberedelse af byggegrund: 20,5 9. Kværne: 6,0 I alt 51,0 I sagsfremstillingen antages det, at der årligt kan realiseres en besparelse på 4,5 mio. kr., som bruges til at betale kontrakten med leverandøren. Derudover antages det, at leverandørens anlægsudgift er 51,0 mio. kr. samt at forrentningen til investor konservativt er forudsat at være på 5 procent. Det medfører en kontraktlængde på cirka 19 år. Først når resultat af konkurrenceudsættelsen foreligger, vil det være muligt at se, hvor stor forrentningen leverandøren vil være. De skal bemærkes at en del af projektet omfatter opfyldelse af myndighedskrav, som regionen under alle omstændigheder ville skulle afholde som en anlægsudgift inden for de nærmeste år.

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen, DSS seminar 4. februar 2015

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 9. april 2013. Sag nr. 1. Emne: 1. Økonomirapport 2013. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 9. april 2013. Sag nr. 1. Emne: 1. Økonomirapport 2013. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 9. april 2013 Sag nr. 1 Emne: 1. Økonomirapport 2013 4 bilag 1. økonomirapport 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden

Læs mere

1. økonomirapport 2016 Bilag 1

1. økonomirapport 2016 Bilag 1 2016 Region Hovedstaden af Regionsrådet september 2008 2016 Bilag 1 Region Hovedstaden Marts 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2. Bevillingsområder... 13 2.1 Amager og Hvidovre

Læs mere

2. økonomirapport 2015 Bilag 1

2. økonomirapport 2015 Bilag 1 Punkt nr. 1-2. økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -1 af 71 2. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden Maj 2015 Punkt

Læs mere

2. økonomirapport 2015 Bilag 1

2. økonomirapport 2015 Bilag 1 2. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden Maj 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2.

Læs mere

3. økonomirapport 2015 Bilag 1

3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Punkt nr. 1-3. Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -1 af 71 3. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden September

Læs mere

Emne: 4. Økonomirapport 2009 og afledte konsekvenser for 2010

Emne: 4. Økonomirapport 2009 og afledte konsekvenser for 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. december 2009 Sag nr. 1 Emne: 4. Økonomirapport 2009 og afledte konsekvenser for 2010 1 bilag 4. Økonomirapport 2009 Region Hovedstaden Vedtaget af

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. First Hotel Marina, Vedbæk. Forretningsudvalg - mødesager

FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER :00. First Hotel Marina, Vedbæk. Forretningsudvalg - mødesager DAGSORDEN Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT 12-04-2016 09:00 MØDESTED First Hotel Marina, Vedbæk MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Lars Gaardhøj Charlotte Fischer

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012 Sag nr. Emne: bilag 3. økonomirapport 2012 Region Hovedstaden 2008 Vedtaget af Regionsrådet september 3. økonomirapport 2012 Bilag 1

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 2 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned 1 bilag Amager Amager Hospital - Total

Læs mere

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 2 Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer 2/2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret

Læs mere

3. økonomirapport - September Region Hovedstaden. 3. økonomirapport Bilag 1

3. økonomirapport - September Region Hovedstaden. 3. økonomirapport Bilag 1 Region Hovedstaden 3. økonomirapport 2016 Bilag 1 KAPITEL 1: SAMMENFATNING... 3 KAPITEL 2: BEVILLINGSOMRÅDER... 16 2.1 Amager og Hvidovre Hospital... 18 2.2 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital... 20 2.4

Læs mere

2. økonomirapport 2010

2. økonomirapport 2010 2. Økonomirapport 2010 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2010 Region Hovedstaden Juni 2010 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...3 Kapitel 2 Bevillingsområder...14

Læs mere

4. økonomirapport 2011 Bilag 1

4. økonomirapport 2011 Bilag 1 4. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 4. økonomirapport 2011 Bilag 1 Region Hovedstaden December 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel

Læs mere

1. økonomirapport 2015 Bilag 1

1. økonomirapport 2015 Bilag 1 1. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 1. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden Marts 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

1. økonomirapport 2011

1. økonomirapport 2011 1. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 1. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden April 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder...

Læs mere

1. økonomirapport 2014 Bilag 4

1. økonomirapport 2014 Bilag 4 Grundlag for genbevillinger i 2014 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2014 Bilag 4 - Grundlag for genbevillinger i 2014 Marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. økonomirapport 2011 Bilag 1

2. økonomirapport 2011 Bilag 1 2. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2011 Bilag 1 Region Hovedstaden Juni 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2

Læs mere

1. økonomirapport 2010

1. økonomirapport 2010 1. Økonomirapport 2010 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 1. økonomirapport 2010 Region Hovedstaden April 2010 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder...

Læs mere

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. april 2010 Sag nr. 2 Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 1 bilag Foreløbigt Regnskab 2009 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet

Læs mere

Punkt nr. 1 - Politisk "tavlemøde" Bilag 1 - Side -1 af 1

Punkt nr. 1 - Politisk tavlemøde Bilag 1 - Side -1 af 1 Punkt nr. 1 - Politisk "tavlemøde" Bilag 1 - Side -1 af 1 Sekretariatschefen Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 9.

Læs mere

3. økonomirapport - September Region Hovedstaden. 3. økonomirapport Bilag 2

3. økonomirapport - September Region Hovedstaden. 3. økonomirapport Bilag 2 Region Hovedstaden 3. økonomirapport 2016 Bilag 2 BILAG 2.1: BEVILLINGSÆNDRINGER... 3 BILAG 2.2: OMKOSTNINGSELEMENTER... 11 BILAG 2.3: EKSTERN FORSKNING... 16 BILAG 2.4: PENGESTRØMSOPGØRELSE... 17 BILAG

Læs mere

3. økonomirapport 2012 Bilag 1

3. økonomirapport 2012 Bilag 1 3. økonomirapport 2012 Region Hovedstaden 2008 Vedtaget af Regionsrådet september 3. økonomirapport 2012 Bilag 1 Region Hovedstaden September 2012 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel

Læs mere

1. økonomirapport 2016 Bilag 3

1. økonomirapport 2016 Bilag 3 Grundlag for genbevillinger i 2016 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden 1. økonomirapport 2016 Bilag 3 - Grundlag for genbevillinger i 2016 Region Hovedstaden Marts 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007. Sag nr. 1. Emne: 4. Økonomirapport 2007. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007. Sag nr. 1. Emne: 4. Økonomirapport 2007. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 1 Emne: 4. Økonomirapport 2007 1 bilag 4. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 17. april 2007. Sag nr. 1. Emne: 1. økonomirapport. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 17. april 2007. Sag nr. 1. Emne: 1. økonomirapport. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 17. april 2007 Sag nr. 1 Emne: 1. økonomirapport 1 bilag 1. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Forord 1 Sammenfatning...1 2 Bevillingsområder...8 2.1

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

2. økonomirapport 2015 Bilag 2

2. økonomirapport 2015 Bilag 2 1 2. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2015 Bilag 2 Region Hovedstaden Maj 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007. Sag nr. 1. Emne: 2. økonomirapport. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007. Sag nr. 1. Emne: 2. økonomirapport. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007 Sag nr. 1 Emne: 2. økonomirapport 1 bilag 2. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 Bevillingsændringer...56 Bilag 2 Pengestrømsopgørelse...63 Bilag 3 Omkostningsbaserede bevillinger...

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 Bevillingsændringer...56 Bilag 2 Pengestrømsopgørelse...63 Bilag 3 Omkostningsbaserede bevillinger... 2. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12 2.1 Amager Hospital...13 2.2 Bispebjerg Hospital...14 2.3 Bornholms Hospital...16 2.4 Frederiksberg

Læs mere

Kapitel 1 Sammenfatning

Kapitel 1 Sammenfatning 4. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12 2.1 Amager Hospital...13 2.2 Bispebjerg Hospital...15 2.3 Bornholms Hospital...17 2.4 Frederiksberg

Læs mere

Driftsoverførsler: somatisk sundhedsvæsen

Driftsoverførsler: somatisk sundhedsvæsen Område: Økonomi Udarbejdet af: Marianne Pedersen Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Marianne.Pedersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/9890 Telefon: 76631648 Dato: 8. juni 2007 Notat Driftsoverførsler:

Læs mere

Forslag til budget 2016 2019

Forslag til budget 2016 2019 Bilag 1 - Side -1 af 141 Forslag til budget 2016 2019 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Forslag til budget 2016 2019 Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 141 2 Bilag 1 - Side

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

2. økonomirapport 2014 Bilag 2

2. økonomirapport 2014 Bilag 2 1 2. økonomirapport 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2014 Bilag 2 Region Hovedstaden Maj 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Opdatering af aktuel økonomi ultimo december 2016 Dato: 1. februar 2017

Læs mere

Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet.

Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet. Forudsætninger for budget 2013. Økonomiaftalen 2013 og forslag til budgetrammer 2013 Generelle forudsætninger i økonomiaftalen 2013 for driften af sundhedsområdet. Serviceløft på 1,1 mia. kr. Nulvækst

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Punkt nr. 1 - Første behandling af budget 2014-17 Bilag 1 - Side 1 af 146

Punkt nr. 1 - Første behandling af budget 2014-17 Bilag 1 - Side 1 af 146 Bilag 1 - Side 1 af 146 Budgetforslag 2014 2017 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Forslag til budget 2014 201 17 Region Hovedstaden Bilag 1 - Side 2 af 146 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er

Læs mere

3. økonomirapport 2015 Bilag 2

3. økonomirapport 2015 Bilag 2 1 3. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2015 Bilag 2 Region Hovedstaden September 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer...

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 3 2015 Dato: 10. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: CBD@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid.: 00.30.14-G01-21-14 Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning

Læs mere

Møde nr. 6. Fraværende: Charlotte Fischer ved sag nr. 2-23 Per Tærsbøl Hans Andersen ved sag nr. 13-23 Peer Wille-Jørgensen ved sag nr.

Møde nr. 6. Fraværende: Charlotte Fischer ved sag nr. 2-23 Per Tærsbøl Hans Andersen ved sag nr. 13-23 Peer Wille-Jørgensen ved sag nr. BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 20. april 2010 Kl. 7.00 mødet var suspenderet mellem kl. 7.50 og kl. 9.50 Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København S opgang 14, 1.

Læs mere

Aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet.

Aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet. Den 22. maj 2012 REGIONSRÅDET Forretningsudvalget den 15. maj 2012, sag nr. 3 SAG NR. 2 ENDELIGT REGNSKAB 2011 FOR REGION HOVEDSTADEN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at årsregnskab 2011 for Region Hovedstaden

Læs mere

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015 Budgetkontrol pr. 1. oktober 7. SUNDHED I 1.000 kr. Afvigelse: - = mindreudgift eller merindtægt og += merudgift eller mindreindtægt FORKLARINGER TIL AFVIGELSER Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned.

Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi blev indgået i juni måned. N O T A T Aftale om regionernes økonomi i 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 20. august aftale om regionernes økonomi for 2015. Aftalen kan findes her: http://regioner.dk/- oe-konomi/-oekonomiaftaler/~/media/e0d316c40ebf40fe84ac3ba393252319.ashx

Læs mere

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi N O T A T 27-06-2016 Sag nr. 16/1332 Dokumentnr. 32066/16 Økonomisk vejledning 2017: Aftale om regionernes økonomi Regeringen og Danske Regioner indgik torsdag den 9. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Budgetforlig 2014 Første udmøntning for sundhedsområdet og administration

Budgetforlig 2014 Første udmøntning for sundhedsområdet og administration Region Nordjylland Koncern Økonomi J.nr.: 2012-159287 Ref.: Christian Balthazar Møller Dato: 19. september 2013 Budgetforlig 2014 Første udmøntning for sundhedsområdet og administration Den 4. september

Læs mere

Resultatet af økonomiaftalen 2010.

Resultatet af økonomiaftalen 2010. Resultatet af økonomiaftalen 2010. Bo Johansen www.regionmidtjylland.dk Økonomiaftalen 2010 Driftsbudget 2010: Regulering 2009 forudsætninger RM Realvækst 2010 forudsætninger RM Sammenfatning 2010 og handlemuligheder.

Læs mere

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi

Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi NOTAT Økonomisk vejledning 2018: Aftale om regionernes økonomi 07-07-2017 EMN-2017-03127 1070218 Sanne Nørgaard Laursen Regeringen og Danske Regioner indgik tirsdag den 6. juni aftale om regionernes økonomi

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber

Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 1 Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber bilag

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

3. økonomirapport 2014. Region Hovedstaden. Vedtaget af Regionsrådet september 2008. Bilag 2. Region Hovedstaden. September 2014

3. økonomirapport 2014. Region Hovedstaden. Vedtaget af Regionsrådet september 2008. Bilag 2. Region Hovedstaden. September 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2014 1 Region Hovedstaden 3. økonomirapport 2014 Bilag 2 September 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer...

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008. Sag nr. 1. Emne: Foreløbigt regnskab 2007. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008. Sag nr. 1. Emne: Foreløbigt regnskab 2007. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Sag nr. 1 Emne: Foreløbigt regnskab 2007 1 bilag Notat Foreløbigt regnskabsresultat 2007 og grundlag for genbevillinger i 2008 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

INTERN UDDANNELSESPOLITIK

INTERN UDDANNELSESPOLITIK Region Hovedstaden INTERN UDDANNELSESPOLITIK RELATEREDE POLITIKKER, STRATEGIER OG PLANER HOVEDSTADSREGIONEN SKAL VÆRE AMBITIØS Regionens mange politikker, strategier og planer forudsætter uddannelse og

Læs mere

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 3

Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 3 Punkt nr. 1 - Driftsmålsafrapportering på kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 3 Bilag 1. Afrapportering af kongeindikatorer Ved regionsrådets møde den 10. marts 2015 blev der fastlagt fire

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen. Møde nr.

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen. Møde nr. BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen Møde nr. 19 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Aktivitetspuljen 2018

Aktivitetspuljen 2018 NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne

Læs mere

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018

Læs mere

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland

Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 30. september 2015 Standardiseret økonomiopfølgning Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Økonomi-

Læs mere

Standardiseret økonomiopfølgning

Standardiseret økonomiopfølgning Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Social- og Indenrigsministeriet...

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2018

Kommunal medfinansiering 2018 NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Forventet regnskab pr. 31. oktober 2016

Forventet regnskab pr. 31. oktober 2016 Forventet regnskab pr. 31. oktober 2016 Bilag 1 Koncernøkonomi Natur og Udvikling Mio kr. Forventet regnskab pr. 31. juli 2016 - Overblik Fortegn: forbrug (+), indtægter/mindreforbrug (-) Resultat af ordinær

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt juni 2009 Aftale om regionernes økonomi i 2010 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 13. juni 2009 aftale om regionernes økonomi for 2010. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under Regionernes økonomi.

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Bevillingen administration fællesudgifter. Budget 2014 i 2. økonomirapport. Korrigeret budget. Korrektioner 2. ØR

Bevillingen administration fællesudgifter. Budget 2014 i 2. økonomirapport. Korrigeret budget. Korrektioner 2. ØR Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Til: Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 13.

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Dispensations ansøgninger:

Dispensations ansøgninger: Dispensations ansøgninger: Center for Ældre Konto 5, forventer i 2015 nedenstående resultat: Drift Indenfor selvforvaltning Fælles 20 mio. kr. Indenfor selvforvaltning Virksomheder 1,6 mio. kr. Udenfor

Læs mere

Aftale Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX. Om: Udviklingsplaner. Økonomi og aktivitet. Kvalitet og service

Aftale Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX. Om: Udviklingsplaner. Økonomi og aktivitet. Kvalitet og service Aftale 2009 Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX Om: Udviklingsplaner Økonomi og aktivitet Kvalitet og service Indledning Denne aftale er indgået mellem Sygehusledelsen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

PATIENTERNES HOSPITAL

PATIENTERNES HOSPITAL Nordsjællands Hospital FOKUS & FORENKLING PATIENTERNES HOSPITAL FØRST OG FREMMEST Alle skal have den bedste og mest effektive behandling. Vi ser det som vores kerneopgave at imødekomme patienters og pårørendes

Læs mere

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11 Region Midtjylland Økonomirapport oktober 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007 Punkt nr. 11 Regionshuset Viborg Økonomirapport oktober 2007 Regionsøkonomi Budget og Analyse Skottenborg

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere