AKANDEN. Tema: Plads til det hele menneske arbejde og fritid i balance?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKANDEN. Tema: Plads til det hele menneske arbejde og fritid i balance?"

Transkript

1 4 02 AKANDEN Tema: Plads til det hele menneske arbejde og fritid i balance?

2 Er vi groet fast i arbejdstiden? Døgnbemanding - dagvagter - flextid. Arbejdstiden varierer meget fra sted til sted i amtet. Ofte skal funktionen være bemandet uanset sygdom og andet fravær. Fordi jobbet i mange tilfælde går ud på betjening af mennesker, der er direkte afhængige af amtets medarbejdere. God arbejdstilrettelæggelse er en simpel nødvendighed. Dårlig vagtplanlægning betyder stor risiko for elendig borgerservice, og garanti for dårligt arbejdsmiljø. Et professionelt og respektfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om vagtplanerne har utvivlsomt langt større betydning for arbejdspladsens evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, end vi normalt forestiller os. Uforudsigelighed om vagter og fridage er en hyppig årsag til medarbejder-utilfredshed. Perioder med travlhed behøver ikke i sig selv at være et problem. Det hører i en vis forstand med til dagens orden. Men spørgsmålet er, om ikke den usynlige grænseværdi på dette område er overskredet flere steder på amtets arbejdspladser. Der er grund til at ledere og MEDudvalg lokalt følger den faktiske udvikling omkring arbejdstidens længde og placering, og gør hvad man kan for at skabe balance mellem hensynet til arbejdspladsens forhold og de ansattes privatliv. Med til billedet af arbejdstiden hører, at hver tredje medarbejder er på deltid. For nogle af amtets store faggrupper er deltidsarbejde endda lige så almindeligt som fuldtidsarbejde. Det gælder sygeplejersker, social- og sundhedspersonale, HK ere, pædagog- og omsorgsmedhjælpere, hvor mellem 40 og 65 procent er på deltid. Der ligger altid et personligt valg bag hos den enkelte medarbejder, men utænkeligt er det vel ikke, at dårlig arbejdsplanlægning hæver interessen for deltidsansættelse, og derved bliver en direkte årsag til eller øger i forvejen eksisterende rekrutteringsproblemer. Arbejdstiden skal planlægges ordentligt. Ikke desto mindre er vi også som virksomhed meget traditionsbundne netop hvad angår arbejdstiden. Overenskomsterne har for længst åbnet for større fleksibilitet og mulighed for decentrale arbejdstidsaftaler. En stor del af tidligere tiders faste normer om timetal osv. kan uden større bureaukrati ændres ved lokal aftale. Rundt om i landet eksperimenteres der allerede på livet løs. Her i amtet har vi indtil nu mest haft tilskuerens rolle. Det er en skam, fordi der her ligger en effektiv nøgle til bedre at imødekomme særlige behov hos medarbejdergrupper om familie- og uddannelsesmæssige aktiviteter samtidig med en styrkelse af jobfunktionerne. Personalechef Jørgen Schwensen Foto: Bo Jarner, Presehuset AKANDEN UDGIVES AF KØBENHAVNS AMTSRÅD STATIONSPARKEN GLOSTRUP TELEFON TELEFAX REDAKTION INFORMATIONSMEDARBEJDERE I REDAKTIONEN Centralforvaltningen Informationschef Gordon Trier Holm (ansv. red.) Social- og sundhedsforvaltningen Birgitte Dalsgaard Andreasen (bia) Kulturel Forvaltning Mette Christensen (mec) Som ansat i Københavns Amt kan du være med til at få indflydelse på bladet. Skriv eller ring, hvis der er noget, du er glad for, sur over eller gerne vil have skrevet. Helle Rasmussen (ras) Teknisk Forvaltning Michael Richter (mir) Forsidefoto: Tinie W. Rasmussen/StoryPix Redaktionen sluttet 2. april Konst. redaktør Morten Godiksen (mgo), Eftertryk med kildeangivelse. Indlæg til Åkanden: Frist for nummer 5/2002: 24. april Layout, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S Albertslund

3 Det handler om livskvalitet Da Susanne Poulsen fra Teknisk Forvaltning for mere end ti år siden gik på nedsat tid, var det fordi hun havde små børn. I dag er børnene blevet store, men Susanne har alligevel valgt at holde fast på sine 30 timer om ugen - det handler om livskvalitet. - Da børnene var små, og min mand havde skiftende vagter, var det ofte et problem at få dem bragt og hentet i institution. Derfor søgte jeg om nedsat tid og fik en ordning med en fast arbejdstid på seks timer om dagen fra 8.30 til 14.30, som er fine tider, når man har små børn, siger Susanne. Efterhånden kneb det dog med at komme af sted fra arbejdet, når der var et møde eller andet, som lige skulle klares. Resultatet var et hastigt voksende flexoverskud, og for et par år siden fik Susanne så i stedet en prøveordning med en fast ugentlig fridag om onsdagen. - Det har vist sig at fungere fint med både ledelsen og mine kolleger i personaleteamet, og der er ingen problemer med at tilrettelægge arbejde og møder, så det passer ind. Arbejdspladsen respekterer min ugentlige fridag, og jeg føler mig aldrig presset til at komme om onsdagen, fortæller Susanne. Til gengæld er det heller ikke mere firkantet, end at jeg sagtens kan flytte min fridag, når der for eksempel er kolleger, som er på ferie eller har brug for at holde fri på en onsdag. En luksusfridag Og selv om drengene, Michael og Christian, nu er blevet henholdsvis 13 og knap 18 år gamle, har Susanne ikke tænkt sig at opgive sin ugentlige fridag. - I dag kalder jeg det lidt i spøg for min luksusfridag, hvor jeg selv kan vælge om jeg vil være flittig eller blot hygge mig, griner Susanne. Men alvorligt talt så føler jeg virkelig, at den ekstra fritid giver forøget livskvalitet. - Nogle gange køber jeg ind for oldemor, tager i Bilka før alle de andre eller får overstået rengøringen, så weekenden er fri til familie og venner. Vi driver også lidt kræmmervirksomhed og bruger ofte weekenderne på markeder rundt omkring, og så er det jo skønt at kunne holde fri om onsdagen og rekreere sig. - Det er også et dejligt afbræk i hverdagen, når jeg tager ud at køre med min mand Jesper, som er selvstændig vognmand, fortæller Susanne. Senest var vi en tur i Skåne med en stor sten, Ole Rømer Muséet havde lånt fra en husgavl i Knutstorp, og en gammel bog fra Universitetsbiblioteket i Lund. I det gamle bondehus i Vridsløsemagle er der også altid noget, som trænger til at blive vedligeholdt eller sat i stand, men allerhelst tilbringer Susanne tiden med sine to heste, Haflingerne Tykke Tot og Drengen Knold. - Der skal muges ud i stalden og ordnes folde, jeg rider lange ture i Vestskoven, og så har jeg meldt mig ind i en køreforening og er i gang at tage kørekort til hestevogn, smiler Susanne. mir Susanne med Haflingerne Tykke Tot og Drengen Knold. Foto: Carl-Johan von Cappelen TEMA 3

4 Hvad ville du sige til at bo på din ARBEJDS På botilbuddet Fjordhøj flyder de ansattes arbejdsliv og privatliv sammen for arbejdspladsen er samtidig deres hjem. De er som udgangspunkt på arbejde hele døgnet og så er det defineret, hvornår de har fri På Fjordhøj, som er et behandlingshjem for otte unge med store sociale problemer, går arbejdsliv og privatliv så meget hånd i hånd, at spørgsmålet om, hvor mange timer en arbejdsuge omfatter, besvares med høj latter og Det kan man ikke svare på. Alt dét, som vi andre ellers har ret meget styr på - hvor meget vi arbejder og for hvilken løn - er ikke aktuelt og tilsyneladende heller ikke interessant for personalet på Fjordhøj. For de ansatte er stedet, som er indrettet i en stor, gammel kro beliggende mellem Frederikssund og Frederiksværk, også deres hjem. Når de har gæster, spiser alle i det store køkken - sammen med kollegerne og børnene i huset, når de er syge, drikker de kamillete i køkkenet - sammen med kolleger og børn. Og når de har fri, slapper de af - på deres arbejdsplads! Arbejde for lommepenge Og fri - det har de ansatte en dag ud af syv. Fra klokken 15 den ene dag til klokken 12 næste dag. Dertil kommer en friweekend hver 2. eller 3. weekend. Derudover er de altid til stede - dag og nat - for behandlingshjemmets børn. - Men jeg er for eksempel væk en time, når jeg går til fløjte, en anden kan lide at løbe en tur - og når vi er i Frederiksværk for at købe ind til husholdningen, så køber vi samtidig ind for os selv. Vi tæller ikke timer, siger Helle Kroos, der som socialpædagog har boet og arbejdet på Fjordhøj i over 20 år - de første mange år sammen med sin mand - og i dag er forstander. - Nu måber du sikkert, men da jeg blev ansat på Fjordhøj i starten af 80 erne fik jeg ingen løn. Jeg fik kost og logi - og så lommepenge på niveau med de ældste børn, siger Helle Kroos med et grin. - Til gengæld fik jeg dækket større udgifter som for eksempel børnehavetakst til mine børn, siger hun. I dag har de fået en såkaldt lokalaftale med Socialpædagogernes Landsforbund, som omfatter søgne-helligdagsbetaling og andre tillæg - lønnen er ens for alle seks ansatte. Ordene personale og ansatte klinger imidlertid stadig falsk i deres ører - på Fjordhøj kalder de i stedet hinanden for voksne og børn. Kombineret stue og soveværelse Fjordhøj ligger, som navnet antyder, med en pragtfuld udsigt til Roskilde Fjord - der er mange store stuer og gildesale samt en række værelser af forskellig størrelse. Børnene og de voksne bor spredt mellem hinanden, et værelse er ikke defineret som et værelse til børn eller voksne. En af de nyeste på Fjordhøj er pædagogen Joan Frølich, som har kendt til stedet i mange år, fordi hendes mand som en af de eneste arbejdede der, men boede hjemme hos familien. For et halvt år siden flyttede familien, der desuden omfatter en søn på 15, til Fjordhøj, hvor også Joan i dag er ansat. 4

5 Joan Frølich flyttede til Fjordhøj for et halvt år siden. TEMA Foto: Per Grubbe LADS? Familien har fået to værelser, der er forbundet med en lille entre. Sønnen har det ene værelse, mens Joan og hendes mand har indrettet sig i det andet værelse - med madras på gulvet i den ene ende og et lille spisestuemiljø i den anden ende. Meget velindrettet og rasende hyggeligt - men også meget småt Hvor går I egentlig hen, når I har fri? Hvis I går ned i køkkenet, møder I kollegerne, og så er det vel ligesom at være på arbejde? - Vi kan jo vælge at sidde oppe hos os selv, når vi har fri - det synes jeg er hyggeligt, men hvis vi har lyst til at snakke med nogen, går vi ned til de andre, siger Joan. - Det største problem er egentlig familie og venner. Jeg har spurgt dem, hvorfor de pludselig ikke ringer mere, efter vi er flyttet herop, og så siger de: Jamen tænk hvis du nu er på arbejde. Socialpædagog på 6 år - Børnene er også gode til at holde styr på, hvem der har fri - så går de til en anden, eller venter, hvis det ikke haster. Men hvis et af børnene har det dårligt, eller der er noget akut, så hænger vi os ikke i, om den der lige er til stede har fri eller ej. På den måde fungerer vi lidt som en stor plejefamilie, siger Joan. Men hvordan har det været at få børn her - i en stor plejefamilie og ikke i en kernefamilie? - På et tidspunkt kunne vi mærke, at vores datter, der dengang var 6 år, blev til en lille socialpædagog, som blandede sig i overvejelserne om, hvordan man løste problemer i forhold til nogle af børnene. Da valgte vi som familie at trække os lidt tilbage. Vi har også altid lagt vægt på, at de skulle have en normal hverdag med børnehave og fritidshjem - og at de skulle have lov til at lege alene med deres kammerater, siger Helle, der i dag bor med sine to store piger i en bygning, der ligger lidt afsides. Altid mange mennesker Rengøring, madlavning og indkøb klares sammen med børnene. Det samme gælder arbejdet med at holde huset, haven og stedets dyr. Formiddagene er afsat til møder, kontakt til sagsbehandlere og andet arbejde, som børnene ikke skal deltage i. Ellers emmer huset af liv fra morgen til aften. Børnene har tit kammerater med, som nyder husets mange aktivitetsmuligheder i form af værksteder, motionsrum, udendørsfaciliteter - og plads. Om aftenen er der også tit gæster - til børnene i huset - eller til de ansatte. - Gæsterne elsker at komme her, og folk synes generelt at vores børn er utroligt søde (de er altså også gode til at opføre sig pænt), siger Helle, der trods alt ikke vil afvise, at hun på et tidspunkt kunne få lyst til at prøve noget andet arbejdsmæssigt og derfor må flytte. - Men jeg kommer nok aldrig til at bo alene. Det bliver en anden form for kollektiv - i øvrigt har jeg jo heller ikke rigtigt noget udstyr at starte med -ras FAKTA Helle Kroos, der i dag er forstander, fik kun lommepenge, da hun for 20 år siden blev ansat som pædagog på Fjordhøj. Fjordhøj er et botilbud for 8 børn i alderen år. Nogle af børnene har problemer som følge af tidlige svigt, f.eks. fordi de har forældre, der er eller har været misbrugere, eller fordi de har reageret stærkt på at miste en forælder. Andre af børnene har andre former for problemer. Når børnene bor på Fjordhøj er det med henblik på at give dem en stabil periode. Som oftest bliver børnene derfor boende i længere tid. Børnene går i skole på den nærliggende folkeskole - eventuelt i Fjordhøjs egen specialklasse på skolen. De seks ansatte bor alle på Fjordhøj. 5

6 ARBEJDE OG FRITID Hinsidan Som led i et forsøg med den svenske tre-tre-model arbejder Margareta Wetterstrand på plejehjem i tre dage, hvorpå hun har fri i tre dage. Og efter 32 år i den svenske plejesektor har hun det sidste halve år oplevet sit arbejde og sin fritid på en helt ny måde - Jeg havde aldrig drømt om, at mit arbejde kunne organiseres sådan. Eller at det ville være sådan en positiv oplevelse på alle måder, siger social- og sundhedsassistent Margareta Wetterstrand. Hun er 59 år og arbejder på afdeling C på plejehjemmet Firklövern i den lille svenske kommune Markaryd, nordøst for Helsingborg. To af plejehjemmets afdelinger og i alt 28 ansatte er med i forsøget med tre-tre-modellen - tre dage arbejde, tre dage fri - som nu har været i gang i et halvt år. Vi var ofte stressede - Vores arbejde er fysisk krævende, blandt andet på grund af de mange løft. Også psykisk kan det være en udfordring, fordi beboerne kan være meget syge, og fordi vi jo må sige definitivt farvel til dem med tiden. Da vi før havde en arbejdsrytme på fire dages arbejde og en dags fri, betød det, at der kun var den ene dag til at lade op i, til at være sammen med familien i og til at få gjort rent og købt ind. Det betød, at vi ofte følte os stressede, både hjemme og på jobbet, og mange steder har det resulteret i et meget højt sygefravær på arbejdspladsen. Margareta Wetterstrand beskriver en situation i den svenske plejesektor, som på mange måder minder om den, vi har i Danmark: Højt sygefravær hos sundhedspersonalet og vanskeligheder med at rekruttere unge til sundhedsuddannelserne samtidig med, at behovet for plejepersonale vokser i takt med et stigende antal af ældre og plejekrævende mennesker i de år, der kommer. - Da vi hørte, at to plejehjem i Lindesberg i 1999 havde forsøgt sig med tre-tre-modellen, blev vi meget interesserede her på Firklövern. Og efter aftaler med kommunen og Socialministeriet kunne vi i oktober 2001 starte forsøget på vores afdeling. Vi har taget det bedste fra modellen, det, som passer til vores afdeling. Det betyder, at jeg for eksempel har fri torsdag, fredag og lørdag og så arbejder søndag, mandag og tirsdag med en arbejdsdag på cirka ni timer. Nu har jeg overskud Margareta Wetterstrand opfatter ikke de lidt længere arbejdsdage som en byrde, og weekendarbejdet er ikke meget mere, end det var tidligere: - Nu ved jeg jo, at jeg har tre dage til min rådighed. Og det betyder, at jeg ikke stresser. Jeg kan gøre alle de praktiske ting, der skal laves, og så har jeg fri til at være sammen med min mand. Det udnytter vi til for eksempel til at tage på landet, smutte en tur til Helsingborg eller til bare at 6

7 TEMA Margareta Wetterstrand synes ikke hun har fået meget mere weekendarbejde med tre-tre-modellen. Flere af Margareta Wetterstrands kolleger på afdelingen vil gerne arbejde fuld tid med tre-tre-modellen. Det giver lidt højere løn, og de tre lidt længere arbejdsdage er helt ok, når der følger tre dages fri. komme ud og gå en god tur i skoven. Noget, der ikke var overskud til før. Og jeg har mere overskud til at være sammen med mine børnebørn, når de har fri i weekenden. Men jeg kan også træde til, hvis de for eksempel er syge, så deres mor eller far ikke behøver at tage barns sygedag. Margareta Wetterstrand fortæller, at også afdelingens beboere og deres pårørende oplever tre-tremodellen positivt: - I det halve år ordningen har kørt, har vi ikke på min afdeling haft sygdom hos personalet. Og det er jo ikke bare dejligt for os. Det betyder, at beboerne ikke skal plejes af skiftende vikarer, men kan have en god og vant kontakt til det faste personale. Alle seks på MargaretaWetterstrands afdeling håber, at tre-tremodellen fortsætter, når personaleerfaringer og økonomiske konsekvenser er evalueret i efteråret For Margareta Wetterstrand Tre-tre-modellen er udviklet af procestekniker og socionom i personaleadministration Sune Nygren i Oprindeligt var modellen tiltænkt virksomheder inden for industrien, så virksomhedens kapacitet også kunne udnyttes i weekenden, og så medarbejderne kunne få bedre tid til at restituere sig end ved den traditionelle 5-2-model. Lige nu afprøves den i 25 svenske kommuner, fortrinsvis på plejeområdet. De foreløbige evalueringer melder om faldende sygefravær og større arbejdsglæde hos personalet. Læs mere om tre-tre-modellen på hjemmesiden kan ikke forestille sig at vende tilbage til den tidligere arbejdsrytme eller som hun siger: jag vägrar!. Frederikshavn på spring Også på den danske side af Sundet er der interesse for den svenske model. I Frederikshavn Kommune arbejder man i øjeblikket på, om - og i givet fald hvordan - en tre-tre-model kan implementeres på kommunens nye leve bo miljøer, som er en ny type ældreboliger. Her går overvejelserne blandt andet ud på, at tre-tremodellen kræver flere ressourcer i form af mere personale, som oven i købet er svært at rekruttere. Til gengæld kan oplevelsen af forbedrede arbejdsvilkår måske være med til at tiltrække flere til socialog sundhedsuddannelserne. Også Allerød og Greve Kommuner er interesserede, ligesom KL vil undersøge erfaringer og muligheder med den nye model. met 7

8 TEMA Fremtid uden fritid for vi holder op med at hænge os i minutterne og holder op med at skille det private og arbejdet ad, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Institut for Fremtidsforskning - Vi tror, at vi er på vej tilbage til noget, der minder om bondesamfundet, hvor der ikke var nogen adskilt fritid og ikke noget ord for det. Man boede og arbejdede samme sted. Da vi blev et industri-samfund, blev det meget vigtigt for planlægningen, at alle mødte på et bestemt tidspunkt. Det blev også meget vigtigt, hvor lang tid vi var på arbejde, siger Anne-Marie Dahl. Industrisamfundet gav os altså den fritid, som vi nu snart skal sige farvel til. - I fremtiden vil vi ikke længere skelne mellem arbejde og fritid på samme måde. Vi vil ikke længere være to forskellige personer, og lade vores følelser blive hjemme, tilføjer hun. - Og det vil blive meget vigtigere, om vi kan løse en opgave, end hvor lang tid vi har brugt på det. Det vil være i orden at være en fløs, der kun arbejder tre timer om ugen, hvis der så til gengæld sker en masse. Kun mennesker til det menneskelige Det blødere syn på arbejdstid hænger ifølge Anne-Marie Dahl sammen med flere ting. Blandt andet at computeren vil overtage flere og flere tankeprocesser og opgaver. Og de opgaver, der bliver tilbage, er dem, som kun et menneske kan løse. - Flere og flere vil få med det følelsesmæssige, det kreative eller med rådgivning at gøre. Og det er svært at sætte tid på, siger hun. Men borgerne presser også mere på for at få individuel betjening, og det sætter også den traditionelle arbejdstid under pres. De vil have mulighed for at tale med en bestemt sygeplejerske klokken om lørdagen, og det får de nok også, ifølge Anne-Marie Dahl. - Endelig vil teknologien også gøre det muligt for os at arbejde stort set hvor som helst. En læge vil for eksempel kunne overvåge en operation via en pc hjemme i sommerhuset. Sammenlagt betyder disse udviklinger, at den faglige baggrund kommer til at betyde mindre. Med de følelsesmæssige aspekter sat i fokus overalt bliver det nemmere at skifte job, og man vil opleve mange unge, som arbejder i intervaller på nogle måneder for så at skifte job. Men det betyder også, at flere vil synes, at det er sjovt at arbejde. Væk fra familien - Hvis familien er truet nu, så bliver det meget værre i fremtiden, siger Anne-Marie Dahl. - Det er på arbejdet, at man bliver rost og udvikler sig. Undersøgelser viser, at de fleste af os ville beholde vores arbejde, selv om vi måske holdt op med at have behov for pengene, tilføjer hun. Til gengæld vil mange synes, at familien er en byrde. Virksomhederne vil også overtage mere ansvar fra familien: Arbejdsgiverne vil interessere sig for det hele menneske, og sørge for at holde dem på et sundt punkt på stress-kurven. Medarbejderne bliver nemlig den vigtigste ressource. Virksomhederne vil måske både tilbyde medarbejderne at få aftensmad med hjem til familien og psykisk støtte i personlige kriser. De sider af medarbejderne, som tidligere er blevet brugt inden for familiens fire vægge, vil i højere grad blive værdsat af arbejdsgiverne, ifølge Anne-Marie Dahl: - Nogle siger, at kvinderne overtager styringen i fremtiden, fordi psykologien får større betydning. Det ved jeg ikke, men jeg 8

9 Foto: Per Grubbe tror, at hvis vi skal være mere kreative og følsomme, kan det måske blive et plus for en mand at tage tre måneders barsel! Pral med tom time-manager Fritiden forsvinder, men kulturlivet vil blomstre, mener Anne- Marie Dahl. - Der vil være et behov for fordybelse. Vi vil søge alt det, der i et kort øjeblik kan få os i ro, for eksempel religion, måske. Vi vil også opleve, at tiden får værdi. De rige vil blafre med tomme time-manager-kalendre. Netop evnen til at styre sin kalender bliver væsentlig. - Udviklingen er et tveægget sværd, for den stiller krav til os om, at vi skal være selvkørende og styre vores egen tid, og det er nogle bedre til end andre. For dem, der ikke er så gode til det, kan det give stress. Og i skolen er vi jo desværre ikke blevet rustet til at håndtere stress eller navigere i kaos, siger hun. - Fremtidens samfund kan også risikere at blive et hårdt samfund med folk, der realiserer sig selv, og folk der kommer bagefter og tørrer op, tilføjer hun. Det offentlige kommer med Anne-Marie Dahl giver ikke nogen konkret tidsramme for, hvornår dette samfund kommer, men når hun holder foredrag om det, er der flere og flere, der allerede kan nikke genkendende til hendes beskrivelser. Udviklingen vil også ramme det offentlige, og amtets medarbejdere vil derfor også få et andet forhold mellem arbejde og fritid. Hun regner dog ikke med, at det er her udviklingen vil starte. - Den offentlige sektor er svær at forudsige, fordi den er politisk styret. Men man kan sige, at det offentlige længe har forsøgt at komme til at ligne det private og tænke i bundlinje, rationelt tidsforbrug osv. Og hvis det offentlige skal rekruttere i fremtiden, skal man nok en anden vej, slutter Anne-Marie Dahl. -mgo - I fremtiden bliver det sjovere at tage på arbejde, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Måske så sjovt, at det kommer til at gå endnu mere ud over familien. 9

10 Når job og familie begge Den øvrige fritid er den, Iben Marcus-Møller giver køb på for at klare et job, der fylder langt mere end 37 timer om ugen - Bliv nu ikke hængende hele aftenen. Sådan lyder det formanende, men med et smil, fra vicedirektør i Teknisk Forvaltning, Iben Marcus-Møller til en af forvaltningens få tilbageværende konsulenter. Det er absolut sidst på eftermiddagen og Iben er på vej hjemad. Amtsgården i Glostrup syder ikke just af aktivitet på den tid af dagen. Langt størstedelen af amtsgårdens omkring 800 ansatte er taget hjem ved normal fyraftenstid, klokken 16 på sådan en tirsdag. Men det sene tidspunkt er typisk for vicedirektøren at tage hjem på om ikke senere. Hun kører ikke på flekskort og arbejder gerne mere end 37 timer om ugen. - Det har jeg det fint med. Jeg føler ikke, jeg mangler noget i den sammenhæng, slår hun fast, mens hun kører den omkring halve times køretur hjem til Østerbro. Iben Marcus-Møller bor i en stor lejlighed her sammen med sin mand og tre store børn på henholdsvis 15, 17 og 19 år. Og det er blandt andet børnenes alder, der gør det muligt for hende at arbejde så sent, at hun typisk kommer hjem et sted mellem klokken 18 og 20 om aftenen. - Børnene er store nok til at klare sig selv, så jeg ikke behøver at være hjemme ved tiden, sådan som det var nødvendigt at være, da de var små, siger den 42-årige mor. Tiden går til job og familie og ikke så meget andet for vicedirektør i Teknisk Forvaltning, Iben Marcus-Møller Men også Ibens mand med et otte til fire-job gør det muligt for hende at arbejde på amtsgården udover det sædvanlige. - Min mand bakker mig rigtig godt op. Der er faktisk ham, der fandt stillingsannoncen frem, fortæller hun! Tæller ikke timerne Aftenen hører dog familien til. Iben lægger meget stor vægt på, at familien kan samles om aftensmaden, og at de bruger tiden på at snakke med hinanden. Og hun vil meget gerne være på banen med at hjælpe børnene med lektierne, hvis de har behov for det. Så er der andre ting, der kommer i anden række: - Jeg ser ikke meget tv, slår Iben fast. Dog hænder det, at hele familien hygger sig med aftensmaden foran den firkantede skærm. 10

11 er i højsædet TEMA Fotoillustration: Lars Bahl/StoryPix Hvor meget arbejde vicedirektøren så reelt lægger i Teknisk Forvaltning, har hun ikke noget bud på: Hun tæller ikke timerne. - Jeg har det godt med at gøre en stor indsats, når jeg kan mærke, at det gør en forskel, siger hun. Målet for hende er, at både arbejdspladsen og de ansatte får gavn af den ekstra indsats. Når der er så lang en arbejdstid for hende, er der en oplagt grund til det, mener hun. - Jeg føler i høj grad, det er nødvendigt. Der er simpelthen en arbejdsbyrde, som skal løftes, konstaterer hun. Belønningen for indsatsen er ifølge Iben Marcus-Møller langtfra kun en bedre løn, men i lige så høj grad de glade og anerkendende blikke, hun dermed møder fra kolleger og overordnede. Jo mere chef, jo mere arbejde Til gengæld har Iben Marcus- Møller fuld respekt og forståelse for de kolleger, der følger arbejdstiden på amtsgården og tager hjem mandag og tirsdag klokken 16, onsdag, torsdag og fredag klokken Det har jeg det helt OK med, med mindre de skulle have været der for at løse en akut opgave. Vicedirektøren oplever en stor fleksibilitet blandt forvaltningens øvrige ansatte - selvfølgelig inden for en 37 timers arbejdsuge. Men jo mere chef man er, jo mere skal man regne med at arbejde, mener hun - i hvert fald i perioder. Dog er der for hende en helt klar smertegrænse for, hvor lang tid hun vil arbejde. - Aftenerne og weekenderne er helst mine egne! siger hun. -gth 11

12 Far opererer i aften! TEMA Foto: Carl-Johan von Cappelen Kenneth Holtz med sit vagtskema. Kenneth Holtz er 34 år, læge på Amtssygehuset i Glostrup og nybagt far. Som mellemvagt ved ortopædkirurgisk afdeling er han på arbejde mange aftener og nætter Hvordan ser dit arbejds-skema ud? - Jeg har skiftende arbejdstider, og mellem 1 3 og 1 2 af vagterne ligger om aftenen eller om natten. Sådan er det for alle os unge læger, indtil man måske bliver overlæge. Har du nok fritid? - Ja, reelt set har jeg nok fritid. Mellem vagterne har man fri en periode. Hvis man har været på arbejde om aftenen eller om natten, skal man ikke regne med, at man kan lave noget samme dag. Hvad bruger du fritiden til? - Det bliver ikke til så mange ekstravagancer som før i tiden, fordi vi har en søn på syv måneder. Når jeg kommer hjem, har min kone været sammen med ham hele dagen, og så tager jeg over lidt. Så bygger jeg også huset om i fritiden og er kommet langt i løbet af barselsorloven. Men hvis man kommer hjem fra en aftenvagt, kan man godt være meget træt - så har man bare lyst til at slappe af; så har jeg ikke lyst til det store. Hvordan får du dit liv til at hænge sammen? - Jeg har ikke selv måttet opgive noget. Men vagterne indskrænker ens muligheder, hvis man har en fritidsinteresse, hvor man skal til noget f.eks. mandag og onsdag aften. Hvis mine venner ringer og spørger, om jeg kan være med til noget en bestemt dag, så er det faktisk ikke altid, at jeg kan svare. Jeg kender nemlig først vagtskemaet kort tid i forvejen. Til gengæld er der friuger ind i mellem, og det er rart med fri på hverdage til at ordne private papirer og lignende. Jeg har oplevet, at jeg ikke kunne komme til en barnedåb i familien, fordi der var sygdom blandt vagterne, og det er et problem. Der er faktisk en del stressrelaterede sygemeldinger blandt vagterne, og man kan godt blive udbrændt. Det er jo hårdere at have skiftende arbejdstider end for eksempel at være fast i nattevagt. Ulemperne ved at arbejde om natten er også, at man også nogle gange skal lave nogle trivielle ting. Det kunne nok ikke fungere, hvis ikke min kone gik hjemme. Vi har valgt, at det er min karriere, der kommer først. Er der tætte skodder mellem dit arbejdsliv og dit privatliv? - At tage på arbejde er for mig meget at tage en bestemt hat på. Så man bliver en anden, end man er privat. For os ligger der utroligt meget i den hvide kittel og stetoskopet. Privat tror folk ikke på, at jeg er læge. Jeg er nok lidt vildere, sjovere og går i noget andet tøj, end de forventer. I fritiden bliver jeg tit spurgt om noget som læge, og jeg bliver brugt meget af mine venner på den måde. Det, synes jeg, er i orden. Heldigvis er der mange læger i min familie, så jeg er ikke den eneste, de kan gå til. -mgo 12

13 Spørg om selvmord Amtet har et team, der skal udrydde myter om selvmordsforsøg og selvmord og give personalet mod på at spørge mere - Vores projekt hedder: Profylakse gennem uddannelse, omsorg og vejledning - opfølgning af selvmordstruede patienter i Københavns Amt. Det er en lang titel, men den forklarer meget godt, hvad det handler om, siger sygeplejerske Hanne Frandsen fra projektet. Somatiske sygehusafdelinger og psykiatriske skadestuer kan tilkalde teamet, der kan rykke ud og gennemføre afklarende samtaler med patienten og sikre, at der også kommer en eller flere opfølgende samtaler. - I Danmark mangler der jo et tilbud til denne gruppe, og der mangler helt klart noget, når patienten går fra sygehuset. Ofte følges der ikke op på, om patienten har fulgt rådene om at udnytte mulighederne for hjælp. - I projektet kan vi gå så vidt som til fysisk at følge en patient i det videre forløb uden for sygehuset, blandt andet ved hjemmebesøg, siger Hanne Frandsen, der har base på den psykiatriske afdeling i Ballerup. Men hjælpen kan bestå i mere end at teamet overtager patienten. Afdelingerne får også tilbud om undervisning, der er tilpasset til afdelingens behov. Her rykker projektet ud med folder, film og statistik. Målet er blandt andet at udrydde myter. - Mange tror, at dem, der taler meget om selvmord, ikke gør noget ved det. Men vi kan vise, at dem, der taler meget om det, også er dem, der er i farezonen. Så den myte holder ikke. Mange tror også, at de som personale planter ideer om selvmord hos patienten, hvis de spørger: har du selvmordstanker? Vi forsøger at få dem til at turde spørge mere, så der kan blive åbnet for problemet, og patienten kan henvises til et sted, hvor han eller hun kan få hjælp, siger Hanne Frandsen. De tre i projektet er Hanne Frandsen, sygeplejerske Agnete Birktoft fra Amtssygehuset i Gentofte og psykoterapeut Michael Münchow fra Amtssygehuset i Glostrup, der alle arbejder på halv tid på projektet. Pengene kommer fra amtets puljer og fra Sundhedsstyrelsen, og ideen opstod blandt amtets psykiatriske overlæger. Projektet startede i efteråret 2001, og de tre skal også til udlandet for at samle viden og høre om andres erfaringer. mgo 13

14 På nye veje medvuc Fem lærere ved VUC Hvidovre/Rødovre fik i november en lidt anderledes opgave: Vil I sammen, og her og nu, tilrettelægge og gennemføre et introduktionsforløb for omkring 100 medarbejdere, der er blandt de fyrede efter en fusion? Lærerteamet: Kim Hansen, Lykke Nielsen, Kenneth Tejdell (viceforstander), Jane Christensen, Jonathan Kühl De fem sagde ja - og i dag kan de se tilbage på en kriseløsning, der ikke bare har haft gode resultater for kursisterne, men også har været en spændende og engagerende oplevelse for dem selv. Og så har den skabt et nyt VUC-introduktionsforløb, som de har kaldt At lære og at leve. Situationen Danish Crown slagterierne skulle i forbindelse med en fusion nedlægge afdelingen på Avedøre Holme med 160 medarbejdere. Medarbejderne fik tilbudt job i Jylland, men ikke alle havde lyst at rykke rødderne op og flytte. De fik i stedet tilbud om at få lavet en personlig plan for deres uddannelsesønsker samt en aftale om økonomisk efteruddannelsesstøtte efter ansættelsestidens længde. - Flere af de fyrede medarbejdere havde umiddelbart en form for erhvervsuddannelse i tankerne på enten Landtransportskolen eller AMU (arbejdsmarkedsuddannelser). Men det var i september, og det var på det tidspunkt ikke muligt at 14

15 Undervejs er forbeholdene for skolegang ændret til lyst til at lære. Flere kursister er fortsat med fag som her matematik, og flere bruger VUC som springbræt til mere uddannelse og nye job. booke kurser på AMU, fortæller Kenneth Tejdell, viceforstander på VUC Hvidovre/Rødovre. Han var blevet kontaktet af de to voksenuddannelseskonsulenter, der skulle lægge uddannelsesplanerne for cirka 130 medarbejdere, som ikke umiddelbart kunne få andet job og ikke havde lyst til at flytte vestpå. - I den situation gik vi ind og samlede et team af lærere, der havde plads i deres skemaer og ville tage udfordringen op og skabe et helt nyt introduktionsforløb, som kunne starte umiddebart. Resultat: Vi kørte tre introduktionsforløb med deltagere på hvert hold inden jul, og mange af deltagerne er fortsat på VUC, og de går nu på de traditionelle fagforløb i den almene voksenundervisning. Cirka 30 er vendt tilbage til VUC Hvidovre/Rødovre efter kurser på Landtransportskolen og AMU. Oplevelsen som pædagogisk princip De fem i lærerteamet var Jane Christensen (edb, dansk, engelsk, FVU-matematik), Kim Hansen (samfundsfag, formidling, pckørekort), Flemming Gylling (psykologi, pædagogik, kommunikation, samarbejde, historie), Lykke Bernard (edb og matematik) og Jonathan Kühl (matematik, tegning og musik). De fortæller: - Kursisterne stod alle sammen i en svær situation, og mange af dem var utrygge ved at skulle på skolebænken igen. Det var jo noget med at skulle høres og så videre. I det hele taget var de anderledes end de kursister, vi normalt arbejder sammen med. Derfor besluttede vi at gøre oplevelsen til pædagogisk princip. Altså give dem oplevelsen af, at det at være på skole er noget rart, og ikke konfrontere dem med en traditionel undervisningssituation. Tryghed og oplevelser er forudsætningen for at lære noget. At lære og at leve. For eksempel begyndte vi med sang eller gymnastik. De tænkte nok fra starten, at vi var åndssvage, men de fik en positiv oplevelse. Der er jo tale om en proces, hvor du som lærer også skal være meget situationsbevidst. Du kan godt komme med din lærerfaglige ballast, men hvis du ikke bruger situationen, batter det ikke rigtigt. At lære og at leve - Mange af kursisterne havde arbejdet hele livet. De bliver ved, fordi en meget stor del af deres identitet ligger i jobbet. Når jobbet forsvinder, står de i en situation, hvor de mangler en identitet. Det er det, der har været overskriften for introduktionsforløbene: At lære og at leve. De skulle i gang med at leve på en ny måde, og det er det, vi skulle sætte i gang. Vi gjorde os også klart, at de på kurset oplevede hinanden i helt nye situationer. I virkeligheden havde de en meget fast opfattelse af hinanden: Du står ved hakkeren, du står i kølen etc. Roller, som var opbygget gennem mange år. Men på kurset sker der noget nyt. For du har måske været hamrende dygtig til at skære kød ud, men det er ikke sikkert, du er god til engelsk. Du får en helt anden rolle. Nogle gange går det godt, men der er også megen indbygget modstand, man som lærer skal tackle. Ikke ved som lærer at sige, at sådan og sådan gør du, men netop ved at give oplevelser og konstatere det går sgu nok det her, det er nok ikke så farligt. Mange af kursisterne var vant til meget faste rammer i jobbet og vant til at få at vide, hvad de skulle lave. I introduktionsforløbet brød vi den holdning ned og sammen med dem selv vænnede vi dem til, at de selv skal yde noget, og at de faktisk godt kan Gode erfaringer På VUC Hvidovre/Rødovre har det nye introduktionsforløb givet gode erfaringer. Både med at arbejde i lærerteams og med hurtigt og konstruktivt at tilrettelægge fleksible forløb, skræddersyet til virksomheders og deltageres behov og situation. Erfaringer, som nu vil blive udvekslet med de øvrige VUC ere i amtet. - met 15

16 Arbejde og fritid i dyreverdenen Foto: Biofoto Af naturvejleder Jens Hæstrup Arbejdsmyrerne er myreflittige fra morgen til aften. De piler afsted hen ad myrevejene på vej ud for at malke bladlus, sutte nektar, hente byggemateriale eller slås med en Myrer på hårdt arbejde. kollega om en stor sommerfuglelarve. De kan også være på vej hjem til myretuen for at fodre myrelarver, slikke dem rene, flytte rundt på dem, grave nye gange eller hilse på et par hundrede af deres travle bofæller. Der kan ikke være tvivl om, at disse myrer arbejder - de knokler. Så er der andre, der tager det mere roligt. Når hasselmusen tager arbejdsfri i oktober, så er det ikke bare en friweekend eller en flexdag: Den ruller sig sammen som en kugle i sin lille rede, og dér ligger den så og snorkbobler. Med ganske få spisepauser ligger den i syv måneder og sover, indtil majsolen har fået magt. Lidt af en vinterferie. For de fleste dyr kan det være noget sværere at se, om de er på arbejde eller holder fri: Hvad for eksempel med hr. Stær, der sidder i solen og kvidrer, så kroppen sitrer, og fjerene stritter. Han gør det både for at holde andre hanstære væk fra territoriet og i håbet om at kunne lokke en dejlig hunstær til sig. Lad gå med at kalde territoriemarkering for en slags arbejde, men sex må da være noget, der kun bør foregå i fritiden. Og mange dyr bruger umådelig lang tid på aktiviteter med erotiske over- og undertoner. Hvad enten stæren er på arbejde eller har fri - ja så ser den ud til at nyde at sidde og kvidre. Og når de store sølvmåger ude på græsplænen bag Amtsgården stamper regnorme op, ligner det også en fest. De hamrer deres store platfødder ned i det våde græs med en energi, en kadence og en rytme, der mest af alt får sceneriet til at ligne et mågernes svar på Riverdance. Fest for fuglene, men selvfølgelig mindre for regnormene, der får Stær sex i fritiden. Havodder magelighed frem for alt. stampet vand ind i gangene og må op til overfladen for at få ilt -for derefter at ende i en mågemave. Hos havodderen, der lever langs den nordamerikanske Stillehavskyst, går arbejde og fritid op i en højere enhed med den fælles overskrift: Magelighed! Odderne klarer børnepasningen ved at lægge sig behageligt til rette, flydende på ryggen, mens ungerne kravler rundt på maven. Ikke nok med dét, også fødetilberedningen finder sted i samme komfortable stilling - den placerer store stillehavsmuslinger på sin lille topmave, knuser muslingeskallerne med en sten, hvorefter den bruger maven som tag-selv bord. Efter så hård en arbejdsdag er det på tide at få sig en skraber: Havodderen ruller sig ind i en tangplante eller holder sig fast i tangen med sine forpoter, så den ikke i nattens løb føres med strøm eller bølger væk fra vennerne eller den gode muslingebanke. Og hvordan sover den så? Ja, i samme stilling, som den indtager, når den arbejder -mageligt tilbagelænet i det lune havvand. 16

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 LÆS OM. bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse. Nu kan beboerne også få bad i weekenden avis 4 - del i tiden 08/05/03 11:03 Side 1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 4 bedre service for brugerne større faglig tilfredsstillelse LÆS OM Nu kan beboerne også få bad i weekenden Lange vagter fordel

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus Vi er nu trådt ind i sommerperioden 2015, og dette kan allerede mærkes. Der nærmer sig sol- og strandvejr, og vi kan allerede nu se et højt aktivitets niveau ud af huset for mange af beboerne i klynge

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere