VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
|
|
- Merete Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014
2 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012
3 Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle Fasanfugle 11. Spurvefugle 12. Duer 13. Rovfugle 14. Ugler Jagttegn 2013/2014
4 Svaner Knopsvane Sangsvane Pibesvane Sort svane Alle svaner er fredet Jagttegn 2013/2014
5 Svaner Kendetegn: Pibesvane og Sangsvane er sort med gul basis Pibesvane Det gule felt på næbet går kun til næseborene Knobsvanen har rødt overnæb Sort knob ved næbets rod Kun Knopsvanen yngler i Danmark. Svanen er monogam. Jagttegn 2013/2014
6 Knopsvane Sort knop Orange næb
7 Pibesvane Lille gult felt Sort ovenfor næsebo
8 Knopsvane Sangsvane Over 50% gult næb Gult neden for næseboret
9 Sort svane INVASIV! Hvide håndsvingfjer Rødt næb Sort fugl
10 Gæs Der findes 2 grupper - Grå gæs - Sorte gæs (Rajgæs) Jagttegn 2013/2014
11 Opdeles i: Grå gæs Sorte gæs (Rajgæs) Gæs Høj levealder, sen kønsmodning, 4-7 æg Sociale fugle lever i flok Lever parvis gennem det meste af livet
12 Svingfjerene fældes på én gang i sommerperioden Gæs Generel fremgang for de fleste arter De gennemgåede gæs har jagttid, på nær bramgås og knortegås
13 Grå gæs - Grågås - Blisgås - Dværggås - Kortnæbbetgås - Sædgås - Knortegås Jagttegn 2013/2014
14 Grågås Kendetegn: Grå fjerdragt, kødfarvede ben. Vægt gram. Yngler i Danmark. Der er jagttid på Grågås. Jagttegn 2013/2014
15 Grågås Yngler i Danmark Lys forvinge Lav bestandsomsætning Almindelig i hele DK Lever af græs og kornafgrøder Bestand: Stigende
16 Blisgås Hvid blis Lyserødt næb Sorte tværbånd på bugen Orange ben
17 Blisgås Kendetegn: Grå fjerdragt, orange-gule ben. Hvid blis ved næseroden. Mindre end Grågåsen. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Blisgås. Jagttegn 2013/2014
18 Blisgås Hvid blis Lyserødt næb Sorte tværbånd på bugen Orange ben
19 Dværggås Kendetegn: Grå fjerdragt. Blis der strækker sig helt op i panden. Den mindste af af de grå gæs, der kommer til Danmark. Yngler ikke Danmark. Dværggåsen er fredet. Jagttegn 2013/2014
20 Kortnæbbet gås Kendetegn: Næbet er sort med kødfarvet bånd på tværs. Lys forvinge. Vægt: gram. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på kortnæbbet gås. Jagttegn 2013/2014
21 Kortnæbbet gås Kort, kraftigt sort næb med lyserødt bånd Mørkt hoved og hals Bug uden pletter eller tværbånd Lyserøde ben
22 Kortnæbbet gås Yngler i Østgrønland, Island og på Svalbard Lav bestandsomsætning Forekommer i stort antal langs den jyske vestkyst, særligt fra sep Fouragerer især på græsarealer, vinter- og vårsæd Bestand: Stigende
23 Sædgås Kendetegn: Næbet er sort med gult bånd på tværs. Hoved, hals, forvinge er mørke. Yngler ikke Danmark. Der er jagttid på Sædgås. Sædgæs flyver i kileformation Jagttegn 2013/2014
24 Sædgås Vingerne virker lange Mørkt hoved og hals Varierende sort og orange næb Orange/matrøde ben
25 Knortegæs Kendetegn: Knortegåsen findes i 2 varianter; lysbuget og mørkbuget. Hals, bryst, næb og ben er mørke. Vægt: ca gram. Yngler ikke Danmark. Knortegåsen er fredet. Jagttegn 2013/2014
26 Knortegås Sort hals, bryst og hoved Hvid halsplet Hvid undergump
27 Knortegås Yngler i Sibirien (mørk), på Svalbard og i Nordøstgrønland (lys) FREDET! Lav bestandsomsætning Danmark vigtig rastelokalitet Foretrækker ålegræs Fredet
28 Lysbuget knortegås Mørkbuget knortegås
29 Sorte gæs - Rajgæs - Canadagæs - Bramgås - Nilgås Jagttegn 2013/2014
30 Canadagås Kendetegn: Brunlig ryg, sider og bug lyse. Hvid plet bag øjet nedover struben. Vægt: 4,5 5,0 kg Jagttid: Der er jagttid på Canadagås Andet: Canadagåsen er den største af rajgæsene. Jagttegn 2013/2014
31 Canadagås Sort hals og hoved Brunlig krop og vinger Hvid kindplet lyst bryst
32 Bramgås Kendetegn: Hvid kind, gråsort overside. Ligner Knortegåsen. Jagttid: Fredet Jagttegn 2013/2014
33 Bramgås Sort hals og bryst Hvidt ansigt Gråsort ryg Lys bug
34 Nilgås Kendetegn: Broget fjerdragt. Tydelig mørkebrun øjenplet. Jagttid: Der er jagttid, desuden kan den reguleres hele året, da den er en invasiv art. Jagttegn 2013/2014
35 Nilgås Brune pletter omkring øjne INVASIV! Hvide felter Broget fjerdragt Lange blegrøde ben
36 Gravænder Kendetegn: Kanstaniebrun bælt om forpart, derudover sort og hvide farver. Vægt: gram Jagttid: Fredet Jagttegn 2013/2014
37 Gravand Gravand Rødt næb, med knop hos han Højbenet Hvid, sort og kastanjebru n fjerdragt
38 Svømmeænder Gråand Pibeand Skeand - Spidsand Krikand Atilingand Knarand Jagttegn 2013/2014
39 Svømmeænder Tilpasset fødesøgning på lavt vand Kan lette lodret uden tilløb Næb tilpasset til forskellige fødesøgningsmetoder Benene placeret længere fremme end på dykænder Relativ hurtig bestandsomsætning. Lav levealder, tidlig kønsmodning, høj reproduktion
40 Svømmeænder Tyk bagtå med smal hudlap Tydelig forskel på kønnene i yngledragten Yngledragten bæres efterår-midsommer Andrikker afslået i juli, ænder (Hunner) lidt senere Andrikkerne ligner ænderne (Hunnerne) i sommerdragten Alle svømmeænder har forskellige vingespejl
41 Gråand Kendetegn: Andrik; Hoved, hals metalgrøn, hvid halsring, brunt bryst, hvidlig underside, grålig overside, gul næb røde ben. Hunnen har mørkt næb, brun fjerdragt. Vægt: Andrik 1½ kg, And g Jagttid: Der er jagttid på Gråand Andet: Der nedlægges pr. sæson Jagttegn 2013/2014
42 Metalblåt spejl med hvide bånd Brunt bryst Metalgrønt hoved med hvid halsring Gult næb Orange ben Gråand - Han
43 Metalblåt vingespejl med hvide bånd Gult/orange næb med sort ryg Orange ben Gråand - Hun
44 9-13 blågrønne æg Yngler i Danmark Hurtig bestandsomsætning Findes i hele Danmark Stiller få krav til levesteder udover adgang til vand Gråænder
45 Pibeand Kendetegn: Hvid underside, kort gråblåt næb, Brunt hoved. Andrikken har desuden gulhvid pandeblis og hvidt felt på vingens overside Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Pibeand Andet: Kaldes også Brunnakke Jagttegn 2013/2014
46 Mørkt spejl Hvidt felt Kort blåt næb med sort spids Brunt hoved Rødbrun krop Pibeand - Hun Hvid bug Spids hale
47 Sjælden ynglefugl i Danmark Hurtig bestandsomsætning Findes i hele landet ved kysterne Holder til ved lavvandede fjorde og på strandenge
48 Skeand Kendetegn: Næbbet er meget bredt og skeformet, blåligt felt på forvingen. Hunnen har brun fjerdragt, Andrik har brune kropssider og bug, hvidt bryst og grønt hoved og spejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Skeand Andet: Jagttegn 2013/2014
49 Blå forvinge Grønt spejl Stort skeformet næb Grønt hoved Kastanjebrun e sider Skeand - Han Hvidt bryst og bug
50 Gråblå forvinge Grønt spejl Brun krop med pletter Stort skeformet næb Skeand - Hun
51 Spidsand Kendetegn: Langhalset og med en lang spids hale, hvid underside og bryst, brunt hoved, mat grønlig-brunt vingespejl. Hunnen er mere spættet. Jagttid: Der er jagttid på Spidsand Andet: Hunnen kaldes også Perleand Jagttegn 2013/2014
52 Vinfarvet/grøn t spejl Brunt hoved Grålig ryg Lang hale Hvidt bryst Spidsand - Han
53 Brunt spejl Ensfarvet hoved Smalt gråt næb Spids hale Spidsand - Hun
54 Yngler i begrænset omfang i Danmark Hurtig bestandsomsætning Mest udbredt i det vestlige Jylland og vadehavet Kræver afgræssede strandenge Spidsand
55 Krikand Kendetegn: Gråvatteret krop, Andrikken har et grønt bånd startende ved øjet og strækker sig bagud langs hoved nakke feltet er omringet af en flødefarvet stribe. Grønt spejl Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Krikand Andet: Krikanden kan lette næsten lodret Jagttegn 2013/2014
56 Mørke fjerskafter Grønt spejl Lille næb Lys stribe Krikand - Hun
57 Yngler i Danmark Hurtig bestandsomsætning Findes i hele Danmark Stiller få krav til levesteder udover adgang til vand Krikand - Hun
58 Atlingand Kendetegn: Hvidlig bånd fra øjet og bagud til nakken, Blågrå forvinge, brunt hoved, Spejlet er mat-grøn metalskinnende. Hunnen har mere matte farver. Vægt: g. Jagttid: Der er jagttid på Atlingand Andet: Der skydes kun Atlingænder pr sæson. Atlinganden er den næstmindste svømmeand. Jagttegn 2013/2014
59 Blågrå forvinge Brunt hoved Hvid øjenstribe Matgrønt felt Atlingand- Han Mørkebrunt bryst Tydelig grænse ses i flugten
60 Hvide fjerskafter Mørkt spejl Kontrastri gt hoved Lys plet ved næbrod Baigehvid strube Atlingand- Hun
61 Knarand Kendetegn: På størrelse med en gråand, hvidt vingespejl, grå krop, sort gumpe, Hunnen er brunlig. Jagttid: Der er jagttid på Knarand Andet: Der nedlægges Knarænder pr. sæson Jagttegn 2013/2014
62 Matbrunt hoved Gråsort næb Grålig krop Mørk gump Knarand- Han Sort og rustbrun aftegning Hvidt spejl
63 Lille slankt næb Lille gråbrun and Hvidt spejl Knarand- Hun
64 Dykænder Rødhovedet and Taffeland Troldand Hvinand Bjergand Havlit Ederfugl Sortand Fløjlsand Amerikansk Skarveand Jagttegn 2013/2014
65 Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset fødesøgning under vandet Benene placeret længere tilbage på kroppen end svømmeænder Kroppen er plump og halsen kort og ret tyk Middel lav bestandsomsætning. Middel levealder, senere kønsmodning, middel reproduktion
66 Dykænder Sammentrykt bagtå med bred hudlab i forhold til svømmeænder Flere arter har mere end to årlige fjerskift (dragtskift), dog ikke for svingfjerene, som kun skiftes én gang i eftersommeren
67 Rødhovedet and Kendetegn: Rødt næb, hvidt bånd langs vingens bagkant, hoved og øverste del af halsen er rødbrun Hunnen har brun isse og brunlig krop, gråhvid underside. Jagttid: Fredet Andet: Yngler meget sjældent i Danmark Jagttegn 2013/2014
68 Stort rødbrunt hoved Rødt næb Brun ryg Sort bryst Rødhovedet and - Han
69 Brun isse Mørkegråt næb med rosa/orange spids Brunlig krop Gråhvid underside Rødhovedet and - Hun
70 Taffeland Kendetegn: Hoved og hals er brunt, sort bryst, ryg, vinger og kropssider er lyst vatteret, Hunnen er brunlig. Næbbet er mørkt med lys tværstribe for begge køn. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Taffeland. Andet: De fleste Taffelænder skydes på øerne. Jagttegn 2013/2014
71 Rødbrunt hoved Grå stribe Mørkt næb med lyst tværbånd Grå krop Sort bryst Taffeland- Han
72 Grå stribe Lyse partier Brun isse, hals og bryst Brungrå krop Taffeland- Hun
73 Troldand Kendetegn: Andrik; Sort / hvid med lang nakketop og hvidt bånd langs den sorte vinges bagkant, gråblåt næb. Hunnen brunlig men også med gråblåt næb. Jagttid: Der er jagttid på troldand Andet: Kraftig fald i udbytte de senere år Jagttegn 2013/2014
74 Yngler i Danmark Lægger 8-11 æg allerede som 1-årig Middelhurtig bestandsomsætning Forekommer i det meste af Danmark Søger føden på 2-3 meter dybt vand og lever af animalsk føde frøer muslinger, snegle og krebsdyr Troldænder
75 Hvidt bånd Lang nakketop Gult øje Gråblåt næb Sort overside Sort bryst Troldand- Han Hvide sider
76 Lille nakketop Gråblåt næb Gult øje Hvidt vingebånd Mørk brun ryg, bryst og hoved Troldand- Hun Brun krop
77 Hvinand Kendetegn: Sort hvid fjerdragt, cirkel rund hvid plet mellem næb og øje. Vægt: Andrik 1030 g, Hunnen 720 g. Jagttid: Der er jagttid på Hvinand Andet: Primært i Limfjorden og vestjyske fjorde. Jagttegn 2013/2014
78 Hvid kindplet Gult øje Hvidt felt Sort hoved med grønligt skær Sorte linjer Sort ryg og gump Hvinand - Han Hvid krop
79 Askegrå sider og bryst Hvidt felt på vingen Hvid halsring og bug Brunt hoved Mørkt næb med lys spids Hvinand- Hun
80 Yngler fåtalligt i Danmark Yngler i hule træer, gerne gamle sortspættehuller Middel bestandsomsætning Findes i hele landet ved store søer og ved kysterne Søger føden ved at dykke Hvinænder
81 Bjergand Kendetegn: Hvidvatteret på ryggen, hvide vingebånd. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Bjergand Andet: Udbytte på ca. 400 ænder. Kan forveksles med troldand, men mangler top. Jagttegn 2013/2014
82 Hvidt vingebånd Gråblåt næb Stort rundt sort hoved Lysegrå ryg Sort gump Sort bryst Bjergand- Han Hvid bug og sider
83 Hvidt vingebånd Brunt hoved Hvid blis Mørkebrun ryg Gråblåt næb Bjergand- Hun Brun krop
84 Havlit Kendetegn: Andrikkens midterste halefjer er stærkt forlænget, Broget med vekslende sorte og hvide pletter, Hove og hals er hvid med mørkebrun plet på hovedets sider. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Havlit Andet: Findes særlig i det sydfynske øhav og ved Bornholm Jagttegn 2013/2014
85 Ensfarvede mørke vinger Sorte, hvide og brune farver Forlænged e halefjer Kort næb, lyserød og sort Havlit- Han
86 Ensfarvede mørke vinger Mørkebrun overside Kort hale Kort gråligt næb Havlit- Hun Lys underside
87 Ederfugl Kendetegn: Andrikken er i sort / hvid. Felt fra nakken til bagerste issen er grøn, Næb gulgrøn. Hunnen har brun fjerdragt. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Edderfugle Andet: Kønsmoden som 2-4 årig, der nedlægges ca Ederfugle pr sæson. Ederfuglen er den største af dykænderne. Jagttegn 2013/2014
88 Hvid skulder Sorte svingfjer Overvejende hvid Sort kalot Grøn halsplet Trekantet næb Edderfugl- Han Laksefarvet bryst Sort bug
89 Brun fjerdragt Mørkt spejl med hvide kanter Trekantet næb Edderfugl - Hun
90 Yngler i Danmark Lav bestandsomsætning sen kønsmodning 2-4 år, små kuldstørrelser 4-6 æg og høj levealder Findes i alle danske farvande, som udgør overvintringsområde af særlig international betydning lever primært af blåmuslinger, men også snegle, krabber og søstjerner indgår i føden
91 Sortand Kendetegn: Andrikken er ensfarvet sort, næb og ben er sorte bortset fra et rødgult felt på overnæb. Jagttid: Der er jagttid på Sortand Andet: Findes omkring Djursland, Vadehavet og det Sydfynske Øhav. Yngler ikke i Danmark. Jagttegn 2013/2014
92 Sorte vinger Kan virke tofarvet i flugten Sort næb med orange/rød knop Ensfarvet sort Sortand - Han
93 Ensfarvet brun vinge Mørk brun Rødhoved and - Hun Lyse kinder Brun krop Sort næb, orange plet Sortand- Hun
94 Fløjlsand Kendetegn: Meget mørk fjerdragt, stort hvidt vingespejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Fløjlsand Andet: Findes især omkring Djursland. Jagttegn 2013/2014
95 Hvidt spejl Orange næb Hvid plet Sort Fløjlsand- Han Røde ben
96 Mørkt næb Hvidt spejl Mørkebrun Fløjlsand- Hun
97 Amerikansk Skarveand Kendetegn: Brun hals og krop, mørkebrun isse, nakke og hale. Hvide kinder, lyseblåt næb. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på den Amerikanske Skarveand, må desuden reguleres hele året ved beskydning jf. lov om vildtskader. Andet: Betragtes som invasiv art og er uønsket i den danske natur. Er set ynglende i Danmark. Jagttegn 2013/2014
98 Lille og kompakt med stort hoved På størrelse med krikand Kraftigt næb Rund krop Stiv hale som holdes rejst Amerikansk skarveand- Hun
99 Skalleslugere Stor Skallesluger Toppet Skallesluger Lille Skallesluger Jagttegn 2013/2014
100 Stor Skallesluger Kendetegn: Sorte og hvide områder i fjerdragten, næb og føder er røde, bryst og bug er hvid med et rosa skær. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Stor Skallesluger, dog særfredning i den sydlige del af Danmark Andet: ynglende par i Danmark Jagttegn 2013/2014
101 Langt rødt næb Sort hoved med velfriseret nakke Stort hvidt felt Tyndt næb med krogspids Mørk ryg Røde ben Stor skallesluger - Han Hvid krop med rosa skær
102 Hvidt felt Langt rødt næb Tyndt næb med krogspids Hvid hage Brunt hoved med top Skarp linie Stor skallesluger - Hun Grålig krop
103 Toppet Skallesluger Kendetegn: Strittende top, hvid halsring, brunt brystbånd og hvidt spejl. Vægt: g Jagttid: Der er jagttid på Toppet Skallesluger Andet: De fleste nedlægges i Limfjorden Jagttegn 2013/2014
104 Hvidt felt Sort/grønt hoved med top Rødt smalt næb Hvid halsring Røde øjne Sort ryg Brunt brystbånd Toppet skallesluger - Han Grålige sider
105 Slank næbbasis Gulbrunt hoved Kort nakketop Hvidt vingespejl Gråbrun overside Diffus grænse mellem lyst bryst og brunt hoved Toppet skallesluger - Hun
106 Yngler i Danmark Middel bestandsomsætning Findes i hele landet ved fersk- og saltvand i kystnære områder Lever fortrinsvist af fisk Toppet skallesluger
107 Lille Skallesluger Kendetegn: Hvid med sorte øjenplet og smalt sort issenakkebånd, sorte striber på langs af vingerne. Vægt: g Jagttid: Lille Skallesluger er fredet Andet: Yngler ikke i Danmark. Jagttegn 2013/2014
108 Sorte aftegninger Overvejende hvid
109 Brunt hoved Gråbrun krop Hvid halsplet
110 Ændringer til lektionsplan og nyheder xxx Jagttegn 2013/2014
111 Revideret efter jagtlov september 2013
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereBlishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereRovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 7, stk. 1, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereINSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET
Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber
Læs merehttp://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full
Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2014/15
Resultater fra vingeundersøgelsen 2014/15 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (i alt 13.932), den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2012/13
Resultater fra vingeundersøgelsen 2012/13 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2013/14
Resultater fra vingeundersøgelsen 2013/14 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger, den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. Art gl.
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Udkast til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2017/18
Resultater fra vingeundersøgelsen 2017/18 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=10.227), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereResultater fra vingeundersøgelsen 2016/17
Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=14.047), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1404 af 18/11/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 16-12-2010 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Vis mere... Kapitel 1 Generelle jagttider Kapitel 2 Lokale jagttider Kapitel 3 Andre
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1438 af 21/11/2016 Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA- NA-6341-00002
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 882 af 28/06/2017 Udskriftsdato: 7. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-6341-00003 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 844 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mereSpørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)
Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 982 af 10/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-3441-00012 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs mereTitel: Optælling af trækfugle fra land i perioden
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden 2017-2021 Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A187
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
BEK nr 1074 af 27/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-9323 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2016/17 og 2017/18 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. maj 2018 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby og Peter
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet
M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereVildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2017/18 og 2018/19 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2019 Thomas Kjær Christensen, Thorsten S. Balsby, Peter
Læs mereSPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Læs mereAnden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereNibe og Gjøl. Vildtreservat
Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På
Læs mereReferat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016
1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereKort og godt om dyr og planter
Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereBekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)
Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereSkovsædgås Blisgås Bramgås Knortegås
Om gæs Gæssene placeres systematisk sammen hønsefuglene som en af de mest oprindelige grupper af moderne fugle, en formodet stamform i kridttiden, for måske 100 millioner år siden. Der opregnes på verdensplan
Læs mereKonsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne
Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Kim Aaen 1 Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne Disposition 2 Indledning/proces Fremgangsmåde ifm. konsekvensvurderinger Fuglearter (eksempler) Data, hvor?
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereLundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række
Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en
Læs mereHVIDBOG Natura 2000-område nr. 162
Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 HVIDBOG Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Natura 2000-område nr. 162 Habitatområde H143 Fuglebeskyttelsesområde F95 og F96 Forsidefoto:
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere