Vækstacceleration: Hvor er overliggeren?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstacceleration: Hvor er overliggeren?"

Transkript

1 Nationaløkonomisk Tidsskrift 150 (2012): Vækstacceleration: Hvor er overliggeren? Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitet og Produktivitetskommissionen, SUMMARY: It is the objective of the Productivity Commission to propose policy ini - tiatives that might accelerate Danish productivity growth. But how much of an acceleration is feasible? This note provides a back-of-the-envelope calculation designed to provide a rough answer. The conclusion is that a temporary acceleration in average growth in excess of percentage points seems infeasible. 1. Indledning I dette notat udvikles en model, der kan anvendes til at danne et groft skøn for størrelsesordnen på den maksimalt mulige produktivitetsacceleration i tilfældet Danmark. Formålet er dermed ikke at producere en prognose. Sigtet er derimod at danne indtryk af, hvor overliggeren for en vækstacceleration kan tænkes at ligge. Modellen, der danner baggrund for de bag-på-konvolutten beregninger, der fore - tages nedenfor, er stærkt forsimplet, men kan dog ses som en reduceret-form repræ - sentation af mere sofistikerede modeller á la Howitt (2000). I sin grundstruktur, kan modellen ses som en variant af Nelson og Phelps (1966). 2. Analyse Modellen er formuleret i diskret tid; en tidsvarierende variabel X benævnes i det følgende X t. Fokus er på en lille åben vækstøkonomi med fri international kapitalmobilitet. 2.1 Modellens ligninger Antag at BNP per arbejdstime, Y t, er givet ved produktiviteten i økonomien, A t : Y t = A t. (1) Variablen A tænkes at favne bredt. Den er således udtryk for al produktiv viden: nye Jeg vil gerne takke Peter Birch Sørensen, Asger Moll Wingender og seminardeltagere ved Københavns Universitet for nyttige kommentarer. Fejl og mangler er forfatterens ansvar.

2 DEBAT OG KOMMENTARER 219 ideer og organisationsformer såvel som teknologier. Hvis vi log-transformerer (1) fås y t = a t, hvor z ln(x). 1 Udviklingen i produktiv viden er beskrevet som følger A t+1 = A w t A t 1- Z, (2) hvor A w er udtryk for en global vidensbeholdning (i.e.,»best practise«), A er den na - tionale vidensbeholdning, mens Z fanger andre variable, der tillader hastigere produktivitetsudvikling for givne vidensbeholdninger (såsom omfanget af indenlandsk konkurrence; uddannelsesniveauet i befolkningen o.a.). For en lille åben økonomi synes det realistisk, at A w A. Parameteren (0,1) og kan fortolkes som graden, hvori det betragtede land er internationalt integreret; jo større er, desto kraftigere»gennemslag«har nye tilføjelser til den globale vidensbeholdning på den indenlandske produktivitetsudvikling. Hvor principielt set kan tænkes at varierere henover lande (afhængigt af forskelle, der potentielt bunder i geografi, kultur eller institutioner), må den anses for at være forholdsvis konstant over tid indenfor et land og vanskeligt påvirkelig via økonomisk politik. 2 Z opfattes derimod som en (konstant) parameter, der kan flyttes, f.eks. via passende økonomisk politik. Log-transformeret har vi: â t â t+1 a t = a w t a t + z Endelig antages det, at den globale vidensbeholdning vokser med en konstant eksogen rate (der i en mere komplet specificeret model vil være drevet af global forskning og udvikling, jf. f.eks. Howitt, 2000): A w t+1 = 1 + g â w t = g. (3) A w t 1. Umiddelbart kan det måske synes mærkværdigt, at kapital og arbejdskraft ikke indgår eksplicit i produktionsfunktionen ovenfor. Men forudsætningen er, at økonomien er lille og tillader fri kapitalmobilitet. Dermed kan produktionsfunktionen skrives som ovenfor, i reduceret form. For at se indse dette, antag X = AK (AL) 1-, hvor X er samlet produktion, K er fysisk kapital og L er timeindsatsen. Forudsæt profit maksimerende adfærd blandt producenterne, og altså fri international kapitalmobilitet. Det sidste er realistisk for en lille åben økonomi som den danske, men faktisk også mere generelt, Caselli og Feyrer (2007). I fravær af arbitragemuligheder, skal kapitalens marginalafkast derfor modsvare verdensmarkedsrenten, r w. Derved opnås betingelsen X/K = r w /, som kan indsættes i produktionsfunktionen. Dette giver Y = A( /r w ) /(1- ), hvor Y er BNP per arbejdstime, mens ( /r w ) /(1- ) er en konstant, der altså ignoreres i det følgende. 2. Om sammenhængen mellem geografisk determineret international interaktion og aggregeret produktivitet, se Alcalá og Ciccone (2004) og Andersen og Dalgaard (2011).

3 220 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 hvor det sidste lighedstegn gælder approksimativt. Hermed modellen er komplet Modellens steady state I steady state vokser det nationale vidensniveau i samme tempo som det globale, â* t = â w t = g. Notationen»*«henviser til, at variablen er evalueret i steady state. Hvis vi anvender bevægelsesligningen for a t, opnås derfor følgende udtryk for produktivitetsniveauet langs steady state stien: a* t = a w t + (z g) / = y * t. (4) Det sidste lighedstegn følger fra (1). På langt sigt vokser BNP per time altså med raten g. Men niveauet for BNP per arbejdstime afhænger af, hvor tæt landet ligger på»best practise«, hvilket afhænger af z (såvel som graden, hvorved landet er internationalt interagerende, ). Det antages, at z g, således at a * t a w t ; landet befinder sig altså i en situation, hvor produktivitetsniveauet er mindre end det forbundet med den globale»best practise«, a w t. Det er let at overbevise sig selv om, at modellens steady state er stabil. 2.3 Væksten i økonomien udenfor steady state I praksis vil et land ikke kontinuerligt være i steady state, men derimod til stadighed være i en tilpasning mod den langsigtede steady state. Modellen er heldigvis tilpas simpel til, at vi enkelt kan undersøge udviklingen i BNP per arbejdstime på alle tidspunkter; også udenfor steady state. Hvis vi tager første differensen af den log-transformerede produktionfunktionen og indsætter bevægelsesligningen for a t, opnås ŷ t = a w t a t + z. Ved at udnytte, at a t = y t, samt udtrykket for y * t kan vi videre omformulere ligningen til følgende udtryk ŷ t = y * t y t + g. (5) Væksten i BNP per arbejdstime afhænger altså af forskellen mellem BNP per arbejdstime»lige nu«, og BNP per arbejdstime i steady state, y * t y t, samt af den langt- 3. Implicit har vi med en lille åben økonomi at gøre, hvor kapital også indgår i produktionen. Man kunne derfor være nysgerrig efter at vide, hvordan nationalformuen udvikler sig over tid, og derigennem BNI. For nærværende er vi imidlertid alene interesseret i BNP per beskæftiget, hvorfor formueakkumulationen ignoreres. For en analyse af udviklingen i nationalformuen i en lille åben vækstøkonomi, se Sørensen (1997).

4 DEBAT OG KOMMENTARER 221 sigtede vækstrate, g. Afvigelser fra den langtsigtede produktivitetsvækstrate (g) skal altså tilskrives, at f.eks. politiske tiltag sikrer, at forskellen til»best practise«mindskes; herved løftes steady state BNP per arbejdstime (y* t ) relativt til y t. En vækstacceleration kræver altså, at økonomien i højere grad drager nytte af de»advantages of backwardness«, Abramovitz (1986), der måtte foreligge. Modellens grundlæggende forudsigelse om udviklingen i væksten, ligning (5), er empirisk plausibel og dokumenteret i et meget stort antal studier (jvf. f.eks. Barro, 2012). 2.4 Vækstaccelerationer igennem modellens optik Det er ikke realistisk, at lokale danske initiativer vil kunne flytte på g, da denne er udtryk for iboende tekniske fremskrift, der er muliggjort af bl.a. den global forsknings- og udviklingsindsats. Men det er derimod muligt, principielt set, at løfte det langtsigtede produktivitetsniveau gennem initiativer, der implicit påvirker niveauet for z. For at se hvordan dette fungerer, indenfor rammerne af modellen, antag derfor i udgangspunktet, at y t = y * t, hvorefter z ændres (permanent) således at y* t øges relativt til y t. Derved øges økonomiens langtsigtede produktivitetspotentiale, hvilket ifølge (5) vil lede til en midlertidig stigning i væksten, mens tilpasningen til den nye steady state finder sted. Hvis vi skal skønne over størrelsen på en mulig vækst acceleration, kræver det altså, at vi danner os et indtryk af, hvor meget det maksimalt bør være muligt at løfte produktivitetspotentialtet under de bedste omstændigheder. Indenfor rammerne af modellen udspringer al økonomisk vækst fra introduktion af ny viden, hvorfor en vækstacceleration kræver, at det betragtede land mindsker forskellen til»best practise«; konkret kræves altså, at forskellen a w t a t mindskes (jf. (4)). Den maksimale acceleration vil fremkomme ifald vi vælger z = z g, hvilket er ensbe tydende med, at a t a w t. Altså en situation hvor økonomisk politik sikrer, at hele forskellen til»best practise«elimineres. Dette under forudsætning af, at den lille åbne økonomi ikke kan have en vidensbeholdning, der overstiger den globale best practise, hvilket forekommer at være en rimelig antagelse at arbejde ud fra Parameterisering og den historiske udvikling For at konfrontere modellen med data skal en række valg træffes. Det første vedrører en empirisk rimelig fastlæggelse af»best practise«, dernæst valg omkring parameterværdier. I forhold til valg af»best practise«niveauet, global set, er flere muligheder åbne. En mulighed kunne være at vælge det land i verden, der løbende måtte have det højeste produktivitetsniveau, som»best practise«nationen i det givne år. Et sådant valg ville imidlertid have den problematiske implikation, at den danske vækst og indkomst ofte

5 222 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 ville skulle sammenlignes med verdens olielande; disse lande har nemlig erfaringsmæssigt kollosalt høje produktivitetsniveauer (målt ved BNP per arbejdstime), siden udvinding af naturresourcer er ekstraordinært kapitalintensiv. En mere rimelig løsning er derfor at vælge et enkelt land som benchmark nation. Siden landet gerne skulle repræsentere»best practise«produktivitet, a w, er det naturlige valg nok USA. Netop når det gælder USA, har væksten i den underliggende produktivitet (empirisk målt ved total faktorproduktivitet) været forholdsvis jævn fra 1960 og frem, i gennemsnit, Ha og Howitt (2007). Det letter sammenligningen af modellen med data, siden vi dermed kan forudsætte, at den amerikanske vækst opfylder ŷ us t = â w t = g (i gennemsnit). Udviklingen i BNP per arbejdstime i Danmark relativt til USA kan da skrives ŷ R,t ŷ t ŷ t us = (y * t y t ) + g g = (y* R,t y R,t ) (6) hvor ŷ R, t er den relative vækst i Danmark vis-a-vis USA (i.e.,»best practise«), mens Danmarks relative steady state BNP per arbejdstime og»nuværende«bnp per arbejdstime er defineret som hhv: y* R,t y * t aw t og y R,t a w t.4 Mellem 1950 og 2007 øges Danmarks BNP per arbejdstime i forhold til USA fra at være knap 50% lavere til ca. 20% lavere; set over perioden som en helhed konvergerer det danske produktivitetsniveau altså mod det amerikanske. Men konvergensprocessen er ikke jævn, og fra midten af 1990erne falder den danske produktivitet relativt til USA med ca. 10 procent point. En mulig fortolkning af dette forløb er, at det amerikanske steady state niveau»flytter sig«relativt til det danske i denne periode, hvilket i så fald betyder et permanent lavere relativt produktivitetsniveau i Danmark i fravær af nye»stød«til økonomien (i.e., ændringer i z). Nedenfor kalibreres modellen til 2007 niveauet. 5 For at se modellens evne til at replikere den historiske udvikling i BNP per arbejdstime i Danmark relativt til USA kan man parameterisere modellen på følgende måde. Der er tre»frie«parametre: g, og z. Vækstraten g afspejler gennemsnitsvæksten for benchmark landet USA. Empirisk er 2% årligt en god approksimation, f.eks. Jones (2002), hvorfor g = 0,02 anvendes. Med det valg følger, at steady state vækstraten i den danske økonomi også bør være omkring 2% p.a. Parameteren kan fortolkes som konvergenshastigheden, se Barro og Sala-i-Martin (1990 samt ligning (5)). Et empirisk rimeligt skøn for denne er ca. = 0,02, f.eks. (Barro 1991); Bernard og Jones 4. Husk at vi i kalibreringen antager, at USA er forbundet med a w t, hvorfor BNP per beskæftiget i USA er yus t = a w t i følge ligning (1). 5. I årene efter finanskrisen er den relative produktivitet faktisk faldet yderligere med ca. 5 procent point. Om dette også er udtryk for strukturelle forhold, eller krisen, kan der kun gisnes om. Men hvis udviklingen er udtryk for strukturelle forhold, kunne det tale for at kalibrere modellen til et lavere niveau end ca. 80%.

6 DEBAT OG KOMMENTARER 223 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 Data = 0,05 = 0,02 0, Figur 1. Den historiske udvikling i BNP per time i Danmark relativt til USA og model simulationer. Anm.: henviser til den antagede konvergenshastighed, der altså varierer mellem 2 og 5 pct p.a. Datakilde: Total Economy Database (TED); observationer mangler mellem 1951 og 56. (1996); Barro (2012). Statistisk er det dog svært at afvise, at parameteren kan være en smule større. For at være på den sikre side vil vi derfor lade variere helt op til = 0,05, selvom dette niveau overstiger det statistisk sandsynlige. Med g og således udefra givne tilpasses z sådan, at steady state BNP per arbejdstime udgør 81% af ditto for USA (det faktiske niveau i 2007). Givet den initiale forskel i BNP per arbejdstime mellem Danmark og USA i 1950 kan man efterfølgende simulere modellen for varierende værdier af, og sammenligne den opnåede serie med den faktiske udvikling over de sidste 60 år. Bemærk, at når ændres, skal z automatisk justeres, således at steady state niveauet fastholdes. Figur 1 giver resultatet af at lade konvergenshastigheden varierere mellem 2 og 5%. Den konstruerede model er selvsagt ikke en konjunkturmodel, men derimod en model for den langtsigtede strukturelle udvikling af økonomien. I det lys matcher den kalibrerede models data rimelig fornuftigt. Med en konvergenshastighed på ca. 2% om året overvurderes væksten en smule i begyndelsen af perioden, mens den undervurderes i slutningen. I 2007 vil modellen vide, at det danske relative produktivitetsniveau skulle have være ca. 75% af det amerikanske mod de 80% vi ser i data; med en konvergens - hastighed på 2% om året er 60 år altså ikke tilstrækkeligt til helt at nå steady state. Hvis den maksimale konvergenshastighed antages (5%), overestimeres væksten mere i begyndelsen af perioden, men til gengæld matches data bedre i slutåret, da kon-

7 224 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 Tabel 1. Mulige accelerationer y g 0,02 0,4 pct point 0,03 0,6 pct point 0,04 0,8 pct point 0,05 0,9 pct point vergensprocessen er tættere på at være fuldbragt ifølge modellen. Samlet set bekræfter simulationen at en konvergenshastighed på 2-5%, der altså nyder ekstern validitet (omend, som antydet, i varierende grad), matcher den faktiske udvikling i relativ BNP per arbejdstime hæderligt. Med dette som baggrund kan vi derfor afslutningsvis foretage skøn over, hvor stor en vækstacceleration der makismalt kan anses for at være mulig i årene fremover. 2.6 Vækstaccelerationer: Nogle overkantskøn Antag at Danmark implementerer et sæt af politikker, der (i modellens sprog: via z) løfter det danske underliggende produktivitetspotentiale, y* t, helt op til det amerikanske. Det vil indebære en stigning på ca. 20%, på langt sigt, relativt til USA. Hvor hurtigt»det lange sigt indfinder sig«, afhænger af konvergenshastigheden. Forudsat dette løft og givet udgangpunktet (y* R,t 0,80), kan modellen levere overkantskøn for mulige vækstaccelerationer. Tabellen ovenfor opregner alternative scenarier, for varierende værdier af (0,02; 0,05). Vækstaccelerationerne, der rapporteres, afspejler stigninger i den gennemsnitlige vækstrate over det første tiår efter»reformens«gennemførelse. I de efterfølgende år aftager væksten selvsagt gradvist mod sit langtsigtede leje. Som det fremgår af Tabel 1 kan en vækstacceleration i BNP per arbejdstime på mellem 0,4 procent point og 0,9 procent point relativt til trend vækst raten (i kalibreringen: 2% p.a.), begrundes indenfor rammerne af modellen. Det skal indskærpes, at der i alle de opregnede tilfælde er tale om overkantskøn, og at skønnene bliver stadigt mere optimistiske af natur, jo længere ned i tabellen vi kommer. I alle tilfælde forudsættes fuld konvergens til USA (hvilket er meget ambitiøst), og dertil kommer, at høje konvergenshastigheder må anses for at være betydeligt mindre empirisk plausible end de, der ligger tæt på 2% p.a., jf. Barro (2012). Men et»ædrueligt«skøn for»best case scenario«er intervallet 0,4-0,9. Denne vurdering understøttes endvidere af eksisterende erfaringer med vækstaccelerationer, som beskrevet i næste afsnit.

8 DEBAT OG KOMMENTARER 225 Average Growth Rate over 10 Years US Best US Worst Best 10 Years Worst 10 Years Rank by Per-Capita Income 1960 Figur 2. Kilde: Jones og Olken (2008). 3. Ren fiktion eller empirisk realistisk? I de senere år er der vokset en litteratur frem, der fokuserer på det faktum, at den økonomiske vækst er forholdsvis ujævn i de fleste lande i verden. Processen synes ofte karakteriseret ved»ryk«, hvor indkomstniveauet flyttes markant op, hvorefter perioder med relativ nedgang og stagnation følger, blot for at blive efterfulgt af nye produktivititetsekspansioner. Figur 2, der er hentet fra Jones og Olken (2008), giver et indtryk af dette. Langs den vandrette akse er verdens lande rangordnet, fra det fattigste land i 1960 til det rigeste land i Herefter har forfatterne undersøgt den gennemsnitlige vækst på tværs af»rullende«årtier; 60-70; og så fremdeles. Endelig er det bedste og ringeste årti vækstmæssigt for hvert land plottet i grafen. Som det turde være oplagt, er vækstprocessen meget ujævn i de fattigeste lande på kloden. Men blandt de rigeste lande, hvortil Danmark selvsagt hører, forholder tingene sig anderledes. De vandrette linjer illustrerer det bedste og ringeste (rullende) årti for USA. I runde tal er variationen: fra ca. 3% p.a. ned til 1% p.a. Altså en variation omkring den gennemsnitlige vækst trend på ±1% point. Dette antyder i sig selv, at en vækst acceleration i et land som Danmark næppe kan ventes at være meget større, hvilket er konsistent med beregningerne ovenfor. Men er disse accelerationer monstro udtryk for cykliske udsving? Er det sådan, at forud for»det bedste årti«ligger et»ringeste årti«af tilsvarende nummerisk størrel-

9 226 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT NR. 2 sesorden? Det forekommer ikke gennemgående at være tilfældet. Blandt gruppen af rige lande finder Jones og Olken (2008), at 80% af de observerede accelerationer permanent øger indkomsten i forhold til den forudgående indkomst»top«med 25% eller mere. Det er altså ikke blot»genindvending«af tabt grund. Er accelerationerne koordinerede? I fald der er et stort sammenfald i timingen for de observede højvækstperioder, vil implikationen selvsagt være, at disse nok snarere skyldes globale forhold, fremfor landespecifikke faktorer. I Jones og Olken (2008) finder forfatterne imidlertid, at 97% af de observerede højvækstperioder tillader konvergens mod USA, når gruppen af rige lande betragtes. Dette indikerer, at det historisk har været muligt for individuelle lande, at gennemtvinge midlertidige vækstaccelera - tioner. Samlet set tyder væksterfaringerne på tværs af den rigere del af verden (siden 1960) altså på, at idiosynkratiske accelerationer på op mod 1% i snit for en tiårsperiode, og som tillader konvergens mod USA, er indenfor mulighedsområdet. For et land som Danmark i toppen af den globale indkomstfordeling er mere en dét næppe realistisk. Faktisk, når dertil lægges, at Danmark idag er tættere på»best practise«end i 1960, må det nok realistisk set ventes, at en maksimal vækstacceleration ligger noget under 1%; selv hvis et»ideelt«set af politikker, der tillader fuld konvergens til USA, identificeres og implementeres. Som analysen i sidste afsnit antyder, er et realistisk bud på en maksimal acceleration derfor nok tættere på 0,4% end 0,9%. 4. Afrunding Notatet bidrager med skøn over den maksimalt mulige vækstacceleration, man realistisk kan håbe på under de bedste omstændigheder. Analysen peger på, at vækstaccelerationer mellem 0,4-0,9 procent point p.a. i gennemsnit, set over en tiårs periode, kan begrundes. Det interessante resultat af analysen er ikke de præcise skøn, siden disse har karakter af»best case scenarios«. Det oplysende element er, at analysen tillader én at udelukke vækstaccelerationer over de anførte størrelsesordner. Sagt med andre ord: man kan ikke håbe på en vækstacceleration på mere end 0,9 procent point (i gennemsnit over en tiårsperiode); dette niveau må anses for at være den absolutte»overligger«i tilfældet Danmark. Den mest realistiske»overligger«er efter alt at dømme ca. 0,4% point relativt til trendniveau.

10 DEBAT OG KOMMENTARER 227 Litteratur Abramovitz, M Catching up, forging ahead, and falling behind. Journal of Economic History 46, Alcalå, F. og A. Ciccone Trade and productivity. Quarterly Journal of Economics 119, Andersen, T. B. og C.-J. Dalgaard Flows of People, Flows of Ideas and the inequality of nations. Journal of Economic Growth 16, Barro, R Economic growth in a cross section of countries. Quarterly Journal of Economics, 106, Barro, R Convergence and Modernization Revisited. Working paper (Harvard University). Barro og Sala-i-Martin Convergence. Journal of Political Economy 100, Bernard, A. og C. I. Jones Comparing Apples and Oranges: Productivity convergence and measurement across industries and countries. American Economic Review 86, Caselli og Feyrer The Marginal Product of Capital. Quarterly Journal of Econo - mics 122, Ha, J. og P. Howitt Accounting for Trends in Productivity and R&D: A Schumpeterian Critique of Semi-Endogenous Growth Theory. Journal of Money Banking and Credit Howitt, P Endogenous growth and cross-country income differences. American Economic Review 90, Jones, C. I Sources of US economic growth in a world of ideas. American Economic Review 92, Jones, B. og B. Olken The Anatomy of Start-Stop Growth. Review of Economics and Statistics Nelson, R. og E. Phelps Investments in humans, technological diffusion, and economic growth. American Economic Review 51, Sørensen, P. B Rentespænd og formuedannelse i en lille åben vækstøkonomi. Working Paper (Københavns Universitet).

Vækstacceleration: Hvor er overliggeren? 1. OKTOBER 2012

Vækstacceleration: Hvor er overliggeren? 1. OKTOBER 2012 Vækstacceleration: Hvor er overliggeren? 1. OKTOBER 2012 Vækstacceleration: Hvor er overliggeren? Carl-Johan Dalgaard Københavns Universitet og Produktivitetskommissionen 1. oktober 2012 Resumé Produktivitetskommissionens

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

Leder øget rejseaktivitet til højere samfundsøkonomisk produktivitet?*

Leder øget rejseaktivitet til højere samfundsøkonomisk produktivitet?* Leder øget rejseaktivitet til højere samfundsøkonomisk produktivitet?* Carl-Johan Dalgaard Transportøkonomisk Forening 14.1.2013 *) Baseret på fælles arbejde med Thomas Barnebeck Andersen: Flows of People,

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009

www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 www.visitdenmark.com Forecast for dansk turisme - juli 2009 Forecast for dansk turisme - juli 2009 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2009 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 8 24. oktober 2005 Chapter 6

Slides til Makro 2, Forelæsning 8 24. oktober 2005 Chapter 6 SOLOW-MODELLEN MED HUMAN KAPITAL Slides til Makro 2 Forelæsning 8 24 oktober 2005 Chapter 6 Y t = K α t H ϕ t (A tl t ) r t = α w t =(1 α)! α 1! ϕ Kt Ht A t L t A t L t! α Kt Ht A t L t A t L t! ϕ A t

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt

Finansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget 216-17 (Omtryk - 3-4-217 - trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Omtryk: Udvalgets

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner

Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Makroøkonomi 1, 31/10 2003 Henrik Jensen Kvantitativ betydning af naturlige ressourcer for vækst: Empiri og alternative former for produktionsfunktioner Forekomst af naturlige ressourcer i produktionsprocessen

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

MAKRO 2 DEN FULDSTÆNDIGE SOLOW-MODEL. Y t = K α t (A t L t ) 1 α, (A t L t ) 1 α = α. r t = αk α 1. A t L t. w t =(1 α) Kt α L α. A t, 2.

MAKRO 2 DEN FULDSTÆNDIGE SOLOW-MODEL. Y t = K α t (A t L t ) 1 α, (A t L t ) 1 α = α. r t = αk α 1. A t L t. w t =(1 α) Kt α L α. A t, 2. DEN FULDSÆNDIGE SOLOW-MODEL Y t = K α t ( ) 1 α, MAKRO 2 2. årsprøve r t = αk α 1 t ( ) 1 α = α Ã Kt! α 1, Ã! α w t =(1 α) Kt α L α t A 1 α Kt t =(1 α) A t, S t = sy t, Forelæsning 4 Kapitel 5 og 6 K t+1

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Eksamen på Økonomistudiet 2009-I Makro 2 2. årsprøve Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Der er fokus på at undgå tilfælde af eksamenssnyd I tilfælde af formodet eksamenssnyd,

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Skill-Biased teknologisk fremskridt i den private sektor i Danmark

Skill-Biased teknologisk fremskridt i den private sektor i Danmark Skill-Biased teknologisk fremskridt i den private sektor i Danmark Peter Stephensen Danish Rational conomic Agents Model, DRAM DRAM Arbejdspapir 2014:4 November 2014 Abstract Det demonstreres, at Skill-Biased

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere