Ledelse i fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse i fællesskab"

Transkript

1 Ledelse i fællesskab Nye opgaver for ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte? Hvordan får vi en god arbejdsplads?

2 Ledelse i fællesskab Hvorfor ledelse i fællesskab? Pjecens titel er valgt for at understrege, at gode og effektive arbejdspladser kræver, at I som medarbejdere får indflydelse på, hvordan arbejdet er organiseret. I er eksperterne, for det er jer, som til dagligt leverer ydelser til brugere og kunder. Pjecen er et bud på, hvordan I kan omstille jeres arbejdsplads, så I får større ansvar og indflydelse på arbejdet. Det er også en mulighed for at bruge og udvikle jeres kompetencer på arbejdet. Og måske kan det også føre til bedre lønvilkår, end I har i dag. Se på mulighederne for at udvikle ledelse og arbejdsorganisering, når jeres arbejdsplads skal i gang med en ændring af styreform, f.eks. indførelsen af intern kontraktstyring, eller når I skal i konkurrence med private, f.eks. med udbud af driftsopgaver. Ændret arbejdsorganisering kan både være en nødvendig del af de andre planer for arbejdspladsen, men det kan også være et alternativ, der umiddelbart kan forene kravene om øget effektivitet med jeres ønsker om en god arbejdsplads. Læs mere om nye styreformer for de offentlige arbejdspladser i pjecen Det offentlige som virksomhed. I denne pjece kan I læse om, hvordan Ledelse i fællesskab kan give jer en bedre arbejdsplads - med eller uden ændring af styre- og organisationsform (kontraktstyring, selskabsdannelse m.m.). Ledelse i Fællesskab er også titlen på et udviklingsprojekt for en række offentlig og private arbejdspladser. Læs mere om det projekt på 2

3 En bedre arbejdsorganisering At skabe gode arbejdspladser kræver at arbejdet er organiseret godt. Det handler om at finde en model, som forener jeres ønske om et godt arbejdsmiljø og indflydelse på egne arbejdsforhold med arbejdsgivernes ønske om effektive arbejdspladser. Indførelsen af selvstyrende grupper er en vej til at forene jeres interesser. Det er ikke den eneste mulighed, men vi har valgt at sætte fokus på netop denne vej, da det er et godt udgangspunkt for at diskutere mere konkrete muligheder for netop jeres arbejdsplads: Måske drejer det sig kun om bedre kommunikation, måske om uddelegering af kompetence, måske om ændret arbejdsdeling - men det er alle faktorer, der vil indgå, når man snakker om selvstyrende grupper. En ny arbejdsorganisering tager udgangspunkt i flere forskellige ideer: den lærende organisation, det udviklende arbejde, selvstyrende grupper, team m.m. Fælles for alle ideerne er, at I som medarbejdere ikke kun skal udføre jeres nuværende tekniske og manuelle opgaver - det kunne f.eks. være vejvedligeholdelse. I får også ansvaret for de fleste af de opgaver, der danner rammen herfor. Det gælder administrative, økonomiske, planlægningsmæssige opgaver, men også mange andre typiske ledelsesopgaver, der handler om koordinering og udvikling. På den måde vil en ny arbejdsorganisering ændre rolle- og arbejdsfordelingen mellem ledere og medarbejdere. Hvad er en selvstyrende gruppe? Helt overordnet er en selvstyrende gruppe en gruppe medarbejdere, som i fællesskab har ansvaret for at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere dele af eller hele produktionsprocessen. Ved at få ansvaret for flertallet af de opgaver, der følger med at producere en ydelse, får I mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet på den måde, I finder optimal. Det kan f.eks. være i forhold til arbejdets kvalitet, afvekslingen i arbejdet, brugen af jeres forskellige talenter, arbejdstid, ferie og meget mere. Det kan give jer større motivation og arbejdsglæde, mindre sygdom, mindre udskiftning i personalegruppen etc. Og for arbejdsgiverne betyder det en bedre udnyttelse af viden og ressourcer. Selvstyrende gruppe en succes I perioden gennemførte Bus Danmark (dengang offentligt ejet aktieselskab) et udviklingsprojekt i samarbejde med chaufførerne på rute 166, hvor chaufførerne blev organiseret i en selvstyrende gruppe. Chaufførerne besluttede, at de ikke ville have en leder af gruppen. I stedet blev der udpeget fire såkaldte driftschauffører, der dels sad på kontoret og varetog administrative og økonomiske opgaver og dels kørte bus ligesom kollegerne. Der var desuden mulighed for at ændre på, hvem der var driftschauffør. Chaufførerne deltog i et fire-ugers kursus i perioden op til, at den selvstyrende gruppe blev etableret. På kurset blev chaufførerne undervist i vagtplanlægning, regnskab, køreplansopbygning, rengøring og vedligeholdelse af busser, personale- og lønpolitik samt miljø. Kort tid efter, at chaufførerne havde overtaget ansvaret for alle dele af busdriften, besluttede de at prøve at løse et gammelt problem med, at køreplanen ofte passede dårligt med andre offentlige transportmidler. Gennem direkte forhandlinger med HT lykkedes det at få tilpasset køreplanen. Det gav en større tilfredshed hos passagererne uden ekstraomkostninger ved kørslen. Et andet væsentligt punkt for chaufførerne var at få ændret vagtplanlægningen for chaufførerne. Den hidtidige vagtplanlægning havde været meget stiv. Chaufførerne blev derfor enige om, at alle havde ret til at få fri, når man havde behov for det. Til gengæld forpligtede chaufførerne sig til at være fleksible i forhold til at bytte internt eller tage andres vagter. Derved sparede enheden en del penge til vikarer ved sygdom samtidig med, at alle var mere tilfredse og arbejdsmiljøet blev bedre. I løbet af projektperioden sænkede chaufførerne også antallet af aflyste afgange, ligesom de fik nedsat omkostningerne til vedligeholdelse og reparationer. Det sidste blev opnået, fordi de blev bedre til at melde om mindre problemer på busserne med det samme, så skaderne ikke udviklede sig. Chaufførerne pegede selv på, at det sidste skyldtes, at de følte et større ansvar, nu hvor de selv stod for planlægningen af alle opgaver ved busdriften. Projektet blev nedlagt, da ruten blev udliciteret. Læs mere i rapporten Selvstyre og udlicitering - ven eller fjende? udgivet af Teknologisk Institut 3

4 Nye roller for leder, tillidsvalgte og medarbejdere Hvad med ledelse AF selvstyrende grupper? Det at indføre selvstyrende grupper ændrer ikke ved, at lederen stadig har det endelige ansvar for udførelsen af arbejdet. Det er stadig lederen, der har det overordnede ansvar for personale, drift, økonomi etc. Men lederens rolle ændrer sig, for med selvstyrende grupper overtager medarbejderne det daglige ansvar for at vurdere og planlægge den samlede opgaveindsats. Her bliver ledelse et fælles anliggende mellem leder og medarbejdere. Lederen skal ikke længere fungere som eksperten, der planlægger opgaveudførelsen ned i mindste detalje og derefter udstikker opgaver til hver enkelt ansat. I stedet skal lederen definere de overordnede retningslinjer for arbejdet, understøtte og coache arbejdet i de selvstyrende grupper og ikke mindst have respekt for deres forslag og ideer til ændringer i arbejdsorganiseringen. Når lederens rolle ændrer sig så markant, kan der også let opstå modvilje med omstillingen fra især mellemledere. Ofte er der oven i købet brug for færre mellemledere, når arbejdet er organiseret i selvstyrende grupper. Nogle er måske bange for at blive overflødige, andre bryder sig bare ikke om, at der ændres på deres opgaver, mens andre igen ikke vil afgive den magt, der følger med at have den fulde beslutningsret i forhold til økonomi og planlægning. Det er derfor ikke altid let at få alle til at acceptere ideen om at uddelegere ledelsesopgaver. Hvad med ledelse I selvstyrende grupper? Det er ikke uproblematisk at placere traditionelle ledelsesopgaver i selvstyrende grupper. Som medarbejdere skal I vænne jer til, at I ikke bare er kolleger. I får også en ny rolle som hinandens ledere. I får et andet ansvar over for hinanden - på godt og ondt. En stor risiko er, at der opstår uformelle ledere, som forsøger at styre gruppen, og som vil bestemme på gruppens vegne. Men ideen med selvstyrende grupper er netop ikke at have en bestemmende leder. Derimod skal I søge at løse opgaverne i fællesskab, for det er det, der kan gøre planlægningen og udførelsen af arbejdet bedre. Omvendt er der brug for, at den samlede indsats i gruppen koordineres, så der er styr på, hvad der bliver gjort, hvordan og af hvem. Det er de færreste grupper, der kan fungere uden en eller anden form for fælles koordinering. En løsning på det problem kan være at vælge en eller flere koordinatorer i gruppen, der har ansvar for, at der er sammenhæng i arbejdet. Dvs. har styr på ressourceforbrug, indkøb af materiel, planlægning af gruppens opgaver og meget mere. I kan eventuelt lade funktionen gå på skift mellem gruppens medlemmer. Det handler i høj grad om, at I skal lære at basere jeres arbejde på dialog og erfaringsudveksling. Det gør jer fleksible, så I kan tage højde for ændringer i betingelserne for Hvad skal I huske for at give plads til alle? At der bliver indgået en aftale med arbejdsgiverne om sociale forpligtigelser - tag udgangspunkt i KTOoverenskomsten, rammeaftale om Socialt Kapitel henholdsvis i Centralorganisationerne i staten og Personalestyrelsens aftale om lokale aftaler om job på særlige vilkår(socialt kapitel) og i vejledningen til samarbejdsaftalens afsnit om job på særlige vilkår m.v. (Socialt kapitel)) At der bliver indgået en aftale med arbejdsgiverne om seniorpolitik - tag udgangspunkt i KTOoverenskomstens rammeaftale om Seniorpolitik eller Centralorganisationerne i staten og Personalestyrelsens aftale om senior og fratrædelsesordninger. At der bliver indgået en aftale med arbejdsgiverne om sygefravær og arbejdsfastholdelse - tag udgangspunkt i KTO-overenskomstens rammeaftale om vilkår for personer med nedsat funktionsevne eller de statslige aftaler herom. (Se ovenstående henvisning i punkt 1) I kan finde mere om aftalerne på eller på og I kan læse mere om at give plads til alle på under punktet uddannelse, hvor I finder projektet Med på holdet. 4

5 arbejdet. Det kan være sygdom i gruppen, materialer, der ikke er kommet hjem, maskiner, der går i stykker eller andet, som gør, at I er nødt til at tilpasse arbejdsindsatsen. Med på holdet? I skal også huske at give plads til forskellige roller i gruppen. Nogle ønsker måske slet ikke at være koordinator for arbejdet, men de er til gengæld fantastiske til at beskære træer. Andre er måske fysisk nedslidte efter et langt arbejdsliv og arbejder derfor ikke så hurtigt, men til gengæld har de masser af erfaring og er dygtige til at lære fra sig, så I andre kan gør jeres arbejde bedre. Det handler om, at alle får lov til at bruge deres særlige talenter, og at I ikke fokuserer på hinandens mangler. Hvis I begynder at udstøde dem, der ikke lige passer i den samme ramme som jer andre, så ender I med at være jeres egen værste arbejdsgiver. Hvad med de tillidsvalgte? De tillidsvalgte skal stadig være medarbejdernes repræsentanter, der varetager opgaver i relation til overenskomster, personaleforhold og sikkerhedsforhold m.m., men de tillidsvalgte får også en ny rolle. Men ud over at være den traditionelle modspiller til ledelsen, som skal sikre medarbejdernes rettigheder, bliver de også ledelsens medspiller. Det er eksempelvis en god ide, at den tillidsvalgte spiller en stor rolle, når der skal udarbejdes uddannelsesplaner for medarbejderne. Det er jo ikke sikkert, at medarbejdernes ønsker til kompetenceudvikling stemmer overens med de samlede behov for at få en selvstyrende gruppe til at fungere. Hvad nu hvis ingen medarbejdere ønsker uddannelse i økonomistyring? Hvordan tackler man det som tillidsvalgt? Som tillidsvalgt kan man altså komme til at stå i et dilemma, hvor medarbejdernes ønsker ikke stemmer overens med behovet for forandringer. I den type af situationer kommer den tillidsvalgte i konflikt med den traditionelle rolle som medarbejdernes mand Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvad der forventes af jer, der er tillidsvalgte. Det er også vigtigt, at de tillidsvalgte sørger for at give information til medarbejderen både før, under og efter vanskelige forhandlinger, hvor der kan opstå dilemmaer. Læs mere om det i pjecen Åbenhed og medbestemmelse. Hvordan kan I styrke dialogen og samarbejdet? Alle skal til at arbejde sammen på nye måder. Det gælder internt mellem medarbejderne, i forhold til ledelsen, i forhold til de tillidsvalgte og mellem tillidsvalgte og ledelsen. Information og dialog bliver meget vigtigt for et godt samarbejde, fordi det kendte beslutningshierarki bliver brudt ned. Man arbejder ikke længere kun efter ordrer men også efter fælles aftale. Der er gode muligheder for at styrke dialogen og informationsniveauet. Det handler for det første om at skabe gode rammer for medbestemmelsessystemet og for de interne møder. Der kan f.eks. være behov for, at den enkelte selvstyrende gruppe mødes om morgenen, inden dagens arbejde begynder, hvor man kan udveksle informationer og diskutere problemerne. Der vil sikkert også være behov for tværgående møder med alle de selvstyrende grupper og arbejdspladsens ledelse, hvor emner af betydning for hele arbejdspladsen kan diskuteres. 5

6 Ny samarbejds- og mødestruktur I begyndelsen af 2004 indførte Kronborg Skovdistrikt selvstyrende grupper. Arbejdspladsen blev organiseret omkring to selvstyrende grupper. Der blev også etableret en driftsgruppe bestående af skovrideren, den personaleansvarlige skovfoged samt forstfuldmægtigen. Driftsgruppen foretager den overordnede koordinering af arbejdet i Skovdistriktet. Begge de selvstyrende grupper holder jævnligt interne møder, hvor de udstukne opgaver bliver koordineret, og problemer i relation til opgaverne eller andre interne forhold diskuteres. Det er med til at sikre en fleksibel opgaveløsning, fordi beslutninger tages af dem, der skal udføre arbejdet. Samtidig med indførelsen af selvstyrende grupper blev samarbejdsudvalget, kaldet Medarbejder Indflydelses Organet, ændret fra 12 til fem personer. I det nye udvalg sidder to repræsentanter for medarbejdergruppen samt skovrideren, den personaleansvarlige skovfoged og forstfuldmægtigen. Ændringen skal ses i relation til, at alle daglige problemer nu diskuteres og søges løst på de interne møder i de selvstyrende grupper. Medarbejder Indflydelses Organet tager sig derfor kun af de overordnede principielle diskussioner. Ideen er at blive mere visionære, fordi der nu er tid til at tænke fremad frem for at fokusere på de daglige problemer. Kronborg Skovdistrikt er en del af udviklingsprojektet LiF. Læs mere om forandringerne i Kronborg Skovdistrikt og om LiF-projektet på Hvad skal I huske at afklare om de nye roller? Hvad er ledelsens beslutningskompetence og hvad bestemmer medarbejderne? Hvordan og hvem skal koordinere arbejdet i grupperne? Hvor ofte skal alle i en selvstyrende gruppe mødes og diskutere problemer og afklare løsning af gruppens arbejdsopgaver? Hvordan sikrer I plads til alle, så de kan udfolde deres talenter på arbejdet? Hvad er der brug for af nye kompetencer: Hvad skal vi alle sammen kunne, og hvem har brug for noget ekstra (se nedenfor om kompetenceudvikling)? Hvordan løser I interne konflikter i gruppen? Hvornår skal tillidsrepræsentanten og/eller ledelsen inddrages? Hvad kan de tillidsvalgte sammen med ledelsen beslutte på vegne af kollegaerne, og hvad skal godkendes af kollegaerne? 6

7 Kompetenceudvikling - et vigtigt redskab til bedre arbejdspladser Når arbejdet skal organiseres i selvstyrende grupper, bliver der brug for nye kompetencer hos jer som medarbejdere, så I kan samarbejde på en ny måde og så I kan varetage de administrative, økonomiske og planlægningsopgaver, som I får. Det er dog ikke kun jer, der får brug for nye kompetencer. Det samme gælder lederne, der også får nye roller. Hvad er kompetenceudvikling? Mange tænker først og fremmest på efter- og videreuddannelse i forbindelse med kompetenceudvikling, og det vil der helt sikkert også være behov for. Men ofte vil der være behov for at gøre flere ting. Viden bliver nemlig først til en kompetence, når den bruges i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at der i det daglige arbejde på jobbet er mulighed for at lære nyt. Hvilke kompetencer mangler I? Det er vigtigt at skabe overblik over samtlige behov for kompetenceudvikling. Start med at få klarlagt hvilke kompetencer hos den enkelte, der bliver brug for efter omstillingen til selvstyrende grupper. Herefter kan I så vurdere, hvilke kompetencer I allerede har, og hvilke der mangler. Eksempler på kompetenceudvikling Temadage på arbejdspladsen med ekstern eller intern underviser Jobbytte/jobrotation Sidemandsoplæring og følordninger Efter- og videreuddannelse Udviklingssamtaler - individuelt og for grupper Supervision og sparring Erfaringsudveksling, f.eks. på tværs af de selvstyrende grupper, på møder i de selvstyrende grupper m.m. Muligheden generelt for at prøve noget nyt i arbejdet Besøg på andre arbejdspladser. Læs mere om kompetencepakken OK 02 indgået mellem centralorganisationerne i staten samt Personalestyrelsen og herunder aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner, CFU og Personalestyrelsens vejledning hertil samt aftalen om kompetencefonden på Læs mere om kompetenceudvikling i den kommunale sektor på og på om Aftale om kompetenceudvikling, Husk det ikke er nødvendigt, at alle har de samme kompetencer i gruppen. Krumtappen i det arbejde bør være en udviklingssamtale med hver enkelt medarbejder for at afdække de personlige ønsker og behov. Denne udviklingssamtale skal ligge så tidligt i forløbet som muligt, så der er tid til at tage hensyn til de forskellige ønsker. I får mest ud af at tilrettelægge kompetenceudviklingen sådan, at den enkelte medarbejders interesser bliver tilgodeset. Omvendt må I selvfølgelig ikke ende i en situation, hvor den selvstyrende gruppe mangler kompetencer. Det er en balancegang mellem hensynet til den enkeltes ønsker og mulighederne for at udvikle arbejdspladsen. Hvilke typer af kompetencer har I behov for? Dialog og informationsformidling bliver vigtigt, hvis samarbejdet skal fungere. Hvilket behov har ledere og medarbejdere for bedre kommunikation? Som medarbejdere skal I til at løse opgaver, der hidtil har været administrations- og ledelsesopgaver. Hvilke behov har I for viden og nye kompetencer i administration, økonomi, planlægning? Måske betyder de selvstyrende grupper også en anden opgavefordeling, hvor I i højere grad går på tværs af jeres gamle opgaver. Det kan betyde, at I har behov for nye faglige kompetencer? Efteruddannelse i Serviceprojektet Frederiksborg Amt gennemførte i slutningen af 1990 erne et stort udviklingsprojekt sammen med de faglige organisationer. Projektet, der bl.a. betød indførelse af selvstyrende grupper /team, indeholdt et omfattende tilbud om efteruddannelse for alle ansatte på de sociale institutioner: Introduktion til serviceområdet (1 uge) Område- og brugerkendskab (2 uger) Arbejdsmiljø/basisfunktioner (2 uger) Teamarbejde (3 uger) Rengøring (2 uger) Grønne områder (1 uge) Ejendommen ude og inde (1 uge) Mad og Køkken (3 uger) Læs om evaluering af projektet på under vidensbank. 7

8 Gode arbejdspladser betyder også gode lønforhold Med indførelsen af selvstyrende grupper er der som nævnt mulighed for at skabe mere effektive arbejdspladser. Men skal det kun komme arbejdsgiverne økonomisk til gode, hvad med jer? Ofte vil der være gode muligheder for at forbedre jeres løn, hvis I får koblet en god lønaftale til omstillingen. Indførelsen af selvstyrende grupper betyder som sagt, at I som medarbejdere overtager en masse opgaver, der tidligere lå hos lederne og administrationen. De nye funktioner, I får med omstillingen, kan der passende knyttes løntillæg til efter aftalerne om Ny Løn. Det vil give jer ekstra motivation for at varetage opgaver som budget og økonomistyring, vedligeholdelse af materiale m.m. Det kunne også bruges til at belønne dem, som er gode til at lære fra sig, når der kommer lærlinge eller nye medarbejdere. Og måske kan der for at fremme engagementet gives et tillæg til alle i gruppen for at deltage? Overgangen til selvstyrende grupper betyder også stort fokus på kompetenceudvikling. Her er det oplagt at knytte et varigt kvalifikationstillæg til f.eks. efter- og videreuddannelse. Endelig er der muligheden for at bruge aftalerne om re- sultatløn (KTO-aftale om resultatløn pr. 1. april 1997 og Lønjusteringsaftalen samt fællesoverenskomsterne på statens område). Hvis I formår at effektivisere arbejdet ved at organisere det bedre, sparer jeres arbejdsplads ofte mange penge. Frigørelse af midler (evt. på sigt) fra f.eks. mellemlederniveauet bør kunne bruges til varige kvalifikationstillæg (eventuelt funktionstillæg). Der kan dog også være basis for at gøre brug af resultatløn i situationer hvor effektiviseringer indebærer, at der kan overføres et overskud på driftsbudgettet til lønkontoen. På det kommunale område kan aftalen om resultatløn anvendes til samtlige ansatte på en enkelt institution, uanset om de er overgået til den nye løndannelse, men udbetaling af resultatløn forudsætter, at der lokalt bliver indgået en aftale herom. Vær opmærksom på, at resultatløn udbetales som ikkepensionsgivende engangsvederlag. Læs mere om Resultatløn og Ny Løn på og på En god aftale om Ny løn Parkafdelingen i Gentofte Kommune indførte selvstyrende grupper i Allerede året før indførte Parkafdelingen resultatløn. Aftalen om resultatløn blev i 1998 ført ind i en lokalaftale om Ny løn, som var tilpasset organiseringen i selvstyrende grupper. Resultatlønaftalen er gruppebaseret. Dvs. at alle i gruppen bliver vurderet på gruppens samlede indsats, hvorfor alle også får det samme i resultatløn. Resultatlønnen er baseret på, hvor god målopfyldelse den selvstyrende gruppe har, og hvor meget de har sparet i forhold til det budgetteret. Den samlede målopfyldelse vurderes på baggrund af fire årlige gennemgange af arbejdet. På en skala fra 1 til 5 vurderes det, hvor godt arbejdet er udført i forhold til de opstillede mål. Gives karakteren 3 svarer det til en målopfyldelse på 60%. Når året er omme udregnes den samlede målopfyldelse. Er den f.eks. på 55%, fordeles 55% af årets besparelser ligeligt mellem medarbejderne i gruppen som resultatløn. Kvalifikationslønnen gives til den enkelte ud fra kriterierne uddannelse, erfaring og lokalkendskab. Som eksempler giver et relevant kursus 3 point, mens to års erfaring giver 2 point. Det samlede antal point ganges med et forudbestemt ørebeløb og gives derefter som månedligt kvalifikationstillæg til medarbejderen. Kriterierne er udvalgt for at motivere til kompetenceudvikling og belønne de kompetencer som kommer med erfaringen. Funktionslønnen gives også til den enkelte. Der gives point for kendskab til de enkelte gartneropgaver i Parkafdelingen, sidemandsoplæring, initiativ i opgaveløsningen og ansvar for særlige opgaver - f.eks. budget eller styring af timeforbrug. Det samlede antal point ganges med et forudbestemt ørebeløb og gives som funktionstillæg. Ligesom ved kvalifikationsløn er kriterierne udvalgt for at motivere medarbejderne. Ved funktionsløn er fokus på at få medarbejderne til at lære fra sig og at tage ansvar for de opgaver, der ikke har med det konkrete gartnerarbejde at gøre, men som er vigtige for den samlede produktivitet og kvalitet i arbejdet. Læs mere i bogen Ledelse i fællesskab - en offentlig arbejdsplads i bevægelse. Bogen er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. 8

9 Ny arbejdsorganisering - Hvordan gør I? Det er svært at give en fuldstændig beskrivelse af, hvordan I skal lave selvstyrende grupper på jeres arbejdsplads. Meget afhænger nemlig af jeres og ledelsens ønsker til arbejdspladsens udvikling, og af hvordan jeres arbejde er organiseret i dag. Hvordan starter I? For at selvstyrende grupper kan blive en succes, er det afgørende, at der skabes en fælles vision, som alle i organisationen bakker op: Hvad er målet med omstillingen, hvad er tidshorisonten, hvor mange ressourcer vil arbejdspladsen bruge. - Og mange andre spørgsmål skal diskuteres, før I overhovedet går i gang med at indføre selvstyrende grupper. Hvis ikke både I, jeres nærmeste ledere og jeres topledelse kan se nogle muligheder i forandringen, bliver I ikke hinandens medspillere, men modspillere. Det er derfor vigtigt, at alle berørte parter involveres direkte For at involvere alle aktivt, er det vigtigt at give plads til andres holdninger og synspunkter. Det handler om at skabe tillid og tryghed mellem alle, der deltager i omstillingen. Hvis man fra starten skyder de andres ideer ned, så stopper dialogen mellem jer hurtigt. I stedet bliver det et fåtal som beslutter, hvordan omstillingen skal være, og så er det ikke længere en fælles vision. Hvad skal I huske at afklare både internt og med ledelsen, før I går i gang med at indføre selvstyrende grupper? Hvor skal omstillingen forankres? Hvad er tidshorisonten for udviklingsprojektet? Hvordan skal ledere, tillidsvalgte og medarbejdere inddrages i omstillingsprocessen? Hvad mener I med selvstyrende grupper? Hvordan skal den overordnede struktur være? Hvordan skal de selvstyrende grupper organiseres? Hvilke opgaver og ansvar skal de selvstyrende grupper tildeles? Hvilke konsekvenser får det for systemer og arbejdsgange? Hvilke behov for kompetenceudvikling får I? Hvilke muligheder er der for lokal løndannelse? Hvad bliver medarbejdernes og ledernes nye rolle? Hvilken rolle får de tillidsvalgte i forhold til kollegaer og i forhold til ledelsen? 9

10 Hvordan gennemfører I det? Der er mange erfaringer med indførelsen af ny arbejdsorganisering både inden for og uden for den offentlige sektor. Selvom det gælder om at finde netop jeres model, kan det være en god ide at lære af andres erfaringer. På baggrund af de omstillingsprojekter, de faglige organisationer har været direkte involveret i, er her samlet en checkliste, I kan gå frem efter, når I skal planlægge gennemførelsen: 1. Skal alle områder med? Hvilke opgaver skal med fra starten? Skal det være hele arbejdspladsen eller en afdeling eller et område? 2. Skal alle medarbejdergrupper med? Ofte skal I arbejde mere sammen på tværs af faggrupperne. Alle de medarbejdergrupper, som vil blive berørt - enten direkte eller indirekte - bør deltage i det videre arbejde. Det kan f.eks. også være det administrative personale, der vil blive berørt. 3. Opgavefordeling? Roller og kompetencefordeling mellem de forskellige deltagere (medarbejdere, tillidsvalgte, lokalafdelinger i forbundene, ledelse og politikere) skal klarlægges - både internt på medarbejdersiden og mellem medarbejdere og arbejdsgiver. Det er vigtigt med en koordinator/projektleder på medarbejdersiden til at holde styr på processen og afklare store som små problemer. Samarbejdet på medarbejdersiden er i det hele taget vigtigt. De centrale spørgsmål skal afklares, inden man møder arbejdsgiverne. Det er vigtigt over for arbejdsgiverne, at organisationerne har ryddet eventuelle interne problemer af vejen. Og over for medarbejdergruppen er det også vigtigt man giver fælles og enslydende information. Hos arbejdsgiveren er en engageret ledelse meget vigtig for at projekterne kan lykkes. Erfaringerne viser klart, at det er nødvendigt med en ledelse, der går foran i projektforløbet, og som tydeligt signalerer, hvad man vil. 4. Hensyn til hver enkelte? Helt afgørende for at lave et godt udviklingsprojekt er, at alle medarbejderne bliver inddraget og kan se sig selv i hele 10 processen. Det er desuden vigtigt at have for øje, at arbejdspladsen skal udvikles, så der bliver plads til alle. 5. Besparelser? Det er vanskeligt at gennemføre store udviklingsprojekter, hvis det skal gøres samtidig med økonomiske besparelser. Det fjerner en del af engagementet hos medarbejderne. Omvendt har erfaringerne vist, at det er muligt at kombinere jobudvikling med omfattende økonomiske besparelser, hvis det bliver gjort på en ordentlig måde. Tilsvarende har erfaringerne også vist, at trusler og pres udefra, f.eks. ved et udbud, kan igangsætte en positiv udvikling, selvom det er lettere at få et godt resultat, hvis ønskerne om udvikling kommer fra medarbejdere og ledelse selv. 6. Skab tid og rum Politisk ro er en vigtig faktor - omvendt er en vis form for politisk bevågenhed ønskelig. Erfaringerne viser, at det er meget afgørende for medarbejdernes trivsel og motivation, at man får politisk fred igennem et omstillingsforløb. Omstilling og udvikling tager tid. Det kræver tid, inden

11 traditioner og vaner nedbrydes, og nye kan vokse frem. Nye arbejdsfunktioner, uddannelse og ændret organisering kan falde på plads ret hurtigt - men det tager lang tid at ændre grundlæggende indstilling og holdninger til arbejdet. 7. Nye lederroller De nye måder at organisere sig på har skabt behov for en ny lederrolle og ledertype på arbejdspladsen hos mellemlederne. Selvstyrende grupper overflødiggør i nogen grad de traditionelle mellemlederfunktioner (planlægning, arbejdstilrettelæggelse og kontrol) eftersom man selv tilrettelægger dagligdagen og klarer det rent faglige. Omvendt er der brug for en ledertype, der kan fungere som teambuilder, vejleder, konsulent og personaleleder, og som kan opstille målsætninger og motivation til grupperne. Det er derfor utrolig vigtigt at få defineret den nye lederrolle, så den er kendt for alle. bedre beskæftigelsesmuligheder er nogle af målene med uddannelsen. Den mulighed skal udnyttes, men det kræver en aktiv markedsføring af uddannelse - både intern og eksternt. Uddannelse er i det hele taget en nødvendig del af et udviklingsprojekt - også uddannelse i at samarbejde - arbejde teamorienteret. 9. Ledelse i fællesskab? Som det sidste skal I huske, at det er vigtigt med tålmodighed og vedholdenhed. Det kan tage lang tid at få velfungerende selvstyrende grupper, fordi det væsentlige er at ændre tankegangen hos både jer og ledelsen. Med selvstyrende gruppe er jeres arbejdsplads ikke længere klart opdelt i ledere og kollegaer. I stedet skal I kunne håndtere, at alle principielt bliver hinandens kolleger og ledere. I skal til at tænke ledelse i fællesskab. 8. Uddannelse? Efter- og videreuddannelse kan give hele projektet et løft. Et bredere jobindhold, større indflydelse på eget arbejde og 11

12 Pjecer om udbud, udlicitering og omstilling fra SiD Tag udfordringen op Hvad er udfordringsretten? Før, under og efter en udfordring? Kontrolbud en udfordring fra det offentlige Hvad er et kontrolbud? Hvorfor er det en god ide? Hvordan gør vi? Medbestemmelse og åbenhed Hvordan er rammerne for medbestemmelse? Hvordan er reglerne om aktindsigt? Hvordan får vi indflydelse? Det offentlige som virksomhed Rammer for offentlige arbejdspladser? Offentlig eller privat: lige konkurrence? Ledelse i fællesskab Nye opgaver for ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte? Hvordan får vi en god arbejdsplads? SiD s offentlige Sekretariat har lavet en serie af pjecer om udbud, udlicitering og nye organisationsformer i den offentlige sektor. I pjecerne er gode råd, erfaringer og viden samlet sammen fra projekter, SiD har lavet om udlicitering, udfordringsret, nye ledelsesformer m.m. Pjecerne henvender sig til tillidsvalgte SiD ere og andre, der arbejder med medarbejderforhold i den offentlige sektor. Pjecerne kan købes i SiD eller hentes elektronisk på og på Læs mere om udbud, udlicitering og omstilling indeholder viden om udlicitering og omstilling i den kommunale sektor set fra medarbejdernes synspunkt. er arbejdsgivernes officielle vejledning og rådgivning om udlicitering. indeholder alle de love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, som er lavet i Danmark. indeholder de fælles overenskomster og aftaler, herunder aftaler om medindflydelse. giver bl.a. adgang til webhotellet med klubber og afdelingers egne hjemmesider. SiD s offentlige Sekretariat Specialarbejderforbundet i Danmark Kampmannsgade København V Tlf: Fax:

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Personalepolitikken skal ses som en overordnet ramme, der kan tilpasses de lokale kulturer på de enkelte arbejdssteder.

Personalepolitikken skal ses som en overordnet ramme, der kan tilpasses de lokale kulturer på de enkelte arbejdssteder. Personalepolitik (samlet) Forord Velkommen til Assens Kommunes personalepolitik. Personalepolitikken udtrykker de personalepolitiske målsætninger, værdier og holdninger, der skal være gældende for alle

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt.

FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt. Dato: 12.11.02 J.nr.: 1-2-38-02 Initialer: JDP/prolgsk02-1 FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRER I VEJLE AMT. Lægesekretærer, ikke-uddannede lægesekretærer og ledende lægesekretærer ansat under Vejle Amt.

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002.

FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002. VEJLE AMT Løn- og personaleafdelingen. OK 02 FORHÅNDSAFTALE FOR IT-PERSONALE (HK) I VEJLE AMT FOR OK 2002. INDLEDNING. Der er afholdt forhandling den 14. oktober 2003 mellem HK og Vejle Amt vedrørende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant April 2013 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE Indhold Forord... 3 1 Område... 3 2 Formål... 3 3 Medindflydelse og medbestemmelse... 4 4 Form og struktur... 4 5 MED udvalgenes sammensætning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe

Læs mere

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter MINISTERIET FOR MBBL er dialog en vigtig forudsætning for, at lønpolitikken bliver konkret, gennemsigtig og fungerer som et fælles udgangspunkt for løndannelse i ministeriet. Derfor er lønpolitikken blevet

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere