(modelfoto) POLITI. Politiets sundhedsprofil. En kortlægning af politiets sundhedstilstand ud fra dansk og udenlandsk litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(modelfoto) POLITI. Politiets sundhedsprofil. En kortlægning af politiets sundhedstilstand ud fra dansk og udenlandsk litteratur"

Transkript

1 (modelfoto) POLITI Politiets sundhedsprofil En kortlægning af politiets sundhedstilstand ud fra dansk og udenlandsk litteratur

2 FORORD Dette projekt er udført af CRECEA A/S, Århus, for Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser. Vi takker arbejdsgruppen fra branchearbejdsmiljørådet for samarbejdet. Det har været en stor hjælp, der er givet til at knytte kontakter til organisationer og fremskaffe rapporter og litteratur. I søgning efter informationer har der været kontakter til det norske og svenske politiforbund, Statens Pensjonskasse i Norge, Danmarks Statistik, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadesstyrelsen, Center for National Arbejdsmiljøforskning, PFA, Personalestyrelsen ved Finansministeriet, Gensidig Forsikring, Rigspolitiets arbejdsmiljøsektion. Alle takkes for velvillig bistand. Århus, den 20. juni 2007

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1.0 PROJEKTBESKRIVELSE RESUME DØDELIGHED OG DØDSÅRSAGER SYGDOMME Hjerte-karsygdomme Kræft Diabetes Selvmord Sygdomme i bevægeapparatet Psykiske sygdomme Infektionssygdomme ULYKKER PSYKISKE BELASTNINGER OG SYMPTOMER Skiftehold og sundhed Akut psykisk belastende hændelser DATA ØVRIGE Erhvervs- og hospitalsbehandlingsregistret Arbejdsskadesstyrelsen arbejdsskader Gensidig forsikring kritiske sygdomme Førtidspension REFERENCER 24

4 1.0 PROJEKTBESKRIVELSE Formål At kortlægge sundhedstilstanden for politiet i Danmark. Målsætning Sundhedstilstanden hos politiet i Danmark er belyst ved en kritisk gennemgang af videnskabelige kilder og andre ikke-videnskabelige kilder. Målgruppen Målgruppen for rapporten er tjenestegørende ved politiet og andre, der skal bruge oplysningerne i planlægning, organisering og fremme af sundheden hos det danske politi. Projektet omfatter ikke nye videnskabelige analyser af rå data fra registre eller andre datakilder. Om informationerne i rapporten Informationerne i rapporten er ikke sammenhængende data og kan kun beskrive dele af billedet af politiets sundhed og sygdom. Når man læser videnskabelige artikler, skal man huske, at de faktiske tal beskriver den virkelighed, undersøgelsen er lavet i. Dataene kommer fra forskellige undersøgelser og har forskellig kvalitet. Ud fra disse undersøgelser kan man ikke sige præcis, hvordan politiets sundhedstilstand er, men man kan få et meget godt billede. Rapporten Rapporten er en gennemgang af sundhedstilstanden hos personer, der er uddannet på politiskolen og har tjenestegjort ved det danske politi. Sundhedstilstanden belyses gennem en litteraturgennemgang og umiddelbart tilgængelige data, der omhandler ansatte ved politiet. Der er søgt informationer om: Dødsårsager Sygdomme Dødelighed - levetid Førtidspensioner/svagelighedspension med diagnoser Kritisk sygdom Livskvalitet Arbejdsskader. I gennemgangen af undersøgelserne refereres ikke konsekvent til signifikansniveauer eller andre videnskabelige epidemiologiske og statistiske begreber. Sikre videnskabelige resultater refereres her som fakta. Tendenser i undersøgelser, der ofte ikke er bevist videnskabeligt, refereres som tendenser. De statistiske signifikansniveauer beskriver en matematisk sikkerhed for, at oplysningerne ikke skyldes en tilfældighed. De statistiske beregninger skal sikre, at man med større sikkerhed kan overføre resultaterne til en anden lignende undersøgelse eller sikre, at en stikprøve kan overføres til hele gruppen. Litteraturen er desuden sparsom om sammenlignelige grupper fra den øvrige verden. Derfor er der taget kontakt til danske registre og organisationer, der kunne indeholde væsentlige informationer om politiets sundhedsprofil.

5 2.0 RESUME 3.0 DØDELIGHED OG DØDSÅRSAGER Der er ikke så mange politibetjente, der dør i den erhvervsaktive alder som i andre erhvervsaktive grupper, men der findes ingen undersøgelser, der belyser, om de også lever længere end andre efter pensioneringen. Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag i Danmark. 25 % af alle dødsfald tilskrives iskæmiske hjertesygdomme. Der er generelt et fald i hjertesygdomme i befolkningen. Dødeligheden for politibetjente falder mere end for befolkningen som helhed, og der er stadig muligheder for at reducere hyppigheden af hjertesygdomme blandt politifolk og derigennem få øget livskvalitet og færre dødsfald på grund af hjertesygdomme. Politibetjente har ikke større dødelighed af kræft end andre erhvervsgrupper, men ansatte ved politiet har en øget risiko for tyktarms- og endetarmskræft. Man mener, at det skyldes kosten og manglende motion, og man mistænker natarbejde for at kunne give tyktarmskræft. Desuden er der en øget risiko for modermærkekræft, melanom og hudkræft. Det skyldes ultraviolet lys fra solen og fra solarier. Politibetjente søger hyppigere hjælp for lidelser i bevægeapparatet end andre faggrupper. Der er ikke noget, der tyder på, at politibetjente er mere syge end andre eller kommer oftere til skade. En forklaring kan være, at de i deres arbejde er meget afhængige af en velfungerende krop. Blandt andet derfor søger de oftere lægebehandling. Arbejdsulykker er ikke hyppigere for politiet end for andre faggrupper. Specielt har politiet i mange år haft færre dødsulykker end mange andre faggrupper. I statistikken over arbejds-ulykker udgør skader opstået ved fysisk kontakt mellem mennesker 33% af alle anmeldelser og trafikulykker 16%. Politibetjente er ikke oftere indlagt for psykiske lidelser end andre erhvervsgrupper, der beskæftiger sig med mennesker. Der er ikke flere selvmord blandt politibetjente end befolkningen i øvrigt. I rapporten er skitseret mulige strategier til optimering af betjentenes fysiske og psykiske sundhed. Levealder En del af baggrunden for denne gennemgang af politibetjentes sundhedsprofil var et notat fra Politiforbundet i Norge (16), der angav, at den faktiske levealder for norske polititjeneste-mænd var 71 år. Dette ville være 10 år mindre end andre sammenlignelige grupper i Norge. Kilden til dette notat var Statens Pensjonskasse i Norge. Kontakt til Statens Pensjonskasse og forfatteren viste, at der ikke er foretaget en analyse af pensionerede polititjenestemænds levealder. Man har i Statens Pensjonskasse set på faktisk dødsalder af pensionister, som var registreret i medlemsdatabasen, og som ved pensioneringen var ansat i politiet. Det viste sig, at data ikke er gode nok til at give et sandfærdigt billede af polititjenestemænds levealder. Der findes ingen danske undersøgelser af levealderen for politifolk i Danmark. For at få belyst de danske forhold med politibetjentes reelle levetid er der taget kontakt til PFA Pension for om muligt at få data om: Levetid Diagnoser efter erhvervsaktiv alder. PFA har meldt tilbage, at oplysninger om enkelte faggruppers levealder ikke er tilgængelige. Kontakt til Personalestyrelsen ved Finansministeriet viste, at man ikke laver statistikker over levealder for personer med tjenestemandspension. Der findes en mulighed for at få flere oplysninger om levetid og dødsårsager for hele livet og ikke kun for den erhvervsaktive alder. Man kan samkøre dødsårsagsregistret med ATP registret og finde dødsårsager og alder ved død for alle personer, der som sidste erhverv var ansat som politibetjent. Dødelighed og dødsårsager Danmarks Statistik har siden 1970 lavet en statistik over Dødelighed og erhverv. Publikationer fra Danmarks Statistik kan ikke præcist redegøre for politibetjentes dødelighed. Politibetjente er slået sammen med andre tæt beslægtede, men mindre grupper.

6 Der er desuden skiftende opdeling af faggrupper fra 1970 til I hele perioden har der været så få kvindelige politibetjente, at statistikken er meget usikker for kvindernes vedkommende. Danmarks Statistiks opgørelser over Dødelighed og erhverv belyser kun dødsfald op til 64 års alderen, og den afspejler derfor ikke dødsårsager for gruppens levetid, men kun årsager til død i den erhvervsaktive alder. DØDELIGHED OG DØDSÅRSAGER FOR ÅRIGE KVINDER Gruppen af kvinder i politiet er for lille til at kunne redegøres for selvstændigt. Kvindelige politibetjente var ikke almindelige for 35 år siden. Helt op i 2000 er der så få kvindelige politibetjente, at der ikke kan laves en selvstændig statistik over deres dødelighed i den erhvervsaktive alder. KVINDELIGE POLITIBETJENTE Årstal Antal Fagkode Faggrupper politibetjente/fængselsbetjente Rednings-,toldvæsen og politi Rednings-,toldvæsen og politi Rednings-,toldvæsen og politi 1996 Ikke oplyst politibetjente Kilde: Danmarks Statistik; Dødelighed og erhverv DØDELIGHED OG DØDSÅRSAGER FOR ÅRIGE MÆND ÅRIGE MANDLIGE POLITIBETJENTE Årstal Antal Fagkode Faggrupper politibetjente/fængselsbetjente Rednings-,toldvæsen og politi Rednings-,toldvæsen og politi Rednings-,toldvæsen og politi politibetjente Kilde: Danmarks Statistik; Dødelighed og erhverv Skemaet herunder er en sammenstilling af en række tabeller fra Danmarks Statistiks Dødelighed og erhverv. Man skal lægge mærke til, at index for kræft i tarmene er over 100. I øvrigt har politibetjente en mindre risiko for at dø i erhvervsaktiv alder end andre erhvervsaktive. Det er specielt ulykker, selvmord, lungekræft og hjertesygdomme, der har en lav hyppighed.

7 DØDELIGHEDSINDEX FOR ÅRIGE ERHVERVSAKTIVE MANDLIGE POLITIBETJENTE Dødsårsag Kræft i tynd-, tyk og endetarm Brystkræft Lungekræft Hjertesygdomme Kronisk obstruktiv lungesygdom Alkoholisk leversygdom Ulykker Selvmord Øvrige dødsårsager Samlet dødelighedsindex Kilde: Danmarks Statistik; Dødelighed og erhverv Forebyggelse: Ud fra dødelighedsstatistikken er der ikke dødsårsager, der er væsentligt hyppigere for politibetjente end for den øvrige erhvervsaktive befolkning, og som skal have særlig opmærksomhed, men der er mulighed for at sænke dødeligheden for alle de sygdomme, der helt eller delvist skyldes påvirkning fra omgivelserne: Kræft i tynd-, tyk- og endetarm Lungekræft Hjertesygdomme Ulykker Selvmord. Det er ikke nok at ligge lavt i statistikken, når der er gode muligheder for at forebygge. Specielt, når det som her, drejer sig om dødsfald i den erhvervsaktive alder. 4.0 SYGDOMME Under de enkelte sygdomme er der redegjort for sygdommenes hyppighed, årsager, og hvordan de påvirker politibetjentenes helbred og potentialet for forbedring af sundheden. 4.1 HJERTE-KARSYGDOMME I en dansk undersøgelse har man i 1992 fundet en overhyppighed af indlæggelser for hjerte-sygdomme for overordnede politifolk, men ikke for politibetjente (7). I flere udenlandske undersøgelser har man fundet en overhyppighed af dødsfald for iskæmiske hjertesygdomme (8). Dødeligheden af hjertesygdomme for erhvervsaktive mandlige politibetjente er lavere end for øvrige erhvervsaktive mænd i Danmark. Den efterfølgende graf viser antallet af hjertedødsfald pr mandlige erhvervsaktive politibetjente pr. år fra Her er dødsfaldene vist som absolutte tal. Der er altså ikke sammenlignet med andre grupper. Det ses, at der er sket et stort reelt fald i hjertedødsfald for mandlige politibetjente i den erhvervsaktive alder siden 1970-erne.

8 Dødsfald pr. år Hjertedødsfald for mandlige politibetjente dødsfald pr personer i alderen år Kilde: Danmarks Statistik; Dødelighed og erhverv fysisk inaktivitet rygning dårlige kostvaner højt kolesterol for højt blodtryk sukkersyge diabetes 2 stress. Mange af de kendte risikofaktorer ved hjerte- og karsygdomme kan forebygges, før de giver anledning til alvorlig sygdom. Det drejer sig om rygning, inaktivitet, fedme, diabetes, for højt blodtryk, højt kolesterol og langvarig stress. Fysisk inaktivitet er ikke et problem blandt de yngre politibetjente, men det er væsentligt at opretholde en god kondition hele livet og ikke blive fysisk inaktiv senere i livet. Der er ofte en gruppe af medarbejdere, som ikke holder sig i form. Hvordan får man fat i dem? Rygning er et vigende problem, som hele samfundet i øjeblikket arbejder på at minimere. Ifølge Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret søger politibetjente også sjældnere lægehjælp for hjerte- og karsygdomme end gennemsnittet af danske erhvervsaktive. Hjerte- og karsygdomme skyldes ofte en kombination af forskellige livsstils- og arbejdsmiljø-faktorer som: Stress er en kendt risikofaktor for hjerte- og karsygdomme. Stress kan både være psykisk og fysisk stress. Forebyggelse Selv om hyppigheden af hjerte- og karsygdomme er lav, kan den forbedres gennem en målrettet indsats i risikogrupper. Fysisk aktivitet gennem hele arbejdslivet via tilbud om firmasport og gode træningsfaciliteter Rygepolitik og rygestopkurser Sundhedscheck for bl.a. kondition, kolesterol, diabetes, overvægt og blodtryk med per-sonlig rådgivning og opfølgning Adgang til sund kost på arbejde, også i vagten Forebyggelse af stress gennem aktiv arbejdsmiljøpolitik/stresspolitik på arbejdspladsen Vagtplanlægning, der minimerer kroppens fysiske stress på grund af manglende søvn. Stress er en kendt risikofaktor for hjerte- og karsygdomme. Stress kan både være psykisk og fysisk stress. 4.2 KRÆFT Kræftens Bekæmpelse har i 2007 publiceret dele af registerundersøgelserne over forekomsten af kræft i danske erhverv (13). En del af denne er kræftsygdomme ved politiet. Det er de bedste og nyeste oplysninger, vi har om risikoen for kræft blandt politibetjente. I undersøgelsen har man set på i alt 52 kræftformer. I undersøgelsen er kun medtaget personer, der har haft mindst et halvt års ansættelse, mindst 10 år før sygdommens diagnose. Det betyder, at de tal, der refereres, er sikre, men der er sandsynligvis nogle flere personer, der har fået sygdommen, end der er registreret i undersøgelsen.

9 (modelfoto)

10 FAKTABOKS Relativ risiko/rr: Risikoen for sygdom i forhold til den gruppe man sammenligner med. PR er den relative risiko justeret for forskelle i alder i grupperne PR større end 1 viser øget risiko PR mindre end en viser lille risiko Følgende kræftsygdomme havde enten forhøjet risiko eller mindre risiko end resten af de erhvervsaktive danskere. RISIKOEN FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME ( ) FOR KVINDER OG MÆND ANSAT I POLITIET Mænd Kvinder Kræftform Antal RR Antal RR Mund 18 0,9 9 2,1* Tyktarm 250 1,2* 64 1,1 Endetarm 153 1,3* 45 1,4* Bugspytkirtel 61 0,8* 18 0,8 Lungehinde mesotheliom 6 0,4* 3 3,1 Nyrebækken og urinrør 30 1,5* 5 0,8 Modermærke (melanom) 114 1,5* 52 1,2 Hud (non-melanom) 598 1,4* 189 1,2* Leukæmi 84 1,3* 17 1 Antal = Antal personer med kræft. RR = Justeret relativ risiko * statistisk signifikant (p<0.05) Kilde: Kræftens Bekæmpelse; Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Hudkræft Hudkræft er øget, specielt for mænd, der er ansat ved politiet. Det gælder såvel modermærkekræft som andre former for hudkræft, der ses i Danmark. I undersøgelsen er registreret, at 114 mænd og 52 kvinder i tidsrummet fra fik malignt melanom, modermærkekræft. Det er 50 % flere, end man skulle forvente. 598 mænd og 189 kvinder fik registreret en af de øvrige former for hudkræft. Det er 40 % flere, end man skulle forvente i en dansk befolkning. Til sammenligning har ansatte i Bygge- og anlægsbranchen og militært personale ikke forhøjet risiko for modermærkekræft (13, 27) Årsagen til hudkræft og modermærkekræft er den samme. Det er de ultraviolette stråler i sollyset og fra solarier. Øget sollys med solskoldning og forbrænding øger risikoen for modermærkekræft og andre typer af hudkræft. Det gælder også brug af solarier. Sandsynligheden for, at hud- og modermærkekræft skyldes forhold i arbejdet, er minimal på grund af uniformeringen. En sandsynlig forklaring på den øgede hudkræft kunne være, at der på de fleste politistationer findes solarier, der bruges flittigt. Disse solarier har været der i mange år. Dette og solbad i fritiden kunne forklare den øgede forekomst af hudkræft. Forebyggelse: Mådehold med brug af solarier Mådehold med solbadning Brug af solcreme Passende påklædning.

11 Tyktarms- og endetarmskræft Undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der er en øget risiko for tyktarms- og ende-tarmskræft blandt mandlige politibetjente. Risikoen for endetarmskræft er siden 1970erne faldet til det normale. Risikoen for tyktarmskræft er stadig forhøjet. I flere udenlandske undersøgelser er der fundet en let øget risiko for at få tyktarmskræft og endetarmskræft. Man sætter tyktarmskræft og endetarmskræft i forbindelse med en livsstil med slagge- og fiberfattig kost og mangel på motion. I arbejdsmiljøet mistænker man skiftehold og natarbejde for at øge hyppigheden af tyktarmskræft. 4.3 DIABETES 2 I flere udenlandske studier har ansatte ved politiet en overhyppighed af diabetes 2. Ved nærmere analyse viste det sig, at det kunne forklares af overvægt. Der er ingen danske undersøgelser af forekomsten af diabetes 2 blandt danske politibetjente. Diabetes 2 skyldes, udover arvelighed, bl.a. overvægt og fysisk inaktivitet. Dette er to faktorer, der bør forebygges af flere årsager. Diabetes 2 kan også fanges i tidligt stadium, før den er symptomgivende, og ved tidlig indsats kan man undgå udvikling af mange af komplikationerne til diabetes. Forebyggelse: Motion forebygger tyktarmskræft Fiberrig kost og grøntsager forebygger tyktarmskræft. Det kan fremmes ved kostvejledning, frugtordninger, kantiner med sund kost, også i vagtperioder Optimal planlægning af vagter. Lungekræft Ved lungekræft er 5 års overlevelsen mindre end 10 %. Derfor forventer man, at hyppigheden af lungekræft svarer til dødeligheden. I Dødelighed og erhverv fra Danmarks Statistik er Standard Mortalitets Raten konstant under 100. Det vil sige, at der er færre dødsfald end i resten af den beskæftigede befolkning. I undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse ser man, at hyppigheden af lungekræft ikke er forskellig fra den øvrige arbejdende befolkning. Lungekræft er en af de kræftsygdomme, der primært skyldes rygning. Derfor kan næsten alle tilfælde forebygges, selvom hyppigheden er som for resten af befolkningen. I perioden fra var der mindst 553 kvindelige og mandlige politibetjente, der fik konstateret lungekræft. Da vi ved, at 90 % af disse tilfælde skyldes tobaksrygning, er der gode muligheder for at forebygge. Forebyggelse Rygepolitik med minimering af passiv rygning Rygestop på eget initiativ eller med hjælp ved f. eks. rygestopkurser. Forebyggelse Fysisk aktivitet gennem hele livet med styr på egen vægt Kontrol af blodsukker Kostvejledning. 4.4 SELVMORD I Danmark er selvmord ikke hyppigere blandt politibetjente end i den øvrige erhvervsaktive befolkning. I flere udenlandske undersøgelser har man fundet, at politibetjente havde en øget risiko for død på grund af selvmord. I en nøje gennemgang af litteraturen i 2001 finder man, at der ikke er nogen forøget risiko for selvmord. Specielt i tre nationsdækkende studier fra Frankrig, Tyskland og England/Wales finder man, at politibetjente har samme risiko som den befolkning, de tilhører (9,10,11,12). Selvmord skyldes ofte personlige kriser og uoverskuelige psykiske belastninger. I en organisation som Politiet med mulighed for psykisk belastninger kan der være arbejdsmæssige belastninger, der bidrager til selvmord. Selv om politibetjente har en lavere hyppighed af selvmord, kan der godt være arbejdsmæssige belastninger, der kan minimeres. Forebyggelse: Opmærksomhed på kollegers og underordnedes psykiske velbefindende Tilbud om terapi ved psykiske kriser Undersøgelse af årsager til alle selvmord.

12 4.5 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET Ansatte ved politiet er afhængige af et velfungerende bevægeapparat. Politibetjentes arbejde er fysisk betonet i mange sammenhænge. I arbejdet i marken udsættes de for fysiske belastninger, der ikke kan forudses, f.eks. ved anholdelser eller ved aktion i ukendt område eller i dårlig belysning. Skader og sygdomme med smerter i bevægeapparatet, indskrænket bevægelighed og nedsat reaktionstid begrænser politibetjenten i det daglige arbejde. Det er derfor vigtigt, at den enkelte betjent gennem hele livet er forberedt fysisk og psykisk på den indsats, de er uddannet til. De skal samtidig være klar til at yde en fysisk indsats på uventede tidspunkter. I Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret ser man, at politibetjente hyppigere end andre søger behandling for lidelser i bevægeapparatet. Ser man i registret over arbejdsulykker, anmelder politibetjente ikke flere ulykker end andre faggrupper. Det kan der være flere sammenfaldende forklaringer på: Politibetjenten er afhængig af at være fysisk velfungerende og søger derfor hjælp tidligere end andre I dagligdagen kommer betjenten oftere på skadestuen end mange andre faggrupper. Politiet anmelder ikke arbejdsskader på bevægeapparatet hyppigere end andre erhvervsgrupper. I dagligdagens rutiner kan belastning af bevægeapparatet bestå i ikke særligt kraftbetonede arbejdsopgaver, som finder sted i dårlige, fastlåste arbejdsstillinger som ved skrivearbejde. Forebyggelse: Regelmæssig og hyppig træning af bevægeapparatets styrke, kondition og koordination Minimering af uheldige fysiske belastninger i dagligdagen Genoptræning efter skader bør ske under kyndig vejledning Livslang træning fastholder ydeevnen Systematisk minimering af uheldige og unødvendige belastninger Instruktion om vedligeholdelse af fysiske teknikker. Fysisk træning er et beredskab, som ikke kun drejer sig om styrke- og konditionstræning. Det er også et spørgsmål om koordination af kroppens bevægelser. Hver medarbejder skal selv holde sin krop i en fysisk form, der gør, at risikoen for skader er så lille som mulig. Træning af muskelstyrke og koordination beskytter mod mange snubleulykker. Det kan kræve inspiration og motivering af den enkelte medarbejder at fastholde et godt træningsniveau. Politiets Wellness konsulenter kan støtte både dem, der er arbejder hårdt for sagen, og dem der behøver stimulering for at komme i gang og fastholde en god træningsrutine. I Politiets Arbejdsmiljøsektion arbejdes der systematisk med minimering af uheldige fysiske belastninger i dagligdagen. Når man skal introducere ændringer i arbejdet, er det vigtigt at minimere de dårlige fysiske belastninger ved overordnet indkøb og valg af materiel. Efter skader bør genoptræning ske under kyndig vejledning. Det er både for at minimere senfølger efter ulykker, og også for at undgå, at man kommer for tidligt eller for sent i gang med genoptræning. I de fleste tilfælde heler skaderne helt ukompliceret, men det er svært for den enkelte at vurdere, hvor meget man må belaste efter en skade og hvilke øvelser, der skal til for at fremme ophelingen. Det er ikke alderen, der begrænser vores muligheder for fysisk udfoldelse. Det er som regel sygdom og manglende vedligeholdelse af kroppen. Med stigende alder kræver kroppen større opmærksomhed og træning, hvis man vil opretholde samme aktivitetsniveau. I 30 års alderen heler skader hurtigt, og man er hurtig til at genoptræne sin fysiske kapacitet. I 50 års alderen kræver det større tålmodighed og omhyggelig genoptræning for at genvinde sin fulde funktionsevne. Det gælder ikke kun efter ulykker, men også efter en længere periode uden fysisk vedligeholdelse af kroppen. Vedligeholdes kroppen, vil den kunne opfylde kravene for en aktiv politibetjent langt op i alderen. 4.6 PSYKISKE SYGDOMME I en dansk registerundersøgelse undersøgte man risikoen for at blive indlagt eller behandlet for følelses-

13 mæssige eller stressrelaterede sygdomme, hvis man arbejder med mennesker. Undersøgelsen omfattede patienter. Man fandt, at mennesker, der arbejder med service overfor andre mennesker, havde en større risiko for depressioner og stressreaktioner. Ansatte ved politiet udgjorde en meget lille gruppe og det eneste, der viste sig var, at kvindelige politibetjente havde en høj risiko for stressrelateret sygdom, men tallene var meget små og derfor usikre. Over en 4 års periode var 16 personer fra politikorpset indlagt eller behandlet. (26) Af Arbejdsskadestyrelsens statistik fremgår det, at 27 politifolk har fået anerkendt en arbejdsbetinget psykisk lidelse i perioden I samme periode var der 184 anmeldelser med psykiske lidelser eller symptomer. Det har ikke været muligt at få diagnoser på statistikken. Derfor ved vi ikke, hvilke psykiske lidelser det drejer sig om. Angående forebyggelse se afsnit 6.2 om Akut psykisk belastende hændelser. 4.7 INFEKTIONSSYGDOMME Der er ikke fundet artikler, der tyder på, at politibetjente er hyppigere udsat for infektionssygdomme. Specielt kunne det være et problem med hepatitis B i forbindelse med håndtering af narkomaner. I Danmark tilbydes alle politibetjente med risiko for kontakt med narkomaner vaccination mod hepatitis B. Forebyggelse: Tilbud om vaccination mod hepatitis B Faste rutiner ved udsættelse for smitte med Hepatitis B og HIV Profylaktisk behandling ved stik- og skæreulykker. 5.0 ULYKKER I den internationale litteratur fylder vold og trafikulykker meget. I Danmark anmelder politibetjente ikke flere arbejdsulykker end andre faggrupper. Dødsulykker er ifølge Dødelighed og erhverv fra Danmarks Statistik sjældnere blandt politibetjente end i den øvrige arbejdende befolkning. Arbejdsulykker For at få et billede af skadernes antal, karakter og ulykkestyper har Arbejdstilsynet kørt de vedlagte analyser over arbejdsulykker (14). Der er valgt en periode fra 1993 til 2002, hvor kodningen på fag og faggruppe har været den samme. I samme periode er ulykkerne også beskrevet ens. Gruppen omfatter ansatte ved Politiet med politiuddannelse. Anmeldte arbejdsulykker politiuddannede Skadetype og ulykkesår Skadetyper I alt Død 6 Amputation 2 Knoglebrud 232 Forstuvning mv Sårskade 320 Termisk skade 7 Bløddelsskade 460 Ætsning 3 Forgiftning 38 Uoplyst & andet 295 Ialt Datakilde: Arbejdstilsynet Der er ingen forskel på, hvor ofte man anmelder ulykker ved politiet eller i den øvrige danske arbejdende danske befolkning.

14 Anmeldte arbejdsulykker og ulykkestyper Politiuddannede Ulykkestyper Antal Ulykke der involverer værktøj og materiel 316 Ulykke ved fald og snublen 531 Ulykke ved vold, overraskelse mv. (personrelateret) 863 Ulykke ved vold, overraskelse mv. (ikke-personrelateret) 63 Trafikulykke 396 Ulykke ved eksplosion, brand, opflamning Mv. 18 Ulykke ved andre udstrømning, fordampning,-støv mv 22 Anden ulykke 161 Uoplyst ulykke 113 Ialt Datakilde: Arbejdstilsynet Effekt & Analyse (EA) /ach 15. Februar 2007 I Danmark ser vi, at anmeldte skader ved personkontakt, vold, udgør ca. 33 % af de anmeldte skader, og trafikulykker udgør ca. 16 %. Anmeldelse af trafikulykker og vold mellem personer ligger meget konstant over perioden. Ulykker i trafik og vold mellem personer Ulykke ved vold, overraskelse mv. (personrelateret) Trafikulykke Alle anmeldte ulykker Langt den overvejende del af anmeldte og anerkendte ulykker har givet skader på bevægeapparatet Antal anerkendte ulykker for branchen politi fordelt på skadetype og køn Arbejdsskadesstyrelsen For perioden Skadetype kvinder mænd I alt Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning, forvridning, forstrækning Amputation Hjernerystelse og indre kvæstelser Forbrænding / varme- kuldeskader 1. 1 Forgiftning Skader pga. lyd eller vibration Flere skader Skader pga. chok. 3 3 Død. 2 2 Andre skader Skadens art uoplyst I alt % af de anerkendte ulykker er skader på bevægeapparatet. Man kan ikke ud af statistikken, bortset fra dødsfald, se, hvor alvorlig skaden er, og hvilken konsekvens den har for den enkelte person. 15 % af alle anerkendte skader er sket på kvinder. Forebyggelse: Ulykkesstatistikker af skadernes art og konsekvenser I den udvidede analyse kan man undersøge ulykkernes konsekvenser i forhold til sygedage, varige handicaps og førtidspensionering. Det kunne være en væsentligt redskab i forebyggelsen og revalideringen efter arbejdsulykker.

15 Aftenarbejde influerer ikke på medarbejdernes oplevelse af sundhed/godt helbred og påvirker ikke søvnen i væsentlig grad. 6.0 PSYKISKE REAKTIONER PÅ BELASTNINGER 6.1 SKIFTEHOLD - SØVN OG DØGNRYTME Skiftehold er en belastning for politibetjente. Der er ingen studier, der indgående og specifikt har undersøgt de helbredsmæssige konsekvenser for ansatte ved politiet. Den generelle dokumentation tyder på, at den vigtigste parameter ved skiftehold og natarbejde er den manglende nattesøvn. I forbindelse med natarbejde har man kortere søvn end på andre dage. - 5 timer efter natarbejde med afslutning efter klokken 03:00-6 timer efter natarbejde med afslutning før klokken 03:00-6,4 timer før dagarbejde - 8,5 timer på fridage og efter en eftermiddagstur. Aftenarbejde influerer ikke på medarbejdernes oplevelse af sundhed/godt helbred og påvirker ikke søvnen i væsentlig grad. De umiddelbare konsekvenser af manglende nattesøvn og utilstrækkelig dyb søvn er: Fysisk og psykisk stress Formindskede fysiske og psykiske ressourcer Nedsat reaktionstid Nedsat dømmekraft Øget ulykkesrisiko. Helbredsmæssigt tyder mange studier på, at der er en let øget risiko for: Hjerte/kar sygdomme Kræft. Studier foretaget ved det danske og det svenske politi (24, 25) viser mange interessante forhold, som man skal tage hensyn til i fremtidig planlægning af skiftehold. Betjente med natarbejde adskiller fra sig fra betjente i dagskift og på dag-aften skift ved oftere at opleve: I de politikredse både i Danmark og i Sverige, hvor man bedst kunne overholde de opsatte krav planlægning af natarbejde, var der gode resultater på oplevelsen af forbedringer. Interventionsprojekterne i Danmark og Sverige blev forstyrret af det muliges kunst inden for gældende rammer. Der er basis for at lave mere intense interventionsforsøg for at skabe forandring i den nye struktur efter politireformen i Danmark. Skifteholdets betydning for sundheden i politiet kan ikke diskuteres, men både danske og udenlandske undersøgelser har svært ved at pege på gode, simple, praktisk anvendelige løsninger. Mange af konsekvenserne af utilstrækkelig søvn indvirker på det arbejde, den enkelte betjent kan yde. Utilstrækkelig søvn har konsekvenser både for fysisk overskud, reaktionstid, vurderingsevne samt evnen til at omgås socialt. Det er derfor vigtigt både for arbejdets kvalitet og den enkeltes trivsel, at vagtordninger optimeres med henblik på søvn og hvile. - utilstrækkelig søvn - manglende restitution i vagtperioder - dårligere søvnkvalitet i vagtperioder - søvnighed - svært ved at vågne op - ikke at være udsovet, når de vågner.

16 Den nye lovgivning om helbredskontrol af medarbejdere, der har skiftehold og natarbejde, kan bruges til opbygning af lokale eller landsdækkende interventionsstudier med det formål at skabe forbedringer kontinuerligt. Der er mange hensyn, der skal tages ved planlægning af skiftehold- og natarbejde. Det skal hænge sammen med arbejdet udførelse, personalets helbred og sociale liv og arbejdsstedets økonomi. 6.2 AKUT PSYKISK BELASTENDE HÆN- DELSER OG DE AFLEDTE REAKTIONER Katastrofelignende hændelser er sjældne i Danmark og udgør en meget lille del af de psykiske belastninger, politifolk bliver udsat for. De psykiske belastninger er hyppigst knyttet til almindelig dagligdags politiarbejde. Dette er beskrevet i Bjarne Frøslee Ibsens arbejde fra 1993, hvor 89,3 % af den danske politistyrke deltog (21,22). I politiarbejde er der brug for psykisk og fysisk overskud. Tjenestegørende betjente skal være i psykisk balance, også om natten. For at opnå dette må medarbejderne ikke være i søvnunderskud. Udvikling af natarbejde: Brug konsekvent anbefalingerne for planlægning af natarbejde i udformningen af vagtplaner Brug helbredsundersøgelser konstruktivt til evaluering af forsøg med natarbejde Ændringer af vagtplaner med natarbejde bør altid evalueres Samle erfaringer med vagtplanlægning centralt. Politifolk præges både på kort og langt sigt af de psykiske traumer, de pådrager sig under udførelse af arbejdet. Hyppighed 29 % havde inden for det sidste år været udsat for en eller flere sådanne hændelser, der havde påvirket dem voldsomt følelsesmæssigt. I alt 43 % oplyste, at de havde været udsat for en eller flere hændelser i deres karriere hos politiet. Det er altså ikke usædvanligt, at danske politifolk bliver udsat for voldsomme psykiske belastninger i deres arbejde. Det skal betragtes som en generel arbejdsbelastning i politiarbejde. Forebyggelse: Planlægning af vagtplaner: Reducér antallet af sammenhængende nætter med arbejde Undgå korte intervaller mellem to vagter Rotation med uret ved korte skift Fleksibel planlægning for medarbejderen Forudsigelige vagtplaner ingen uventede nattevagter Formindsk mængden af natarbejde Powernap snup en lur om natten Sove i nattevagten, når der er mulighed for det. Personlig planlægning: Få tilstrækkelig søvn Forbered natarbejde godt Aktiviteter udenfor arbejde må ikke yderligere belaste døgnrytmen Undgå at gå i vagt med søvnunderskud Brug den lovpligtige helbredsundersøgelse til at få gennemgået og optimeret livet med skiftehold. Konsekvenser På kort sigt påvirkes personens psykiske velbefindende. Symptomerne er koncentrationsproblemer, at være ked af det, angstanfald, søvnproblemer, øget tendens til at blive vred og irriteret og usædvanlige humørsvingninger. Der skal mindre arbejdspres til, før personen oplever stress. Stresstærskelen bliver således lavere, og mange oplever manglende lyst til at gå på arbejde. På længere sigt bliver også deres fysiske velbefindende dårligere. De lider af forskellige symptomer som rygsmerter, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer og smerter i maven. De bliver lettere stressede, går oftere til læge og oplever det sociale miljø på arbejdspladsen som dårligere end deres kolleger.

17 En undersøgelse af forskellige årgange fra politiskolen viste, at dem, der var ophørt hos politiet, i højere grad var påvirket af voldsomme hændelser, og det spiller sandsynligvis en betydende rolle som medvirkende årsag til ansættelsens ophør. Intervention med psykologisk debriefing viste sig at have en gunstig effekt på de psykiske symptomer. (23) Debriefing er blevet en veletableret rutine ved det danske politi. Den er brugt i stigende grad gennem de sidste 10 år. Forebyggelse: Opmærksomhed på egne og kollegers reaktion på traumatiske hændelser Psykologisk forberedelse Debriefing efter psykisk belastende hændelser. 7.0 DATA ØVRIGE Data, som belyser dele af sygdomsmønsteret, er beskrevet i dette afsnit som reference for øvrige afsnit, hvor data er væsentlige, men hvor det ikke naturligt hører til. 7.1 ERHVERV OG HOSPITALS- BEHANDLINGSREGISTRET FAKTABOKS: SHR STANDARDISERET- HOSPITALSBEHANDLINGS-RATIO En SHR (standardiseret-hospitalsbehandlingsratio) på 100 indebærer, at man søger behandling på et sygehus lige så ofte som gennemsnittet af danske erhvervsaktive. Hvis en faggruppe har en SHR på 200 betyder det, at der er dobbelt så mange hospitalsbesøg for denne lidelse i faggruppen som forventet. Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret findes på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det har ikke tidligere været udspecificeret på enkelte erhverv,men en ny web-publikation er basis for denne gennemgang. Data er endnu ikke publiceret men vil snart kunne findes på Øget søgning for behandling: Politibetjente søger hyppigere end gennemsnittet af andre faggrupper hospitalsbehandling for: Bevægeapparatslidelser Lidelser i urinvejs- og kønsorganer. Hospitalsbehandling for skader på bevægeapparatet Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv Slidgigt i hofte SHR - % i forhold til alle erhvervsaktive mænd kvinder Knæartrose Diskusprolaps i nakke Diskusprolaps i lænd Traumer, forgiftninger, anden voldelig legemsbeskadigelse Skader på hoved og hals Skader på kroppen Skader på skulder og arm Skader på hånd og håndled Skader på hofte og ben Skader på ankel og fod Kilde: Erhvervs - og hospitalsbehandlingsregistret I den grafiske fremstilling ser man tydeligt, at der er stor forskel på, hvilke lidelser den ansatte og lægen mener, skyldes arbejdet og de sygdomme, der anerkendes efter arbejdsskadesloven.

18 Antal anmeldte erhvervssygdomme for branchen politi fordelt anmeldediagnose og køn Anmelde diagnose Antal kvinder Antal mænd I alt Hudlidelser Hørelidelser Lungelidelser. 2 2 Skulder- og nakkelidelser Armlidelser Andre lidelser i bevægeapparatet Ryglidelser Psykisk sygdom Uoplyst og andet I alt Kilde: Arbejdsskadesstyrelsen 2007 Antal anerkendte erhvervssygdomme for branchen politi Fordelt på slutdiagnose og køn For perioden Anmelde diagnose Antal kvinder Antal mænd I alt Hudlidelser Hørelidelser Astma, rhinitis, allergi mv Forgiftninger. 1 1 Nervelidelser. 1 1 Psykiske lidelser Infektionssygdomme. 1 1 Uoplyst I alt Kilde: Arbejdsskadesstyrelsen 2007 Hørelidelser, der anerkendes som arbejdsbetingede, er høretab på grund af udsættelse for støj. Anerkendelsen af et høretab fortæller ikke noget om, hvornår det er opstået i livet, eller om lidelsen er opstået i politiets tjeneste. I løbet af 2007 publiceres en undersøgelse af ca. 800 af de mest støjudsatte ved politiet. Den vil kunne belyse problemet støj og hørelse ved politiet. Psykiske lidelser er blevet anerkendt i 27 tilfælde. Diagnoserne under psykiske lidelser dækker bl.a. over depression, posttraumatiske stresstilstande og nervøse lidelser. Det er ikke muligt at komme tættere på diagnoser i statistikken. Skader på bevægeapparatet udgør i anmeldelserne ca. 25%, og der er ingen anerkendte bevægeapparatlidelser. Det afspejler ikke lidelsernes alvorlighed eller menneskelige konsekvens, men kun den danske lovgivning.

19 7.3 GENSIDIG FORSIKRING KRITISKE SYGDOMME Forsikringsselskabet Gensidig Forsikring, der forsikrer medlemmer af Politiforbundet på frivillig basis, har velvilligt lavet et udtræk af forsikringsdatabasen. Dette er basis for denne statistik over kritisk sygdom for årene I Gensidig Forsikring er ca medlemmer af politiforbundets medlemmer forsikret mod kritisk sygdom. Næsten 90% af Politiforbundets medlemmer er politiuddannede. Derfor giver dette et godt billede af politibetjentes kritiske sygdomme. 7.4 FØRTIDSPENSION Det har ikke været muligt at skaffe data om politibetjentes førtidspensionering. Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet en gennemgang af førtidspensionering og erhverv, en denne er ikke detaljeret nok til at kunne udskille politibetjente. Det vil være muligt at få undersøgelsen udført i samarbejde med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I tabellen er kvinder og mænd slået sammen. Tabellen kan kun give et billede af, hvilke sygdomme medlemmer af politiforbundet lider af, og som giver indskrænkning i livskvalitet og livslængde. Ca. 5% af anmeldelserne er fra kvinder. Udbetalinger for kritisk sygdom Politiforbundet i Danmark Sygdom I alt Lungekræft 14 Malignt melanom - modermærkekræft 18 Kræft øvrige 149 Kritisk hjertesygdom 126 Blodprop eller blødning i hjernen 46 Dissemineret sklerose 7 Øvrige kritiske sygdomme 16 I alt 376 Kilde: Forenede Gruppeliv

20 (modelfoto)

Mørke sider ved skiftetjeneste

Mørke sider ved skiftetjeneste Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g d i n a r b e j d s p l a d s g ø r e s k i f t e t j e n e s t e n m i n d r e s u n d h e d s s k a d e l i g 1 Om projekt Skiftehold

Læs mere

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste

2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste 2. udgave Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g din arbejdsplads gøre skiftetjenesten mindre sundhedsskadelig 1 Om projekt Skiftehold Projekt Skiftehold har fra 2003 til

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If!

Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If! Tak fordi du har valgt en Livsforsikring/Voksenforsikring/Voksenforsikring Super hos If! På de næste sider finder du helbredserklæringen som skal udfyldes i forbindelse med forsikringen du har købt hos

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere