LIVTAG. På vej mod fremtiden # Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener om PTU s potentiale. Tema med alt om planerne for det ny PTU. s.

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # På vej mod fremtiden Tema med alt om planerne for det ny PTU s Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener om PTU s potentiale s. 18

2 EKSTRA SIKKERHED Frihed til at komme rundt hvor som helst Frihed til at komme rundt hvor som helst E-move, indbygget motor i hjulet. Den E-move, tager dig indbygget hen hvor du motor vil og i hjulet. på dine Den tager præmisser. dig hen Brug hvor drivringene du vil og på som dine du præmisser. plejer, men Brug nu med drivringene ekstra kraft. som du plejer, men nu med ekstra kraft. E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret E-Drive, med joystick indbygget for simpel motor håndtering i hjulet, styret af med stolen. joystick for simpel håndtering af stolen. Hos Langhøj har vi udviklet et nyt afrullestop. Så man ikke kan køre ud på liften medmindre den er helt oppe. Kontakt os og få en demonstration. Kom ud og køre Hos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler til afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak. Aalborg Jellingvej Svenstrup J Tlf Aarhus Hasselager Centervej Viby J Tlf Kolding Albuen Kolding Tlf København Fjeldhammervej Rødovre Tlf NY ADRESSE innovative hjælpemidler. Innovative Scan og se flere innovative hjælpemidler. Du er velkommen til at kontakte en af vores terapeuter for en demonstration: Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration: Kontakt en af vores konsulenter for en demonstration: Martin Fog (Vest Danmark) Thomas Hansen (Øst Danmark) Martin Tlf Fog 52 (Vest 38 eller Danmark) Tlf. Thomas Hansen eller (Øst Danmark) Martin Tlf. Fog (Vest Danmark) Thomas Hansen (Øst Danmark) martin@langhoej.dk eller thomas.hansen@langhoej.dk Tlf eller Tlf. martin@langhoej.dk eller Tlf. thomas.hansen@langhoej.dk eller martin@langhoej.dk thomas.hansen@langhoej.dk Odense Se mere Bramstrupvej på 27 Se mere 5792 Årslev på Tlf Scan og se flere innovative Scan og se flere hjælpemidler. Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør Ledsagelse Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig og er til rådighed med: Støtte, Råd & Vejledning Serviceordninger Vikardækning Løn & Regnskab Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. Fast rådgiver når du har brug for os Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc. Formidling og rekruttering af hjælpere Døgnåbent ved akut opståede situationer Mange års erfaring inden for branchen P.P. Handicapservice ApS INTERNET - Tlf Kontortider: Mandag til torsdag / Fredag

3 I INDHOLD Vandreudstilling om polio TEMA: Tid til fornyelse 6 PTU s udvikling gennem 70 år 7 Få svar på dine spørgsål 8 Hvad synes medlemmerne 12 Stort potentiale for det ny PTU 14 Poliosagen er vigtig 16 Kender du dine muligheder for at få behandling i udlandet? 34 Det mener de om PTU s potentiale 18 En grundig proces 20 Den usynlige polioforening et læserbrev 22 Er du opmærksom på det særlige befordringsfradrag for invalide og kronisk syge? 27 Polioens mange ansigter en vandreudstilling 28 Behandling i udlandet 34 Lykken er lige her og nu 36 Hvert nummer Leder 5 Værd at vide 24 PTU s partnere 26 Brevkasse 30 Opgavesiden 32 Medlem til medlem 35 Medlemssider 40 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 PTU s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner. PERSONSKADE? Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge men det kan være dyrt at lade være! FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG RING Ring og få gratis vejledning hver tirsdag mellem kl En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 DK-1553 Kbh V T: info@klapersonskade.dk BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? HJÆLP TIL ERSTATNING? Har Har du du været udsat for en en ulykke, eller eller har har du du en en tvist tvist med dit forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak med med én én af af vores specialister ved at at ringe ringe på på tlf. tlf Du kan også læse mere om om os os på på Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ tlf Du kan også læse mere om os på u været udsat for en ulykke, eller har du st med dit forsikringsselskab? stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med sag. Tag en gratis og uforpligtende snak n af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på ADVOKAT- HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. 36 års erfaring erstatningsspecialisten.dk. RÅDGIVNING GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer en lang 125 ansatte, heraf 48 jurister, specialiseret som alle samarbejder sig i erstatningsinden og for forsikringsret. udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 række juridiske specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. med disse retsområder. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte. dkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med tte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang ridiske specialer. Adv oka ter Sankt Annæ Plads 7, st København K. A d v o k A t A kti esel ska b t elefon Telefon Fax store borgergade kongensgade 24b baghuset københavn kbh k telef A x w w. e dv.dk Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L PTU skal forandres 5 For godt 40 år siden stod den daværende Polioforening (PTU) over for en situation, der på mange måder minder om den situation, som vi står med i dag. Medlemstallet var for nedadgående. Den dengang afgående formand for foreningen, Zeuthen, havde ligefrem svært ved at se, at Polioforeningen kunne overleve, da den havde udtjent sin mission. Han anbefalede derfor den tilgående formand, Holger Kallehauge, at få betalt foreningens regninger og derefter lukke foreningen. Kallehauge ville det heldigvis anderledes. Han skriver selv i sine erindringer: "Det gjaldt om at udnytte den ledige kapacitet til andre brugergrupper end de polioramte og dermed sikre driften på længere sigt." Kallehauge tog udfordringen op, og han udvidede foreningen med først ulykkesskadede og siden piskesmældsramte. Det var forandringer, som blandt nogle medlemmer skabte usikkerhed, da nye ting kan være overvældende. Samtidig var der også forståelse for, at tiden var til udvikling og forandringer. Når de store forandringer sker, har vi svært ved at få øje på dem og modarbejder dem ikke så sjældent af lutter skræk for det store nye, som vi ikke forstår, som Kallehauge udtrykker det i sine erindringer. Hvis vores fællesskab, vores forening og vores værdier også skal være levedygtige om ti, tyve, tredive eller fyrre år, skal der ske noget. Vi skal bygge videre på erkendelsen af, at der er mere, der forener os, end der adskiller os. Vi har nogle grundlæggende udfordringer og behov, som vi alle, uanset baggrund, kan få hjælp til hos PTU. I 2014 blev Niels Balle ny formand for PTU. Niels Balle gik til valg på, at PTU skulle videreudvikles, herunder at PTU skulle have et nyt navn og profil. En enstemmig hovedbestyrelse og siden PTU s repræsentantskab bakkede op om Niels Balle som ny formand, og dermed for en ændring af PTU. Vi tror på, at det er bedre at udvikle end at afvikle, og vi tror på, at mange flere kan få glæde af de værdier og den professionalisme, som gennemsyrer hele PTU. Det handler ikke om, at nogen skal miste noget, men tværtimod om, at vi alle bliver styrket i en omlægning. I fremtiden skal vi have navne, der afspejler, at vi orienterer os separat mod poliogruppen og mod de ulykkesramte. PolioSagen (eller Polioforeningen!) og Foreningen for Ulykkesramte er gode forslag til navne. Og vi er fortsat sammen i én organisation, men med to forskellige markedsføringsprofiler. Vi bliver dermed fri for, at ulykkesområdet kommer til at skygge for de polio-ramte og omvendt. Vi laver ikke om på, at vi er én forening. De folkevalgte, som i dag sidder i PTU s hovedbestyrelse, repræsentantskab, kredse etc., vil også i fremtiden være der. De tilbud, som alle PTU s medlemmer nyder godt af, vil også være der i fremtiden. De medlemmer, der er visiteret til behandling på PTU s rehabiliteringscenter i Rødovre eller Marselisborg, får fortsat deres behandlinger. I fremtiden skal PTU s Rehabiliteringscenter måske hedde Specialhospitalet for Polio- og Ulykkesramte. Ændringerne handler om navne, men også om klart fokus, en forståelig profil og om at støtte forskning, yde interessevaretagelse og tilbyde nye aktiviteter, der gavner alle vores medlemmer uanset baggrund. Vi ser frem til, at vi kan præstere PTU s nye navn på repræsentantskabsmødet til juni. Vi ser frem til, at PTU kommer i arbejdstøjet og får en ny profil. Og ikke mindst ser vi frem til, at PTU får mange flere medlemmer, der alle kan nyde godt af den professionalisme og de værdier, som gennemsyrer PTU på kryds og tværs. Husk nemlig på, at sammen er vi stærke. PTU s Hovedbestyrelse Niels Balle, Ghita Tougaard, Janus Tarp, Inge Carlsen, Jørgen Maibom, Gurli B. Nielsen, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Stefan Opresnik Jorlev samt Bente Elton Rasmussen. Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax hhr@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Bjarke Johansen Oplag 6500 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 LIVTAG #2 TEMA 2015 // NY PTU 6 AF Kira S. Orloff, journalist PTU TID TIL FORNYELSE I lederen i seneste nummer af Livtag fortalte PTU s formand, Niels Balle, om nyorienteringen af PTU. En proces, der er i gang, fordi medlemstallet i foreningen falder og formentlig kommer under aktive i år. Det kan ikke blive ved, og derfor må der handles nu. Alt andet er uansvarligt. Hvad skal der ske med PTU? I korthed går vores tanker i retning af at opdele vores eksterne kommunikation i ulykkessagen og poliosagen. To forskellige navne (som vi ikke er nået helt frem til endnu), to forskellige modtagergrupper. Men som hidtil én forening, én hovedbestyrelse, de samme kredse, samme organisation. Begrundelsen er, at navnet PTU er uforståeligt for andre end os selv, og at poliosagen og ulykkessagen i den eksterne kommunikation forstyrrer hinanden for meget, når de er forbundne. Begge vigtige sager kan til gengæld appellere klart, når de er adskilte. I vores interne fællesskab har vi derimod stor glæde af at være sammen. Vi har meget mere til fælles, end der adskiller os. Vi bringer i dette nummer af Livtag et tema om den nyorientering, PTU arbejder med for at give dig som medlem et indblik i, hvilken retning vi er på vej i. Vi er midt i en proces, og tingene kan ændre sig, efterhånden som vi bliver klogere. Du kan følge udviklingen på som vi løbende opdaterer, når der er nyt. Du er velkommen til at kontakte PTU enten via din kredsformand eller direkte til direktør Philip Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker eller udviklingschef Charlotte Juul, hvis du har forslag eller kommentarer. God læselyst! Antal nye medlemmer fra 2007 til 2011 hos de største patientforeninger. Stigning i antal medlemmer hos: Kræftens Bekæmpelse Hjerte foreningen Sclerose foreningen Diabetes foreningen Gigt foreningen

7 AF Mogens Folkemann Andersen, pressemedarbejder, PTU PTU s udvikling gennem 70 år LIVTAG # Polioforeningen blev stiftet i 1945, og den blev hurtigt en landsomfattende folkesag. Frygten for, at ens barn skulle blive ramt og ønsket om at støtte de, der allerede var ramt, indebar, at titusinder meldte sig ind i foreningen. Den absolutte elite inden for offentlig og privat virksomhed bidrog ligeledes til foreningen både med penge og arbejde via indtræden i bestyrelsen. 7 Polioforeningen havde på sit højeste over medlemmer, men i takt med at polioen blev udryddet, faldt medlemstallet, og medlemstallet er faldet stødt lige siden. Med andre ord, vores fundament medlemstilslutningen slår revner. Selv om PTU gennem årene har udvidet og optaget ulykkes- og whiplashskadede, er medlemstallet fortsat faldet. Professionalisering af patientforeninger Samtidig med PTU s tilbagegang er de andre patientforeninger vokset. I dag fremstår foreninger som Kræftens Bekæmpelse eller Hjerteforeningen som nogle af de største patientforeninger i Danmark. Der er sket en udvikling i retning af, at de store er blevet større og mere professionelle, mens de mindre er blevet mindre. Omkring danskere er medlem af en af de ti største patientforeninger i Danmark, og indtægterne i de ti største foreninger er steget fra 849 mio. kr. til mio. kr. i perioden fra 2007 til Alene Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Gigtforeningens indtægter udgør tilsammen 87 % af de ti største patientforeningers indtægter. Medlemsudviklingen hos PTU Udviklingen de seneste 20 år viser tilbagegang for samtlige medlemsgrupper under PTU. Efter en kort fremgang for whiplashgruppen fra 1995 til årtusindeskiftet, er denne gruppe af medlemmer også faldet. Omvendt ligger udviklingen inden for rygmarvsskader og andre ulykker rimelig stabilt over årene. Især inden for poliogruppen ventes det, at faldet vil fortsætte de kommende år. Poliogruppen får ikke mange nye medlemmer, og poliomedlemmerne bliver stadigt ældre. Hvor foreningen PTU for 60 år siden var den primære aktivitet, er udviklingen nu sådan at, special sygehuset er det dominerende og foreningen nærmest en biting. Der skal ske noget I år kommer PTU s medlemstal formentlig under aktive. PTU s repræsentantskab, kredsformænd og Hovedbestyrelse har gennem flere år drøftet situationen. Nu, hvor Niels Balle er valgt til ny formand, har hovedbestyrelsen, med fuld opbakning fra kredsformændene, besluttet, at der skal ske radikale ændringer for, at foreningen kan bestå med respekt for vores 70-årige kultur og gode traditioner. MEDLEMSUDVIKLING I PTU Ingen handicap Polio Whiplash Rygmarvsskadede Anden ulykke Andre handicap

8 TEMA // NY PTU 8 Få svar på dine spørgsmål Hvad er målet med den her nyorientering? Vi har et ambitiøst mål om at blive en del af danskernes bevidsthed på linje med store spillere som f.eks. Gigtforeningen og Hjerteforeningen. Vi har allerede en forening, hvis berettigelse næsten ikke kan overdrives. Der er så mange, som har brug for os vi skal bare fortælle dem, at vi er her. Vi vil være en forening, der endnu mere end i dag bidrager til forskning, behandling og støtte. Forskningsindsatsen inden for både polio og ulykke skal øges, hvilket bl.a. vil blive finansieret via fonde og væsentlig flere medlemmer. Især medlemmer, der støtter den gode sag, som man støttede poliosagen i 40 erne og 50 erne, og ligesom man støtter f.eks. Kræftens Bekæmpelse i dag. For at nå det mål skal vi være fokuserede i vores kommunikation. Ligesom Hjerteforeningen taler til hjertepatienter, og Gigtforeningen til gigtpatienter, skal vi tale til mennesker med polio og til dem, der har været ude for en ulykke. Vi har to meget forskellige medlemsgrupper og derfor bliver vi nødt til at skille tingene i vores kommunikation. Arbejde med to navne, to hjemmesider, to pressestrategier osv. Når potentielle medlemmer møder os, skal de lynhurtigt kunne afkode, hvem vi er, og hvad vi kan gøre for dem. Vi er fuldstændig sikre på, at det vil skabe et helt nyt og meget stærkt grundlag for både polio- og ulykkessagen. Er det virkelig nødvendigt at ændre noget? Situationen i PTU er meget alvorlig, fordi medlemstallet falder, og vi er ved at være under aktive medlemmer og støttemedlemmer. Det koster blandt andet troværdighed, synlighed, gennemslagskraft og medlemskontingenter. Og frem for alt kommer vi til at mangle medlemmerne, som er vores DNA og som vi er sat i verden for. Hvis ikke PTU skal gå til grunde, skal der træffes beslutninger og handles nu. Fortsætter tendensen uden at vi beslutter os for en anden retning, er det kun et spørgsmål om tid, før kredse og øvrig foreningsstruktur ikke kan opretholdes, og den offentlige støtte til rehabiliteringscentret bliver lukket. Sker det, bliver PTU reduceret til ganske få medlemmer, færre kredse uden ret mange penge og ganske få medarbejdere, der slet ikke kan yde den behandling og service, vi præsterer i dag for både polio- og ulykkesgruppen.

9 LIVTAG # Det er vigtigt, at vi får debat om de forandringer, vi arbejder med. Mange spørgsmål melder sig forståeligt løbende, nogle af dem hører vi, mens andre måske aldrig når frem til os. Vi er midt i en proces, og mange ting ligger bestemt ikke fast endnu. Derfor modtages forslag og kommentarer fra dig med glæde. 9 På de kommende sider besvarer vi mange af de spørgsmål, vi indtil nu har hørt. Vi håber, det kan være med til at give dig et indblik i nyorienteringen af PTU. Spørgsmål og svar vil udvikle sig i takt med, at vi arbejder os frem, lytter til medlemmerne og bliver klogere. Hvad med min behandling i PTU s RehabiliteringsCenter? Visitation, behandlingsomfang mv. i PTU s Rehabiliterings- Center bliver ikke påvirket af nyorienteringen. Vi tror faktisk, at tilslutningen til foreningen bliver så stor, at vi får flere penge til navnlig forskning inden for vores områder: polioog ulykkesskade. Hvad skal der ske? Vi foreslår en ny struktur for PTU, så foreningen kan profilere sig separat og stærkere over for samarbejdspartnere og potentielle medlemmer indenfor såvel polio- som ulykkesområdet. Lidt som VW og Audi. Samme virksomhed forskellige målgrupper. Hvad vil det betyde for mig som medlem? Du mister ikke noget som medlem uanset om du har polio eller er skadet efter en ulykke. Du vil have adgang til de samme tilbud som i dag. Vi er sikre på, at du vil komme til at opleve en større grad af tydelighed omkring dig og din sag. Vi er også sikre på, at samtlige medlemmer vil få flere tilbud i takt med, at vi kan finansiere og udvikle dem som følge af øgede medlemsindtægter. Hvad med mig, der hverken har polio eller er skadet efter en ulykke? Alle er velkomne i dag og alle er velkomne i det fremtidige PTU. De primære og største medlemsgrupper er fortsat mennesker med følger efter polio eller ulykke. Hvorfor står polioramte og ulykkesskadede ikke stærkest sammen? Internt i foreningen står vi fuldstændig sammen, som vi hele tiden har gjort. Alle får samme støtte, behandling og medlemstilbud som hidtil. Internt fortsætter vi vores fællesskab i kredse, hovedbestyrelse osv. I den eksterne kommunikation og henvendelse til borgere og myndigheder, er det ikke muligt at styrke poliosagen med ulykkessagen som ledsager, ligesom vi ikke kan styrke ulykkessagen med polio som ledsager. Folk og myndigheder forstår ikke, hvorfor vi i anledning af en poliosag har ulykkessagen med. Hvad er I for nogen? Hvad repræsenterer I? PTU, hvad er det?. Det har du sikkert prøvet, når du skal fortælle andre om PTU.

10 TEMA // NY PTU 10 POLIO ULYKKES- SKADEDE Ved at opdele kommunikationen eksternt og få nogle forståelige navne, vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at oplyse om både poliosagen og ulykkessagen. Hvorfor profilere sig på ulykkesramte? Ulykkesramte har været en del af PTU i 30 år og er en fuldt integreret del af vores forening. Der er potentiale for en meget stor medlemsvækst i denne gruppe og deres støtter en vækst det er afgørende at finde, hvis foreningen, dens mange tilbud og den ekspertise, der er opbygget gennem de seneste 70 år, skal bestå til glæde og gavn for både polio- og ulykkesramte. Hvordan skal poliogruppen profileres? Poliosagen er fortsat vigtig, og det bliver den ved med at være. Poliosagen vil blive markedsført præcist, der hvor det er relevant. Dvs. over for sundhedspersonale, sundhedsmyndigheder og handicappolitisk. Desuden vil vi gerne have de polioramte, som ikke er medlemmer, til at melde sig i foreningen. Der er således ikke tale om, at polio opgiver sin profil udadtil det er omvendt, den bliver styrket og fokuseret. Med et forståeligt navn, vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at markedsføre poliosagen. Hvad skal det nye PTU hedde? Det er svært at svare på! Der er mange følelser i det for nogen, især medlemmer gennem årtier. Der er også mange modeller, og vi har ikke lagt os fast på en bestemt endnu vi lytter til medlemmerne. Navnene UlykkesSkade Danmark og PolioNetværket har været arbejdstitler, men vi er ikke tilfredse, hvilket vores hidtidige dialog med medlemmer har bekræftet. PolioSagen" eller "Polioforeningen og "Foreningen for ulykkesramte" er varme bud. PTU s RehabiliteringsCenter skal måske hedde Specialhospitalet for Polio- og Ulykkesramte. Vi er jo i gang med den øvelse, at have én forening, men betjene os af to navne. En ting er sikkert det nuværende, PTU, er uanvendeligt, hvis vi vil have andre end os selv i tale. Det er også sikkert, at vi når i mål med forslag til navn(-e) i løbet af de kommende måneder. Umiddelbart ville det logiske være at have et navn, primært rettet mod fremtidens mulige

11 LIVTAG # Alle er velkomne i dag og alle er velkomne i det fremtidige PTU. De primære og største medlemsgrupper er fortsat mennesker med følger efter polio eller ulykke. medlemmer, og det er jo de ulykkesramte. Men alt er ikke rationale og logik. Der er fortsat mange poliomedlemmer og deres identitet og berettigede krav skal også varetages. Derfor må vi se, om vi kan løse cirklens kvadratur også i den henseende. Bliver det to forskellige foreninger? Nej, det vil fortsat være én forening. Organiseringen af PTU med hovedbestyrelse, kredse osv. forbliver uændret. En forening med to medlemsgrupper. Internt er vi fortsat fælles, som hidtil. Eksternt kommunikerer vi separat. I sekretariatet vil vi organisere os sådan, at vi allokerer medarbejderressourcer, handicappolitisk interessevaretagelse, markedsføring osv. til hver sag. Men det er som hidtil den samme hovedbestyrelse, der har det overordnede ansvar. Hvad gør vi for at inddrage medlemmerne i processen? Formand Niels Balle og direktør Philip Rendtorff har været til adskillige kredsarrangementer for at fortælle om nyorienteringen, og de fortsætter ud i landet til talrige møder både med kredsbestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer. De frivillige i interessegrupperne vil løbende blive inddraget, og derudover vil der blive informeret i medlemsbladet Livtag, på hjemmesiden og i elektroniske nyhedsbreve. Hvem er med i processen? PTU s hovedbestyrelse har nedsat en strategigruppe bestående af formandskab, chefgruppe og en kredsformand, der er kommet med oplæg til en løsning på vores udfordringer. Derudover er der ansat en udviklingschef i PTU, ligesom vi trækker på eksterne professionelle til at lave undersøgelser og analyser alt sammen for at få det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning. Medlemmerne er også med i processen vi lytter intensivt til kommentarer på møder og til de henvendelser vi får. Det har allerede gjort os meget klogere på mange felter. Vi håber på at få endnu flere konstruktive input. Hvem afgør, om nyorienteringen bliver til noget? Hovedbestyrelsen og repræsentantskabet skal inden for rammerne af deres kompetencer træffe beslutning om nyorienteringen den 13. juni Hovedbestyrelsen har 12 medlemmer, og repræsentantskabet består af samtlige medlemmer af de 17 kredsforeningsbestyrelser, i alt 85 medlemmer. Risikerer vi ikke at have spildt en masse penge, hvis det bliver nedstemt? Der bliver investeret massivt i nyorienteringen. Det er nu eller aldrig! Hovedbestyrelse og repræsentantskab skal tage stilling på et kvalificeret og oplyst grundlag, derfor er det nødvendigt at gøre et grundigt forarbejde forud for repræsentantskabsmødet. Det er klart, at vi løber en risiko for, at repræsentantskabet ikke vil godkende det hele. Den risiko må vi tage, og ledelsen i PTU påtager sig gerne det ansvar. I øvrigt vil investeringen ikke være spildt. PTU får en masse viden, som under alle omstændigheder er værdifuld og brugbar for os. Kunne vi ikke vente lidt? Medlemstallet falder, og vi kan ikke fra dag til dag vende udviklingen. Derfor skal vi i gang nu. Der har været talt om problemerne i årevis. Vi kunne godt tale videre, holde endnu flere møder osv., men på et tidspunkt må en ansvarlig ledelse (repræsentantskab og hovedbestyrelse) træffe en beslutning. Det sker nu men efter at vi har drøftet det indgående med medlemmerne, sådan som det sker lige nu alle steder.

12 TEMA // NY PTU 12 AF Kira S. Orloff, journalist, PTU FOTO Lars Just Det gjaldt om at udnytte den ledige kapacitet til andre brugergrupper end de polioramte og dermed sikre driften på længere sigt, skriver tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge i sine erindringer"mit eget liv med polio". Hvad synes medlemmerne? Palle Brøndum Formand for PTU NORDJYLLAND I mine øjne er det en helt åbenlys nødvendighed, at PTU bliver fornyet. Jeg har været rygmarvsskadet siden 1991, og hvis man elsker sin forening, så har man ikke lyst til at se den dø. Og det er det, der langsomt vil ske, hvis ikke vi gør noget nu. Vi skal hedde noget andet end PTU, for der er ingen, der kan forstå det. Når jeg er ude til udstillinger og lignende og skal fortælle, hvilke forening jeg kommer fra, ser folk helt uforstående ud. De fleste hører kun noget med polio og spørger, hvad de som ulykkesramte skal der. Vi har brug for et navn, folk kan forstå og ikke nogen bogstaver, som ingen ved, hvad betyder. Den viden og ekspertise, PTU har opbygget gennem de 70 år, skal jo komme dem til gode, der kommer efter os. Jeg synes, det er en spændende proces, der er i gang, og jeg bakker 100 % op om den nyorientering, PTU er i gang med.

13 LIVTAG # Jeg tror, det er nødvendigt med et nyt fokus for PTU, hvis der også skal være en sund og levedygtig forening i fremtiden. Bestyrelsen for PTU FYN så allerede for et par år siden, at vores medlemstal faldt år for år. Vi indså, at hvis vi skulle have medlemmer, måtte vi ud og lave opsøgende arbejde blandt de ulykkesskadede, da der jo heldigvis ikke opstår mange nye poliotilfælde. Dette førte til et projekt Videre i livet efter en ulykke, der er startet her den af en projektleder, der er rygmarvsskadet og medlem af PTU. Hun skal ud i alle de fynske kommuner i deres kommunale genoptræningscentre og fortælle om, hvad PTU kan tilbyde de ulykkesskadede og fysioterapeuterne. Jeg har haft polio siden 1949 og har i alle årene benyttet PTU s forskellige gode tilbud. Efter at jeg for 10 år siden fik konstateret post polio, har jeg endnu mere behov for, at der er en bred vifte af tilbud, jeg kan gøre brug af. For at jeg stadig vil kunne modtage disse tilbud, er det nødvendigt at PTU får flere medlemmer, hvilket vil sige, at der er brug for en ny profil og struktur. Jeg vil derfor støtte arbejdet med en nyorientering. Birthe Bjerre Formand for PTU FYN Stefan Jorlev Formand for PTU KØBENHAVN og Medlem af PTU RYGMARV Jeg synes, det bliver fedt at kunne kommunikere et klarere budskab, end vores navn tillader i dag. Jeg sidder i interessegruppen rygmarv og er formand for PTU København og bruger således en del af min fritid på frivilligt arbejde i PTU. Jeg oplever, at folk har rigtig svært ved at forstå, hvad det er, jeg går rundt og bruger min fritid på, fordi det er svært på en kort og præcis måde at forklare, hvad det er vi arbejder for i PTU. Med et nyt navn og et mere klart fokus vil det være nemmere at kommunikere vores vigtige arbejde og jeg tror, jeg vil blive mere stolt af min forening. Jeg er helt overbevist om, at det for både poliosagen og ulykkessagen vil være godt at skille tingene ad og få to nye navne, der gør det nemmere at kommunikere et klart budskab til vores forskellige målgrupper.

14 TEMA // NY PTU 14 AF Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder, PTU STORT POTENTIALE FOR DET NY PTU Der er et stort behov for en forening, som kan hjælpe ulykkesramte og de pårørende i tiden efter en ulykke, viser en analyse, der er udarbejdet i forbindelse med nyorienteringen af PTU. Bag undersøgelsen står analysefirmaet YouGov og konsulent Marie Christiansen Krøyer, og for hende er der ingen tvivl om, at der er et behov for en forening, som arbejder for ulykkesramte. Målrettet information Som det er nu, ved danskerne ikke, at de kan finde hjælp hos PTU, hvis de er kommet alvorligt til skade i en ulykke. Og det er et stort problem, fordi ulykkesramte har brug for hjælp efter ulykken. De har brug for viden om deres rettigheder og brug for hjælp til at kæmpe for dem i forhold til både kommuner og forsikringsselskaber. Både de ulykkesramte og de pårørende har brug for en form for tjekliste med informationer om, hvad man skal huske at gøre, og hvem man skal huske at kontakte efter ulykken, f.eks. arbejdsgiver, forsikringsselskab og kommunen. Det kan være i forhold til afklaring om sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste mv. Hvis det ny PTU formår at tilbyde den rette målrettede information til pårørende og skadede på det rette tidspunkt efter ulykken, er der rigtig gode mulighed for at tiltrække nye medlemmer. De pårørende efterspørger viden om, hvordan de kan hjælpe den ulykkesramte. Og de pårørende vil gerne kunne hjælpe lige med det samme med alle mulige praktiske ting. Både for at hjælpe den ulykkesramte, men også for, at de ikke føler sig som passive tilskuere i en situation, der kan være meget svær for både dem og deres ulykkesramte pårørende. De skadede har i højere grad brug for information om, hvad de skal gøre nu og her, f.eks. i forhold til betaling for behandling og genoptræning, sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste mv. Det kan være hjælp fra en socialrådgiver eller jurist, som kan hjælpe dem med at navigere mellem forsikringsselskab og kommune. Jeg ser et stort potentiale for PTU. Med konkret målrettet information og markedsføring kan I få en masse nye medlemmer, for der er et behov for det, PTU tilbyder. I skal være en form for fagforening for ulykkesramte og deres pårørende, for de har brug for hjælp til at tale deres sag fra nogen, der ved, hvilke rettigheder de har. Ulykker kan ramme alle Der sker tusindvis af alvorlige ulykker om året, og dermed er der et stort potentiale for at øge antallet af ulykkesramte medlemmer, mens polio ikke længere har den samme bevågenhed. For 60 år siden kendte alle til polio og frygtede sygdommen, men sådan er det ikke mere. Polio skaber ikke frygt mere. Omvendt bliver flere og flere udsat for ulykker eller kender nogen, der har været udsat for en ulykke, og på det område er PTU den eneste uvildige aktør, som kan bidrage med højt spe-

15 LIVTAG # cialiseret viden om det at reorganisere sig og skabe et nyt liv efter en alvorlig ulykke, som har medført en varig nedsat funktionsevne, siger Marie. Marie pointerer endvidere, at det er afgørende, at PTU fremadrettet har fokus på sit navn, og hvad det signalerer. Hvis man er kommet alvorligt til skade efter en ulykke, er det Ud fra vores analyse kan vi se, at der er et udtalt behov for en forening som PTU både hos de ulykkesramte og de pårørende. De efterspørger en forening, der varetager deres rettigheder og interesser og hjælper dem videre i livet efter ulykken. PTU s største aktuelle udfordring er dog et meget lavt kendskab til, at foreningen eksisterer, siger Marie Christiansen Krøyer. ikke spor nærliggende at søge hjælp hos en forening, hvor polio indgår i navnet. Og det kan være årsagen til, at mange ulykkesramte rent faktisk aldrig finder ud af, at PTU eksisterer. I skal have et navn, der har fokus på ulykke. Derudover skal I satse på at fortælle de gode stærke historier inden for jeres område og have de rette ambassadører udadtil. Ambassadører som skaber genkendelighed i form af Det kunne jo være mig. Gør I det, kan I også appellere bredt til befolkningen, for en ulykke kan jo ske for både dig og mig. Det kan være med til at tiltrække støttemedlemmer, som ikke nødvendigvis selv har en personlig tilknytning til en ulykkesramt person, siger Marie. Om analysen: Analysen har fokus på PTU s fremtidsmuligheder og er udarbejdet på baggrund af interview med ulykkesramte, pårørende, praktiserende læger, sygeplejersker på hospitaler, politi og forsikringsmedarbejdere. Interviewene vil blive fulgt op af spørgeskemaundersøgelser blandt den brede danske befolkning og ulykkesramte og deres pårørende. Så stort er potentialet Vi har i dag omkring aktive medlemmer i PTU og herudover omkring støttemedlemmer. Men kigger vi på, hvor mange der reelt har et behov for os, ser tallene noget anderledes ud: Polio Ca lever med polio i Danmark, hvoraf det menes, at ca lever med daglige udfordringer pga. polio. Ca. 2% = har så voldsomme følgevirkninger, at de efterfølgende er meget begrænset i deres daglige gøremål. Ulykker er blandt de tre vigtigste sygdomsgrupper ift. tabte leveår og aktivitetsbegrænsning i det daglige. 2% af den voksne danske befolkning (svarende til personer) lever med væsentlige daglige gener efter en alvorlig ulykke. 50% er ikke kommet sig efter et år. Op til 30% er moderat til svært begrænsede i deres funktion 13% er sygemeldte helt eller deltids 1 år efter skaden Rygmarvsskadede Hvert år får ca. 130 mennesker en rygmarvsskade. Ca mennesker lever med en rygmarvsskade i Danmark. Ulykkeskadede Hvert år behandles ca personer på skadestue. Ca. 7% = voksne danskere har langvarige følgevirkninger af skader efter ulykke. Traumer Der er årligt ca tilfælde af svært tilskadekomne på de fire traumecentre i Danmark. Piskesmæld Hvert år bliver mere end personer ramt af piskesmæld efter en trafikulykke. Eller sagt med andre ord: Op mod danskere lever med en nedsat fysisk funktionsevne. Omkring 1/2 mio. danskere er dagligt berørt af en ulykke som tæt pårørende til en ulykkesramt.

16 TEMA // NY PTU 16 En ny profil ødelægger ikke vores fællesskab, tværtimod bliver vi en endnu stærkere forening, der med en skarp profil, kan tiltrække nye medlemmer. Det gælder både polio og ulykkesramte, siger Birte Mølgaard, formand for PTU polio. Poliosagen er vigtig Poliosagen har været helt central gennem PTU s 70-årige historie, og det bliver den ved med at være. Der er masser af vigtige kampe at kæmpe for mennesker med polio, og muligheden for at komme igennem med vores budskaber vil være meget større med et nyt navn og en mere skarp profil. Vi skal fortælle om poliosagen der, hvor det er relevant. Det kan være over for sundhedspersonale, sundhedsmyndigheder og handicappolitisk. Vi skal udbrede viden om post polio, så der bliver en større forståelse for de symptomer og behov, man har som polioramt. Vi skal også gøre en indsats for at nå ud til de polioramte danskere, som ikke er medlemmer. Polioramte ved hvor skoen trykker Hele denne indsats for poliogruppen skal ske i tæt samspil med interessegruppen PTU Polio, der kommer til at spille en meget central rolle. Der produceres desværre ikke ret meget ny polioforskning, ligesom meget få i sundhedsvæsnet beskæftiger sig med polio. Derfor er det poliogruppen selv, der bedst ved, hvor skoen trykker, og hvordan det kan afhjælpes. Men der vil selvfølgelig fortsat være fuld professionel bistand fra sekretariatet og eksterne specialister. Tanken er, at interessegruppen skal have indflydelse på centrale områder som kommunikation, politisk varetagelse og arrangementer, og vi er netop nu i tæt dialog med PTU Polio for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt organiserer os. Idéerne er mange og formand for interessegruppen, Birte Mølgaard, ser gode muligheder for bedre at kunne markedsføre poliosagen med en ny profil: Når PTU i fremtiden får et nyt navn, vil det blive en fordel for alle, uanset baggrund. Det bliver nemmere for os at forklare, hvad foreningen står for og hvilke målgrupper foreningen arbejder for. Det bliver lettere for sundhedssystemet at søge viden om polio og post polio. For os, der har haft polio, vil det være nemmere at henvise til den nye poliosag uden først at skulle forklare noget om ulykkesramte og omvendt. Det er jo helt klart, at der skal ske noget nu, for ellers har vi ikke en forening om få år. En ny profil ødelægger ikke vores fællesskab, tværtimod bliver vi en endnu stærkere forening, der med en skarp profil, kan tiltrække nye medlemmer. Det gælder både polio og ulykkesramte, siger Birte Mølgaard, formand for PTU polio.

17 LIVTAG # VI UDARBEJDER TO DESIGNLINIER MED HVER SIN MÅLGRUPPE: POLIO OG ULYKKE 17 LOGO LOGO TO LOGOER: POLIO OG ULYKKE TO IDENTITETER PÅ SOCIALE MEDIER: POLIO OG ULYKKE TO NYHEDSBREVE: POLIO OG ULYKKE TO HJEMMESIDER: POLIO OG ULYKKE TO MEDLEMSBLADE: POLIO OG ULYKKE TO DESIGNLINIER: POLIO OG ULYKKE Samme tilbud som i dag Det er vigtigt at slå fast, at du ikke mister noget som medlem uanset om du har polio eller er skadet efter en ulykke. Du vil have adgang til de samme tilbud som i dag. Der vil stadig være lokale arrangementer i kredsene, du vil have adgang til de samme rådgivningstilbud, du kan fortsat leje feriehuse, og PTU vil fortsat varetage dine handicappolitiske interesser. Ingen medlemmer svigtes og ingen stilles ringere. Forventningen er, at du vil komme til at opleve en større grad af tydelighed omkring dig og din sag, ligesom vi forventer, at samtlige medlemmer vil få flere tilbud i takt med, at vi kan finansiere og udvikle dem som følge af øgede medlemsindtægter. INFOMØDER Der er arrangeret to ekstra poliocaféer med fokus på nyorienteringen. Den ene blev afholdt i Aarhus den 9. april. Den anden holdes i København: Mandag den 20. april kl PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Mød op og kom med dine input eller stil de spørgsmål, du sidder med.

18 TEMA // NY PTU 18 AF Kira S. Orloff, juornalist, PTU FOTO Miklos Szabo og pr. Næsten uanset hvem man spørger, er der enighed om, at PTU s store udfordring er, at meget få ved, hvem vi er. Ligeså stor enighed er der om, at potentialet er stort, hvis vi griber det rigtigt an. Emilia Van Hauen Sociolog Det helt grundlæggende problem med PTU i dag er, at ingen aner, hvem I er. Det er et upersonligt og uoplysende navn, der på ingen måde tjener alt det gode, I går rundt og laver. Skal man sige noget om, hvor jeres muligheder ligger, vil det være smart at indse, at ingen kan bygge en fremtid på det grundlag der var foreningens formål før i tiden af den helt simple årsag, at polio ikke længere udgør en risiko. Kampen mod polio er jo en succeshistorie, og heldigvis har PTU gjort det geniale løbende at udvide til andre målgrupper, så den ekstreme viden, som I har opnået gennem tiden, kan komme andre grupper til gavn. Det, der ikke er fulgt med tiden, er navnet og brandingen af forenin- gen. Det er helt afgørende for jeres fremtid at finde et navn, der forklarer, hvilken målgruppe I samler jer om. Og et navn, som gør det muligt for folk at finde jer. En forening for ulykkesramte har et kæmpe potentiale. Potentielt kan alle danskere jo være medlem. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er mulighed for at gøre kampen for ulykkesramte til en folkesag ligesom poliosagen var det i 1950 erne. Det mener jeg er en reel mulighed af flere grunde. Dels har mennesker i dag en aktiv livsstil, hvilket medfører en potentiel risiko for flere ulykker, og dermed er en forening for folk der bliver ramt af en fysisk ulykke relevant for mange. Dels har vi som moderne mennesker en forventning om, at det, der går i stykker, kan fikses. Det gælder også vores krop. Derfor er der en klar tendens i befolkningen om, at vi ikke slår os til tåls med en dom om passivitet. Det er imidlertid sådan, at kroppen jo alligevel ikke altid fikses, men det er vores forventning, og vi er derfor klar til at melde os ind i en forening, der kan hjælpe os på vej. Derfor er der virkelig behov for et sted, der kan samle og koordinere al den viden, der faktisk findes på området, så den enkelte borger ikke skal stå alene og hitte rede i alle de forskellige tilbud om bedring, som tilbydes. Endelig er vi som danskere efterhånden skolet i, at det offentlige system ikke står alene, og at det private er en mulighed, som vi i stigende grad gør brug af. En forening for ulykkesramte vil vi føle som en form for forsikring for, at vi får den hjælp, vi har brug for, hvis vi skulle komme ud for en ulykke.

19 LIVTAG # Peter Qvortrup Geisling Læge Medlemmer af engagerede patientforeninger laver stort set altid afsender-orienteret kommunikation. Den sygdom, de finder så vigtig, fordi de selv har den tæt på, skal alle danskere have presset ned i halsen. Men de glemmer, hvor lidt sygdommen fyldte i deres liv og hvor lidt den interesserede dem før de selv fik den tæt på. I stedet skal man lave modtagerorienteret kommunikation. Alvorligt overveje hvilke fakta og værktøjer man som patientforening ligger inde med, som danskerne kan bruge. I den sammenhæng er foreningens navn ekstremt vigtigt. Det er maddingen på krogen, der gør, at danskere, der ikke kender til emnet, lynhurtigt får de rigtige associationer. PTU. Det er noget med uddannelse af ingeniører., nå nej, det er DTU. Og PKU er phenylketonuri; den sygdom man tjekker spædbørn for, når man tager en hælprøve. Hvad er PTU så? Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Det var dog en mystisk blanding. Er polio ikke udryddet? Og hvad har det med trafikulykker at gøre. Trafikulykker er til gengæld noget, vi forstår. De mennesker skal hjælpes. Så hvis der bliver tale om 100 procent modtagerorienteret kommunikation, er foreningen en forening for danskere, der er kommet til skade ved ulykker. Slut. Og så hedder foreningen måske: Ulykkesramte i Danmark Vi må indse, at faktum i dag er, at det ikke er realistisk at køre en polioforening, som man gjorde i 1950 erne. Vi kan godt gå og drømme om dengang, hvor mange ting blev serveret for os, men realiteten er, at vi bliver færre og færre. De ulykkesramte står på poliofolkets skuldre, men på den lange bane er det de ulykkesramte, der skal køre PTU videre. I processen mod at finde en fremtidssikret løsning, er det nødvendigt med en gensidig respekt mellem de forskellige medlemmer i PTU, og det er vigtigt, at retorikken ikke kommer til at stå i vejen for den dialog, der skal føre os i mål. Som polioramt ser jeg nogle helt klare fordele i den nyorientering, PTU er i gang med. Jeg tror, det kan føre til, at vi kan komme til at stå meget stærkere med poliosagen end tilfældet er i dag, hvor vi skal dele opmærksomheden med flere andre medlemsgrupper. Med et nyt navn, der klart og tydeligt signalerer polio, bliver det væsentligt nemmere at profilere os og stå som talerør for polioramte. Mange har svært ved vores nuværende navn PTU, og sammenblandingen af polioramte og ulykkesramte giver ikke megen mening for potentielle medlemmer, politikere eller fagpersoner. PTU vil fremadrettet mere tydeligt kunne have fokus på de vigtige kampe, der skal kæmpes for mennesker med polio. En af de ting, vi fortsat skal gøre en stor indsats Lise Kay Læge, PTU for, er at udbrede viden om polio i sundhedsvæsnet og socialvæsnet. Der skal være en større forståelse for de symptomer og behov, vi har som polioramte.

20 TEMA // NY PTU 20 AF Charlotte Juul, udviklingschef, PTU En grundig proces Sidder du med tanker eller ideer, så kontakt endelig direktør Philip Rendtorff, afdelingschef Erling Fisker eller udviklingschef Charlotte Juul på tlf eller Inden formandsvalget redegør Niels Balle i Livtag for, at han som formand for PTU vil arbejde målrettet på at vende medlemsnedgangen og gøre foreningen mere synlig i samfundsdebatten. Han understreger, at uden en snarlig udvikling vil der ske en reel afvikling af foreningen. Efterår 2013 Analyseinstituttet YouGov PTU gennemfører et analysearbejde, som analysefirmaet YouGov hjælper os med. Første del er en undersøgelse med potentielle pårørende- og potentielle skadede medlemmer. Med resultater fra denne fase, har vi fået et klart billede af hvornår og gennem hvem vi kan komme i kontakt med både skadede og pårørende. Anden fase er en analyse med de forskellige aktører: Politi, praktiserende læger, sygeplejersker og forsikringsselskaber. Denne fase skal give os et billede af, hvordan vi kan samarbejde med de forskellige faggrupper, således at vi kan optimere den information og vejledning, folk får gennem disse kanaler. Sidst i processen vil vi teste navn og profil for at finde ud af om de målgrupper, vi skal i dialog med, reagerer positivt på vores nye tiltag. Du kan læse et interview med en medarbejder fra YouGov på side Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 YouGov Analyseproces Uge Niels Balle rejser rundt i landet til kredsmøder og fortæller medlemmerne om sine planer, hvis han vælges som formand. Niels Balle vælges enstemmigt som ny formand af repræsentantskabet i maj. Hovedbestyrelsen nedsætter en strategisk arbejdsgruppe, der består af formandskab, repræsentanter fra alle målgrupper og daglig ledelse. Arbejdsgruppen skal analysere PTU s situation og fremtidige muligheder. Kredsformænd og hovedbestyrelse inddrages og bakker om arbejdet. Formand Niels Balle og direktør Philip Rendtorff rejser rundt i kredsene og fortæller om strategiarbejdet. Det foreløbige arbejde præsenteres for samtlige kredsformænd, der enstemmigt bakker op om nyorienteringen.

21 LIVTAG # Nyorienteringen af PTU er en omfattende proces, hvor det er vigtigt at flest mulige kommer med deres input til, hvordan fremtidens PTU skal se ud. Vi lægger derfor stor vægt på at inddrage såvel professionelle eksperter som medlemmer og medarbejdere. For at give et overblik over processen har vi udarbejdet en tidslinje, hvor de forskellige elementer i processen er føjet ind. Vi kan desværre ikke melde en endelig lanceringsdato ud endnu, da det i høj grad afhænger af udfaldet på repræsentantskabsmødet. Men så snart vi ved mere, skriver vi ud via nyhedsbreve og andet. Emilia van Hauen Sociolog Emilia van Hauen (du kan læse artiklen om Emilia på side 18) har givet PTU sine bud på, hvor hun ser hele markedet for patientorganisationer bevæge sig hen, og hvor PTU passer ind i det store billede. Derudover har Emilia van Hauen faciliteret en navneproces. En proces der har været delt op i to faser: En ekstern, hvor professionelle kommunikationsfolk har deltaget i en workshop og en intern med medarbejdere med forskellig faglig baggrund samt brugere af huset. I skrivende stund er vi stadig i proces, hvorfor vi ikke ved præcist, hvor vi ender med de nye navne. Men en ting ligger fast. Vi får et polionavn og et navn, der har fokus på ulykkesramte. Eksternt reklamebureau Vi er i gang med at finde et reklamebureau, der kan hjælpe os frem til den visuelle identitet. Altså: Hvordan skal vi se ud, og gennem hvilke kanaler kommer vi ud til vores kernemålgruppe og den brede befolkning. Arbejdet med reklamebureauet fortsætter frem til repræsentantskabsmødet. Repræsentantsskabsmøde Uge 24, / Lancering Efterår 2015 F Emilia Van Hauen Uge Eksternt reklamebureau inddrages Uge Repræsentantskabsmøde Det er repræsentantskabet, der skal træffe beslutning om nyorienteringen den 13. juni Repræsentantskabet består af samtlige medlemmer af de 17 kredsforenings bestyrelser, i alt 85 medlemmer.

22 TEMA // NY PTU 22 Læserbrev Den usynlige Polioforening En såkaldt styregruppe i PTU har på det seneste ladet visse, meget vagt formulerede, planer om ændringer i PTU tilgå os, poliomedlemmerne i PTU os, som disse planer skal iværksættes overfor. Nogen af os poliomedlemmer har protesteret mod dette, både mod planerne og ikke mindst mod styregruppens hemmelighedskræmmeri. Nu bliver vi i forskellige svarskrivelser belært om, at PTU skam er rigtig demokratisk, og at vores protester er personforfølgelse. Men vi har stadigvæk ikke fået svar på, hvad planerne, sådan helt konkret, går ud på. Langt de fleste af PTU s poliomedlemmer deler én bestemt erfaring: de har været handicappede som børn. Det er noget helt andet end at blive det senere hen. Mange af os vil kunne genkende fornemmelsen af, at der står en gruppe (voksne) mennesker og taler om én det er ikke meningen, at man skal høre hvad de siger. Men man ved allerede, hvad der kommer ud af det: de ved, hvad der er godt for én; de træffer beslutningerne. Og man ved også allerede, at der kun er én, der kommer til at bære konsekvenserne af disse beslutninger det er én selv. (Minder det ikke om noget, vi oplever lige nu ) Efter at have prøvet det nogle gange har det for rigtig mange af os betydet, at vi traf én ufravigelig beslutning: vi vil styre vores liv selv beslutninger, der handlede om os, vil vi selv være en del af. På lang sigt har dette for poliofolket betydet: uddannelse og deltagelse i arbejdslivet på lige fod med ikke handicappede, ægteskab og børn og familieliv det hele på trods af handicappet. Et langt stykke gennem livet blev vi uafhængige af andres bedreviden om os. Dette blev en del af hjerteblodet i Polioforeningen, som kom til at bestå af mennesker, der havde denne erfaring fælles. Og den fortsatte med at være det, da Polioforeningen blev til PTU. Men selvom Polioforeningen derved blev usynlig så levede den videre. Og den havde ikke spor svært ved at rumme andre handicapgrupper; der findes nemlig ikke større tolerance overfor handicappede end den, man finder hos mennesker, der har oplevet handicap som børn. Når man nu fra styregruppens side har så travlt med PTU s synlighed og med at glemme hvor fatal og bekostelig en fejltagelse Livet efter Ulykken var så kunne man jo begynde gøre Polioforeningen synlig igen. De erfaringer, som rummes i Polioforeningen, er mere aktuelle, end de længe har været og det var disse erfaringer, der i sin tid gjorde Polioforeningen så synlig. Mikael Fenger Midt Thy Mors

23 LIVTAG # Når de store forandringer sker, har vi svært ved at få øje på dem og modarbejder dem ikke så sjældent af lutter skræk for det store nye, som vi ikke forstår, skriver tidligere formand for PTU Holger Kallehauge i sine erindringer "Mit eget liv med polio." Svar Kære Mikael Fenger Tak for dit bidrag til debatten om PTU s fremtid. Det er rigtigt, at vi i en styregruppe sammensat af formandskab, ledergruppe og en kredsformand har forberedt analyser og oplæg til hovedbestyrelsen om vores situation og fremtidige muligheder. Overvejelserne og forslagene er i første omgang forelagt hovedbestyrelse og kredsformænd for at høre, om de kunne tilslutte sig tankerne. Det modsatte at man lagde forslagene ud uden at have drøftet det med hovedbestyrelse og kredsformænd ville være meget usædvanligt. Sideløbende med og især efter disse aktiviteter har vi været på over 15 medlemsmøder i hele landet, og der kommer flere endnu. Vi har for længst lagt fyldig information om forslagene ud på hjemmesiden, og her sidder du med et længe planlagt temanummer af Livtag med omfattende information om nyorienteringen. Det er ikke nemt: hvis vi uden videre sender problemstillinger ud i verden, bliver vi beskyldt for at være uforberedte. Hvis vi forbereder os, bliver vi beskyldt for hemmelighedskræmmeri. Polioforeningen er jo PTU, og poliosagen skal gøres mere synlig. Det er jeg enig i. Det er en hovedpointe med nyorienteringen. Den anden hovedpointe er, at ulykkessagen skal gøres mere synlig. Det kan du se i dette blad, og det har du kunnet læse på vores hjemmeside siden begyndelsen af marts. Vi har gjort os umage for at forberede os ordentligt og så snart, vi havde noget at komme ud med, har vi gjort det. Mit inderlige ønske er at sikre foreningens fortsatte eksistens med hensyntagen til gode traditioner og ALLE medlemmer. Niels Balle, formand, PTU

24 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe LÅN LYDBØGER GENNEM NOTA På landets biblioteker er der et begrænset udvalg af lydbøger, så hvis du godt kan lide at låne lydbøger, kan du måske have gavn af at kende Nota. Her kan du nemlig få adgang til mere end forskellige titler og der kommer hele tiden nye til. Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til dels ordblinde og blinde, men i lige så høj grad til mennesker med andre former for handicap, f.eks. post polio. Bliv gratis medlem For at få adgang til de mange lydbøger, skal du gratis tilmelde dig Nota. Derefter kan du som medlem gratis downloade og streame lydbøger fra netbiblioteket E17. Du kan også få tilsendt gratis lydbøger på cd-rom med posten. Hvordan bliver jeg meldt ind på Nota? Du bliver meldt ind på Nota ved at udfylde indmeldelsespapirerne og sende dem til Nota sammen med dokumentation for dit handicap. Find indmeldelsesblanketten på Du kan også melde dig ind via Notas netbibliotek på Hvem skal dokumentere mit handicap? Det kan eksempelvis din læge eller speciallæge gøre. Du skal have et dokumenteret handicap for at blive medlem af Nota. PTU holder kursus for praktiserende fysioterapeuter På opfordring fra nogle PTU-medlemmer har PTU og Danske Fysioterapeuter i fællesskab arrangeret to kurser om polio for privatpraktiserende fysioterapeuter. Kurserne blev afholdt d. 19. januar i Rødovre og d. 29. januar i Aarhus. Fysioterapeuter fra PTU stod for under- visningen, der indeholdt gennemgang af sygdommen polio, polio set fra patientens perspektiv, fysioterapeutisk undersøgelse og behandling samt siddestillingsanalyse. Kurserne var velbesøgte, og efter kurset er der lagt en liste på PTU s hjemmeside under polio med en oversigt over hvilke fysioterapiklinikker, der har haft fysioterapeuter med på kurset. Listen vil ligge på hjemmesiden i to år.

25 LIVTAG # KØBENHAVNSKE GADEBILLEDER I mine billeder prøver jeg at fastholde noget, som endnu anes, men som inden mange år er væk: Stemningen fra en arbejderkultur, der er ved at forsvinde, og miljøet omkring de huse, hvor jævne mennesker har slidt og stridt og levet med deres sorger og glæder. Sådan beskriver maleren Knud Greiersen, f. 1924, selv de miljøer, han i tre perioder har tegnet og malet i københavnske gader. Det begyndte i ungdomsårene i 1940 erne, hvorefter han emigrerede til Marseille. Her arbejdede han med skibsproviantering og stiftede familie, men blev også svært ramt af polio. Han måtte med fransk kone og to små børn vende tilbage til Danmark, hvor kendskabet til sygdommen var større. Knud Greiersen overlevede, men lammelsen i underkroppen forsvandt ikke, og med fem børn var det udelukket at satse på en kunstnerisk karriere. Med sin store viljestyrke lykkedes det Greiersen at opbygge og blive direktør for et nordisk datterselskab af et stort belgisk firma. Når muligheden var for det, malede han i Provence, i Lønstrup, i Roskilde og i tiden omkring 1960 og i 1980 erne også i København. På grund af sit handikap måtte Knud Greiersen fra slutningen af 1950 erne blive siddende i sin bil og male ud ad forruden. Knud Greiersen har udgivet bogen Københavnske gadebilleder med omkring 60 tegninger og akvareller af Københavns forandring gennem 50 år. Bogen koster 250 kr. og kan købes hos forlaget Vinden Vender, forlag@vindenvender.dk. Den sælges også på Arbejdermuseet i København, fra Arnold Busck boghandel i Valby og Flensborgs Boghandel i Roskilde. Køb en bog og støt udryddelsen af polio Lemvig Rotary Klub har udgivet en kunstbog om glaskunstneren Agnethe Maagaard, hvor overskuddet ubeskåret går til udryddelse af Polio. Der er trykt 250 eksemplarer og indtil videre solgt ca. 150 stk. Bogen koster 125,- kr. inkl. porto. Vil du købe bogen, skal du indbetale 125 kr. på kontonr i Vestjysk Bank. Husk at angive navn og adresse, så får du bogen tilsendt. Læs evt. mere om kunstneren på: Møde om rygmarvsskader i Trondheim Årets kongres i NoSCoS finder sted i Trondheim i Norge fra den september. Hovedtemaet vil i år være rygmarvsskader og hjertekarsygdomme. NoSCoS er en nordisk sammenslutning af læger og andre fagfolk i norden, der har særlig interesse i sygdomme og skader på rygmarven. Hvert år siden 1989 har NoSCoS hvert andet år holdt videnskabelige møder, der på skift afholdes i medlemslandende. Læs mere om årets kongres på

26 LIVTAG # Sådan bliver du PTU Partner BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere erhvervs partnere

27 LIVTAG # AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU Er du opmærksom på det særlige befordringsfradrag for invalide og kronisk syge? Har du nedsat funktionsevne eller en kronisk lidelse, der bevirker, at du er afhængig af at benytte bil mellem bopæl og arbejde, er du muligvis omfattet af fradragsmuligheden jævnfør Ligningslovens 9D. Der stilles ikke krav om, at du er bevilliget støtte til bilen i henhold til Lov om Social Service 114 eller at du er bevilliget et handicap parkeringskort via Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Det skal blot kunne dokumenteres, at du på grund af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem bopæl (eller fx sommerhus) og arbejdsplads. Funktionsnedsættelsen/sygdommen skal kunne dokumenteres via helbredsmæssige oplysninger fra fx egen læge. Hvis din arbejdsgiver betaler for din befordring fx via fri rådighed over firmabil, har du ikke ret til fradraget. Fradraget gælder IKKE frivilligt arbejde og husk, at du har mulighed for at få fradraget med tilbagevirkende kraft i 3 år. Læs mere på SKAT s hjemmeside og kontakt SKAT ved spørgsmål. Vedr. beregning af fradrag og beregningseksempel fra SKAT s hjemmeside: Der er et bundfradrag på kr., når fradraget beregnes. Hvis der findes offentlig transport, og udgiften til billigste offentlige transport er under kr., er bundfradraget i stedet udgiften til billigste offentlige transport. Eksempel UDEN offentlig transport Camilla kører kilometer mellem hjem og arbejde om året. Der findes ikke offentlig transport. Der er en bundgrænse på kr., som Camilla ikke kan få fradrag for. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,70 kr. pr. kilometer i Camillas fradrag i 2015 bliver: km x 3,70 kr kr. Bundgrænse kr. Eksempel MED offentlig transport Camilla kører kilometer mellem hjem og arbejde om året. Der findes offentlig transport, og udgiften hertil er kr. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,70 kr. pr. kilometer i Camillas fradrag i 2015 bliver: km x 3,70 kr kr. Bundgrænse kr. Fradrag i alt kr. Fradrag i alt kr.

28 LIVTAG # Vandreudstilling Du kan se udstillingen her: Polioens mange ansigter April: 26/3-29/4 Aarhus Universitetshospital Maj: 4/5-28/5 Risskov Bibliotek Juni: 1/6-26/6 Aalborg Universitetshospital Juli: 1/7-31/7 Rigshospitalet August: 31/7-28/8 DGI-byen PTU står sammen med fotograf Ulrik Tofte bag fotoudstillingen Polioens mange ansigter, som igennem det næste års tid vil turnere rundt i landet. Selvom polio har været udryddet i Danmark i flere årtier, lever mange danskere stadig med følgerne af den sygdom, de blev ramt af som børn, og som har sat sine tydelige spor på deres krop. I dag er der stort fokus på bestemte kropsidealer, og opbyggelsen af den ideelle krop fylder meget for mange danskere. I den sammenhæng skiller de polioramtes kroppe sig ofte markant ud. Vandreudstillingen Polioens mange ansigter viser seks personer, der blev ramt af poliovirus som børn. Formålet med billederne er at konfrontere tilskueren med, hvordan en menneskekrop også kan tage sig ud, og at videregive fortællingen om, hvad personerne har været i stand til at klare, på trods af deres unormale krop. Den prisvindende fotograf Ulrik Tofte har fotograferet de seks polioramte, og vores ønske er, at du i mødet med den anderledes krop får en mere nuanceret forståelse af kroppen og personen bag. Samtidig ønsker vi med fotografierne at sætte fokus på, at der stadig lever ca danskere med følger efter polio, og at de, efter et langt liv, igen konfronteres med nye udfordringer. September: 1/9-29/9 Odense Universitetshospital NB: Endnu ikke endeligt bekræftet. Oktober: 1/10-29/10 Sygehus Thy-Mors November: 2/11-27/11 Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning December: 1/12-4/1 (2016) Holbæk Sygehus Januar: 6/1-28/1 (2016) Kalundborg Sundhedsog Akuthus Læs mere om udstillingen på

29 LIVTAG # Lars blev født i 1952 i Norge og blev ramt af polio, da han var halvandet år gammel. Lægerne fortalte hans forældre, at han aldrig ville blive i stand til at forlade sin seng, og at det derfor var bedst, hvis han døde. Lars tilstand blev heldigvis bedre, og han startede i en almindelig folkeskoleklasse, hvor han på trods af at være fritaget fra gymnastik, var den stærkeste og hurtigste til at nå loftet, når der skulle klatres i reb det var udelukkende ved brug af armene. I mange år var polioen ikke en forhindring for Lars, der blev den første til at bestige Norges højeste fjeld, Galdhøpiggen, på krykker. I 1977 blev han uddannet civilingeniør og har arbejdet som sådan på fuld tid lige siden. I dag er han ansat som leder af en mindre afdeling på DTU. Sammen med sin kone har Lars fire døtre og syv børnebørn. Familiens hus har han selv bygget sammen med sin kone, men i dag kan Lars ikke længere løfte en hammer, og han er i stigende grad blevet afhængig

30 B BREVKASSE // LIVTAG # BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk Handicapparkering Jeg har polio og går efterhånden meget dårligt. Jeg har derfor ansøgt om en handicapparkeringsplads på vores vej, der er meget belastet med hensyn til parkeringspladser. Jeg har desværre fået afslag med den begrundelse, at jeg for øjeblikket ikke selv er fører af bilen. Er det rigtigt, at det er et krav, at man selv skal være fører af bilen? Kære medlem. Nej, jeg mener ikke, at der gælder nogen betingelse om, at man skal være fører af bilen. Jeg har ikke kunnet finde nogen regel eller afgørelse, der statuerer dette. Det fremgår endvidere forudsætningsvist af fx ansøgningsskemaet til en handicapparkeringsplads i Københavns Kommune, Center for Parkering, hvor ansøgeren skal angive, hvorvidt pågældende er fører af bilen og i benægtende fald, hvem der så er føreren. Jeg har i øvrigt i forbindelse med besvarelsen af dit spørgsmål haft kontakt til Vejdirektoratet, der i tråd med dette har svaret tilbage, at: Umiddelbart virker det som et sagligt krav, at den handicappede skal være registreret ejer eller bruger af køretøjet. Ellers kan det vel ikke være et handicapkøretøj, hvilket er en forudsætning for at kunne få en handicapparkering. Men dette er vel ikke det samme som, hvem der under en konkret kørsel er fører af køretøjet. Jeg kan med henvisning til ovenstående ikke umiddelbart udtale mig om, hvad årsagen er til, at du har fået afslag på din ansøgning. Jeg kan kun sige, at de kommuner, der træffer beslutninger vedrørende handicapparkeringspladser, altid gør det ud fra en samlet vurdering af alle konkrete fakta i den enkelte sag, jfr. Færdselslovens 92 eller Privatvejlovens 57. Det er muligt at påklage et afslag. Hvis der er tale om handicapparkering på offentlig vej, påklages afgørelsen til Rigspolitichefen. Hvis der er tale om parkering på privat fællesvej i by, påklages afgørelsen til Vejdirektoratet. Klageinstansen kan dog ikke tage stilling til det ved afgørelsen udøvede skøn, men alene tage stilling til retlige spørgsmål, fx hvis de mener, at kommunen fejlfortolker lovgivningen. Klagefristen er på 4 uger. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

31 LIVTAG # KAN JEG FÅ FOLKEPENSION MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT? Jeg var udsat for en ulykke på en ferie i udlandet for nogle år siden, der medførte, at jeg fik en dyb depression, som det har taget mig lang tid at komme igennem. Jeg blev siden fyret fra mit arbejde og fik bl.a. ikke ansøgt om folkepension i tide, som jeg ikke vidste, man skulle gøre. De har dog skrevet til mig om det fra det offentlige. Jeg blev folkepensionist for ca. et halvt år siden, men først for en måned siden fik jeg taget mig sammen og ansøgt om pensionen. Jeg har modtaget den nu, men hvordan får jeg ansøgt om den folkepension, jeg har til gode? Kære medlem Det gælder som altovervejende hovedregel, at man ikke kan få folkepension med tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark oplyser imidlertid, at der godt kan være situationer, hvor der er grundlag for at gå ind og dispensere fra denne hovedregel. Jeg vurderer dog umiddelbart, at der stilles meget høje krav hertil. Ansøgning indgives til Udbetaling Danmark med en uddybende angivelse af årsagen til, hvorfor ansøgning ikke er sendt til tiden og vedlagt relevant dokumentation. Udbetaling Danmark vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at dispensere med tilbagevirkende kraft. Man kan læse mere om Udbetaling Danmark på Taber jeg mine penge? Jeg synes at have læst, at hvis jeg selv lægger nogle penge for at få en bedre handicapbil, vil mine penge være tabt i tilfælde af en totalskade, da forsikringspengene udbetales til kommunen. Er det korrekt? Kære medlem Jeg kan godt forstå din bekymring, for der er flere, der gennem årerne har mistet mange penge af den grund. Sådan er det heldigvis ikke længere. Fra oktober 2010 er loven ændret, så der er kommet en forholdsmæssig fordeling af provenuet, hvis du har foretaget et merkøb (har lagt penge oven i lånet til en dyrere bil). Loven foreskriver, at hvis du har foretaget et merkøb på fx 30 % af bilens pris, så vil du også få udbetalt 30 % af provenuet, når bilen sælges, eller der udbetales en erstatning for selve bilen. Ved en forsikringssag, hvor du har betalt et merkøb på 30 %, vil 30 % være dine penge. De sidste 70 % går til at dække indfrielse af til det gamle lån. Er der herefter en rest, bliver den brugt til at nedskrive lånet i næste bilhandel. Jeg håber dette er en hjælp. Jeg har vedhæftet en fil med Bilbekendtgørelsen. Du finder teksten om dette emne i kapitel 19: Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU Jeg kan desværre ikke udtale mig om dine konkrete muligheder for at få udbetalt folkepension for den pågældende periode, men jeg vurderer som nævnt, at der stilles meget høje krav. Der skal således en meget kvalificeret begrundelse til. Et evt. afslag kan påklages til Ankestyrelsen, Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU