Etablering af Fælles Akutmodtagelse (FAM), OUH Svendborg Sygehus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af Fælles Akutmodtagelse (FAM), OUH Svendborg Sygehus"

Transkript

1 Etablering af Fælles Akutmodtagelse (FAM), OUH Svendborg Sygehus OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Planlægningsafdelingen august 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund 3 3. Formålet med etablering af fælles akutmodtagelser (FAM) 3 4. Projektorganisation vedr. etablering af FAM Svendborg Byggeprojekt og anskaffelser Driftsplanlægning af FAM FAM - byggeprojektet FAM indretning og fysiske faciliteter 6 5. Akutte patientforløb på OUH Svendborg Sygehus 7 6. Patientforløb i FAM 8 7. Arbejdsopgaver vedr. modtagelsen af patienter i FAM Proces- og undersøgelsestid for de 7 patientforløb i FAM Simuleringsmodel vedr. logistikken i FAM-akutmodtagelse Simuleringsmodellens forudsætninger Simuleringsmodellens konklusioner Patienter i FAM-sengeafsnit Personale Ledelse og organisation Læger i FAM Plejepersonale i FAM Sekretærer i FAM Personaleproces Finansiering Læger Plejepersonale Sekretærer Effektiviseringspotentiale ved etableringen af MAS Samlet oversigt over finansieringen 29 Bilag: 1. Antal akutte indlæggelser pr. dag 2009 fordelt på indlæggelsestidspunkt og afdeling 2. Skadestue og modtagelse i 2009: Tilsyn fra afdelingerne og indlæggelser fra modtagelsen 3. Fordeling af patientforløb 4. Similationsberegning vedr. FAM modtagelse i et spidsbelastningsdøgn. 5. Aflastning af sengeafdelinger ved etablering af FAM 2

3 1. Indledning Rapporten indeholder et udkast til hvidbog vedrørende principperne for planlægningen af driften i Fælles Akutmodtagelse ved Svendborg Sygehus (efterfølgende kaldet FAM). Hvidbogen indeholder: de kapacitetsmæssige forudsætninger for FAM, håndtering af patientforløbene ved modtagelsen af akutte patienter, patienter i FAM-Sengeafsnit, læge-, pleje- og sekretærbemandingen bud på konsekvenser af FAM for resten af huset. Økonomiske konsekvenser. På Direktionsmødet 25. august 2010 blev det besluttet at udsende hvidbogen til høring i samarbejdsorganisationen. Byggeprojektet beskrives indledningsvis som et grundlag for den videre planlægning, men er i øvrigt ikke omfattet af rapporten. Rapporten beskriver ikke den planlægning, som vedrører: eksterne samarbejdsparter (lægevagt, præhospitalt område, kommuner) uddannelse, forskning og kvalitet kulturproces medicoteknik, inventar og informationsteknologi Det bør nævnes, at der ikke er bevilget ressourcer til drift af FAM, idet finansieringen forudsættes at ske indenfor den økonomiske ramme, som OUH har til rådighed. Præmissen er, at der med etableringen af den fælles akutmodtagelse skabes bedre og mere effektive patientforløb. Derfor er det væsentligt at være bevidst om, at de rationaliseringsgevinster, som etableringen af FAM vil medføre, rent faktisk også hentes. Etableringen af FAM er den første etape i udbygningen af Svendborg Sygehus over en 10-årig periode med henblik på, at sygehuset kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om størrelsen af optageområdet for en akutmodtagelse. Projektet følges senere op med andre byggeprojekter. Til den tid vil FAM skulle modtage alle akutte indlæggelser. Af kapacitetsmæssige grunde planlægges der indtil videre med, at hovedparten af de akutte hjertepatienter samt fødende og kvinder med graviditetsrelaterede tilstande samt nyfødte med mindre problemer, indlægges uden om FAM. Det samme gælder en række patienter, som indlægges akut fra ambulatorium i specialafdelingen, overførsler fra andre sygehuse og patienter med åben indlæggelse. Der foretages efter 1 år en revurdering af, om nogle af de patienter, som i første omgang skal udenom FAM med fordel kan modtages i FAM. Samtidig foretages en evaluering af ledelseskonstruktionen af FAM, som indtil videre er besluttet for en toårig forsøgsperiode. 2. Baggrund Regionsrådet vedtog i december 2007 akutplanen: Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark, som rummer en plan for det præhospitale område og den fremtidige sygehusstruktur i regionen. Planen bygger på visionen om at sikre den højest mulige kvalitet i modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter. Konkret forudsætter planen, at er fremtidigt skal være akut modtagelse af patienter på 5 sygehusmatrikler i regionen i Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. 3

4 Regionens gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed (2008) forudsætter, at Svendborg Sygehus udbygges over en 10-årig periode for at sygehuset kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om størrelsen af optageområdet for en akutmodtagelse. Som første led heri etableres en tilbygning, som i sammenhæng med den eksisterende skadestue og modtagelse skal rumme modtagelsen af akutte patienter. Projektet følges senere op med andre byggeprojekter med henblik på, at sygehuset fuldt ud kan leve op kravene til en akutmodtagelse med hensyn til kapacitet, funktionalitet og kvalitet. I byggeprojektet vedr. FAM er tillige indeholdt en forøgelse af operations-kapaciteten på Svendborg Sygehus, idet Fåborg Sygehus lukker i løbet af 2011, og den operationsaktivitet og ambulante aktivitet, som varetages her, skal rummes på Svendborg Sygehus. Projekteringen af byggeprojektet påbegyndtes i foråret Efter udbud af projektet i foråret 2010, er der i juni 2010 afholdt licitation og indgået kontrakter med de valgte entreprenører. Byggeriet er påbegyndt i juli 2010, og skal afleveres med udgangen af juli Denne rapport omfatter planlægningen af driften FAM, dvs. de kapacitetsmæssige forudsætninger, håndtering af patientforløbene ved modtagelsen af akutte patienter, dimensionering af tilbuddene, organisation og normeringer samt driftsøkonomi. Håndtering af anskaffelser af medicoteknik, it og inventar sker særskilt. Rapporten omfatter endvidere de personalemæssige konsekvenser for de øvrige kliniske afdelinger af etableringen af FAM. Byggeprojektet beskrives indledningsvis som et grundlag for den videre planlægning, men er i øvrigt ikke omfattet af rapporten. 3. Formålet med etablering af fælles akutmodtagelse (FAM) Planlægningen af fælles akutmodtagelser (FAM) tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Styrket akutberedskab, planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007), og det er således en planlægning, der foregår i hele landet i disse år. En del af de fælles akutmodtagelser, der er oprettet, er indtil videre organiseret efter midlertidige retningslinjer, da det - som regel af ressourcemæssige grunde - endnu ikke er muligt at gennemføre intentionerne fuldt ud. Styrkelsen af akutberedskabet har det overordnede mål at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. Det er et afgørende princip for styrkelsen af akutberedskabet, at den akut syge eller tilskadekomne patient mødes af en bred vifte af specialiserede kompetencer umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. Det har blandt andet den konsekvens, at patienten kan behandles ved en speciallæge i de mest centrale akutspecialer som medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi og anæstesiologi i hele døgnet, 365 dage om året. Med udgangspunkt i disse principper og i Region Syddanmarks akutplan har Region Syddanmark nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde forslag til en standard for fælles akutmodtagelser i regionen. De foreløbige resultater fra arbejdsgruppen har indgået i arbejdet med denne rapport. 4. Projektorganisation vedr. etablering af FAM Overordnet set er planlægningsarbejdet i forbindelse med etableringen af FAM organiseret i 3 spor. Byggeprojektet. Anskaffelser (medicoteknik, inventar og IT). Planlægning af den fremtidige drift af FAM (herunder bl.a. patientforløb, dimensionering, organisation, normeringer, driftsøkonomi mv.). 4

5 4.1 Byggeprojekt og anskaffelser. Ansvaret for byggeprojektet ligger i en styregruppe under ledelse af direktør Jens Peter Steensen, og med deltagelse af direktør Judith Mølgaard og Region Syddanmark, repræsenteret ved afdelingschef Peter Holm og bygningskoordinator Knud Bjørn fra Bygningsafdelingen og afdelingschef Poul Bisgaard, Projektorganisationen for Sygehusbyggeri (POS). Til løbende planlægning af byggeprojektet er nedsat en projektgruppe under ledelse af Bygningsafdelingen og med deltagelse af projektets rådgivende teknikere fra aarhusarkitekterne samt Grontmij/Carl Bro, POS, Servicecentret og Planlægningsafdelingen. Projekteringen af byggeriet er sket i samarbejde med et antal brugergrupper, og projektet har været i høring ved samtlige berørte afdelinger. Behovet for anskaffelser er afdækket af Servicecentret og Medicoteknisk afdeling i samarbejde med afdelingerne på Svendborg Sygehus, og den videre planlægning sker i samarbejde mellem direktionen, stabene og regionale afdelinger. 4.2 Driftsplanlægning af FAM Da driftsplanlægningen af FAM påbegyndtes, blev nedsat en projektgruppe og en arbejdsgruppe. Projektgruppen var forholdsvis omfattende, og en stor del af deltagerne i Matrikelmødet for Svendborg Sygehus var medlemmer af projektgruppen. I 2009 besluttedes det derfor at ændre organisationen, således at Matrikelmødet overtog projektgruppens opgaver. Herved undgik man at afholde møder i to forskellige fora og samtidig opnåede man, at alle afdelingsledelser ved Svendborg Sygehus var involveret. Sideløbende hermed blev arbejdsgruppen udvidet. For at sikre repræsentation fra de kliniske afdelinger, der umiddelbart berøres mest af FAM, har disse afdelinger udpeget et medlem af afdelingsledelsen til arbejdsgruppen. I den seneste fase er mødeindkaldelserne udgået til samtlige afdelingsledelser. Direktør Jens Peter Steensen har på vegne af Direktionen været ansvarlig for planlægningen. I arbejdsgruppens arbejde har følgende medvirket: Ledende overlæge Hans RI Jørgensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, fra maj 2010, (indtil da; konst. ledende overlæge Jan Schultz Hansen) Overlæge Lars L. Stubbe Teglbjærg, Medicinsk Afdeling, fra 1. juni 2010 som ledende overlæge en del af afdelingsledelsen for FAM. Oversygeplejerske Birgit Johansen, Ortopædkirurgisk Afdeling Ledende overlæge Mette K. Hallas, Medicinsk Afdeling Oversygeplejerske Grete Kirketerp. Medicinsk Afdeling Ledede overlæge Per Borup Christensen, Organkirurgisk Afdeling Oversygeplejerske Conny Brandt, Organkirurgisk Afdeling Ledende overlæge Henrik Stougaard Pedersen, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling Oversygeplejerske Susanne Barren, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling Ledende overlæge Steen Antonsen, Klinisk Biokemisk Afdeling Ledende bioanalytiker Birgitte Tønnesen, Klinisk Biokemisk Afdeling Ledende overlæge Inger Andersen, Radiologisk Afdeling Overradiograf Anne-Grethe Mortensen, Radiologisk Afdeling Ledende overlæge Jane Maria Lyngsø, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling (fra ) Oversygeplejerske Birthe Henriksen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ledende overlæge Frank Svendstrup, Øre- næse- og halsafdelingen. 5

6 Ledende overlæge Søren Jakobsen, Geriatrisk Afdeling. Oversygeplejerske Hanne Borum, Geriatrisk Afdeling. Professor Søren Holm, SDU har bistået med udarbejdelse af Simulationsmodeller for patientforløb i FAM og Overlæge Steen Tinning har bistået i udarbejdelsen af det lægelige vagtberedskab i FAM. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af Planlægningsafdelingen. I planlægningen har i øvrigt medvirket stabsmedarbejdere fra Servicecentret, HR-staben, Kommunikation og Formidling, Afdelingen for Ledelse, Organisation og Uddannelse, Lean-staben, Sikkerhed og Arbejdsmiljø samt Medicoteknisk Afdeling, RSD. 4.3 FAM - byggeprojektet FAM etableres ved en tilbygning til den eksisterende bygning 35, der indeholder skadestue, modtagelse, dagkirurgi, fødegang og central operationsgang. Byggeprojektet omfatter en nybygning på kvm. og en ombygning af ca kvm. I etage 00 etableres der i nybyggeriet omklædningsfaciliteter, samt kontorfaciliteter for apotek og sterilcentral. I etage 01 etableres der i tilbygningen sengepladser med tilhørende faciliteter. I den eksisterende bygning mod syd reetableres et sengeafsnit, mod nord etableres FAM-modtagelse. I etage 02 opgraderes skopifunktionen med et ekstra skopirum. I Dagkirurgisk afsnit bibeholdes en operationsstue, mens der i tilbygningen etableres fire nye operationsstuer samt opvågningsfaciliteter. I etage 03 indeholder nybyggeriet to nye operationsstuer. Ombygningerne i den eksisterende operationsgang omfatter etablering af yderligere en fødestue samt forskellige tilpasninger. Etagen vil senere kunne udvides til en udstrækning svarende til etage FAM - indretning og fysiske faciliteter Den midlertidige akutmodtagelse, som indrettes i niveau 1 i bygning 35, indeholder lokaler til følgende faciliteter: Rum til visitation og triage Venterum. Undersøgelsesrum 6 rum Traume/skadestuerum 4 skaderum og 2 større traumerum. Sengepladser (29 pladser) til indlæggelser inden operation og andre korte indlæggelser, hvis udskrivning skønnes at kunne ske inden for 48 timer. Birum (depoter, skyllerum, laboratorium). 6

7 Figur Plan over FAM, bygning 35 stueplan Røntgenundersøgelser, ultralyd og CT- og MR-skanninger varetages i en tilstødende bygning på etagen over akutmodtagelsen. Lægevagten er placeret sammen med FAM-modtagelsen, men har separat indgang og ventefaciliteter. Der er en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelse af modtagerum og de mindre skaderum. Af de større skaderum er der ét rum til større traumer, og ét gipsrum, indrettet med bly i væggene med henblik på røntgen. 5. Akutte patientforløb på OUH Svendborg Sygehus Samlet set modtager Svendborg Sygehus knap akutte patienter årligt. I figur 5.1 er det med udgangspunkt i aktiviteten i 2009 skitseret grafisk, hvordan disse patientforløb vil blive fordelt på lægevagten, skadestuen og sengeafsnittene efter etableringen af FAM, jf. visitationsretningslinjerne for FAMmodtagelse og FAM-sengeafsnit, der beskrives nedenfor i afsnit 6 og 10. Figur 5.1. Akutte patienter pr. år på Svendborg Sygehus Vagtlæge Modtagne akutte patienter - selvhenvendere - ambulance FAMmodtagelse Initial udredning i MAS sus-forbi Skadestuebesøg FAM-sengeafsnit Indl. stamafdeling Akutte indlæggelser i alt

8 Det antages, at ca af patienterne skal til vagtlæge, at ca patienter modtages i FAMmodtagelse og at et mindre antal patienter ca , primært kardiologiske patienter og fødende kvinder - indlægges umiddelbart på specialafdelingen uden at passere FAM, såkaldte sus-forbi patienter. Af de patienter, som modtages i FAM, er ca rene skadestuepatienter (dvs. eksklusiv skadestuepatienter, som indlægges). Af de øvrige patienter i FAM-modtagelse indlægges ca i FAM-sengeafsnit og ca patienter indlægges på en specialafdeling efter den indledende udredning i FAM-modtagelse. (I figuren er lægevagten angivet med grønt, specialafdelingerne med rødt og FAM henholdsvis modtagelse, skadestue og sengeafsnit med blåt). 6. Patientforløb i FAM Med placeringen af FAM ved siden af lægevagten vil de tre hovedspor for akut behandling være fysisk samlet: vagtlæge skadestue/traumebehandling akut indlæggelse Patienten visiteres ved modtagelsen i FAM med det formål at fordele mellem sporene: skadestue/traumemodtagelse og vurdering med henblik på eventuel indlæggelse. Ved triage foretages den første vurdering af patientens tilstand, som har til formål at afgøre, hvad der videre skal ske med patienten og hermed, hvilket triagespor patienten skal følge. Patienterne triageres efter ADAPT-metoden i tre spor (rød, gul eller grøn), afhængigt af, hvor presserende behandlingsbehovet er. Rød omfatter patienter med livstruende tilstand, gul, patienter, som haster mindre og grøn for ikke hastende patienter. Det er målet, at der arbejdes efter samme triagemodel i Region Syddanmark, hvorfor ændringer i modellen vil kunne forekomme. Patienterne i gult og grønt triagespor antages at følge et af de følgende 7 standardforløb. Forløb 1: Forløb 2: Forløb 3 Forløb 4 Forløb 5 Patienter til indlæggelse. Den multimorbide, +65-årige patient, der skal have håndteret flere problemstillinger Patienter til subakut tilbud. Det forventes, at op imod 20 % af de grønne patienter kan undgå indlæggelse, når speciallægevurderingen ligger så tidligt i forløbet. Hvis patienten ikke indlægges registreres en ambulant ydelse og der optages ikke primærjournal. Patient til hurtig indlæggelse. Patienter, hvor problemstillingen er klar og enkel, og der kan lægges behandlingsplan initialt. Patienter til observationssenge. Patienter, som kan hjemsendes efter kort observation, max timer. Patient til hurtig indlæggelse (fast track). Patienter der får foretaget journaloptagelse m.m. i specialafdelingen. 8

9 Forløb 6 Forløb 7 Skadestuebesøg uden indlæggelse, med radiologi Skadestuebesøg uden indlæggelse, uden radiologi Sus-forbi patienter indlægges direkte på stamafdelingen og omfatter: Hjertepatienter, som er diagnosticerede præhospitalt, indlægges på hjerteafsnittet 1. Fødende modtages direkte i fødeafdelingen. Perinatale indlæggelser sker direkte på obstetrisk afsnit. Patienter der indlægges akut fra ambulatorium. Patienter med åben indlæggelse. Patienter overflyttet fra andre sygehuse Langt den største del af sus-forbi-patienterne udgøres af fødsler og obstetriske indlæggelser (ca årligt) og akutte kardiologiske indlæggelser (ligeledes ca ). Hertil kommer akutte indlæggelser fra ambulatoriet (knap 400 i medicinsk afdeling, ca. 240 i øre-, næse- og halsafdelingen og ca. 250 gynækologiske patienter). De kliniske afdelinger har foretaget skøn over fordelingen af de akutte indlæggelser fordelt på sus-forbi indlæggelser, traumepatienter og de 7 patientforløb, som modtages i FAM, se tabel 6.1. Tabellen viser tillige de rene skadestueforløb. Skadestuebesøg med tilsyn fra afdelingerne M, K, D, E og G er tilført disse afdelinger, mens skadestueforløb uden tilsyn er opført under afd. O. Traumer vedrører alene de kirurgiske traumer. Medicinske traumer er i omfang skønnet til 1 om dagen og indgår i patienttallet for de 7 forløb fordelt på afdelinger. Tabel 6.1. Antal patienter gennem FAM modtagelse fordelt på akutte patientforløb til indlæggelse og skadestuebesøg. Afdeling Akutte indlæggelser 2009 Kardiologi, obstetrik, fra ambulatorium mv Traume Forløb 1 indlæggelse Forløb 2 subakut tilbud Forløb 3 hurtig indlæggelse Forløb 4 observatio nssenge Forløb 5 hurtig indlæggels e (fast track) Forløb 6 Forløb 7 Skadesstue Skadesstue besøg u. besøg u. indlæg indlæg (u. (røntgen) røntgen) Afd. M Afd. K Afd. O Afd. D Afd. G Afd. E Total På hverdage ankommer ca. 100 patienter i FAM-modtagelse dagligt, heraf ca. 60 skadestuepatienter og ca. 40 indlæggelser. I weekenden ankommer ca. 85 patienter dagligt. Forskellen mellem hverdag og week-end skyldes primært, at antallet af indlæggelser er noget lavere ca. 25, mens antallet af skadestuebesøg er på stort set samme niveau. Tabel 6.2 viser, hvor mange indlæggelser, excl. sus-forbi patienter, der hver dag skal igennem FAMmodtagelse, idet døgnet er i fordelt på 4-timers intervaller, og der er skelnet mellem hverdage og weekend. 1 Der kan eventuelt være tale om andre veldefinerede kategorier af hjertepatienter. Dette afventer en endelig afklaring. 9

10 Tabel 6.2. Antal akutte indlæggelser pr. dag i FAM-modtagelse fordelt på indlæggelsestidspunkt, excl. sus-forbi (kardiologi, obstetrik mv.). Hverdage Hele døgnet Middel 9,8 14,5 8,7 5,0 2,3 1,8 42,1 Fraktil 0, Weekend Hele døgnet Middel 4,8 6,3 5,3 5,0 2,9 1,4 25,7 Fraktil 0, Som det fremgår af tabellen, er der i gennemsnit 42 akutte indlæggelser over døgnet i hverdagene og 26 i week-enden. 1/3 af indlæggelserne i hverdagen sker i tidsrummet I week-enden er de jævnt fordelt dag og aften. De tilsvarende data for afdelingerne vises i bilag 1. I bilag 2 vises antallet af tilsyn i skadestuen og indlæggelser fra modtagelsen i 2009, og i bilag 3 vises fordelingen på de enkelte spor for de enkelte specialer. 7. Arbejdsopgaver vedrørende modtagelsen af patienter i FAM Arbejdsopgaverne i forbindelse med modtagelsen er beskrevet i modellen nedenfor. Det understreges, at der er tale om en skematisk model, der beskriver de forskellige delopgaver, herunder hvilke personalegrupper, der varetager opgaverne, samt hvor opgaverne varetages. Tabel 7.1. Arbejdsopgaver i FAM-modtagelse med tilknyttet personale og fysik Aktivitet Beskrivelse af aktivitet Personale og Fysik i FAM organisatorisk tilknytning Registrering Sekretær (FAM) Skranke Prævisitation Omlejring Fordeling af patienterne på hovedsporene: vagtlæge, skadestue og triage Patienten installeres i en seng, skifter tøj m.v. Sygeplejerske (FAM) Plejepersonale (FAM) Visitationsrum Modtagerum Initial vurdering med triage og specialevisitation Prioritering af patienterne: livstruende tilstand, mindre hastende og ikke hastende samt allokering til grundspeciale Sygeplejerske (FAM) Speciallæge (FAM) Modtagerum Klinisk Biokemi Blodprøvetagning Bioanalytiker Modtagerum Billeddiagnostik Røntgen, CT Radiograf Speciallægevurdering Speciallæge fra det relevante speciale (FAM eller anden kliniske afdeling) Modtagerum Journaloptagelse Yngre læge (FAM) Modtagerum 10

11 Stafet Initial sygepleje fter overdragelse Overdragelse af patienten til indlæggelse. Videregivelse af information om diagnose, observationer, ordinationer, patientinformation og evt. særlige forhold. Opgaven omfatter ex. observationer og medicinske behandlinger Sygeplejerske (FAM) Læge(FAM) Sygeplejerske/assistent (FAM) Sengeafsnit-FAM/ specialafdeling Sengeafsnit-FAM/ specialafdeling Det enkelte patientforløb afhænger af det konkrete udrednings- og behandlingsbehov. Rækkefølgen af procedurerne kan være en anden, enkelte led kan springes over og den konkrete arbejdsdeling mellem personalegrupperne kan variere. 8. Procestid og undersøgelsestid for de 7 patientforløb i FAM-modtagelse For at sikre et optimalt patientflow og en systematisk udredning beskrives patientforløbene i FAM som standardiserede processtyrede patientforløb (SPP). Det fastlægges hvilke undersøgelses- og behandlingsprocedurer, der skal gennemføres i forhold til de enkelte typer af behandlingsforløb, og der fastsættes mål for hvor lang tid, der må medgå til hver af disse. Nedenfor i tabel 8.1. er patientforløbene beskrevet med hensyn til de procedurer, der varetages i FAM og skadestue indtil udskrivning eller indlæggelse på en stamafdeling eller sengeafsnittet i FAM. Det beskrives samtidig hvilke personalegrupper, der udfører de enkelte aktiviteter, samt aktivitetens varighed angivet i minutter. Endvidere er procestiden, dvs. den faktisk medgåede personaletid til patientforløbet, og den samlede undersøgelsestid estimeret og angivet. Tabel 8.1. Arbejdsopgaver og procestid vedr. patientforløbene i FAM-modtagelse Aktivitet Personalegruppe Forløb 1 - til indlæggelse Forløb 2 - til subakut tilbud Forløb 3 - patient til hurtig indlæggelse Forløb 4 - til observationssen ge Forløb 5 - til hurtig indlæggelse (fast track) Forløb 6 Skadesstue besøg u. indlæg (røntgen) Forløb 7 Skadesstue besøg u. indlæg (u. røntgen) Registrering Sekretær Prævisitation Sygeplejerske Omlejring Sypl./assistent Triage og initial u.s. Sypl. + FAM-læge Laboratorium Bioanalytiker Radiologi Radiolog og radiograf Venteområde Specialevurdering 1 Speciallæge Primær journal YL Stafet Sygeplejerske Initial sygepleje Sypl./assistent Procestid Tid i undersøgelsesrum Som nævnt er røntgenfaciliteterne ikke placeret i umiddelbar sammenhæng med FAM, og der er derfor afsat 2 gange 10 minutter til transport til og fra røntgenundersøgelser. Denne tid kan reduceres ved en ændret organisering af portørfunktionen eller etablering af begrænsede røntgenfaciliteter i FAM-området. 11

12 9. Simuleringsmodel vedr. logistikken i FAM-modtagelse I samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, v. professor Søren Holm er patientstrømmene og logistikken i akutmodtagelsen analyseret i en statistisk analysemodel, Flexim. Analysen har til formål, at: belyse patientstrømmene gennem akutmodtagelsen med henblik på at sikre, at patientforløbene kan gennemføres planmæssigt uden kontinuerligt voksende procestider og uden at ventende patienter hober sig op i systemet give et grundlag for fastsættelsen af bemandingsbehovet give grundlag for en vurdering af den fysiske kapacitet blandt andet på spidsbelastningstidspunkter. 9.1 Simuleringsmodellens forudsætninger Udgangspunktet for analysen er patienter, der er allokeret til triage. De patienter til lægevagten er således ikke en del af analysen. Skadestuepatienterne ( forløb) er medtaget i simuleringskørslen, da de bruger de samme personaleressourcer til udredning og diagnostiske undersøgelser som patienter, der modtages med henblik på indlæggelse. Analysen beror på standardiserede, processtyrede patientforløb, som starter med modtagelsen af patienten og afsluttes, når patienten er klar til at forlade området. Som udgangspunkt vil det sige, at der skal ligge svar på radiologi og biokemi, foreligge behandlings- og observationsplan, samt primær journal (for patienter der skal indlægges) eller ambulant notat (for patienter som ikke indlægges). Modellen tager alene stilling til to veje ud af akutmodtagelsen: indlæggelse eller hjemsendelse evt. efter kortere tids observation i observationspladserne. Der er ikke indlagt ventetider i modellen, idet den statiske analysemodel selv genererer eventuelle ventetider. I modellen er indlagt den forudsætning, at patienter maksimalt må opholde sig 4 timer i akutmodtagelsen. Analysen indeholder en antagelse om, hvornår på døgnet patienterne vil ankomme til akutmodtagelsen. Denne antagelse tager afsæt i faktiske indlæggelsestidspunkter. Der er derimod ikke indlagt forudsætninger om årstidsvariation. Modellen tager ikke hensyn til, at patienter eventuelt skal ses af det samme personale før og efter supplerende undersøgelser (røntgen, CT m.v.). Endvidere forudsætter modellen, at patienten kan håndteres indenfor èt speciale. Der tages således ikke taget hensyn til, at der kan være behov for inddragelse af eksempelvis tilsyn fra andre specialer. 9.2 Simuleringsmodellens konklusioner Der er foretaget to simulationskørsler, dels en kørsel med udgangspunkt i de gennemsnitlige patientankomster over en uge fordelt på ugedag og time, og dels en kørsel hvor antallet af indkomne patienter overstiger gennemsnittet med 15 %, svarende til den maksimale aktivitet, der kan forventes i 95 % af årets dage. Forudsætningerne for simulationskørslerne er endvidere fordelingen af de indkomne patienter 12

13 på de 7 processtyrede patientforløb 5 indlæggelsesforløb og 2 skadestueforløb, samt vagtplaner og omfanget af de fysiske faciliteter i FAM. Kørslerne viser, at FAM kan modtage, behandle og afslutte det antal akutpatienter, der tilgår hver dag, og at man kan gøre det inden for en acceptabel tid der, med få undtagelser, ikke overskrider 240 minutter. Figur viser antallet af akutte patienter i FAM per time i løbet af et døgn (en mandag) med det gennemsnitlige antal patientkontakter. Mandag er valgt, da det er på denne dag, at der kommer flest patienter til FAM. Antallet topper med 19 patienter i FAM kl. 16, men er over 10 patienter i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 22. Figur Antal patienter der ankommer til FAM i løbet af en time og antallet af patienter i FAM. Gennemsnit over et år Antal patienter i MAS per påbegyndt time Antal patienter der ankommer til MAS i løbet af en time Kilde: Simuleringsmodel Note. MAS er betegnelsen for FAM Svendborg Sygehus Simulationerne viser tillige, at der er brug for et stort antal tilstedeværende læger i FAM. I perioden vil der almindeligvis være brug for 8 tilstedeværende læger såfremt kødannelser og ventetider skal minimeres. Derimod vil der i nattiden være et beskedent lægebehov med et patientindtag på ca. 1 patient i timen. Såfremt konceptet med at erstatte sengekapacitet med speciallæger skal realiseres, vil der - udover tilstedeværelsesforpligtelsen - skulle ske en række markante omlægninger af nuværende arbejdsgange. Speciallægerne skal være umiddelbart tilgængelige i FAM. Tilsyn specialerne imellem skal kunne ske uden forsinkelse og kan derfor ikke ligge hos læger med operative forpligtelser. Ikke-livstruende opgaver skal som udgangspunkt udføres hele døgnet, idet sengekapaciteten i FAM er en stærkt begrænsende faktor Simulationskørslerne er udarbejdet med det formål at beregne, hvilke ressourcer i form af personale og fysik, der skal være til rådighed på et givet tidspunkt for at sikre flow i udredningsforløbet, så flaskehalse undgås. Det betyder til gengæld, at der i dele af døgnet vil være en lav udnyttelse af personaleressourcerne. Når simulationskørslerne bruges i forbindelse med fastsættelse af fremmødeplaner, skal de derfor ses i sammenhæng med muligheden for at personale kan arbejde på tværs af funktionerne på de tidspunkter af 2 Resultaterne af den tilsvarende kørsel for et patientindtag pr. døgn, som overstiger gennemsnittet med 15 %, vises i bilag

14 døgnet, hvor arbejdsbelastningen er begrænset. Det kan eksempelvis være mellem funktionerne triage, modtagelse og skadestue eller mellem modtagelse og sengeafsnit 10. Patienter i FAM-sengeafsnit Hovedprincipperne for indlæggelse i FAM-sengeafsnit er følgende: Sus-forbi patienter indlægges som nævnt ovenfor direkte i specialafdelingerne. Der fastlægges en maksimal indlæggelsestid i FAM-sengeafsnit på 48 timer. Alle akutte patienter med indlæggelsesbehov, som ikke er klar til udflytning før kl , indlægges i FAM-sengeafsnit frem til kl næste morgen, i det omfang det er behandlingsmæssigt forsvarligt. Hermed reduceres personalebehovet i sygehusets øvrige sengeafsnit i nattetimerne. Akutte kirurgiske patienter, som forventes at skulle opereres, inklusive patienter med en samlet forventet liggetid over 48 timer, indlægges i FAM-sengeafsnit indtil operationen, og overføres til stamafdelingen efter operationen. I konsekvens af disse visitationsretningslinjer vil FAM-sengeafsnit skulle modtage ca patienter årligt. I tabel fordelingen af patienterne på de enkelte specialer. Tabel Antal patientforløb til FAM-sengeafsnit årligt, fordelt på visitationskriterier. Antal patientforløb årligt Afd. M Afd. G Afd. K Afd. O Afd. D Afd. E Total < 48 timer, medicinske alle < 48 timer, kirurgiske, operation < 48 timer,kirurgiske, ikke operation >= 48 timer, medicinske, alle aften/nat >= 48 timer, kirurgiske, ikke operation, aften nat >= 48 timer, kirurgiske, operation alle Som det fremgår af tabellen kommer flertallet af de akut indlagte patienter i FAM-sengeafsnittet fra afd. M ca , Afd. K ca og Afd. O ca Der indlægges næsten ingen akutte patienter fra afdelingerne D, E og G, som følge af ovennævnte visitationskriterier. Under hensyn til en effektiv udnyttelse af sengekapaciteten i FAM, forudsættes det, at afdelingsledelserne for FAM og specialafdelingerne. løbende følger belægningen af FAM-sengeafsnit, herunder følger op med de nødvendige tilpasninger af visitationskriterierne. 11. Personale I denne første rapport om etablering af FAM i Svendborg har arbejdsgruppen fokuseret på de tre personalegrupper, som er tættest på patientforløbene, dvs. læger, plejepersonale og sekretærer. De tre grupper hænger tæt sammen med, hvordan patientforløbene tilrettelægges, og da det er her FAM får stor betydning, har fokus været rettet mod disse tre grupper, og det er det, der gennemgås på de følgende sider. Så snart forholdene omkring læger, plejepersonale og sekretærer er faldet rimeligt på plads, vil planlægningen vedrørende servicemedarbejdere, røntgen og laboratoriepersonale m.fl. gå i gang. Arbejdsgruppen regner med, at det sker omkring november-december Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af hvorledes ledelsesorganisationen i FAM er opbygget Ledelse og organisation 14

15 Ledelsen af FAM etableres pr. 1. juni 2010 og i en 2-årig forsøgsperiode som en selvstændig afdeling med en fælles ledelse bestående af 3 personer: afdelingsledelsen for Ortopædkirurgisk afd. O suppleret med en medicinsk overlæge. Ordningen evalueres i forsommeren 2012 med henblik på evt. ændring eller fortsættelse fra september FAM s organisation omfatter følgende funktioner: Visitation, triage og modtagelse af akutte patienter. Skadestue Sengeafsnit, herunder observationssenge Ortopædkirurgisk afdelingsledelse Ortopædkirurgisk afdelingsledelse fortsætter uændret med ledelsen af Ortopædkirurgisk Afdeling. Afdelingen er en selvstændig budget- og ledelsesmæssig enhed, også når skadestue m.v. er udskilt og overgår til FAM. Herudover indgår ortopædkirurgisk afdelingsledelse i FAM-ledelsen. FAM er ligeledes en selvstændig afdeling med eget budget, egen ledelse og MED-udvalg. Medicinsk overlæge Den medicinske overlæge i afdelingsledelsen for FAM fortsætter i et aftalt omfang med nuværende opgaver i Medicinsk Afdeling frem til tidspunktet for FAM. Når FAM idriftsættes, overgår den medicinske overlæge fuldtids til at fungere i FAM og har samtidig orlov fra medicinsk afdeling. De nærmere vilkår drøftes, ligesom de indbyrdes ledelsesforhold i FAM-ledelsen reguleres som tillæg til det eksisterende ledelsesregulativ for afdelingsledelser. Driften frem til etableringen af FAM De afsnit og funktioner der overføres fra specialafdelingerne til FAM skadestue, modtagelse, AMA, kirurgiske modtagesenge m.v. fortsætter driftsmæssigt som hidtil frem til det tidspunkt, hvor FAM går i drift med de nuværende reference- og ansvarsforhold Læger i FAM Sundhedsstyrelsens krav til det lægelige beredskab i fælles akutmodtagelser Etableringen af fælles akutmodtagelser og samlingen af de akutte funktioner på færre sygehuse har det formål at øge kvaliteten i den primære behandling af akut syge eller tilskadekomne patienter. Det er en afgørende forudsætning for FAM, at der foretages en kvalificeret speciallægevurdering hurtigst muligt efter modtagelsen af patienten, og at der uden forsinkelse iværksættes relevant behandling. Der er derfor krav om tilstedeværelse af speciallæger i hele døgnet i de lægelige specialer, som er mest centrale i forhold til modtagelsen af akutte patienter. Med hensyn til fælles akutmodtagelser på hovedfunktionsniveau (incl. traumecenter på niveau 2) forudsætter Sundhedsstyrelsen, at følgende specialer er repræsenteret på matriklen: intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi, anæstesiologi med intensiv terapi på niveau 2, diagnostisk radiologi og klinisk biokemi. Sundhedsstyrelsens krav til vagtforholdene for speciallægerne i disse specialer samt de aktuelle forhold på Svendborg Sygehus fremgår af tabel nedenfor. Tabel Vagtforhold for speciallæger i FAM 15

16 Vagtforhold for speciallæger i FAM Sundhedsstyrelsens krav Svendborg Sygehus Vagtform Speciale Vagtform Bemærkning Tilstedeværelsesvagt Anæstesiologi Tilstedeværelse Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Intern medicin Tilstedeværelse til kl , derefter tilkald Arbejde til en speciallæge hele døgnet Organkirurgi Tilkald Arbejde til en speciallæge hele døgnet Ortopædkirurgi Tilkald Vagten er lavt belastet Kompetence akutte UL, Speciallæge(kardiologi) tilstede Fra 1. februar 2011 vil der altid herunder ekkokardiografi til kl , herefter tilkald, eller være en speciallæge i kardiologi speciallæge (kardiologi) i beredskabsvagt 1) (eller 5. års hoveduddannelse) i tilstedeværelse efterfulgt af tilkald. Gynækologi-obstetrik Tilstedeværelse Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Rådighedsvagt, evt. suppleret med telemedicinsk løsning Radiologi Tilkald Sundhedsstyrelsens krav opfyldt Rådgivning tilgængelig (telefonisk, fra anden afdeling/matrikel) Klinisk biokemi ingen Intern medicin (speciale som ikke er dækket af i.m. tilstedeværelsesvagt) Kilder: Sundhedstyrelsen: Styrket akutberedskab- planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, 2007 samt Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik, 2008 Med hensyn til afgrænsningen af speciallæger bemærker Sundhedsstyrelsen, at man udover læger, som har bestået speciallægeuddannelsen, kan medregne læger på 5. år af speciallægeuddannelsen Mål for det lægelige vagtberedskab i FAM Det lægelige vagtberedskab i FAM tilrettelægges ud fra følgende overordnede principper/hensyn: Patienten skal snarest muligt efter modtagelsen vurderes af en speciallæge med et relevant speciale i forhold til patientens sygdomsbillede. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer etableres tilstedeværelsesvagt i de centrale akutspecialer: medicin, organkirurgi og ortopædkirurgi. Lægerne i klinisk basisuddannelse (KBU-lægerne) 3 ansættes i FAM. I forvagtslaget i FAM indgår tillige uddannelsessøgende læger (AP-læger, intro- og hoveduddannelseslæger) fra specialafdelingerne. For at sikre udvikling, kontinuitet og fokus på de vedtagne principper for driften af FAM dækkes en del af speciallægeopgaverne i FAM i dagarbejdstiden af speciallæger, som er ansat i FAM. Den lægelige vagtdækning baseres ikke på læger med overbygningsuddannelse i akutmedicin. Speciallægevagten er tilknyttet specialet og organiseret som en tilstedeværelsesvagt baseret på overlæger, afdelingslæger og læger på 5. år af speciallægeuddannelsen. Kravet om tilstedeværelsesvagt hele døgnet 3 Uddannelsessøgende læger består af følgende kategorier: KBU-læger: læger i klinisk basisuddannelse omfattende 6 mdr. kirurgi og 6 mdr. medicin. Introlæger: læger i introduktion til speciallægeuddannelse, et 1-årigt forløb. (For speciallægeuddannelsen til almen praksis er det et halv-årigt forløb i en almen praksis). AP-læger: læger i speciallægeuddannelsen i almen medicin. Uddannelsen omfatter 6 mdr. i hvert af specialerne: intern medicin, kirurgi, gynækologi/obstetrik, psykiatri og pædiatri og afsluttes med 1½ år i almen praksis. HU-læger: læger i speciallægeuddannelse i øvrige specialer. På Svendborg Sygehus er der aktuelt 15 KBU-læger, fordelt med 8 i medicin og 7 i kirurgi. Af AP-læger er der aktuelt 8 i kirurgi, 8 i medicin og 5 i gynækologi-obstetrik. 16

17 for speciallægerne fra de centrale akutspecialer er en nødvendig forudsætning for, at der kan foretages en speciallægevurdering umiddelbart i forbindelse med indlæggelsen. De nuværende vagter fra bolig i afdelingerne K, O og M skal derfor ændres til tilstedeværelsesvagter. Der bør være enighed mellem sygehusene i Region Syddanmark om at implementering af tilstedeværelsesvagter for speciallæger i hele regionen før ikrafttræden i Svendborg. Det vurderes, at akutspecialerne i Svendborg råder over de nødvendige kompetencer til modtagelse af akutte patienter. Der er derfor ikke aktuelle overvejelser om ansættelse af akutlæger. For at sikre udvikling, kvalitet, kontinuitet og fokus på de vedtagne principper for driften af FAM er der behov for at supplere speciallægedækningen fra de kliniske afdelinger med en gruppe speciallæger, som ansættes i FAM, og som er særligt dedikerede til arbejdsopgaverne her. Ansættelsen kan af hensyn til rekrutteringsmuligheder og vedligeholdelse af specialekompetence ske som en kombinationsansættelse, således at de pågældende samtidig bevarer kontakten til deres kliniske speciale. De nærmere vilkår for ansættelserne afklares nærmere, men vil som udgangspunkt blive baseret på frivillighed. FAM-speciallægernes funktioner: Triage og visitation. FAM-speciallægen er ansvarlig for triage og visitation. Behandlingsansvaret allokeres til et grundspeciale senest ved modtagelsen af patienten. For at undgå ventetid skal speciallægen være umiddelbart tilgængelig i FAM. Styring af flow i udredningsforløbet i FAM-modtagelse. FAM-speciallægen skal som flowmaster sikre fremdrift i udredningen, herunder at der iværksættes de nødvendige diagnostiske procedurer, og at patienten kommer videre i forløbet til observation, indlæggelse i FAM-sengeafsnit eller specialafdelingen, eller eventuelt udskrives. Ansvaret for patienterne i FAM-sengeafsnit. FAM-speciallægen har det overordnede ansvar for patienterne under opholdet i FAM-sengeafsnit. Det behandlingsmæssige ansvar for patienterne påhviler specialet i fællesskab med FAM-personalet FAM-speciallægen skal sikre flow i indlæggelsen, herunder sikre et effektivt udredningsforløb og en udskrivning af høj kvalitet, og at der skabes plads i afsnittet til indkommende patienter. Generelle opgaver for FAM-speciallægerne. Der er en stor supervisionsopgave i forhold til de yngre læger. KBU-lægerne forudsættes som nævnt ansat i FAM, og AP-læger, introlæger og hoveduddannelseslæger vil lægge en del af deres vagtarbejde her. FAM-speciallægerne har ligeledes ansvar for uddannelsen af Falck-reddere og styrmænd. Af andre væsentlige opgaver af generel karakter nævnes: udarbejdelse af standardiserede processtyrede patientforløb og visitationsretningslinjer i samarbejde med de kliniske afdelinger, udbygning og vedligeholdelse af samarbejde med de øvrige afdelinger samt forskning og kvalitetssikring. Mens de ovennævnte funktioner for FAM-speciallægen i dagarbejdstiden forudsættes placeret ved flere speciallæger, vil opgaverne i dele af aftentiden, i nattiden og i dele af weekenden blive samlet på én speciallæge. Udover de nævnte opgaver forventes det, at speciallægerne i FAM overtager behandlingsansvaret for en række ikke-grenspecialiserede patientgrupper. Det er eksempelvis patienter med forgiftninger, uafklarede tilstande, commotio (hjernerystelse), afrusning, simple infektioner, psykiatriske tilstande m.v. For at gøre ansættelse i FAM attraktivt for kvalificerede speciallæger bør stillingerne her sikres en bred portefølje, så de udover de specifikke FAM-opgaver med visitation, triage, flow mv. indeholder kliniske opgaver med 17

18 diagnostik og stuegang. Ved at samle disse opgaver i FAM vil opgaveløsningen kunne effektiviseres betydeligt Tilrettelæggelsen af det lægelige beredskab i FAM Forvagtslaget omfatter et dubleret vagtlag sammensat af KBU-læger, i nødvendigt omfang suppleret med andre yngre læger. Herudover oprettes en kirurgisk og en medicinsk FAM-vagt, bestående af medicinske AP-læger samt læger i hoveduddannelse og introduktionsstillinger. KBU-lægerne er ansat i FAM, mens APlæger og læger i hoveduddannelse og introduktionsstillinger er i specialerne. For at dække arbejdsopgaverne i FAM er der derudover behov for tilstedeværelse af en række læger i eftermiddags- og aftentimerne. Speciallægedækningen af FAM består som nævnt dels af et hold speciallæger ansat direkte under FAM, dels af en speciallægedækning fra de enkelte specialer. Patienten visiteres senest efter ankomst i et specialespor, hvorefter specialet har ansvaret for udredning og behandling, hvad enten denne foregår i FAM eller i specialafdelingen. På hverdage vil der i dagarbejdstiden være brug for 2 faste FAM-speciallæger. En af speciallægerne har forlænget tjeneste til kl. 20. For de vagthavende speciallæger fra de tre store specialafdelinger forudsættes tilstedeværelse i FAM i tidsrummet: kl , hvor der er maksimal belastning i FAM. På de øvrige tidspunkter skal FAM kunne tilkalde en speciallæge fra afdelingen. Hvis afdelingen stiller en substitut, forudsættes umiddelbar adgang til en speciallægevurdering. I weekenden vil FAM have mindre aktivitet i dagtiden, men uændret eller måske en smule større aktivitet i aften/nattiden. Der er derfor behov for uændret aften/nat bemanding, men dagtilstedeværelsen kl kan reduceres. Sent om aftenen og om natten vil arbejdsopgaverne for en FAM-speciallæge, som har ansvaret for visitation og triage, være meget begrænsede, at det ikke vil være rimeligt at afsætte en vagt specielt til disse opgaver. Med hensyn til tidsforbruget til visitations- og triageopgaverne bemærkes, at en stor del af patienterne vil være prævisiterede fra lægevagten inden modtagelsen, eller at visitationen vil i realiteten give sig selv ud fra patientens sygdomsbillede. I disse tilfælde kan visitationen som oftest foretages af visitationssygeplejersken under ansvar af speciallægen i FAM. Det bemærkes samtidig, at antallet af patienter er meget begrænset. I hele perioden indlægges ca. 9 patienter, heraf 5 inden kl. 24. I perioden kl indlægges ca. 4 patienter (jf. tabel 6.2, p. 10 og bilag 2). Det foreslås at ansvaret for visitation og triage i tidsrummet kl placeres ved afd. M og/eller afd. O. Ansvaret for skadestue og traumemodtagelse ligger i forvejen ved afd. O, hvilket taler for en placering af visitations- og triageansvaret her. Afd. M s patienter udgør til gengæld ca. 60 % af samtlige indlagte i tidsrummet kl , mens afd. O s alene udgør ca. 15 %, hvilket taler for at placere ansvaret i afd. M. Der foreslås følgende alternative løsninger vedr. ansvaret for visitation og triage i tidsrummet kl : a. I det omfang vagten ikke kan dækkes af FAM-ansatte speciallæger dækkes den af enten medicinsk afd. M eller ortopædkirurgisk afd. O. b. I det omfang vagten ikke kan dækkes af FAM-ansatte speciallæger dækkes den af medicinsk afd. M og ortopædkirurgisk afd. O i henhold til en nærmere aftalt vagtplan. Figur Fremmødeplan for læger i FAM 18

19 FAM-speciallægevagt 1 speciallæge FAM-ansat speciallæge ( ) Alt. løsninger til dækning af speciallægevagten ( ) 2 speciallæge K-læge O-læge M-læge FAM-ansat speciallæge ( ) Speciallæge eller substitut fra afd. K Speciallæge eller substitut fra afd. 0 Speciallæge eller substitut fra afd. M FAM-forvagt Forvagt a Forvagt b Kirurgisk MAS-vagt Medicinsk MAS-vagt KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse AP-læge /intro/hu - tilstedeværelse AP-læge /intro/hu - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse KBU suppleret med intro/ap - tilstedeværelse Ortopædkirurgisk afd. O Mellemvagt intro/h1 og h3-læger - tilstedeværelse intro/h1 og h3-læger - rådighed fra bolig Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger, h5-læger) - tilstedeværelse Organkirurgisk afd. K Mellemvagt intro/h1 og h2-læger - tilstedeværelse intro/h1 og h2-læger - rådighed fra bolig Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger) - tilstedeværelse Medicinsk afd. M Forvagt AP- og introlæger - tilstedeværelse AP- og introlæger - tilstedeværelse Mellemvagt Speciallægevagt h1- og h2-læger - tilstedeværelse h1- og h2-læger - tilstedeværelse Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Kardiologvagt Speciallæger (ovl., afd.læger, h5-læger) - tilstedeværelse Speciallæger (ovl., afd.læger, h5-læger) - rådighed fra bolig Gynækologisk-obstetrisk afd. D Forvagt Speciallægevagt AP-læger, introlæger og h1-læger Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Anæstesiologisk afd. V Forvagt Tilstedeværelsesvagt: Læger i hoveduddannelse (undertiden afdelingslæger, og i så fald er er speciallægevagten i tilkald) Speciallægevagt Speciallæger (overlæger, afdelingslæger og h5-læger - excl. kardiologer) - tilstedeværelse Øre-, næse- og halsafdelingen Speciallæger tilstedeværelse Speciallæger - beredskabsvagt Radiologisk afdeling Speciallæge (tilstedeværelse) Speciallæge- tilkald (evt. en h4-læge suppl. med speciallæge i beredskabsvagt) 19

20 Normeringsmæssige ændringer på lægeområdet Ved etableringen af FAM sker følgende normeringsmæssige ændringer, jf. tabel nedenfor: KBU-læger: 15 stillinger overføres til FAM, heraf 3 fra afd. O, 4 fra afd. K og 8 stillinger fra Afdeling M. Speciallæger: der normeres 5 overlægestillinger i FAM. Af disse stillinger overføres 2 stillinger fra Afdeling M. De resterende 3 overlægestillinger finansieres af afdelingerne O, K og M i henhold til en konkret vurdering af afdelingernes aflastning fra FAM. Tabel Konsekvenser på lægesiden ved etablering af FAM Afdeling Vagtændring Merudgift årligt 1000 kr. Afd. O Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt -985 Nedlæggelse af overlæge beredskab 225 Afd. K Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 300 Afd. M Ændring af tilkaldevagt til bunden overlægevagt Nedlæggelse af overlæge beredskab 760 I alt Den årlige merudgift udgør 2,1 mio. kr. på lægesiden ved etablering af FAM. De præcise udgifter til læger som følge af etableringen af FAM, herunder forholdene for yngre læger, vil blive drøftet med de enkelte involverede afdelinger samt lægernes foreninger i løbet af september-oktober. Først når disse drøftelser er gennemført kan der laves en fuldt kvalificeret beregning af udgifterne Plejepersonale i FAM-Svendborg Konkrete anbefalinger til organisering af plejepersonalet i FAM Arbejdsgruppen drift af FAM-Svendborg anbefaler, at der i den konkrete planlægning tages hensyn til: At plejepersonalet er ansat i FAM og som udgangspunkt er fast tilknyttet afdelingen for at sikre at der opbygges en stærk fælles faglig identitet og en fælles kultur. - At FAM ses som en samlet afdeling, hvor personalegruppen primært dækker 2 områder: - Triage/visitation/skadestue/traumemodtagelse/akut modtagelse (FAM-Modtagelse) - Akut sengeafsnit/overvågning (FAM-Sengeafsnit) - At den væsentligste faglige kompetence i forhold til, at kunne yde sygepleje i FAM, er rettet mod den generelle akutte sygepleje. Herudover er der behov for, at der uddannes plejepersonale til forskellige spidskompetencer - At plejegruppen består af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, svarende til de kompetencer, der kræves i FAM - At der udarbejdes jobbeskrivelser og kompetenceprofiler. Ovennævnte anbefalinger vil fungere som grundlag for den konkrete planlægning af arbejdstilrettelæggelse og vagtstruktur der vil finde sted inden opstart af FAM. Nedenfor beskrives hvilke funktioner og opgaver, der skal tildeles plejeressourcer i FAM: Funktioner og opgaver i relation til ledelse mv. 20

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund...

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Fremtidens arbejdstilrettelæggelse for speciallæger på Fælles Akut Modtagelser. Christina Holm-Petersen

Fremtidens arbejdstilrettelæggelse for speciallæger på Fælles Akut Modtagelser. Christina Holm-Petersen Fremtidens arbejdstilrettelæggelse for speciallæger på Fælles Akut Modtagelser Christina Holm-Petersen Dansk Sundhedsinstitut September 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 1 Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Afdeling O ved aktivering af beredskab 1.1.1. Tilkaldsliste læger 1.1.2. Tilkaldsliste plejepersonale 1.1.3.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Rapport udarbejdet af Kvalitet og Udvikling og Følgegruppen for etablering af akutafdelinger Maj 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad

Alle nyheder Print. Tilbage. Fremad Tilbage Alle nyheder Print Fremad Ugeskr Læger 2012;174(7):398 Odenses nye FAM: Specialisterne i front Et nej tak til akutlæger og et ja tak til specialister i front tvinger lægerne til at arbejde sammen

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst - Kapitel 5 Plan over museet - beskrivelse af gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Kortlægning af speciallægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse

Kortlægning af speciallægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse Kortlægning af speciallægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse Slutrapport Danske Regioner og FAS 12. januar 2012 Implement Consulting Group P/S Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Slotsmarken 16 Email

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus

Esbønderup Sygehus Helsingør Sygehus LOHFERT & LOHFERT Esbønderup Helsingør Hillerød Hørsholm Dokumentation Nr. 667 Frederikssund FREDERIKSBORG AMT Sundhedsvision Nordsjælland Supplerende analyse 26.08.2003 Projekt 05.931/03/Notat 18 26.08.2003

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår Vicedirektør Gert Hagelskjær Vores nye (dobbelt-) rolle Driftsherre med store visioner for det gode patientforløb i det nuværende hospital Kommende bruger

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelse i Akutmedicin for læger

Uddannelse i Akutmedicin for læger Uddannelse i Akutmedicin for læger Generel beskrivelse Uddannelse i akutmedicin for læger skal bl.a. understøtte udvikling af faglighed, kvalitet, hensigtsmæssige patientforløb og ledelse i de fælles

Læs mere

Gode kliniske ophold Hvordan?

Gode kliniske ophold Hvordan? Gode kliniske ophold Hvordan? Peter Bytzer & Lasse Bremholm Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Det er ikke raketvidenskab Hvordan vurderer du overordnet afdelingen som uddannelsessted for tredjesemesterkandidatstuderende

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan

Generel Klinisk Studieplan Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Februar 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Ortopædkirurgisk afdeling. Skade/modtageafsnittet

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit

Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit Velkommen til Akutafdelingen Modtage- og observationsafsnit Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til... 1 1.0 Organisatoriske forhold på uddannelsesstedet... 3 1.1 Afdelingstype/afsnitstype.... 3 1.2 Fysiske

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin Søren Jakobsen Ledende overlæge, Geriatrisk afd. OUH Svendborg! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin! Lederuddannelse fra

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

COSMIC PIXIBOG. Klinikkens pixibog i forbindelse med COSMIC skifter til SQL databasen 2. UDGAVE. Sektion for Projekt og Udvikling

COSMIC PIXIBOG. Klinikkens pixibog i forbindelse med COSMIC skifter til SQL databasen 2. UDGAVE. Sektion for Projekt og Udvikling COSMIC PIXIBOG 1 2. UDGAVE Klinikkens pixibog i forbindelse med COSMIC skifter til SQL databasen Sektion for Projekt og Udvikling 2 PIXIBOG Indhold Hvad skal gøres før nedlukning? Hvad skal gøres under

Læs mere

Sigtelinie-projekter, som finansieres af puljen (de 24 mio. kr.) Finansiering af puljen

Sigtelinie-projekter, som finansieres af puljen (de 24 mio. kr.) Finansiering af puljen Sigtelinie-projekter, som finansieres af puljen (de 24 mio. kr.) Finansiering af puljen Projektnavn Tid Budget Fastholdelse Egen finansierng Samlet 4 Forbedrede arbejdsforhold for anæstesilæger April til

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kortlægning af lægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse

Kortlægning af lægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse Kortlægning af lægers arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse Slutrapport Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger 7. februar 2012 Implement Consulting Group P/S Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Slotsmarken

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse

Modulopdelt. Akutlægeuddannelse Rammer for Modulopdelt Afslutningsmodul i Akutsygepleje Delvis tværfaglig Modul IV Kvalitetsledelse Delvis tværfaglig 6 kursusdage Modul III Operationel ledelse (Flowmaster) 6 kursusdage Akutsygeplejeuddannelse

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Status for sygehusbyggerier

Status for sygehusbyggerier Status for sygehusbyggerier - projekter med anlægsbevilling / rårdighedsbeløb over 15 mio. kr. (kvalitetsfondsprojekter og SVS er ikke med i denne oversigt) Opdateret: April 2013 Oversigt: Projekter med

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere