Analyse 6. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 6. februar 2012"

Transkript

1 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er målsætningerne i Regeringsgrundlaget. Her fremgår det, at der skal gennemføres en fuldt finansieret skattereform, der sænker skatten på arbejde markant, så arbejdsudbuddet øges med personer, og den finanspolitiske holdbarhed herigennem styrkes med 3 mia. kr. Regeringsgrundlaget forudsætter dermed implicit, at skattereformen giver anledning til en gevinst til det offentlige på kr. per person. Det er pct. mere end i skattereformen fra orårspakke 2.0 og Skattekommissionen forslag. Det forudsætter, at reformen omfatter en væsentlig sænkelse af topskatten. Det er dog næppe muligt at lave en skattereform, der præcist opfylder målsætningen. Hvis målsætningerne i regeringsgrundlaget i stedet opfattes som et mindstekrav, så åbnes for flere instrumenter, herunder større fokus på beskæftigelsesfradraget, som har mindre betydning for indkomstfordelingen. Det vanskeligste ved at lave en skattereform er imidlertid oftest at finde finansiering. Erfaringerne fra blandt andet Skattekommissionen viser, at jo mindre vægt der lægges på lavere topskat i en reform (via lavere sats eller større grænse, jo større kan finansieringsbehovet blive. Hvis en skatteomlægning skal styrke finanserne med 3 mia. kr., og skattenedsættelsen kun sker ved at justere beskæftigelsesfradraget, så er finansieringsbehovet eksempelvis 3-4 gange større, end hvis reformen alene fokuserer på at reducere topskattesatsen. Hvis inansieringselementerne har afledte negative virkninger på skattegrundlaget, så vil finansieringsbehovet også forøges. Det vil ofte være tilfældet hvis finansieringselementerne sammensættes med henblik på at reducere indkomstforskellene. Det er derfor en stor udfordring at indfri målene i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget peger i retning af en markant topskattenedsættelse I Regeringsgrundlaget står der følgende: regeringen [vil] gennemføre en fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejde, så arbejdsudbuddet øges med ca personer frem mod 2020 og de offentlige finanser dermed varigt styrkes med 3 mia. kr. gennem øget beskæftigelse ud over virkningen af de initiativer, der er vedtaget i orårspakke 2.0. Hvis et øget arbejdsudbud på personer skal give 3 mia. kr. til de offentlige finanser, så svarer det til, at skattereformen skal give anledning til en gevinst for det offentlige på knap kr. per person. or at opnå denne målsætning kræver det, at reformen er målrettet meget højtlønnet arbejdskraft. Med andre ord skal reformen indebære en væsentlig sænkelse af topskatten. Gevinsten for de offentlige finanser på knap kr. per person er således pct. højere end i skattereformen fra 2009 (orårspakke 2.0 og Skattekommissionens forslag fra samme år, jf. tabel 1. Skattenedsættelserne i Skattekommissionens forslag og i reformen fra 2009 var ellers netop rettet mod at reducere marginalskatterne for højtlønnede. I Skattekommissionens forslag blev det eksempelvis skønnet, at arbejdsudbuddet ville øges med personer, mens virkningen på de offentlige finanser udgjorde 7 mia. kr. Det svarer til en ge- 1

2 vinst for staten på ca kr. per person. Styrkelsen af finanserne per fuldtidsperson (i arbejdsudbud var dermed omkring kr. mindre i Skattekommissionens forslag end den gevinst, der (implicit forudsættes i regeringsgrundlaget. pct. til ca. 5 pct. Dermed er nedsættelsen af den højeste marginalskat i dette eksempel noget større end i orårspakke 2.0. Med de anvendte antagelser, giver denne topskattenedsættelse anledning til en forøgelse af ar- Tabel 1 Virkningen på de offentlige finanser per ekstra fuldtidsperson i arbejdsstyrken inanspolitisk holdbarhed, mia. kr. Arbejdsstyrke, fuldtidspersoner Gevinst til det offentlige per fuldtidsperson, kr. Regeringsgrundlaget 3, Skattekommissionen 7, orårspakke 2.0 5, Kilde: Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlaget. Oktober avere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform. ebruar orårspakke 2.0. Regeringen. ebruar Kan man lave reform, der opfylder målsætningerne? Det er svært at forestille sig skattereform, der lige præcis styrker finanserne med 3 mia. kr. og samtidigt forøger arbejdsudbuddet med personer. Som et eksempel kan man betragte en skatteomlægning, hvor skattenedsættelsen alene sker i form af lavere topskattesats. Det antages samtidigt meget optimistisk at de finansieringskilder, der tages i anvendelse, ikke har afledte (negative effekter på arbejdsudbud og skattegrundlag. Målet er at de offentlige finanser skal styrkes med 3 mia. kr. via de afledte adfærdseffekter. bejdsudbuddet med godt personer, dvs. ca personer mere end hvad der er forudsat i regeringsgrundlaget. I dette reformeksempel vil gevinsten for det offentlige per person (i ekstra arbejdsudbud dermed være på kr., jf. tabel 2. Det er noget mindre end den implicitte målsætning på de kr., selv om skattenedsættelsen i reformeksemplet nærmest i maksimalt omfang er rettet mod højtlønnede. Med andre ord er det næppe muligt at lave en skattereform, der præcist opfylder kriterierne i grundlaget. Tabel 2 En skattereform, der øger den finanspolitiske holdbarhed med 3 mia. kr., finansieret uden forvridninger Gevinst til det offentlige per fuldtidsperson, kr. Ekstra arbejdsudbud, fuldtidspersoner Holdbarhedsbidrag, Nødvendig finan- empelse mia. kr. siering, mia. kr. Topskattesats Topskattegrænse Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradrag (DØRs antagelse Anm.: Selvfinansieringsgraden for topskattesatsen og grænsen antages at udgøre hhv. 40 pct. og 36 pct. or beskæftigelsesfradraget er anvendt en selvfinansieringsgrad på 0,1 (0,13 i eksemplet med DØRs antagelse. I opgørelsen af den nødvendige finansiering er det antaget, at finansieringselementerne har samme mekaniske tilbageløb, som lempelserne. Dvs. at finansieringsinstrumenterne (ved uændret adfærd antages at reducere den disponible indkomst og efterspørgsel og derigennem moms- og afgiftsgrundlaget. Hvis finansieringen ikke har sådan et tilbageløb, så reduceres den nødvendige finansiering. Antages eksempelvis, at der er et tilbageløb på 0, er den nødvendige finansiering 25 pct. mindre end angivet i tabellen. Justeringen af beskæftigelsesfradraget indebærer en generel forhøjelse af fradraget med samme aftrapning som i dag. Beregningsprincipperne er baseret på folketingssvar fra Skatteministeriet og kan omfatte indkomsteffekter fra skattenedsættelserne, som der bør korrigeres for. Det kan primært have betydning i eksemplet med beskæftigelsesfradraget. Derfor suppleres med en beregning baseret på Det Økonomiske Råds principper fra orårsrapporten 2008, hvor der som udgangspunkt er korrigeret for indkomsteffekter. Kilde: Egne beregninger baseret på De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, orår 2008 (beskæftigelsesfradraget, og svar fra Skatteministeriet af 7. november 2011 på Skatteudvalgets spørgsmål 2, 3, 4 og 25. Besvarelserne må antages at afspejle de beregningsprincipper, som anvendes ved udformning af en kommende reform. I dette tilfælde kræves finansiering for ca. 10 mia. kr. og en nedsættelse af topskattesatsen fra 15 2

3 En alternativ fortolkning af målsætninger En alternativ tolkning af målsætningerne er, at de 3 mia. kr. og de personer i arbejdsudbud skal ses som en slags minimumskrav til en skatte- reform. Det åbner op for andre kombinationer af skatteinstrumenter, bl.a. med mere vægt på fx det generelle beskæftigelsesfradrag, som er mere fordelingsmæssig neutral end en nedsættelse af topskatten. Når skatteomlægningen er fuldt finansieret (før adfærdseffekter, og målsætningen er, at de offentlige finanser skal styrkes med 3 mia. kr., kan størrelsen af det samlede finansieringsbehov ( f skrives som: 3 mia. kr. f SI l SI f Udfordringen her er imidlertid, at hvis disse minimumskrav skal indfries, og beskæftigelsesfradraget samtidigt skal spille en central rolle i reformen, så stiller det større krav til finansieringen af skattereformen. or det første vil størrelsen af den finansiering, der skal findes, blive markant forøget, og for det andet vil det stille store krav til strukturvirkningerne af de finansieringsinstrumenter, som tages i anvendelse. Som et eksempel kan man betragte en stiliseret skatteomlægning, hvor skattenedsættelsen alene sker i form af en forøgelse af det generelle beskæftigelsesfradrag. Det antages fortsat optimistisk at finansieringen af reformen ikke har adfærdsvirkninger, som udhuler finansieringen. Hvis sådan en reform skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr., så kræver det finansiering for mia. kr. dvs. 3-4 gange mere end i eksemplet med lavere topskattesats (og -grænse, jf. tabel 2. Det store finansieringskrav skyldes, at der skal ske en kraftig stigning i beskæftigelsesfradraget, for at sikre, at de afledte effekter fra skattereformen styrker de offentlige finanser med 3 mia. kr. Det afspejler, at beskæftigelsesfradraget har mindre virkning på arbejdsudbuddet per krone, som anvendes til at lempe skatten, end en reduktion af topskatten (via højere grænse eller lavere sats. Desuden er gevinsten for de offentlige finanser per person i ekstra arbejdsudbud mindre end for topskattesatsen. inansieringens betydning I beregningerne antages som nævnt, at finansieringen ikke er forvridende. Det betyder mere præcist, at finansieringen ikke giver anledning til adfærdsændringer, som svækker de offentlige finanser og dermed reducerer det reelle finansieringsbidrag. Det er et ambitiøst krav, jf. boks 1. Hvis finansieringen har negative adfærdsvirkninger, vil det øge kravet til størrelsen af skatteomlægningen for at opnå en holdbarhedsforbedring på 3 mia. kr. ormlen viser, at størrelsen af skatteomlægningen må svare til de 3 mia. kr., divideret med forskellen mellem selvfinansieringsgraden af skattelempelserne (SI l og selvfinansieringsgraden af finansieringen (SI f. Hvis selvfinansieringsgraderne er lige store, kan skatteomlægningen ikke styrke de offentlige finanser. Boks 1 inansiering uden adfærdseffekter, der svækker de offentlige finanser Skattekommissionens finansieringsforslag kommer samlet set tæt på dette krav, men det krævede bl.a. en reduktion af en række fradrag, herunder rentefradraget, og et opgør med en række skattebegunstigelser. Det er med andre ord et ambitiøst krav, som stilles til finansieringen. Eksempelvis vil højere energi- og miljøafgifter isoleret set ikke leve op til kriteriet, fordi højere energiafgifter normalt antages at påvirke grænsehandel og arbejdsudbud og samtidig kan medføre substitution mod forbrugsgoder, der samlet set er lavere beskattet. Aftrapning af børnefamilieydelsen med stigende indkomst opfylder heller ikke kravet. inansieringsbehovet er her opgjort efter et såkaldt tilbageløb fra finansieringselementerne. Det knytter sig fx til at en skatteforhøjelse vil medføre lavere disponible indkomster, og dermed lavere moms- og afgiftsgrundlag (ved given forbrugskvote og adfærd i øvrigt, som reducerer det reelle finansieringsbidrag. jf. bilaget. I eksemplerne ovenfor er det antaget, at finansieringen har en selvfinansieringsgrad på 0 dvs. SI f =0. inansieringsbehovet svarer dermed til 3 mia. kr., divideret med selvfinansieringsgraden for skattelempelsen. Nedsættelsen af topskattesatsen har en selvfinansieringsgrad på 0,4 i beregningerne. Dvs. at der kræves finansiering (f for 7,5 mia. kr. (3/0,4. Da der samtidigt antages at være et såkaldt tilbageløb fra finansieringen på 25 pct., er finansieringskravet på 10 mia. kr. Hvis finansieringssiden i reformen medfører adfærdsvirkninger, som svækker de offentlige finan- 3

4 ser, så øges finansieringskravet. I dette tilfælde vil selvfinansieringsgraden af finansieringen (SI f således være større end 0. Hvis adfærdsvirkningerne eksempelvis er på 0,1, så svarer det til, at det umiddelbare finansieringsbidrag reduceres med 10 pct. or at opveje de negative effekter fra finansieringssiden skal topskattesatsen derfor reduceres yderligere for at opnå en styrkelse af de offentlige finanser med 3 mia. kr. inansieringsbehovet vil således stige fra de 10 mia. kr. til 13 mia. kr. Er finansieringsinitiativernes selvfinansieringsgrad 0,2, vil finansieringskravet stige til 20 mia. kr. Og er den 0,3, vil vi komme op på 40 mia. kr. Det er selvsagt stiliserede eksempler. Topskatten kan ikke sættes så meget ned. Men eksemplerne viser, at finansieringen og dens strukturvirkninger er af lige så stor betydning, som de skatter man vælger at sætte ned. I beregningerne har beskæftigelsesfradraget en selvfinansieringsgrad på 0,1 (eller 0,13 med DØRs antagelser. Derfor stiller det som nævnt store krav til finansieringen både hvad angår dens størrelse og dens adfærdsvirkninger hvis man skal styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. ved en skatteomlægning, der alene reducerer beskæftigelsesfradraget. Analyse Hvis finansieringen af en sådan skatteomlægning ikke er forbundet med forvridningstab, er finansieringsbehovet som nævnt mellem 30 og 40 mia. kr. Hvis finansieringen derimod har en selvfinansieringsgrad på (kun 0,05, så øges finansieringskravet til over 50 mia. kr. Det er væsentligt mere end i Skattekommissionens forslag, og nok uden for, hvad der må anses for realistisk. Det er muligt at finde finansieringsforslag, der har adfærdseffekter, som ligefrem styrker de offentlige finanser. De er imidlertid typisk ikke specielt populære, og findes overvejende uden for skattesystemet. Et hypotetisk eksempel er en reduktion af de maksimale dagpenge. Det vil medføre et umiddelbart finansieringsbidrag på grund af sparede dagpenge (med et ret stort mekanisk tilbageløb. Men det vil også give et yderligere afledt bidrag, som følge af at lavere dagpenge på sigt må antages at øge beskæftigelsen. I dette tilfælde er finansieringsforslagets selvfinansieringsgrad derfor negativ (SI f <0. Sådanne finansieringstiltag vil reducere omfanget af den skatteomlægning, som er nødvendig, hvis man skal opnå målsætningen om at styrke holdbarheden med 3 mia. kr. Men til gengæld vil de typisk øge indkomstforskellene. Herfra er der en kolonne Kontakt: Direktør orskningschef Jakob Hald Esben Anton Schultz

5 Bilag Udgangspunktet er, at der skal gennemføres en fuldt finansieret skattereform. Den samlede lempelse af beskatningen kaldes, mens den samlede finansiering af reformen kaldes. En lempelse af beskatningen medfører isoleret set større disponible indkomster og dermed større forbrug, som øger grundlaget for betaling af moms og afgifter. Disse afledte effekter kaldes tilbageløbet, og de opgøres før evt. adfærdsændringer, dvs. ved uændret arbejdstid, beskæftigelse, opsparingskvote mv. På den baggrund defineres det mekaniske provenutab ved lempelsen som (1-T l, hvor T l er tilbageløbet fra skattelempelsen. På samme måde kan den mekaniske provenugevinst ved at gennemføre finansieringsinitiativerne skrives som (1-T f, hvor T f er tilbageløbet fra finansieringsforslagene. Der er ingen sikkerhed for at tilbageløbet ved finansieringsforslagene er det samme, som ved lempelserne. Det afhænger af de konkrete initiativer, der gennemføres. En fuldt finansieret reform før indregning af adfærdsvirkninger kan derefter defineres som en reform, hvor det mekaniske provenutab ved lempelserne (opgjort efter tilbageløb svarer til den mekaniske provenugevinst ved stramningerne (også efter tilbageløb, dvs.: ( 1T (1 T (1 Både lempelserne af beskatningen og finansieringsinitiativerne giver anledning til adfærdsændringer, bl.a. i form af ændret arbejdsudbud, ændringer i opsparingskvoten, skift i forbrugssammensætning, porteføljesammensætning osv. Disse afledte adfærdsændringer påvirker de offentlige finanser. Den afledte adfærdseffekt på de offentlige finanser opfanges af selvfinansieringsgraden, SG. Ved en lempelse af beskatningen vil der typisk men ikke altid ske adfærdsændringer, som isoleret set styrker de offentlige finanser. Selvfinansieringsgraden af skattenedsættelsen (SG l svarer til den del af det mekaniske provenutab (efter tilbageløb, som bliver opvejet af de provenuvirkninger, som skyldes adfærdseffekterne fra skattenedsættelsen. På finansieringssiden er selvfinansieringsgraden (SG f tilsvarende defineret som den del af den mekaniske provenugevinst fra forslagene, som forsvinder igen på grund af de afledte adfærdsændringer. En skattereforms samlede virkning på de offentlige finanser (H svarer til forskellen mellem finansieringen ( og lempelsen (, hvor begge er opgjort efter både mekanisk tilbageløb og adfærdsvirkninger: H ( 1T (1 SG 1T (1 SG ( (2 Da reformen skal være fuldt finansieret før indregning af adfærdsvirkninger, skal (1 være opfyldt. Hvis det indsættes i (2 får man at: H ( 1T SI SG H ( SG SG (1 T Skatteomlægningens samlede finansieringskrav er dermed mindre, jo højere selvfinansieringsgraden af skattenedsættelsen er, og omvendt større, jo højere selvfinansieringsgraden af finansieringsinitiativerne er. Både skattelempelser og finansieringen heraf kan som nævnt påvirke arbejdsudbuddet. Virkningen på arbejdsudbuddet som følge af reformen skrives som: A ( 1T (1 T Hvor angiver arbejdsudbudsvirkningen per provenukrone (efter tilbageløb fra henholdsvis lempelser og finansiering. Da reformen er fuldt finansieret, jf. (2, gælder at: A ( (1 T Virkningen på de offentlige finanser per person i ekstra arbejdsudbud skrives derfor på følgene form i en fuldt finansieret reform: SG SG H / A 5

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt 17. februar 2015 J.nr. 15-0190055 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 405 af 20. januar 2015

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere