Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser
|
|
- Kim Julius Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at øge det samlede arbejdsudbud. Dertil kommer, at selvfinansieringsgraden som indikerer nettoprovenueffekterne for staten er langt større for topskattelettelser end eksempelvis en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Kontakt Morten Aastrup Direkte moa@finansraadet.dk Marginalskatten i Danmark er en af verdens højeste, hvilket må forventes at have en betydelig effekt på incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Dertil kommer, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger i den tunge ende i OECD, hvilket afslører et relativt stort potentiale for et øget arbejdsudbud. Det er Finansrådets vurdering, at der kan forventes store gevinster ved at sænke den øverste marginalskat, fordi arbejdsudbuddet ubetinget vil øges. Den samlede skattepligtige indkomst skønnes eksempelvis at stige med mellem 4,1-8,2 mia. kr., hvis topskatten sænkes med 5 pct.-point. En tilsvarende gevinst kræver en forhøjelse af topskattegrænsen i omegnen af kr., hvilket er dyrt i finansiering. Som alternativ til at sænke topskatten nævnes ofte en hævelse af topskattegrænsen. Effekterne heraf er imidlertid dyrere, når de provenumæssige konsekvenser betragtes. Der er ligeledes en betydelig risiko for, at personer med de højeste indkomster vil mindske deres skattepligtige indkomst (enten via indsats eller ved at ændre indkomstsammensætningen), fordi de opnår en større disponibel indkomst, men møder den samme høje marginalskat. Dette vil mindske statens indtægter og samtidig medføre et fald i væksten, hvilket vil koste arbejdspladser. Det vurderes, at en hævelse af beskæftigelsesfradraget er en dyr måde at få flere personer ind på arbejdsmarkedet, hvilket skyldes, at tiltaget vil give en stor skatterabat til personer, der allerede er på arbejdsmarkedet. Baggrund I lyset af skatteminister Thor Möger Pedersens udmeldinger i forbindelse med den forestående skattereform har det været diskuteret, hvordan de største effekter på det samlede arbejdsudbud opnås. Skatteministeren skriver blandt andet:
2 Side 2 Derfor skal skattereformen markant sænke skatten på arbejde. Den skal have en rimelig social balance. Den skal være fuldt finansieret. Og så skal den bidrage til, at det bedre kan betale sig at arbejde. 1 Ministeren lægger dermed op til, at skattereformen skal øge incitamentet til at arbejde, men det er en grundlæggende forudsætning, at reformen er fuldt finansieret, dvs. provenuneutral, før der tages højde for adfærdsændringer. Dette kræver altså, at eventuelle ændringer i skattesystemets incitamentsstruktur, der medfører negative effekter på det offentlige budget, skal modsvares af en tilsvarende skatteindtægt et andet sted i skattesystemet. Fremtidens konsolideringsudfordring, som primært er drevet af de demografiske prognoser, har ført til et behov for øget arbejdskraft. Dette behov kan løses via to primære kanaler: Øget produktion (via indsats, arbejdstid, uddannelse mm.) blandt de mennesker, der allerede er i arbejde. Flere personer i arbejde. Disse to løsningsmodeller vil give øgede indtægter til staten via skatter og afgifter, og sidstnævnte desuden sænke statens udgifter til overførselsindkomster. Det har blandt andet været på tale at hæve topskattegrænsen for derved at sænke marginalskatten på arbejde for den andel af befolkningen, der i dag befinder sig i den nederste del af topskatteintervallet. Et alternativt forslag er at sænke topskattesatsen, hvilket vil øge incitamentet til at arbejde for hele den befolkningsgruppe, der ligger over topskattegrænsen. Begge disse forslag henvender sig til arbejdsmarkedets intensive margin, som vedrører arbejdsudbuddet for de personer, der allerede befinder sig på arbejdsmarkedet. Et helt tredje forslag går på at øge incitamentet på arbejdsmarkedets ekstensive margin, hvilket vedrører gevinsten ved at tage et arbejde for de personer, der står udenfor. Dette kunne eksempelvis være ved at øge beskæftigelsesfradraget. Disse tre modeller beskrives nedenfor. Indkomstbeskatningen i Danmark er efter implementeringen af "Forårspakke 2.0" indrettet således, at personer med en personlig indkomst på over kr. skal betale topskat på 15 pct. Personer med indkomster herunder betaler bundskat på 4,64 pct 2. Dertil kommer en række øvrige skatter som sundhedsbidrag og kommuneskatter. I en gennemsnitskommune ligger marginalskatten på personindkomst for personer med indkomster under topskattegrænsen på 40,9 pct. (inkl. beskæftigelsesfradrag). Tilsvarende er 1 Skatteministeren i sin kronik, bragt i Berlingske Tidende den 18. januar 2 Bundskatten stiger i perioden frem til 2019 i takt med den gradvise udfasning af sundhedsbidraget.
3 marginalskatten 56,1 pct. for personer, der betaler topskat 3. Forskellen i marginalskatten for personer over og under topskattegrænsen svarer altså ca. til topskattesatsen. Side 3 Det er et velkendt økonomisk forskningsresultat, at marginalskatten har betydning for, hvilken indsats man lægger på jobbet (se eksempelvis Saez & Gruber, 2002). Dette skyldes, at marginalskatten afspejler den relative pris på arbejde og fritid. Hvis en person eksempelvis allerede har en indkomst og overvejer at arbejde sig til en krone ekstra, afhænger motivationen for dette af, hvor meget ekstra personen netto får ud af det, hvilket indikeres af marginalskatten. Dette understøttes empirisk af figuren nedenfor, som viser et diagram med marginalskatten på arbejdsindkomst for en person med den gennemsnitlige indkomst over for den gennemsnitlige timearbejdstid pr. beskæftiget. Figur 1: Marginalskatter og arbejdsudbud i OECD Timearbejdsudbud Chile Mexico Korea Estonia Poland Czech Republic United States Japan Hungary Portugal New Zealand Canada Iceland United Kingdom Spain Finland France Denmark Austria Ireland Belgium Netherlands Germany Marginalskattesats Kilde: OECD Anm.: Timearbejdsudbuddet er opgjort som det gennemsnitlige årlige timeantal for landets beskæftigede i Marginalskattesatsen er beregnet for landenes gennemsnitlige indkomst i Enkelte lande er ikke repræsenteret på grund af fravær af observationer. På figuren ses en tydelig tendens til, at arbejdsudbuddet er lavere i lande, som har en højere marginalskattesats. Danmark er repræsenteret med det 7. laveste timearbejdsudbud blandt de repræsenterede lande, og tilsvarende med den 6. højeste marginalskat. Det bemærkes, at Danmark har den 3. højeste marginalskat, når den beregnes for en person med en indkomst på 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Det giver anledning til at vurdere fremtidens marginalskat på den sidst tjente krone, da det angiveligt vil øge arbejdsudbuddet at sætte topskattesatsen ned. Det skal dog bemærkes, at det relativt lave timearbejdsudbud i Danmark og andre lande også kan hænge sammen med en stor erhvervsfrekvens for kvinder. Dette betyder, 3 Disse tal baserer sig på Skatteministeriets opgørelse: "Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2011"
4 at husholdningers indkomst i højere grad er fordelt på to indkomster, hvilket nedsætter det gennemsnitlige timearbejdsudbud. Side 4 Analyse Adfærdseffekter af topskatteændringer I det følgende analyseres de umiddelbare effekter af henholdsvis en forhøjelse af topskattegrænsen, en sænkning af topskattesatsen samt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Analysen redegør for, hvilke relevante effekter disse tiltag medfører. Til sidst beregnes arbejdsudbudseffekterne af topskatteændringerne på baggrund af ny forskning fra Københavns Universitet (Kleven og Schultz, 2011) samt Det Økonomiske Råd (Schultz, 2011) beregnes de kvantitative effekter af tiltagene. Indkomst- og substitutionseffekter Inden for skatteøkonomisk teori betragtes traditionelt to modsatrettede effekter ved ændringer i indkomstbeskatningen. Indkomsteffekten dækker over adfærdsændringer, som eksempelvis skyldes en stigning i personers disponible indkomst som følge af en sænkning i den gennemsnitlige skatteprocent. Den øgede disponible indkomst sænker arbejdsudbuddet, fordi personen nu har flere penge til at finansiere sin fritid og forbrug, og dermed ikke behøver at arbejde så meget som før for at holde sin disponible indkomst uændret. Substitutionseffekten opstår på grund af ændringen i substitutionsforholdet mellem arbejde og fritid. Idet marginalskatten sænkes, øges gevinsten ved at arbejde en time ekstra. En sænkning i marginalskatten vil derved øge personens arbejdsudbud, fordi nettogevinsten ved en times ekstra arbejde stiger. De to modsatrettede effekter indkomst- og substitutionseffekten giver altså tilsammen en effekt på arbejdsudbuddet i tilfælde af en ændring i skatten. Fortegnet på den samlede effekt afhænger af, hvordan skatteændringen implementeres, og hvor i indkomstfordelingen den placeres. På grund af det danske skattesystems progressive karakter har det stor betydning for de samlede effekter, hvor i indkomstfordelingen, skattelettelsen implementeres. I det følgende sammenlignes forskellige bud på skattelettelser - dels i toppen af indkomstfordelingen via en ændring i topskatten, og dels i bunden af indkomstfordelingen, hvor det kunne være relevant at se på en forhøjelse i beskæftigelsesfradraget. De kvalitative effekter af disse tiltag er opsummeret i tabel 1.
5 Tabel 1: Adfærdseffekter af skatteændringer Side 5 Indkomsteffekt Substitutionseffekt - Ingen dominerende effekt - Stigning i arbejdsudbuddet for per- Sænkning af topskattesatsen for personer over topskattegrænsen. - Ingen effekt for personer soner over topskattegrænse. - Ingen effekt på personer (langt) under topskattegrænsen. under topskattegrænse. - Negativ men ikke domine- - Stigning i arbejdsudbuddet for per- rende effekt på arbejdsud- soner i indkomstintervallet mellem forhøjelse af bud for personer mellem gammel og ny topskat- gammel og ny grænse. - Ingen substitutionseffekt for perso- topskattegrænsen tegrænse. - Fald i arbejdsudbuddet for ner over ny topskattegrænse personer i indkomstinterval over ny topskattegrænse. - Negativ effekt for personer, - Ingen substitutionseffekt for perso- der allerede befinder sig på ner med indkomster over den øvre Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget arbejdsmarkedet. - Negativ men ikke dominerende effekt for personer med indkomst under den grænse for beskæftigelsesfradraget. - Stigning i arbejdsudbuddet for personer uden for arbejdsmarkedet samt personer med indkomst under øvre grænse for beskæfti- den øvre grænse for beskæftigelses- gelsesfradraget. fradraget. Kilde: Mueller (2003) En sænkning af topskattesatsen er et meget relevant redskab, når formålet er at øge det samlede arbejdsudbud. Dette skyldes, at sænkningen giver et direkte gennemslag på marginalskattesatsen for personer, der allerede betaler topskat, og ydermere sænker den potentielle marginalskat for personer, der befinder sig i nærheden af topskattegrænsen. Da skatteændringen fokuserer på marginalskatten, vil substitutionseffekten være dominerende, hvilket fører til et øget arbejdsudbud. Alternativt kan man hæve topskattegrænsen, hvilket medfører flere modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. De personer, der ligger i det interval, som topskattegrænsen ændres med, vil opleve en meget lavere marginalskat, hvilket fører til et øget arbejdsudbud for denne gruppe. Den højere topskattegrænse har dog den modsatte effekt for personer, der har en personlig indkomst større end den nye topskattegrænse. Disse personer vil udelukkende mærke et fald i gennemsnitsskatten, hvorved den dominerende indkomsteffekt fører til et fald i arbejdsudbuddet for denne gruppe. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet afhænger derfor af indkomstfordelingens karakter, herunder hvor mange personer der påvirkes af ændringen. I den lave ende af indkomstfordelingen er det især aktuelt at påvirke incitamenterne på den ekstensive margin, dvs. der, hvor personer tager beslutningen om deltagelse på arbejdsmarkedet. Disse incitamenter kan især påvirkes ved at øge beskæftigelsesfradraget for personer med lave indkom-
6 ster. Forhøjelsen vil sænke skatten på arbejdsindkomst, men ikke overførselsindkomst, hvilket øger incitamentet til at arbejde sammenlignet med at være på overførselsindkomst. Slagsiden ved dette instrument er, at gennemsnitsskatten falder for en meget stor del af skatteyderne, der har en højere indkomst end det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dette instrument bliver derfor relativt dyrt provenumæssigt sammenlignet med andre skatteændringer. Side 6 Provenueffekter på de offentlige finanser I lyset af statens aktuelle og fremtidige konsolideringsbehov er det vigtigt at se på provenueffekterne på statens finanser ved de forskellige tiltag. Når skatten sænkes, oplever staten et mekanisk provenutab, fordi gennemsnitsskatten falder. Dette modsvares dog af en række dynamiske effekter, som bringer ekstra kroner i statskassen som følge af en større skattebase (via det øgede arbejdsudbud). Dertil kommer øgede indtægter via afgifter, da den øgede indkomst før eller siden omsættes til forbrug. Summen af disse mekaniske og dynamiske provenueffekter afhænger af, hvor i indkomstfordelingen, skatteændringen implementeres. Figur 2: Indkomstfordelingen fordelt på intervaller Personer Topskattegrænse Mia. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover Antal personer i gruppen Indkomstbeløb (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik Anm.: 2010 tal. Indkomsten er her opgjort som "indkomst i alt", dvs. inkl. Renteindtægter og overførselsindkomster. Dette illustrerer altså ikke skattebasen men antages at give en god indikation af fordelingen af den skattepligtige indkomst. Af tabel 2 fremgår det, at der er relativt få personer inden for indkomstintervallet kr. sammenlignet med indkomstintervallet under. Når der tages højde for, at disse indkomster er den samlede indkomst, må det forventes, at det tilsvarende interval for skattepligtige indkomster er endnu lavere. Dette har betydning for de samlede provenueffekter ved eksempelvis en hævelse af topskattegrænsen. Dette skyldes, at andelen af personer, der møder en lavere marginalskat, er lav i forhold til den indkomstgruppe, der blot oplever en lavere gennemsnitsskat. Dette medfører,
7 at skattelettelsen er relativ dyr, fordi de dynamiske effekter udgør en mindre andel af de samlede mekaniske effekter. Side 7 Skatteministeriet har tidligere beregnet konsekvenserne for de offentlige finanser ud fra to forskellige scenarier, som svarer til de opstillede alternativer i denne analyse 4. Beregningerne er baseret på tre scenarier, der giver den samme provenueffekt fra øget arbejdsudbud(3 mia. kr.). Dette svarer til en nedsættelse af topskattesatsen til 5,2 pct., en hævelse af topskattegrænsen med kr. eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 21,5 pct. 5. Konsekvenserne fremgår af figur 2. Figur 3: Arbejdsudbudseffekter ved skatteændringer Mia. kr Topskattelettelse Hævelse af topskattegrænse med Hævelse af beskæftigelsesfradraget Mekanisk effekt Tilbageløb Øget arbejdsudbud I alt. Kilde: Skatteministeriet, svar på SAU alm. del spm. 20, 22 og Anm.: Den mekaniske effekt dækker over provenutabet, når der endnu ikke er taget højde for adfærdsændringer. Tilbageløb indeholder det provenu, som falder tilbage til staten via afgifter på forbrug, mens det øgede arbejdsudbud også giver ekstra provenu. Det fremgår, at det er dyrest for staten at hæve beskæftigelsesfradraget. da de mekaniske provenueffekter langt overstiger de øgede indtægter, der kommer via et øget arbejdsudbud og tilbageløb. Når ændringer i topskatten sammenlignes, fremgår det, at lettelser i topskattesatsen forekommer som den "billigste" løsning for staten. Hvor en ændring i topskattesatsen medfører et tab for staten på 4,5 mia., giver en tilsvarende ændring i topskattegrænsen et tab på 5,3 mia. kr. Beregningerne tager udgangspunkt i de gældende 2014-regler, hvor topskattegrænsen er hævet til kr. Grunden til, at det kan forekomme dyrt for staten at hæve grænsen, er blandt andet, at Forårspakken 2.0 i forvejen medførte en hævelse af topskattegrænsen på ca kroner (og yderligere gældende fra 2014), hvilket var anbefalet af blandt andet Skattekommissionen. Rationalet bag dette var blandt andet, at 4 Disse fremgår af endeligt svar på spørgsmål 20 og 22, SAU alm. del, Derudover følger en parallel forhøjelse af den maksimale grænse til kr.
8 der befandt sig en stor indkomstmasse i omegnen af denne grænse, hvilket gav et stort potentiale for øget arbejdsudbud inden for netop denne gruppe. Side 8 Dertil kommer, at det udhuler skatteindtægterne via negative indkomsteffekter, som ikke modsvares tilstrækkeligt af øget arbejdsudbud for den berørte indkomstgruppe. Når grænsen øges yderligere mindskes den forventede stigning i arbejdsudbuddet, fordi ændringen påvirker en mindre andel af indkomstmassen. Dertil kommer, at hævelsen stadig giver en betydelig skatterabat til de højeste indkomster. Elasticiteten af skattepligtig indkomst Ovenstående fokuserer på de budgetmæssige konsekvenser ved tre alternative skatteændringer. I det følgende ses bort fra statens finansieringsbehov, og der regnes udelukkende på konsekvenserne for ændringen i arbejdsudbuddet, når topskatten ændres. Dette motiveres med, at det kan være hensigtsmæssigt at sidestille de kvantitative effekter for det samlede forbrugsog beskatningsgrundlag i form af den skattepligtige indkomst. Når man ser på arbejdsudbudsændringer, har det før i tiden været mest brugt at se på timeudbuddet. Tendensen i de senere års forskning i skattepolitik har dog været, at den skattepligtige indkomst vurderes at være en bedre indikator for de faktiske ændringer i arbejdsudbuddet. Dette skyldes, at der ved anvendelse af dette mål for arbejdsudbuddet også tages højde for indsatsændringer, øget uddannelsesniveau osv., som alle i høj grad har betydning for den samlede produktion. Den gængse metode til at måle disse effekter beror på en estimation af elasticiteten af skattepligtig indkomst, hvilket er beskrevet nærmere i boks 1. Flere internationale studier har forsøgt at estimere effekten af marginalskatteændringer på den skattepligtige indkomst. Studierne er ofte behæftet med stor usikkerhed, fordi den isolerede effekt fra skatteændringen kan være problematisk at isolere. Estimaterne kan ligeledes variere afhængigt af, hvilket land der betragtes, idet skattesystemets udformning også kan have en betydning.
9 Side 9 Boks 1: Definition af elasticiteten af skattepligtig indkomst Elasticitet beskriver forholdet mellem de relative ændringer i to specifikke variable - i dette tilfælde den skattepligtige indkomst og den effektive marginalløn, altså: log z = e log(1 τ ) + X t t t Hvor z t er den skattepligtige indkomst, ( 1 τ ) t er den effektive marginalløn og X t er en vektor af kontrolvariable, der forklarer ændringer i den skattepligtige indkomst, som ikke er drevet af skatteændringer. Elasticiteten, e, beskriver dermed den procentvise ændring i indkomsten som følge af en ændring på 1 pct. i den effektive marginalløn. Ved at betragte den effektive marginalløn er det givet, at en topskattelettelse på 1 pct.-point har størst effekt, når marginalskatten i forvejen er høj, fordi den procentvise ændring i den effektive marginalløn her er stor. Kilde: DØRS (2011) For USA er elasticiteten af den skattepligtige indkomst estimeret til at ligge i omegnen af 0,4-1,5 (se blandt andet Saez & Gruber, 2002). Disse estimater baserer sig typisk på større indgreb i skattestrukturen gennem 'erne. Studier fra Sverige viser noget lavere estimater i omegnen af 0,2-0,4. Senest har dansk forskning bidraget med nye resultater på baggrund af skattereformer siden 1980'erne 6, hvilket har ført til en estimering af elasticiteten af den skattepligtige indkomst i omegnen af 0,1-0,2. Beregning af arbejdsudbudseffekter For ikke at overestimere arbejdsudbudseffekterne af en eventuel ændring i topskatten er beregningerne foretaget med elasticiteter på både 0,1 og 0,2. Arbejdsudbudseffekterne er derfor opgjort inden for et relativt stort usikkerhedsinterval, men til gengæld med meget forsigtige elasticiteter. Af tabel 2 fremgår de umiddelbare arbejdsudbudseffekter af en række udvalgte skatteændringer. Beregningerne tager udgangspunkt i en personlig marginalskat på 56,1, hvilket baserer sig på Skatteministeriets opgørelse. Dette er en forsimplet antagelse, idet personers faktiske marginalskat kan variere som følge af forskelle i fradrag mm. Ved en ændring i topskattegrænsen på kr. er det lagt til grund, at personer i indkomstintervallet kr. får en marginalskatteændring på 15 pct. point., og tilsvarende for kr. er det personer i indkomstintervallet kr., der oplever skattenedsættelsen. Tilsvarende er effekterne ved en ændring i satsen beregnet på grundlag af personer med personlige indkomster på over kr. 6 DØRS (2011) har på baggrund af Kleven og Schultz (2011) estimeret elasticiteten af den skattepligtige indkomst.
10 Side 10 Tabel 2: Arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser Ændring i topskattesats Skøn over effekt på arbejdsudbud (Mia. kr.) Skøn over varigt vækstpotentiale (Pct.) Negativ indkomsteffekt inkluderet - 1 pct.-point 0,8 1,6 0,05 0,09 Ja - 2,5 pct.-point 2,1 4,2 0,12 0,23 Ja - 5 pct. point 4,1 8,2 0,23 0,46 Ja - 10 pct.-point 8,2 16,4 0,46 0,92 Ja Ændring i topskattegrænse (kr.) ,1 6,2 0,18 0,35 Nej ,1 8,2 0,23 0,46 Nej ,3 10,6 0,30 0,60 Nej ,2 16,4 0,46 0,92 Nej Kilde: Finansrådets beregninger på data fra Skatteministeriet Det fremgår, at der potentielt er store gevinster at hente ved ændringer i topskattesatsen. Eksempelvis må der forventes en stigning i det samlede arbejdsudbud på mellem 4,1 og 8,2 mia. kr., hvilket svarer til en varig vækst på mellem 0,23 og 0,46 pct., såfremt topskatten lempes med 5 pct.- point. Dette øger alt-andet-lige det samlede fundament for økonomien, hvilket vil betyde varige effekter på den økonomiske aktivitet. En hævelse af topskattegrænsen til eksempelvis kr. vil give effekter i omegnen af 3,1 6,2 mia. kr., hvilket udelukkende dækker over effekterne på den gruppe, der oplever en sænkning i marginalskatten. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at gennemsnitsskatten falder for den indkomstgruppe, der ligger over den nye topskattegrænse, hvilket vil føre til et fald i disse personers arbejdsudbud, eller om ikke andet disse personers indberettede skattepligtige indkomst. De opgjorte effekter af en hævelse i topskattegrænsen er derfor overvurderede, da den negative indkomsteffekt ikke er inkluderet i beregningerne. Konklusion Alt i alt vurderes det, at der på nuværende tidspunkt er mest at hente både arbejdsudbuds- og provenumæssigt. Det vurderes, at forhøjelsen af topskattegrænsen, som var en del af "Forårspakke 2.0", var berettiget, men at det ikke vil være ligeså effektfuldt at hæve den yderligere. I stedet bør man se på en sænkning i topskattesatsen, hvilket vil give utvetydige forøgelser i den samlede skattepligtige indkomst. Dertil kommer, at det vil være positivt for skattesystemets indretning, at springet mellem marginalskatter bliver mindre. Den nuværende forskel i marginalskatten for folk, der ligger på grænsen til at betale topskat, udgør 15 pct. Dette er højt, hvilket antageligt får mange personer til at holde indkomsten lige under topskattegrænsen. Det må forventes, at denne effekt vil være mindre, såfremt springet mellem marginalskattesatser formindskedes.
11 Side 11 Kilder Kleven, Henrik & Schultz, Esben A., "Estimating taxable income responses using danish tax reforms", EPRU Working Paper Series, Mueller, Dennis C., "Public Choice III", Cambridge University Press, 2003 Saez, Emmanuel & Gruber, Jon: "The elasticity of taxable income: evidence and implications", Journal of Public Economics, Schultz, Esben A., "Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst", DØRS baggrundsnotat, 2011 Skattekommissionen, 2009: "Lavere skat på arbejde". Skatteministeriet, "Rapport om skatternes økonomiske virkning - StØV", Skatteministeriet, "Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2011", 2011 Appendix Tabel 3: Arbejdsudbudseffekter ved sænkning af topskattesats Skøn over varig arbejdsudbudseffekt (mia. kr.) Ændring i sats (pct.-point) El = 0,1 El = 0, ,8 1,6 1,6 3,3 2,5 2,1 4,1 3 2,5 4,9 4 3,3 6, , Kilde: Finansrådets beregninger 4,1 8,2 4,9 9,9 5,7 11,5 6,2 12,3 6,6 13,1 7,4 14,8 8,2 16,4
Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFagligt grundlag for brug af dynamiske effekter
Fagligt grundlag for brug af dynamiske effekter Claus Thustrup Kreiner Symposium om Finansministeriet Videnskabernes Selskab Maj 2019 Hvad er dynamiske effekter? Eksisterer dynamiske effekter? Typer af
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereNotat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereDe fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.
Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder
Læs mereBeskatning af topindkomster
Beskatning af topindkomster Esben Anton Schultz Fonden Kraka NØFs årsmøde, Koldingfjord 14. januar 2012 Stort fokus på topindkomstbeskatning I de seneste år er der i en række vestlige lande opstået en
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203 Offentligt 28. juni 2018 J.nr. 2018-755 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereFordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde
Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereTopskat, arbejdsudbud og velfærd
Topskat, arbejdsudbud og velfærd Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13 Offentligt Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereBeregning af en skattereform 1
Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereLad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereTopskat, arbejdsudbud og velfærd
Topskat, arbejdsudbud og velfærd Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De Økonomiske Råd Høring om dynamiske effekter af lettelser
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereKAPITEL II SKAT OG ARBEJDSUDBUD
KAPITEL II SKAT OG ARBEJDSUDBUD Dansk Økonomi, efterår 2018 KAPITEL II SKAT OG ARBEJDSUDBUD RESUME I dette kapitel præsenteres en ny analyse af, hvordan ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst påvirker
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs merePROBLEMET LIGGER I TOPPEN
Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mere