T e k n o l o g isk frems y n 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T e k n o l o g isk frems y n 2"

Transkript

1 Teknologisk fremsyn

2 Teknologisk fremsyn 2

3 Indhold Indledning Teknologi #1 Et nationalt system med én elektronisk journal pr. patient Udfordringer og virkemidler...10 Teknologi #2 Monitorering af borgere med kroniske sygdomme Udfordringer og virkemidler...14 Teknologisk fremsyn Teknologi #3 Fjernmonitorereing til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem Udfordringer og virkemidler...18 Teknologi #4 At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige til udvikling af nye algoritmer Udfordringer og virkemidler...20 Teknologi #5 Elektroniske logistiksystemer til varer, personale og patient-booking Udfordringer og virkemidler Teknologi #6 Fjerndiagnosticering Udfordringer og virkemidler...24 Teknologi #7 Minituarisering af medicinsk udstyr Udfordringer og virkemidler...26 Teknologi #8 RFID-tags på udstyr og patienter Udfordringer og virkemidler...29 Metode Delphi metoden Gennemførelse

4 Teknologisk fremsyn 4

5 Indledning I bestræbelserne på at optimere og fremtidssikre det danske sundhedsvæsen til fordel for patienter og ansatte har Ingeniørforeningens eksperter udpeget og prioriteret en række teknologiske løsninger, der kan understøtte en effektiv og moderne sundhedssektor i 2020 Sundhedsvæsenet står over for betydelige udfordringer. Udgifterne presses i vejret af befolkningens alderssammensætning med flere ældre, samt ændringer i den måde vi lever på, som medfører flere livsstilsygdomme. Presset på udgifterne kommer også som følge af stadig flere og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan der i befolkningen være stadig stigende forventninger til kvaliteten af sundhedsydelserne. Som et bidrag til at håndtere de store udfordringer har Ingeniørforeningen i forbindelse med temaåret Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care lavet et Teknologisk Fremsyn. Et Teknologisk Fremsyn er kendetegnet ved at man gennem dialoger, analyser og scenarier søger at finde frem til nye teknologier som kan få en vigtig økonomisk og/eller samfundsmæssig betydning. Det er målet at vurdere de nye teknologiers potentiale, sætte retning på mulige teknologiske udviklingsveje, bevidstgøre om alternativer samt udpege problem- og risikoområder, der bør undersøges nøjere. I fremsynet har et ekspertpanel udpeget teknologier med stort potentiale for sundhedssektoren i Samtidig har de vurderet de største barrierer for at indfri potentialerne, hvilke virkemidler der skal sættes i gang, samt hvilke politiske beslutninger der skal tages for at nedbryde barriererne og indfri potentialet. Nogle af teknologierne er måske allerede udviklet og også i et vist omfang i brug. Andre findes kun i demomodeller, mens andre igen stadig er på tegnebrættet. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en enkelt teknologi: der kan også være tale om problemer, der løses ved hjælp af flere teknologier og ændringer i organiseringen. Listen er ikke udtømmende for alle relevante teknologier, men bygger på de teknologier flest har peget på. Det teknologiske fremsyn er lavet ved hjælp af Delphi-metoden, som er nærmere beskrevet i metodeafsnittet. Gennem Delphi-metoden har eksperterne udpeget 21 teknologier med potentiale til at effektivisere sundhedssektoren. Herefter har de vurderet størrelsen af potentialet og efterfølgende udfordringer og virkemidler, der kan tages i brug for at teknologien indføres i det danske sundhedsvæsen. På side 7 er der en oversigt med de 21 teknologier sorteret efter potentiale. De 8 teknologier, der menes at rumme de største muligheder, bliver efterfølgende beskrevet. Teknologisk fremsyn 5

6 Teknologisk fremsyn 6

7 Vurdering af potentialet i de enkelte teknologier Meget stort potentiale Et nationalt system med én elektronisk journal for samme patient Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme, som fx cancer Elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patient-booking Fjerndiagnosticering Minituarisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi Radio frequency identification (RFID) tags på udstyr og patienter Teknologisk fremsyn Stort potentiale Forbedret billeddiagnostik Indførelse af robotbaserede teknologier til hjemmehjælp Udvikling af medico-udstyr i nye kompositmaterialer Telecoaching Autonome transportrobotter til transport af alt fra blodprøver og post til affald og senge på hospitaler Mindre potentiale Robotbaserede teleoperationer Genoptræningsrobotter Teknologier, som generelt understøtter forebyggelse Operationsstuer med let overtryk Fleksible moduler, så et sygehus produktionsprofil kan omkonfigureres på timer/dage Potentialet i at 3D-printe erstatningsorganer Robotter til blodprøvetagning Avatarer baseret på kunstig intelligens, der kan sparre med borgeren 7

8 Teknologisk fremsyn 8

9 Teknologi #1 Et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient Patientjournal Hospital Hjem Plejepersonale Læge Ambulance Hospitalsudstyr Mobiltelefon Computer Teknologisk fremsyn Prøver Røntgenbilleder Medicin Statistik Dataflow Samarbejde/dialog Dette er en elektronisk journal, der indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv.) uafhængigt af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus mv.), og som kan læses af alle (med rettighed dertil). Systemet skal være båret af it og teleteknologier, så alle relevante patientdata og billeder er tilgængelige fra mobile og faste arbejdsstationer. Endelig er der ikke tale om en enkelt teknologi, men mere om en løsningsmodel, hvor mange forskellige systemer tænkes sammen. Ambitionen er, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten kan gå i gang uden fx at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser. Derudover bør det være muligt at indtaste diagnose og behandlingsresultater i det samme system, så opfølgning hos praktiserende læge kan ske smidigt. Ideelt set kan et samlet system også indeholde data fra plejesektoren løsninger, som kan anvendes ifm forebyggelse og genoptræning præhospitale løsninger, som anvendes i ambulancer og på ambulancefly/-helikoptere praksissystemer 9

10 Teknologisk fremsyn apotekernes systemer telemedicinske løsninger nationale registre og portaler resultater fra selvmonitorering Adgang til alle relevante patientoplysninger vil kunne give et mere sammenhængende og effektivt patientforløb med færre fejlbehandlinger. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste fejl og svigt i patientbehandlingen i overgangen fra en afdeling til en anden eller ved udskrivning fra sygehus til behandling hos fx egen læge 1. sammenhængende it-arbejdsplads, som giver sygehuspersonalet fælles login til alle relevante data inden udgangen af Udfordringen ligger i at få samlet systemerne, så fagpersonalet kan slå op i et enkelt nationalt system. I dag bindes en række databanker og regionale elektroniske patientjournaler sammen af e-journal, Medicinprofilen, Fælles medicinkort og Laboratorieportalen for at nævne de væsentligste. Det er målet, at der fra 2013 etableres et Nationalt Patientindeks, som sikrer et samlet overblik over alle væsentlige oplysninger om patienten, og som er fuldt integreret i regionernes kliniske it-arbejdsplads inden udgangen af Der er dog stadig tale om forskellige systemer. Udover en målsætning om bedre behandlingsforløb kan der ligge et betydeligt effektiviseringspotentiale i at indføre papirløse arbejdsgange, at undgå dobbeltregistreringer og spilde mindre tid på at indhente information om patienterne via fax, telefon eller i forskellige systemer, der ikke deler data med andre. Potentialet i et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient. Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (ekspertpanelets vurdering) Et sådant system vil i flg. ekspertpanelet være den største enkeltstående forbedring, man kan gennemføre i forhold til at styrke sundhedsvæsenet. Der findes allerede en række områder, hvor elektroniske journalsystemer fungerer. Disse systemer har været forankret i regionernes indsats, og målsætningen er, at hver region har en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal og en z 69% Meget stort z 21% Stort z 6% Mellem z 2% Lille z 2% Meget lille 1. Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Rigsrevisionen, februar Aftale om sundheds-it. Aftale om den kommunale og regionale økonomi for

11 Udfordringer og virkemidler Organisation: Rent teknologisk er der tilsyneladende ikke uoverkommelige barrierer for at indføre et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient. Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten. Det lader imidlertid til, at der er en række organisatoriske barrierer. Der er allerede brugt mange penge og meget tid på de regionale EPJ systemer. Hvis alle disse systemer skal lægges i graven til fordel for et nationalt system, skal der sluges en del (politiske) kameler. Mange af deltagerne i det teknologiske fremsyn peger på, at udviklingen af et nyt nationalt EPJ system vil være meget dyrt. Det vil også være et meget stort og mangeårigt projekt, med stor risiko for budget- og tidsoverskridelser. I stedet for at begynde fra nul, vil det måske være muligt at bruge en af de eksisterende løsninger. Hvis man vælger den løsning er der behov for en central beslutning om det, plus en klar prioritering af hvilke systemer der kan kasseres, og hvilke der skal leve. Der bør opnås enighed om fælles faglige standarder i lægelige kredse, og om at it-organisationerne i regionerne skal centraliseres. Samtidig peger deltagerne i fremsynet på, at der i den centraliserede it-organisation skal sikres en bred repræsentation af forskellige faggrupper. Det betyder, at der skal være læger og sygeplejersker, som sikrer den sundhedsfaglige indsigt, samtidig med at der er en stærk repræsentation af personer med dyb it-faglig indsigt. Sikkerhed og privacy: Der er betydelige sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til etablering af en national elektronisk journal med alle sundhedsoplysninger. I lovgivningen er der en beskrivelse af hvilke typer sundhedsprofessionelle, der skal have adgang til hvilke data, samt af de betingelser, der skal være opfyldt for, at adgangen kan gives. Det kan være et dilemma på den ene side at sikre at behandlingen af patienten sker på den optimale måde, og på den anden side respektere hensynet til patientens krav om privacy. De sundhedsfaglige personer kommer fra forskellige sektorer, og tilsammen yder de en række services rækkende fra forebyggelse og undersøgelse til behandling og pleje. Patienterne må som udgangspunkt være interesserede i at nødvendige sundhedsfaglige personer har adgang til alle relevante informationer, så de får den bedste behandling. Samtidig forventer og ønsker patienterne en beskyttelse mod uretmæssig adgang til deres data om helbredsforhold og andre private oplysninger. Der er derfor behov for et rettighedssystem, så man kun ser data, som man har brug for ud fra sin rolle (en tandlæge skal fx ikke kunne se patientens forbrug af psykofarmaka). Båndbredde: Når en af de mange daglige ressourcekrævende opgaver i sundhedssektoren er login tid og søgning i forskellige patientdatabasesystemer, er det afgørende at et fælles system vil kunne køre hurtigt og pålideligt. Et sundhedsdatanet skal opbygges, så der sikres en meget høj oppetid. Samtidig skal det sikre mulighed for hurtig transport af enorme mængder data, især billeder og lyd. Ikke mindst mobile enheder kan her udgøre en udfordring. På mobile enheder, så som bærbare pc er vil det være smart, hvis data kan gemmes lokalt. Det præsenterer dog et nyt sæt af problemer i forhold til persondataloven. En løsning kunne Teknologisk fremsyn 11

12 Teknologisk fremsyn være at give en bruger mulighed for at gemme data i en slags flash memory, der kun kan tilgås én gang uden intra-/internetforbindelse, hvorefter data automatisk slettes på det lokale drev. Kryptering: Det er afgørende at der sker en sikker kryptering af data. Især den trådløse del, hvor data transporteres til mobile enheder, kan skabe krypteringsmæssige udfordringer. Driftsikkerhed: Et andet centralt sikkerhedsaspekt er systemets driftssikkerhed. I forhold til andre sektorer er det særligt vigtigt, at kritiske løsninger inden for sundhedssektoren altid fungerer, hvorfor der skal stilles særligt store krav til driftssikkerheden. Vigtigheden heraf understreges af, at brugerne hurtigt bliver afhængige af it-løsningerne ikke mindst hvis der er tale om fælles løsninger, som erstatter tidligere lokale løsninger eller arbejdsgange. Datadisciplin: Hvis systemet skal fungere, er en høj grad af datadisciplin nødvendig. Driver man et system, som lover at indeholde alle relevante oplysninger, er det afgørende at leve op til det lovede, ellers risikerer man fejlbehandlinger med deraf følgende mistillid til systemet. Omlægning af store systemer kræver imidlertid tilsvarende store ændringer i brugernes vaner. Der vil helt sikkert være en udfordring i at få alle de personer, der bruger dette system, til at se lyset i, hvorfor det er en god ide, og hvorfor de ikke bare kan bruge det system, som de plejer. Det er vanskeligt at opnå datadisciplin, hvis brugerne ikke er involverede/motiverede i kraft af oplevelsen af et effektivt understøttende system, som aflaster i hverdagen. Samtidig bør systemet gøre det muligt for forskere i højere grad at trække relevante data, så klinikere kan se en personlig gevinst i at data bliver mere tilgængelige (se også teknologi nr. 4). Standarder: Eksperterne vurderer at en effektiv elektronisk journal bør bygge på en national standard for dataformat. Billeddata skal kunne udveksles, og DICOM standarder og internationale standarder HL7 bør også bruges. Flere leverandører: Leverandøren af et sådant nationalt EPJ system kan let komme til at sidde på et de facto monopol, som det er svært for det offentlige at komme ud af igen. Eksperterne i det teknologiske fremsyn mener, at udbuddet for det nationale EPJ system bør skrues sådan sammen, at kildekoden til systemet stilles til rådighed som Open Source. Det skal ske for at undgå at havne i monopolfælden. Ligeledes bør systemet splittes op i en række store moduler: EPJ til hospitalsbrug, EPJ til praktiserende læger og speciallæger og EPJ mobilløsninger. Alle modulerne skal bindes sammen af og bygge på en fælles service-baseret platform. Alle modulerne skal ikke nødvendigvis bygges af samme leverandør, og helt sikkert ikke i et og samme projekt. Uvildige eksperter bør løbende føre tilsyn med udviklingen. 12

13 Teknologi #2 Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem. Der er tale om forskellige teknologier, som kan gøre det nemmere at være borger med kronisk sygdom i eget hjem og løbende monitorere sin helbredstilstand. Patientjournal Hjem Monitoring Plejepersonale Teknologisk fremsyn Læge Computer Prøver Statistik Dataflow Samarbejde/dialog Antallet af kronikere er stort, og det forventes at stige i takt med, at befolkningens alderssammensætning bliver ældre. Samtidig bidrager især udviklingen i antallet af overvægtige til en række livsstilssygdomme. De store kronikergrupper udgøres især af personer med KOL, hjertekarsygdomme, kræft, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskørhed eller diabetes. Tre af de store kronikerområder, hvor der er stort potentiale i monitorering af patienternes helbred i hjemmet er KOL, hjerte-karsygdomme og diabetes. I dag skønnes det, at danskere lider af KOL. Patienter med diagnosen KOL repræsenterer op til akutte indlæggelser årligt. Det er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger. Et studie fra Syddansk Universitet udarbejdet for Hjerteforeningen viser, at levede med en hjertekarsygdom i Tallet forventes at stige til i Hvert år indlægges med hjertekarsygdomme på landets sygehuse. Endelig er cirka diagnosticeret med type 2 diabetes og yderligere med type 1 diabetes. Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering har opgjort, at knap 1,7 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 millioner kronikere i Danmark. Udgifterne til indlæggelser, medicinsk behandling og anden pleje vejer tungt i sundhedsudgifterne. Samtidig er der ofte forbundet forringet livskvalitet og store omkost- 13

14 Teknologisk fremsyn ninger i form af tabt arbejdsfortjeneste med disse kroniske lidelser. Videncenteret for kroniske sygdomme og rehabilitering vurderer, at de offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. Ambitionen er, at teknologien skal sikre, at det bliver lettere og sikrere at leve i eget hjem med en kronisk sygdom. Der er allerede udviklet en lang række løsninger til, at kronikere enten selv eller automatisk kan sende helbredsdata til fx læge, hospital eller plejepersonale. Andre telemedicinske løsninger sender automatisk måleresultater til lægen. Det gælder fx et elektronisk plaster, som kan overvåge en patients vitale kropsfunktioner. Løbende monitorering af sundhed hos kronikere, herunder blodtryk, vægt, iltmætning m.v. har i flere store studier allerede vist deres effekt. Eksperterne vurderer denne del af det telemedicinske område til at have et meget stort potentiale. 49 pct. mener, at potentialet for sundhedssektoren i 2020 er meget stort, mens yderligere 45 pct. vurderer potentialet som stort. Det kan fx være udstyr til patienter med KOL, som har svært ved at trække vejret, og derfor er tvunget til ugelange hospitalsophold flere gange om året. Udstyret kan bringe patient og læge i video-forbindelse med hinanden via en satellitforbindelse. Udstyret sætter samtidig lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunktion, puls og iltindhold i blodet. De undersøgelser, som før krævede indlæggelse, kan nu klares fra patientens hjem. For hjertepatienten kan hjælpen være en ny pacemaker, som selv løbende sender målinger af hjerterytmen til hospitalerne gennem en sender i patientens hjem. Hvis målingerne viser, at yderligere kontroller ikke er nødvendige, får patienten besked. Viser målingerne derimod symptomer eller tekniske problemer kontaktes patienten af en tekniker eller læge med det samme. Det kan også være, at patienten derhjemme kan tage en blodprøve, som automatisk analyseres, hvorefter resultatet videreformidles til sygehuset. Potentialet ved monitorering af borgere og kroniske sygdomme i eget hjem (ekspertpanelets vurdering) z 49% Meget stort z 45% Stort z 5% Mellem z 1% Lille z 0% Meget lille Udfordringer og virkemidler Organisation: Der ligger en stor udfordring i organiseringen herunder betalingen af telemedicin. Spørgsmålet er hvilken kasse, der betaler, når en patient udskrives fra hospitalet og i stedet indskrives i eget hjem med telemedicin. 14

15 Der skal tages stilling til Hvem der betaler udstyret Hvem der driver det/de centre, som overvåger patienter med telemedicin Hvem der svarer på spørgsmål fra patienterne og rykker ud i tilfælde af, at det telemedicinske udstyr slår alarm Det er vigtigt,at det ikke er kassetænkning, som styrer valget af teknologi. En del af opgaverne kan formentlig klares af lokale behandlere (praktiserende læge eller kommunal sygeplejerske). Det vil dog næppe være fornuftigt ud fra en økonomisk betragtning, at alle disse skal have centralt overvågningsudstyr. Det kunne pege på, at selve overvågningen skal foregå meget centralt (eventuelt automatisk). Det er kun, når der er noget lettere kritisk, at de lokale behandlere skal adviseres. Ved meget kritiske situationer skal der adviseres til højtuddannede centrale behandlere. En løsning kunne være, at de store danske sygehuse skal udvides med en ny virtuel afdeling, med ansvar for patienter indlagt i eget hjem med telemedicinsk udstyr. Eller også skal der etableres en tredje sektor til at hjælpe disse patienter. Modning af patientgrupper: Der kan ligge en stor udfordring i patienternes accept af de forskellige teknologier til fjernmonitorering. Den nuværende ældre-generation er ikke vokset op med it-teknologi. Barriererne er, at det ikke er alle, der kan magte at monitere deres egen sygdom, og det er heller ikke alle, der vil føle sig trygge ved selv at skulle gøre det. I den forstand vil potentialet forøges, i takt med at nye patienter er mere teknologivante. Der vil være en del patienter, der fortsat har behov for indlæggelser/pleje, enten fordi de er for syge, ikke mentalt evner at klare sig selv, eller fordi de ikke er trygge ved teknologien. De fleste kan lære at bruge teknologien, nogen skal bare bruge lang tid. Brugervenlighed: En del af udfordringen ligger dog også i at gøre de nuværende fjernmonitoreringsteknologier mere brugervenlige. Eksperterne peger på, at hvor udstyret allerede i dag er udviklet til professionelle brugere kræves der redesign, for at det fungerer for de typisk ældre patienter. Eksperterne peger især på, at der bør designes mere brugervenligt udstyr til hjemmemonitering baseret på input fra patienter. Teknik: Hvis patienter skal føle sig trygge ved indlæggelse i eget hjem via telemedicin, så kræver det meget høj forsyningssikkerhed af forbindelsen til læger/sygeplejesker i den anden ende. Udfald i telenettet må ikke betyde, at det telemedicinske udstyr ikke kan slå alarm ved pludselige forværringer af sygdommen. Båndbredden skal være stor nok til at drive både det telemedicinske udstyr og videokonferencer med sundhedsfagligt personale også i udkantsdanmark. Udvikling: Mange af eksperterne svarer, at det på flere områder er nu, at telemedicin skal ud over forsøgsstadiet. Der bør nedsættes mål for, hvor mange patienter/år, der skal serviceres ved hjælp af telemedicin. Der skal skrives regler og retningslinjer for, hvilke patientgrupper der skal serviceres vha. telemedicin, og hvilken støtte disse patienter er berettiget til. På andre områder mangler der endnu forsøgsdata, som kan sikre vurdering af økonomi og evidens før videre udbredelse. Teknologisk fremsyn 15

16 Teknologisk fremsyn 16

17 Teknologi #3 Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem Patientjournal Teknologisk fremsyn Hjem Alarm Plejepersonale Computer Dataflow Samarbejde/dialog Her er der tale om teknologier, som understøtter kommunikation med fx billedtelefonisk kontakt, og systemer, der varsler om ikkesædvanlig adfærd og hændelser. En del ældre borgere er i dag visiteret til hjemmehjælp alene af trygheds- og sikkerhedshensyn. Borgeren vil typisk få besøg af en hjemmehjælper, der tjekker, om alt er, som det skal være. Besøgene, hvor borgeren ikke modtager andre ydelser, er ressourcekrævende, og der kan gå en rum tid, fra en borger fx er faldet, til personalet kommer på besøg. En række teknologier kan enten hver for sig eller i samspil gøre borgeren mere sikker og tryg. Teknologierne kan afværge eller forhindre ulykker, fx ved at udløse en alarm ved brand eller faldulykker. Derefter gribes der automatisk ind og tilkaldes hjælp. Teknologierne kan bevirke, at både den enkelte borger og pårørende kan føle sig trygge, uanset om borgeren er alene hjemme eller ude på egen hånd. Der findes allerede en række eksempler på denne type af tryghedsskabende teknologier, som på forsøgsbasis er taget i anvendelse: Hjemmet er udstyret med sensorer, som registrerer, om den ældre er faldet eller ikke er stået op om morgenen. Hvis der er tegn på, at der er noget galt, sendes der besked til hjemmehjælperen, som så kan komme forbi. 17

18 Teknologisk fremsyn Installation af sensorer i komfuret, som registrerer, om der er tændt for en kogeplade uden gryde på eller hvis en gryde har stået på en tændt kogeplade længere end et på forhånd fastsat tidsrum. En anden mulighed på dette område er at udstyre demente med GPS. Senderen giver mulighed for at finde demente, hvis de mister orienteringen. Hver dag forsvinder demente personer fra eget hjem eller plejebolig. Oftest finder man personerne, uden at de har lidt overlast, men det skaber bekymring hos pårørende og er ressourcekrævende for plejepersonalet. Der føres ikke officiel statistik over dødsfald blandt demente som farer vild, men i 2007 døde 7 demente af kulde og udmattelse, fordi de ikke kunne finde tilbage til deres bopæl 3. I dag har danskere demens. I 2020 forventes tallet at stige til for at nå i Potentialet i fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem (ekspertpanelets vurdering) 78 pct. af eksperterne vurderer, at der ligger et stort eller meget stort potentiale i en udrulning af trygheds- og sikkerhedsskabende overvågningsteknologier. Udfordringer og virkemidler Teknologi: Eksperterne vurderer denne teknologi som moden, men som det gælder for andre teknologier som fx telemedicin, så kræver det meget høj forsyningssikkerhed af forbindelsen til læger/sygeplejesker i den anden ende. Udfald i telenettet må ikke betyde, at udstyret ikke kan slå alarm, når det er nødvendigt. Overvågning: Udfordringen synes især at være de etiske og lovgivningsmæssige aspekter af overvågning af patienter. Det gælder ikke mindst de svage patienter som fx demente, der ikke selv kan overskue konsekvenserne. Omvendt vil det sikkert tiltale mange ældre medborgere at vide, at man, uden selv at skulle gøre noget, altid vil få hjælp, hvis uheldet skulle være ude. z 44% Meget stort z 34% Stort z 19% Mellem z 3% Lille z 0% Meget lille I forhold til overvågning af ikke-almindelig adfærd vil det være en vigtig forudsætning for at opnå accept, at der sikres en sikker kryptering af billeder, så kun særligt betroede kan få adgang. En mindre vidtgående udgave kunne være tryghedskommunikation hvor patient og sundhedspersonale ser hinanden. På den måde nedtones overvågningsdelen, som for mange har en negativ klang. 3. Alzheimerforeningen 4. Nationalt Videnscenter for demens 18

19 Teknologi #4 At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme. Patientjournal Hospital Hjem Datascanning Alarm Telemedicin Teknologisk fremsyn Prøver Statistik Røntgenbilleder DNA Dataflow Samarbejde/dialog Denne teknologi kan være en sidegevinst ved etablering af en national platform til udveksling af data fx uddrag fra elektroniske patientjournaler. Dette vil betyde, at klinikere alle steder i landet altid kan finde en patients sundhedsoplysninger. At patientdata deles på tværs af landet vil i højere grad gøre det muligt at udvikle nye algoritmer til screening af diverse folkesygdomme. Et eksempel er en algoritme, som er udviklet til at hjælpe til at diagnosticere KOL. Baggrunden for algoritmen bygger på billeder af lunger, som blev scannet i 3D. Materialet var oprindeligt indsamlet for at undersøge, om screening kan redde flere mennesker fra lungekræft. Imidlertid udviklede man på Datalogisk Institut, Københavns Universitet en algoritme til at diagnosticere rygerlunger, også kaldet KOL. De D-billeder af lunger er såkaldte CT-scanninger og viser både sygt og raskt væv. Algoritmen har lært at kende forskel på strukturer i lungevævet, så et program bagefter kan tegne et kort over lungen, der viser, hvor der er sygt lungevæv. De strukturændringer, der viser sig tidligt ved lungesygdomme, er ikke nemme at få øje på med det blotte øje, men kan potentielt registreres af computeren. Derfor har algoritmen potentiale til at konkurrere med lægens vurdering af graden af sygdom. Samtidig kan computeren bearbejde et meget stort antal scanninger, der vil være uoverkommeligt for et menneske at gennemgå 5. Et andet eksempel er et dansk forskerhold, som har udviklet en metode, der kan kombinere tekst 5. Videnskab.dk 19

20 Teknologisk fremsyn fra elektroniske patientjournaler med systembiologisk viden om proteinnetværk eller DNAsekvenser. Metoden åbner helt nye muligheder for sygdomsforskningen og baner dermed vejen for bedre diagnosticering og behandling af en række sygdomme. Udfordringen har været at trække de relevante medicinske termer ud af friteksten i patientjournalerne på en måde, så de kan kobles med systembiologiske data som fx proteinnetværk og DNA-sekvensinformation. Nu kan det håndteres ved at bruge en international standard for klassifikation af sygdomme (ICD) udviklet af WHO, kombineret med text-mining, som er en avanceret form for computerbaseret tekstanalyse. Når man inddrager teksten fra journalerne i analyser i stedet for kun registerfelterne, kan man udtrække nogle langt mere detaljerede patientprofiler, der ikke kun tager udgangspunkt i patienternes primære diagnose. Det kan være interessant, fordi der tegner sig nogle mønstre, når man graver i patienternes sygdomshistorik. Sygdomme har det nemlig med at følges ad. Hvis man fx lider af skizofreni, så kan man også få diabetes, cancer eller andre ikkementale sygdomme. Disse sammenhænge er ikke ordentlig forstået, fx hvilke gener der spiller en rolle i mere end én sygdom. Patientprofilerne kan også bruges til at danne undergrupper af patienter, der ligner hinanden, og dermed skabe et bedre grundlag for at kunne tilpasse den rette behandling til den enkelte patient. Metoden kan også forudsige eller opdage utilsigtede bivirkninger af lægemidler, som er svære at få øje på i de registerstudier man foretager i dag DTU systembiologi Eksperterne i det teknologiske fremsyn ser et betydeligt potentiale i muligheden for at kortlægge sygdomme ud fra store databanker. 40 pct. vurderer potentialet som meget stort, mens yderligere 40 pct. svarer, at potentialet er stort. Potentialet i at gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme (ekspertpanelets vurdering) z 40% Meget stort z 40% Stort z 15% Mellem z 5% Lille z 0% Meget lille Udfordringer og virkemidler Lovgivning: Den største barriere synes at være lovgivning. Der er en række problemer ved samkøring af data, og snævre grænser for brugen af data på tværs af datasæt. En vej kunne være, at lovgivningen laves om, så det er målsætningen ved samkøringen af forskellige datasæt der gives tilladelse til, ikke enkelte datasæt. Standarder for data: For at udnytte potentialet kræver det en ensartethed i sygdomsklassifikation og en generel høj grad af datadisciplin. Hvis det skal lykkes kræves en udvikling af fælles referencearkitektur på tværs af hele sundhedsvæsenet. 20

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

DET BORGERNÆRE HOSPITAL

DET BORGERNÆRE HOSPITAL DET BORGERNÆRE HOSPITAL SUNDHED.DK Nå Hr. Jensen nu skal du høre. Du behøver ikke at være bekymret. Du fejler ingenting alvorligt, men jeg kunne godt tænke mig at fortsætte behandlingen og eventuelt tage

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Telemedicin. - Behandling over afstand. Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.

Læs mere

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare Støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Hvem er vi Sundhedsprofessionelle 2 kardiologer,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Leder af forebyggelse og visitation Anne Marie Folmann, Helsingør Kommune Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

TENDENSER I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN

TENDENSER I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN TENDENSER I TEKNOLOGIUDVIKLINGEN SELF-CARE & SELV-MONITORERING Patient empowerment Borgerne ønsker mere kontrol over deres eget liv og helbred Borgeren tager mere ansvar for egen sundhed Patienter og pårørende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Den ambulante Diabetes konsultation

Den ambulante Diabetes konsultation EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,

Læs mere

4. Netværksmøde om sundhedsteknologi

4. Netværksmøde om sundhedsteknologi 4. Netværksmøde om LANDKSKAB for sk marked INPUT fra virksomhederne Model med aktører og løsninger LEVERANDØRER OG DERES PRODUKTER / LØSNINGER MAMMOSCREENING FORHØJET BLODTRYK MONITORERING PROAKTIV SCREEN

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin

Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin Telemedicin - Perspektiver for almen praksis og patienterne Temadrøftelse d. 25. februar 2016 Program Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin v/centerleder Britta Ravn, Center for Telemedicin,

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015 Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform Tirsdag den 13. januar 2015 1 Veltek2015 Hvem er vi? Karina Kusk Godiksen Projektleder og projektmedarbejder Ingeniør

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere