EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN"

Transkript

1 Til KL og Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato Juni 2012 EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 3. Hvem er egu-eleverne? Tilgang og bestand Karakteristika ved målgruppen 7 4. Hvem frafalder en EGU? Frafaldet på egu Karakteristika ved de frafaldne egu-elever Hvad er effekten af en egu? Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Er der andre effekter? Hvad skaber effekt? 21

3 1 1. INDLEDNING Rambøll har på opdrag fra KL og Undervisningsministeriet gennemført en effektanalyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu). Formålet med effektanalysen er at tilvejebringe et velfunderet videngrundlag om den langsigtede sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status for deltagerne i erhvervsgrunduddannelsen. Effektanalysen er den første af sin slags på eguområdet. I hovedtræk belyser analysen følgende spørgsmål: Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Datagrundlaget for analysen er tilvejebragt via en kombination af kvantitative og kvalitative data. Følgende dataindsamlingsaktiviteter indgår i analysen: Registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. Et helt centralt element i effektanalysen er registerdata om egu-elevernes baggrundskarakteristika, frafaldsfrekvensen blandt eguelever samt egu-elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status efter egu-forløbet. Formålet med de registerbaserede analyser er at belyse hvad der karakteriserer de frafaldne egu-elever samt den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt af påbegyndte egu-forløb. Registerdata fra UNI*C. En anden central datakilde er UNI*Cs opgørelser over tilgang, bestand og frafald på egu-uddannelsen. Formålet med analysen af registerdata fra UNI*C er at tilvejebringe et samlet overblik over uddannelsens udvikling over tid. Telefoninterview med nøgleaktører på området. Rambøll har som et led i effektanalysen gennemført telefoninterview med 13 nøgleaktører på området. Formålet med de gennemførte interviews var at kvalificere de tilvejebragte registerdata om frafald og effekter på egu-området, belyse særlige karakteristika ved målgruppen samt identificere generelle forhold af betydning for effekten af egu-forløb. Det har inden for analysens ramme og opdrag ikke været realistisk at anvende et kontrolgruppedesign, hvorfor Rambøll indledningsvist vil tage en række metodiske forbehold. For det første kan undersøgelsen ikke betragtes som en egentlig effektevaluering i traditionel forstand, hvorfor der ikke kan konkluderes entydigt på årsagssammenhænge mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter. Undersøgelsen lægger således mere vægt på at sandsynliggøre, i hvilken grad erhvervsgrunduddannelsen kan siges at have bidraget til de dokumenterede effekter. Ordvalget bidrage til er bevidst i denne sammenhæng, da der ikke kan tages højde for andre eksterne forhold, der har kunnet påvirke udviklingen.

4 2 For det andet har undersøgelsen i overensstemmelse med opdraget for undersøgelsen et tilsigtet fokus på de mest centrale uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af erhvervsgrunduddannelsen. Dette fokus medvirker, at en bred vifte af tilsigtede og utilsigtede kvalitative effekter ikke er dokumenteret som et led i analysen. Rambøll har så vidt muligt søgt at afdække og dokumentere uddannelsens mere bløde effekter ved hjælp af erfaringsbaserede vurderinger blandt udvalgte nøgleaktører. Men det må forventes, at erhvervsgrunduddannelsen tilvejebringer en bred vifte af forandringer som ikke er dokumenteret i nærværende rapport. Nærværende rapport præsenterer således et afgrænset billede af erhvervsgrunduddannelsens effekt, men den fortæller ikke hele historien. Sammenfattende og med ovenstående forbehold in mente er det dog Rambølls vurdering, at nærværende analyse foreligger et acceptabelt grundlag for at foretage en beskrivelse af effekten af erhvervsgrunduddannelsen. Rapporten er struktureret som følger: I kapitel 2 sammenfattes hovedkonklusionerne af effektanalysen I kapitel 3 præsenteres udviklingen i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført samt en profil af egu målgruppen I Kapitel 4 fremgår en frafaldsanalyse af egu Kapitel 5 belyser effekten af egu-forløbene og peger på generelle forhold, der har effekt. En detaljeret beskrivelse af effektanalysens metode fremgår af metodebilag.

5 3 2. HOVEDKONKLUSIONER Nærværende kapitel præsenterer hovedkonklusionerne af effektanalysen. Hovedkonklusionerne er struktureret i forhold til effektanalysens spørgsmål. Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Antallet af egu-forløb er stødt stigende og må forventes at stige endnu mere i løbet af projektperioden for kampagnen sæt skub i egu 2.0. Den forventede fortsatte stigning er blandt andet grundet i det skærpede fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse (Ungepakken II) samt den styrkede indsats for unge ledige (Ungepakken III). Egu præsenterer et oplagt tilbud til målgrupperne for ungepakkerne, hvorfor begge indsatser må forventes at medføre flere eguforløb. Dertil kommer, at kampagnen Sæt skub i egu 2.0, herunder forsøgsprojekternes lokale indsatser, fortsat vil udbrede kendskabet og gøre egu en mere tilgængelig for kommunerne. Målsætningen om cirka egu-forløb i 2012 er fortsat realistisk. Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Der findes nok ikke en typisk egu-elev. Dertil er målgruppen for uddannelsen for bred, og det er vel netop uddannelsens unikke værdi og karakteriserende evne at den kan tilpasse sig elevernes individuelle behov. Når det er så er sagt, er egu-eleven ofte en ung mand af dansk herkomst i starten af tyverne. Han er højest sandsynligt usikker på sit uddannelsesvalg og generelt utryg ved det at gå i skole. Skole og uddannelse er forbundet med dårlige oplevelser. Han har muligvis oplevet svigt i hjemmet og er ofte ensom. Han har sociale og relationelle problemer og omgås facadevenner (dvs. venner der ikke involverer tætte og vedvarende bånd). En kombination af faglige problemer og tilpasningsvanskeligheder gør det svært for ham at falde ind og tilpasse sig en uddannelse eller arbejdsplads. Han har generelt lavt selvværd og lave forventninger til sin egen fremtid. Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Frafaldet ligger forholdsvist stabilt på cirka 60 %. Det bør dog bemærkes, at cirka 15 % af de frafaldne elever fortsætter videre i uddannelse, mens cirka 41 % ender i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af frafaldet er således positivt. Frafaldet og fordelingen af de frafaldne elever på hhv. beskæftigelse og uddannelse må forventes at variere lokalt. Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. På grund af et relativt højt positivt frafald er gennemførelsen af uddannelsen ikke i sig selv afgørende i forhold til eguelevernes efterfølgende status som værende i beskæftigelse eller uddannelse. Til gengæld medfører gennemførelse af uddannelsen en halvering af sandsynligheden for at en egu-elev ender på kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Nøgleaktørerne fremhæver uddannelsens individualiserede tilgang generelt og vejlederens gennemgående rolle som en troværdig voksen mere specifikt. Dertil kommer, andre forhold i uddannelsen så som vigtigheden af et passende match mellem den unge og praktikstedet samt uddannelsesinstitutionens evne til at skabe et trygt læringsmiljø med sammenhæng til personlig udvikling og praktik. Endelig er der på tværs af uddannelsens elementer afgørende at eleven oplever faglig og personlig progression. Her spiller lærerne og vejlederne igen en afgørende rolle.

6 4 Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Egu-forløb understøtter til en vis grad bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Således er det kun cirka 10 % af de unge, der gennemfører en egu, der ender på kontanthjælp, hvilket må betragtes som værende lavt set i lyset af målgruppens profil. EGU har dog kun begrænset effekt i forhold til at udvide arbejdsstyrken, idet uddannelsen med en årlig tilgang på cirka1.200 elever udgør en meget lille andel af den samlede ungegruppe i Danmark.

7 5 3. HVEM ER EGU-ELEVERNE? I dette kapitel præsenteres et overblik af egu-målgruppen. Kapitlet søger at belyse hvordan udviklingen har været i antallet af egu-forløb samt hvad der karakteriserer de unge, der påbegynder en egu. Kapitlet bygger på registerdata fra UNI*C, særkørsler fra Danmarks Statistik samt interview med udvalgte nøgleaktører på området. Sammenfattende tegner der sig et billede af, at erhvervsgrunduddannelsen over de seneste år har været i rivende udvikling først og fremmest i tilgang og bestand. Tilgangen har siden 2007 været opadgående og såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo ( nye forløb årligt), at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i Egu-population er ligeledes under forandring. Egu-eleverne er i stigende grad mænd og mange er bosat i storbyer. Den nye typiske egu-elev i 2009 er ældre end den typiske elev i tidligere årgange. 3.1 Tilgang og bestand Målgruppen for egu er unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. 1 Der er typisk tale om unge, som efter endt skolegang ikke kommer i gang med eller meget hurtigt falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Det kan være faglige, social eller relationelle udfordringer eller ofte en kombination af disse, der gør at eleverne ikke kan forventes at gennemføre en normal ungdomsuddannelse. Den præcise afgrænsning af målgruppen kan inden for lovens rammer variere fra kommune til kommune, fra by til by. Nedenstående figur 3.1 præsenterer tilgangen til erhvervsgrunduddannelsen i perioden Figur 3.1. Tilgang til erhvervsgrunduddannelsen ( ) Tilgang Kilde: UNI*C 1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/ Opgørelser over tilgang og bestand på erhvervsgrunduddannelsen i 2010 er i skrivende stund ikke offentlige. 3 UNI*C definerer tilgang som det antal elever/studerende, der påbegynder en uddannelse eller uddannelsesgruppe et givent tællingsår (1/10-30/9). UNI*C afgrænser tællingsår som 1/10 30/9, hvor fx 2007 angiver perioden 1/10/ /9/2007.

8 6 Som det fremgår af ovenstående figur, har tilgangen til uddannelsen været stødt stigende siden Således er den årlige tilgang steget fra 653 forløb i 2004 til forløb i 2010, hvilket næsten svarer til en fordobling. Det bør bemærkes, at tilgangen, efter at have ligget forholdsvist stabilt på cirka 800 forløb mellem 2005 og 2007, er steget markant med årlige stigninger i tilgangen på forløb siden Udviklingen på landsplan dækker desuden over en ikke ubetydelig variation på tværs af kommuner, hvorfor enkelte kommuner har oplevet en mere markant stigning end andre. Denne variation er ikke uden betydning, idet erhvervsgrunduddannelsen som et individuelt uddannelsesforløb kræver en del ressourcer i både planlægning og gennemførelse. Endelig oplyser Undervisningsministeriet, at der er 10 procent af kommunerne der ikke oprettede nye egu-aftaler i Det må forventes, at der i disse kommuner er unge i målgruppen som fremadrettet kunne indgå i egu-forløb. Den årlige bestand på erhvervsgrunduddannelsen i perioden fremgår af figur 3.2. Figur 3.2 Bestand på erhvervsgrunduddannelsen ( ) Bestand Kilde: UNI*C Figuren viser, at bestanden har været jævnt opadgående siden På lige fod med den stigende tilgang var stigningen i bestand mere afdæmpet i perioden mellem 2005 og 2007, mens den årlige stigning har ligget på cirka forløb siden Således er bestanden vokset fra 705 forløb i 2007 til forløb i EGU-tal fra Uni-C publiceres med en betydelig tidsmæssig forsinkelse, hvorfor de officielle tal for EGU-aktiviteten i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport er for Nye tal fra KL viser, at der pr. medio april 2011 er en bestand på EGU-elever i landets kommuner. 5 Det kan således forventes, såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo med nye forløb årligt, at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i 2012, jf. målsætningen for Sæt skub i EGU 2.0. Flere tendenser understøtter en stabil og positiv udvikling i udbredelsen af eguforløb i løbet af de næste par år. Ungepakken II, introduceret i 2010, har skærpet fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse, for hvem et egu-forløb i mange tilfælde kan være relevant. Dertil kommer, at der i 2011 igangsattes en landsdækkende indsats med et tilsigtet fokus på unge ledige, hvor udviklingen af flere standardiserede egu-forløb indgår som en integreret del af indsatsen. Endelig fortsætter KL og Undervisningsministeriets kampagne Sæt skub i egu 2.0, hvilket ligeledes udbreder kendskabet til egu og bidrager til at gøre egu mere tilgænge- 4 Bestand defineres af UNI*C som: Antal studerende som er i gang med en uddannelse pr. 30. september et givent år. Fx omfatter bestanden 2007 alle igangværende pr. 30/ Kilde:

9 7 ligt for kommunerne. Ikke mindst de lokale forsøgsprojekter under sæt skub i egu 2.0 med fokus på udbredelse og kendskab til erhvervsgrunduddannelsen blandt medarbejdere i jobcentre og kommuner m.v. må forventes at bidrage til udviklingen af egu-forløb. Ovenstående indsatser og tendenser må samlet set forventes at motivere flere egu-forløb i Karakteristika ved målgruppen Erhvervsgrunduddannelsen er målrettet unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Der stilles ingen særlige optagelseskrav. Uddannelsen henvender sig således til en forholdsvis bred gruppe af unge. I nærværende afsnit beskrives målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen på baggrund af registerdata. Grundlaget for beskrivelsen er unge, der har påbegyndt erhvervsgrunduddannelsen i de angivne år. Fordelingen af egu elever efter køn er præsenteret i figur 3.3. Figur 3.3 Køn ( ) % 49 % 45 % 49 % 60 % 64 % 68 % Mænd Kvinder % 51 % 55 % 51 % 40 % 36 % 32 % Kilde: UNI*C Af figuren fremgår det, at kvindeandelen på egu konsekvent har været faldende siden Mænd udgør i dag 68 % pct. mod 32 % kvinder. Andelen af kvinder var på sit højeste i 2005, hvor de udgjorde 55 % af egu-bestanden. Denne tendens viser, at det primært er mænd der udgør den ovenfor dokumenterede stigende tilgang og bestand på uddannelsen. Figur 3.4 dokumenterer egu-elevernes aldersfordeling i perioden

10 8 Figur 3.4 Alder ( ) 6 100% 90% 80% 1 % 1 % 19 % 15 % 24 % 70% 60% 50% 40% 36 % 30 % 26 % 35 % Over 25 år år år 18 år 30% 25 % 21 % Under 18 20% 10% 19 % 29 % 19 % 0% Kilde: UNI*C At der er tale om en meget heterogen gruppe af elever illustreres fint i figuren. Således er eleverne næsten ligeligt fordelt på tværs af alderskategorierne. I forhold til 2008 var eleverne på egu i 2009 blevet ældre, når de påbegyndte egu, jf. figur 3.4. Dette skyldes primært, at andelen af unge under 18 år voksede markant i Cirka 60 % er over 18 år. Det kan dog forventes, at andelen unge under 18 år vil vokse i perioden på grund af det tilsigtede fokus på årige i Ungepakken II. Elevernes oprindelse og bopælskommune fremgår af tabel 3.1 og 3.2. Det bør bemærkes, at elevernes oprindelse og bopælskommune ikke indgår i den officielle egu-opgørelse, hvorfor nedenstående tal er baseret på registerudtræk via Danmarks Statistiks registre. Tabel 3.1 Oprindelse ( ) OPRINDELSE Dansk Vestlige lande 90,9 % 88,6 % 1,1 % 0,7 % Ikke vestlige lande 7,9 % 10,7 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 6 Alderskategorierne blev ændret i 2007, hvorfor nærværende afgrænses til perioden

11 9 Tabel 3.2 Bopælsregion ( ) REGION Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal 23,6 % 24,4 % 6,4 % 11,0 % 26,1 % 25,1 % 32,5 % 30,1 % 11,3 % 9,6 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Af tabellerne fremgår det, at størstedelen af egu-eleverne er af dansk herkomst, og at denne tendens har været forholdsvis stabil siden Hovedparten af egu-eleverne har bopæl i Midtjylland (30,1 %), Syddanmark (25,1 %) og Hovedstadsområdet (24,4 %). Opgørelser fra Undervisningsministeriet viser desuden, at denne geografiske tendens dækker over, at egu-eleverne primært er baseret i de større byer (fx Aarhus og København). En oversigt over elevernes baggrund umiddelbart før de påbegynder en egu er præsenteret i nedenstående figur 3.4.

12 10 Figur 3.4 Baggrund ( ) Modtagere af kontanthjælp Afbrudt erhvervsuddannelse Afbrudt anden uddannelse i øvrigt Henvist fra produktionsskole, spec.skole, efterskole Direkte fra folkeskolen Ingen af ovenstående men henvist fra UU-center Andet (fx revalidering og ledige dagpengeberretigede) Kilde: UNI*C 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser, at eleverne primært er henvist fra produktionsskoler, specialskoler eller efterskoler, hvilket gjorde sig gældende for 38 % af eleverne i 2008 og for 31 % af eleverne i Andelen var endda højere både i 2006 og 2007 med hhv. 42 og 51 %. Derudover udgjorde henvisninger fra UU centrene 28 % i 2008 og 23 % i Andelen af elever, som kom fra kontanthjælp, lå i 2009 på 11 %, hvilket svarer til en stigning i forhold til 7 % i 2006 og 2007 og 6 % i I de gennemførte interviews blev nøgleaktører bedt om at beskrive egu-elevernes karakteristika samt baggrund før de påbegynder en egu. Nøgleaktørerne fremhævede i den forbindelse, at eleverne typisk er karakteriseret ved at komme ind på erhvervsgrunduddannelsen med bagage i form af negative oplevelser i tidligere skoleforløb, én til flere tvungne skoleskift, familiemæssige svigt, misbrug, og kriminalitet. Denne bagage kommer blandt andet til udtryk i form af manglende selvtillid, udfordrende og trodsig adfærd overfor autoriteter, manglende vilje og tro på egne evner og muligheder samt en generel negativ og opgivende selvopfattelse. Endelig karakteriseres eleverne ofte som både fagligt tilbagestående og uden de sociale kompetencer, der skal til for at begå sig på en almindelig 7 Kategorien henvist fra produktionsskole, specialskole eller efterskole samt kategorien UU-centre optræder ikke i 2003.

13 11 uddannelse eller arbejdsplads. De har svært ved at tro på deres egen udvikling. De har oplevet store tab ift. tilknytning og relationer til venner og voksne overfladiske facadevenner og relationer er kendetegnende for målgruppen. De er ikke rigtig aktive i fritidsarbejde, klub eller andet. De er nok lidt ensomme. Det at høre til eller at være en del af noget er vigtigt for dem, men også noget de har svært ved. Flere af nøgleaktørerne pegede desuden på, at målgruppen generelt er blevet tungere i forhold til tidligere årgange. Dette kan være med til at forklare det stigende frafald på uddannelsen.

14 12 4. HVEM FRAFALDER EN EGU? Nærværende kapitel præsenterer en frafaldsanalyse af egu-uddannelsen. Sigtet med kapitlet er at afdække hvor stort frafaldet er samt beskrive hvad der karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Datagrundlaget er tilvejebragt via eksisterende opgørelser fra UNI*C Statistik og Analyse samt registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. De registerbaserede analyser er suppleret med erfaringsbaserede vurderinger fra nøgleaktører på egu-området. Sammenfattende peger frafaldsanalysen på, at lidt under to-tredjedele af egu-eleverne frafalder uddannelsen. Det positive frafald på uddannelsen ligger ligeledes stabilt og udgør typisk halvdelen af det samlede frafald. Der findes i dag en ganske omfattende viden om både elevrelaterede årsager til og institutionsrelaterede indsatser mod frafald på ungdomsuddannelser generelt. Mens der ikke nødvendigvis er enighed om, hvilke faktorer der har mest betydning for frafald, peger en gennemgang af litteraturen generelt på, at der som regel er flere årsager, der tilsammen gør, at en elev frafalder en uddannelse. Kapitlet skitserer først udviklingen i frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Frafaldet på egu Frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen er præsenteret i figur 4.1. Figur 4.1 Frafaldsfrekvens ( ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 41% 48% 47% 64% 62% 63% 62% Frafald 30% 20% 10% 0% Kilde: UNI*C Som det fremgår af figuren ovenfor, har frafaldsfrekvensen været stigende i årene og siden ligget forholdsvist stabilt på cirka %. 8 Det betyder, at lidt under to-tredjedele af egueleverne typisk frafalder uddannelsen. Som det vil fremgå nedenfor er frafald dog ikke ensbetydende med, at de unge ikke kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse. Således er positivt frafald til uddannelse og beskæftigelse forholdsvis udbredt på uddannelsen. Figur 4.2 præsenterer en opgørelse over årsagerne til elevernes frafald. 8 Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den pludselige stigning i frafaldsfrekvensen i 2006.

15 13 Figur 4.2 Årsager til frafald ( ) Institutionsskift Overgang til anden uddannelse Overgang til beskæftigelse Flytning til anden kommune Manglende almene/faglige forudsætninger For højt fravær Barsel, sygdom, giftemål, militærtjeneste Familiemæssige, sociale forhold eller andre personlige forhold Ikke mødt frem Ved ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: UNI*C Figuren viser, at positivt frafald i form af overgang til anden uddannelse eller beskæftigelse er en gennemgående årsag til frafald blandt egu-eleverne. Således ligger overgang til uddannelse stabilt på mellem 19 og 32 % i perioden I 2009 falder andelen af elever der overgår til andre uddannelser, men det skyldes højest sandsynligt, at eleverne er registreret som institutionsskift i stedet. Overgang til beskæftigelse udgør i perioden cirka 20 % af de frafaldne, hvor for højt fravær (9-15 %) eller familiemæssige, sociale forhold og andre forhold (11-9 Årsagskategorierne ikke mødt frem og institutionsskift fremgik ikke i Ligeledes indeholdte opgørelsen for 2004 ikke kategorierne ved ikke og ikke mødt frem.

16 14 20 %) ligeledes udgør vedvarende årsager til frafald. Fælles for overgang til beskæftigelse, fravær og familiemæssige problemer er, at falder drastisk i 2008 og Det bør dog bemærkes, at fordelingen på årsagskategorierne er usikker i 2008 og 2009, idet der for en relativ stor andel af eleverne ikke er angivet en frafaldsårsag. Det er ikke uden betydning i nærværende analyse, da det begrænser mulighederne for at vurdere udviklingen over tid. Samlet set, tegner registeropgørelsen dog et billede af, at det positive frafald på erhvervsgrunduddannelsen typisk udgør % af det samlede frafald. Dette i form af institutionsskift eller overgang til videre uddannelse eller overgang til beskæftigelse. Nøgleaktørerne understøtter og nuancerer dette billede af årsagerne til frafaldet på uddannelsen. Flere af nøgleaktørerne peger på, at der generelt er et forholdsvist højt positivt frafald på uddannelsen. Dette skyldes først og fremmest uddannelsens sigte i forhold til at forberede eleverne til videre uddannelse, særligt de almene erhvervsuddannelser. Således oplever en del egu-elever i forbindelse med uddannelsen at blive afklaret og klædt på til at påbegynde en almen erhvervsuddannelse, hvorfor de frafalder egu-forløbet. Dertil kommer effekten af det gennemgående beskæftigelsesperspektiv i uddannelsen. Praktikelementet i uddannelsen eksponerer således eleverne til arbejdsmarkedet generelt og virksomheder meres specifikt, hvorfor de unge i nogle tilfælde frafalder uddannelsen og i stedet søger en fastansættelse i forlængelse af virksomhedspraktikken. Det er selvsagt de stærkeste egu-elever for hvem dette gælder. Endelig fremhæver nøgleaktørerne, at det negative frafald på uddannelsen ofte er en kombination af mange faktorer, herunder almene sociale og familie kompetencer samt sociale og familiemæssige forhold. Dette adskiller frafaldet på egu fra andre ungdoms- og erhvervsuddannelser, hvor det typisk er de faglige udfordringer, der vejer tungest 10. Som beskrevet ovenfor i kapitel 2, medtager målgruppen for uddannelsen ofte en del bagage i form af negativ skolehistorik, adfærdsmæssige vanskeligheder og faglige udfordringer. Alle forhold, der er veldokumenterede som værende udslagsgivende i forhold til frafald. I det følgende sammenlignes de frafaldne elevers baggrundskarakteristika med egu-eleverne mere uddybende. 4.2 Karakteristika ved de frafaldne egu-elever De frafaldne elevers fordeling på køn er i figur 4.3 sammenlignet med elevgruppen generelt og elev der har gennemført uddannelsen. 10 Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i Undervisningsministeriet 2001.

17 15 Figur 4.3 Køn (2009) 100% 90% 80% 70% 60% 60 % 57 % 55 % 50% 40% Mand Kvinde 30% 20% 10% 40 % 43 % 45 % 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som figuren viser, er kønsfordelingen ensartet på tværs af de tre elevgrupper, hvilket indikerer at køn ikke har betydning for gennemførsel eller frafald på uddannelsen. En sammenligning af elevgruppernes fordeling på alder er præsenteret i figur 4.4. Figur 4.4 Alder (2009) 100% 90% 80% % 25 60% 50% 40% 30% 20% år år 18 år 17 år år 10% 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) 8 Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik

18 16 Figuren viser, at yngre elever under 18 år udgør en markant større andel blandt de frafaldne elever (42 %) end blandt de gennemførte (27 %). Omvendt udgør elever over 18 år 55 % blandt de gennemførte mod 34 % blandt frafaldne elever. Det tegner et billede af, at elevernes alder kan have betydning for frafald, således at ældre elever har større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. Tabel 4.1 præsenterer et overblik over gruppernes oprindelse og bopælsregion. Tabel 4.1 Oprindelse og bopælsregion (2009) EGU ELEVER (SAMLET) FRAFALDNE ELEVER GENNEMFØRTE ELEVER OPRINDELSE Dansk 90,9 % 89,5 % 93,1 % Vestlige lande 1,1 % 0,6 % 1,9 % Ikke vestlige lande 7,9 % 9,9 % 5,1 % REGION Hovedstaden 23,6 % 26,2 % 19,1 Sjælland 6,4 % 6,1 % 6,9 Syddanmark 26,1 % 26,5 % 25,5 Midtjylland 32,5 % 30,4 % 35,7 Nordjylland 11,3 % 10,9 % 12,0 Antal Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Mens gruppernes fordeling på bopælsregion er identisk, er elever med en ikke-vestlig baggrund overrepræsenteret blandt de frafaldne (9,9 %) sammenlignet med egu-eleverne samlet set (7,9 %). Der er dog tale om en forholdsvis begrænset forskel.

19 17 5. HVAD ER EFFEKTEN AF EN EGU? I dette kapitel belyses de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af egu-forløb. Kapitlet belyser følgende spørgsmål: Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Afslutningsvis gives der et bud på hvad der generelt kan siges at have effekt, og hvad der ikke har effekt i egu-indsatsen. Analysen bygger på et populationsudtræk af en egu-årgang via Danmarks Statistik sammenkoblet med uddannelses- og beskæftigelsesdata fra DREAM-databasen 11. Interview med nøgleaktører har bidraget med erfaringsbaserede bud på andre effekter af egu-forløb. Det bør bemærkes, at nærværende analyse ikke er en effektanalyse i traditionel forstand. Således indgår der ikke en kontrolgruppe i designet af undersøgelsen, hvorfor den kausale sammenhæng mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede effekter ikke kan etableres entydigt. Således må det forventes at andre forhold kan påvirke elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige karriere både før, under og efter erhvervsgrunduddannelsen. Med henblik på at belyse erhvervsgrunduddannelsens betydning for eleverne har vi således valgt at fokusere effektanalysen på en udvalgt årgang af egu-elever for derefter at følge deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige udvikling over en treårig periode. Undersøgelsen kan på denne baggrund og med afsæt i datatriangulering sandsynliggøre uddannelsens bidrag til de tilsigtede effekter. Sammenfattende viser analysen, at cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Gennemførelse af uddannelsen halverer sandsynligheden for at eguelever ender på kontanthjælp. Effektbegrebet er generelt bredt og kan forstås og anvendes på mange forskellige måder. Dette forhold er ikke uden betydning for nærværende analyse, idet erhvervsgrunduddannelsen typisk er forbundet med en bred vifte af effekter. Således tilsigter uddannelsen primært en række beskæftigelses- og uddannelsesmæssige effekter, men også udvikling af personlige og relationelle kompetencer udgør vigtige elementer i uddannelsen. I det følgende har vi valgt at fokusere på den registerbaserede analyse af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter først, for derefter at dykke kvalitativt ned i de andre effekter. 5.1 Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er at eleverne fortsætter i uddannelsen eller beskæftigelse, hvorfor det er relevant at belyse egu-elevernes status efter de har endt deres egu-forløb. I nærværende analyse har vi taget afsæt i den gruppe af elever, der påbegyndte en egu i Dette med henblik på at afdække elevernes samlede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status tre år efter påbegyndt egu-forløb. I analysen sammenlignede vi desuden elever, der på statustidspunktet havde gennemført uddannelsen, med de elever, der stadig var i gang med eller havde frafaldet uddannelsen. I forhold til elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status anvendte vi følgende fire kategorier: Uddannelse. Personer der modtager SU (inkl. periode med fravalgt klip), voksenlærling eller SVU/VUS. Selvforsørgende. Personer der ikke modtager offentlige ydelser, hvilket primært betyder, at personen er i beskæftigelse, eller på anden måde selvforsørgende. Kategorien inkluderer også uddannelse, hvor der er en form for løn under uddannelse, eller hvor personen ikke er SU berettiget. Offentlig ydelse. Personer der modtager andre offentlige ydelser end kontant- /starthjælp eller SU, herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering, førtidspension, fleks- og skånejob. Kontanthjælp. Personer der modtager kontant- eller starthjælp, inkl. aktiverede. 11 DREAM er et forløbsregister, hvor man kan følge personers status på arbejdsmarkedet over tid. DREAM omfatter data for personer, som har modtaget overførselsindkomst inden for områder under Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet m.fl. Personer under 18 år indgår ikke i DREAM, hvorfor egu-elever under 18 ikke er medtaget i analysen.

20 18 Figur 5.1 præsenterer et overblik over egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status tre år efter at have påbegyndt egu-forløbet. Figur 5.1 Egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status i 2010 samlet set (påbegyndt 2007) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik (n=529). Figuren viser, at 43,3 % af eleverne er selvforsørgende tre år efter påbegyndelse af erhvervsgrunduddannelsen. Det betyder, at eleverne enten er i beskæftigelse eller i en uddannelse med løn. Dertil kommer, at 15,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. Yderligere analyse viser, at der primært er tale om uddannelser inden for pædagogik/social og sundhed eller uddannelser inden for mad og ernæring. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Det bør ligeledes bemærkes, at der blandt gruppen af elever i selvforsørgelse ligeledes kan indgå elever, der er i gang med en uddannelse, hvor de modtager en eller anden form for løn. Gruppen af unge på offentlige ydelser udgør 23 % af den samlede årgang, hvilket indebær personer på sygedagpenge og revalidering samt fleksjob og i en mindre grad førtidspension. Endelig modtager 18,2 % kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til adgang til og forankring i arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. I en yderligere analyse sammenlignede vi elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status i forhold til deres gennemførelse af uddannelsen. Rambøll har i nærværende analyse ikke haft mulighed for at anvende en kontrolgruppe. Vi kan dog med afsæt i resultaterne af andre analyser på lignende målgrupper perspektivere analysens resultater. Således viser en tidligere Rambøll analyse, at cirka 50 % af årige udenfor beskæftigelse og uddannelse ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. I forhold til frafald skelner vi i nærværende analyse mellem positive og negative frafald. Positive frafald omfatter de elever, der afbryder uddannelsen for at starte på en ungdoms- eller erhvervs-

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato 2013-04-08 Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl UNGE UDEN UDDANNELSE

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet 6 måneder efter uddannelsesstart...

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Pilotprojekt unge ledige Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Beskrivelse af nuværende indsats og forslag til forandringer af indsatsen Herning

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere