EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN"

Transkript

1 Til KL og Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato Juni 2012 EFFEKTANALYSE ERHVERVSGRUND- UDDANNELSEN

2 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 3. Hvem er egu-eleverne? Tilgang og bestand Karakteristika ved målgruppen 7 4. Hvem frafalder en EGU? Frafaldet på egu Karakteristika ved de frafaldne egu-elever Hvad er effekten af en egu? Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Er der andre effekter? Hvad skaber effekt? 21

3 1 1. INDLEDNING Rambøll har på opdrag fra KL og Undervisningsministeriet gennemført en effektanalyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu). Formålet med effektanalysen er at tilvejebringe et velfunderet videngrundlag om den langsigtede sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status for deltagerne i erhvervsgrunduddannelsen. Effektanalysen er den første af sin slags på eguområdet. I hovedtræk belyser analysen følgende spørgsmål: Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Datagrundlaget for analysen er tilvejebragt via en kombination af kvantitative og kvalitative data. Følgende dataindsamlingsaktiviteter indgår i analysen: Registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. Et helt centralt element i effektanalysen er registerdata om egu-elevernes baggrundskarakteristika, frafaldsfrekvensen blandt eguelever samt egu-elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status efter egu-forløbet. Formålet med de registerbaserede analyser er at belyse hvad der karakteriserer de frafaldne egu-elever samt den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt af påbegyndte egu-forløb. Registerdata fra UNI*C. En anden central datakilde er UNI*Cs opgørelser over tilgang, bestand og frafald på egu-uddannelsen. Formålet med analysen af registerdata fra UNI*C er at tilvejebringe et samlet overblik over uddannelsens udvikling over tid. Telefoninterview med nøgleaktører på området. Rambøll har som et led i effektanalysen gennemført telefoninterview med 13 nøgleaktører på området. Formålet med de gennemførte interviews var at kvalificere de tilvejebragte registerdata om frafald og effekter på egu-området, belyse særlige karakteristika ved målgruppen samt identificere generelle forhold af betydning for effekten af egu-forløb. Det har inden for analysens ramme og opdrag ikke været realistisk at anvende et kontrolgruppedesign, hvorfor Rambøll indledningsvist vil tage en række metodiske forbehold. For det første kan undersøgelsen ikke betragtes som en egentlig effektevaluering i traditionel forstand, hvorfor der ikke kan konkluderes entydigt på årsagssammenhænge mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter. Undersøgelsen lægger således mere vægt på at sandsynliggøre, i hvilken grad erhvervsgrunduddannelsen kan siges at have bidraget til de dokumenterede effekter. Ordvalget bidrage til er bevidst i denne sammenhæng, da der ikke kan tages højde for andre eksterne forhold, der har kunnet påvirke udviklingen.

4 2 For det andet har undersøgelsen i overensstemmelse med opdraget for undersøgelsen et tilsigtet fokus på de mest centrale uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af erhvervsgrunduddannelsen. Dette fokus medvirker, at en bred vifte af tilsigtede og utilsigtede kvalitative effekter ikke er dokumenteret som et led i analysen. Rambøll har så vidt muligt søgt at afdække og dokumentere uddannelsens mere bløde effekter ved hjælp af erfaringsbaserede vurderinger blandt udvalgte nøgleaktører. Men det må forventes, at erhvervsgrunduddannelsen tilvejebringer en bred vifte af forandringer som ikke er dokumenteret i nærværende rapport. Nærværende rapport præsenterer således et afgrænset billede af erhvervsgrunduddannelsens effekt, men den fortæller ikke hele historien. Sammenfattende og med ovenstående forbehold in mente er det dog Rambølls vurdering, at nærværende analyse foreligger et acceptabelt grundlag for at foretage en beskrivelse af effekten af erhvervsgrunduddannelsen. Rapporten er struktureret som følger: I kapitel 2 sammenfattes hovedkonklusionerne af effektanalysen I kapitel 3 præsenteres udviklingen i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført samt en profil af egu målgruppen I Kapitel 4 fremgår en frafaldsanalyse af egu Kapitel 5 belyser effekten af egu-forløbene og peger på generelle forhold, der har effekt. En detaljeret beskrivelse af effektanalysens metode fremgår af metodebilag.

5 3 2. HOVEDKONKLUSIONER Nærværende kapitel præsenterer hovedkonklusionerne af effektanalysen. Hovedkonklusionerne er struktureret i forhold til effektanalysens spørgsmål. Hvordan har udviklingen været i antallet af egu-forløb siden ordningen blev indført? Antallet af egu-forløb er stødt stigende og må forventes at stige endnu mere i løbet af projektperioden for kampagnen sæt skub i egu 2.0. Den forventede fortsatte stigning er blandt andet grundet i det skærpede fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse (Ungepakken II) samt den styrkede indsats for unge ledige (Ungepakken III). Egu præsenterer et oplagt tilbud til målgrupperne for ungepakkerne, hvorfor begge indsatser må forventes at medføre flere eguforløb. Dertil kommer, at kampagnen Sæt skub i egu 2.0, herunder forsøgsprojekternes lokale indsatser, fortsat vil udbrede kendskabet og gøre egu en mere tilgængelig for kommunerne. Målsætningen om cirka egu-forløb i 2012 er fortsat realistisk. Hvad karakteriserer de unge, der påbegynder egu? Der findes nok ikke en typisk egu-elev. Dertil er målgruppen for uddannelsen for bred, og det er vel netop uddannelsens unikke værdi og karakteriserende evne at den kan tilpasse sig elevernes individuelle behov. Når det er så er sagt, er egu-eleven ofte en ung mand af dansk herkomst i starten af tyverne. Han er højest sandsynligt usikker på sit uddannelsesvalg og generelt utryg ved det at gå i skole. Skole og uddannelse er forbundet med dårlige oplevelser. Han har muligvis oplevet svigt i hjemmet og er ofte ensom. Han har sociale og relationelle problemer og omgås facadevenner (dvs. venner der ikke involverer tætte og vedvarende bånd). En kombination af faglige problemer og tilpasningsvanskeligheder gør det svært for ham at falde ind og tilpasse sig en uddannelse eller arbejdsplads. Han har generelt lavt selvværd og lave forventninger til sin egen fremtid. Hvor stort er frafaldet? Hvad karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Frafaldet ligger forholdsvist stabilt på cirka 60 %. Det bør dog bemærkes, at cirka 15 % af de frafaldne elever fortsætter videre i uddannelse, mens cirka 41 % ender i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af frafaldet er således positivt. Frafaldet og fordelingen af de frafaldne elever på hhv. beskæftigelse og uddannelse må forventes at variere lokalt. Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. På grund af et relativt højt positivt frafald er gennemførelsen af uddannelsen ikke i sig selv afgørende i forhold til eguelevernes efterfølgende status som værende i beskæftigelse eller uddannelse. Til gengæld medfører gennemførelse af uddannelsen en halvering af sandsynligheden for at en egu-elev ender på kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Kan der siges noget generelt om, hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i eguindsatsen? Nøgleaktørerne fremhæver uddannelsens individualiserede tilgang generelt og vejlederens gennemgående rolle som en troværdig voksen mere specifikt. Dertil kommer, andre forhold i uddannelsen så som vigtigheden af et passende match mellem den unge og praktikstedet samt uddannelsesinstitutionens evne til at skabe et trygt læringsmiljø med sammenhæng til personlig udvikling og praktik. Endelig er der på tværs af uddannelsens elementer afgørende at eleven oplever faglig og personlig progression. Her spiller lærerne og vejlederne igen en afgørende rolle.

6 4 Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Egu-forløb understøtter til en vis grad bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Således er det kun cirka 10 % af de unge, der gennemfører en egu, der ender på kontanthjælp, hvilket må betragtes som værende lavt set i lyset af målgruppens profil. EGU har dog kun begrænset effekt i forhold til at udvide arbejdsstyrken, idet uddannelsen med en årlig tilgang på cirka1.200 elever udgør en meget lille andel af den samlede ungegruppe i Danmark.

7 5 3. HVEM ER EGU-ELEVERNE? I dette kapitel præsenteres et overblik af egu-målgruppen. Kapitlet søger at belyse hvordan udviklingen har været i antallet af egu-forløb samt hvad der karakteriserer de unge, der påbegynder en egu. Kapitlet bygger på registerdata fra UNI*C, særkørsler fra Danmarks Statistik samt interview med udvalgte nøgleaktører på området. Sammenfattende tegner der sig et billede af, at erhvervsgrunduddannelsen over de seneste år har været i rivende udvikling først og fremmest i tilgang og bestand. Tilgangen har siden 2007 været opadgående og såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo ( nye forløb årligt), at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i Egu-population er ligeledes under forandring. Egu-eleverne er i stigende grad mænd og mange er bosat i storbyer. Den nye typiske egu-elev i 2009 er ældre end den typiske elev i tidligere årgange. 3.1 Tilgang og bestand Målgruppen for egu er unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. 1 Der er typisk tale om unge, som efter endt skolegang ikke kommer i gang med eller meget hurtigt falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse. Det kan være faglige, social eller relationelle udfordringer eller ofte en kombination af disse, der gør at eleverne ikke kan forventes at gennemføre en normal ungdomsuddannelse. Den præcise afgrænsning af målgruppen kan inden for lovens rammer variere fra kommune til kommune, fra by til by. Nedenstående figur 3.1 præsenterer tilgangen til erhvervsgrunduddannelsen i perioden Figur 3.1. Tilgang til erhvervsgrunduddannelsen ( ) Tilgang Kilde: UNI*C 1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/ Opgørelser over tilgang og bestand på erhvervsgrunduddannelsen i 2010 er i skrivende stund ikke offentlige. 3 UNI*C definerer tilgang som det antal elever/studerende, der påbegynder en uddannelse eller uddannelsesgruppe et givent tællingsår (1/10-30/9). UNI*C afgrænser tællingsår som 1/10 30/9, hvor fx 2007 angiver perioden 1/10/ /9/2007.

8 6 Som det fremgår af ovenstående figur, har tilgangen til uddannelsen været stødt stigende siden Således er den årlige tilgang steget fra 653 forløb i 2004 til forløb i 2010, hvilket næsten svarer til en fordobling. Det bør bemærkes, at tilgangen, efter at have ligget forholdsvist stabilt på cirka 800 forløb mellem 2005 og 2007, er steget markant med årlige stigninger i tilgangen på forløb siden Udviklingen på landsplan dækker desuden over en ikke ubetydelig variation på tværs af kommuner, hvorfor enkelte kommuner har oplevet en mere markant stigning end andre. Denne variation er ikke uden betydning, idet erhvervsgrunduddannelsen som et individuelt uddannelsesforløb kræver en del ressourcer i både planlægning og gennemførelse. Endelig oplyser Undervisningsministeriet, at der er 10 procent af kommunerne der ikke oprettede nye egu-aftaler i Det må forventes, at der i disse kommuner er unge i målgruppen som fremadrettet kunne indgå i egu-forløb. Den årlige bestand på erhvervsgrunduddannelsen i perioden fremgår af figur 3.2. Figur 3.2 Bestand på erhvervsgrunduddannelsen ( ) Bestand Kilde: UNI*C Figuren viser, at bestanden har været jævnt opadgående siden På lige fod med den stigende tilgang var stigningen i bestand mere afdæmpet i perioden mellem 2005 og 2007, mens den årlige stigning har ligget på cirka forløb siden Således er bestanden vokset fra 705 forløb i 2007 til forløb i EGU-tal fra Uni-C publiceres med en betydelig tidsmæssig forsinkelse, hvorfor de officielle tal for EGU-aktiviteten i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport er for Nye tal fra KL viser, at der pr. medio april 2011 er en bestand på EGU-elever i landets kommuner. 5 Det kan således forventes, såfremt udviklingen fortsætter i samme tempo med nye forløb årligt, at udbredelsen af egu øges til cirka egu-forløb i 2012, jf. målsætningen for Sæt skub i EGU 2.0. Flere tendenser understøtter en stabil og positiv udvikling i udbredelsen af eguforløb i løbet af de næste par år. Ungepakken II, introduceret i 2010, har skærpet fokus på årige uden for beskæftigelse og uddannelse, for hvem et egu-forløb i mange tilfælde kan være relevant. Dertil kommer, at der i 2011 igangsattes en landsdækkende indsats med et tilsigtet fokus på unge ledige, hvor udviklingen af flere standardiserede egu-forløb indgår som en integreret del af indsatsen. Endelig fortsætter KL og Undervisningsministeriets kampagne Sæt skub i egu 2.0, hvilket ligeledes udbreder kendskabet til egu og bidrager til at gøre egu mere tilgænge- 4 Bestand defineres af UNI*C som: Antal studerende som er i gang med en uddannelse pr. 30. september et givent år. Fx omfatter bestanden 2007 alle igangværende pr. 30/ Kilde:

9 7 ligt for kommunerne. Ikke mindst de lokale forsøgsprojekter under sæt skub i egu 2.0 med fokus på udbredelse og kendskab til erhvervsgrunduddannelsen blandt medarbejdere i jobcentre og kommuner m.v. må forventes at bidrage til udviklingen af egu-forløb. Ovenstående indsatser og tendenser må samlet set forventes at motivere flere egu-forløb i Karakteristika ved målgruppen Erhvervsgrunduddannelsen er målrettet unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Der stilles ingen særlige optagelseskrav. Uddannelsen henvender sig således til en forholdsvis bred gruppe af unge. I nærværende afsnit beskrives målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen på baggrund af registerdata. Grundlaget for beskrivelsen er unge, der har påbegyndt erhvervsgrunduddannelsen i de angivne år. Fordelingen af egu elever efter køn er præsenteret i figur 3.3. Figur 3.3 Køn ( ) % 49 % 45 % 49 % 60 % 64 % 68 % Mænd Kvinder % 51 % 55 % 51 % 40 % 36 % 32 % Kilde: UNI*C Af figuren fremgår det, at kvindeandelen på egu konsekvent har været faldende siden Mænd udgør i dag 68 % pct. mod 32 % kvinder. Andelen af kvinder var på sit højeste i 2005, hvor de udgjorde 55 % af egu-bestanden. Denne tendens viser, at det primært er mænd der udgør den ovenfor dokumenterede stigende tilgang og bestand på uddannelsen. Figur 3.4 dokumenterer egu-elevernes aldersfordeling i perioden

10 8 Figur 3.4 Alder ( ) 6 100% 90% 80% 1 % 1 % 19 % 15 % 24 % 70% 60% 50% 40% 36 % 30 % 26 % 35 % Over 25 år år år 18 år 30% 25 % 21 % Under 18 20% 10% 19 % 29 % 19 % 0% Kilde: UNI*C At der er tale om en meget heterogen gruppe af elever illustreres fint i figuren. Således er eleverne næsten ligeligt fordelt på tværs af alderskategorierne. I forhold til 2008 var eleverne på egu i 2009 blevet ældre, når de påbegyndte egu, jf. figur 3.4. Dette skyldes primært, at andelen af unge under 18 år voksede markant i Cirka 60 % er over 18 år. Det kan dog forventes, at andelen unge under 18 år vil vokse i perioden på grund af det tilsigtede fokus på årige i Ungepakken II. Elevernes oprindelse og bopælskommune fremgår af tabel 3.1 og 3.2. Det bør bemærkes, at elevernes oprindelse og bopælskommune ikke indgår i den officielle egu-opgørelse, hvorfor nedenstående tal er baseret på registerudtræk via Danmarks Statistiks registre. Tabel 3.1 Oprindelse ( ) OPRINDELSE Dansk Vestlige lande 90,9 % 88,6 % 1,1 % 0,7 % Ikke vestlige lande 7,9 % 10,7 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 6 Alderskategorierne blev ændret i 2007, hvorfor nærværende afgrænses til perioden

11 9 Tabel 3.2 Bopælsregion ( ) REGION Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal 23,6 % 24,4 % 6,4 % 11,0 % 26,1 % 25,1 % 32,5 % 30,1 % 11,3 % 9,6 % Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Af tabellerne fremgår det, at størstedelen af egu-eleverne er af dansk herkomst, og at denne tendens har været forholdsvis stabil siden Hovedparten af egu-eleverne har bopæl i Midtjylland (30,1 %), Syddanmark (25,1 %) og Hovedstadsområdet (24,4 %). Opgørelser fra Undervisningsministeriet viser desuden, at denne geografiske tendens dækker over, at egu-eleverne primært er baseret i de større byer (fx Aarhus og København). En oversigt over elevernes baggrund umiddelbart før de påbegynder en egu er præsenteret i nedenstående figur 3.4.

12 10 Figur 3.4 Baggrund ( ) Modtagere af kontanthjælp Afbrudt erhvervsuddannelse Afbrudt anden uddannelse i øvrigt Henvist fra produktionsskole, spec.skole, efterskole Direkte fra folkeskolen Ingen af ovenstående men henvist fra UU-center Andet (fx revalidering og ledige dagpengeberretigede) Kilde: UNI*C 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser, at eleverne primært er henvist fra produktionsskoler, specialskoler eller efterskoler, hvilket gjorde sig gældende for 38 % af eleverne i 2008 og for 31 % af eleverne i Andelen var endda højere både i 2006 og 2007 med hhv. 42 og 51 %. Derudover udgjorde henvisninger fra UU centrene 28 % i 2008 og 23 % i Andelen af elever, som kom fra kontanthjælp, lå i 2009 på 11 %, hvilket svarer til en stigning i forhold til 7 % i 2006 og 2007 og 6 % i I de gennemførte interviews blev nøgleaktører bedt om at beskrive egu-elevernes karakteristika samt baggrund før de påbegynder en egu. Nøgleaktørerne fremhævede i den forbindelse, at eleverne typisk er karakteriseret ved at komme ind på erhvervsgrunduddannelsen med bagage i form af negative oplevelser i tidligere skoleforløb, én til flere tvungne skoleskift, familiemæssige svigt, misbrug, og kriminalitet. Denne bagage kommer blandt andet til udtryk i form af manglende selvtillid, udfordrende og trodsig adfærd overfor autoriteter, manglende vilje og tro på egne evner og muligheder samt en generel negativ og opgivende selvopfattelse. Endelig karakteriseres eleverne ofte som både fagligt tilbagestående og uden de sociale kompetencer, der skal til for at begå sig på en almindelig 7 Kategorien henvist fra produktionsskole, specialskole eller efterskole samt kategorien UU-centre optræder ikke i 2003.

13 11 uddannelse eller arbejdsplads. De har svært ved at tro på deres egen udvikling. De har oplevet store tab ift. tilknytning og relationer til venner og voksne overfladiske facadevenner og relationer er kendetegnende for målgruppen. De er ikke rigtig aktive i fritidsarbejde, klub eller andet. De er nok lidt ensomme. Det at høre til eller at være en del af noget er vigtigt for dem, men også noget de har svært ved. Flere af nøgleaktørerne pegede desuden på, at målgruppen generelt er blevet tungere i forhold til tidligere årgange. Dette kan være med til at forklare det stigende frafald på uddannelsen.

14 12 4. HVEM FRAFALDER EN EGU? Nærværende kapitel præsenterer en frafaldsanalyse af egu-uddannelsen. Sigtet med kapitlet er at afdække hvor stort frafaldet er samt beskrive hvad der karakteriserer frafaldet falder de frafaldne overvejende helt ud af uddannelsessystemet, eller er der tale om positivt frafald til fx job eller ordinære erhvervsuddannelser? Datagrundlaget er tilvejebragt via eksisterende opgørelser fra UNI*C Statistik og Analyse samt registerdata fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen. De registerbaserede analyser er suppleret med erfaringsbaserede vurderinger fra nøgleaktører på egu-området. Sammenfattende peger frafaldsanalysen på, at lidt under to-tredjedele af egu-eleverne frafalder uddannelsen. Det positive frafald på uddannelsen ligger ligeledes stabilt og udgør typisk halvdelen af det samlede frafald. Der findes i dag en ganske omfattende viden om både elevrelaterede årsager til og institutionsrelaterede indsatser mod frafald på ungdomsuddannelser generelt. Mens der ikke nødvendigvis er enighed om, hvilke faktorer der har mest betydning for frafald, peger en gennemgang af litteraturen generelt på, at der som regel er flere årsager, der tilsammen gør, at en elev frafalder en uddannelse. Kapitlet skitserer først udviklingen i frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen 4.1 Frafaldet på egu Frafaldet på erhvervsgrunduddannelsen er præsenteret i figur 4.1. Figur 4.1 Frafaldsfrekvens ( ) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 41% 48% 47% 64% 62% 63% 62% Frafald 30% 20% 10% 0% Kilde: UNI*C Som det fremgår af figuren ovenfor, har frafaldsfrekvensen været stigende i årene og siden ligget forholdsvist stabilt på cirka %. 8 Det betyder, at lidt under to-tredjedele af egueleverne typisk frafalder uddannelsen. Som det vil fremgå nedenfor er frafald dog ikke ensbetydende med, at de unge ikke kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse. Således er positivt frafald til uddannelse og beskæftigelse forholdsvis udbredt på uddannelsen. Figur 4.2 præsenterer en opgørelse over årsagerne til elevernes frafald. 8 Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den pludselige stigning i frafaldsfrekvensen i 2006.

15 13 Figur 4.2 Årsager til frafald ( ) Institutionsskift Overgang til anden uddannelse Overgang til beskæftigelse Flytning til anden kommune Manglende almene/faglige forudsætninger For højt fravær Barsel, sygdom, giftemål, militærtjeneste Familiemæssige, sociale forhold eller andre personlige forhold Ikke mødt frem Ved ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: UNI*C Figuren viser, at positivt frafald i form af overgang til anden uddannelse eller beskæftigelse er en gennemgående årsag til frafald blandt egu-eleverne. Således ligger overgang til uddannelse stabilt på mellem 19 og 32 % i perioden I 2009 falder andelen af elever der overgår til andre uddannelser, men det skyldes højest sandsynligt, at eleverne er registreret som institutionsskift i stedet. Overgang til beskæftigelse udgør i perioden cirka 20 % af de frafaldne, hvor for højt fravær (9-15 %) eller familiemæssige, sociale forhold og andre forhold (11-9 Årsagskategorierne ikke mødt frem og institutionsskift fremgik ikke i Ligeledes indeholdte opgørelsen for 2004 ikke kategorierne ved ikke og ikke mødt frem.

16 14 20 %) ligeledes udgør vedvarende årsager til frafald. Fælles for overgang til beskæftigelse, fravær og familiemæssige problemer er, at falder drastisk i 2008 og Det bør dog bemærkes, at fordelingen på årsagskategorierne er usikker i 2008 og 2009, idet der for en relativ stor andel af eleverne ikke er angivet en frafaldsårsag. Det er ikke uden betydning i nærværende analyse, da det begrænser mulighederne for at vurdere udviklingen over tid. Samlet set, tegner registeropgørelsen dog et billede af, at det positive frafald på erhvervsgrunduddannelsen typisk udgør % af det samlede frafald. Dette i form af institutionsskift eller overgang til videre uddannelse eller overgang til beskæftigelse. Nøgleaktørerne understøtter og nuancerer dette billede af årsagerne til frafaldet på uddannelsen. Flere af nøgleaktørerne peger på, at der generelt er et forholdsvist højt positivt frafald på uddannelsen. Dette skyldes først og fremmest uddannelsens sigte i forhold til at forberede eleverne til videre uddannelse, særligt de almene erhvervsuddannelser. Således oplever en del egu-elever i forbindelse med uddannelsen at blive afklaret og klædt på til at påbegynde en almen erhvervsuddannelse, hvorfor de frafalder egu-forløbet. Dertil kommer effekten af det gennemgående beskæftigelsesperspektiv i uddannelsen. Praktikelementet i uddannelsen eksponerer således eleverne til arbejdsmarkedet generelt og virksomheder meres specifikt, hvorfor de unge i nogle tilfælde frafalder uddannelsen og i stedet søger en fastansættelse i forlængelse af virksomhedspraktikken. Det er selvsagt de stærkeste egu-elever for hvem dette gælder. Endelig fremhæver nøgleaktørerne, at det negative frafald på uddannelsen ofte er en kombination af mange faktorer, herunder almene sociale og familie kompetencer samt sociale og familiemæssige forhold. Dette adskiller frafaldet på egu fra andre ungdoms- og erhvervsuddannelser, hvor det typisk er de faglige udfordringer, der vejer tungest 10. Som beskrevet ovenfor i kapitel 2, medtager målgruppen for uddannelsen ofte en del bagage i form af negativ skolehistorik, adfærdsmæssige vanskeligheder og faglige udfordringer. Alle forhold, der er veldokumenterede som værende udslagsgivende i forhold til frafald. I det følgende sammenlignes de frafaldne elevers baggrundskarakteristika med egu-eleverne mere uddybende. 4.2 Karakteristika ved de frafaldne egu-elever De frafaldne elevers fordeling på køn er i figur 4.3 sammenlignet med elevgruppen generelt og elev der har gennemført uddannelsen. 10 Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i Undervisningsministeriet 2001.

17 15 Figur 4.3 Køn (2009) 100% 90% 80% 70% 60% 60 % 57 % 55 % 50% 40% Mand Kvinde 30% 20% 10% 40 % 43 % 45 % 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Som figuren viser, er kønsfordelingen ensartet på tværs af de tre elevgrupper, hvilket indikerer at køn ikke har betydning for gennemførsel eller frafald på uddannelsen. En sammenligning af elevgruppernes fordeling på alder er præsenteret i figur 4.4. Figur 4.4 Alder (2009) 100% 90% 80% % 25 60% 50% 40% 30% 20% år år 18 år 17 år år 10% 0% Elever (årgang 2007) Elever (frafaldet) 8 Elever (gennemførte) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik

18 16 Figuren viser, at yngre elever under 18 år udgør en markant større andel blandt de frafaldne elever (42 %) end blandt de gennemførte (27 %). Omvendt udgør elever over 18 år 55 % blandt de gennemførte mod 34 % blandt frafaldne elever. Det tegner et billede af, at elevernes alder kan have betydning for frafald, således at ældre elever har større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. Tabel 4.1 præsenterer et overblik over gruppernes oprindelse og bopælsregion. Tabel 4.1 Oprindelse og bopælsregion (2009) EGU ELEVER (SAMLET) FRAFALDNE ELEVER GENNEMFØRTE ELEVER OPRINDELSE Dansk 90,9 % 89,5 % 93,1 % Vestlige lande 1,1 % 0,6 % 1,9 % Ikke vestlige lande 7,9 % 9,9 % 5,1 % REGION Hovedstaden 23,6 % 26,2 % 19,1 Sjælland 6,4 % 6,1 % 6,9 Syddanmark 26,1 % 26,5 % 25,5 Midtjylland 32,5 % 30,4 % 35,7 Nordjylland 11,3 % 10,9 % 12,0 Antal Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik Mens gruppernes fordeling på bopælsregion er identisk, er elever med en ikke-vestlig baggrund overrepræsenteret blandt de frafaldne (9,9 %) sammenlignet med egu-eleverne samlet set (7,9 %). Der er dog tale om en forholdsvis begrænset forskel.

19 17 5. HVAD ER EFFEKTEN AF EN EGU? I dette kapitel belyses de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter af egu-forløb. Kapitlet belyser følgende spørgsmål: Hvordan er effekten af egu-forløbene? Hvor stor er uddannelses- og beskæftigelseseffekterne? Hvordan går det i det hele taget dem, der har gennemført en egu? Afslutningsvis gives der et bud på hvad der generelt kan siges at have effekt, og hvad der ikke har effekt i egu-indsatsen. Analysen bygger på et populationsudtræk af en egu-årgang via Danmarks Statistik sammenkoblet med uddannelses- og beskæftigelsesdata fra DREAM-databasen 11. Interview med nøgleaktører har bidraget med erfaringsbaserede bud på andre effekter af egu-forløb. Det bør bemærkes, at nærværende analyse ikke er en effektanalyse i traditionel forstand. Således indgår der ikke en kontrolgruppe i designet af undersøgelsen, hvorfor den kausale sammenhæng mellem erhvervsgrunduddannelsen og de tilsigtede effekter ikke kan etableres entydigt. Således må det forventes at andre forhold kan påvirke elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige karriere både før, under og efter erhvervsgrunduddannelsen. Med henblik på at belyse erhvervsgrunduddannelsens betydning for eleverne har vi således valgt at fokusere effektanalysen på en udvalgt årgang af egu-elever for derefter at følge deres beskæftigelses- og uddannelsesmæssige udvikling over en treårig periode. Undersøgelsen kan på denne baggrund og med afsæt i datatriangulering sandsynliggøre uddannelsens bidrag til de tilsigtede effekter. Sammenfattende viser analysen, at cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Gennemførelse af uddannelsen halverer sandsynligheden for at eguelever ender på kontanthjælp. Effektbegrebet er generelt bredt og kan forstås og anvendes på mange forskellige måder. Dette forhold er ikke uden betydning for nærværende analyse, idet erhvervsgrunduddannelsen typisk er forbundet med en bred vifte af effekter. Således tilsigter uddannelsen primært en række beskæftigelses- og uddannelsesmæssige effekter, men også udvikling af personlige og relationelle kompetencer udgør vigtige elementer i uddannelsen. I det følgende har vi valgt at fokusere på den registerbaserede analyse af de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekter først, for derefter at dykke kvalitativt ned i de andre effekter. 5.1 Den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige effekt Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er at eleverne fortsætter i uddannelsen eller beskæftigelse, hvorfor det er relevant at belyse egu-elevernes status efter de har endt deres egu-forløb. I nærværende analyse har vi taget afsæt i den gruppe af elever, der påbegyndte en egu i Dette med henblik på at afdække elevernes samlede uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status tre år efter påbegyndt egu-forløb. I analysen sammenlignede vi desuden elever, der på statustidspunktet havde gennemført uddannelsen, med de elever, der stadig var i gang med eller havde frafaldet uddannelsen. I forhold til elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status anvendte vi følgende fire kategorier: Uddannelse. Personer der modtager SU (inkl. periode med fravalgt klip), voksenlærling eller SVU/VUS. Selvforsørgende. Personer der ikke modtager offentlige ydelser, hvilket primært betyder, at personen er i beskæftigelse, eller på anden måde selvforsørgende. Kategorien inkluderer også uddannelse, hvor der er en form for løn under uddannelse, eller hvor personen ikke er SU berettiget. Offentlig ydelse. Personer der modtager andre offentlige ydelser end kontant- /starthjælp eller SU, herunder arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalidering, førtidspension, fleks- og skånejob. Kontanthjælp. Personer der modtager kontant- eller starthjælp, inkl. aktiverede. 11 DREAM er et forløbsregister, hvor man kan følge personers status på arbejdsmarkedet over tid. DREAM omfatter data for personer, som har modtaget overførselsindkomst inden for områder under Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet m.fl. Personer under 18 år indgår ikke i DREAM, hvorfor egu-elever under 18 ikke er medtaget i analysen.

20 18 Figur 5.1 præsenterer et overblik over egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status tre år efter at have påbegyndt egu-forløbet. Figur 5.1 Egu-elevernes beskæftigelses- og uddannelsesmæssige status i 2010 samlet set (påbegyndt 2007) Kilde: Rambøll-analyse på baggrund af data fra Danmarks Statistik (n=529). Figuren viser, at 43,3 % af eleverne er selvforsørgende tre år efter påbegyndelse af erhvervsgrunduddannelsen. Det betyder, at eleverne enten er i beskæftigelse eller i en uddannelse med løn. Dertil kommer, at 15,5 % er i gang med en SU-berettiget uddannelse. Yderligere analyse viser, at der primært er tale om uddannelser inden for pædagogik/social og sundhed eller uddannelser inden for mad og ernæring. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til elevernes forankring på arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. Det bør ligeledes bemærkes, at der blandt gruppen af elever i selvforsørgelse ligeledes kan indgå elever, der er i gang med en uddannelse, hvor de modtager en eller anden form for løn. Gruppen af unge på offentlige ydelser udgør 23 % af den samlede årgang, hvilket indebær personer på sygedagpenge og revalidering samt fleksjob og i en mindre grad førtidspension. Endelig modtager 18,2 % kontanthjælp. Elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status bør ses i lyset af sammenfaldet mellem analysens nedslagspunkt og finanskrisen, der i forhold til adgang til og forankring i arbejdsmarkedet udgør en betydningsfuld barriere. I en yderligere analyse sammenlignede vi elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status i forhold til deres gennemførelse af uddannelsen. Rambøll har i nærværende analyse ikke haft mulighed for at anvende en kontrolgruppe. Vi kan dog med afsæt i resultaterne af andre analyser på lignende målgrupper perspektivere analysens resultater. Således viser en tidligere Rambøll analyse, at cirka 50 % af årige udenfor beskæftigelse og uddannelse ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. I forhold til frafald skelner vi i nærværende analyse mellem positive og negative frafald. Positive frafald omfatter de elever, der afbryder uddannelsen for at starte på en ungdoms- eller erhvervs-

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse

Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen

Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen 7. januar 2015 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Budget og analyse Bilag 1 - Opfølgning på ungeindsatsen Bilaget er overordnet inddelt i tre hovedspor. Første og anden del

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg FEBRUAR Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Frederiksberg Statusrapport progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere