Marts Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2007. Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne"

Transkript

1 Marts 2007 Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 22. marts 2007

2 1 Nytænkning og konkurrence Regeringen ønsker, at den offentlige sektor i Danmark skal være den mest innovative og dynamiske i verden. Borgerne skal være tilfredse med den service, de får. Og de offentligt ansatte skal kunne være stolte af deres arbejde. Den offentlige sektor skal følge med udviklingen i det øvrige samfund og være en del af et moderne, innovativt Danmark. Den offentlige service skal løbende udvikle sig, så den følger med ændringer i borgernes behov og lever op til faglige krav om høj kvalitet. Det kræver, at medarbejderne får friere rammer og borgerne flere valgmuligheder. Kvalitet i den offentlige service kan ikke dikteres fra Christiansborg, men må basere sig på de offentligt ansattes faglighed og engagement og på en tæt inddragelse af brugerne. Den offentlige sektor skal tænke nyt. Vi skal anvende ny viden, ny teknologi og nye arbejdsgange til at yde bedre pleje og omsorg for de ældre, nærvær og tryghed til det enkelte barn og bedre behandling af patienterne på vores sygehuse. Gode ideer skal spredes ud i hele landet, så alle borgere får gavn af dem. Det vil også give nye udfordringer og mere spændende arbejdsopgaver for medarbejderne. It og nye arbejdsformer skal give mere tid til omsorg - ikke øge tempoet for medarbejderne. Institutionerne skal have større frihed til at udvikle kvaliteten. Og konkurrence mellem offentlige og private leverandører skal skabe fokus på brugernes ønsker. Nytænkning kan også ske ved at lære af sine fejl. De fejl, der er begået på et sygehus, et plejehjem eller hos lægen, skal bruges aktivt til at forebygge, at andre borgere udsættes for lignende fejl i fremtiden. Den danske offentlige sektor skal være den mest innovative og dynamiske i verden Det er regeringens mål, at: Institutionerne skal have større frihed til at tænke nyt og udvikle kvaliteten for borgerne Nytænkning skal skabe mere spændende arbejdspladser og sikre, at mest muligt af medarbejdernes tid går til nærvær, omsorg og service En dynamisk udvikling af kvaliteten skal fremmes ved at tage udgangspunkt i borgerens behov og give borgerne flere valgmuligheder Der sker en professionel forebyggelse og aktiv læring af fejl 1

3 2 Det offentlige arbejder allerede med nytænkning og kvalitet Den offentlige sektor i Danmark fungerer generelt godt. Der er mange dygtige ledere og medarbejdere. Og mange borgere er tilfredse med den offentlige service. I regioner, kommuner og institutioner er der flere gode eksempler på, at nytænkning har givet bedre kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne, jf. boksen. Nytænkning giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne - eksempler I børnehaven Kastaniebakken i Birkerød har medarbejderne fundet på løbende forbedringer, så mere af pædagogernes tid kan bruges med børnene. Børnehaven har skabt rammer for, at der altid er én pædagog, der kan bruge al sin energi på at være sammen med børnene uden at blive afbrudt. En anden medarbejder tager sig så af alle de andre opgaver, som ellers kan afbryde pædagogens arbejde, fx at rydde op, tage telefonen og tørre næser. På Slagelse Sygehus har man indført et behandlingskoncept joint care for patienter, der skal have et nyt knæ. Patienterne kommer som regel ud af sengen samme dag, som de opereres, og indlæggelsestiden er ca. 3 dage kortere end for patienter i et normalt forløb. Patienterne behandles i grupper, og genoptræningen foretages sammen. Behandling og genoptræning foretages af et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Efter indførslen af joint care opereres tre gange så mange patienter som tidligere, og patienternes og medarbejdernes tilfredshed er blevet højere. I Randers Kommune har man i hjemmeplejen oprettet et team, som udelukkende tager sig af de borgere, der kun har brug for rengøring. Det har givet bedre kvalitet i plejen for færre midler. Borgerne modtager oftere rengøringen på de tidspunkter, som de ønsker, og oplever færre skiftende hjælpere. Personalet kommer på de planlagte tidspunkter, og der bruges mindre tid på administration. 97 pct. af brugerne er tilfredse med hjælpen. men institutionerne skal have mere frihed og gode erfaringer spredes hurtigere Der er gennemført en række vidtgående reformer af den offentlige sektor i de senere år. Frit valg er indført på de centrale velfærdsområder, og det bruges af stadig flere. Og kommunalreformen har styrket det lokale selvstyre. Kommunalpolitikerne kan nu fokusere mere på de strategiske visioner for kommunen frem for detailstyring af institutionerne. 2

4 3 Det er de enkelte institutioners medarbejdere og ledere, der først og fremmest har kontakten med borgerne. Og det er dem, der skal sikre høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes behov. Men i dag oplever offentlige institutioner ikke altid, at de har tilstrækkelig frihed og tilskyndelse til at udvikle servicen. Og der mangler forskningsbaseret viden om innovation og kvalitetsudvikling i offentlige institutioner. Flere steder i det offentlige bliver der udviklet nye og bedre løsninger. Men arbejdet med innovation udvikling af bedre service til borgere sker ikke systematisk nok. Brugerne kan i endnu højere grad inddrages i udviklingen af servicen. De gode erfaringer bliver ikke spredt systematisk til andre institutioner i kommunerne, regionerne eller staten. Fx bliver nye skånsomme og effektive behandlingsmetoder ikke udbredt hurtigt nok i sygehussektoren, selvom der er solid dokumentation for, at de er til gavn for patienterne og samtidig kan frigøre ressourcer til andre opgaver. Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører sker ikke altid på lige vilkår. Og i sundhedsvæsenet kan kvaliteten fortsat øges ved at samle de højtspecialiserede behandlinger. It og nye arbejdsmetoder kan bruges bedre til at lette arbejdet for medarbejderne og forbedre ydelsen til borgerne. Fx har mange myndigheder blanketter på deres hjemmesider, der skal printes ud og indsendes som almindelige breve. Hvis der var mulighed for at udfylde elektronisk, ville det både være lettere for borgeren og aflaste personalet. Samlet er der behov for at styrke nytænkningen i den offentlige sektor, så borgeren får højere kvalitet, omsorg og nærvær og medarbejderne får mere spændende opgaver. Regeringen vil sætte ind på fem områder: 1. Det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum 2. Hurtig spredning af bedste praksis skal øge kvaliteten 3. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet skal aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg 4. Mere konkurrence skal give nytænkning og fokus på brugernes behov 5. It skal lette arbejdet og give bedre service til borgerne 3

5 4 Nærvær, omsorg og arbejdsglæde hovedveje i regeringens strategi 1. Det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum Regeringen ønsker, at institutionerne får større frihed til at udvikle den offentlige service. Det kan den enkelte kommune understøtte fx gennem kontraktstyring eller andre organisationsformer. På den baggrund vil regeringen fremme forsøg, hvor institutionerne får mere frihed, og pengene følger borgerne. Ledelse og medarbejdere i den offentlige sektor skal arbejde systematisk med nytænkning og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i brugernes og medarbejdernes konkrete erfaringer med serviceydelserne. Regeringen vil fremme den brugerdrevne innovation i den offentlige sektor. Der skal sættes større pilotprojekter i gang inden for fx børne-, ældre-, sundheds- og handicapområderne. Projekterne skal udvikle nye løsninger med afsæt i en bedre forståelse af brugernes behov, inden for rammerne af programmet for brugerdreven innovation. Og der skal etableres en innovationspris for den offentlige sektor. Regeringen vil styrke den forskningsbaserede viden om vilkårene for innovation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, herunder hvordan den teknologiske udvikling og øgede frihedsgrader til institutionerne kan påvirke kvaliteten og medarbejdernes og borgernes tilfredshed. Og ordningen med erhvervs-ph.d.er skal udvides til også at omfatte den offentlige sektor. 4

6 5 2. Hurtig spredning af bedste praksis skal øge kvaliteten Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner understøtte, at kommuner henholdsvis regioner mere systematisk kan udveksle erfaringer i kvalitetsnetværk. Kommunerne i et netværk vil fx kunne bruge andre kommuners erfaringer til at tilrettelægge arbejdet bedre, så der bliver mere tid til nærvær og omsorg til borgerne. Som en del af de kommunale kvalitetsnetværk skal der etableres udrykningshold, så praktikere fra de bedste kommuner og institutioner kan tilbyde hjælp til medarbejdere og ledelse i andre kommuner og institutioner. Udrykningsholdene vil fx kunne bistå en institution med at rette op på en stigning i sygefraværet eller en faldende brugertilfredshed. På sygehusområdet vil regeringen søge at indgå en aftale med regionerne om en konkret strategi for udbredelse af bedre og mere effektive behandlingsforløb, så patienter i hele landet kan få den bedste behandling. Erfaringer fra indberetninger af fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene skal udbredes til bl.a. almen praksis, apoteker og det kommunale sundhedsvæsen. En systematisk læring af fejl, fx i overgangen fra sygehus til hjemmesygepleje, skal give patienterne et mere trygt og sikkert forløb. Og der skal etableres forsøg i et antal kommuner, hvor plejepersonale, beboere og pårørende anonymt kan indberette fx svigt i plejen, så kommunerne hurtigt kan rette op, hvor der er problemer. 3. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet skal aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg Regeringen vil fremme udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og teknologier, der giver bedre kvalitet og mere tid til borgerrettet service. Fx kan it-systemer på handicapinstitutionerne frigøre tid fra administration til omsorg, give medarbejderne et bedre overblik over den enkelte borgers særlige behov og målrette den daglige indsats. På sundhedsområdet skal regionerne fortsætte arbejdet med at øge kvaliteten af patienternes behandling, herunder af kræft. De højtspecialiserede behandlinger skal samles på enheder, som er fagligt og økonomisk bæredygtige. Samtidigt skal kvaliteten i den akutte modtagelse af patienter forbedres ved at samle modtagelsen færre steder. Regeringen vil sammen med regionerne søge at forbedre kvaliteten i den almene lægepraksis, bl.a. ved at nytænke honorarsystemet, så det tilskynder til god kvalitet og ikke kun belønner, hvor mange patienter lægen ser. 4. Mere konkurrence skal give nytænkning og fokus på brugernes behov De regionale vækstfora skal i højere grad have fokus på, hvordan offentlig-privat samarbejde kan være til gavn for både den offentlige og den private sektor og føre til bedre service til borgerne. 5

7 6 På hjemmehjælpsområdet vil regeringen sikre lige konkurrencevilkår mellem kommunale og private leverandører. Reglerne om kommunernes prisfastsættelse skal gøres mere klare og præcise. Det skal være lettere for private virksomheder at markedsføre deres ydelser, så borgerne bedre kan vurdere, hvilken leverandør der passer med deres ønsker og forventninger. Og borgeren skal kunne vælge mellem flere leverandører på madserviceområdet. Regeringen vil oprette et Udbudsråd. Og sagsbehandlingstiden for klager om offentlige udbud skal nedbringes væsentligt. 5. It skal lette arbejdet og give bedre service til borgerne I marts 2007 vil regeringen sammen med kommunerne og regionerne præsentere en samlet strategi for digitalisering af den offentlige sektor frem mod Borgere og virksomheder skal opleve, at kontakten med det offentlige på internettet er lige så let, overskuelig og fleksibel, som det at bruge en netbank. De myndigheder, der har meget kontakt med borgerne, skal tilbyde mere sammenhængende og fuldt ud digitaliserede selvbetjeningsløsninger. Og regeringen vil undersøge mulighederne for at gøre digital kommunikation obligatorisk på områder, hvor borgere og virksomheder er parate til det. Det kan i første omgang gælde studerende på videregående uddannelser, virksomheders indberetninger om sygedagpenge mv. Regeringen vil sammen med kommunerne sikre, at de data, som borgere og virksomhederne fra 2008 indberetter til eindkomstregisteret, bliver genbrugt af alle relevante myndigheder. Så skal de ansatte i det offentlige ikke bruge kræfter på at kontakte borgerne for at bede om yderligere indkomstoplysninger. Og borgere og virksomheder slipper for at skulle aflevere de samme oplysninger mere end én gang. * * * På temamødet om kvalitetsreformen den 22. marts 2007 vil regeringen sætte fokus på, hvordan vi kan sikre en dynamisk og innovativ offentlig sektor, der giver mere nærvær og omsorg til borgerne og bedre arbejdspladser til medarbejderne. Mødet er det fjerde af i alt fem temamøder om: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar (30. november 2006) Sammenhængende service med respekt for borgeren (11. januar 2007) Klare mål og ansvar for resultater (8. februar 2007) Nytænkning og konkurrence (22. marts 2007) Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation (19. april 2007) 6

8 7 Indholdet for møderne fremgår af den samlede arbejdsplan, der kan læses på På hjemmesiden ligger også yderligere materiale om de fire første møder. 7

9 8 1. Det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum Det er medarbejderne i de enkelte institutioner, der møder borgerne. Det er dem, der skal tænke nyt og sikre, at servicen er rettet mod borgernes ønsker og behov. Derfor er det vigtigt, at de enkelte institutioner har frihed og økonomisk tilskyndelse til at udvikle servicen, så ledelse og medarbejdere kan give borgerne den bedst mulige kvalitet. Regeringen ønsker, at institutionerne får større frihed til at udvikle den offentlige service. Det kan den enkelte kommune understøtte fx gennem kontraktstyring eller andre organisationsformer. Men det er fortsat et klart kommunalt ansvar, at kvaliteten på kommunens børnehaver, plejehjem osv. er i orden. Regeringen vil sætte fokus på klare mål og dokumentation af resultater og mindske detailstyringen af kommunerne. (Jf. regeringens debatoplæg Klare mål og ansvar for resultater, februar 2007.) Med en bedre dokumentation af kvaliteten på den enkelte institution får kommunerne også et bedre grundlag for at give institutionerne større frihedsgrader. På den baggrund vil regeringen fremme forsøg, hvor institutionerne får mere frihed, og pengene følger borgerne. Ledelse og medarbejdere i den offentlige sektor skal arbejde systematisk med nytænkning og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i brugernes og medarbejdernes konkrete erfaringer med serviceydelserne. Regeringen vil fremme den brugerdrevne innovation i den offentlige sektor. Der skal sættes større pilotprojekter i gang inden for fx børne-, ældre-, sundheds- og handicapområderne. Projekterne skal udvikle nye løsninger med afsæt i en bedre forståelse af brugernes behov, inden for rammerne af programmet for brugerdreven innovation. Og der skal etableres en innovationspris for den offentlige sektor. Regeringen vil styrke den forskningsbaserede viden om vilkårene for innovation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, herunder hvordan nye teknologiske muligheder og øgede frihedsgrader til institutionerne kan påvirke kvaliteten og medarbejdernes og borgernes tilfredshed. Og ordningen med erhvervs-ph.d.er skal udvides til også at omfatte den offentlige sektor. Større frihedsgrader til offentlige institutioner I Danmark arbejder kommunerne med at give institutionerne mere frihed og med at anspore institutionerne til øget fokus på brugernes ønsker. Nogle kommuner kæder institutionernes økonomi tæt sammen med antallet af brugere på institutionerne. Og andre kommuner anvender kontraktstyring eller styrer institutionerne alene efter overordnede målsætninger, der fungerer som rettesnor for institutionernes arbejde. 8

10 9 I den svenske kommune Nacka er man gået et stykke videre. Her er der gode erfaringer med at give både offentlige og private institutioner øget frihed til at indrette sig efter egne ønsker fx vælge lokaler og give borgeren mest muligt frit valg. Pengene følger borgeren bevillingen til den enkelte børnehave afhænger fx fuldt ud af, hvor mange forældre der vælger at have deres barn i børnehaven. Den øgede frihed og det øgede ansvar har givet lederne flere frihedsgrader, brugerne er meget tilfredse, og medarbejderne er generelt gladere for at gå på arbejde. Dialogen med brugerne er central og skal styrkes Erfaringer med innovation i det private erhvervsliv viser, at et grundigt kendskab til brugernes behov og ønsker er centralt for at kunne tilbyde den bedste service. Mange offentlige velfærdsydelser bygger på direkte kontakt mellem borgere og medarbejdere. Kvaliteten vil også her kunne øges ved en mere systematisk afdækning af borgerens ønsker og behov og en øget inddragelse af medarbejderne, jf. boks. Viden om brugernes behov gør innovationen mere målrettet eksempler Brugerdreven innovation handler om at udvikle nye produkter eller ydelser på baggrund af en systematisk inddragelse af brugernes behov. I modsætning til traditionelle metoder som tilfredshedsundersøgelser og fokusgrupper, hvor brugerne spørges direkte, fokuserer brugerdreven innovation især på at afdække fremtidige behov og prioriteringer, fx ved at observere adfærd hos brugere og medarbejdere. Den offentlig-private virksomhed Zealand Care udvikler hjælpemidler til ældre og handicappede, som er indrettet efter fremtidens brugerkrav og personalets ønsker om bedre arbejdsvilkår. Fx en ny kørestol med et æstetisk design og større siddekomfort, som samtidig er meget let og har særlige kørehåndtag, så belastningen for plejepersonalet mindskes. Innovationsprocessen har taget afsæt i en systematisk iagttagelse af kørestolsbrugere i hverdagssituationer. Medarbejdere og brugere er blevet inddraget i hele forløbet fra specificering af krav, over afprøvning af prototyper til det endelige produkt. Odense Universitetshospital er i samarbejde med et privat firma i gang med at udvikle en ny intelligent patientseng. Ved at spørge hospitalets ansatte blev ledelsen opmærksom på, at mange sygemeldinger hos portørerne skyldtes det tunge arbejde med transport af sengeliggende patienter. Man observerede forskellige faggruppers brug af hospitalssenge i hverdagen. En intelligent patientseng med motor og nye funktioner, der optimerer plejen og minimerer medarbejdernes belastning, er nu under udvikling og snart klar til test på hospitalet. Århus Kommune har skabt en ny Borgerservice, som samler de hidtidige 35 lokaliteter for borgerhenvendelser ét sted. Først observerede designere og analytikere forskellige borgerservicebutikker. De hentede også inspiration fra indretning af banker og familierestauranter. Så blev der gennemført interviews med borgere, og medarbejdernes erfaringer blev inddraget. Endelig blev der udviklet personkarakteristikker for forskellige brugergrupper. Resultatet er en borgerservice, hvor borgerne bydes personligt velkommen med det samme, og som er indrettet efter borgernes behov for kortere, længere eller mere personlige samtaler. 9

11 10 Viden om kvalitetsudvikling og styring af offentlige institutioner På de centrale velfærdsområder er der i de seneste år etableret evalueringsinstitutter eller videnscentre, som skal sprede ny viden om innovation og kvalitet i de offentlige institutioner. Senest har staten, kommunerne og regionerne oprettet Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) for at inspirere til bedre kvalitet og ressourceanvendelse i kommuner og regioner. På sundhedsområdet har man aftalt en fælles dansk kvalitetsmodel og oprettet et fælles institut Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). På dagtilbudsområdet er oprettet en central evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud, der er tilknyttet Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I dag er der ikke strategiske forskningsprogrammer om innovation og kvalitet i den offentlige sektor. Der er bl.a. behov for øget viden og erfaringsudveksling om, hvordan man kan give institutionerne friere rammer til udvikling og nytænkning, og hvordan den teknologiske udvikling kan understøtte kvalitetsudviklingen. Regeringen vil derfor i samarbejde med kommuner og regioner skabe et forum, hvor kommuner og regioner kan udveksle erfaringer og udvikle principper for god styring af offentlige institutioner (jf. "Klare mål og ansvar for resultater", februar 2007). Erhvervs- ph.d.er i offentlige institutioner skal give ny viden I dag findes der ikke en fokuseret, forskningsbaseret indsats til udvikling af konkrete, innovative løsninger i det offentlige. Det private erhvervsliv har mulighed for at benytte erhvervs-ph.d. ordningen, der kan koble praktisk arbejde med forskningsbaseret udvikling. Denne mulighed findes ikke i det offentlige. En uafhængig evalueringsgruppe gennemførte i 2006 en omfattende evaluering af den samlede ph.d.-uddannelse i Danmark. Evalueringsgruppen understregede i den forbindelse, at Erhvervs-ph.d. ordningen er en succes. Og gruppen anbefaler, at den offentlige sektor får mulighed for at ansætte ph.d.-studerende på lignende vilkår, da behovet for innovation og viden på højt niveau er lige så stort i den offentlige sektor som i den private. Det offentlige skal arbejde systematisk med innovation, der sætter borgeren i centrum Institutionerne skal have frihed til at tænke nyt og bygge på brugernes behov og medarbejdernes erfaringer Forsøg med øget frihed til institutionerne og pengene-følger-borgeren Regeringen ønsker at fremme forsøg med modeller for større frihedsgrader til institutionerne. Der skal fra 2008 etableres en forsøgsordning, hvor et mindre antal kommuner frivilligt kan søge støtte til at omlægge deres bevillinger på børne- eller ældreområdet. Bevillingerne skal gøres afhængige af antallet af brugere (pengene-følger-borgeren) og give institutionerne stør- 10

12 11 re frihed i opgaveløsningen. Kommunerne kan fx vælge at målrette ordningen mod de dygtige institutioner, der dokumenterer en god kvalitet i opgaveløsningen. Forsøgskommunerne vil få stillet midler til rådighed til fx frikøb af medarbejdere, juridisk bistand, evaluering mv. Forsøgskommunerne skal evaluere de indhøstede erfaringer senest 2 år efter forsøgets ikrafttræden. Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor Der igangsættes årligt 2-4 større pilotprojekter om brugerdreven innovation inden for fx børne-, ældre- og sundheds- og handicapområdet. Dialogen med medarbejderne er vigtig for at identificere behov og ønsker. Projekterne skal udvikle nye løsninger, der øger kvaliteten af offentlig service og sikrer bedre udnyttelse af ressourcerne med afsæt i en bedre forståelse af brugernes behov. Kriterierne for udvælgelse af projekter vil bl.a. være høj nyhedsværdi og bred anvendelighed. Pilotprojekterne etableres inden for rammerne af programmet for brugerdreven innovation, der igangsættes i foråret Innovationspris Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner etablere en årlig innovationspris, der skal belønne de mest innovative tiltag inden for offentlig service. Prisen kan gives til tiltag, der øger kvaliteten i den offentlige service, sætter borgerne i centrum, sikrer bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer mv. Prisen skal medvirke til at sprede viden og sætte fokus på nytænkning og innovation i det offentlige. Forskningsindsats i innovation og kvalitet i den offentlige sektor Der udvikles og etableres fra 2009 en forskningsindsats om innovation og kvalitet i den offentlige sektor. Der skal bl.a. forskes i vilkårene for innovation og kvalitetsudvikling i offentlige institutioner, og i hvordan organisationsformer og frihed for institutionerne påvirker borgernes, institutionernes og de ansattes oplevelse af kvalitet, brugertilfredshed, medarbejdernes motivation, sygefravær mv. Forskningsindsatsen skal også fokusere på udnyttelsen af de teknologiske muligheder for at understøtte kvaliteten. Formidling indgår som et særligt led i indsatsen. Erhvervs-ph.d. i den offentlige sektor Regeringen vil fra 2009 udvide erhvervs-ph.d. ordningen, så den også omfatter den offentlige sektor. Ordningen skal understøtte den offentlige sektors fokus på forbedringsmuligheder gennem målrettede, praksisnære forskningsprojekter. Ordningen indebærer, at ph.d.- studerende i løbet af deres ansættelse både gennemfører en forskeruddannelse og indgår i et samlet forskningsprojekt. Ordningen vil ikke omfatte den almindelige lægevidenskab, da denne dækkes af sundhedssektorens normale ph.d.-uddannelsesordninger. 11

13 12 2. Hurtig spredning af bedste praksis skal øge kvaliteten Gode erfaringer fra en kommune, region eller institution skal hurtigt formidles til andre kommuner, regioner og institutioner. Alle skal have mulighed for at lære af de bedste. Så borgerne kan få service af høj kvalitet. Så medarbejderne får bedre mulighed for faglig udvikling. Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner understøtte, at kommuner henholdsvis regioner mere systematisk kan udveksle erfaringer i kvalitetsnetværk. Kommunerne i et netværk vil fx kunne bruge andre kommuners erfaringer til at tilrettelægge arbejdet bedre, så der bliver mere tid til nærvær og omsorg til borgerne. Som en del af de kommunale kvalitetsnetværk skal der etableres udrykningshold, så praktikere fra de bedste kommuner og institutioner kan tilbyde hjælp til medarbejdere og ledelse i andre kommuner og institutioner. Udrykningsholdene vil fx kunne bistå en institution med at rette op på en stigning i sygefraværet eller en faldende brugertilfredshed. På sygehusområdet vil regeringen søge at indgå en aftale med regionerne om en konkret strategi for udbredelse af bedre og mere effektive behandlingsforløb, så patienter i hele landet kan få den bedste behandling. Erfaringer fra indberetninger af fejl og utilsigtede hændelser på sygehusene skal udbredes til bl.a. almen praksis, apoteker og det kommunale sundhedsvæsen. En systematisk læring af fejl, fx i overgangen fra sygehus til hjemmesygepleje, skal give patienterne et mere trygt og sikkert forløb. Og der skal etableres forsøg i et antal kommuner, hvor plejepersonale, beboere og pårørende anonymt kan indberette fx svigt i plejen, så kommunerne hurtigt kan rette op, hvor der er problemer. Behov for netværk, hvor alle systematisk kan lære af de bedste På de centrale velfærdsområder er der i de seneste år etableret evalueringsinstitutter eller videnscentre, som skal sprede ny viden og gode erfaringer, jf. afsnit 1. Herudover indgår mange kommuner, sygehuse og offentlige institutioner i uformelle netværk for at udveksle erfaringer med andre. Men der er behov for en mere systematisk udveksling af erfaringer, så kommuner og sygehuse kan lære af bedste praksis og dermed levere en bedre service til borgerne. I Norge har man haft succes med systematisk udveksling af erfaringer mellem kommunerne. Den norske regering tog i 2001 initiativ til en aftale med Kommunernes Sentralforbund om kommunenetværk. I dag er der etableret ca. 40 netværk, hvor 4-8 kommuner går sammen for at sammenligne sig indbyrdes og udveksle erfaringer. Omkring 12

14 13 halvdelen af de norske kommuner deltager, og erfaringerne er gode. I Sverige overvejer man lignende netværk, inspireret af de norske erfaringer. Nye effektive behandlingsmetoder skal udbredes hurtigere I dag er der ikke noget godt overblik over, hvilke sygehusafdelinger der benytter de bedste behandlingsmetoder. Og selv hvor der er solid dokumentation, bliver de bedste behandlingsmetoder ikke udbredt hurtigt nok. Fx tilrettelægger Hvidovre Hospital særligt skånsomme og korte behandlingsforløb, hvor patienterne bliver behandlet uden unødvendig spildtid. De korte indlæggelser giver mere tilfredse patienter, færre sengedage på hospitalerne og mindre behov for genoptræning. Og Vejle Sygehus har været tidligt ude med anvendelsen af diagnostiske pakker på kræftområdet, hvor alle undersøgelser er planlagt og booket på forhånd. Men i dag tilskyndes sygehusene ikke altid til at tilrettelægge gode og sammenhængende behandlingsforløb. Regeringen har derfor sat et arbejde i gang med at udbrede en samlet takst for hele behandlingsforløbet. Men der er fortsat et potentiale for at udbrede anvendelsen af behandlingstakster til flere patientforløb, fx på kræftområdet. Og der er fortsat et potentiale for at omlægge flere behandlinger til ambulante forløb, så patienten undgår indlæggelse på sygehus. Systematisk indberetning af fejl er en forudsætning for læring På sygehusene sker der i dag en systematisk læring af fejl og utilsigtede hændelser. Og på plejehjemmene anvendes det sundhedsfaglige tilsyn til at forbedre den fremadrettede indsats for fx hygiejne og smitteforebyggelse. Mange fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet sker i overgangene mellem sektorer, fx i overgangen fra hospital til hjemmesygepleje. Men patientsikkerhedsordningen, som forpligter sundhedspersonalet på sygehusene til fortroligt at indberette fejl og utilsigtede hændelser, gælder ikke for den primære sundhedssektor, dvs. egen læge, privatpraktiserende speciallæger, genoptræning, hjemmesygepleje mv. I oplægget til det første temamøde om kvalitetsreformen har regeringen foreslået, at plejehjemspersonale, beboere og pårørende anonymt skal kunne indberette fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen, og at patienter og pårørende skal kunne indberette fejl og utilsigtede hændelser i sundhedssektoren. ( Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar, november 2006.) Der skal desuden gennemføres forsøg med fejlindberetninger i andre dele af den sociale sektor, fx på anbringelsessteder for udsatte børn og i botilbud til voksne, herunder fysisk og psykisk handicappede. 13

15 14 Hurtig spredning af bedste praksis skal øge kvaliteten Alle skal lære af de gode eksempler, så medarbejderne får faglig udvikling, og borgerne får service af høj kvalitet. Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk Regeringen vil senest i 2008 søge at aftale med KL, at KL organiserer kommunale kvalitetsnetværk, hvor kommunerne systematisk kan udbrede bedste praksis til gavn for både medarbejdere og borgere. KREVI skal bl.a. gennem kommunesammenligninger og opsamling af viden om god praksis understøtte kvalitetsnetværkenes arbejde. KREVI skal også stille en netværkskoordinator til rådighed for hvert netværk. Kommunale udrykningshold I regi af kvalitetsnetværkene vil der blive etableret kommunale udrykningshold fra Udrykningsholdene skal være et frivilligt tilbud, hvor praktikere fra de bedste kommuner og institutioner i et kvalitetsnetværk kan tilbyde at hjælpe ledere og medarbejdere i andre kommuner og institutioner med bl.a. innovation og nytænkning. Medarbejdere fra KREVI kan bistå med at tilrettelægge indsatsen. Udrykningsholdene etableres i samarbejde mellem regeringen og KL. Sygehuse skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk Regeringen vil senest i 2008 søge at aftale med Danske Regioner, at der dannes kvalitetsnetværk inden for sundhedsvæsenet, hvor regioner, sygehuse, sygehusafdelinger m.fl. kan udbrede bedste praksis til gavn for patienterne. Netværkene skal dannes i regi af Den Danske Kvalitetsmodel og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Hurtigere udbredelse af bedre og mere effektive metoder til sygdomsbehandling Regeringen vil i 2007 søge at indgå en aftale med regionerne om en konkret strategi for udbredelse af bedre og mere effektive behandlingsforløb og -metoder, når der foreligger dokumentation for disse. Og der skal opstilles mål for udbredelsen af ambulante behandlinger, hvor disse kan erstatte længerevarende indlæggelser. For at identificere effektive behandlingsforløb og -metoder skal der på fra 2008 offentliggøres en række nøglevariable om produktivitet og kvalitet for udvalgte behandlingstyper. Takster, der belønner gode og effektive patientforløb Regeringen ønsker at udvikle takstsystemet, som i dag anvendes i sundhedsvæsenet til at afregne behandlingerne (DRG-systemet), så taksterne afspejler den mest omkostningseffektive behandling, herunder understøtter omlægning til ambulant behandling, hvor det er velbegrundet. Regeringen vil sikre, at det gælder for velafgrænsede medicinske områder og hele det kirurgiske område fra Regeringen vil udbrede anvendelse af sammenhængende behandlingstakster, så sygehusene tilskyndes til at foretage flere behandlinger og undersøgelser samme dag med kortere ventetid for patienterne. Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den primære sundhedssektor Regeringen vil udbrede den nuværende patientsikkerhedsordning til også at gælde den primære sundhedssektor, dvs. praksissektoren, apoteker og det kommunale sundhedsvæsen, 14

16 15 herunder genoptræning, hjemmesygepleje og kommunal tandpleje. Sundhedspersonale skal på linje med sygehuslæger og -sygeplejersker anonymt kunne indberette fejl og utilsigtede hændelser til et register i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udarbejder på baggrund af indrapporteringerne faglige udmeldinger og vejledninger vedrørende patientsikkerhedsområdet og melder tilbage om ofte forekommende fejl og risikosituationer. Ordningen gør det således muligt at forebygge fejl, så patienternes sikkerhed øges. Udvidelsen skal træde i kraft i Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den sociale sektor Der etableres i 2008 et forsøg i et mindre antal kommuner, hvor fx plejepersonale, beboere, pårørende og besøgsvenner får mulighed for anonymt at indberette fejl, utilsigtede hændelser og forhold omkring svigtende pleje eller andre uhensigtsmæssige forhold til et lokalt forankret indberetningssystem. Der er ikke tale om en ny klageadgang, men om en mulighed for, at de kommunale myndigheder kan finde og rette systematiske fejl og forholde sig til utilsigtede hændelser og forhold omkring svigtende pleje, som ikke indberettes til klagerådet eller kommunalbestyrelsen. 15

17 16 3. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet skal aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg Ny teknologi, nye arbejdsformer og bedre strukturer skal aflaste medarbejderne og give mere tid til nærvær, omsorg og pleje. Regeringen vil fremme udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og teknologier, der giver bedre kvalitet og mere tid til borgerrettet service. Fx kan it-systemer på handicapinstitutionerne frigøre tid fra administration til omsorg, give medarbejderne et bedre overblik over den enkelte borgers særlige behov og målrette den daglige indsats. På sundhedsområdet skal regionerne fortsætte arbejdet med at øge kvaliteten af patienternes behandling, herunder af kræft. De højtspecialiserede behandlinger skal samles på enheder, som er fagligt og økonomisk bæredygtige. Samtidigt skal kvaliteten i den akutte modtagelse af patienter forbedres ved at samle modtagelsen færre steder. Regeringen vil sammen med regionerne søge at forbedre kvaliteten i den almene lægepraksis, bl.a. ved at nytænke honorarsystemet, så det tilskynder til god kvalitet og ikke kun belønner, hvor mange patienter lægen ser. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet og ny teknologi kan give mere tid til nærvær og omsorg Nye arbejdsformer og ny teknologi kan aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg og service. Fx benytter sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i flere kommuner håndholdte computere i det daglige arbejde. Medarbejderne kan hente og indtaste vigtige oplysninger om den ældre under selve besøget. Det aflaster medarbejderne i arbejdet og gør det muligt at give den ældre en mere koordineret pleje. De håndholdte computere kan også frigøre tid fra administration, så der bliver mere tid til omsorg og pleje af den ældre. Andre eksempler er it, der understøtter bedre vagtplanlægning eller teknisk udstyr til genoptræning. I ældreplejen vil medarbejderne fx kunne blive aflastet af robotstøvsugere, der støvsuger automatisk. Andre teknologiske løsninger er under udvikling - fx overvågning af patienters tilstand over internettet. Teknologi og arbejdstilrettelæggelse er også væsentlig for, at dokumentation af resultaterne på den enkelte institution kan foregå smidigt og enkelt. Dokumentation for det pædagogiske arbejde i dagtilbud kan fx indhentes i forbindelse med vurdering af børnenes skoleparathed, der ofte foregår med et skema eller en spørgeguide som støtte. På sygehuse og i hjemmeplejen kan dokumentationen foregå på baggrund af de oplysninger, der i forvejen tastes ind på håndholdte computere. 16

18 17 It kan også gøre det lettere at give borgeren en god og koordineret service. Fx på handicapområdet er det en udfordring at få tid til og at øge kvaliteten i den direkte kontakt mellem medarbejdere og borgere på de sociale institutioner. En anden udfordring er at fremme en koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling over for borgeren, da den enkelte handicappede ofte er i kontakt med en række behandlere. Borgerne oplever ofte, at de selv har ansvar for at sikre fremdrift i sagerne og for at tage kontakt til de relevante dele af forvaltningen. En mere målrettet og konsekvent anvendelse af itløsninger vil kunne frigøre personale til pleje og sikre bedre sammenhæng og fremdrift i servicen for borgerne. Kvaliteten af højt specialiserede behandlinger og akutberedskab skal øges Partierne bag sundhedsloven blev i foråret 2006 enige om en række principper for en fremtidig styrket planlægning af, hvilke sygehuse der er bæredygtige til at udføre de enkelte specialiserede behandlinger. Og der er politisk enighed om, at regionerne skal samle det akutte beredskab på færre enheder, så mennesker, der akut skal indlægges på et sygehus med en alvorlig sygdom, hurtigt kommer i specialiseret behandling. I 2007 vil regeringen som tidligere tilkendegivet drøfte den fremtidige sygehusstruktur med Danske Regioner. Den fremtidige sygehusstruktur skal sikre, at patienter i hele landet får den bedst mulige behandling. I drøftelserne vil indgå behovet for investeringer i bygninger, ny teknologi og apparatur. Investeringerne skal ses i sammenhæng med de gevinster, der kan opnås ved at sammenlægge funktioner og ved mere effektiv og arbejdskraftbesparende teknologi. Bedre anvendelse af sygehusapparatur Sygehusapparaturet skal anvendes bedst muligt. Det er afgørende for både kvaliteten af behandlingen af patienterne og udnyttelsen af personalet og andre ressourcer. Men i dag varierer det meget, hvor effektivt apparaturet fx scannere og strålekanoner anvendes. Det er vigtigt, at behovet for investeringer kan vurderes på et oplyst grundlag, og at investeringer koordineres på tværs af sygehuse og regioner. Det forudsætter bl.a. et bedre overblik over det eksisterende apparatur på sygehusene, end man har i dag. Bedre dokumentation af kvaliteten og mere bæredygtige enheder hos egen læge Egen læge er ofte patientens indgang til sundhedsvæsenet. De alment praktiserende læger har tilsammen ca. 37 millioner kontakter på et år. Det er vigtigt, at patienten kan få dækket flest mulige af sine behov hos egen læge, og at kvaliteten er høj. I dag er der ikke nok fokus på dokumentation af kvaliteten af den behandling, patienterne får hos egen læge. Den nuværende honoreringsstruktur tilskynder ikke nødvendigvis til at udvikle kvalitet og effektivitet. Fx belønnes antallet af kontakter frem for kvaliteten i behandlingen. Og knap halvdelen af lægerne i almen praksis arbejder i en- 17

19 18 keltmandspraksis. Det giver ikke samme muligheder for faglig udvikling og for fleksibilitet fx i forhold til åbningstider, som når flere læger arbejder sammen. I den seneste overenskomst i 2006 mellem Praktiserende Lægers Organisation og Sygesikringens Forhandlingsudvalg er det bl.a. aftalt at etablere en kvalitets- og informatikfond, der skal udvikle kvalitetsstandarder, så kvaliteten hos de alment praktiserende læger kan dokumenteres. Og der er igangsat forsøg med ny honorering af læger på diabetesområdet, som indebærer, at de tilmeldte læger modtager et fast årligt honorar pr. patient, og at lægen forpligtes til at dokumentere kvaliteten af indsatsen. Bedre tilrettelæggelse af arbejdet skal aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg Nytænkning skal lette arbejdet - så borgerne kan få bedre omsorg og nærvær Midler til udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der giver bedre kvalitet og mere tid til omsorg fx social it Regeringen vil fra 2008 etablere en ordning, der skal medfinansiere udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der kan sikre, at mest muligt af de ansattes tid går til omsorg og service til borgerne. Det kan fx være udbredelse af it, der understøtter bedre vagtplanlægning, robotteknologi, der mindsker arbejdsbelastningen og gør hjælpen mere fleksibel, eller nye specialiserede hjælpemidler. Det kan også være ny teknologi eller metoder, der sikrer, at dokumentation af resultater foregår smidigt og som et led i det daglige arbejde. Løsningerne skal udvikles på en måde, hvor de vil kunne genbruges af andre myndigheder. Ordningen skal gælde for statslige, kommunale og regionale projekter. Fx vil regeringen i samarbejde med bl.a. KL og Danske Regioner arbejde for at fremme udbredelsen af socialfaglige it-systemer på institutioner på handicapområdet og etablere it-understøttelse af kommunernes sagsbehandling på området. Højere kvalitet i sygehusvæsenet ved samling af højt specialiserede behandlinger I overensstemmelse med den politiske aftale om de overordnede principper for specialeplanlægningen fra foråret 2006 skal højt specialiserede behandlinger samles på færre enheder. Det vil øge kvaliteten i behandlingen af patienterne, da det sikres, at de pågældende sygehuse og læger har den rutine og ekspertise, der er nødvendig for at give den bedst mulige behandling. Regeringen vil i 2007 drøfte den fremtidige udvikling af sygehusstrukturen med Danske Regioner. I drøftelserne vil bl.a. indgå behovet for investeringer vedrørende bygninger, ny teknologi og apparatur set i sammenhæng med den bedre anvendelse af personale og ressourcer, der kan opnås ved at sammenlægge funktioner mv. Højere kvalitet i modtagelsen af akutte patienter Kvaliteten i den akutte modtagelse af patienterne skal forbedres ved at samle modtagelsen på færre steder. I forbindelse med drøftelserne af det fremtidige sygehusvæsen, jf. ovenfor, vil bl.a. indgå en plan med regionerne for samling af akutberedskabet, herunder behovet for investeringer i lægeambulancer og lægehelikoptere mv., som hurtigt kan give patienter i yderområder en diagnose og indledende behandling og trygt bringe dem til behandling på sygehus. 18

20 19 Bedre anvendelse af sygehusapparatur Apparatur og teknisk udstyr skal anvendes, så patienterne får den bedst mulige behandling. Regeringen vil i 2007 i samarbejde med regionerne foretage en kortlægning af regionernes investeringer i apparatur mv. for at sikre et solidt beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer. Kortlægningen skal bl.a. give et overblik over det nuværende apparatur, sammenligne priser på investeringer og måle og sammenligne anvendelsen af eksisterende apparatur. Bedre kvalitet hos egen læge Regeringen vil i samarbejde med regionerne fremme kvalitet og effektivitet i den almene lægepraksis. Formålet er bl.a. at øge fokus på dokumentation for kvalitet, at nytænke honoreringssystemet, så der tilskyndes til god kvalitet, og at understøtte oprettelsen af flermandspraksis. Regeringen vil udarbejde et samlet oplæg herom og drøfte det med Danske Regioner og KL med henblik på de kommende overenskomstforhandlinger, der påbegyndes i april

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

November 2006. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

November 2006. Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar November 2006 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform 30. november 2006 1 Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Det er afgørende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Kvalitetskontrakt Mariagerfjord Kommune

Kvalitetskontrakt Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune Serviceområde: Borgerservice Fokusområde: Ny forbedret hjemmeside Bedre hjemmeside bør give færre telefoniske henvendelser Mål Antallet af opkald til omstillingen skal falde 5 % pr.

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Gå efter kvaliteten! tæt på reformen. Dine muligheder på sundhedsområdet

Gå efter kvaliteten! tæt på reformen. Dine muligheder på sundhedsområdet tæt på lige tilskud til frivilligt socialt arbejde. Sammenhængende frivillighedspolitikker i kommunerne. Nyt patientklagesystem. Kommunale borgerrådgivere. Kontaktpersonordning for ældre skal udvides.

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Evaluering - indhold... 3 3 Evaluering - tidsplan... 6 4 Evaluering - metoder... 6 5 Om opgaven på Søhusparken

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere