OMSTILLING. Modstandskraft. Den grønne omstilling begynder i det små INTERVIEW I TENDENS I FEATURE

Transkript

1 OMSTILLING INFORMATION I SOMMER 2013 Modstandskraft Den grønne omstilling begynder i det små INTERVIEW I TENDENS I FEATURE Grønne kapitalister / Fænomenet Friland / Bybi og tagtomat / Vugge til vugge / Frygten for forandring / Briterne bygger en bedre verden / Sydkoreas grønne borgmester / Den danske udfordring / Bornholm som bæredygtig ø / De unge tager ordet / Boguddrag: Den store omstilling revisited / Konkurrence: Kom med dit eget omstillingsprojekt

2 2 Indhold Leder» Side 6-7 Eksperimentet: I økosamfundet Friland på Djursland bygger de selv deres energineutrale huse og dyrker deres egne grøntsager» Side 8 Baggrund: Planeten kan ikke holde til fortsat vækst» Side Tendens: Det skal være slut med affald morgendagens industri skal baseres på vugge til vugge-tanken om, at alt kan genanvendes» Side Kampagne: DR og Information er gået sammen om omstillingskampagnen Hvad gør vi nu?, og jeres projekt kan være med» Side Tendens: Modstandskraft er kodeordet for fremtidens byer, og rundtomkring i verden er folk så småt begyndt at stille om» Side Feature: Når nationalstaterne ikke vil gå forrest, må byerne gøre det. Fra Prags Have til toppen af Seouls skyskrabere» Side Riv ud og gem: Sådan kunne fremtidens København se ud» Side Tendens: Engang var de sorte, nu er de grønne direktører fra gigantvirksomheder ønsker gennemgribende forandringer» Side Feature: Hvorfor handler vi ikke på det, vi ved? At ændre adfærd kræver også mental omstilling, siger socialpsykologer» Side 30 Interview: Tysk professor har været med til at opfinde et målesystem, der gør op med det snævre fokus på økonomisk vækst» Side Initiativet: Netværket Omstilling Nu forsøger at råbe politikerne op» Side Boguddrag: Den store omstilling i revideret og forkortet udgave» Side Interview: Danmarks øer går forrest i omstillingen» Side 44 Feature: Energiforbruget skal sammentænkes på tværs af grænser Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinredaktør: Søren Heuseler/iBureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Art Director: Jesse Jacob/iBureauet Billedredaktør: Sigrid Nygaard Temaredaktion: Jesper Løvenbalk Hansen, Jørgen Steen Nielsen, Lars Højholt Skribenter: Emil Urhammer, Helene Albinus Søgaard, Jesper Løvenbalk Hansen, Jørgen Steen Nielsen, Mette Rodgers, Nina Trige Andersen Korrektur: Jesper Jordan, Anne Vindum, Ida Winther-Jensen Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Tillægget er en del af Omstillingskampagnen Hvad gør vi nu?, der er et samarbejde mellem DR og Dagbladet Information. Projektet er støttet af VELUX FONDEN Forsidefoto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet Håbet er grønt Af chefredaktør Christian Jensen og direktør Mette Davidsen-Nielsen Dagens og morgendagens indsats for Den Store Omstilling er led i en lang kæde af initiativer, nyskabelser, eksperimenter, samarbejder og konflikter, som strækker sig over generationer. En proces, hvor det nye må spire frem midt i det gamle Det svære er, at det er svært. Det gode er at vide, at der ikke rigtig er nogen anden vej. Og at alle har en rolle at spille.«sådan skriver Informations Jørgen Steen Nielsen i den nye udgave af sin bog Den store omstilling. Det kan være svært ikke at miste modet, når vi konfronteres med omfanget af de kriser, verden står i. Vi kan diskutere årsag og rækkefølge, men konklusionen er og bliver den samme: Hvis vi løser den økonomiske krise med traditionel vækst via de traditionelle industrier, forstærkes den accelererende brændstofkrise. Hvis vi intensiverer kampen for udvinding af klodens sidste brændstofressourcer, forstærkes den økologiske krise. Den ene krise griber ind i den næste, hvis vi fortsætter med at genbruge fortidens løsninger på fremtidens problemer. Det er altså vores system, vores måde at tænke på, vores måde at handle på, der er i krise. Det er derfor, nyt må spire frem midt i det gamle. Det er derfor, der er brug for en stor omstilling. Forpligtet på håbet Kombinationen af den økologiske og den økonomiske krise har forstærket splittelsen og sat problemet på spidsen. Det rykker faretruende tæt på, når de centraleuropæiske floder oversvømmer både motorveje og middelalderbyer og efterlader den kriseramte europæiske økonomi med regninger, der kan løbe op i 100 mia. kr., som de gjorde ved sidste store oversvømmelse i Den gang kaldte meteorologerne det en»100-års-hændelse«.»når man ser på problemerne, er det svært at være optimist, i den forstand at man tror på problemernes snarlige løsning. I den forstand er jeg ikke optimist. Men jeg mener, vi har en forpligtelse til at være håbefulde,«udtalte tidligere seniorøkonom i Verdensbanken Herman Daly i forlængelse af Rio-konferencen i Vi kan sagtens blive enige om, at verdens politikere mangler vilje og måske evne til at gøre noget fundamentalt ved misforholdet mellem planetens bæredygtighed og omfanget af den globale økonomi. Men vi kan ikke deponere ansvaret hos politikerne. Vores individuelle bidrag til bæredygtighed kan nemt opleves som en ørkenvandring, tørken forlænger. En dråbe i havet, hvor vandstanden stiger. Det kan virke uoverskueligt, men det hele begynder og ender med os selv. Det er vores egne små bidrag, der i sidste ende kan gøre den store forskel. Vi er selv en del af løsningen Blandt Informations læsere oplever vi en dyb optagethed af og et stort engagement i, hvordan vi kan omsætte perspektiverne i Den Store Omstilling til konkret handling. Engagementet samler sig i stigende grad om, hvordan vi hver især og sammen kan gøre os til en del af løsningerne. Det er den interesse og det engagement, der er afsættet for kampagnen Hvad gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid. Information gennemfører projektet i samarbejde med DR, og det Foto: Sigrid Nygaard og Jesse Jacob/iBureauet er netop vores håb at få bragt de mange lovende initiativer og historier frem i lyset. Alt det, der foregår uden for de politiske lederes opmærksomhed, og som for det meste går under mainstreammediernes radar. Initiativerne er ofte små og går i mange retninger, men de spirer og samler kraft. I Informations formålsparagraf hedder det, at vi skal»informere om modstridende synspunkter i det offentlige liv og skal påtale uoverensstemmelser mellem tale og gerning«. Vi bør tage vores egen medicin og må skamfuldt bekende, at vores virksomhed, hvad angår grøn omstilling, langtfra kan måle sig med de bæredygtige initiativer blandt både borgere og virksomheder, der bliver beskrevet i denne avis. Vi er ikke foregangsmænd og -kvinder, når det handler om at reducere vores eget energiforbrug. Og vores undskyldning er ikke mangel på viden. Måske skyldes det omstillingens psykologi, som man kan læse om i en tankevækkende artikel i denne avis. Det er en kamp mellem lammelse og handling, frygt og håb og isolation og fællesskab. Der er voldsomme kræfter på spil i atmosfæren, på kloden og i os selv. Tro på de gode historier I kampagnen»hvad gør vi nu? Vores omstilling til en bæredygtig fremtid«er vi på jagt efter omstillingshistorier, der har fire kendetegn: De skal være til gavn for fællesskabet, de skal have inspirationskraft, de skal kunne deles, og de skal hvis projektet vinder udbredelse have en målbar effekt. I denne temaavis kan du kan læse meget mere om kampagnen, og hvordan du kan bidrage. Vi tror på, at de gode historier og konkrete eksempler kan få den bæredygtige udvikling til at tage fart. Naiv optimisme hjælper ikke snarere tværtimod. Systemkritikken er fortsat helt central for Informations bidrag til Den Store Omstilling, men det er lige så afgørende, at vi medvirker til udbredelsen af de historier, der giver håb. Det grønne håb vokser bedst i fællesskaber, hvor vi deler ideer og indsigter. God læselyst. cj@information.dk mdn@information.dk BLIV MEDLEM OG FÅ GAVEKORT PÅ OP TIL KR...OG GRATIS FAGFORENING UNDER DIN UDDANNELSE Masser af fordele for dig der er under uddannelse MELD DINE VENNER IND Når du anbefaler et nyt medlem, der er under uddannelse, får du et gavekort på 100 kr., så snart vi har registreret det nye medlem. Du kan anbefale alle de medlemmer, du vil. GRATIS FAGFORENING Vi hjælper, hvis du har problemer eller spørgsmål i forhold til dit fritidsjob, studiejob eller din læreplads. Vi hjælper også med at tjekke din ansættelseskontrakt, så du er sikret optimale vilkår på dit job. Sådan bliver du eller dine venner medlem RING TIL OS Ring tlf alle hverdage mellem kl og 18.00, fredag til kl GRATIS A-KASSE Nogle uddannelser giver ret til GRATIS medlemskab af a-kassen i hele uddannelsesperioden. Vi rådgiver og hjælper dig med indmeldelse i a-kassen. GAVEKORT PÅ KR. Når du afslutter din uddannelse, får du gavekort på op til kr. til lækkert tøj fra Puma og Hummel. SEND EN SMS Send en sms med teksten STUD til 1231*, så ringer vi dig op. tlf konkurrencer om billetter til koncerter, rejser m.m. BILLIGE FORSIKRINGER Du får tilbud om billige forsikringer fx ulykkesforsikring, der dækker dig hele døgnet. Du er sikret op til kr., hvis du skulle komme ud for en ulykke og det koster kun 20 kr. pr. måned. TILBUD TIL DIG UNDER UDDANNELSE TILBUDSSHOPPEN Få rabat på fx parfumer, cykler, rejser, hotelophold, tøj, briller, mobilabonnement, sportstøj, kropspleje, bil-tilbehør, smykker, ure. - Og meget mere. Der kommer hele tiden nye tilbud. Vi sender nyheder og gode tilbud direkte til din indbakke TJEK VORES HJEMMESIDE Find svar på dine spørgsmål og meld dig ind www på - samme faglige tryghed, bare meget billigere

3 4 / Omstillere v/jesper Løvenbalk Hansen Vi skal tænke langsigtet Hvad er grøn omstilling for dig?»vi skal grundlæggende ændre måden, vi tænker vækst på. Vækst skal være baseret på en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision om at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på.«hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?»at vi forstår, at business as usual ikke er en mulighed, og at det får store konsekvenser for os mennesker, hvis vi ikke omstiller. Men selvom vi udmærket ved, at vi er nødt til at opstille meget langsigtede mål, er både medier, virksomheder og politikere fokuserede på de kortsigtede løsninger. Særligt under krisen har der været en tendens til at tænke meget kortsigtet. Vi er også nødt til at tænke på tværs af sektorer. Det nytter ikke at tale om grøn omstilling, som var den et særskilt hjørne af økonomien. Bæredygtighed skal tænkes ind centralt i økonomien. Og så skal vi selvfølgelig have borgerne med. De skal kunne se sig selv i den grønne omstilling at det ikke er alt for omkostningsfuldt og besværligt.«hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?»at vi har en energiaftale, der nyder bred støtte i Folketinget, og at der er en forståelse af, at der skal gennemføres en fundamental omstilling. Og så synes jeg, at det er positivt, at der virkelig er gang i omstillingen ude i kommunerne, ligesom det er positivt, at mange af vores mest succesrige virksomheder leverer i forhold til den grønne omstilling.«hvilket råd vil du give politikerne?»at bevare overblikket og tænke ud over deres egen tid og frem mod de kommende generationer. Og så skal de turde sætte mål vi har set, at det er det eneste, der virker.«hvad gør du selv?»jeg prøver at få EU til at sætte nogle klare mål. Det er det vigtigste, jeg kan gøre: forsøge at skabe nogle rammer på europæisk plan, også selvom alle kan se, at det er op ad bakke lige nu.«hvad er grøn omstilling? Information har spurgt fire personer, der alle er engagerede i den grønne omstilling, hvad de ser af muligheder og forhindringer, og hvad de selv gør Danmark skal være pilotprojekt Hvad er grøn omstilling for dig?»jeg tror ikke, at løsningen er at fokusere på det, vi gør forkert, men at inspirere hinanden til at se de muligheder, der kunne være ved at leve anderledes. Omstillingen handler om en lang række ændringer i vores måde at tænke på, og jeg tror, at det vigtigste redskab er at visualisere reelle og attraktive alternativer.«hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?»en af de største udfordringer for omstilling er at skabe tilstrækkeligt stærke samarbejder på tværs af sektorer. Vi må lære at se nye løsninger og kortslutte de steder, hvor vi har huller i dag. Det er nødvendigt, at både politikere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og græsrodsbevægelser i højere grad lærer at udnytte hinandens ressourcer.«hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?»jeg synes, at der er ekstremt mange positive tiltag, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev rettet mere opmærksomhed mod de mange nytænkende lokalprojekter rundtomkring i landet, som med fordel kunne skaleres op.«hvilket råd vil du give politikerne?»vi skal blive bedre til at markedsføre Danmark som et forgangsland. Vi har mange løsninger, projekter, teknologier og en innovativ arbejdsform, som kan inspirere andre lande. Danmark har en enestående mulighed for at fungere som pilotprojekt for fremtidens samfund, og det bør politikerne i langt højere grad bør tage alvorligt og stile efter.«hvad gør du selv?»i SustaIN (Sustainable Initiatives Network, red.), et netværk af bæredygtige initiativer i Danmark, søger vi at motivere virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og borgere til at samarbejde om bæredygtige projekter. Vi har afholdt bæredygtighedsfestival i Aarhus, og i september kommer den til København. På sigt vil vi udbrede bæredygtighedsfestivalen til andre lande i Europa.«Danmark har en enestående mulighed for at fungere som pilotprojekt for fremtidens samfund Ressourcer skal prissættes Hvad er grøn omstilling for dig?»vi skal justere vores efterspørgsel på klodens ressourcer til det, som den kan bære. Helt specifikt i forhold til klima deler verdens borgere et fælles atmosfærisk affaldsdepot for vores drivhusgasaffald. Når politikere siger, at vi skal holde den menneskeskabte globale opvarmning under to grader, så ved vi, præcis hvor stort det depot er. Vi ved også, at halvdelen af det depot er brugt, og vi ved, hvem der har brugt den første halvdel. Grøn omstilling i forhold til klimaet er således, at vi væsentligt eller helt reducerer vores anvendelse af det depot.«hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?»at man ikke erkender, at der er grænser for, hvor meget man kan trække ud af klodens skrøbelige system uden at true den fine balance, der gør at Jorden i dag er beboelig for mennesker. At vi ikke korrekt prissætter de ressourcer, vi er afhængige af (f.eks. prisen på at forurene atmosfæren, red.)«hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?»at vi er begyndt at italesætte de begrænsninger, der er på ressourcerne, og at man eksempelvis i Danmark arbejder med en langsigtet vision om at gøre sig fri af fossile brændsler.«hvilket råd vil du give politikerne?»de skal huske på, at mange af Danmarks mest konkurrencedygtige virksomheder netop har udviklet sig, fordi Danmark har haft en meget ambitiøs miljø- og energipolitik. At det at gå foran på et område faktisk kan give grobund for fremtidig vækst og beskæftigelse.«hvad gør du selv?»jeg forsøger at tænke alle ressourcer som en begrænset valuta og kun bruge det, der er behov for til at opnå den levestandard, jeg ønsker. Men jeg må indrømme, at jeg ikke giver afkald på komfort.«samarbejde på tværs Hvad er grøn omstilling for dig?»at vi får mere ud af ressourcerne mere med mindre og at vi går fra at basere vore økonomier på kul, gas og olie til vedvarende energi. Den grønne omstilling vil tage nogle år, og vi skal selvfølgeligt starte der, hvor det giver mest mening. Her er olien en godt bud. Den er dyr, kommer fra ikkedemokratiske lande, og danske virksomheder er langt fremme med udvikling af alternativer til olien, f.eks. avancerede biobrændstoffer lavet på halm.«hvad er den største forhindring for udviklingen af et bæredygtigt samfund?»i en tid med økonomisk krise er det ofte finansiering. Den grønne omstilling kræver investeringer, og lige nu er der tendens til optimering på den korte bane. Men som jeg ser det, har vi ikke noget reelt alternativ på den lange bane, så kan vi lige så godt komme i gang. Hvad er det mest positive tiltag i Danmark lige nu?»det er positivt, hvis EU endeligt lægger faste og langsigtede rammer for, hvordan vi kommer af med vores afhængighed af olie i transporten. I øjeblikket diskuterer man, hvordan bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer for transporten skal se ud i fremtiden. Jeg håber, at andengenerationsbiobrændstoffer fremmes via iblandingskrav, og at Danmark går foran gennem etablering af dansk producerede biobrændstoffer.«hvilket råd vil du give politikerne?»glem ikke den grønne omstilling pga. den økonomiske krise. De lande, som har løsningerne på klimaudfordringen, når vi kommer ud på den anden side af krisen, vil være dem, der kommer til at klare sig bedst.«hvad gør du selv? Jeg gør, hvad jeg kan, for i hverdagen at spare på og genanvende ressourcer som energi, vand, materiale, og jeg forsøger at påvirke mine børn til det samme og at gøre det på en sjov måde. Det sjove er vigtigt, for det er meget mere motiverende end den løftede pegefinger. Jeg spiser mere grønt end kød og cykler til arbejde, så ofte som det er muligt.«verdens goder er nogle gange uretfærdigt fordelt. Nordmændene har mere olie end os. De varme lande har mere solskin. Til gengæld har vi regnvejr. Og i en verden, hvor klimaforandringerne skaber større og større tørkeområder, er regn det nye sort. Regnen gør det muligt at dyrke både foder og fødevarer så billigt og effektivt, at vi kan eksportere til resten af verden. At vores landbrug og virksomheder samtidig er ret gode til at spare på vandet, gør ikke gevinsten mindre. Hvordan en smule regnvejr kan blive mere værd end olien i Nordsøen. Connie Hedegaard EU s Klimakommisær Nikoline Høgsgaard Aktivist i SustaIN Katherine Richardson Københavns Universitet Claus Stig Pedersen Novozymes Miljøminister Minister for nordisk samarbejde Klima- og energiminister fra Minister med særligt ansvar for FN s klimatopmødet COP15 i København i 2009 Initiativtager til bevægelsen Aarhus Sustainability Network, der nu hedder SustaIN, da bevægelsen har bredt sig ud over Aarhus kommunegrænse Uddannet antropolog Professor og daglig leder af Sustainability Science Center Tidl. formand for den danske regerings Klimakommission, der i 2010 gav sit bud på, hvordan Danmark omstiller til en grøn økonomi helt fri for fossile brændsler Direktør for Bæredygtighed i Novozymes, der blandt andet laver enzymer til biobrændsel Uddannet civilingeniør i kemi og ph.d. i integration af bæredygtighed og forretning Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.

4 6 / Feature Eksperimentet 7 Vi vil generobre magten over vores eget liv Af Jørgen Steen Nielsen Danmarks økosamfund Ifølge Landsforeningen for Økosamfund, LØS, er der i Danmark: 27 etablerede økolandsbyer og -fællesskaber. Nogle er mindre andelsboligforeninger, andre store økosamfund som Svanholm omtrent lige så mange fællesskaber, der menes at arbejde med de økologiske og sociale principper uden at være medlemmer af LØS 10 nye fællesskaber på vej sammenlagt ca mennesker voksne og børn der bor i de danske økosamfund okosamfund.dk På Djursland praktiserer 100 mennesker omstilling som daglig livsform. Fri af gæld og markedets pres bevæger de sig mod en bæredygtig økonomi med plads til at leve og tænke sig om. Og borgmesteren bakker op. Velkommen til Friland De kom for 11 år siden med deres planer om huse bygget af ler, halm, muslingeskaller, gamle aviser og mange skæve vinkler. I alt 25 voksne og otte børn. Der var udbredt lokal skepsis, men kommunen sagde ja, og tilflytterne gik i gang. I dag er de over 100, i færd med at udvide med nye huse, en elementfabrik og en gourmetrestaurant baseret på lokalt producerede råvarer. Og nu vil kommunen gerne have mere. For eksempel projektet med at omlægge det store kommunale græsareal til en lille offentlig park beplantet med nøddehegn, frugttræer og bærbuske spiselige kvaliteter som det hedder i projektbeskrivelsen og med får til græsning, det hele flankeret af et moderne anlæg for spontanidræt med skatepark, basketbane, parkouranlæg m.m.»det er aktive folk, som vi i lokalsamfundet kan lære meget af,«siger borgmesteren. Det er økolandsbyen Friland i den lille by Feldballe i Syddjurs Kommune på Djursland. Et lille led i den store omstilling til en ny økonomi og en anden måde at leve på.»man siger, vi skal have mere vækst, men der er ingen, der ved hvorfor. Vi skal bare. To procent årlig vækst betyder en fordobling af vores velstand om 35 år hvorfor pokker skal vi det?«spørger Steen Møller. Det var ham vendelbo så det kan høres, tidligere højskoleforstander og økologisk landmand der i 2001 sammen med Dorthea Arnfred og Anton Gammelgård formulerede tankerne bag Friland, efterlyste interesserede deltagere, fandt en velvillig kommune og fik DR med som offentlighedens nysgerrige øje på det grænseoverskridende eksperiment. Vi suser forbi målet Det handler nu som dengang om at genvinde den magt over egen tilværelse, som Steen Møller og de andre synes, staten og markedet har overtaget. Og i samme ombæring at skabe en bæredygtig livsform, der ikke tærer på sit eget naturgrundlag.»vi har i civilsamfundet stille og roligt mistet fodfæste og råderum,«siger Steen Møller, der sidder i Ravnen, Frilands store flotte fælleshus, der som de fleste andre huse i den lille landsby er bygget af beboerne selv af ler og halm over en solid trækonstruktion. Byggematerialerne afspejler grundtanken bag Friland: Hvis man skal kunne styre sit eget liv, så må man ikke være gældsat og afhængig.»for at kunne flytte til Friland og bygge hus her, skal man være gældfri. Man kan ikke optage kreditforeningslån til huset,«siger Steen Møller. Gælden lån og renter er det, der presser mennesker til at arbejde for meget.»tilbage i 1975 kunne man selv spare op til en gård. Den kostede kr. Det kan man ikke med dagens værdistigninger, og derfor må man låne, sætte sig i gæld. Og så ryger friheden.det hele er blevet til arbejde og økonomi. Der køres hårdt på, for at vi skal være produktive, rationelle og målrettede. Historisk har det godt nok sikret os overlevelse, men man kan ikke overleve dobbelt så godt ved at forbruge dobbelt så meget. Vi har fået så meget fart på, at vi suser forbi målet.«og eftersom afdrag og renter skal betales og arbejdet derfor passes, må vi opgive at tage os af vore egne børn, lave vor egen mad, vaske op og gøre rent i vore egne boliger. Opgaver vi så i stedet betaler os fra over skatten eller i form af udgifter til fastfood, hushjælp og maskiner hvorfor vi må arbejde endnu mere.»toget kører i dag så hurtigt, at det ikke giver mening at se ud ad vinduet. Derfor sætter vi os i stedet foran fjernsynet, når vi kommer trætte hjem fra arbejde. Og falder i søvn. Energien og skaberkraften suges ud af os,«siger Steen Møller. Af samme grund har han ikke set fjernsyn i mange år. Og halvdelen af beboerne i Friland har ikke tv. Én dag om ugen Når man ikke må sætte sig i gæld for ikke at blive trælbundet, må man bo billigt. Det er blandt andet derfor, at folk i Friland bygger selv og af billige materialer. Samt bygger velisolerede boliger, ofte suppleret med energiforsyning fra solceller og opvarmet af miljøvenlige ovne, så energiregningen bliver lav. Og etablerer egen spildevandsrensning, så vandforbruget bliver lavt. Og har drivhuse eller køkkenhaver, så regningen til mad bliver mindre.»jeg arbejder kun for penge én dag om ugen, det er nok,«siger Frilandspioneren, hvis totale årlige boligudgift, ejendomsskat m.m. inklusive, er på kr.»resten af tiden har jeg helvedes travlt,«griner han. For at leve i økolandsbyen kræver masser af arbejde, også hårdt arbejde. Der skal bygges husene, dyrkes grøntsagerne, udvikles energisystemer osv. Men man arbejder for sig selv. Man har generobret magten over eget liv. Nogle i Friland har bygget hus på et par uger, andre er efter fem år endnu ikke færdige. Man tager selv ansvar for tempoet og livsindholdet. Øver sig i at finde værdi i processen og hverdagen frem for bare fokusere på målet. Bæredygtigheden Friland vil heller ikke stifte gæld i forhold til miljøet. Det betyder, at man ikke vil belaste med forurening eller tære på begrænsede ressourcer. Ambitionen der også omfatter ethvert nyt hus er at blive affaldsfri. Det kniber endnu lidt med det faste affald, som kommer til landsbyen i form af for eksempel emballager fra indkøb. Men når det gælder spildevandet, har Friland nået målet. I Steen Møllers eget hus føres det grå spildevand fra badeværelset ud under det store drivhus, hvor et sindrigt rensningssystem sørger for, at vandet kan optages af planterne agurkerne lever bogstaveligt talt af vand og næringsstoffer fra husstandens udledninger. Stofkredsløbet er lukket, vugge til vugge. Steen Møller vurderer, at det samlede ressourceforbrug i et hus og en tilværelse som hans er blot 20 procent af gennemsnitsdanskerens. I et af de nyeste huse i Friland bor Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, og det har bæredygtigheden helt i centrum.»vores hus er designet off-grid det betyder, at vi ikke er koblet på elnettet. Vi har ikke noget køleskab eller andet, der kræver meget strøm. Derimod har vi et lille solcelleanlæg, og så har vi bygget et koldrum på husets nordlige side, som fungerer som et stort køleskab,«fortæller Karoline Nolsø Aaen. Hun er biolog og har, ligesom sin samlever, permakulturcertifikat.»permakultur er et helhedstænkende designsystem, hvor man via logisk design af sit hjem og sin have kan minimere energiforbruget. Man kan kalde det, hvad man vil i praksis betyder det, at vi har et minimalt forbrug af fossile brændsler.«parret går efter at blive selvforsynende med rodfrugter, grønt, kød, bær og nødder fra deres økologiske have. Frilandsøkonomi Frilands bestyrelse skal godkende prisen for boligerne inden for et prisloft. Muligheden for spekulation og gevinst ved at bygge stort er begrænset Et lavenergihus på omkring 100 m ² kan maksimalt sælges for ca kr. Prisen er udregnet efter den tabel, Friland har indskrevet i vedtægterne, hvor kvadratmeterprisen er faldende: Salgsprisen for de første 50 m ² er således maks kr. pr. m ², mens prisen falder til kr. for de kvadratmeter, der overstiger 251 m ² I tillæg for energiklasse 2 kan opnås 250. kr. pr. m ² og yderligere 250 kr. pr. m ² for energiklasse 1 friland.org»vi har startet en lille planteskole med især flerårige grøntsager og spiselige planter egnet til de danske breddegrader, og så holder vi kurser i havedyrkning. At vise det gode eksempel i praksis er den bedste måde.«karoline Nolsø Aaen skal blandt andet levere råvarer til Fremtiden Hus, det nye projekt i Friland, hvor man vil demonstrere, at halmhuse ikke behøver være selvbyggerhuse, men kan laves som elementbyggeri med halmelementer fra den lille fabrik, Steen Møller og andre netop nu er ved at opbygge.»fremtidens Hus skal illustrere alle aspekter af bæredygtighed. Foruden valget af byggematerialer betyder det, at forbrugsvandet recirkuleres, at varmen kommer fra en skorstensfri ovn uden partikelforurening, og at der anlægges en økologisk have og på første sal et drivhus, der skal danne ramme om en restaurant i huset,«fortæller Frilandbeboeren Rikke Overgaard. Hun er forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit i Aarhus, men også primus motor bag Frilands restaurantprojekt.»i dagtimerne skal det være café og i aftentimerne vegetarisk gourmetrestaurant baseret på økologiske råvarer produceret lokalt, både fra vor egen have og drivhus, men også af andre producenter i området,«siger Rikke Overgaard. Restauranten, som hun håber kan åbne om et års tid med en førsteklasses kok og plads til 50 mennesker inden døre, skal være et vindue til bæredygtigheden for gæsterne.»her skal ikke mases noget ned over hovedet på folk. Bæredygtigheden skal være usynligt til stede overalt, og man skal som gæst kunne spørge ind til det, hvis man har lyst,«siger Rikke Overgaard. Fremtidens Hus og restauranten har fået godt en kvart million i støtte fra Syddjurs Kommune. Ét udtryk for at kommunen har taget eksperimentet i økolandsbyen til sig.»vi er glade for Friland og arbejder sammen med dem for at give dem de muligheder, de har brug for i planlægningen,«siger borgmester Kirstine Balle (SF).»Frilandsfolkene er en inspiration for mange mennesker, som Horisontudvidelse I Friland ved Djursland bygger folk selv og det er ikke tilladt at stifte gæld. Foto: Lukas Wassberg kan plukke af deres ideer om bæredygtighed både miljømæssigt, økonomisk og socialt.«syddjurs Kommune har høje ambitioner om at blive grøn og bæredygtig, siger borgmesteren:»det er et spor, vi vil forfølge, og vi kan lære meget af Friland om, hvordan man kan komme videre.«jsn@information.dk

5 8 / Baggrund Hvad er problemet? To ud af tre økonomer: Planeten sætter grænser for vækst Illustration: Rune Lindequist-Sørensen Design og komfort går hånd i hånd Model Cantate Af Jørgen Steen Nielsen Ser du de fysiske forhold på vores planet klima, ressourcer og så videre som en barriere, der sætter grænser for væksten, spurgte Information de 20 økonomer fra offentlige læreanstalter og forskningsinstitutioner, som har deltaget i avisens økonomiske enquete.»ja, helt afgjort,«svarer tidligere departementschef og ambassadør, professor Jørgen Ørstrøm Møller, Asia Research Centre på CBS.»Bestemt,«siger professor Carl-Johan Dalgaard, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.»Ja, og forhåbentlig indser menneskeheden snart nødvendigheden af at tage dette alvorligt i fællesskab,«svarer Hans Aage, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.»Ja, i høj grad,«lyder de identiske svar fra lektor Henrik Plaschke, Institut for Statskundskab, og professor Inge Røpke, Centre for Design, Innovation and Sustainable Transitions, begge Aalborg Universitet.»Ja,«siger både professor Jesper Jespersen, Institut for Samfund og Globalisering, og lektor Anders Chr. Hansen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, begge RUC.»Ja, afgjort,«melder miljøøkonom Mikael Skou Andersen, Det Europæiske Miljøagentur.»Præcist,«siger lektor Thorkil Casse, Institut for Samfund og Globalisering på RUC.»De sætter helt sikkert grænser for en traditionel forbrugsgenereret vækst,«melder professor Katarina Juselius, Økonomisk Institut, Københavns Universitet.»Ja, jeg tør i hvert fald ikke udelukke det,«svarer tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet. I alt 13 ud af 20 adspurgte økonomer anerkender naturgivne grænser for væksten. Men der er nuancer i deres svar, og ikke alle 20 adspurgte er altså enige. Svaret er nej»det overordnede svar er nej,«siger således Peder Andersen, professor ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.»Naturressourcer har altid været en begrænsning Men omstillingen til en grøn økonomi, der ikke baserer sig på øget ressourceforbrug og større miljø- og klimabelastning, kan i sig selv være et nyt vækstbidrag, mener mange på menneskeligt forbrug, og der er intet, der tyder på, at vores nuværende intellektuelle kapacitet, viden og teknologi er mindre parat til at klare problemerne end tidligere. Det er klart, at hvis der tages dramatiske initiativer for at reducere sandsynligheden for for eksempel fire graders temperaturstigningen, og disse initiativer indføres med meget kort tidshorisont, vil dette kunne udløse økonomiske kriser som oliekriserne,«påpeger han.»nej,«svarer tilsvarende Peder Andersens kollega på Fødevareøkonomisk Institut, professor og tidligere overvismand Niels Kærgård.»Der er oplagt store klima- og miljøproblemer, men investeringer i klima og miljø kan også bidrage til økonomisk vækst ( ) Det er klart, at der er ressourcemæssige og klimamæssige restriktioner, men er der politisk vilje til at substituere til mere miljø- og klimamæssigt skånsomme teknikker, kan disse restriktioner håndteres. Spørgsmålet er alene, om de politiske systemer handler langsigtet nok,«understreger Kærgård. Carl-Johan Dalgaard svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt planeten sætter en ultimativ grænse for væksten.»men der er bare intet, der tyder på, at denne grænse umiddelbart er i sigte,«påpeger han.»om udtømningen af den globale beholdning af naturkapital sætter en grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov og kompensere via menneskeskabt kapital.på nationaløkonomisk niveau er der intet, der for nærværende tyder på, at denne proces (der længe har stået på mindst siden oliekrisen i 70 ere) er ved at gå i stå,«vurderer Carl-Johan Dalgaard. Professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, mener ikke, der er grænser,»hvis der ellers sker forskning og udvikling i at udnytte ressourcerne bedre«, og professor Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret, CBS, stiller sig ligeledes tvivlende over for, om ressource- og miljøbegrænsninger lægger begrænsninger på den økonomiske vækst.»det bedste modeksempel er den meget store stigning i energibesparelser, som fandt sted efter olieprisstigningen ,«noterer han. Grøn vækst? Hvor nogle ser fortsat økonomisk vækst som forudsætning for at håndtere de økologiske udfordringer, påpeger andre, at det at håndtere den økologiske udfordring i sig selv kan blive kilde til ny vækst. Professor emeritus Søren Kjeldsen-Kragh, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, anfører således, at»skal klimaproblemet løses, og skal mængden af ressourcer øges som følge af befolkningsvæksten, vil det i sig selv nødvendiggøre en betydelig vækst. Bæredygtighed skal opnås gennem investeringer, som de nye produktionsmetoder kræver«. Anders Chr. Hansen ser omstilling til effektiv anvendelse og genanvendelse af energiog materialestrømme og naturressourcer som»en vedvarende kilde til vækst«, forstået som vækst i værdiskabelse pr. beskæftiget, ikke vækst i ton pr. arbejder.»en mærkbar vækst som følge af en grøn omstilling kan næsten ikke undgås,«pointerer han. Jesper Jespersen understreger dog, at en indsats for at stille om til mindre klimabelastning og mindre pres på ikkeerstattelig naturkapital ikke vil give vækst efter den traditionelle målestok:»lykkes den politiske indsats, vil BNP-væksten blive registreret som værende lavere, selvom den økonomiske aktivitet med at omstille samfundsøkonomien måske er højere det vil blot blive registreret som omkostninger og ikke som endeligt output.«det spørgsmål, som mange kredser om, er netop, om der er politisk evne og vilje, nationalt som internationalt, til i tide at gennemføre denne omstilling til en grøn økonomi, som med Anders Chr. Hansens formulering»pr. definition er frigjort fra disse begrænsninger«af miljø- og ressourcemæssig karakter, og som i selve omstillingsfasen kan være en kilde til vækst via investeringerne i det ny grønne produktions- og forbrugssystem.»skift i teknoøkonomisk paradigme er både muligt og nødvendigt, men det kræver nytænkning a la Bretton Woods, især hvad angår nationalstatens rolle som konkurrerende med de andre nationalstater,«mener professor Bengt-Åke Lundvall, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.»Det er ikke umuligt hverken i EU eller i Danmark at forestille sig en keynesiansk krisepolitik med fokus på grøn omstilling, der på én gang ville øge væksten og forbedre mulighederne for at håndtere de miljømæssige udfordringer, såkaldt grøn vækst,«skriver Inge Røpke.»Det ville være at foretrække for den aktuelle politik, der lægger vægt på at trykke lønningerne, mindske velfærden og øge uligheden for at forbedre konkurrenceevne og profitmuligheder. Men heller ikke denne politik ville på længere sigt føre til højere vækstrater og det ville heller ikke være ønskeligt ud fra et globalt fordelingsperspektiv. Derfor er det vigtigt samtidig at udvikle politik, der sigter på omstilling til et velfungerende samfund med lav eller ingen vækst,«mener Røpke.»Pegende frem mod en form for nulvækst i materiel henseende, men ikke nødvendigvis i tilfredshedstilstand/lykkefølelse, hvis vi er i stand til at frigøre os fra at måle alting i penge,«supplerer Jørgen Ørstrøm Møller. jsn@information.dk Artiklen har været bragt i Information 4. januar 2013 København: Torvegade Tlf: Lyngby: Jernbanepladsen Tlf: Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf: Roskilde: Tlf:

6 10 / Tendens Cirkulær økonomi 11 Illustration: Jesse Jacob/iBureauet Vi skal glemme alt, vi har lært om bæredygtighed Af Jesper Løvenbalk Hansen Det bliver knap bemærket, men der er faktisk en stille revolution i gang. Den handler om at gøre verden fri for affald ved at genanvende samtlige ressourcer. Og i modsætning til andre lignende initiativer, er det de store industrier, der bærer budskabet. Et af de firmaer er den hollandske tæppegigant Desso, der er en af Europas største tæppeproducenter, og som arbejder med en strategi om at være 100 procent bæredygtig i Målet er ikke at bruge færre ressourcer, men at designe produkterne så alt kan genanvendes uden at påvirke miljøet negativt. Hvorfor valgte i at gå denne vej?»det er ikke svært at svare på,«siger Rudi Daelmans, der er miljøchef i Desso, som producerer tæpper til blandt andet fly- og skibsindustrien verden over samt til private kunder i mere end 100 lande.»da jeg blev ansat i 2007, var min opgave at svare på, hvordan virksomheden kunne arbejde med bæredygtighed som mål. Ikke bare bæredygtig på den måde, at vi bruger lidt mindre energi, lidt mindre vand, osv., men bæredygtig i ordets egentlige forstand. Og i den søgen stødte vi på den tyske fysiker Michael Braungart og konceptet om vugge til vugge,«siger Rudi Daelmans.»Og der var løsningen. Han viste os hvad vi i stedet for langsomt at nedbryde verden omkring os alternativt kan gøre for ikke bare at bevare verden, men også gøre den til et bedre sted at være.«vugge til vugge-princippet handler nemlig ikke om at begrænse den menneskelige aktivitet. Det er nærmest umuligt. Strategien handler derimod om at genopfinde alle produkter, så de i stedet for at skade miljøet og forbruge klodens ressourcer designes, således at alle komponenter igen bliver til næring. Enten biologisk næring eller teknologisk næring, der danner udgangspunkt for nye produkter.»det handler ikke om at gøre mindre skade, men om at gøre det rigtige. Og det er jo en fantastisk vision, der er meget mere attraktiv end hele tiden at gå rundt om minde os selv om, at vi skal gøre mindre af alt for at beskytte klimaet og redde planeten,«lyder det fra Rudi Daelmans. Ressourcer er kun til låns Grundtanken i vugge til vugge er, at vi kan designe os til bæredygtighed. Som Michael Braungart, den ene af ophavsmændene til konceptet, tidligere har forklaret til Information:»Hvis løsningen er, at vi skal indrette os efter, hvad kloden kan bære, så er svaret i dag, at der ikke er plads til mennesket på kloden. Selv hvis vi reducerer vores klimamæssige aftryk med 50 procent, er der stadig ikke plads til alle syv mia. mennesker. Så det er en helt ligegyldig og irrelevant vej at gå. Det er spild af Afbrænding hører fortiden til. Skal kloden bære de kommende generationer og deres forbrug, skal alle produkter designes så ressourcerne genanvendes 100 procent. En række store internationale virksomheder viser hvordan tid,«siger Michael Braungart, der derfor mener, at vi ikke bør bekymre os om at forbruge, så længe vores forbrug ikke efterlader et negativt, men derimod et positivt aftryk.»vi skal forstå, at et miljømæssigt aftryk ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Laver vi eksempelvis en ble, der, når den er brugt og smides ud, omdannes til muld eller næringsstoffer, er bleer pludselig ikke et problem, men derimod en del af løsningen. Og så bliver babyen ikke født med skyldfølelse. Den er nemlig et plus i det store regnskab, ikke et minus,«siger Michael Braungart, der samtidig peger på, at naturressourcer ikke er noget, vi nødvendigvis behøver at eje. Vi bør snarere opfatte ressourcer som noget, man låner, og produkter som en service.»hvorfor ikke lease eller leje vores produkter af virksomhederne? Det er jo ikke vaskemaskinen eller kaffemaskinen, vi vil have. Det er rent tøj og kaffe,«siger Michael Braungart, der mener, at det er retten til at bruge ressourcerne for derefter at levere dem tilbage, der er pointen. Og det er grundtanken hos hollandske Desso. Her er tæpperne netop designet til at blive nedbrudt, og Desso tager derfor de brugte tæpper retur med det formål, at ressourcerne skal genanvendes.»vi tager ansvar for de produkter, som vi sender ud på markedet. Vugge til vugge handler om at skabe en uendelig produktcyklus, og derfor er det ikke nok eksempelvis bare at brænde gulvtæpperne af i et kraftværk for at lave varme. Siden 2008 har vi haft et program, hvor vi tager tæpperne retur for at nedbryde det og med samme ressourcer lave et nyt,«forklarer Rudi Daelmans. Nej til afbrænding Derfor giver Michael Braungart ikke meget for den danske regerings miljø- og klimaindsats. Han mener tværtimod, at danskerne hænger fast i et forstokket syn på naturressourcer.»ingen brænder så meget affald af som danskerne. Det er helt forkert. Når man brænder affald af, så mister man 95 procent af den energi og de materialer, der oprindeligt er brugt,«siger Braungart, der mener, at hvis Danmark vil markere sig som foregangsland, burde den danske regering anvende på langt mere progressive metoder.»fra de danske myndigheders side burde man sige, at i 2030 brænder vi ikke mere af. Myndighederne tager sig simpelthen ikke længere af befolkningens affald. Det er virksomhedernes opgave at få noget ud af affaldet,«siger Braungart og peger på, at hvis miljø- og klimahensyn sættes lig med mindre forbrug, er Danmark et af de mest klimabelastende lande i verden.»spørgsmålet er jo ikke, om man kan lave et dæk til en bil. Spørgsmålet er, om man kan lave det rigtige dæk. Et dæk, der ikke forbruger vores ressourcer, men bare låner dem,«siger Michael Braungart.»Men vi har fokuseret på at perfektionere de forkerte ting. Derfor skal vi genopfinde alle produkter. Det handler bare om at gøre det rigtige fra begyndelsen,«siger Michael Braungart Og der er masser af plads til forbedring. Som Braungarts makker, William McDonough, siger:»vi har først for nylig fundet ud af at sætte hjul på vores kufferter. Så hvorfor skulle vi ikke tro på, at vi kan gøre det hele meget bedre?«en cirkulær økonomi Det hollandske tæppefirma Desso er langtfra alene om at gå nye veje. Inden for de seneste par år er stadigt flere virksomheder gået med på ideen. Det handler ikke kun om at være bæredygtig, men om at sikre fremtidens produktion i en verden, hvor råmaterialer bliver stadig mere kostbare. Eksempelvis har Mærsk som det også tidligere er beskrevet i Information bestilt 10 containerskibe fra det sydkoreanske værft Daewoo Shipbuilding. Skibene, hver med plads til containere, bliver som de første nogensinde bygget efter vugge til vugge-princippet. Det betyder, at giftige materialer undgås, og at skibene produceres af rene materialer af høj kvalitet.»da vi begyndte at kigge på nye skibe, besluttede vi, at de skulle sætte en ny standard, ikke bare i forhold til stør- Vugge til vugge i aktion Verden over er en række virksomheder i gang med at omstille deres produktion efter vugge til vugge-princippet Ford I USA er Ford Motor Company i gang med at omdanne deres 500 hektar store fabriksareal Ford Rouge Center i Deabourn, Michigan, i overensstemmelse med vugge til vugge. Det er afsat 11 milliarder kr. til projektet Resultatet bliver en helt ny Ford-bil kaldet model U, der er en hybridbil, som skabes af fuldt genanvendelige materialer lavet af f.eks. majs Puma Sportstøjproducenten Puma har VIDEN TIL DEN GRØNNE OMSTIL- LING Det Økologiske Råds udgivelser kan downloades gratis fra webshoppen på Materialerne er gratis. Porto og ekspeditionsgebyr 10 kr. pr. forsendelse. lavet en kollektion af genanvendelige produkter: Sko, der kan komposteres, og tøj af genanvendelige materialer Serien hedder Puma InCycle Collection og omfatter træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Det hele er Cradle to Cradle-certificeret. Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne e får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne kerne til forarbejdning via Pumas Bring me back -program, når de er slidt op H&M Verdens næst største detailkæde inden for beklædning er ligesom Puma begyndt at tage gammelt tøj Læs GLOBAL ØKOLOGI Danmarks globale magasin om klima, natur og miljø. Med nyhedsoverblik, baggrund, ana- skriver om både danske og internationale miljøforhold. Råd modtager bladet gratis. Personligt medlemskab koster årligt 345 kr., 195 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister. Temanummer om energi og grøn omstilling, juni info@ecocouncil.dk retur. Siden februar har kunder kunnet tilbagelevere gammelt tøj til H&M i alle kædens danske butikker. Formålet er at mindske brugen af naturens ressourcer og at minimere mængden af tekstilaffald. H&M vil tage imod al slags tøj, og som tak vil du modtage en voucher på 15% på en valgfri vare for hver fyldt pose tøj, du afleverer Det indsamlede tøj bliver derefter bearbejdet af H&M s samarbejdspartner I:Collect, der gør det muligt at genanvende tekstilerne Arla Arlas nye strategi hedder Zero Waste. Ud over et bæredygtigt landbrug og store reduktioner i udledningen af drivhusgasser, er planen, at Arla i 2020 intet affald producerer. I den forbindelse er emballage en stor udfordring, og her vil Arla genbruge Ny film om farlig kemi Ny oplysningsfilm sætter fokus på farlig kemi i medicinsk udstyr og fortæller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver fra den bløde plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre direkte ind i kroppen på kuvøsebørn og andre svage patienter. Ftalaterne kan erstattes så hvorfor tillades de stadigvæk? plastvirksomheden Melitek. siet og på sygeplejerskeuddannelsen. Tilhørende teksthæfte. Arlas organiske restaffald skal bioforgasses og omdannes til varme og energi. Arla arbejder hen mod, at virksomhedens emballage skal produceres med 100 pct. genanvendeligt materiale, og vil derfor øge andelen af genanvendeligt materiale med mindst 5% pr. år fra 2012 Grundfos En af Danmarks største virksomheder har kørt et pilotprojekt på dansk grund, hvor den genanvender gamle pumper Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmølleproduktion, og bliver stadigt mere værdifulde Gratis UVmateriale til klasse Vi deler et hav er et gratis undervisnings-materiale til natur/teknik og hjemkundskab i 5. og 6. klasse. Temaet er landbrug, fødevareproduktion, næringsstoffer og havmiljø. Materialet består af: Vi deler et hav med historien om fem børn, der udforsker sammenhængen mellem maden på tallerkenen, landbrugets produktion og havet tilstand. forslag, forsøg, opskrifter og lærervejledning på til gratis download fra hjemmeside. Råds webshop Porto og ekspedition 100 kr. pr. 30 stk. Det Økologiske Råd

7 12 / Tendens Cirkulær økonomi / Kort og godt Blogs, du bør følge 13 v/lars Højholt Illustration: Jesse Jacob/iBureauet George Monbiot Journalisten. Den britiske journalist, forfatter ter og politiske aktivist George Monbiot er efterhånden et af klimakampens helt store navne. Han har gennem årene udgivet en lang række bøger om klimaforandringer og konsekvenheraf. Han optræder jævne serne mellemrum mrum i Information, men man kan følge ham hver uge i hans fremragende klumme me på Guardians hjemmeside. e. guardian.co.uk Strøtanker om bæredygtighed Arkitekten. Danske Jens Hvass skriver i spændings- feltet mellem klima og bæredygtighed, København og den globale virkelighed. Han skriver med udgangspunkt i arkitektur og med arkitek- tens syn på bæredygtighed og følger med et skarpt blik international klimapolitik. Omstillingen starter her jenshvass.com DIY eren. Den karismati- ske stifter af fænomenet Transition Towns har en blog, der nærmest er et langt call-to-acti- on. Har du behov for et skud kon- struktiv gør det selv-motivation for at komme i gang med omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, så er hans blog det helt rigtige sted at starte. transitionnetwork.org Den mest indflydelsesrige Tænketankeren. Joe Romm er redaktør for Climate Progress på thinkprogress.org, som New York Times kalder den mest uundværlige klilogmab- Time Magazine havde den i top- 25 over bedste blogs i 2010, og kaldte i samme forbindelse Joe Romm den mest indflydelsesrige klimablogger. thinkprogress.org Bæredygtig økonomi Empirikeren. The Institute for New Economic Thinking blev oprettet i 2009 i kølvandet på finanskrisen. Det er på evig jagt efter alternative modeller, der kan skabe et mere bæredygtigt økonomisk grundlag for samfundet. Holdningerne er funderet på solid empirisk forskning. Blandt de mange gode blogs på siden vil vi anbefale INET blog. ineteconomics.org Hvis vi tager planeten alvorligt... Analytikeren. New Economics Foundation har over 25 år opnået en solid erfaring i at skyde løs på manglende ambitioner i den globale politiske landsby. Den blander analyse og debat med en søgen efter konkrete veje til et mere bæredygtigt samfund og spænder fra økonomi over klima til sociale udfordringer. Overalt forsøger den at nå frem til løsninger, der tager planeten alvorligt. neweconomics.org Kulinarisk ulydighed Praktikeren. Hvert år ender enorme mængder mad fra supermarkedet i containeren, fordi udløbsdatoen nærmer sig. I alt kasserer vi mad, der kunne brødføde tre mia. mennesker, lyder estimatet på bloggen Skralderen, der er hjemsted for alle, der interesserer sig for skraldning og for at mindske madspild. skralderen.dk relse og heller ikke bare i forhold til energieffektivitet. Vi ville kunne sige: Dette er ikke bare verdens største skibe, det er verdens bedste skibe,«fortalte Jacob Sterling, bæredygtighedschef i Mærsk, i 2011 til Information. For Mærsk ligger en del af motivationen i, at prisen på stål, som udgør mindst 90 procent af skibets pris, konstant stiger. Derfor kan det betale sig at designe og producere skibene, så alt kan genanvendes. Men selv om firmaer som eksempelvis Mærsk, Ford og Puma allerede anerkender cirkulær økonomi som en nødvendighed, så er der stadig store udfordringer. For mange underleverandører og kunder har fortsat svært ved at forstå konceptet.»det kræver jo et totalt skifte i den måde, vi er vant til at tænke på. Og vi skal glemme alt, hvad vi hidtil har lært om bæredygtighed,«forklarer Rudi Daelmans og fortsætter:»og for at være ærlig, er vi faktisk stødt mod et glasloft i vores udvikling. Vi er afhængige af vores underleverandører, og selvom alle synes godt om konceptet, er det meget svært at få alle med.«problemet er, at underleverandører nødvendigvis skal kunne redegøre for, hvordan deres komponenter produceres og med hvilke materialer. Det anses ofte for at være en hemmelighed, og det besværliggør udviklingen.»vugge til vugge er en lang rejse, vi har begivet os ud på, og der er altid nye udfordringer. Vi er en del af et system, der er behæftet med fejl. Derfor handler det om, at påvirke hele systemet, ikke mindst myndighederne.«bundlinje og bæredygtighed Spørgsmålet er naturligvis, om det så kan lykkes at forene bundlinje og bæredygtighed i et firma som Desso.»I 2012 voksede vores virksomhed med 10 procent. Og det på et marked, der lige nu er alvorligt ramt af den globale krise,«svarer Dessos miljøchef Rudi Daelmans, der forklarer, at strategien med at genanvende alt ikke handler om kortsigtet profit, men om overlevelse på lang sigt.»det drejer sig ikke nødvendigvis om at lave flere penge her og nu, men om, hvorvidt vi i fremtiden overhovedet kan lave penge på vores forretning. Og ved at gå fra en lineær til en cirkulær økonomi minimerer vi risikoen for at ende som tabere,«siger Rudi Daelmans og forsætter:»vi står midt i en global kamp om ressourcerne som særligt vi i Europa ikke er rige på. Derfor giver det rigtig god mening at begynde den her rejse mod en cirkulær økonomi. Det handler jo om, hvordan vi kan blive ved med at producere. I fremtiden er det ikke energi, der vil være en begrænsning. Når først Vugge til vugge-konceptet I dag produceres de fleste produkter, så de ender som affald. Det er vugge til grav: en lineær økonomi Inden for vugge til vugge-principet eller cirkulær økonomi skal alt designes med henblik på, at produktets ressourcer skal genanvendes i et forhold så tæt på 1:1 som muligt, uden at gøre skade Alle produkter bliver til enten teknologiske næringsstoffer, der anvendes til at fremstille nye produkter, eller biologiske næringsstoffer, der ved nedbrydning indgår i naturens kredsløb. Det sparer ressourcer og i sidste ende penge I Storbritannien har myndighederne siden 2004 finansieret et landsdækkende vi formår at udnytte solens energi til fulde, så er det ikke noget problem. Fremtidens problem er knaphed på ressourcer.«jel@information.dk program, der rådgiver små og mellemstore virksomheder i arbejdet med cirkulær økonomi. The National Industrial Symbiosis Programme har flere end virksomheder tilknyttet og har genereret mere end grønne job og 1,5 mia. kr. i nye indtægter Det skønnes, at 9,7 millioner ton råmaterialer er anvendt i ny produktion i stedet for at ende på lossepladser, hvilket betyder en besparelse på 1,3 mia. kroner alene til køb af råmaterialer. Samtidig er atmosfæren blevet skånet for 30 mio. ton CO 2 I Danmark afventes miljøministeriets nye ressourcestrategi, der fokuserer på at genanvendelse frem for afbrænding kilde: cradlepeople.dk FÅS O GSÅ SOM E -BOG FORMIDABEL FORBANDELSE Niels Houkjær, Berlingske Bjørn Bredal, Politiken Peter Tudvads roman om Søren Kierkegaard er en suveræn bedrift (...) Fortælleren deler egenskaber med Kierkegaard selv og kan skildre hans nuancerede dybder. Karen Syberg, Information Peter Tudvads roman er en kraftpræstation (...) Bedre kan det næsten ikke blive. Bo Bjørnvig, Weekendavisen FØLG OS PÅ JP/POLITIKENS FORLAG POLITIKENSFORLAG.DK Vi har en plan alt er timet og tilrettelagt. Vi skal bruge: to genbrugsjakker, 179 folketingsmedlemmer, et to-skylstoilet, en dansker med et godt hjerte, fem fadøl, en varmepumpe, en lighter, en kødfri dag, en gammel smartphone, et telt og en huskeliste. Og lad os SÅ komme i gang! Find huskelisten til en bæredygtig hverdag på:

8 14 / Kampagne Hvad gør vi nu? 15 Illustration: ibureauet Dommerkomiteen KOM MED DIT OMSTILLINGSPROJEKT HVORNÅR SKER DET? De ni omstillingsprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide, bliver udvalgt af en dommerkomité. Her sidder: Vi tærer langsomt på klodens ressourcer og bidrager til global opvarmning. Vi ved, at det vil få store konsekvenser. Alligevel er der ikke politisk enighed om, hvem der har ansvaret for at skrue ned, og hvordan vi skal stille om til et bæredygtigt samfund. Heldigvis er der mange borgere, virksomheder og lokale fællesskaber, der allerede er i gang med omstillingen. Dem kan vi lære af. Derfor starter DR og Dagbladet Information den 19. august 2013 kampagnen Hvad gør vi nu?, hvor vi leder efter de ni bedste omstillingsprojekter i landet et fra hvert af P4 s ni distrikter. Hvad gør vi nu? er for jer, der handler. Det er for jer, der bygger byhaver og bistader og hjælper andre til at følge trop. Det er for de lokale fællesskaber, der sænker forbruget, og jer, der har lavet et delebilskoncept. Det Hvem kan deltage? Hvad gør vi nu? er for alle de engagerede danskere og deres projekter, der bidrager og inspirerer andre til bæredygtig omstilling. Det er de konkrete projekter, vi gerne vil have jer til at dele med os andre på hjemmesiden voresomstilling.dk, så inspirerende projekter fra Sønderborg og Bornholm kan leve videre i Esbjerg, Rødovre og Aalborg. Hvordan deltager man? 19. august lancerer vi hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi opfordrer alle til at dele deres omstillingsprojekter med resten af Danmark. Her kan I fortælle om jeres projekt og rådgive andre omstillingsfolk i, hvad de bør gøre, hvis de vil føre konceptet videre et andet sted. Det handler om at hjælpe hinanden, så endnu flere kan bidrage til, at vi får et mere bæredygtigt samfund. Kan man være med, selvom man ikke er en del af et omstillingsprojekt? På voresomstilling.dk kan projekterne efterspørge frivillige, samarbejdspartnere og gode ideer til at komme videre. Lokale ildsjæle kan finde de projekter, der har brug for en hånd til at tage det næste skridt. Du kan også støtte dine favoritter ved at stemme på dem. Din stemme indgår i dommernes votering. er for virksomheder, der bruger hinandens restprodukter og skaber en mere bæredygtig produktion. Og så er det for de kommuner, der motiverer borgere og virksomheder til at sænke deres CO 2 -aftryk. Vil I være med til at fortælle os om jeres projekt og være med til at inspirere andre til omstilling? Den 19. august lancerer vi hjemmesiden voresomstilling.dk, hvor vi sammen bygger Danmarks største samling af inspirerende omstillingsprojekter. I deltager samtidig i konkurrencen om at blive en af de ni vindere af DR og Dagbladet Informations konkurrence. Vinderne bliver alle præsenteret på P4, i Dagbladet Information og i Danmarks Store Omstillingsguide. Vær med til at vise vej til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i. KONKURRENCEN Hvad kigger dommerne efter? I hvert af P4 s ni distrikter indstiller et omstillingspanel af faglige eksperter tre projekter, der videregives til dommerne. De 27 finalister præsenteres på P4, og herefter skal dommerkomiteen udvælge ni vinderprojekter, der skal udgøre Danmarks Store Omstillingsguide. Når omstillingspanelet og dommerne skal vurdere de mange projekter, er der fire spørgsmål, de leder efter svar på: Er det til gavn for fællesskabet? I hvor høj grad er projektet forankret og udbredt i et fællesskab eller i samarbejde med borgere, lokale virksomheder, organisationer, myndigheder m.m.? Er det en del af et samfund, vi gerne vil leve i? I hvor høj grad er projektet nyskabende og inspirerende for det bæredygtige samfund, vi gerne vil leve i? Kan det spredes? Hvor nemt er det for andre fra Svendborg til Kina at tage projektets ideer til sig og føre dem ud i livet? Hjælper det overhovedet? Hvis projektet vinder stor udbredelse, hvor stor en effekt vil det have på at løse det problem, det ønsker at løse? Selv om du ikke selv deltager i konkurrencen med et omstillingsprojekt, kan du få indflydelse på, hvilke projekter der vinder. Vi opfordrer alle til at stemme på de projekter, I mener tilbyder den bedste og mest inspirerende omstilling. Jeres støtte hjælper dommerne til at vurdere, hvilke projekter der skal vinde. Uge 24 Uge Uge 36 Uge 37 Hvad gør vi nu? præsenteres på Folkemødet på Bornholm årets politiske festival Vi inviterer alle til at dele deres projekter på voresomstilling.dk, der går i luften 19. august. I deltager samtidig i konkurrencen om at komme med i Danmarks Store Omstillingsguide. Seneste frist for tilmelding er søndag den 1. september kl. Omstillingspanelet sorterer i projekterne ud fra deres faglige ekspertise og udvælger tre projekter fra hvert af P4 s ni distrikter Projekterne præsenteres i P4 og på voresomstilling.dk. Dommerne kårer en vinder fra hvert distrikt. De ni vinderprojekter præsenteres på DR Hvad vinder man? De ni vindere får en plads i Danmarks Store Omstillingsguide, der bliver filmatiseret, dokumenteret og præsenteret for hele landet som de bedste omstillingsprojekter, der viser vejen til et bæredygtigt samfund, vi har lyst til at leve i. Hvad sker der med projekterne efter konkurrencen? Konkurrencen er kun første skridt mod et mere bæredygtigt samfund. Når de ni vindere er kåret i september, fortsætter voresomstilling.dk som Danmarks største samlingssted for omstillingsprojekter. I kan stadig dele jeres projekter med alle os andre, og projektmagere kan stadig lede efter inspiration til deres egne drømme. Få vores nyhedsbrev Allerede nu kan du på klikke ind på voresomstilling. dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så holder vi dig opdateret og fortæller dig, hvornår du kan dele dit projekt og gå på jagt efter ny inspiration. Projektkategorier Vi leder efter projekter inden for: Fødevarer Vand Energi Genbrug Transport Oplysning Økonomi Produktion Arbejdsliv Affald Connie Hedegaard EU s klimakommissær 1 Connie Hedegaard har gennem sin karriere bevæget sig mellem journalistik og politik. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti første gang i 1984, og fra var hun miljøminister og siden klimaog energiminister, inden hun blev udpeget til EU s Klimakommissær. Connie Hedegaard udgav i 2008 bogen Da klimaet blev hot, hvor hun i forordet skriver:»personligt både håber og tror jeg, at klimadebatten kommer til at fungere som overligger for et paradigmeskift. Et skift, hvor mennesker i modsætning til de sidste mange års fokus på forbrug, forbrug, forbrug begynder at få øjnene op for, at vi er forpligtet på andet end os selv her og nu.«christine Feldthaus TV-vært og livsstilsekspert 2 Christine Feldthaus er kendt som livsstilsekspert og tv-vært efter hun har medvirket i Kender Du Typen på DR1 og senest i programmet So F***ing Special. Hun har længe været engageret i klimadebatten og udgav i 2008 bogen Feldthaus skruer ned en dagbog om at spare på miljøet, hvor hun skriver:»jeg ville helst ikke have, at min søn en dag skal kunne stå og anklage mig for at have været en svinemikkel, der havde siddet med hænderne i miljøskødet og tænkt: Det går sgu nok. Lortet brænder ikke sammen, mens jeg lever. Nu skulle piben have en anden lyd.«emil Urhammer Omstilling Nu 3 Emil Urhammer er klimaforkæmper fra den nye generation. Han arbejder inden for økologisk økonomi og har siden 1. maj 2013 været ph.d.- stipendiat ved Aalborg Universitet i København. Emil Urhammer er aktiv i netværket Omstilling Nu, hvor 50 unge har formuleret et opråb til landets folkevalgte politikere med krav om handling. I appellen skriver de:»udfordringerne er mange og store. Vi kender langtfra alle svarene. Men vi har viljen og kræfterne til at blive del af omstillingen. Vi har oven i købet fornemmelsen af, at det vil blive livgivende, spændende og sjovt. Vi tror på Danmark som foregangsland et laboratorium, hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre.«hvad GØR VI NU? ER ET SAMAR- BEJDE MELLEM DR OG DAGBLADET INFORMATION MED STØTTE FRA VELUX FONDEN NYHED! BÅDE STEL OG KONTAKTLINSER Lige nu får du din alder i rabat på både kontaktlinser og massevis af stel. Naturligvis inkl. alle de Synoptiske brille- og kontaktlinsefordele. Så kik ind i din lokale Synoptik og start med en Gælder massevis af stel v/ køb af glas eller kontaktlinseabonnement frem til d Rabatten på kontaktlinseabo. gives til d og kan benyttes af alle, som ikke har haft Synoptik kontaktlinseabo. inden for de sidste tre mdr. Kan ikke kombineres med andre rabatter.

9 16 / Tendens De nye byer 17 Illustration: Rune Lindequist-Sørensen ETHVERT BEGAVET FJOLS kan gøre ting større og mere komplekse det modsatte kræver et geni Af Jørgen Steen Nielsen I 34 lande er borgere i gang med mere end omstillingsprojekter for at øge modstandsdygtigheden, bæredygtigheden og den lokale selvforvaltning, når olie- og klimakrise for alvor banker på Hvad gør man, når olien og andre vigtige ressourcer bliver knappe og endnu dyrere end i dag? Når klimaændringer og miljøforringelser sætter nye, snævrere grænser for vækst? Og når de to forhold sammen fører til kriser og skærpet konkurrence om det, der er tilbage? Man kan tage kampen om ressourcerne og råderummet op. Sætte endnu mere ind på at gøre sig gældende i den globale konkurrence. Håbe på, man kan vinde en større andel af kagen, mens andre taber. Altså gøre som hidtil, bare mere, større, hurtigere. Eller man kan gøre det modsatte: opbygge modstandsdygtighed i forhold til de chok og kriser, der med øget intensitet vil hjemsøge den globaliserede økonomi. Reducere sin afhængighed af de verdensomspændende stofstrømme baseret på fossil energi. Mindske sin lokale og nationale sårbarhed. Gøre økonomien endnu mere robust.»ethvert begavet fjols kan gøre ting større, mere komplekse, voldsommere. Det kræver et strejf af geni og en masse mod at bevæge sig i den modsatte retning,«sagde Albert Einstein engang. Den modsatte retning er den, netværket af omstillingsbyer har valgt. Det efterhånden verdensomspændende Transition Network med over officielle eller spirende transition towns (omstillingsbyer, red.) i 34 lande har begrebet resilience modstandsdygtighed, robusthed i centrum. Som bevægelsens initiativtager Rob Hopkins fra den lille britiske by Totnes formulerer det:» Resilience refererer til evnen i et system fra enkeltpersoner til økonomier til at holde sammen og opretholde funktionsevnen, når man stilles over for forandringer og voldsomme påvirkninger udefra.«denne omstillingsbevægelse tager godt nok afsæt i indsigten i forestående olie-, ressource- og klimakriser, men baserer sig ikke på skræmmende historier, dårlig samvittighed og vrede mod beslutningstagere og magthavere.»omstillingsbevægelsen er et forsøg på at designe en række veje ud af kulminationen på olieæraen, at skabe nye fortællinger om, hvad der måske ligger og venter på os for enden af denne proces og at gøre opbygningen af modstandsdygtighed til et kernepunkt i enhver plan, vi lægger for fremtiden,«skriver Hopkins. Grundtanken er, at hvis ikke en sådan omstilling starter nedefra, så vinder den ikke opbakning og deltagelse snarere det modsatte. Som når store vindmølleprojekter herhjemme bliver mødt med lokal modstand, fordi de er besluttet ovenfra eller udefra, ikke som del af den stedlige befolknings egen vision om fremtiden. Centralt for bevægelsen er også, at løsninger skal tage afsæt i såvel den fossile energikrise som i klimaudfordringen. Ofte er kun det ene i fokus, og så går det galt. Som når Nordamerika søger at løse sit olieproblem med olieskifer og tjæresand, men dermed forværrer klimaproblemet. Eller som når man søger at dæmpe klimaproblemet ved at lave CO2-indfangning på kulkraftværker såkaldte CCS-systemer men dermed blot cementerer den fossile energiafhængighed. Faserne Et lokalt omstillingsinitiativ med det formål at øge bæredygtigheden og samtidig forankre en større del af økonomien, stofomsætningen og beskæftigelsen lokalt løber ifølge Rob Hopkins typisk igennem en række faser: Den begejstrede brainstorm, når en gruppe har fundet sammen og besluttet at gå i gang. Fordybelsen, når man begynder at formulere en struktur for arbejdet. Netværksfasen, hvor gruppen begynder at skabe samarbejdsforbindelser med andre lokale aktører. Byggefasen, hvor man faktisk begynder at realisere projekterne: fødevarepro- duktion på byens grønne arealer, energirenovering af boliger, indførelse af en lokal valuta, etablering af økosociale virksomheder m.m. Og endelig drømmefasen, hvor man vover at tale om, hvordan dette vil tage sig ud og forandre alting, hvis det slår igennem på nationalt plan og breder sig til mange byer og store dele af økonomien og samfundet. F.eks. drømmer man om en lov om omstillingsfremme.»i 1936, da krigen var under opsejling, var der en lov, som hed noget i retning af Fødevareproduktionsloven. Den handlede om at vende fødevareproduktionen på hovedet, så der opstod meget mere lokal madproduktion,«siger Rob Hopkins.»I 1936 blev to tredjedele af Storbritanniens fødevarer importeret og meget af nationens produktive jord var græsgange. I 1944 var fødevareproduktionen steget til 91 pct. Fødevareimporten til Storbritannien halveredes mellem 1939 og 1944.«Brugen af biler faldt tilsvarende med 95 pct.»parallelt med krigsindsatsen blev opbygningen af modstandsdygtighed en national prioritet, som blev aktivt opmuntret og hjulpet frem af regeringen.«i Transition Network har man nu indledt et projekt kaldet REconomy, der handler om at skabe visioner og planer for omstilling af selve den lokale økonomis spilleregler. Man starter med økonomikurser for interesserede borgere og ender med planer for en økonomi, der opererer inden for naturgivne grænser, og satser på etablering af nye omstillingsvirksomheder med socialt og bæredygtigt sigte. I pionerbyen Totnes, hvor en række virksomheder og arbejdspladser er lukket de senere år, har man udarbejdet en lokalplan, der med fokus på fødevare- og energiforsyning samt sundhedspleje skal forankre en større del af økonomien i selve Totnes, herunder lave om på, at områdets befolkning i dag køber lokale føde- og drikkevarer for otte mio. pund, men importerer for 22 mio. Over to tredjedele af de penge, der bliver brugt på fødevarer, forsvinder altså ud af Totnes, og det skal der laves om på. Der er i dag 390 omstillingsbyer og -initiativer i Storbritannien, heraf 40 i London. I hele Europa er der næsten 550, i Nordamerika 369, i Australien 23 samt flere i Asien, Afrika, Sydamerika m.m. I Danmark er der én: Ry i Midtjylland. jsn@information.dk Danmarks første omstillingsby Er drevet lokalt i den midtjyske by Ry:»Vi er lige nu henvist til at vente på forandringer fra stat og kommune (...) Mange synes, det går for langsomt og batter for lidt,«skriver gruppen Gruppen arbejder både praktisk og teoretisk på at bane vej for større bæredygtighed og robusthed i Ry Omstilling Ry holder debatmøder, klima- og energimesse, kurser i klimavenlig madlavning, mens arbejdsgrupper laver køkkenhaver, bæredygtigt byggeri m.m. omstillingdanmark.dk Lokale nyttehaver er første skridt i omstillingen At være omstillingsby er hårdt og langsommeligt slid. Men langs Grand Union Kanalen nord for London flyder ideerne og entusiasmen. Projekt for projekt går det fremad Hemel Food Garden er et af tre lokale initiativer, der på sigt skal være med til at mindske Dacorum-områdets afhængighed af importerede fødevarer. Drømmen er et økologisk landbrug ejet af lokalsamfundet, fortæller Vicky Bate. Foto: Anders Birger Af Mette Rodgers Berkhamsted/Kings Langley, Storbritannien Jeg kunne virkelig godt tænke mig at starte en lokal valuta et Berkhamsted pund. Men måske ville det give mere mening med noget, der dækkede lidt bredere et Grand Union pund?«john Bell, en ung mand på knap 40 og leder af Transition Town Berkhamsted i det grønne pendlerbælte nord for London, kigger spørgende på sine kolleger fra nabobyen Kings Langley. Begge byer ligger langs den 220 km lange Grand Union Kanal, der løber mellem London og Birmingham et område, hvor stort set hele perlerækken af byer er i gang med et større eller mindre omstillingsprojekt.»ja!«svarer Vicky Bate og John Ingleby fra Kings Langleys energisamfund entusiastiske i kor.»penge brugt lokalt genererer tre gange så meget, som penge, der forlader lokalsamfundet,«tilføjer John Ingleby, en pensioneret ITlærer, hvis tilværelse siden pensioneringen er blevet opslugt af et lokalt energiprojekt, der går ud på at rejse penge lokalt til at installere solceller på en af byens skoler, et projekt hvis overskud, når både aktionærer og skole har fået en bid, skal finansiere det næste projekt.»der er et stort potentiale for det her i Berkhamsted,«siger John Bell anerkendede.»ja, vi genstarter vores energigruppe lørdag aften,«tilføjer Robin Williams, en yngre mand fra Transition Town Berkhamsted med skulderlange krøllede lokker. Williams, der er ved at tage en master i bæredygtighed, har erfaring fra et økologisk parallelsamfund i Spanien.»Skal en af os komme og fortælle om vores erfaringer?«spørger Vicky Bate, mens hun gennemgår sin kalender i hukommelsen.»jeg tror, jeg kan,«siger John Ingleby prompte.»det ville være fantastisk,«svarer Berkhamsted-holdet i kor. Information møder de fire omstillingsentusiaster i en café på tredje sal i en trendy antikforretning i Berkhamsted en hyggelig by på indbyggere med en smal hovedgade fuld af småbutikker for at få mere at vide om deres konkrete erfaringer med omstilling. Men de to hold kender ikke hinanden i forvejen, så snart flyder tilbuddene om samarbejde og udveksling af erfaringer og idéudvikling af nye tiltag, der kan udbredes til hele Grand Union Kanal-området.»Ja, undskyld, du er endt midt i et planlægningsmøde,«siger John Bell grinende.»det er lidt kaotisk... men det er også det, der tiltrækker mange. Og følelsen af sammenhold og af at være en familie.«marie armstol Marie stol Colonial bord Kr. 2295,- Kr. 1895,- Kr. 7995,- SVENDSEN & SØN Hillerød Østergade 10 Tlf Besøg Webshop på: info@s-moebler.dk

10 18 / Feature De nye byer / Kort og godt Byomstilling 19 v/jesper Løvenbalk Hansen Grand Union-Kanalens ildsjæle laver oplysningsarbejde blandt de lokale beboere på hovedgaden i Berkhamsted nord for London. John Ingleby (yderst tv) og Vicky Bate (yderst th.) er på besøg fra det nærliggende Kings Langleys energisamfund for at udveksle ideer til omstillingsprojekter. Foto: Anders Birger Byen skal have grønne tage Taghaver. Københavns Kommune har i forlængelse af sin klimaplan fra 2009 besluttet, at der skal skabes langt flere grønne tage i København. Bl.a. skal alle nyanlagte tage med en hældning på mindre end 30 procent begrønnes, som det hedder. Taghaver, grønne facader og byhaver er nemlig ikke bare et spørgsmål om at kunne dyrke egne afgrøder i byen. Det handler også om at gøre byen mere standsdygtig over for nedbør, om at isolere bygninger og så naturmodligvis om at skabe grønne åndehuller og steder for kreativitet og rekreation. Et af de bedste eksempler på, hvordan nødvendigt vedligehold og ønsket om en grønnere by kan forenes, er andelsforeningen i Birkegade 4-6 på Nørrebro. I stedet for blot at udskifte det gamle tag tede beboerne nemlig, at omdanne den øverste etage til en stor park med beslut- græs, kælkebakke og køkkenhaver. Bien tilbage til byen Tagstader. Uden bier ingen høst det ved alle. Men hvad mange måske ikke er opmærksomme på, er, at der hvert år bliver færre bier. Sprøjtegifte, omlægning til monokultur og nye uforklarlige sygdomme blandt bierne truer det lille nyttedyrs eksistens. Derfor er foreningen bybi.dk begyndt i at sætte bistader op rundt om på Københavns tage. Blandt andet på DR Byen på Ama- ger, på tagene ved Kongens Nytorv og 15 andre steder i byen, hvorfra bierne flyver ud og bestøver altankasser og frugttræer for at vende tilbage med honning. Og det giver resultater. Ifølge bybi. dk er antallet af bier i Køben- havn mere end for- doblet fra 2011 til 2012 fra to mio. til 5,5 mio. bier, og der blev i 2012 produceret 2,5 ton honning mod et ton året før. Samtidig giver bierne nyt liv i mere end en forstand. En del af bistaderne plejes og vedligehol- Tomater på taget des nemlig hovedsageligt af tidligere hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, da ambitionen hos bybi.dk er, at den miljømæssige bæredygtighed skal gå hånd i hånd med social bæredygtighed. Taghøst. Efterspørgslen på grønne områder, køkkenhaver og mulighed for egen grøntsagsproduk- tion i byen har givet det lille enmandsfirma tagtomat.dk vind i sej- lene. Her rådgiver Mads Boserup Lau- ritsen om dyrk- ning af grøntsager på tagene af byens skralde- og cykel- skure. Et andet ini- tiativ, der sikrer flere og billigere grøntsager til byens folk, er byhoest.dk, der arrangerer guidede ture ud i de grønne områder i og om- kring København. Her er ideen, at man høster de frug- ter og grøntsager, der er tilgængelige i de offentlige rum, og dermed sparer penge og bruger områdets ressourcer bedre. Find dit næste højskoleophold nedenfor... Vicky Bate er enig.»det dejlige er, at det er fuldstændigt kooperativt. Det hele handler om at sprede og dele informationer og erfaringer.«omstillingsby Ideen med den lokale omstilling er med Vicky Bates ord at»opbygge en infrastruktur og en modstandskraft i lokalsamfundet«når Jordens knappe ressourcer fører til prisstigninger på energi og fødevarer. Transition Town (TT) Berkhamsted er den af de to grupper, der har eksisteret længst, nemlig siden Gruppen har 300 personer på sin mailingliste, omkring 50 møder op til det månedlige møde»green drinks«og kernemedlemmer arbejder aktivt på at virkeliggøre de aftalte projekter. John Bell startede selv i gruppen for tre år siden, efter at være blevet»mere og mere alarmeret over manglen på handling«i forhold til klimaforandring.»jeg ville ikke være medskyldig i det. For mig handler det om mine børns fremtid,«forklarer Bell, der blev valgt som formand for omstillingsbyen for et år siden og har oprettet bloggen John Bell vs. Climate Change. Han sagde sit job gennem 15 år som it-medarbejder for banestyrelsen op og er i dag selvstændig med mere tid til arbejdet med TT Berkhamsted. Med arbejdsgrupper og projekter inden for energi, fødevarer og transport, samt en nystartet debat om, hvordan byen kan fastholde flere penge lokalt, er John Bell en travl mand.»de seneste måneder har jeg arbejdet til kl 23 hver aften med min virksomhed, omstillingsprojekterne og min store køkkenhave,«siger han.»vi arbejder lige nu på forskellige begivenheder på byens skoler, hvor vi vil bringe Berkhamsteds organisationer sammen for at tale om byens fremtid. Vi håber, det vil føre til en byplan. Vi planlægger også en byfest med mad og musik, hvor vi vil opfordre byens indbyggere til at være med til at designe et nyt centrum for byen, som skal ombygges i nær fremtid,«fortæller Bell om nogle af gruppens nuværende projekter.»det er et græsrodsprojekt. Vi venter ikke på, at det lokale byråd bestemmer, hvad der skal ske vi gør det selv,«tilføjer Robin Williams, der har fået en ny idé.»mange af de lokale forretninger er lukket, fordi supermarkederne nu sælger det, de små levede af at sælge. Jeg har en vision om at starte en lokal kampagnegruppe for få byrådet til at pålægge de større supermarkeder lokalskat,«siger den unge mand, mens han nipper til sin te.»hermed gjort!«erklærer John Bell. Mad og energi Kings Langley-gruppen blev stiftet for tre år siden af Vicky Bate og to andre kvinder, oprindeligt med hovedfokus på lokal mad for lokalsamfundet for at mindske afhængigheden af importerede fødevarer. Gruppen fra den mindre by på indbyggere har i dag 120 på mailinglisten, det månedlige møde tiltrækker deltagere, hvoraf halvdelen er kernemedlemmer.»vi har startet et lokalt fødevaremarked, og der er nu tre lokale initiativer med henblik på produktion af fødevarer,«fortæller Bate.»Målet er at oprette et økologisk landbrug ejet af byens indbyggere. Men det er en stor drøm,«siger hun. Projektet er stødt på et kedeligt problem: Mangel på penge.»der er en gård til salg i området i den rette størrelse, men den koster to millioner pund, og det er der ingen af os, der har mod på at kaste os ud i at skaffe,«forklarer hun. I stedet bliver hendes og John Inglebys energi nu kanaliseret ind i solcelleprojektet, som de denne lørdag holder lokalt oplysningsmøde om. Ideen er at få de lokale indbyggere til at købe aktier i projektet mod en del af overskuddet, og samtidig forankre projektet lokalt ved at udlicitere selve installeringen og vedligeholdelsen til et lokalt firma. En national ordning, der skal fremme vedvarende energiprojekter, betyder, at halvdelen af investeringerne kan trækkes fra i skat, forklarer Ingleby, hvis tidligere arbejdsgiver er interesseret i at blive den første skole, der lægger hus til projektet. Skolen vil til gengæld få en fast elpris de næste 20 år, hvorefter den overtager ejerskabet af solcellerne.»en skole er et godt udgangspunkt for denne type projekt, fordi det kan være med til at uddanne både elever, forældre og området omkring skolen i bæredygtighed,«tilføjer han og håber, at projektet vil blive lettere at»sælge«, efter at det er kommet op at køre på en skole. Indtil videre er der nemlig en del usikkerheder omkring regeringens forskellige tilskudsordninger.»sidste år ændrede regeringen pludselig taksterne for, hvad man fik udbetalt for at producere el, og det førte til, at en masse planlagte projekter ikke blev til noget. Det betød at mange mistede troen på projekterne,«forklarer Robin Williams. Træthed Skuffelser og følelsen af, at det går konstant op ad bakke både i forhold til konkrete projekter og i forhold til den nationale og globale kamp for omstilling er en trussel mod projekter som TT Berkhamsted og Kings Langleys Grand Union Community Energy, erkender alle fire aktivister.»der er tre problemer,«forklarer John Ingleby.»Det første er nyhederne det er let at miste modet, hvis man lytter til nyhederne. Det andet er ens personlige attitude til andre, som ikke forstår, eller som er uenige. Og det tredje handler om selv at finde en balance mellem engagementet og privatlivet.jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst så fjernsyn,«siger Vicky Bate, mor til tre næsten voksne børn.»jeg har kun en baby tilbage derhjemme, så jeg havde brug for en ny baby, og det blev energiprojektet,«siger den tidligere skuespiller og tilføjer, at det trods alle arbejdstimerne har været meget»tilfredsstillende at se energiprojektet udvikle sig«. De kender dog alle problemet med udbrændthed.»vores farmers market kører ikke så godt. Folk er alt for knyttede til supermarkederne, så omstillingen er ikke noget, der vil ske med et snuptag. Det vil være en langsom proces,«siger Bate, der fortæller, at Transition Town Hemel, en anden naboby, er gået i sig selv igen, omend et fødevareprojekt stadig kører.»ja, det er et problem, at tingene tager så lang tid. Der er en fare for, at man mister gejsten,«siger John Bell. En anden trussel mod den såkaldte»indre omstilling«i grupperne er deltagernes indbyrdes forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigst og deres forskellige grænser for, i hvor høj grad man bør ændre sin egen livsstil.»jo, der er spændinger i gruppen knyttet til disse emner,«erkender Vicky Bate.»Men bevægelsen lægger vægt på forskellighed, og der er et større formål med arbejdet, som er vigtigere, og som altid vinder over uenighederne,«siger hun.»det kræver stor selvdisciplin at blive ved med at være imødekommende og lytte til andres holdninger,«erkender John Ingleby, der dog fortæller, at omstillingsbevægelsen har selvhjælpsgrupper og kurser i at modvirke udbrændthed og for at blive bedre til at føre dialog med folk, der ikke deler bevægelsens synspunkter. Alle fire har eksperimenteret med forskellige måder at forholde sig til personer, der udviser stor uvidenhed eller ligegyldighed i forhold til bæredygtighed og omstilling.»på vej herhen spurgte jeg en mand, om der var noget galt med hans bil, siden han holdt med motoren tændt. Sådan lidt som en joke, og det virkede bedre, end når jeg andre gange bare har bedt folk slukke motoren. Det er opskriften på konflikt,«konkluderer John Bell, men tilføjer, at»mange ikke ønsker at blive gjort opmærksomme på, at vi er ved at løbe tør for brændstof«. Fælles for de fire ildsjæle er, at de på trods af de ofte deprimerende nyheder og modstanden fra mange medborgere, alligevel er fast besluttede på at gå imod tendensen i samfundet og i stedet tænke langsigtet.»alene dét er imod tidsånden, hvor alt handler om at tænke kortsigtet og at få gevinster her og nu,«siger Vicky Bate, der ikke desto mindre kan se sine fremtidige børnebørn for sig og høre dem spørge:»hvad gjorde du? Hvordan kunne du lade det her ske?«og så kommer motivationen tilbage. mrod@information.dk transitionberkhamsted.org.uk guceltd.com dacorumlocalfood.org.uk anetmai.com KRAFTVÆRK FORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER PIT STOP &Cuba Budapest Vestjyllands Højskole, skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing tlf:

11 20 / Feature Byerne tager over 21 Dyrk din by og spis den Nye fællesskaber opstår i byerne, hvor folk finder sammen i kollektive byhaver for at dyrke afgrøder og gøre byens kvarterer mere grønne Af Jesper Løvenbalk Hansen Måske er det en modreaktion til 00 ernes galopperende individualisme og konstant accelererende forbrugsfest. Måske er det et tegn på en ny tid, hvor de grundlæggende værdier igen er til forhandling, og folk søger mod nye fællesskaber for at finde meningen med det hele. Eller måske handler det bare om at få en grønnere hverdag. Der er ikke noget entydigt svar fra brugerne af Prags Have, der ligger klemt inde mellem højhuse og industri på Sadolins gamle fabriksgrund, og som i dag udgør en grøn oase midt på Amagerbro. Haven er blot en af de mange nye fælles byhaver, hvor folk i alle aldre mødes for at dyrke grøntsager og spise sammen.»det er jo meget oppe i tiden med nye fællesskaber, og jeg tror, at folk søger noget andet end for blot få år siden måske nogle andre værdier,«siger Niels Petersson, en af havens faste brugere, der er travlt optaget af at luge ud i en række højbede med jordbærplanter. Han har været med siden starten for to år siden, og det skete nærmest ved en tilfældighed.»jeg kom cyklende forbi her en søndag og syntes, at stedet gav rigtig god mening. Derfra har det bare udviklet sig, og nu er jeg her hver uge,«fortæller Niels Petersson. Det er to år siden, at Prags Have startede op med et budget på kroner, der blev brugt til at købe træpaller, frø og jord. Undergrunden på den gamle industrigrund er så forurenet, at alt skal dyrkes i højbede.»foruden det praktiske med haven, er der meget motivation i at komme her hver onsdag til fælles spisning. Så møder man nogle af de andre, og hver gang er der nye ansigter. Det er en bred kreds af mennesker, og det er en helt anden måde at mødes på. Så det sociale er en vigtig faktor,«siger Niels Petersson, der selv er gartner også uden for Prags Have men som alligevel skynder sig at gøre opmærksom på, at fællesprojektet ikke handler om at producere mest muligt.»vi gør os ingen store ambitioner. Stedet er jo drevet udelukkende af frivillige, og alt er derfor en smule løst. Men det er pointen. Fokus er på fællesskabet, og det har det været fra starten,«siger Niels Petersson. Af nød, af lyst Selv om byhaverne lige nu knopskyder i flere danske byer, er de fortsat et relativt nyt fænomen i Danmark. I andre lande, særligt i USA og England, har de fælles byhaver længe været en integreret del af den almindelige byplanlægning. Det fortæller Trine Balskilde Stoltenborg, der er konsulent i landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Hendes speciale er netop byhaver, og til daglig arbejder hun med et stort byhaveprojekt i Gjellerupplanen i Aarhus. Hun mener, at selv om Danmark fortsat»er et uland«, hvad angår fælles byhaver, så passer konceptet godt til danskerne og den tid, vi lever i, og hun er overbevist om, at flere initiativer vil dukke op de kommende år.»ingen tvivl om det. Ud fra et perspektiv om velvære passer byhaver eller urban farming, som det også kaldes, godt ind i byen og til det, folk vil. Men det vil også ske ud af ren og skær nød. Presset på vores ressourcer og på miljøet øges konstant, og vi bliver fortsat flere mennesker på kloden ikke mindst i byerne og derfor er der til sidst ikke jord nok til alle. Så det er kommet for blive, og det er noget, der forskes rigtig meget i,«siger Trine Balskilde Stoltenborg. Mere end halvdelen af Jordens befolkning lever allerede i byer, og inden 2050 vil det være seks af klodens ni mia. mennesker, der er bosat i byer. Det stiller store krav til forsyning af alt fra energi til vand og naturligvis mad. Derfor skal byen tænkes helt anderledes. Mere produktion skal være lokal, og byerne skal i højere grad være selvforsynende.»i Danmark er det nok mere et spørgsmål om velvære og glæden ved at dyrke egne grøntsager også selvom du bor i byen. Men mange steder i udlandet handler det om nød. Vi har set under krisen i Europa, hvordan urban farming i eksempelvis Portugal har vundet frem som et svar på den aktuelle økonomiske krise,«siger Trine Balskilde Stoltenborg, der dog peger på, at også i Danmark eksisterer der lommer af fattigdom, hvor byhaverne kan være et vigtigt bidrag til den daglige ernæring og økonomi.»i Gjellerupplanen er der mange, der lever med en presset økonomi. Så i det tilfælde er der også tale om et økonomisk incitament til selv at dyrke afgrøder,«siger Trine Balskilde Stoltenborg, der peger på, at det dog først og fremmest er det sociale aspekt, der betyder noget for folk.»vi oplever, at det giver et stærkt socialt fællesskab,«siger Trine Balskilde Stoltenborg. Mod en ny bevidsthed For Landbrug & Fødevarer er der imidlertid også et vigtigt oplysende element i arbejdet med urban farming. Ligesom det også handler om, at lokal produktion er langt mindre miljøbelastende. For selv om det kun er en meget lille brik i CO2-regnskabet, er der en gevinst at hente. Man sparer f.eks. transporten af fødevarer ind til I Prags Have på Amager er det vigtigste, at man gør tingene sammen. Foto: Sigrid Nygaard byerne. Men ifølge Trine Balskilde Stoltenborg er det endnu vigtigere, at byboerne får en idé om, hvordan fødevarer produceres.»byboerne skal også opleve glæden ved at dyrke deres egne grøntsager, og bybørn skal lære, at agurker og tomater ikke gror i supermarkedet, og at det ikke er naturligt, at vi spiser jordbær i december,«siger hun uden at lægge skjul på, at for landbruget som erhverv er byhaverne og de mange nye projekter også en mulighed for at øge interessen omkring den hjemlige fødevareproduktion.»grunden til, at vi i Landbrug & Fødevarer går ind i det her også med en forskning er, at vi ønsker at udbrede kendskabet til landbrug. Skal der hverves landmænd i fremtiden, så er det her et godt redskab til at gøre yngre interesserede,«siger Trine Balskilde Stoltenborg. Folkets by For de mange, der engagerer sig i byhaverne er der også et vigtigt element af kontrol. Det handler også om at tage byen tilbage om at søge indflydelse på lokalt plan og være med til at forme sine omgivelser. Det fortæller Rikke Villadsen, der dagligt bruger haven sammen med sin halvandetårige søn, Benny.»Vi kommer her hver dag. Når jeg har fri, så vil jeg bare ud,«fortæller Rikke Villadsen, der mener, at ideen om, at det ikke kun er de officielle myndigheder, der sætter rammerne for lokalområdet, er vigtig.»min tilgang er, at det skal være sjovt. Egentlig ikke andet. Og jeg synes, at vi har et rigtig dejligt fællesskab her. Der er mange, der ved rigtig meget om dyrkning, men for os er det helt nyt. Så vi lærer noget ved at komme her.«det samme mener Niels Petersson. For ham drejer det sig også om at søge væk fra de faste former at det ikke bliver tvang eller kommer til at minde om pligtarbejdet i den lokale andelsforening.»alt er baseret på frivillighed og drevet af lyst ikke andet,«siger Niels Petersson. Selvom både hønsehuset, det krystalformede drivhus, chiliplanterne og det lille skur, der fungerer som køkken, et kort øjeblik giver en fornemmelse af at være langt væk fra byens ræs og hverdag, brydes stilheden konstant. Uden for havens hegn suser fire knægte i en udtjent Ford Fiesta med hvinende dæk tre omgange i rundkørslen inden de forsvinder ned mod Holmbladsgade. Det er Amagerbro, hvor der er blevet en smule grønnere. jel@information.dk Byhaver De byhaver, der de sidste 20 år er blevet etableret i Danmark, er inspireret af kolonihaver, amerikanske community gardens og 1970 ernes politiske havebevægelse I 1994 kom den første byhave på Enghave Plads på Vesterbro. Kort efter kom tilsvarende initiativer på Nørrebro, bl.a. have på en nat I 1995 dannedes ByhaveNetværket, som yder hjælp til beboerbyhaver. Siden er bl.a. Ørestad Urbane haver, Prags Have og Dyrk Nørrebro skudt op Kilde: Klima- og Energiministeriet: Dyrk din by fællesbyhaver og frivillighed i byfornyelsen Grundtvigs Højskole Grundtvigs Højskole LAV DIN EGEN LINIE - VÆLG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio Journalistik Politik Kommunikation NGO arbejde Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf Sommer- kurser 2013 Kunstkurser 23/6-29/6 Intensivt fotokursus v. Das Büro 4/8-10/8 Foto v. Carsten Ingemann 11/8-17/8 Eksp. maleri v.hanne Bang 11/8-17/8 Foto v. Kristian Sæderup Temakurser Musikkurser 23/6 29/6 Skønhedens idéhistorie 14/7-20/7 USA-kursus ved Mads Fuglede 22/7-28/7 Litteratur mød tidens forfattere 22/7-28/7 Kierkegaard 200 år 28/7-3/8 Filosofiens store tænkere 28/7-3/8 Sproget skaber sig - Studenterkredsen 4/8-10/8 Globalisering og demokrati 11/8-17/8 Skriv selv! (m.gyldendal) 30/6-6/7 Syng dansk v. Holten & Høybye 7/7-13/7 Rytmisk Kor v. Morten Kjær/Line Groth 7/7-13/7 Sangskrivning v.tue West 14/7-20/7 Musical-kor v.erik Andersen Vi har også lange kurser på op til 36 uger. Man skaber selv sit skema ud fra ca. 40 fag. Grundtvigs Højskole i Hillerød Tlf

12 22 / Reportage Byerne tager over Forårsbøger fra Syddansk Universitetsforlag Megabyen Seoul skal være landbrugsby Hver husholdning i Seoul skal have 3,3 kvadratmeter køkkenhave inden Det er borgmester Park Won-soons målsætning. Byboerne er begejstrede, og det ville bønderne også være hvis de blev inddraget 349 kr. 198 kr. 60 kr. 175 kr. Af Nina Trige Andersen, Seoul På altanen, på taget, i skolegården, i undergrunden, på tiloversblevne steder mellem megabyens skyskrabere. Intet sted ligger for højt, lavt eller indeklemt til at anlægge en lille køkkenhave. Det er bystyrets tilgang i den sydkoreanske hovedstad Seoul, der under ledelse af borgmester Park Won-soon er gået i gang med at forvandle et af verdens største urbane områder til landbrugsby fra megacity til agrocity. Seoulborgere har i årtier dyrket såkaldt guerillalandbrug uden tilladelse på byens tomme grunde, og nogle af de køkkenhaver er nu blevet legaliseret. Siden Seouls bystyres agrocity-planer blev sat i værk i januar 2012, er der yderligere oprettet omkring 150 køkkenhaver på»tiloversblevne«områder mellem boligblokke rundtomkring i byen, mindst 30 skoler dyrker deres egne grøntsager, og der er gennemført 60 kurser for Seoulborgere, der vil lære at dyrke landbrug i byen. Målet er, at der skal være 3,3 kvadratmeter landbrug pr. husholdning i Seoul inden Visionen har både et miljømæssig og et social sigte: Seoul skal blive en renere by og fattige skal kunne skaffe mad på bordet. Samtidig er tanken, at bylandbruget kan have en helende funktion i den hektiske megabytilværelse.»folk i byen er under stort pres og massivt socialt stress. Her kan forbindelsen til det agrare have en helende effekt. Det er min vision,«siger Park Won-soon, der selv har fået en reolkøkkenhave på sit kontor på Seoul Rådhus. I trækasserne foran vinduet på 7. sal står kålplanter, urter og salat, og på siden hænger en stråhat og et træredskab til at luge ukrudt med. Silver farms Song Im-bong fra Seoul Public Welfare & Economic Policy Division er den embedsmand, der har planlægningsansvaret for bystyrets satsning på urbant landbrug. Han fortæller begejstret om, at det indtil videre har været overraskende nemt at finde tiloversblevne steder til bykøkkenhaverne.»tilovers«betyder i megabyen Seoul de steder, som endnu ikke er bebygget.»det kan være små arealer mellem boligblokkene og bag skoler, eller byggetomter, som er ejet af private, der endnu ikke har lagt planer for ejendommen. Så lejer vi jorden eller får den stillet til rådighed gratis,«fortæller Song Im-bong. Den urbane landbrugsjord bliver så fordelt til de lokale beboere, som kan blive skrevet op til et stykke jord. Fattige, gamle og enlige samt»multikulturelle«familier og familier, hvor flere generationer bor sammen, står forrest i køen og kan bruge jorden gratis; middelklassefamilier med én eller flere faste indtægter skal betale leje.»ofte er det beboerforeninger, som går sammen om landbrugsarealerne. Det er især de ældre indbyggere, som er interesserede og slutter sig sammen i silver farms,«siger Song Im-bong. Men interessen for bylandbrug går på tværs af både generationer og socialklasser, siger Song Im-bong; de eneste, som ikke melder sig, er universitetsstuderende. Når Seouls borgmester Park Won-soon skal have en pause, roder han med urterne i sin køkkenhavereol i kontoret på Seoul Rådhus. Ifølge Song Im-bong fra bystyrets afdeling for urbant landbrug er det ikke mindst megabyens ældre beboere, som er ivrige efter at få anlagt køkkenhaver i deres boligområder. Foto: Seoul Metropolitan Government»De har ikke tid. Det er måske ellers dem, som har mest behov for landbrugets helende effekt,«siger Song Im-bong. Bystyrets erfaringer hidtil har været overvældende positive, også hvad angår variationen og kvaliteten af det, der dyrkes. Folk dyrker alt fra kål og salat over malurt og radiser til ris. Og indtil videre tyder stikprøverne på, at byens forurening ikke påvirker afgrøderne, siger Song Im-bong. Fattige bønder Uden for borgmesterens kontor er stemningen ikke nær så optimistisk. På Seoul Plaza foran rådhuset står tusinder af bønder, som er kørt ind i busser fra hovedstadens opland. Mange af dem er kvinder, blandt andet fra Korean Women s Peasant Association (KWPA), der i 2012 vandt den internationale Food Sovereignty Prize. Bønderne har røde pandebånd på, synger, svinger med bannere og deler soju risvin i vinterkulden, mens de protesterer mod en nyligt indgået frihandelsaftale med USA. Amerikanske fødevarer kan nu dumpes frit på det sydkoreanske marked, og bønderne er bange for, at det yderligere vil undergrave landets tre millioner bønders eksistensgrundlag. Park Won-soon siger, at han»ikke kan udtale sig frit om nationale anliggender«, men personligt mener han, at bønderne har grund til at demonstrere.»de befinder sig i en vanskelig situation. Regeringen beder altid de fattige bønder om at ofre sig for det, regeringen mener er nationens interesser.«men heller ikke borgmester Park Won-soon har endnu udvist tilstrækkelig interesse for Den grønne megaby Der bor ti mio. i indre Seoul og godt 25 mio. i hele byområdet. Omkring halvdelen af Sydkoreas befolkning bor i Seouls byområde, der er blandt verdens største Dermed har Seouls borgmester stor indflydelse, på trods af at den uafhængige progressive Park Won-soon i mange spørgsmål er i opposition til regeringen Park Won-soon er f.eks. kritisk over for den nationale Green Growth Strategy blandt andet fordi atomkraftværker regnes med som grøn energi Ud over et etablere urbant landbrug har Seouls bystyre vedtaget strategien Et atomkraftværk mindre Ved årsskiftet indgik Seouls bystyre samarbejde med private virksomheder om at installere solceller på taget af ni offentlige bygninger. De skal producere 80 MWh om dagen, hvilket dækker firepersoners husholdningers forbrug Solcelleanlægget er et led i planen om at lukke ét atomkraftværk inden 2014 bøndernes vilkår, mener Park Gee-eun, der er ekspert i såsæd og arbejder for det økologiske distributionskoorporativ Hansalim og for KWPA. De to organisationer hilser borgmesterens satsning på urbant landbrug velkommen, men ønsker, at deres medlemmer de kvindelige bønder i landdistrikterne bliver inddraget. Mellem land og by»urbant landbrug er en tanke, vi bakker op om,«siger Park Gee-eun, mens hun i en ramponeret boligblok i Seoul byder på frokost bestående af lokalt producerede brune ris, bønner, kål og nødder. I et skab opbevarer KWPA små stofposer med oprindelige rissorter, som de dyrker rundtomkring i landbrugskollektiver.»men urbant landbrug udgør potentielt en trussel mod vores medlemmers eksistensgrundlag, hvis folk i byerne selv producerer de varer, bønderne sælger,«siger Park Geeeun og fortsætter:»der er imidlertid mange måder, man kunne arbejde med at fjerne den modsætning. F.eks. ved at bruge bøndernes kompetencer i uddannelsen af byboerne. Vores medlemmer har generationers viden om afgrøder og landbrugsmetoder, som byboerne kunne have glæde af.«til kritikken fra bønderne siger borgmesteren:»seoul er en meget stor by, og vi er kun i opstartsfasen.«park Won-soon har f.eks. planer om at etablere flere farmers markets, hvor bønderne kan afsætte deres varer direkte til byboerne uden mellemmænd. Det er heller ikke i Seouls interesse, at flere bønder opgiver ævred og slutter sig til de millioner, der søger mod hovedstaden i jagten på en bedre fremtid, siger Park Won-soon.»Ideelt set burde man lette befolkningspresset i Seoul, men folk flytter jo derhen, hvor mulighederne er. Så løsningen er at skabe forbindelser mellem det urbane og det agrare.«nan@information.dk KV09 Analyser af kommunalvalget 2009 Redigeret af Ulrik Kjær og Jørgen Elklit 427 sider, 349 kr. En række af landets førende forskere giver i tyve kapitler en grundig og dybdeborende analyse af kommunalvalget i Bogen giver masser af inspiration til kandidater og vælgere til efterårets kommunalvalg. 149 kr. Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen, Peter Fallesen m.fl. 207 sider, 149 kr. Anbringelser af børn uden for hjemmet er blandt de mest bekostelige offentlige udgifter. Men nytter det noget? Et forskerhold fra Rockwool Fondens Forskningsenhed sætter i denne bog lys på en række aspekter af anbringelserne. Blandt andet undersøges det, hvilke former for anbringelser der sikrer barnets udvikling bedst. Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen m.fl. 198 sider, indbundet, 198 kr. Kommunerne er en vigtig del af det danske velfærdssamfund, og bogen fortæller om de danske kommuners udvikling fra den første kommunalreform i 1970 til den seneste reform i En spændende beretning om det lokale demokrati igennem 40 år. 148 kr. Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve 133 sider, 148 kr. Der har i de senere år været en øget opmærksomhed på skolebørns dagligdag: Får de nok søvn? Spiser de morgenmad? Får de motion? Bruger de for meget tid på tv og computerspil? Er de overladt for meget til sig selv? Og har disse problemer betydning for, hvor godt børn klarer sig i skolen? Forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed stiller skarpt på disse relevante problemer. Hvorfor Aktivering? Et essay om den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark Torben Tranæs 38 sider, 60 kr. En kort og kontant analyse af problemerne med den danske aktiveringspolitik, der er blandt de dyreste i verden. Er denne store satsning alle pengene værd, og står effekterne mål med indsatsen? 178 kr. Kvalitetens beskaffenhed Peter Dahler Larsen 192 sider, 178 kr. Vi lever i kvalitetens tidsalder. Alle ønsker mere kvalitet, og kvalitet er i dag blevet allestedsnærværende, organiseret og offentlig. Der er imidlertid et problem. Kvalitet betyder noget forskelligt for hver af os, og enhver kan lægge sine egne vurderinger ind i dette åbne begreb. Alligevel må vi kommunikere om det i fællesskab både praktisk og politisk. Men hvor kommer kvalitetsbegrebet fra? Og hvordan håndteres kvalitetsbegrebet i praksis? Det undersøger professor Peter Dahler-Larsen i sin bog, som henvender sig til enhver, som er interesseret i at vide, hvad kvalitet er, før man kræver mere af det. Bastarden Historien om efterløn. Tilblivelsen Klaus Petersen 198 sider, 175 kr. Efterløn det er et ord, der får vælgere, politikere, økonomer og journalister op af stolene. For nogle er efterlønnen velfærdsstatens arvesølv, for andre er den velfærdsstatens ruin. Bogen fortæller for første gang hele historien om efterlønnens tilblivelse. 498 kr. Velfærdsstatens storhedstid Dansk velfærdshistorie IV Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen Få 20 % rabat ved køb via sider, indbundet og rigt illustreret, 498 kr. Fjerde bind af den hidtil største undersøgelse af det danske velfærdssamfunds historie er nået til perioden fra folkepensionen i 1956 til jordskredsvalget i 1973, hvor kritikken af skattetrykket og de offentlige udgifter tog fart.

13 Afgrøder og åbne marker med soloptimering Grønne tage styrker biodiversiteten Baggrund Hvordan kommer vores samfund til at se ud, når alle de mange ideer til en bæredygtig udvikling i dette tillæg begynder at blive sat i værk? Vi har bedt en række arkitekter og kunstnere lege videre med tankerne og skabe deres egne visioner. Her er det første billede, et udsnit af Københavns tage. Efterfølgende bliver flere billeder lagt på kampagnesitet voresomstilling.dk Solceller på tagene reducerer forbruget af fossile brændstofferr Illustration: Frederik Hesseldahl/ Arkitekt MAA Taghaver giver beboerne nem adgang til at dyrke bl.a. tomater, salat og urter Bistader på tagene giver honning og sikrer, at byens planter bliver bestøvet Fælles gårdhaver forsyner beboerne med friske grønsager

14 26 / Feature Grønne kapitalister 27 Illustration: Jesse Jacob/iBureauet Direktører vil have systemskifte Af Jørgen Steen Nielsen Hvis vi ikke kan gennemføre et systemskifte, bør vi gå hjem.«hannah Jones vækker opsigt. Hun er vicepræsident for bæredygtig forretning og udvikling i Nike, den globale sportsgigant i stærk vækst med et salg sidste år på over 24 milliarder dollar. Nike er angiveligt designet til vækst, men da man også er stærkt anfægtet af klimakrisen, har man i koncernledelsen sat et mål for sig selv om at»koble profitabel vækst fra begrænsede ressourcer.«i 2012 reducerede virksomheden ifølge sin årlige bæredygtighedsrapport CO 2 -udledningerne fra de sportsskoproducerende fabrikker med seks procent, selv om produktionen voksede med 20 procent. Men bæredygtighed over hele linjen vil ifølge Hannah Jones kræver et systemskifte for Nike såvel som for erhvervslivet bredt. Nye stofkredsløb, nyt syn på produkterne, processerne og råstofferne. Der er grænser for profit, siger nogle af de store grønne virksomhedsledere. Selve væksten vil høre op, siger de mest radikale. Alle slås de mod kortsynethed blandt investorer, aktionærer og politikere Hun mener, at Nike som virksomhed er kommet procent af vejen mod målet om bæredygtighed, der også må indebære gradvis omstilling fra at sælge produkter til i stedet at kombinere genbrug med salg af serviceydelser, oplevelser m.m. Der er altså langt igen, men Jones ser nye koalitioner af progressive virksomheder, faglige organisationer og ngo er som drivkraft for omstillingen og nævner som eksempel koalitionen BICEP: 40 store amerikanske virksomheder, der samlet lægger pres på Kongressen for at få gennemført en klimapolitik, der sikrer amerikansk CO 2 -reduktion på mindst 25 procent i 2020 og 80 procent i Adspurgt om sine forventninger til fremtiden svarer Nike-chefen:»På mine gode dage er jeg den evige optimist. Og på mine dårlige dage er jeg meget, meget dybt bekymret over omfanget af den udfordring, vi står foran, og så uret, der tikker. Jeg tror, man er nødt til at holde fast i begge dele det skaber den følelse af, at det haster, som driver dig videre hver dag.«der er andre ledende erhvervsfolk, der taler på opsigtsvækkende nye måder om det at være virksomhed. En anden deltager på Fortunes konference er Jochen Zeitz, der i et par årtier har været administrerende direktør for Nikes konkurrent, sportsbeklædningsproducenten»efter 20 år som administrerende direktør indså jeg på et tidspunkt, at der var grænser for, hvad jeg kunne udrette for at gøre virksomheden bæredygtig inden for de givne rammer, der tydeligt var præget af kortsynethed. Uanset hvor langsigtet du tænkte som erhvervsmand, endte det hele tiden med at handle om, hvordan du præsterede pr. kvartal.«det er udmærket med virksomheders vedvarende effektivisering af energi- og ressourceforbrug, hvilket også sparer penge, siger Zeitz, men egentlig bæredygtighed forudsætter, at man investerer langsigtet og storstilet i at udvikle helt nye processer og produkter.»og det er det, der bremser os, for det er bestemt ikke noget Wall Street ønsker at høre,«lød budskabet til direktørkollegerne på Fortune-mødet. Grænser for profit I sin tid hos Puma opnåede Jochen Zeitz blandt andet at få firmaet til at indføre som første store virksomhed i verden en regnskabspraksis, der i dollar viser samtlige belastninger, bl.a. Afrika, og senest det såkaldte B Team: et dusin magtfulde, progressive erhvervsledere, der vil lave lobbyarbejde og aktioner for omstilling til bæredygtighed.»private virksomheder har magten til at skabe situationer, hvor naturens ressourcer ikke ofres for ren profit, men i stedet investeres til fordel for fremtiden. Der findes således noget som tilstrækkelig profit, og derfor er modellen med evig vækst på bundlinjen en myte,«påpeger Jochen Zeitz De radikale Allerede for to år siden rejste Jochen Zeitz spørgsmålet:»hvordan kan vi fortsætte med at bruge den nuværende økonomiske model, skabt til at tjene tidligere generationers behov under den industrielle revolution for omkring 100 år siden i en verden, hvor ressourcerne så ud til at være uendelige? Verden har forandret sig, og bæredygtighed i erhvervslivet kan ikke længere hverken forventes eller sikres med mindre noget ændrer sig i vores økonomiske model noget radikalt.«mens vi arbejder stadigt hårdere for at få mere og mere af, hvad vi ikke behøver, lægger vi kloden øde (...) Jeg tror, løsningen er at gøre vores livsform enklere. Yvon Chouinard CEO for fritids- og sportstøjsvirksomheden Patagonia, 2010 Friday, den store udsalgsdag i USA, med et billede af virksomhedens populære fleecejakke og ordene Don t buy this jacket. Annoncen opfordrede forbrugerne til at anvende deres tøj længere eller at indgå en bytte- og genan- Hans budskab om væksten var som et ekko af den miljøbevidste finansmogul, investeringsrådgiver og økonom Jeremy Grantham, der for sine klienter jonglerer med en portefølje på 100 mia. dollar på Wall Street. vi løbe tør for alt og vores samfund vil bryde sammen.«grantham mener desuden, at de vækstrater, USA har været vant til i hundrede år,»aldrig vender tilbage«:»eftersom nulvækst i fysisk output er uundgåelig på en begrænset planet med begrænsede ressourcer, slår det faktum mig ikke som katastrofalt, men derimod som noget, der kan bringe os i den rigtige retning,«skriver finansmanden. De færreste erhvervsledere er tilsyneladende klar til at gå så langt. Til gengæld bød Fortunes konference på mange historier om store koncerner, der kæmper for at tackle udfordringen inden for den bestående vækstfilosofis rammer. Som discountkæden Walmart, verdens næststørste koncern, i hvis grønne omstillingsprogram indgår en seksdobling af energiforsyningen fra vedvarende energi til Walmartkædens butikker inden Samtidig er Walmart i gang med at hjælpe og presse sine leverandørvirksomheder i hele verden i retning af større bæredygtighed. Blandt andet skal 20 mio. ton CO 2 være fjernet fra produktionskædernes udledninger inden Hannah Jones tale om systemskifte blev holdt for nylig på erhvervsmagasinet Fortunes Brainstorm Green-konference i Californien, der havde samlet flere hundrede administrerende direktører og andre ledere fra verdens store virksomheder med bevidsthed om den økologiske udfordring. Fra dem lyder i dag opsigtsvækkende budskaber om omstilling, hvis ikke ligefrem opgør med den kendte økonomiske model. Nye produktionsmåder I et interview med The Guardian fortæller Jones, at mens Nike i 1990 erne betragtede miljøspørgsmålet som en imagemæssig risikofaktor, man skulle vogte sig for, skaber virksomheden i dag alliancer med civilsamfundet for at gennemføre omstilling til nye produktions- og forbrugsmønstre med lukkede kredsløb frem for lineære produktionskæder.»et meget enkelt billede på det er, at vi nu i alle vore amerikanske butikker giver forbrugerne mulighed for at aflevere alle slags sko ikke bare Nike-sko og få dem genanvendt,«siger Hannah Jones. Vores globale økonomiske system er gået i stykker, men ikke på grund af kreditkrisen. Det er gået i stykker, fordi det er baseret på evig, ressourcebåret vækst uden nogen erkendelse af grænser. John Fullerton Chef for Capital Institute, tidl. 18 år i investeringsbanken J.P. Morgan, 2008»En stor del af de progressive virksomheder oplever diskussionen med politikerne som meget bekymrende og temmelig udsigtsløs,«siger hun. Puma. Efter at have vendt Puma fra en virksomhed på fallittens rand til en forretningssucces med et salg på fire milliarder dollar trådte Zeitz i november tilbage: som virksomheden og dens produktionskæde påfører det globale miljø. Et sådant regnskab er den virkelige forudsætning for at afgøre, om en virksomhed i en større sammenhæg er til gavn eller skade. Men Jochen Zeitz ville videre til en position, hvorfra han kan være med til»at ændre de rammebetingelser, der bremser os forretningsmænd og -kvinder i at blive mere bæredygtige.«så nu er han CEO for ansatte i Pumas moderselskab, som fra 18. juni opererer under navnet Kering. Navnet udtales som det engelske caring, at passe på, i tråd med Zeitz vision om virksomheders nye rolle og ansvar. I Kerings miljøplan indgår reduktion af alle CO 2 -, affalds- og spildevandsudledninger med 25 procent i 2016, at udfase alle farlige kemiske stoffer inden 2020, udelukkende at anvende miljøcertificeret papir, læder, guld m.m. til produkterne. Derudover har Zeitz etableret sin egen grønne og sociale fond, Zeitz Foundation, kampagneorganisationen The Long Run Initiative, der arbejder for bæredygtig turisme og landbrug samt beskyttelse af biodiversitet og skove i Et endnu mere udfordrende budskab på konferencen i Californien kom fra Rick Ridgeway, miljøchef hos producenten af eksklusivt fritidsudstyr Patagonia, der i årtier har været kendt for sine høje miljøambitioner. Han advarede deltagerne om, at end ikke den bedste teknologi kan sikre en fortsat økonomisk vækst, der samtidig holder sig inden for de planetære grænser.»vi er overbeviste om, at væksten vil flade ud og måske endda blive negativ der er ikke andre løsninger. Vi er nødt til at overveje, hvordan det vil påvirke vore forretninger. Det vil være de bedste produkter med længst holdbarhed, der klarer sig. Vi tror på, at virksomheder, der kan indrette sig på minimal vækst, vil blive vindere,«sagde Ridgeway, citeret af The Guardians grønne erhvervsredaktør, der overværede Fortune-konferencen. Adspurgt om, hvorvidt Patagonia ikke ville gøre planeten en større tjeneste ved at holde op med at producere udstyr til bjergvandrere, lystfiskere, surfere etc., mindede miljøchefen om, at Patagonia for et par år siden indrykkede en stor annonce i New York Times på Black Det traditionelle økonomiske paradigme er forkert på alle punkter. Dødhamrende forkert. Vores overlevelse som art afhænger af, at vi udvikler et nyt industrielt system og dét i en fart. Ray Anderson Direktør for den internationale vendelsesaftale med Patagonia frem for at købe nyt.»det var tænkt som starten på en debat om forbrugerisme og bæredygtighed, og det virkede,«sagde Rick Ridgeway.»Pointen er, at øget vækst aldrig kan være bæredygtig,«skrev han allerede for et par år siden i et kvartalsbrev til klienterne.»hvis vi fastholder vores desperate fokus på vækst, vil Eller som den multinationale producent af vaskemidler, bleer m.m. Procter & Gamble 2012-salg: 83 mia. dollar der på konferencen præsenterede sit mål om 100 pct. vedvarende energi til selskabets 140 fabrikker, 100 pct. genanvendbare råstoffer i produktionen og nul pct. affald til lossepladserne. I Jiangsu, Kina, har Proctor & Gamble åbnet sin første fabrik, der er helt drevet af vedvarende energi fra vindkraft, har 100 procent recirkulering af spildevand og intet affald til deponering. Sådan slås administrerende direktører fra mange af verdens helt store virksomheder for omstilling. Mange med teknologisk afkobling i centrum, færre med overvejelser om et opgør med selve vækstimperativet. Fælles for de fleste er vanskeligheden ved at overbevise aktionærer, investorer, banker og økonomidirektører om nødvendigheden af at hæve blikket over kvartalsregnskaberne og investere stort og langsigtet. Og vanskeligheden med at få politikerne til at sikre de rette rammebetingelser for omstillingen. jsn@information.dk

15 28 / Feature Omstillingens psykologi 29 Illustration: André Leit/iBureauet Vi skal ændre meningen med det, vi gør Det er meget godt med tekniske fix. Det er måske endnu vigtigere med reform af økonomien. Men hvis ikke folk synes, omstillingen til bæredygtighed er givende, positiv og meningsfuld for dem selv, så stopper processen. Det er på tide at tale om og aktivere værdierne, siger psykologer Af Jørgen Steen Nielsen Først var det et spørgsmål om teknik: Skal klimaet og verden reddes, må der bygges vindmøller, skiftes elpærer, isoleres huse Siden blev det også et spørgsmål om økonomi: Skal bæredygtigheden sikres, må de økonomiske rammebetingelser ændres via et grønt BNP, højere skat på forurening, kvoter for ressourceforbrug Nu er der dem, Bliv klogere på verden med AFS der siger, at værdierne, normerne og psykologien i virkeligheden er afgørende: Hvis ikke mennesker kan opleve omstillingen til en bæredygtig økonomi som noget positivt og berigende for dem selv, går de ikke med til den. Så modsætter de sig snarere forandringen. Og bestrider de oplysninger, der taler for den. Som i en læserkommentar på Informations hjemmeside:»der er utroligt mange eksempler på disse skræmmekampagner inden Bliv værtsfamilie for en udvekslingsstudent Tag på skoleophold i udlandet (15-18 år) Arbejd som frivillig i udlandet (18+) Læs mere på AFS Interkultur er Danmarks største og ældste non-profit uddannelses- og udvekslingsorganisation. ALPACAHUSET Viste model 100% cashmere Tlf: Åbningstider: Tirsdag - Fredag / Lørdag for klima. Det er snart meget svært at tage emnet seriøst. Især når temperaturen ikke stiger. Op med humøret. Verden er IKKE ved at gå under.«eller som en læser af Jyllands- Posten ser det:»klimahysteriet er et ideologisk motiveret angreb på den individuelle frihed, der vil bestemme, hvad folk tænker, spiser, køber, lever, om man er tyk eller tynd, om man forbruger det ene eller det andet, om man ønsker at leve komfortabelt i stedet for den venstreorienterede hulemands romantik.«konfronteret med sådanne reaktioner er et hyppigt svar fra miljømyndigheder, grønne organisationer og klimaforskere, at hvis bare folk virkelig vidste besked. Altså: Fakta på bordet, mere og bedre oplysning dét vil ændre folks syn på sagen og få dem til at bakke op om den grønne omstilling. Men det holder ikke, siger socialpsykologer og andre fagfolk, der arbejder med den slags. Følelserne»Der er en voksende mængde dokumentation for, at kendsgerninger kun til dels spiller en rolle i spørgsmålet om, hvad der former menneskers vurdering. Følelser er ofte langt vigtigere,«påpeger Tom Crompton, der er såkaldt forandringsstrateg hos WWF i Storbritannien og forfatter til rapporten Common cause the case for working with our cultural values.»det ser ud til, at enkeltpersoner ofte er prædisponeret for at afvise informationer, hvis det at acceptere dem udfordrer deres identitet og værdier.«ja, sådanne sagligt velfunderede informationer kan ifølge Crompton ligefrem virke modsat og føre til forstærket modstand mod f.eks. klimapolitiske indgreb, hvis de føles som en trussel. Det samme siger Lise Maj Jensen, privatpraktiserende psykolog, der arbejder i krydsfeltet mellem klinisk psykologi og miljøpsykologi.»når man tager i betragtning, hvor omfattende en trussel de samvirkende kriser klimaforandringer, ressourcemangel, miljøødelæggelser m.m. udgør, kan man undre sig over, at der ikke er flere, der tager aktivt del i at stille om. Det paradoksale er, at jo mere synligt det bliver for alle, at der er tale om en trussel, desto mere vil det kunne skabe kollektivt stress. Og jo mere kollektivt stress, desto større risiko for, at folk benægter virkeligheden,«siger Lise Maj Jensen. Det handler om, at kriserne og kravet om omstilling til noget nyt og ukendt»ikke kun udfordrer os på velfærd og vaner. Psykologisk set udfordres vi meget dybere på vores værdier, vores følelse af basal sikkerhed og tryghed i livet. Vi udfordres på vores selvopfattelse og identitet.«den newzealandske socialpsykolog Niki Harré, forfatter til bogen Psychology for a better world, noterer, at hvis omstillingen primært præsenteres og forstås som et specifikt problem, der skal tackles, så bliver det traditionelle problemløsere og Som psykolog spørges jeg ofte, hvordan adfærd kan ændres, og hver gang føler jeg et vist ubehag. Det antyder, at nogle af os ved præcis, hvad der er brug for Niki Harré Socialpsykolog deres tænkning, der sætter dagsorden, mens de fleste andre vil stå af, og der i øvrigt ikke udvikler sig nye visioner og værdier. Hverken tilgangen med, at det handler om vores private handlinger og vaner, eller tilgangen med, at det hele må løses ovenfra ved politiske beslutninger er rigtig eller tilstrækkelig, mener Niki Harré. I problemoptikken vil der hele tiden opstå diskussioner og tvivl om, præcist hvad problemet er, og præcis hvad der er den rigtige løsning.»hvis du i stedet ser dig selv ikke som problemløser, men som medvirkende til at skabe levedygtige alternativer til vores aktuelle levevis, så ændrer meningen sig med det, du gør.«der vil stadig være blindgyder og fejltagelser, men hvis drivkraften er en formuleret vision om en bedre og mere bæredygtig måde at indrette tilværelsen og samfundet på, så er der plads til fejltagelser, uden at projektet strander. Nok så vigtigt er ifølge Harré, at en sådan positiv strategi rummer meget mere god psykologi.»lad os bare se det i øjnene: bæredygtighed er som vægttab vil vi fastholde det, må vi arbejde vedvarende med det. Og hvis det således handler om det lange seje træk, er vi så virkelig villige til at bruge vores liv omgivet af rædselsfortællinger om miljøproblemer og social uretfærdighed?«negative følelser og dårlig samvittighed indsnævrer vores oplevelse af, hvad vi kan, mens positive følelser opmuntrer til kreativitet og får troen på, hvad der kan udrettes, til at vokse. Smerte over tingenes tilstand kan ikke bære forandringer igennem det kan kun bevidstheden om at være med til at skabe en verden med større menneskelig trivsel, mener den newzealandske psykolog. Lise Maj Jensen henviser til undersøgelser, der viser, at vi bliver mest motiverede og bedst til grøn adfærd, hvis vi får tre gode nyheder om verdens tilstand for hver dårlig nyhed.»fortællinger om folk, der tager ansvar og gør en forskel, fortællinger om, hvordan vi kan finde udveje, hvordan vi kan gentænke produktion og livsstil, hvordan vi vil kunne trives med os selv og hinanden i et bæredygtigt samfund,«siger hun.»når du først er begyndt at ændre adfærd, bliver det lettere at tage nye skridt til endnu mere miljøvenlig adfærd. Du behøver i mindre grad frygte det nye og ukendte, for det er allerede blevet mere kendt.«værdierne Denne forståelse af betingelserne for opbakning til omstilling rejser et Tilhørsforhold At have tilfredsstillende relationer til familie og venner Selvaccept og selvstændig spørgsmål: Hvad er det for værdier, vi bærer rundt på, hvordan formes og forandres de, og hvordan præger de vores syn på omstilling? Psykolog Simon Elsborg Nygaard er på Aarhus Universitet i gang med et ph.d.-projekt om mulighederne for at kombinere det gode liv med det bæredygtige liv. Han henviser til psykologers sondring mellem to kategorier af værdier:»man taler om extrinsic values, dvs. en materialistisk værdiorientering, og intrinsic values, indremotiverede værdier. Extrinsiske værdier har fokus på at se godt ud i andres øjne, opnå popularitet og økonomisk succes, mens intrinsiske værdier handler om selvaccept, nære relationer til andre, fællesskab.man kan sige, at den ene kategori af værdier har fokus på at opnå ydre tryghed, den anden indre tryghed. Og at søgen efter ydre tryghed kan være en kompensation for mangel på Generøsitet At bevare og forbedre velfærden for Universalisme og beskytte velfærden for alle Ydre, materialistiske værdier Fællesskabsfølelse At forbedre verden gennem aktivisme Indremotiverede værdier Image indre tryghed,«siger Simon Elsborg Nygaard. Både han og Tom Crompton peger på, at mange undersøgelser har vist sammenhæng mellem den materialistiske værdiorientering og en højere grad af angst, mindre grad af lykkefølelse, mindre tolerance og empati, større accept af ulighed, større materielt forbrug og mindre bekymring for miljø og bæredygtighed.»vi rummer alle noget fra begge værdikategorier, men ud fra bæredygtighedsbetragtningen er spørgsmålet, hvordan der kan opnås større vægtning af de indre værdier,«siger Nygaard. Ifølge Crompton kan man godt opnå en vis grad af succes og gennemslagskraft for grønne budskaber ved at appellere til de ydre værdier,»f.eks. at man skal købe en hybridbil, fordi man så fremstår cool.«problemet er, at man derved også cementerer de ydre værdier som centrale og ifølge WWF-strategen»mindsker vigtigheden af indre værdier og undergraver grundlaget for en samfundsmæssig opmærksomhed omkring problemer, der rækker ud over den enkelte.«tilsvarende kan betoning af det økonomiske argument for at søge bæredygtighed vi skal stille om, fordi det grønne er en god forretning cementere rentabilitet og synet på natur og mennesker i monetære termer som det afgørende. Altså styrke de ydre, materialistiske værdier, som i sidste ende arbejder mod bæredygtighed. Etisk dilemma Hvis udfordringen ikke bare er at fremme ny grøn teknologi og ændre økonomiens rammebetingelser, men også at rykke menneskers værdier som forudsætning herfor, så er der et etisk dilemma. Det understreger Crompton, men også Niki Harré. Konformitet andre mennesker»som psykolog bliver jeg ofte spurgt om, hvordan adfærd kan ændres, og det giver mig altid et vist ubehag. Der er noget ved begrebet adfærdsændring når det handler om, at én gruppe voksne mennesker taler om en anden gruppe voksne mennesker som jeg ikke har det helt godt med. Det antyder, at nogle af os ved, præcis hvad der er brug for, og at det eneste spørgsmål er, hvordan vi starter bevægelsen mod de betingelser, der overbeviser andre om at rette ind,«skriver hun. For Niki Harré er svaret at sige åbent, hvad ærindet er. Altså at sådan ønsker hun, at verden, tilværelsen og dens værdier skal se ud, snarere end at sådan er det bare nødt til at være. Tom Crompton siger, at de grønne organisationer samtidig må skabe offentlig debat om, hvordan menneskers værdier i øvrigt påvirkes, præges eller manipuleres af f.eks. reklamer, medier og politikere. Økonomisk succes At være velhavende og materielt fremgangsrig sammenlignet med andre Magt dominans over andre Præstation Og Harré betoner, at man for at vinde troværdighed i samtalen om værdier selv må leve, som man prædiker. Det vil i denne sammenhæng sige at praktisere en så bæredygtig levevis som muligt. Det gør hun selv, og det gør i øvrigt også Lise Maj Jensen, der er en af de frivilligt aktive i Danmarks første transition town : Ry i Midtjylland som omstillingsby. Det hele ender i et spørgsmål om at stimulere de gode cirkler når man praktiserer med udgangspunkt i værdier, der rækker ud over en selv og det materielle, styrker man selvsamme værdier. I én selv og i ens omgivelser. De styrkede værdier gør det lettere og mere tilfredsstillende at agere praktisk. En slags omstillingens bæredygtige feedback-proces. jsn@information.dk

16 30 / Interview Hans Diefenbacher Spred Information Vækst siger intet om udvikling eller velstand Af Jesper Løvenbalk Hansen K an et land have økonomisk vækst, uden at det gør livet bedre eller samfundet mere velfungerende? Og kan man øge livskvaliteten, uden at der nødvendigvis er økonomisk vækst i et samfund? Ja, mener de to tyske professorer Hans Diefenbacher og Roland Zieschank, der igennem de sidste fire år har målt og vejet det tyske samfund for at finde ud af, om det i virkeligheden går godt eller skidt i den europæiske stormagt. Deres udgangspunkt er, at det overvældende og ensidige politiske fokus på vækst i bruttonationalproduktet, BNP, afsporer debatten om, hvilket samfund borgerne ønsker at udvikle. De vil genintroducere fokus på det gode liv, på social udvikling og på miljøet og så vil de have medregnet både de positive og negative konsekvenser af økonomisk vækst. I et samarbejde mellem Freie Universität i Berlin og det tyske miljøministerium har Hans Diefenbacher og Roland Zieschank derfor udviklet et nyt velfærdsindeks, der fokuserer på andre faktorer end de makroøkonomiske, når et lands udvikling skal måles og vejes. To forskere har i samarbejde med det tyske miljøministerium og Freie Universität udarbejdet et indeks, der skal gøre op med det snævre fokus på økonomisk vækst, når et lands velstand måles. Interview med professor Hans Diefenbacher eller når man ser på de fremtidige muligheder for udvikling og velfærd.«så jeres velfærdsindeks fortæller mere om et lands udvikling end BNP?»Jeg er altid meget forsigtig med at besvare det spørgsmål. BNP er jo en fin metode, hvis frivilligt arbejde, offentlige investeringer i velfærd og sundhed parametre, der tæller med på plussiden. Omvendt modregnes miljøpåvirkninger, ødelagte landområder, omkostninger ved CO2-udledning, tabt tid på pendling, udgifter i forbindelse med kriminalitet, osv. Udvikling og vækst Et politisk værktøj? Diefenbacher peger selv på, at hans og Zieschanks tilgang til udvikling nok er for radikal for tidens politikere:»men vores arbejde bruges meget i den offentlige debat og af medier til at sætte spørgsmålstegn ved hele den måde, vi måler og beregner vores samfunds kapacitet på og det er sådan set også formålet med vores arbejde. At sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi opfatter udvikling af vores samfund på, og dermed stille spørgsmålet: Hvad er det, vi ønsker at måle, når vi måler? I min optik bør den politiske debat handle mere om, hvordan vi får det bedre som mennesker, og hvordan vi indretter vores forbrug og økonomi bedst muligt. Det svar får man ikke, når man kun måler økonomisk formåen uden at se på, hvordan økonomisk vækst opnås, og hvilke konsekvenser den har.«men ser du nogen form for politisk vilje til at benytte nye målemetoder?»vi er i gang med at udregne vores indeks i forhold til de enkelte tyske delstater, så vi kan vise de store forskelle, der eksempelvis er på nord og syd. Og ja, jeg vil sige, at budskabet om, at BNP måske ikke er det rette måleinstrument, er gået igennem. Debatten i Tyskland er i dag meget mere fokuseret på at finde nye måder at måle fremskridt og udvikling på. Og det er den debat, som vi ønsker at bidrage til. Om politikerne så vælger at bruge vores indeks, er mindre betydningsfuldt. Det vigtige er, at nogle af dem får øjnene op for, at BNP ikke siger særlig meget om udvikling, velstand eller velfærd.«foto: Universität Heidelberg Hvorfor har vi brug for en anden metode til at måle velstand eller velfærd? Hvad er tanken bag jeres arbejde?»gennem de seneste år har politikere og medier været ekstremt fokuserede på vækst i BNP som metode til at måle et lands udvikling. Og vi er ikke enige i, at det er en god metode til at måle, hvordan et samfund har det,«siger Hans Diefenbacher. Han mener, at det giver et meget ensidigt og ufuldstændigt billede kun at se på vækst i økonomien uden at medregne konsekvenserne af samme økonomiske udvikling.»problemet er, at BNP hverken tager højde for et samfunds sociale udvikling altså hvor lige eller ulige et samfund er eller hvordan ressourcerne fordeles. Og endnu vigtigere: eftersom vækst i BNP ikke tager højde for forbrug af naturressourcerne, så giver det et meget snævert og måske direkte forkert billede af udvikling. Tværtimod kan et land have et meget højt BNP, netop fordi der forbruges så voldsomt af egne eller andre landes naturressourcer. Men det giver jo en negativ effekt enten andre steder,»det skyldes dels, at uligheden rent faktisk faldt under krisen i Tyskland. Samtidig bruger vi færre ressourcer og mindre energi baseret på kul, olie og gas, hvilket selvfølgelig er en utilsigtet konsekvens af krisen. Men det betyder, at vi slider mindre på naturen, og vores metode tager jo højde for, at jo grønnere økonomien er, desto højere scorer den i vores indeks.«hvordan anvendes jeres velfærdsindeks?»selv om vores forskningsprojekt er lavet i samarbejde med det tyske miljøministerium, så bruges det ikke af det officielle Tyskland eller som politisk pejlemærke,«siger Hans Diefenbacher. man alene ønsker at se på økonomisk vækst uden at skulle tage højde for andet. Så jeg vil ikke sige, at vi måler bedre med vores velfærdsindeks, men at vi simpelthen måler noget andet end det, som BNP viser.derfor mener jeg, at vores vigtigste bidrag er at påvirke debatten om, hvad vi vil med vores samfund. Hvad er vigtigt at måle, og hvad er vigtigt for os som mennesker. Det er den debat, som vi håber at udvide til også at handle om andet end økonomisk vækst.«tyskland i negativ udvikling Derfor medregner det alternative velfærdsindeks en lang række variabler, der normalt ikke tages højde for. F.eks. er værdien af husarbejde, Ifølge jeres velfærdsindeks oplever Tyskland lige nu en negativ udvikling er det korrekt?»ja, vores indeks viser noget meget interessant, når vi netop sammenligner Tysklands BNP og så udviklingen i vores velfærdsindeks,«siger Hans Diefenbacher.»Fra 2000 falder den målte værdi i vores velfærdsindeks i Tyskland svagt, mens BNP stiger ret stabilt. Det skyldes primært den måde, vi producerer på, men også at uligheden i den periode er vokset. Men efter at den økonomiske krise rammer Europa, er det omvendt: Vores velfærdsindeks stiger, mens BNP falder,«siger Hans Diefenbacher, der har målt den tyske udvikling frem til , lige efter at krisen i Europa sætter ind. jel@information.dk sms PRØV til 1241 / ring til Tilbuddet er gratis og uforpligtende og prøveabonnementet stoopper af sig selv. Tilbuddet gælder kun hustande i danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København.

17 32 33 / Initiativet Omstilling Nu Vi smøger ærmerne op og går i gang Omstilling Nu vil give stemme til en generation og til en mere håbefuld fremtid Af Helene Albinus Søgaard Det er meget, meget svært.«ordene kommer fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og vedrører løsningen på de globale problemer, vi har sat på dagsordnen i appellen Omstilling Nu. Vi befinder os på Mogens Lykketofts kontor en kold forårsdag, hvor snakken går mellem den garvede politiker og os unge om muligheder og begrænsninger for omstillingen. En mindre gruppe fra netværket Omstilling Nu er blevet budt indenfor, mens andre står foran Christiansborg og deler appellen ud til politikerne, før de haster ind bag Borgens mure. Boblende entusiasme til trods Aldrig før har menneskeheden stået i en situation, hvor vi på samme tid skal håndtere økologiske, sociale og økonomiske problemer i en global systemkrise en næsten uoverkommelig opgave, men ikke desto mindre en opgave, som skal løses. Det er budskabet fra Omstilling Nu. Vi står i en næsten håbløs situation, men paradoksalt nok er der masser af overskud og entusiasme, når vi mødes med landets folkevalgte repræsentanter og EU s klimakommissær for at diskutere løsningerne. Omstilling Nu består af unge mennesker, der til daglig arbejder med omstillingens udfordringer fra hver deres faglige udgangspunkt med erfaringer fra både studier og arbejde og med baggrunde i bl.a. statskundskab, miljøøkonomi, geografi og iværksætteri. Omstilling Nus appel består af en analyse af de strukturelle udfordringer, som samfundet står over for, efterfulgt af konkrete politiske løsningsforslag, som skal lægge op til debat, og som forhåbentlig kan sætte gang i et politisk kursskifte. En ny retning, som tager udgangspunkt i og forsøger at løse systemkrisens komplekse problemstillinger. Vi ønsker at diskutere, videreudvikle egne ideer og skabe kreative, pragmatiske og radikale ideer i fællesskab, samtidig med at vi kommer med forskellig faglighed, praktiske evner og politiske interesser. Det giver os styrke til at navigere i udfordringernes og løsningernes kompleksitet og til at sammentænke kreative løsninger på tværs af sektorer og fagområder, hvad der er hårdt brug for, hvis vi skal bryde med den vanetænkning, der har domineret den politiske debat, hvor økonomisk vækst går forud for miljø, klima og sociale konsekvenser. Nuanceret politisk debat Kort efter besøget på Christiansborg begynder henvendelser at strømme ind fra nye og uventede kanter: Forskere, der har arbejdet med lignende emner i mere end tyve år og gerne vil bidrage med deres indsigt. Organisationer, der dagligt beskæftiger sig med problemerne i praksis og forsøger at etablere deres egne omstillingsprojekter. Designere og fotografer, som gerne vil hjælpe. Journalister, som har en finger på pulsen, og som har dækket emnet i flere år. Almindelige borgere, som generelt føler et behov for forandring. Unge og gamle med forskellige bevæg- og baggrunde tager kontakt for at støtte op om projektet. Det må være et udtryk for et stigende behov for og mod til at debattere samfundets udfordringer, og for en gryende erkendelse af, at de klimamæssige, sociale og økonomiske kriser hænger sammen og påvirker hinanden. Der er en lyst til at diskutere løsninger, nye mål og visioner. Opløftet af interessen fortsætter vi med at arrangere debatevents og kurser alle er velkomne. Omstilling Nu finder sin berettigelse i netop dette behov for debat i den bredere befolkning og mellem landets politikere om situationens omfang og alvor. Vores opgave består i vedholdende at fortælle, udbrede og uddybe budskabet om det arbejde, vi alle må tage del i. Når man én gang har begrebet omfanget af de udfordringer, vi står over for nu og i den nærmeste fremtid, er der ikke andet for end at smøge ærmerne op. At vente er ikke en mulighed. Vores energi retter sig mod direkte dialog med politikere og borgere for i fællesskab at bidrage med konkrete bud og løsninger, som kan implementeres i det politiske system og dermed give vores generation en stemme og en mere håbefuld fremtid. Ingen skal kunne undslå sig for at tage del i samtidens udfordringer. Det er på høje tid og helt afgørende at få den brede befolkning og politikerne med, hvis vi for alvor skal skabe grundlæggende forandringer. Det er budskabet fra Omstilling Nu og den opgave, vi forsøger at løfte. Medejerskab som byggesten Behovet for bæredygtig omstilling har aldrig været større, og det vil kun fortsætte med at vokse, hvis ikke vi tager fat og sætter fokus på udfordringerne. En af nøglerne til at vende udviklingen og samtidig en af byggestenene i netværket er medejerskab: Politikerne må formulere visioner og vise lederskab; virksomhederne må vedkende sig samfundsansvar og gå forrest med gode eksempler; befolkningen må inddrages som handlende og ansvarlige borgere. Omstilling Nu er fortællingen om en gruppe unge mennesker, som skal overtage morgendagens samfund, og som med deres faglige indsigt ser et behov for at fortælle verden om systemkrisen og de voldsomme udfordringer, der følger i kølvandet herpå. Det er fortællingen om, at det kan lade sig gøre at omstille samfundet i en bæredygtig retning for der er Illustration: Ib Kjeldsmark Omstilling Nu Initiativet blev etableret ifm. et seminar i februar 2013 med CONCITO og Information som værter. Information har inviteret netværket til at bidrage til temaavisen med dette opslag Fra 27. juni indleder Omstilling Nu offentlige torsdagsdebatter i København Fra august er Omstilling Nu med til at arrangere URO-kursus på Krogerup Højskole om systemkrisen, omstillingsstrategier m.m. facebook.com/ OmstillingNu ikke noget alternativ. Vi har ikke hele løsningen, men vi forsøger at fremme initiativer, der kan sætte gang i langsigtede og holdbare politiske tiltag. Det forudsætter, at vi i fællesskab handler og får brudt lydmuren til politikerne på Christiansborg omstillingen skal være på alles læber og udgangspunktet for den politiske debat. ibureauet@information.dk Helene Albinus Søgaard er medlem af Omstilling NU og BA scient. pol., KU Omstillingen, goddag Politikerne hænger fast i den gamle virkelighed. Det er på tide, de kommer ud til os andre Af Emil Urhammer Hvad gør man, når man har et vigtigt emne, man gerne vil tale med landets statsminister om? Man prøver at ringe. Dagen, hvor 50 unge mennesker skal mødes for at udarbejde en appel til landets politikere, nærmer sig. Menneskehedens største udfordringer er sat på programmet: klimaforandringer, arbejdsløshed, tab af biodiversitet, ulighed, forurening og økonomisk krise kalder på bæredygtig omstilling af samfundet nu. Appellen skal overrækkes til landets statsminister, så der arbejdes intenst på at få en aftale på plads, men omstillingen er havnet i omstillingen og det lykkes aldrig at blive stillet videre. Statsministeren har ikke tid. Dette billede er måske ganske betegnende for vores nuværende situation. Omstilling betyder simpelthen to forskellige ting alt afhængig af, om man befinder sig på Christiansborg eller udenfor. På Christiansborg er omstillingen et sted, hvor en telefonpasser tager sig af opkald fra det omkringliggende samfund, mens det for os andre betyder en total omlægning af samfundet til bæredygtighed. Hvis vi skal gøre os noget håb om forandring, er der altså behov for en ny tilgang til ordet omstilling på Christiansborg. Der foreligger en opgave af pædagogisk art, og Omstilling Nu forsøger at påtage sig rollen som den forstående og tålmodige underviser. Det første stykke undervisningsmateriale, som er blevet udleveret til landets politikere, er appellen, et koncentrat af et større omstillingspensum. Forskellige virkeligheder Appellen er blevet sendt til samtlige Folketingets medlemmer, men meget tyder på, at få har haft tid til at fordybe sig i årets pensum. Omstilling Nu har stillet et team af hjælpelærere rådgivere som kan hjælpe med at formidle indholdet i appellen til rådighed, men ikke mange partier har benyttet sig af tilbuddet om lektiehjælp. Vi har altså et større stykke formidlingsarbejde foran os, hvis vi skal gøre os håb om at få politikerne med på omstillingsvognen. Men hvorfor er politikerne så svære at få i tale? Ofte oplever vi, at politikere og medier synes at have vigtigere ting at tage sig til.»riget fattes penge,«som de siger. Der er altså et skel mellem, hvad vi opfatter som vigtigt, og hvad politikere og medier beskæftiger sig med. Der kan siges meget om dette misforhold, og årsagerne til det er mangfoldige. Men en af dem kunne være, at vi ikke lever i den samme virkelighed. Politikernes virkelighed består af ideologier ofte med basis i forskellige økonomiske teorier, som simpelthen ikke er opdaterede til den nye verdenssituation, der er præget af en vedholdende systemkrise. De eksisterende politiske ideologier udspringer af teorier udviklet i en tid, hvor menneskehedens udfordringer var færre end i dag. Ikke fordi de gamle problemer ikke fortsat eksisterer, der er bare kommet nye til. Nu slås vi ikke længere kun med arbejdsløshed og fattigdom, nej, naturgrundlaget for vores fortsatte overlevelse er truet. I den situation er det ikke tilstrækkeligt med teorier om kapitalister, arbejdere, frie markeder og usynlige hænder. Der er brug for økonomiske teorier, der tænker i langt større helheder og inddrager hele samfundsøkonomiens naturgrundlag. Sådanne teorier eksisterer og er under fortsat udvikling, men de er endnu ikke blevet basis for nye politiske strømninger. Situationens alvor Der synes at være et udpræget behov for en ny form for realisme, en erkendelse af situationens dybe alvor. Naturvidenskabelige rapporter om faretruende menneskeskabte klimaforandringer, dystre konsekvenser af faldende biodiversitet, plastikforurening af verdenshavene og svindende mængder af drikkevand bliver noteret i det politiske establishment, men der synes ikke rigtig at være en ideologi, som disse observationer fundamentalt kan forenes med. Politik handler i stadig stigende grad om økonomi, men det er ikke en opdateret økologisk økonomi, det er stadig neoklassisk og keynesiansk vækstteori, som dominerer. Omstilling Nu har imidlertid forsøgt at orientere sig bredere og inddrage nye økonomiske synsvinkler. Således trækker appellen både på neoklassisk inspireret miljøøkonomi, keynesiansk stimulus og økologisk økonomiske tankegange. Forhåbentlig kan dette medvirke til at skabe en teoretisk syntese, hvorpå en ny politisk strømning kan bygges, en strømning hvor omstilling ikke kun er noget, der foregår ved et omstillingsbord, men er en vej til et bæredygtigt samfund. ibureauet@information.dk Emil Urhammer er medlem af Omstilling Nu og Ph. d-studerende, AAU CPH Vandrestøvler Bla. Haglöfs, Salomon, Härkila og Alpina Før op til 1699,- Nu fra 699,- Merrell Sandaler F.eks mod. Jarcadia Str Kun: 699,- Merrell Siena Seagrass. Str Før 699,- Kun: 499,- Køletaske Sammenklappelig. Str. M Kun: 129,- Str. L Kun: 189,- Røgovn Ryg alt fra fisk til svampe. Kun fantasien sætter grænsen. Overdel i rustfri stål. 2 brændere. 2 riste. Før 599,- Nu: 299,- Røgsmuld, 1 pose Kun: 39,- Haglöfs SEC Stor rummelig rygsæk til vandreturen m.m. 55/65Q el. 65/75 liter Før: 1999,- Nu: 1399,- UDSALG Seeland Field 17" Gummistøvle med mud master sål. Str Kun: 399,- Ocean regntøj Komplet sæt med jakke og buks. Vind- og vandtæt samt åndbr. Vælg mellem sort, rød, grøn el. blå. Str. XS-XXXXXL. Før 1199,- Nu: 899,- Zip Zone bukser Lette, åndbare og hurtigttørende bukser til fritid og trekking. Str. XS-XXXL. Farver: Sand, Grøn og Sort. Kun 799,- 2 stk kun: 1199,- Safire Roaster Grill En fantastisk grill lige til at tage med på farten. Klar til brug på kun 5 min. Vejl: 1099,- Nu: 799,- Kokusbriketter Kun: 59,- Køb online eller besøg vores butik - Postordre fra dag til dag

18 34 / Smagsprøve Den store omstilling 35 Collage: Jesse Jacob/iBureauet Note: 22. august udkommer Den store omstilling Kort fortalt på Informations Forlag. Bogen er en opdateret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om systemkrise og grøn økonomi, som siden 2012 er solgt i syv oplag. Af Jørgen Steen Nielsen VÆKSTENS UMULIGE ARITMETIK Hvis der er nogen, der rykker på det grønne område, så er det en række af denne verdens store privatkapitalistiske virksomheder. Tag IKEA. Den multinationale gigant, der med 298 varehuse i 26 lande, ansatte, forskellige produkter, 690 millioner kundebesøg og en omsætning på godt 200 milliarder kroner i regnskabsåret 2012 har sat sit eftertrykkelige præg på, hvordan mennesker i hele verden indretter sig inden for hjemmets fire vægge. IKEA har og har længe haft et højt miljømæssigt ambitionsniveau. Man har som mål i 2020 at sikre 100 pct. af energien til alle varehuse, kontorer m.m. fra vedvarende energi og har foreløbig nået de 34 pct. 83 vindmøller er i drift, 43 under konstruktion. Solpaneler bidrager til elforsyningen til 75 varehuse, flere er på vej. Man har øget energieffektiviteten i butikkerne med tre pct. i forhold til 2011 og energiforbrugende produkters effektivitet med 32 pct. i forhold til I 2020 skal disse produkter i gennemsnit være 50 pct. mere energieffektive. Man sælger p.t. 80 mio. elpærer om året fra 2016 vil man udelukkende sælge LED-lyskilder. Man har i træbaserede produkter øget andelen af træ fra genbrug eller FSC-certificerede skove til 23,5 pct. og vil nå 50 pct. i Man har opnået, at 91 pct. af materialerne i IKEA s produkter er fremstillet af fornyelige, genanvendte eller genanvendelige materialer i 2015 skal det være 100 pct.man samarbejder med koncernens leverandører om at gøre selve fremstillingsprocesserne mere energieffektive og bæredygtige. Man har udfaset brugen af PVC og reduceret anvendelsen af en række miljøbelastende stoffer. Man har droppet engangsbæreposer af plast. Man serverer økologisk kaffe i sine restauranter. Man stimulerer kunderne til at bruge offentlig transport, når butikkerne besøges. Eller til at skifte til elbiler ved at opsætte ladestandere ved IKEA-butikker. Man har gang i temmelig meget mere. Om IKEA i 2020 siger Steve Howard, bæredygtighedschef og medlem af koncernledelsen:»vi vil stadig sælge sofaer til at sidde i, men jeg håber, de kommer fra en fabrik drevet på solenergi, leveres af elbiler, anvender genanvendte materialer og certificeret bæredygtig bomuld. Der vil være etableret en løsning for genbrug eller genanvendelse af din sofa, når du er færdig med den efter 10 eller 20 år.«man kunne også fortælle historien om den globale discount-kæde Walmarts imponerende omstillingsindsats. Om Coca-Cola, hvis CO2-udledning skal være stabiliseret i Om producenten af sportsbeklædning PUMA, der som første globale koncern i sit regnskab blotlægger, hvad man miljømæssigt koster kloden, opgjort i dollar. Eller om de store tæppekoncerner Interface og Desso, der konkurrerer om at blive virksomheder med nul affald og udledning. Man kunne nævne mange andre selskaber med høje grønne ambitioner og omfattende programmer. General Electric, IBM, Tesco, HSBC, British Telecom, Philips, Apple... Og herhjemme DONG Energy, Grundfos, Novozymes, Maersk Line, VELUX, Danfoss... Sværere end som så Det er alt sammen stærkt opmuntrende. Og mere end det. Det er absolut afgørende, at ledende virksomheder sætter en ny ambitiøs dagsorden og opnår konkrete resultater i processen med at mindske det økologiske fodspor, energiforbruget og CO 2 -udledningerne. Hvad erhvervslivet gør er både vigtigere og mere egnet til at skabe konkrete resultater end den politiske ørkenvandring på den endeløse række af COP-møder om klimaet. I en større kontekst kan man sige, at virksomhederne med en grøn dagsorden ikke blot slås for at reducere egne omkostninger, øge konkurrenceevnen og opnå et godt omdømme i offentligheden. Deres grønne kamp er en del af kampen for at redde selve den kapitalistiske vækstøkonomi, de er indlejret i. Hvis ikke man med de teknologiske fix, der står til rådighed, kan gøre væksten bæredygtig, vil selve vækstøkonomien bryde sammen. Erhvervslivets chance for at sikre overlevelse for sig selv og for en kapitalisme ramt af ondartet systemkrise er at udvikle nye teknologier og produktionsmetoder, men også nye strategier, nye værdier og måske nye virksomhedstyper.»som en gruppe af erhvervsledere har vi potentialet til virkelig at skabe en ny positiv kraft i erhvervslivet, der understøtter den økonomiske vækst og samtidig beskytter den vidunderlige, naturlige verden, vi alle lever i,«siger sir Richard Branson, skaber af det mægtige Virgin-imperium med luftfart, togdrift, musik, medier, livsstil og intenst optaget af miljø- og klimadebatten. Spørgsmålet er, om det holder. Eller mere præcist: Om en tilstrækkelig stor del af erhvervslivet kan præstere tilstrækkelig markante omstillinger i en krisetid, hvor det både er svært at få kunderne til at købe og svært at få bankerne til at lånefinansiere de fremtidsrettede investeringer. Hvis man overhovedet kan skabe økonomisk vækst, kan man så også gøre det med faldende belastning af omgivelserne? Godkender aktionærerne at sætte bæredygtighed, etik og social ansvarlighed i centrum, når konjunkturerne er dårlige? Er den grønne vækst en realistisk mulighed uden for nichen af virksomheder, der har det grønne som selve deres forretningsidé? Tag IKEA igen. I 2012 åbnede koncernen 11 nye butikker i ni lande, fik 35 mio. flere kundebesøg og øgede salget med 9,5 pct. En sådan markant ekspansion gør det svært at sikre bæredygtigheden. Trods høje miljøambitioner gennem en årrække steg CO 2 -udledningerne fra koncernens energiforbrug med ET MESTERVÆRK SOM FORTJENER OMFATTENDE UDBREDELSE. Maurice Strong Generalsekrretær for FN Earth Summit, Rio 1992 Jeg er begejstret! Det er den stærkeste og mest overbevisende kritik af nyliberalismen og dens institutioner og aktører, jeg nogensinde har læst. Erik Dammann Fremtiden i vore hænder Ross Jacksons forslag til en strategi eftersammenbruddet, er det første troværdige konstruktive scenarie, jeg har set. Dennis Meadows Medforfatter til Grænser for vækst vejl. 269,- sammenlagt 47 pct. i perioden , og først i 2012 er det lykkedes at vende kurven og præstere et fald på 17 pct. ifølge den årlige bæredygtighedsrapport er det i høj grad sket ved at»butikker og lagre i Tyskland har skiftet til en vedvarende energitarif.«til gengæld har man i 2012 måttet notere en vækst i IKEA s vandforbrug på otte pct. og i affaldsproduktionen på seks pct. Den store indsats for at mindske miljøbelastningen kan ikke helt og på alle punkter hamle op med væksten i virksomhedens salg. Miljø- og klimabelastningen fra IKEA s varehuse, lagre, kontorer og svenske fabrikker er også kun én ting. Sammenlagt er selve koncernens drift energiforbruget til bygningerne og medarbejdernes transport kun ansvarlig for 2,5 pct. af det samlede CO 2 -fodspor affødt af IKEA s virke. Resten kommer fra klimabelastningen ved udvinding og bearbejdning af råstofferne til IKEA s produkter, produkternes fremstilling rundt om i verden, deres transport fra leverandørerne, forbrugernes afhentning af produkterne og efterfølgende anvendelse og bortskaffelse. På samtlige disse områder er CO 2 - udledningen steget, således at IKEA s samlede CO 2 -fodspor fra råmaterialer til affald i 2012 var godt fire pct. over værdien for Et udtryk for, at de ambitiøse og dygtige miljøfolk hos IKEA ikke kan løbe lige så stærkt, som koncernen vokser. Afkobling Eksemplet IKEA illustrerer vanskelighederne ved at realisere grøn vækst : Hvor langt kan en økonomi, hvis operative princip er vækst, hjælpe miljøet eller blot være miljøneutral? Kan sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljø- og ressourcebelastning brydes? Er såkaldt afkobling mulig? Det handler om en simpel ligning: I = P x A x T Ligningen siger, at vores pres på miljøet I for impact bestemmes af tre faktorer: Hvor mange vi er (P for population), hvor rige vi er (A for affluence), samt hvor stor miljøbelastning der ledsager vores økonomiske aktivitet udtrykt ved påvirkningen pr. dollar, vi bruger (T for technology, teknologien, vi køber, og som fører til miljøpåvirkning). Så en befolkning på 10 personer, som hver har en indkomst på 10 dollar og bruger den OCCUPY WORLD STREET Den økologiske finansmand Ross Jackson, præsenterede torsdag d. 6. juni på Planetariet i København sin grønne plan for verden og Danmark: ca 100 mennesker var mødt op, dog mærkeligt nok ingen medier. Bogen udkom i USA sidste år og rummer et gennemgribende opgør med neoliberalismen og med bl.a, Verdensbanken, IMF, WTO etc VALGT TIL BOOK OF THE MONTH. hforlaget Hovedland

19 36 / Smagsprøve Den store omstilling 37 Collage: Jesse Jacob/iBureauet NYE BØGER SAMFUND / POLITIK / HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI (TO BIND) Grundig og velskrevet bog om borgerkrigen, der blev ouverturen til Anden Verdenskrig. Jyllands-Posten Det er et storværk... til lykke til Danmark. Hans-Jørgen Schanz i Information Berlingske på en teknologi, der belaster miljøet med 10 kilo pr. dollar, giver denne samlede miljøbelastning: 10 x 10 x 10 = kilo Sammenhængen er lige så enkel som indlysende. Jo flere vi er, jo større forbrug eller produktion vi har, og jo mere miljøbelastende teknologien er, desto større bliver presset på miljøet. Hvis nu I er givet, kan ligningen fortælle os om mulighederne for at regulere på de tre afgørende faktorer inden for dette givne råderum. Hvis vi f.eks. vil fordoble befolkningen, P, må vi halvere enten A eller T for at ende med samme I. Hvis vi i stedet vil være dobbelt så rige med et dobbelt så stort forbrug, så må vi nøjes med at være halvt så mange mennesker eller også fordoble teknologiens miljøeffektivitet. Og hvis vi ved, hvor mange mennesker vi vil blive i f.eks og samtidig ønsker en bestemt økonomisk vækstrate, så kan vi beregne, hvilke krav der må stilles til miljømæssig forbedring af teknologien. Den britiske økonom Tim Jackson, University of Surrey, har for den britiske regerings bæredygtighedskommission regnet på udfordringen til teknologien, hvis vi vil fastholde den økonomiske vækst og samtidig leve op til f.eks. det klimamål, alverdens nationer har vedtaget: Højst to graders global temperaturstigning. Jackson når frem til, at CO 2 -udledningerne skal reduceres med 4,9 pct. hvert eneste år frem til 2050, alt andet lige. Men alt andet er ikke lige, for både befolkningen og den globale gennemsnitsindkomst vil fortsat vokse. Derfor må CO 2 -udledningen pr. dollar T i ligningen reduceres med hele 7 pct. hvert eneste år frem til Indtil nu har T ligget på ca. 0,7 pct. reduktion pr. år, så selve hastigheden af CO 2 -reduktionen skal tidobles. HVIS altså vi insisterer på at fastholde den angivne vækstrate for økonomien, og befolkningen samtidig vokser som ventet. Bringer man et lighedsperspektiv ind i overvejelserne og siger, at alle mennesker skal have adgang til en indkomst og levestandard, som den vi i dag nyder i EU, så vokser A i ligningen til 3,6 pct. pr. år, og så skal T følgelig falde med 9 pct. om året og i 2050 være 55 gange mindre end i dag! Spist op Det må vist være tilstrækkelig talgymnastik. Pointen handler om afkobling: Hvis ambitionen om økonomisk vækst fastholdes, skal der for at respektere miljøets bæreevne ske en så radikal afkobling af økonomien fra energi- og ressourceforbrug samt fra miljø- og klimabelastning, at det antager karakter af ren ønsketænkning. Man skal her erindre, at Tim Jacksons CO 2 -beregninger hører til i den nemme ende af spektret, fordi de fossile brændsler jo faktisk kan overflødiggøres via energieffektivisering og vedvarende energi, om end det virker helt illusorisk at nå det til 2050, hvis den globale økonomi samtidig vokser mærkbart. Betydeligt sværere kan det vise sig at afkoble væksten fra andre kritiske miljøbelastninger og ressourceforbrug, fordi der ikke på samme måde findes alternativer til ferskvand, fiskebestande, fosfor, mange metaller etc. Hvad man kan opnå ved de teknologiske fix, er som regel kun relative afkoblinger. Dvs. at klimabelastningen, ressourceudtømningen og miljøødelæggelsen kan bringes til at foregå i et langsommere tempo, end økonomien vokser. Kun undtagelsesvist kan der opnås en absolut afkobling, hvor økonomien vokser, mens miljøbelastning og ressourcepres falder. Det er, hvad IKEA og talløse andre virksomheder foruden kommuner, nationer og regioner erfarer: At det mildest talt er hamrende svært, ofte umuligt, at realisere miljømålene, når man er underlagt det økonomiske vækstpres. Globale opgørelser fortæller, at verdensøkonomien i perioden voksede med 125 pct. (BNPvækst i faste priser), mens den globale ressourceudvinding voksede med 79 pct. Ressourceforbruget vokser altså ikke helt så stærkt som økonomien der er foregået en relativ afkobling men det vokser ikke desto mindre markant og ikkebæredygtigt. Altså langtfra den absolutte afkobling. Og de seneste fem år er BNP- og ressourcekurven steget helt parallelt evnen til at afkoble er ikke øget. Det samme kan man konstatere, hvis man ser på den globale evne til at afkoble CO 2 -udledningen fra væksten i energiforbrug. Det Internationale Energiagentur (IEA) har undersøgt, hvordan CO 2 -udledningen pr. produceret energienhed i verden har udviklet sig siden 1990, og må konstatere:»trods megen snak fra verdens ledere og trods et boom i vedvarende energi det seneste årti er en gennem- snitlig enhed energi produceret i dag basalt set lige så beskidt som for 23 år siden.«eller med IEA-direktør Maria van der Hoevens ord:»kam- pagnen for at gøre verdens energisystem rent er gået i stå.«når en gennemsnitlig enhed produceret energi ikke er blevet renere, og det globale energiforbrug samtidig er vokset med 50 pct. siden 1990, er konklusionen den, der kan måles fra CO 2 -observatoriet på Mauna Loa: stigende atmosfæriske CO 2 -koncentrationer, ingen global afkobling. Det kan forekomme overraskende med tanke på, hvor meget en række lande nu satser på sol, vind og anden vedvarende energi. Forklaringen er den enkle, at den økonomiske vækst nogle steder på kloden læs: Kina og andre store udviklingsøkonomier går så hurtigt, at de grønne energikilder ikke kan følge med. For at opretholde vækstraterne på syv-otte pct. om året må Kina stadig bygge mange kulkraftværker, samtidig med at man udbygger så hastigt som nogen med sol og vind. I sin seneste årsrapport, State of the world 2013, konkluderer tænketanken Worldwatch Institute om afkoblingsdiskussionen:»de seneste få årtiers forhåbning om, at økonomisk vækst kan afkobles fra energi- og ressourceforbrug og dermed tillade væksten at fortsætte på ubestemt tid, har vist sig overdrevent optimistisk.«danmark nævnes ofte bl.a. af danske statsministre på rejse i den store verden som det gode eksempel. Beviset på, at BNP kan vokse og CO 2 -udledningen samtidig falde. Beviset på afkobling og muligheden for grøn vækst. Der er ingen tvivl om, at det går den rigtige vej med energieffektivisering og vedvarende energi. I 2012 dækkede de grønne energikilder 22,9 pct. af det danske energiforbrug. Kulforbruget er klart for nedadgående. Men den graf fra Energistyrelsen, som danske ministre rejser med, udelader én vigtig ting: At Danmark har verdens største handelsflåde A.P. Møller Mærsks containerskibe og at den er ansvarlig for en CO 2 -udledning næsten lige så stor som den samlede udledning på dansk jord. Handelsflådens bidrag til dansk økonomi er med i BNP-kurven, men dens CO 2 -udledning er ikke med i klimaregnskabet og CO 2 -kurven fra Energistyrelsen. Regner man dette bidrag med og det mener Danmarks Statistik, man skal, og har derfor gjort det viser graferne, at Danmarks BNP- og CO 2 -kurve følges ad. Man må derfor, skriver Danmarks Statistik,»konkludere, at der for den danske økonomi som helhed ikke har fundet nogen afkobling sted i tyveårsperioden fra 1990 til 2010.«Til dette kommer, at Energistyrelsens opgørelser over de danske CO 2 -udledninger ikke medtager de udledninger, der er knyttet til importen af varer fremstillet i udlandet, men brugt af danske forbrugere. Med den stigende udflytning af industriproduktionen til Østen camoufleres det således, hvad danskernes forbrug reelt koster klimaet. Analyser fra såvel den grønne tænketank CON- CITO som konsulentvirksomheden NIRAS fortæller, at danskerens CO 2 - udledninger ikke er de ton CO 2 pr. år, som angives fra officielt hold, men snarere 19 ton CO 2, hvis belastningen fra de produkter, vi bruger, regnes med. I sin opgørelse af CO 2 -fodsporet for indbyggerne i hovedstaden skriver NIRAS:»Borgerne i Region Hovedstaden har meget store CO 2 -udledninger. I alt udleder en gennemsnitsborger ca. 19,3 ton CO 2 årligt, hvilket er knap et ton mere end gennemsnitsdanskeren og ca. 17 ton mere end IPCC anbefaler, at den gennemsnitlige verdensborger udleder i 2050.«Tilsammen rejser NIRAS rapport, CONCITOs analyse og notatet fra Danmarks Statistik spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig har præsteret nogen CO 2 -reduktion overhovedet. Har væksten i Danmarks produktion og danskernes forbrug ædt hele klimagevinsten ved vindmøllebyggeri, energibesparelser m.m.? Og som om det ikke var besværligt og bekymrende nok, er man nødt til også at nævne den såkaldte rekyleffekt, på engelsk: the rebound effect. Den forstås bedst via et eksempel: Forestil dig, at du er så dygtig til at spare på el og varme i din bolig, at du ved regnskabsårets slutning får et brev fra dit energiselskab med budskabet: Tillykke, du har brugt meget mindre energi end ventet og har derfor betalt kr. for meget a conto værsgo, her er en check på beløbet. Hvad ville du gøre med alle de rare penge, hvis du fik sådan et brev? En lang weekend i Paris? En lækker ipad? Det viser sig, at en del af de penge, der spares via energieffektivisering privat eller på samfundsniveau bruges til aktiviteter eller ting, der indebærer et nyt energiforbrug. Paradokset er således, at energiog ressourceeffektivisering i sig selv kan stimulere til nye energi- og ressourceforbrug, fordi de rare, sparede penge jo skal bruges til noget. I den vækstøkonomiske logik vil det være direkte ineffektivt, ja, i disse tider nærmest usolidarisk ikke at omsætte pengene i nyt og øget forbrug. Afkoblingen tenderer mod at afkoble sig selv, kunne man sige. Det tyske Wuppertal Institute og Heinrich Böll Stiftung har undersøgt fænomenet og konkluderet, at»som tommelfingerregel må man som gennemsnit og på lang sigt antage, at makroøkonomiske rekyl-effekter på mindst 50 pct. optræder«. Altså: halvdelen af gevinsten ved effektiviseringsindsatsen kan blive spist op af nye energiforbrug.»rekyleffekter vil blive ved at stille sig i vejen for en tilstrækkelig reduktion af det absolutte forbrug af naturressourcer, så længe økonomien bliver ved at vokse,«lyder Wuppertals og Böll-stiftelsens konklusion. Betyder alt dette nu, at vi skal droppe indsatsen for energibesparelser, grøn teknologi, genbrug af råstoffer og andre tekniske fix? Selvfølgelig ikke. Det kan ikke gå stærkt nok med denne del af den grønne omstilling. Men det betyder, at vi har et problem med at opnå bæredygtighed og bremse miljøødelæggelsen og klimaforandringerne, så længe vi har en vækst som den traditionelle. jsn@information.dk Så spændende som nogen kriminalgyser. Politiken Rystende læsning... et vigtig og (for journalister og alle andre) uomgængeligt værk. LÆS MERE PÅ Berlingske Ikke kun et manifest for et nyt centrum-venstre men også en praktisk manual for et bedre samfund. Mikkel Thorup i Information Jyske Medier INFORMATIONSFORLAG.DK Politiken

20 38 / Interview Frontløberne 39 Find det, du er god til PÅ FOLKEMØDET Danmarks små øer går forrest i den store Tiden på højskolen blev startskuddet til alt det, jeg laver nu Martin Buch, skuespiller omstilling Danmark skal være fri af fossile brændsler senest i Men længe inden vil en lang række af de danske øer på eget lokalt initiativ være grønne og fossilfri. De er de danske frontløbere i den grønne omstilling Af Jesper Løvenbalk Hansen Vi tror på, at vi er en del af historien om at gøre verden til et smartere sted,«siger Fredrik Romberg. Fredrik Romberg kommer fra Sverige, men det er Bornholm, han taler om. Her står han i spidsen for Business Center Bornholm, der, som navnet angiver, har til formål at promovere øens erhvervsliv. Og det er blevet meget nemmere, efter at Bornholm for godt fem år siden begyndte den grønne omstilling, der siden er blevet formuleret som visionen om The Bright Green Island den lysegrønne ø.»det er jo et forsøg på at sætte Bornholm på verdenskortet at åbne et vindue til verden,«som Fredrik Romberg siger. Og det har bornholmerne foreløbig haft succes med.»vores primære fokus har været på energi. Men vores vision om at være selvforsynende med bæredygtig energi i 2025 har også vist sig at være en løftestang for at tiltrække investeringer og en række andre grønne projekter til øen.«en katalysator for innovation Et af de projekter er Bornholms nye konferencecenter, Green Solutions House, der står klar til at modtage op til 350 konferencedeltagere i foråret i Huset bygges med inspiration fra vugge til vugge-princippet, hvor alle materialer skal kunne nedbrydes og genanvendes uden at skade miljøet og omgivelserne. Under opførelsen er der beskæftigelse svarende til årsværk, og når konferencecentret står færdigt, vil det beskæftige 70 fuldtidsansatte.»huset er et eksempel på det, der kommer ud af at have visioner og et mål om at række ud efter verden,«siger Fredrik Romberg, der samtidig gør opmærksom på den underskov af små lokale, grønne projekter, der skyder op overalt på øen. Bornholm har sat kursen mod grøn omstilling. Øens mosteri er blevet økologisk. Landmænd og fødevareproducenter stiller om til bæredygtige brug. Fødevarefællesskaber opstår, grønne designere har stor succes, og mere end en fjerdedel af Bornholms håndværkere er siden 2011 blevet certificeret, så de kan rådgive og udføre miljørigtige løsninger for øens knap husstande. Men selve rygraden i den bornholmske omstilling er det store internationale laboratorium kaldet Smart Grid eller Ecogrid det intelligente elnet. Det er et projekt, som med deltagelse fra 15 forskellige europæiske virksomheder herunder Siemens, IBM, Energinet.dk og Bornholms eget kraftværk, Østkraft skal vise, at fremtidens elnet på intelligent vis kan rumme de enorme mængder vedvarende energi, der vil blive produceret, og samtidig sørge for, at energien udnyttes, når den er der det vil sige, når vinden blæser mest. Bornholm i top-100 Bornholm udgør knap én procent af Danmarks befolk- Foto: Esben Nielsen VELKOMMEN I SF S TELT Deltag i de mange spændende arrangementer, debatter og temaoplæg. Mød Blandt andet SF s formand Annette Vilhelmsen, Udenrigsminister Villy Søvndal, Skatteminister Holger K. Nielsen, Sundhedsminister Astrid Krag, Miljøminister Ida Auken. Og resten af SF s folketingsgruppe Kig forbi til et slag bordfodbold og forkæl maven med gratis økologisk grillmad. Vi glæder os til at møde dig på folkemødet! Læs hele programmet på sf.dk/folkemoede