New European Industrial Relations NEIRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New European Industrial Relations NEIRE"

Transkript

1 New European Industrial Relations. En praksis til at forbedre den sociale dialog i europæiske organisationer. Martin Euwema Ana Belén García Lourdes Munduate Patricia Elgoibar Erica Pender Feburar,

2 Introduktion Den omfattende økonomiske og finansielle krise, som har hersket i de seneste årtier, har udfordret de Europæiske Industrielle Relationer helt ind til benene. EU-medlemslandene deler fundamentale værdier på trods af deres mange forskelligheder. En af kerneværdierne, som er højt værdsat i EU - systemet, er den stærke tro på, at arbejdsgivere og medarbejdere er særdeles afhængige af hinanden. Deres dialog er både væsentlig og nødvendig og bør derfor være konstruktiv. Der er behov for, at medarbejdere opmuntres til at engagere sig i denne dialog, det er i alles interesse at skabe et sund samfund, at fremme de innovative og væsentlige industrielle sektorer og at bevare sunde arbejdsmarkedsforhold. Dagligdagens realitet i organisationerne afviger dog ofte fra dette ideelle billede af samarbejde. Medarbejdere føler sig ikke taget alvorligt som partnere i forbindelse med strategiske beslutninger, fagforeninger protesterer imod en fortsat erosion af medarbejdernes rettigheder, ligesom nedskæring og outsourcing fortsætter i mange industrielle sektorer i hele EU. Arbejdsgivere bliver ofte opfattet som drevet af et profitmotiv og derfor vanskelige at stole på når det gælder om at løfte ansvaret for medarbejdernes interesser. På den anden side føler arbejdsgivere, at fagforeningerne repræsenterer en stadig mindre del af arbejdsstyrken. Derudover mener arbejdsgiverne, at tillidspræsentanterne (TR) er idealistisk drevet og ikke altid kompetente nok til at imødekomme de nuværende krav. Heldigvis er dette triste billede ikke det eneste billede af situationen. I mange organisationer findes der en konstant og livlig dialog mellem medarbejdere og arbejdsgivere. Samarbejdsudvalget deltager aktivt i at træffe beslutninger og fagforeningen støtter institutionel forandring. Globalt, men også i EU, er der en udbredt debat om forholdene for en kreativ social dialog i organisationerne. Arbejdsmarkedsrelationer imellem arbejdsgivere, fagforeninger og medarbejdere i Europa er i konstant forandring. I takt med et skift fra national og sektoriel overenskomstforhandling til organisatoriske forhandlinger, bliver den sociale dialog i organisationerne mere og mere vigtigt. Nye organisatoriske konflikter, hvor TR en spiller en central rolle, begynder at bryde frem og TR en bliver konfronteret med nye udfordringer i forbindelse med europæiske industrielle relationer. For nyligt kunne et EU projekt konkludere, at afklaring af roller og forventninger mellem arbejdsgiver og TR er nødvendig for at kunne udvikle en konstruktiv dialog i organisationerne. 1 Formålet med denne rapport er, at sætte fokus på samarbejdets gode praksis. Dette gøres for at finde frem til hvor og hvordan det konstruktive samarbejde udspiller sig. Vi vil også gerne inspirere arbejdsgivere og TR ere på nationalt, sektorielt og ikke mindst på organisatorisk plan til at investere i sociale innovationer og konstruktiv social dialog. Resultaterne fra studiet vil blive udfoldet I publikationen Employers ideas on how to promote constructive and creative social dialogue in organizations. 2

3 Rapporten er opbygget i fire afsnit: Afsnit 1 beskriver social dialog i en europæisk kontekst Afsnit 2 giver en bedre mulighed for at undersøge og fremme social dialog Afsnit 3 præsenterer vigtige resultater fra et studie i 11 EU lande Afsnit 4 præsenterer forskelle i praksis blandt organisationer som fremmer brugen af social dialog. 1. Social dialog i Europa: en forandrende dynamik Inden for Det Europæiske Fællesskab, har formel repræsentation af ansatte i organisationerne længe været værdsat og praktiseret. En vigtig komponent i disse repræsentationssystemer er social dialog. Social dialog defineres som alle typer af forhandling, konsultation eller simpel udveksling af information imellem repræsentanter fra regeringen, arbejdsgivere og medarbejdere omkring emner, som er af fælles interesse inden for økonomi og social politik (ILO, 2005). Hovedformålet med social dialog er, at fremme konsensus og demokratisk involvering af de mange interessenter i arbejdslivet. Social dialog er institutionaliseret i alle EU lande, dog er der stadig mange forskelligheder forbundet med national lovgivning, historisk udvikling og samfundsmæssige kulturer af industrielle relationer. Social dialog i organisationer er tæt relateret til den bredere kontekst som skabes af arbejdsmarkedets parter på nationalt og sektorielt plan. Dog er der stor forskel på fagforeningens og TR ens rolle i forskellige lande (Pulignano, Martínez-Lucio, & Whitall, 2012). For det første er fagforeningernes placering og rolle i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen meget varierende i de forskellige lande. For eksempel har fagforeninger og staten i de fleste nordiske lande et tæt forhold gennem trepartssamarbejde. I Spanien og Portugal er der forskellige overenskomster på de forskellige sektorniveauer og der er dialog med staten, selvom denne dialog ikke er vedvarende. I Østeuropa er fagforeningerne og staten ikke nær så tæt relateret. I England er relationen mellme stat og fagbevægelse heller ikke institutionaliseret. For det andet, varierer relationen imellem fagforeninger og arbejdsgivere på tværs af Europa. I Tyskland findes der stærke relationer imellem ledelsen og TR ene. Dette er højst sandsynligt forårsaget af lovgivning og en bevidsthed om delte interesser, samt en stærk og konkurrencedygtig økonomi. Sådanne forhold findes ikke i England. I de sydeuropæiske 3

4 lande (såsom Spanien, Portugal og Italien), er der en generel lav tillid imellem TR og arbejdsgiver. I de Østeuropæiske lande har markedet en højere prioritet end social dialog, hvilket forhindrer udviklingen af en høj tillid i de industrielle relationer. Strukturer som sikrer at arbejdspladsens medarbejdere gennem repræsentation opnår indflydelse er et karakteristisk træk ved de industrielle relationer på arbejdsmarkederne i Europa. Samarbejdsudvalget er grundstenen, det er en perment valgt forsamling bestående af repræsentanter fra arbejdsstyrken, valgt på grundlag af lovgivning og/eller fælles overenskomster. Udvalget har til opgave, at fremme samarbejdet i virksomheden, hvilket både er til gavn for virksomheden og medarbejderne. Det gøres i praksis ved, at skabe og bevare gode og stabile arbejdsforhold, øge medarbejdernes velfærd og sikkerhed og udvise forståelse for virksomhedens arbejdsproces, økonomi og konkurrencedygtigthed (Martinez Lucio & Weston, 2007). Medarbejderrepræsentationen varierer på tværs af EU. I de 27 EU lande, inklusiv Norge, er der fire lande (Østrig, Tyskland, Luxemborg og Holland), hvor hovedrepræsentation sker via samarbejdsudvalget, som ikke har en lovbestemmelse om fagforeningers rolle på arbejdspladsen. I otte lande (Cypern, Danmark, Finland, Italien, Litauen, Malta, Romanien og Sverige) sker repræsentationen hovedsagligt igennem aftaler mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne. I de andre 11 lande (Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien) er det en blanding af begge metoder, hvor fagforeningen dog flere steder er den mest dominerende. I de resterende fem lande (Bulgarien, Estland, Irland, Lethland og England) er fagforeningen den eneste vej, selvom lovgivningen nu udbyder yderlige muligheder. Nye nationale lovgivninger om information og høring gennemføres af EU-direktivet 2002/14/EF, har kompliceret situationen i mange lande, og det ulige scenarie i Europa ser ud til at fortsætte. Det er derfor nødvendigt at anvende en tværkulturel fremgangsmåde, hvis man søger en forklaring på den rolle som social dialog spiller i en europæisk kontekst. Der er tre tendenser, som påvirker den sociale dialog på det organisatoriske plan: a. Decentralisering. Det er en tydelig tendens, at forhandling og beslutningstagen på organisatorisk niveau bliver lagt i virksomhedernes egne hænder. Når det er sagt, er det dog forskelligt hvor udbredt denne tendens er i de forskellige lande (OECD, 2006; Visser, 2010). Overenskomstfleksibillitet, eller mangel på samme, af national eller sektoriel karakter udfordrer den sociale dialog i organisationerne. For 20 år siden, blev de mest relevante dele af overenskomsten forhandlet imellem arbejdsgiver og fagforeninger. Nu foregår overenskomstforhandlingerne, om arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed, arbejdstimer og løn nærmest udelukkende på organisatorisk niveau og det udfordrer, både medarbejdere og arbejdsgivere i at skabe et nyttigt samarbejde om forhandlingssituationen (Carley & Marginson, 2010; Molina & Miguelez, 2013). b. Opskalering på Europæisk niveau. Multinationale organisationer i Europa skal i stigende grad forholde sig til europæisk lovgivning. Dynamikken imellem europæisk indblanden og det nationale samarbejdsudvalg er en udfordring for alle de involverede parter (Da Costa, Pulignano, Rehfeldt, & Telljohann, 2012). 4

5 c. De-institutionalisering og repræsentation. Den største udfordring i den kollektive sociale dialog finder man muligvis på det nederste niveau i organisationen ikke mindst repræsentationen af medarbejderne. I de fleste EU-lande er medlemstallet i fagforeningerne lavt og nedadgående. Både organisationer, fagforeningerne og arbejdsgiverne ser et behov for, at tiltrække kompetente og motiverede medarbejdere til at deltage i samarbejdsudvalget (Visser, 2010). Doekle Terpstra, bestyrelsesformand for Inholland siden 2010, et stort institut for videregående uddannelse i Holland, har gennemført en omfattende omorganisering af institutet, som blandet andet indvolverde flere nedskæringer. Denne omorganisering gjorde, at han måtte forhandle med både fagforeninger og samarbejdsudvalg. Terpstra anfører i denne forbindelse, at der var et ganske godt samarbejde med samarbejdsudvalget, mens fagforeningerne var meget vanskeligere at arbejde sammen med, idet de var mere interesseret i at beskytte rettighederne for de ældre medarbejdere (deres medlemmer), i forhold til at forbedre forhold som vedrørte de yngre ansatte og skolen i sig selv. Han konkluderer derfor, at denn klassiske struktur, hvor man forhandler med eksterne repræsentanter fra fagforeninger er ved at blive forældet (Kilde: De Volkskrant, 31 januar 2014) Terpstra er tidligere ( ) formand for CNV, den anden største fagforening I Holland. 2. En rammesætning for at studere og fremme social dialog. Det overordnede mål for projektet Nye Europæiske Industrial Relations (NEIRE) er at forbedre kvaliteten af den sociale dialog som et redskab til innovation. Dette gøres først for at give mulighed for, at de europæiske TR er bliver mere engageret og får mere indflydelse. Dernæst gøres det for at kortlægge de europæiske arbejdsgivers erfaringer og forventninger om strukturer, roller, holdninger og kompetencer hos de nuværende TR er. Den første undersøgelse blev gennemført mellem 2010 og 2012 af Europa Kommissionen Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling (Project Ref.. VS/2010/0376) det spanske ministerium for videnskab (Project Ref.. PSI 2008/00503 og PSI 2011/29256 ) og partnerorganisationerne. Undersøgelsens primære fokus var at undersøge, hvordan man får skabt empowerment til TR er. Undersøgelsen omfatter kvantitative data fra mere end 2300 TR er og kvalitative data fra 80 interviews med TR er fra 8 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Holland, Portugal, Spanien og England (Munduate, Euwema & Elgoibar 2012 ) 2. En anden undersøgelse blev gennemført mellem 2012 og 2014, også af Europa Kommissionen Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling (VS/2012/0416) og partnerorganisationerne. Denne undersøgelse udforsker arbejdsgivers erfaringer og forventninger om og i forhold til den sociale dialog og TR er. Fokuspunktet i undersøgelsen er arbejdsgivers forventninger om TR ers roller, holdninger og kompetencer til at fungere som partnere i social innovation. Undersøgelsen omfatter kvantitative data fra over 600 medarbejdere og leder, samt kvalitative data fra 110 interviews med HR-ledere i tre sektorer: 2 Resultaterne af den første undersøgelse og forslagene som er relæateret til god praksis er tidligere i denne rapport blev rapporteret: Munduate, L., Euwema, M., & Elgoibar, P. (2012). Ti trin til medarbejderrepræsentanter empowerment i de nye industrielle relationer EU. Madrid: McGraw-Hill. I denne rapport fokuserer vi vores opmærksomhed på resultater og praksis i forbindelse med den anden undersøgelse 5

6 finans, højtuddannet og produktion. Den blev gennemført i 11 EU-lande: Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien og England. Vi har udviklet en model som struktur for undersøgelsen og fokuserer på de faktorer, der bidrager mest til sociale dialog i europæiske organisationer. Modellen er afbildet i figur 1 Modellen tager udgangspunkt i de industrielle relationer (IR) eller forhandlingsklimaet fremover kaldet IR klimaet, i de forskellige EU-medlemsstater. På national plan (herunder sektormæssige forskelle) påvirker klimaet det organisatoriske niveau. Et historisk og sociokulturelt perspektiv hjælper os til, at forstå hvorfor de enkelte lande har struktureret og investeret i den sociale dialog og hvordan arbejdsmarkedets parter forholder sig til hinanden i sådanne strukturer. Forhandlingsrelationer kan groft sagt beskrives som samarbejdsvillige eller konkurrencepræget. Baseret på teorien omkring samarbejde og konkurrence, som er udviklet af Deutsch og kolleger (2006), er sociale og interaktionelle dynamikker mellem parterne blevet indarbejdet i denne ramme. Sådanne dynamikker omfatter et tillidsforhold mellem parterne (Fulmer & Gelfand, 2012), hvor der lægges vægt på ledelsen og TR ernes kompetencer og engagement. (Wright, Dunford & Snell, 2001, Mowday & Streers, 1979). Tillid, kompetencer og engagement afspejles i de typer af opstået konflikter, samt på hvilken måde konflikterne håndteres (Jehn 1995, Hempel, Zhang & Tjosvold, 2009). De mest afgørende resultater for social dialog er betingelserne for konflikt-effektivitet, indflydelse på organisatoriske spørgsmål og hvordan kvaliteten af aftaler betragtes. IR klima på nationalt plan IR klima på organisatorisk niveau Investeringer i social dialog Tillid Kompetencer Engagement Type af konflikt (opgave og konfliktforholdet) Konflikthåndtering Konflikt effekt Virkningen af TR'er på organisatoriske spørgsmål Karakteristika og kvalitet af aftaler Figur 1. NEIRE modellen IR klimaer kan beskrives på forskellige måder. En grundlæggende model som der ofte henvises til er "konflikt" versus "samarbejde" i industrielle relationer og i tæt tilknytning til dette, ses Deutsch s (2006) model omkring samarbejde-konkurrence. Det centrale i Deutsch s tankegang er, at samarbejdsvillige strukturer, fremmer en samarbejdsvillig kultur og adfærd. Med andre ord, fremmer samarbejdsorienterede relationer en fælles konflikthåndtering og en konkurrencepræget relation relateres sig til en konkurrencebaseret adfærd. Når parterne har en samarbejdsvillig orientering mod konflikt, drøfter parterne deres uoverensstemmelser med det formål at tydeliggøre dem og samtidig forsøge, at finde en løsning der er tilfredsstillende for 6

7 begge parter - begge parter vinder - (Carnevale & Pruitt, 1992). I konkurrence vil der ofte være en vinder og en taber (Carnevale & Pruitt, 1992). I figur 2 præsenterer vi de vigtigste karakteristika ved hver retning. Samarbejdsklimaer for IR Konkurrencepræget klimaer for IR Effektiv kommunikation er synliggjort. Venlighed, hjælpsomhed, og mindre obstruktion Følelse af at være enig med de andres idéer og en følelse af, at beside grundlæggende ligheder i overbevisninger og værdier, samt tillid til ens egne ideer, og tillid til det som andre medlemmer tillægger disse ideer. Anerkende og respektere den anden, ved at være lydhør over for den andens behov. Villighed til at forbedre den andens magt (f.eks viden, færdigheder og ressourcer) Definere modstridende interesser som et gensidig problem der skal løses ved fælles indsats. Kommunikation er forringet idet parterne søger at opnå fordel ved at vildlede andre (f.eks falske løfter, misinformation). Obstruktion og manglende hjælpsomhed fører til gensidig negative holdninger og mistanke om hinandens hensigter. Gentagne oplevelser af uenighed og kritisk afvisning af ideer mindsker tilliden til den anden. Parterne søger, at forbedre egen magt og reducere effekten af modpartens magt. Den konkurrencemæssige orientering stimulerer opfattelsen af, at det kun er modpartens opgave at løse konflikten. Figur 2. Samarbejds- og konkurrencepræget klimaer. (Tilpasset fra Deutsch, Coleman, & Markus) (2006, s ) 3. Vigtige resultater De vigtigste resultater fra undersøgelserne er præsenteret i figur 3. I det følgende uddyber vi de vigtigste faktorer fra undersøgelsen: Effekt på beslutningsprocessen, oplevede kompetencer, hyppighed af konflikter (relationer og opgavekonflikter), konfliktadfærd og kvaliteten af aftaler. Samtidig forklarer vi forskellen mellem landende, som vi løbende er stødt på. I almindelighed opfatter de europæiske ledere TR er som underkvalificerede til at udføre deres rolle og generelt mener ledere, at TR er har en lav påvirkning på beslutningsprocessen i organisationerne. I modsætning til dette har lederne en generelt mere positiv opfattelse af TR ernes velvilje og integritet. Også TR ernes loyalitet overfor organisationen opfattes som høj og ledere giver udtryk for villighed til at bemyndige TR erne til at varetage deres rolle. Lederne opfatter dog samtidig, at der er store forskelle på de enkelte TR er, og derfor bør man være forsigtig med at generalisere resultaterne. 7

8 Figur 3. Europæiske gennemsnit af de variabler der indgår i undersøgelsen Vi vil først fokusere på den indvirkning, som TR er har i beslutningsprocessen i organisationerne. I den forbindelse skelner vi mellem traditionelle spørgsmål og innovative spørgsmål. De traditionelle spørgsmål er klassiske, kollektive emner, såsom: arbejdstid, løn og incitamentssystemer og præstationsmål. De innovative emner indebærer: work-life balance, ligestilling, virksomhedens sociale ansvar (CSR) og grønne emner. Resultaterne viser en relativt lav score (under 3) for begge typer af virkninger generelt i Europa, men når man undersøger de enkelte landes score ser vi betydelige forskelle (se figur 3). Indflydelse på beslutningsprocessen Det første som fanger opmærksomheden er Tysklands placering i det øverste højre hjørne (figur 4). Det indikerer, at de tyske ledere vuderer, at TR ere har relativ stor indflydelse på begge typer spørgsmål. Heroverfor er Portugals score lav i begge spørgsmål (se nederst i venstre hjørne), det betyder i denne forbindelse, at TR er vurderes til at have ringe indflydelse på beslutningsprocesserne for traditionelle og innovative spørgsmål. Andre lande som Holland og Danmark scorer betydeligt højere i innovative problemstillinger end i traditionelle spørgsmål. Med udgangspunkt i NEIRE modellen (figur 1) undersøgte vi, hvordan indvirkningen på beslutningsprocessen er relateret til andre faktorer som omfatter kompetencer og den konfliktadfærd som TR er udviser. 8

9 Figur 4. Virkningen af TR er i innovative og traditionelle spørgsmål i 11 lande. Her vises skalaen fra 2 til 4 for at illustrere forskellene tydeligere (original skala er fra 1 til 5, se figur 1). Kompetencer. De ledere, der opfatter TR er som kompetente vuderer, at TR ernes indflydelse på beslutningsprocessen er højere i traditionelle såvel som innovative spørgsmål. Konfliktadfærd. TR er med en udbredt konkurrencepræget konfliktadfærd, synes at have mere indflydelse på de traditionelle spørgsmål; TR ere med mere samarbejdsvillig adfærd har mere indflydelse på innovative emner. Integritet og velvilje. Disse begreber har en relativ høj score i det europæiske gennemsnit (figur 3), men er overraskende ikke relateret til TR ernes indflydelse på beslutningsprocessen. Så selvom ledere i Europa umiddelbart mener, at TR er har klare principper og er velmente, synes dette ikke at hjælpe til at inkludere TR erne mere i beslutningerne. Et citat fra en spansk leder illustrerer dette fund: "Den eneste gode ting, jeg kan sige om dem [TR erne] er, at de er gode mennesker Frekvens af konflikter mellem ledelse og TR er Der synes at være væsentlig forskel i hvordan ledelse og TR er opfatter hyppigheden af konflikter (figur 5). Vi adskiller relationer og opgavekonflikter; konflikter omhandler værdier eller personlig stil, og opgavekonflikter henviser til uoverensstemmelser omkring fordelingen af ressourcer, procedurer og politikker (De Dreu & Weingart, 2003). Som vist scorer alle lande under 3 i forhold til konflikt og det gælder også, når der henvises til opgavekonflikt. 9

10 Frankrig har dog umiddelbart flere konflikter af begge typer end det europæiske gennemsnit og estiske ledere opfatter forbindelserne med TR er som "rimelige", hvis vi fokuserer på niveauet for relationskonflikt. I Belgien er niveauet for relationskonflikter også lavt, mens niveauet for opgavekonflikter er et af de højeste. Traditionelt har forskningen konkluderet, at relationskonflikt kan skade det organisatoriske klima og ydeevne. Dog kan en opgavekonflikt også være produktiv, afhængigt af den kontekst samarbejdet udføres i. (De Wit et al, 2012). Figur 5. Opgave- og relationskonflikt i 11 lande. Denne skala vises fra 2 til 4 for at illustrere forskellene tydeligere (original skala er fra 1 til 5, se figur 1). Oplevet konfliktadfærd hos TR er Figur 6 viser TR ers opfattelse af samarbejdsvillighed og konkurrencepræget konfliktadfærd og som nævnt ovenfor har TR er en tendens til at kombinere samarbejdsvillighed og konkurrencepræget adfærd. Denne kombination kan omfatte en mere samarbejdsvillig eller konkurrencepræget tilgang og i den forbindelse er vi opmærksomme på forskelle mellem landene. For eksempel viser TR er i Danmark, Tyskland og Estland, et mere samarbejdsvillig mønster, mens TR er i Belgien, Storbritannien og Spanien, har tendens til et mere konkurrencepræget mønster, hvor den konkurrencemæssige adfærd er mere udbredt end den samarbejdende adfærd. 10

11 Figur 6. viser samarbejdsvillighed og konkurrencepræget konfliktadfærd i 11 lande. Denne skala vises fra 2 til 4 for at illustrere forskellene tydeligere (original skala er fra 1 til 5, se figur 1). Resultaterne viser, at en opfattelse af tillid er stærkt relateret til en samarbejdende adfærd. Modsat er forhandlingsklimaet ikke relateret til en konkurrencemæssig adfærd. To interviewpersoner illustrerer, at forhandlingsklimaet kan have påvirkning på konfliktadfærd: "I den traditionelle model for arbejdsmarkedsrelationer er der ingen tillid mellem parterne... ingen etik eller gennemsigtighed... og dette er problemet i organisationers forvaltning" (Spansk CEO) "Vi har tillid til hinanden. Det er forudsætningen for et tæt samarbejde. Jeg har 100% tillid til, at de arbejder godt og er troværdige, og at vi kan have samtaler off the record, hvor vi tænker højt sammen. Det er også fordi jeg oplever, at de er moderne, hvilket betyder, at de ikke ser os som deres modstandere, men blot som en person, der arbejder fra et andet perspektiv og har andre opgaver end dem. Den vigtigste opgave er ens: Vi er nødt til at have en god, sund og velfungerende arbejdsplads, og vi alle samarbejder, så vores kunder oplever en god bank "(Tysk HR direktør) Kvaliteten af aftaler Projektet undersøger hvordan lederne opfatter kvaliteten af aftaler (figur 7). Der er ikke ekstreme forskelle imellem landene, hvilket i sidste ende kan indikere, at aftalerne hverken er helt i top eller helt i bund, da de fleste lande scorer omkring 3. Med denne score af kvalitet er det dog tydeligt, at der er plads til forbedringer i hele Europa. 11

12 Figur 7. Den oplevet kvalitet af aftaler i 11 lande Vi konkluderer, at tillidsfulde industrielle relationer er tæt relateret til kvaliteten af aftalerne. I denne sammenhæng kendetegnes tillid ved, at TR og ledelse har nået til bedre aftaler. En anden faktor, som fører til flere kvalificerede aftaler er TR ens samarbejdsvillige adfærdsmønster i modsætning til en konkurrencepræget adfærd, som faktisk var negativt relateret. Desuden er TR ernes kompetenceniveau også relateret til kvaliteten af aftaler. Resultaterne viser endvidere, at konflikteffekten og en konstruktiv tilgang til konfliktløsning fra begge parter relaterer til kvalitet i aftalerne. 12

13 4. Praktiske anbefalinger og god praksis Forhnadlingsklimaet varierer mellem lande, sektorer og organisationer. Dog synes der også at være klare fællestræk, når vi lytter til HR-direktører og arbejdsgivere i Europa. Her opsummerer vi deres ønsker, bekymringer og nogle forslag til at forbedre den sociale dialog. Dette kan inspire til god praksis for HR-chefer og TR er, til at se hvordan disse metoder kan anvendes i deres organisation. Det vil være let at sige: dette virker ikke i vores land- sektor eller organisation, men her er det vigtigt at huske, at der indenfor lande og sektorer er store forskelle mellem organisatorisk praksis især med relation til tillid og samarbejde i industrielle relationer. Projektet kan derfor påpege overfor arbejdsgiversiden, at de i høj grad er ansvarlige for kvaliteten af den sociale dialog og af TR erne i deres organisation. Fremme innotiviteten i social dialog Med udgangspunkt i NEIRE modellen, undersøger vi resultaterne: Effektiv håndtering af konflikter, TR ens indflydelse på beslutningsprocessen i organisationer, og innovative kollektive aftaler af høj kvalitet. Langt de fleste europæiske arbejdsgivere foretrækker stærke samarbejdsparter, og de ønsker at indgå aftaler af høj kvalitet, der opfylder den konstante udvikling i arbejdsstyrke og økonomi. Arbejdsgiverne værdsætter en formel struktur for udfoldelsen af den sociale dialog, som ramme for at foretage sådanne aftaler, også inden for egen organisation. I de næste punkter, vil vi udforske de elementer i modellen, som koncenterer sig om hvordan TR er bliver bemyndiget, hvordan der opnås aftaler af høj kvalitet og sikres en minimal optrapning af konflikter. "Vi var i stand til virkelig at lave en aftale, der ses som meget innovativ i forbindelse med vores land. Vi kunne kun gøre dette på grund af det konstruktive klima og vores fælles indsats for at samarbejde. Under denne proces, kunne vi undgå personlige konflikter " Enkle og fleksible strukturer for social dialog Det samlede billede af praksis fra hele Europa viser en bred vifte på det strukturerede niveau. De fleste store og internationale organisationer er godt organiseret, nogle gange endda overstruktureret. HR-chefer udtrykker jævnligt, et ønske om mere tilpassede og mindre 'tunge' strukturer for medarbejderrepræsentation. Dette er dog ikke tilfældet for mindre virksomheder, organiseret som familievirksomheder og forankret i lokale organisationer. Her er en formel repræsentation ofte fraværende og beslutninger træffes af driftsledelsen. I UK tillægger også større organisationer de uformelle repræsentationer står betydning, som dog klart har deres begrænsninger. 13

14 Generelt værdsætter HR-ledere i Europa den sociale dialog, som en form for strukturerede forhandlinger og problemløsningsaktiviteter, som også er forankret i retslige strukturer. Når det kommer til mere omfattende modeller, foretrækker HR-chefer færre deltagere, som repræsenterer forskellige grupper af ansatte og fra forskellige fagforeninger. For det andet, er der en tendens til, at arbejdsgiverene har et stærkere bånd med TR er som arbejder i virksomheden, modsat tillidsrepræsentanter (I DK fællestillidsrepræsentanter) som er ansat af fagforeningerne. I denne forbindelse bliver strukturen for TR er af flere ledere betragtet som mindre nødvendig, fordi uformel dialog i forvejen fungerer godt: "Forenkling af strukturen ville være bedre. For eksempel: Hvis vi er 49, behøver vi ikke at have denne struktur, men hvis vi er 51, har vi pludselig brug for 10 medlemmer i samarbejdsrådet" (Fransk HR Manager) God praksis: En mere fleksibel repræsentationsstruktur inden for organisationerne er en attraktiv model for de fleste HR ere. Relationer som er skabt på et mere uformelt plan foretrækkes fremfor relationer det formelle plan og er mere effektive. Fagforeninger er mere innovative og mindre ideologiske Arbejdsgivere i de fleste lande udtrykker en anerkendelse for TR er. Ikke desto mindre er der en oplevelse iblandt arbejdsgivere af, at fagforeningerne kunne være mere fleksible overfor den økonomiske udvikling, også på det organisatoriske plan. Arbejdsgiverne mener at, fagforeninger nationalt, sektorialt og fagforeningerne i organisationerne kunne forbedre forhhandlingsklimaet og deres indvirkning på beslutningsprocessen i organisationer, hvis de var mindre konservative. Det forventes, at TR er kæmper for medarbejdernes interesse, men det burde ikke nødvendigvis være i strid med selskabets interesser. Det er faktisk de fleste arbejdsgiveres opfattelse, at fagforeningerne også vil tage dette perspektiv og i forlængelse heraf uddanne TR er på denne baggrund. I Tyskland vurderes TR er at have en forholdsvis stor effekt. En tysk leder illustrerer dette: "Traditionelle industrielle relationer kan karakteriseres som konstruktive, et ønske om at arbejde sammen, og jeg tror, at 99% af mine kolleger, og 99% af medarbejderne vil bakke mig op på dette" (Tysk HR manager) Investering i den sociale dialog Mange arbejdsgivere ser relevansen i en strukturel repræsentation og investerer betydeligt i at realisere dette. Det indebærer at man betaler repræsentanternes arbejdstid, og har engageret personale og gode faciliteter for HR-afdelingen, som arbejder med rammerne for den sociale dialog og de strukturelle forhandlinger. De fleste opfatter det som om, at pengene er givet 14

15 godt ud, selvom en hel del føler, at der kunne være mere effektivitet i de formelle strukturer. Investering i den sociale dialog på forskellige måder betaler sig, især når det er indrammet i kooperative forhold. "TR erns rolle er vigtigt i vores organisation, og vi har brug for dem til at nå frem til gode aftaler med vores medarbejdere og stoler på, at de lægger deres bedste intentioner i at gøre netop dette" (HR direktør, uddannelsessektoren) God praksis: At fremme den sociale dialog og inddrage forskellige grupper af arbejdstagere, afhængigt af emnerne på forhandlingsdagsordenen: "Social dialog har til formål, at fokusere på den "svageste gruppe" i form af forklaringer, og derfor kræves gode pædagogiske evner. Det er i sig selv ikke medarbejderne, som har brug for sådanne forklaringer - for eksempel, hvis det drejer sig om et teknisk problem i vores produktion, så er det både medarbejdere og ledere som har behov for afklaring. Så det afhænger meget af det emne, vi taler om "(Belgisk HR manager) Investering i uformelle relationer Inden for hvert land, ser vi tydelige forskelle imellem organisationer og imellem sektorerne. Selvom den finansielle sektor har oplevet dramatiske ændringer, er forhandlingsklimaet i denne sektor dog stadigvæk relativt samarbejdsorienteret, sammenlignet med industrien. Også de højtuddannede er mere samarbejdsvillige i forhold til den industrielle sektor. Hvordan kan man fremme et amarbejdsvillig forhandlingsklima i organisationen? En nøglefaktor, som er nævnt af mange HR-chefer, er at udvikle gode og opgavefokuserede uformelle relationer. I Belgien, Tyskland, Danmark og Holland, benytter ledelse en bred uformel kommunikation, forud for den officielle forhandling med henblik på at omgå tunge strukturer og komme med mulige løsninger på forhånd. Så en god praksis vil være, at investere i uformelle relationer, to citater illustrerer dette: "I uformelle møder er medarbejdere mere tilbøjelige til at vise forståelse for emner, der vil være meget svært at sætte på dagsordenen i formelle møder med medarbejderrepræsentanter" (Belgisk HR manager, energisektoren) "Vores uformelle forhold er helt sikkert bedre end den formelle. Derfor forsøger jeg, at engagere mig aktivt i disse uformelle relationer med medarbejderrepræsentanterne, som jeg også er overbevist om, i det lange løb, vil forbedre vores formelle forhold " (Belgisk HR manager). 15

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

MED-konference. Findes der én vej til indflydelse?

MED-konference. Findes der én vej til indflydelse? VIEMOSE 2013 MED-konference Findes der én vej til indflydelse? Søren Viemose Tre trin i oplægget Først Noget om jer selv Så Noget om to forskellige måder at arbejde på Så Noget om de kompetencer, man med

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016

Trivselsundersøgelse 2016 Trivselsundersøgelse 2016 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 57 Inviterede 71 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Social kapital og arbejdsmiljøet

Social kapital og arbejdsmiljøet Social kapital og arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørådet d. 24.11.06 Tage Søndergaard Kristensen & Peter Hasle Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 Growth Competitiveness Index: 1. Finland 5,94 4. Danmark 5,65

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

New European Industrial Relations in Europe NEIRE. God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle.

New European Industrial Relations in Europe NEIRE. God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle. God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle. Fra undersøgelsen om de nye Europæisk arbejdsmarkedsforhold (New European Industrial Relations - NEIRE) Lourdes Munduate Martin

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor

Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Udfordringerne for nordiske og europæiske aftaletalemodeller i den offentlige sektor Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Sociologisk Institut, Københavns

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

Samarbejdsorganisationen i en ny tid Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning

Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning Resumé Det europæiske semester og moderniseringen af den offentlige forvaltning Peña-Casas, R.; Sabato, S.; Lisi V.; Agostini, C. November 2015 Observatoriet for sociale forhold i Europa www.ose.be Rue

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere