Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night"

Transkript

1 Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65: Copyright 2005 American Association for Cancer Research

2 Kræft og lys om natten: Hvad med mennesker? Epidemiologiske undersøgelser!

3 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft (I) (Hansen, 2001) Metode: Dansk registerundersøgelse * Cancerregistret (N=7.035), ATP, CPR Resultat: Øget brystkræftrisiko på 50% ved natarbejde Risiko vokser med øget varighed af natarbejde Kritik: Definition af natarbejde Anden livsstil (alkohol, lægemidler, fysisk inaktivitet.)

4

5 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft i USA (II) Seattle, case-control, interview-undersøgelse (N=800) brystkræfttilfælde (Davis et al., JNCI, 93:1557, 2001) Øget risiko på 60% for graveyard shift - Risiko vokser med varighed af natarbejde Væsentligste kritik: valg af kontrolpersoner lav andel med graveyard shift

6 Nat-skifte-arbejde i amerikanske sygeplejerske studie 1 og brystkræft (III) Schernhammer ES, Laden F, Speizer FE, Willett WC, Hunter DJ, Kawachi I, Fuchs CS, Colditz GA, - JNCI amerikanske sygeplejersker i prospektiv unders. 10% øget risiko ved op til 29 års skiftearbejde 40% øget risiko ved 30 år og derover (JNCI, 2001) Lavere melatonin og højere østrogen hos skiftearbejdere (C.E.B.P, 2004) Væsentligste kritik: definition af roterende skiftearbejde : >= 3 nætter per måned

7

8 Nat-skifte-arbejde i amerikanske sygeplejerske studie 2 og brystkræft (IV) Schernhammer ES, Kroenke CH, Laden F, Hankinson SE EPIDEMIOLOGY unge amerikanske sygeplejersker 80% øget risiko ved 20 år og derover (JNCI, 2001) Væsentligste kritik: - definition af roterende skifte-arbejde : >= 3 nætter per måned -Relativt få tilfælde med lang periode (n=15)

9 Brystkræftrisiko blandt norske sygeplejersker (V) Jenny-Anne S Lie et al., 2006 Nested case-kontol undersøgelse (N=44.835) BC (N=537) i perioden Erhvervshistorie fra sygeplejerske-register og folketælling, børnefødsler fra Norges Statistik Resultater: 0-14 års natarbejde : RR = års natarb. RR = 1,2 >= 30 års natarb. RR = 1,8 (p<0.01) Kritik: Manglende oplysning om individuelle påvirkninger

10 Skiftearbejde og brystkræft på Long Island, New York (VI) (O Leary et al., AMJI, 2006) Case- kontrolstudie (EMF-formål) - 1. spørgsmål uden skifte-natarbejde - 2. spørgsmål om skifte-natarbejde (15 år) Resultat: Relativ risiko for brystkræft 1,04 (0,8-1,4) Væsentligste kritik: - relativt lille studie (n=313) - stort frafald - indsamling af oplysninger om skiftearbejde

11 De seks undersøgelser af natarbejde og brystkræft Hansen, 2001 Schernhammer, 2001 Davis, 2001 Schernhammer, 2006 Lie, 2006 O'Leary, 2006 Combined Relativ risiko

12 Øget brystkræftrisiko i tidligere undersøgelser af jobs med ikke-dagtidsarbejde Sygeplejersker (f.x. Lie & Kjærheim, 2003) Læger (f.x. Andersen et al., 1999) Flypersonale (f.x. Lynge, 2001) Radio- og telegrafoperatører (Tynes et al., 1995) Politi og forsvar (Hansen et al., 2003) Begrænsninger: fiskeri andre risikofaktorer

13 Dagsarbejde i mørke Canadisk Kodak arbejdere (6-7 timer i mørke): nedsat brystkræftrisiko (Kerenyi, 2002) Danske fotolaboratoriearbejdere (> 1 år, 10 år forud for diagnose), RR=0.4 [ ], N=11 (Hansen, 2002)

14

15 Indirekte human støtte tte til melatonin-hypotesen Blinde Øget grad af blindhed synes at reducere brystkræftrisiko Ekstreme geografiske lysforhold Kvinder i arktiske egne har lav brystkræftrisiko Forsøg med raske Lys om natten nedsætter længde på menstruationscyklus Øget østrogen i blodet ved lys om natten Beskadiget koglekirtel Øget frigivelse af østrogen fra æggestok

16 Andre kræftformer m.v.? Kvinder: Tyktarm (1 undersøgelse), livmoder, æggetokke,?? Mænd: Tyktarm, prostata,??????

17 Foreløbig konklusion: Natarbejde og kræft Fem undersøgelser af nat-/skiftearbejde viser øget brystkræftrisiko (+ Én negativ us.) Indirekte støtte fra dyreforsøg Indirekte støtte fra undersøgelser af raske forsøgspersoner Indirekte støtte fra arktiske områder + byer Indirekte støtte fra undersøgelser af blinde Mulig sammenhæng : Kan endnu ikke udelukkes, at andre ukendte risikofaktorer medvirker, f.eks. søvn, stres, manglende sol,?

18 Igangværende undersøgelser af nat-arbejde og kræft i Denmark: Timing af nat-arbejde : Tidspunkt i livet (alder, børnefødsler) Vagttype Varighed Frekvens Genetisk følsomhed (A/B-mennesker) Lyspåvirkningens karakter Søvnmønster

19 Skifte- og natarbejde og kræft? - Nat- og skiftearbejde er kommet for at blive - omfanget vil formentlig vokse fremover ( seven-eleven ) - Mangel på viden - mere forskning!!! - Kan eller skal der handles med den viden vi har nu?

20 Igangværende epidemiologiske undersøgelser af nat-arbejde og kræft i Denmark Interview-undersøgelse af sygeplejersker (N= ): - Brystkræft 2001 til 2003 (N=350) Interview-undersøgelse af kvinder (industrien): - Brystkræft (N=1000) Interview-undersøgelse af mænd (industrien): - Prostakræft (N=500)

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft (epidemiologisk del) Johnni Hansen Arbejde og kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Elektrisk lys - en milepæl i moderne liv Vores evolutionære

Læs mere

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie

Læs mere

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde Forskning i arbejdstid på NFA Hvordan påvirker tilrettelæggelsen

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kost, livsstil og tarmkræft

Kost, livsstil og tarmkræft Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde

Læs mere

Starter kræft i fosterlivet?

Starter kræft i fosterlivet? Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Læs mere

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017

Lufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017 Lufthavnskonference Anne Helene Garde 5. december 2017 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange arbejder udenfor almindelig dagtid

Læs mere

Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer

Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer CAH Raffaelo Sanzio (1483-152) La Fornarina Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen Professor, centerleder Center for Arktisk Sundhed & Unit for Cellulær

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018

Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018 Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DIs Arbejdsmiljøkonference 2018 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

Kost og kræft - sandheder og myter

Kost og kræft - sandheder og myter Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forskningsenheden for Maritim Medicin Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde

HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge

Læs mere

Experimentiel design. Planlægning af forsøg

Experimentiel design. Planlægning af forsøg Experimentiel design Planlægning af forsøg The 3 R s Replacement F.eks. in vitro eksperimenter Refinement F.eks. Anaestesi og smertelindring Reduction Forskningsmål Kontrol over faktorernes indvirken på

Læs mere

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft? FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er

Læs mere

Natarbejde og søvnhormon

Natarbejde og søvnhormon Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

guide Hvor stor er din risiko for brystkræft? Farligt gen skaber svært valg sider Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Hvor stor er din risiko for brystkræft? Farligt gen skaber svært valg sider Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Farligt gen skaber svært valg Hvor stor er din risiko for brystkræft? Signalerne, du skal reagere på Så mange danske kvinder

Læs mere

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017

MIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela

Læs mere

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017

NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017 NATTERODERI Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers Af Troels Kølln Torsdag den 20. april 2017 Del: Natarbejde fører til dødsfald, lyder konklusionen i et nyt, omfattende

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Brystkræft og natarbejde

Brystkræft og natarbejde Forebyggelse Brystkræft og natarbejde en konsensuskonference Af Jens Peter Bonde 1, Henrik A. Kolstad 2, Johnni Hansen 3, Sigurd Mikkelsen 1 og Jørgen H. Olsen 3 Biografi Forfatterne er alle medlemmer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere