Evaluering af Rigsrevisionens beretninger
|
|
- Holger Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Rigsrevisionens beretninger 21/2013. SKATs indsats på transfer pricing-området. 14/2013. Statsanerkendte museers sikring af kulturarven. 11/2013. Forsvarets fraflytning af Grønnedal. 8/2013. Kvindekrisecentre. December Second opinion ordningen. Hanne Foss Hansen Januar
2 Indledning I dette notat evalueres følgende fem beretninger: 21/2013. SKATs indsats på transfer pricing-området. 14/2013. Statsanerkendte museers sikring af kulturarven. 11/2013. Forsvarets fraflytning af Grønnedal. 8/2013. Kvindekrisecentre. December Second opinion ordningen. De fem beretninger evalueres enkeltvis struktureret efter de af Rigsrevisionen stillede spørgsmål: 1) Er problemstillingen velbegrundet og relevant? 2) Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? 3) Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? 4) Er de tværgående og/eller borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Afslutningsvist diskuteres kort nogle tværgående observationer og refleksioner. 21/2013. SKATs indsats på transfer pricing-området Beretning 21/2013 undersøger, hvorvidt SKATs indsats på transfer pricing-området er effektiv. Beretningen er blevet til på Rigsrevisionens eget initiativ. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? I en globaliseret verden er mange virksomheder organiseret som multinationale selskaber med finansielle transaktioner over nationalstatslige grænser. For at regulere disse transaktioner er der aftalt internationale standarder for værdiansættelse og disse er videreført i dansk lovgivning. I et nationalstatsligt perspektiv er det væsentligt at standarder og regler overholdes for at sikre at virksomhederne betaler korrekt skat. SKAT er kontrolmyndighed på transfer pricing-området. Det 2
3 er på denne baggrund velbegrundet og relevant, at Rigsrevisionen undersøger hvorvidt kontrolindsatsen er tilrettelagt effektivt. Undersøgelsens overordnede formål specificeres i tre klart formulerede delproblemstillinger, der strukturerer analysen og beretningsteksten: 1) Har SKAT overblik over antallet af selskaber med transfer pricing? 2) Er SKAT s kontrolindsats i forhold til transfer pricing effektiv? 3) Har SKAT en effektiv præventiv indsats? De tre problemstillinger er relevante og udgør samlet set en udmærket operationalisering af undersøgelsens overordnede fokus jævnfør dog de afsluttende tværgående refleksioner om formulering af undersøgelsesspørgsmål. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? Det angives (beretningens s. 5), at revisionskriterierne primært er baseret på generelle anbefalinger til strategisk planlægning, udførelse og opsamling af viden om resultater og effekt. Da der findes flere og ganske varierede tilgange til strategisk planlægning og resultat- og effektvurdering, er denne angivelse så overordnet og upræcis, at den er tæt på at være indholdstom. Generelt er det min opfattelse, at det er en god ide, at præsentere revisionskriterierne i indledningen til beretningerne, men hvis det i konkrete tilfælde ikke kan præciseres mere end tilfældet er her, er det nok bedre, at omtale kriterierne konkret i beretningens analysekapitler. De konkrete kriterier, der anvendes i denne beretnings delanalyser er, som det vil fremgå nedenfor, relevante. Konkret besvares den første delproblemstilling gennem en undersøgelse af, hvorvidt SKAT kan redegøre for hvor stor gruppen af selskaber med transfer pricing er. Rigsrevisionens fornuftige argument er i denne sammenhæng, at det er en forudsætning for at tilrettelægge en effektiv kontrolindsats, at SKAT har kendskab til den gruppe af virksomheder, som kontrolindsatsen potentielt retter sig imod. Revisionskriteriet kan således siges at have karakter af et videns- eller indsigtskriterium. Den anden problemstilling besvares gennem en analyse af SKATs gennemførelse af kontrolindsatsen, herunder principperne for udvælgelsen af selskaber til kontrol og resultaterne af kontrolindsatsen. Analysen kan karakteriseres som en implementeringsanalyse. Revisionskriterierne 3
4 kan siges at være forankret i hvad Rigsrevisionen definerer som normer for god tilsynsvirksomhed i den konkrete sag. Den tredje problemstilling besvares gennem en analyse SKATs gennemførelse af den præventive indsats, herunder pilotprojektet TAX G. Også denne delanalyse kan karakteriseres som en implementeringsanalyse med fokus på SKATs monitorering af virksomhedernes oplysnings-og dokumentationspligt samt på SKATs opfølgningen af TAX G projektet. De konkret anvendte revisionskriterier er klart relevante og analyserne afdækker på en nuanceret måde både styrker og svagheder i SKATs indsats på transfer pricing-området. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Der er i beretningen en klar sammenhæng fra problemstillinger over konkret anvendte revisionskriterier og analyse til konklusioner. Der tale om en velgennemført undersøgelse i de senere års række af interessante undersøgelser med fokus på SKAT. SKAT har baseret sin kontrolindsats på en risikobaseret tilgang. Rigsrevisionen støtter dette princip. Samtidig er Rigsrevisionen kritisk overfor den konkrete udmøntning af SKATs strategi, da det vurderes, at denne har haft den konsekvens, at en betydelig del af virksomhederne har haft en risiko for at blive udtaget til kontrol, der reelt har været tæt på nul. Den lave risiko kan have påvirket virksomhedernes motivation til at selvangive korrekt. I lyset af dette bliver man som læser nysgerrig i forhold til, om det i analysen havde været muligt at komme tættere på en vurdering af, om kontrolindsatsen er hensigtsmæssigt dimensioneret set i et økonomisk perspektiv. Beretningen indeholder estimater af årsværksforbrug samt opgørelser af træfprocenter og forhøjelsesbeløb, men beretningen når ikke helt i mål med en klar vurdering af, om kontrolindsatsen er dimensioneret hensigtsmæssigt. Dette er for så vidt forståeligt set i lyset af sagsområdets kompleksitet og det forhold, at en dimensioneringsanalyse må inkludere et langt tidsperspektiv på grund af flerårige udestående beløb på grund af klager mv. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 4
5 14/2013. Statsanerkendte museers sikring af kulturarven Beretning 14/2013 vedrørende de statsanerkendte museers indsats til sikring af kulturarven samt Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med denne indsats er igangsat på Rigsrevisionens eget initiativ. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? En beretning fra 2007 påpegede betydelige mangler i museernes indsats til sikring af kulturarven i forhold til det eksisterende regelsæt. Et opfølgende notat fra 2012 viste, at der trods forbedringer i indsatsen fortsat var et efterslæb i forhold til reglerne blandt andet i relation til museernes indberetning til kulturarvsregistrene. Det er på denne baggrund velbegrundet at følge op på status på området. Problemstillingen, der sætter fokus både på museernes indsats gennem indsamling, registrering og bevaring af genstande og på Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med denne indsats, operationaliseres i to undersøgelsesspørgsmål: 1) Sikrer de statsanerkendte museer kulturarven gennem indsamling, registrering og bevaring? 2) Er Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer tilstrækkeligt? Undersøgelsesspørgsmålene er velbegrundede og relevante jævnfør dog de afsluttende tværgående refleksioner om formulering af undersøgelsesspørgsmål. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? De anvendte revisionskriterier angives (beretningens side 4) primært at være museumsloven og Kulturstyrelsens vejledning Krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer, der udtrykker det ønskede niveau i museernes opgavevaretagelse. Beretningens revisionskriterier er i denne forstand klassiske, idet de udgøres af det politisk vedtagne regelgrundlag samt embedsverkets uddybende tolkning heraf. Som jeg læser vurderingen af Kulturministeriets og Kulturstyrelsens tilsyn med de statsanerkendte museer er denne dog også baseret på mere generiske revisionskriterier knyttet til principper for udformning af effektive tilsynsordninger. Disse kriterier blandt andet risiko og væsentlighed omtales i kapitel 3 men kunne med fordel have været ekspliciteret i kapitel 1. 5
6 Undersøgelsen er baseret på et datagrundlag sammensat af forskellige typer af materiale. Relevant dokumentarisk materiale i form af Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger og statistiske rapporter er gennemgået. En spørgeskemaundersøgelse til et udvalg af museerne er gennemført blandt andet for at vurdere, hvorvidt magasinforholdene er forbedret siden En stikprøve af museernes indberetninger er gennemgået med sigte på at vurdere kvaliteten af disse. Herudover har der været afholdt møder med relevante aktører, ligesom et antal museer har været besøgt. Det er beundringsværdigt, at analysen baseres på et rigt og varieret datagrundlag. Samtidig kan man imidlertid rejse spørgsmålet, om en dybdegående vurdering af dele af problemstillingen og nogle af de anvendte typer af materialer ikke havde krævet en museumsfaglig kompetence, der ligger udover Rigsrevisionens revisionsfaglige kompetence. Man kunne overveje fremadrettet i lignende undersøgelser på dette og andre fagprofessionelle opgaveområder, at arbejde med et fagkyndigt ekspertpanel eventuelt inkluderende eksperter fra andre nordiske lande, som fik til opgave at lave delvurderinger, der kunne indgå som en form for underleverancer i beretningsarbejdet. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Overordnet er der en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner. Beretningens analyse afdækker på udmærket vis, hvilke udfordringer der er på dette område. Det anføres, at beretningen er en smal beretning. Da såvel museernes indsats som ministeriets tilsynsvirksomhed er i fokus, er dette efter min opfattelse ikke entydigt en smal beretning set i lyset af Rigsrevisionens egen definition herpå. Dette er imidlertid en formsag og vedrører ikke beretningens relevans og kvalitet. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 6
7 11/2013. Forsvarets fraflytning af Grønnedal Beretning 11/2013 omhandler forsvarets fraflytning af det militære område Grønnedal i Sydgrønland. Beretningen baserer sig på revision udført i efteråret 2013 vedrørende regnskabsåret 2013 og er igangsat på baggrund af en forespørgsel fra august 2013 fra Statsrevisorerne. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Forligskredsen bag forsvarsforliget besluttede på baggrund af den såkaldte VAK-rapport i august 2011 at etablere en Arktisk Kommando i Nuuk og fraflytte det militære område Grønnedal. VAK-rapporten indeholdt et estimat for de omkostninger, der forventedes at være forbundet med fraflytningen af Grønnedal. Da forligskredsen i 2012 blev orienteret om sagens status, var estimatet for fraflytningsomkostningerne væsentligt forøget. På denne baggrund er det velbegrundet og relevant at undersøge de økonomiske aspekter i beslutningsprocessen relateret til beslutningen om fraflytning. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? Det overordnede formål undersøges ved at forfølge tre undersøgelsesspørgsmål: 1) Hvilken udvikling har der været i de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning af Grønnedal? 2) Var beslutningsgrundlaget vedrørende de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning, som lå til grund for fraflytningen af Grønnedal, tilstrækkeligt? 3) Har forsvarsministeriet orienteret forligskredsen om stigningen i de estimerede omkostninger til miljøoprydning og nedbrydning? De tre spørgsmål er relevante og bidrager til at fokusere undersøgelsen og strukturere analysen. Spørgsmål et besvares via en beskrivende analyse af udviklingen i de estimerede omkostninger, således som disse er fremgået af notater og rapporter i perioden fra september 2010 til oktober Analysen danner afsæt for besvarelse af spørgsmål to, idet den afdækker, at oplysningerne i VAK-rapporten ikke var fyldestgørende i relation til ministeriets foreliggende viden. Spørgsmål tre besvares via en redegørelse for Forsvarsministeriets orientering af forligskredsen. Revisionskriterierne vedrører således karakteren og kvaliteten af Forsvarets og Forsvarsministeriets økonomiske estimater samt det beslutningsgrundlag og den information, der er formidlet til forligskredsen. Revisionskriterierne er relevante. 7
8 Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Ja, der er en klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner. Beretningen giver god indsigt i det økonomiske aspekt af beslutningsprocessen vedrørende fraflytning af Grønnedal. Det anføres, at dette er en smal beretning. Heri er jeg helt enig. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. 8/2013. Kvindekrisecentre Beretning 8/2013, der er igangsat på Rigsrevisionens eget initiativ, undersøger om kvinder og børn på krisecentre får den hjælp de er berettiget til ifølge serviceloven. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Ifølge beretningen opsøger ca kvinder mange med børn hvert år et af de 42 krisecentre, der findes i Danmark. Der er tale om mennesker, der er i en vanskelig situation, og har behov for hjælp. Krisecentrene er organiseret og drives på forskelig vis og der har været en del lovændringer på området i de senere år. På denne baggrund er det velbegrundet og klart relevant at undersøge om og hvordan det eksisterende regelsæt er implementeret. Det overordnede formål undersøges ved at forfølge tre undersøgelsesspørgsmål: 1) Hvilke rammer sætter lovgivningen for organisering og betaling af krisecentrene og kommunernes myndighedsopgaver? 2) Sikrer kommunerne, at kvinder og børn under og efter ophold på et krisecenter får den hjælp, de har ret til efter servicelovens 109? 3) Bidrager Social-, Børne-og Integrationsministeriet til, at kommunerne giver kvinder og børn på krisecentre den hjælp, de har ret til efter servicelovens 109? De tre spørgsmål er relevante og bidrager til at fokusere undersøgelsen og strukturere analysen. Spørgsmål 2 og 3 er formuleret, så der lægges op til et ja eller et nej svar. En formulering, der havde lagt op til en mere nuanceret besvarelse (for eksempel en formulering a 8
9 la i hvilket omfang sikrer/bidrager) ville have været mere i tråd med analysen og konklusionerne jævnfør også de afsluttende tværgående refleksioner om formulering af undersøgelsesspørgsmål.. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? Spørgsmål 1 besvares gennem en beskrivende analyse af områdets organisering, centrale lovgivningsmæssige principper samt ansvarsfordelingen mellem de involverede aktører. Analysen afdækker på nuanceret vis kompleksiteten på området men kunne måske godt have været mere eksplicit i påpegning og diskussion af de organisatoriske dilemmaer, der karakteriserer området, herunder for eksempel det at kommunerne har myndighedsansvar men begrænsede beføjelser og sanktionsmuligheder. I besvarelsen af spørgsmål 2 hentes revisionskriterierne i serviceloven. Kriterierne er klart relevante og analysen nuanceret. Konklusionen (beretningens s. 12) fremstår dog unuanceret, idet der kun medtages tal for den andel af borgerne for hvem der er dokumentation for, at de har modtaget de ydelser de har ret til. Her burde tallene for andelen af borgere, der har fået tilbudt ydelser men ikke modtaget dem, have været medtaget. Spørgsmål 3 besvares gennem en analyse af ministeriets aktiviteter på området, herunder dets vejledning og orientering af kommunerne. Revisionskriteriet er aktivitets- og procesforankret men ikke som sådan ekspliciteret. Analysen afdækker på nuanceret vis ministeriets aktivitet og påpeger i forlængelse heraf, hvad ministeriet ikke har gjort men (om end lidt indirekte) burde have gjort. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Der er generelt, omend mest eksplicit i relation til analysen af spørgsmål 2, en klar sammenhæng mellem revisionskriterierne, de grundige og interessante delanalyser og konklusionerne. Man bliver som læser nysgerrig i forhold til, om det i analysen havde været muligt at komme tættere på en afdækning af mønstre i sammenhængen mellem organisering, takster og ydelser på området. Er de tværgående og/eller borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? 9
10 Beretningen er karakteriseret som en borgernær beretning. I lyset af dette kunne det have været interessant med et mere eksplicit fokus på effekten af krisecentrenes indsats samt brugernes vurdering af denne. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt en analyse heraf er en opgave for Rigsrevisionen eller ministeriet. Som det fremgår af beretningen, synes Rigsrevisionens interesse for området allerede at have skærpet ministeriets evalueringsindsats på området. Dette indikerer, at Rigsrevisionens indsats har effekt. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. December Second opinion ordningen Beretningen fra december 2014, der er igangsat på Rigsrevisionens eget initiativ, vedrører om ordningen for rådgivning om eksperimentel behandling, også kaldet second opinion-ordningen, praktiseres i overensstemmelse med dens formål. Er problemstillingen velbegrundet og relevant? Siden second opinion-ordningens etablering i 2003 har Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertpanel efter anmodning givet læger og patienter med livstruende sygdomme rådgivning om mulighederne for yderligere behandling, herunder eksperimentel behandling. For patienter med livstruende sygdomme er muligheden for adgang til second opinion-rådgivning selvsagt væsentlig. Det er på denne baggrund velbegrundet og relevant at undersøge om ordningen fungerer efter hensigten. Er revisionskriterierne relevante i forhold til delformål og formålet med undersøgelsen? De anvendte revisionskriterier er ifølge beretningen (s. 6) primært beskrivelsen af ordningen i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv. og herudover den bagvedliggende sundhedslovs bestemmelser om let og lige adgang til sundhedsvæsenet og ret til information om helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Disse revisionskriterier er helt centrale givet formålet med undersøgelsen og udgør også det væsentligste fundament for analysen. 10
11 I forlængelse af disse kriterier anvendes aktivitets- og procesforankrede kriterier i vurderingen af Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsen informering om og opfølgning på ordningen. Endvidere anvendes Sundhedsministeriets egne målsætninger for gennemsnitlig sagsbehandlingstid som grundlag for vurdering af sagsbehandlingstider. Også disse kriterier er relevante set i lyset af formålet med undersøgelsen. Er der klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner? Der er i beretningen en meget klar sammenhæng mellem revisionskriterier, analyse og konklusioner. Det er en styrke i undersøgelsen, at der følges særligt op på ordningens praksis vedrørende patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Er de tværgående og/eller borgernære undersøgelser tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde i forhold til at undersøge det pågældende emne? Da det af baggrundsmaterialet (men ikke af det udsendte oversigtsskema) fremgår, at undersøgelsen er en borgernær beretning, besvares her også det fjerde spørgsmål. I borgernære beretninger må det være en ambition, at analysen inkluderer et fokus på markarbejderne, forstået som de aktører, der varetager den direkte borgerrelation. I denne beretning forfølges dette perspektiv blandt andet ved at følge op på og videreudvikle tidligere undersøgelser af kendskabet til second opinion-ordningen hos sygehusafdelinger (i praksis ledende overlæger) og patientvejledere samt hos patientforeninger, der rådgiver patienter. Denne tilgang er en klar styrke ved beretningen. Set i lyset af at det er en smal beretning, og at der som altid er begrænsede ressourcer, er der udvalgt relevante og centrale aktørgrupper. Havde ressourcerne muliggjort det, kunne det have været interessant at sætte fokus på en bredere kreds af aktører herunder en bredere kreds af behandlende sygehuslæger og måske også praktiserende læger, der ligesom patientvejledere kunne tænkes at være en kanal for patienter til information om ordningens muligheder. Det kunne også have været interessant at sætte fokus på, om der er forskelle sygehuse- og regioner imellem i forhold til hvor ofte der indstilles til rådgivning gennem ordningen. En sådan analyse 11
12 ville imidlertid formodentlig have krævet tilknyttet lægelig kompetence med indsigt i diagnosegrupper og behandlingsmuligheder. Samlet vurdering: Beretningen er tilfredsstillende. Tværgående observationer og refleksioner Også i år har jeg læst samfundsmæssigt relevante og indsigtsfulde beretninger. Rigsrevisionen har således fortsat den positive metodologisk udvikling, der har kendetegnet organisationen i en årrække. Bredden i tilgangen til forvaltningsrevision er styrket og ekspliciteret via de smalle, de borgernære og de tværgående undersøgelser. Sidste år kommenterede jeg de senere års positive udvikling i retning mod en større bredde i tilgangen til forvaltningsrevision. Jeg kan her gentage, hvad jeg skrev sidste år: Det er vigtigt at fastholde og videreudvikle denne indsats. For det første er en bredde i det metodologiske beredskab en forudsætning for at matche de opgavemæssige udfordringer, som I står overfor i forhold til at varetage rollen som ansvarlighedsinstitution i et globaliseret, dynamisk og reformintensivt samfund. For det andet er metodologisk kompetence en forudsætning for, at der i beretningerne skabes et potentiale for læring (og ikke fejllæring) i den forvaltning, der sættes fokus på. Endelig for det tredje står og falder Rigsrevisionens legitimitet i høj grad med den metodologiske kompetence. Uden et højt metodologisk niveau bliver I sårbare. I har i det forgangne år også arbejdet med at videreudvikle fremstillingsformen. Flere af de beretninger jeg har læst i år har ekspliciteret de anvendte revisionskriterier i det indledende kapitel og har indeholdt oplysende og oversigtsgivende metodebilag. Det er min anbefaling, at I fortsætter denne linje. I mange beretninger operationaliseres undersøgelsernes overordnede formål i et antal undersøgelsesspørgsmål, der fokuserer og strukturerer beretningerne. Dette er en god tilgang, men der er fortsat udfordringer knyttet til, hvordan disse spørgsmål formuleres. Jeg har i år læst flere beretninger, hvor nogle af undersøgelsesspørgsmålene har været formuleret som spørgsmål, der kan besvares med et ja eller nej. Det gælder for eksempel beretningerne om SKATs indsats på transfer price-området (Er SKAT s kontrolindsats i forhold til transfer pricing effektiv? Har SKAT en effektiv præventiv indsats?) og beretningen om kvindekrisecentre (Sikrer kommunerne, at kvinder 12
13 og børn under og efter ophold på et krisecenter får den hjælp, de har ret til efter servicelovens 109? Bidrager Social-, Børne-og Integrationsministeriet til, at kommunerne giver kvinder og børn på krisecentre den hjælp, de har ret til efter servicelovens 109?). Formuleringen af spørgsmålene kan læses som unuanceret, måske lidt naiv og matcher da heldigvis ej heller analysernes resultater, som typisk afdækker både styrker og svagheder i de analyserede indsatser. Det kan overvejes i stedet at formulere spørgsmålet efter melodien: I hvilket omfang har..? I hvilket omfang sikrer..? eller lignende. I 2014 har I som et forsøg arbejdet med konceptet smalle beretninger. På basis af de beretninger jeg har læst, er det min vurdering, at dette koncept fungerer godt, men også at det bør reserveres til entydigt smalle beretninger. Som noget nyt har jeg i år læst to beretninger med betegnelsen borgernære beretninger. Som anført ovenfor bør borgernære beretninger efter min opfattelse have som ambition, at analysen inkluderer et fokus på markarbejderne, forstået som de aktører, der varetager den direkte borgerrelation. Herudover kan de med fordel også inkludere et effekt-for-borgerne perspektiv samt eventuelt et fokus på brugernes/borgernes vurdering af den leverede indsats. Til sidst en ide til overvejelse. Flere af jeres beretninger har over årene (og også i år) haft fokus på organiseringen af tilsyns- og kontrolvirksomhed. Kontrol- og tilsynsvirksomhed baseres i disse år i stigende grad på risikobaserede tilgange (til tider også benævnt målrettede, smarte eller responsive tilgange). I et ressourceperspektiv kan dette være fornuftigt, men risikobaseret tilsyn og kontrol kan også være risikofyldt, hvis det vidensgrundlag og de indikatorer ordningerne baseres på er usikre. Det kunne i denne sammenhæng overvejes at igangsætte en eller flere tværgående undersøgelser af styrker og svagheder ved risikobaserede tilsyns- og kontrolordninger. 13
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016
Læs mereKøbenhavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013
Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereFebruar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne
Rigsrevisionens notat om beretning om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne Maj 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området Juni 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsats på transfer pricing-området (beretning
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder September 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs kontrolindsats over for
Læs mereMINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06
RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06
RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske
Læs mereRigsrevisionens strategi
Rigsrevisionens strategi 2018-2020 Januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Rigsrevisors forord 1 Strategien et overblik 2 Værdi 3 Mission, løfter og indsatser 4 Resultatkrav 9 RIGSREVISORS FORORD 1 Rigsrevisors
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17. marts 2017
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereMarts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011
Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere
Rigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere December 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud. August 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af statslige tilskud August 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2012 om forvaltningen af statslige
Læs mereDecember 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005
Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012
Læs mereOversigt over anbefalinger fra auditrapport , samt Økoauditrapport a, b, c og d
NOTAT Kontor Til: Socialtilsyn og national koordination Socialtilsynene Dato: Kontor for socialtilsyn og national koordination Sagsnr: 2016-9044 Hanne Sognstrup hso@socialstyrelsen.dk Oversigt over anbefalinger
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø
Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser
Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereStatusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende aktiviteter på børnehandicapområdet
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 279 Offentligt KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 31-05-2013 Statusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende
Læs mereFinansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013
Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg DK-1240 København K Finansministeren 11. december 2014 Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.1 21. april 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05
RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark
Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark April 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området August 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsats på transfer pricing-området (beretning
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde
Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04
RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring
Læs mereStrategi for tilsyn med statsanerkendte museer
Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk December 2014 Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.1 1. juni 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014
Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen December 2014 BERETNING OM SECOND OPINION-ORDNINGEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Juni 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale indsatser (beretning
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer
Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer Oktober 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som selskabsejer (beretning nr. 18/2014) 29. september 2017
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Auditforløb 16.d November/december 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mereAdministrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010
Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Oktober 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger Januar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereDragør Kommune. Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Dragør Kommune Varetagelse af tilsyn på omsorgscenter og kommunal og privat hjemmepleje TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE WWW.BDO.DK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen
Rigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen December 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 23/2016 om energispareordningen
Læs mereSeptember Rigsrevisionens notat om beretning om. folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver
September 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs mere