LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Psykologi hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi Kurset er udarbejdet af Preben Siggaard Revideret 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 5 5. Hovedret Teori, baggrundsviden og opgaver Ideer til fortsat debat i kredsen Dessert 12 7 Bilag 7.1 Forret til kopiering Ronja Røverdatter Tipskupon Case Børns intellektuelle udvikling, Piaget Den rumlige intelligens, Gardner Børns moralske udviking, Kohlberg Børns sociale udvikling, Erikson Dessert til kopiering 20

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 1. Formål Formålet med kursusmodulet er at kursusdeltagerne: Bliver bevidste om, at børn på mange områder er kompetente, og at et sådant syn på børn har afgørende betydning for, hvordan vi møder børn og unge i FDF. Gennem samtale og diskussion når frem til en forståelse af børns udvikling - og hvad den betyder for arbejdet med børn og unge i FDF. 2. Vejledning til instruktøren Teorier - kun en del af virkeligheden I kursusmaterialet er der benyttet en række fagudtryk. Formålet hermed er at være så præcis som muligt overfor dig, som instruktør. Det er tanken, at du bruger dine egne ord og selv eksemplificerer begreberne undervejs. Det er vigtigt at understrege - også overfor kursusdeltagerne - at teorierne er modeller, der beskriver en del af virkeligheden, men ikke hele sandheden! Derfor kan nogle teoretiske modeller give mening i en sammenhæng, men ikke i en anden. Teorier kan bruges til at øge bevidstheden og få øje på nye ting, men ingen teorier omfatter det hele - og er heller aldrig det vigtigste! Forret, hovedret og dessert Kursusmodulet i psykologi består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af en, to eller tre retter. Forretten består af et kort uddrag fra Ronja Røverdatter, en tipskupon og en case. (Bilag 7.1.1, og 7.1.3). Siderne udleveres af instruktøren til kredslederen, som giver materialerne videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I forretten bliver kursusdeltagerne sporet ind på de kompetente børn. Et syn på børn, hvor børn opfattes som kompetente mennesker i modsætning til en opfattelse af børn, som små voksne, der ikke kan ret meget. Denne anderledes opfattelse af børn er af afgørende betydning for, hvordan vi møder børn i FDF. Om vi ser på det de kan - eller det de ikke kan! Ronja Røverdatter-uddraget siger noget meget vigtigt om, hvordan børn lærer - f.eks. at passe på farlige ting. Det sker nemlig ikke ved for enhver pris at undgå tingene, men ved at se tingene i øjnene og mærke dem på egen krop. Casen skal tvinge kursusdeltageren til at tage begrundet stilling til en helt almindeligt forekommende situation i FDF. En stillingtagen, der kan afføde en senere kvalificeret debat på selve kursusaftenen. Hovedretten består af et større afsnit med teori og baggrundsviden til instruktøren. Med afsæt i dette kan du som instruktør med egne ord og eksempler give et bud på, hvordan psykologien kan give en større forståelse for, hvorfor børn er som de er, og opfører sig som de gør. Denne større forståelse skulle gerne føre til, at kursusdeltagerne begynder at reflektere over, hvordan han eller hun selv fungerer som leder i kredsen på en klasse sammen med nogle børn. Hvorfor reagerer børnene som de gør? Kunne vi gøre noget andet, så arbejdet blev bedre, og vi i højere grad nåede det vi gerne vil i FDF?

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 Hovedretten handler om at give kursusdeltagerne en teoretisk ballast og viden om børn og unges udvikling. Udvikling af tænkning, moral, sociale færdigheder og forskellige slags intelligenser. Oplægget krydres undervejs af nogle konkrete opgaver, som kursusdeltagerne skal løse individuelt og i mindre grupper. Her skal du som instruktør være konsulent og efter fornemmelse sætte skub i diskussionerne i grupperne. Under desserten skal lederne udarbejde et halvt års sæsonplan for den klasse, de er ledere for - ud fra hovedrettens teoretiske overvejelser for på den måde at få en klar sammenhæng mellem teori og praksis. Mellem de flotte overvejelser og det ugentlige møde! På den måde skulle der gerne være sat så mange overvejelser i gang, at kursusdeltagerne selv kan arbejde videre med temaerne på kommende ledermøder. Materialer Til afviklingen af dette kursusmodul skal du bruge: overheadprojektor, lærred, forlængerledning papir 3. Forret Til instruktøren Hvis kursusdeltagerne har valgt kursusmodulet med forret, skal instruktøren sørge for at have givet kredslederen de nødvendige bilag i god tid inden kursusaftenen, så kursusdeltagerne har læst og løst opgaverne. I forbindelse med navnepræsentation på selve kursusaftenen i kredsen, præsenteres også den enkelte leders bud på forrettens case - kort og præcist. Målet med forretten er at spore kursusdeltagernes tankegang ind på psykologiske refleksioner omkring børn og unge i FDF. Samtidig får du som instruktør en fornemmelse af, hvor lederne befinder sig i forhold til pædagogisk og psykologisk refleksion. Kursusdeltagernes bud på opgaven skal ikke munde ud i lange forklaringer og diskussioner her i starten, men banen kridtes op, og det gøres synligt, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad der er centralt for et godt FDF-arbejde. Men alt er ikke lige godt. Til at skelne og vurdere det gode fra det mindre gode kan reel viden og en udviklet bevidsthed om det, man har med at gøre, være en god hjælp. Det er dét, aftenen handler om!

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 4. Program for aftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og til instruktøren 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program samt kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse (aftenen ER et led i FDFs lederuddannelse!) 00:20 Lederne præsenterer sig selv (hvis de har valgt forret præsenterer de også deres bud på casen) 00:25 Hovedret hvad er psykologi - en definition evt. bud på tipskupon - hvis der er valgt forret. præsentation af forskellige teorier - afbrudt af opgaver og debat undervejs 01:25 Kaffe 01:45 Sang 01:35 Fortsat arbejde med opgaver og debat 02:05 Fælles opsamling og spørgsmål 02:35 Afrunding og eventuel præsentation af dessert 02:55 Sang Husk Tidsangivelserne er KUN en rettesnor, men viser vægtningen af de enkelte moduler At motivere kursusdeltagerne for at arbejde videre med desserten (aftal evt. med kredslederen, hvordan det kan gribes an).

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 5. Hovedret Ud fra teori og baggrundsviden kommer du med et kvalificeret bud på hvad psykologi handler om, og hvordan en basal psykologisk viden kan bruges i en FDF-sammenhæng. Husk så vidt muligt at bruge egne ord og eksempler. 5.1 Teori og baggrundsviden til instruktøren Definition Psykologi er videnskab om mennesket. Psykologiens opgave er at forstå, hvad mennesket er for et væsen, hvilke egenskaber det har, og at forklare, hvorfor mennesker handler og optræder, som de gør. Alligevel er psykologien en meget ung videnskab! Selvfølgelig har mennesket til alle tider interesseret sig for disse forhold, så der har altid eksisteret en dagligdags psykologi, men som videnskab er det først de sidste 100 år, at der er blevet arbejdet systematisk med menneskets psyke. Opsamling på eventuel forret Hvis kredsen har valgt forretten, laver du en kort gennemgang af svarene fra tipskuponen. Hvor kompetente er børn og unge i dag? Er de mere kompetente end tidligere? På hvilke områder er de i højere grad kompetente? Antallet af krydser i den ene og den anden kolonne skrives i skemaet, som du har kopieret på en overhead, så alle kan se svarfordelingen. Der skal ikke være en uddybende gennemgang nu - svarene ønskes derimod anvendt under hele hovedretten. På tilsvarende vis samles op på kursusdeltagernes bud på konkrete handlinger og overvejelser i forbindelse med weekendtur-casen. Børns udvikling generelt Når man skal beskrive børns udvikling, beskriver man det ofte i en række stadier, som de gennemløber efterhånden som de bliver ældre. Disse stadier skal tages med al mulig forbehold. For det første er en stor del af vores viden kulturelt bundet. Dvs., at vi ved, at disse stadier gælder for vesteuropæiske og danske børn, men ikke nødvendigvis for børn, der vokser op i helt andre kulturer. Derudover er der også mange variationer. Der er børn, som går i stå eller udvikler sig skævt pga. sociale og følelsesmæssige forhold. Der er børn, der udvikler sig helt anderledes pga. genfejl, sygdom, ulykker m.v. At vi alligevel vælger at bruge stadier skyldes, at en sådan model ofte kan give et godt overblik. I vores generelle tænkning i dag arbejder vi ofte med en årsag - virkningsforhold. Der må være en årsag til, at børn gør sådan eller hint. Kender vi årsagen, kan vi gå ind og ændre på virkningen (adfærden, dét barnet gør). Sådan er det bare ikke! Engang imellem må vi leve med, at børn reagerer og handler på en måde, som vi aldrig lærer at forstå - og som børnene aldrig lærer at forklare.

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 Børn er robuste Børn er på mange områder utrolig robuste - og de kan meget! Hvis 50 ernes børn voksede op i dagens Danmark ville de ikke have mange chancer for at klare sig.. Udsættes børn for traumatiske oplevelser, lever under dårlige sociale vilkår, betyder det ikke nødvendigvis, at de får et dårligt liv. Mange vokser op som sunde og velfungerende børn - på trods. Hvor stor en betydning en oplevelse har for børn, afhænger af oplevelsens varighed og mening. Det behøver f.eks. ikke at være en dårlig og ødelæggende oplevelse, at et nært familiemedlem dør.det afhænger af omstændighederne, og hvordan oplevelsen tackles af omgivelserne! Erfaringerne viser, at de der er mønsterbrydere, de der bryder den sociale onde cirkel, ofte er kendetegnet ved, at de har kontakt til en eller flere gode betydningsfulde voksne. En de kan stole på, en de kan bruge. Det kan være en onkel, en lærer eller en FDF-leder. Det kræver ingen bestemte færdigheder, men personen skal være troværdig. Skal kunne lytte, acceptere og give tid til samvær og samtale. Børns intellektuelle udvikling Den schweiziske psykolog Jean Piaget ( ) har inddelt børns intellektuelle udvikling i fire stadier: Sensorisk-motorisk periode ( 0-2 år) - ikke relevant for os i FDF Præ-operationelle periode ( 2-7 år) Konkret operationelle periode(7-12 år) Formelt operationelle periode (12 - år) NB! Aldersangivelserne skal tages med al mulig forbehold, og den sensoriskmotoriske periode omtales ikke, da disse børn ikke går til FDF. (Se bilag kan bruges til OH). Perioderne er kendetegnet ved: Præ-operationel Det er i denne periode, at børn får et sprog. I starten er der tale om få ord - ofte navneord eller stedord, der angiver bestemte ting eller personer. Efterhånden bliver sproget sammenhængende og nuanceret. I denne periode er sproget konkret, og børn tænker ofte højt. Det er en måde at fastholde tænkningen på, en måde at koncentrere sig på. Vi kender det også fra voksne. Hvis der er noget der driller, kan vi også finde på at snakke til os selv. Børn kan i denne periode have svært ved at se tingene fra andres synsvinkel. Vi siger at de reagerer egocentrisk (opfatter verden med dem selv som centrum), hvilket er noget andet end egoistisk. Der er ikke tale om noget for egen vindings skyld. Der er tale om en umoden tænkemåde. Konkret-operationelle tænknings periode Børn får efterhånden et mere udviklet sprog. De kan begynde at sætte ting i system. Deres tænkning relaterer sig til konkrete handlinger, ting, oplevelser, osv. De skal se tingene for sig. Det er ikke altid, at disse børn kan se igennem situationer. Ofte oplever vi dem fx. utroligt selvretfærdige, for de kan ikke gennemskue hele situationen.

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 Det er også i denne periode, at de stiller de svære spørgsmål: hvorfor er der nød i verden, hvis der er en kærlig Gud? Er du sikker på, at der ikke er liv i rummet? Svarene, som de går efter og som de kan forstå, er konkrete svar. I denne periode kan man godt være kærester med en, uden at vedkommende ved det. Man kan reagere ved dødsfald eller sygdom i den nærmeste familie uden tårer, bare lege videre. De har ikke mulighed for at sætte perspektiv på, idet de tænker konkret. Nu er bedstemor død og hun kommer i himlen, fint nok, slut med det. Formelt-operationelle tænknings periode I 11 års-alderen begynder børn at kunne tænke abstrakt. De kan tænke om ting, som de ikke kan se eller måske aldrig har set. De kan sætte perspektiv på oplevelser, tænke ud over egne erfaringer. Kan kombinere ting. Denne tænkemåde behersker de fleste omkring 15 års-alderen. Generelt De forskellige trin er udviklingstrin. Man går ikke pludselig fra ét trin til et andet, men efterhånden som man bliver ældre, lærer man mere og mere, også at beherske næste trin. Hvis man f.eks. kommer i en svær situation kan man godt gå tilbage i trinene. Gruppeopgave Hvilke konsekvenser får den viden for jeres planlægning i forhold til aktiviteter, konfliktløsning, forkyndelse? Hvis I har tumlinge? Hvis I har væbnere? Fælles drøftelse Hvor gamle skal børn være, før de kan forstå ironi? Den sidste opgave er taget med, da vi meget ofte er ironiske og sarkastiske i FDF. Også overfor små børn. Ironi og sarkasme (her er ikke tale om godmodig drilleri) skaber meget let usikkerhed i forhold til den voksne. Hvad mener hun rigtigt? Laver hun grin med mig? Det er en uhensigtsmæssig måde at være på overfor andre voksne. Det er en urimelig måde at være på overfor små børn! Howard Gardner - Om de syv intelligenser Den amerikanske psykolog Howard Gardner, som er et af de varme navne indenfor psykologien, taler om, at intelligens ikke bare er et spørgsmål om IQ (intelligenskvotient - der kan måles ved at se hvor hurtigt en række matematiske, logiske kombinatorik-opgaver kan løses). Menneskets intelligens er langt mere kompleks og avanceret. Gardner taler derfor om, at vores intelligens er kendetegnet ved nedenstående kompetencer. (Se bilag 7.4). 1. Intelligens for sprog 2. Intelligens for musik 3. Intelligens for matematik 4. Intelligens for det rumlige 5. Intelligens for det kropslige kinæstetiske 6. Intelligens for det personlige indre 7. Intelligens for den personlige omverden

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 Der er altså tale om 7 intelligenser.(gardner er i dag ved at udvikle en ottende intelligens - den økologiske). Hvis vi vil udfordre børns intelligens er der altså mange strenge vi skal spille på. Der må være udfordringer til såvel krop som sjæl, hvilket vi burde vide alt om i FDF, idet FDF netop startede, fordi Tornøe kunne se, at drengene kedede sig i søndagsskolen - de savnede fysiske udfordringer. Denne erfaring, at det er godt at udfordre børn på mange planer, kender de fleste ledere, men hvordan gør vi i praksis? Når børnene nu er blevet udfordret i skolen, på en stol, med masser af intellektuelle opgaver? Gruppeopgave Diskutér i mindre grupper to nedenstående spørgsmål - med Gardners intelligenstænkning i baghovedet. Hvilke intelligenser udfordrer man ved at spille fodbold? Hvilke intelligenser udfordrer vi på en sommerlejr? Ideen er at vise, at når weekendture/sommerlejre er så gode aktiviteter for børn, så handler det om, at vi her får lov at bruge os selv helt ud. To opgaver der udfordrer den rumlige intelligens Kursusdeltagerne går sammen to og to. Kopiér bilag 7.6 på en OH og vis den på lærredet. Brug maks. fem minutter på de to opgaver. Børns moralske udvikling Den amerikanske psykolog Lawrence Kohlberg har arbejdet med, hvordan børn udvikler sig moralsk. Han har opstillet en teori og udviklet et testværktøj, hvormed han kan bestemme, på hvilket moraltrin et barn eller en voksen befinder sig. Det giver mulighed for at se, hvad der skaber udvikling. Hans inddeling er: Den præ-konventionelle person Trin 1 Man gør det, som autoriteterne siger. Hvis ens mor har sagt, at man ikke må, så gør man det ikke. Man adlyder ordrer uanset konsekvenserne. Trin 2 Senere udvikler moralen sig til Noget for noget - øje for øje-moral. Den konventionelle person Trin 3 Man opfører sig ordentligt over for dem man kender. Man stjæler fx. ikke fra familie og venner Men det er i orden, at man laver sort arbejde, snyder i skat, smugler! Trin 4 Senere kan moralen udvikle sig til en opfattelse hvor: Lov og orden skal overholdes. Man kører ikke over for rødt lys - heller ikke om natten på en øde, tom vej. Alle skal behandles ordentligt. Forbrydere skal have en fair retssag.

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 Den postkonventionelle person Personen har nu i modsætning til de tidligere trin selv defineret sine egne værdier med udgangspunkt i egne principper. Trin 5 Det gælder om maksimal velfærd for alle. Alt hvad man gør er godt og kan ophæves til lov. Teorien, siger man, begynder på trin 1 for så at udvikle sig videre til de næste trin. Nogle når dog ikke længere end til trin 1, mens mange voksne når trin 3 eller 4. På trin 1 og 2 lå 70 procent af alle 10-årige. På trin 4 lå 50 procent af alle voksne På trin 5 lå kun ganske få (fx. Martin Luther King, Gandhi o. lign.) - og derfor kaldes det også for det religiøse trin. Det, der er spændende er, at Kohlberg mener, at man kun kan forstå et trin over og et trin under det trin, som man selv er på. Gruppeopgave Vurdér om der er tid til denne opgave. Hvilke konsekvenser får denne viden om børn og unges moralske udvikling for f.eks. vores forkyndelse? Prøv at tænke lignelsen om den barmhjertige samaritaner ind i Kohlbergs tænkning. Hvilke trin taler Jesus om? Hvilke trin kan f.eks. tumlinge eller seniorvæbnere umiddelbart forstå? Ideen med opgaven er at vise, at når små børn giver udtryk for, at vi skal behandle hinanden godt, så spiller autoriteten (fordi Gud siger det) en stor rolle, i modsætning til væbnere, der har mulighed for at gennemskue nogle menneskelige konsekvenser. Ligeledes er det meningen at gøre opmærksom på, at hvis børn lever i et afstumpet miljø, så kan det være svært at forstå kristendommens budskab, der er trin 5-tænkning. Kohlberg mente også, at man flyttede sig ved moralske dilemmaer, dvs. når man blev sat i situationer, hvor man skulle finde moralske løsninger på problemer. Børns sociale udvikling Den seneste forskning viser, at børn er utroligt sociale. Allerede som ganske små. Få dage gamle babyer indgår i samspil med sine omgivelser. Den danske psykolog Erikson har udviklet en teori, hvor han peger på forskellige temaer, som han mener er særlig betydningsfulde på forskellige tidspunkter. Temaerne er 1. Tillid /mistillid (0-1,5 år) Man skal opleve, at verden er god At man kan stole på den At mennesker vil én noget godt

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 2. Selvstændighed/skamfuldhed (1,5-3 år) Kan selv, vil selv. Man skal lære at stå på egne ben. Samtidig med, at verden skal tilskynde barnet til at stå på egne ben, skal miljøet beskytte barnet mod meningsløse vilkårlige oplevelser af skamløshed og tvivl. 3. Initiativ/ skyld (3-5 år) Det er her samvittigheden udvikles. At éns energi rettes mod det opnåelige. At man lærer at arbejde målbevidst. At man går i gang med en aktivitet for aktivitetens egen skyld. 4. Flid/mindreværd (5-11 år) Det er her, at man kaster sig ud i livet. At man skal opleve, at man er god nok. At man får selvværd. Det er i denne periode, at man begynder at modtage systematiseret undervisning, og hvor man normalt er klar til det. Faren er følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed. 5. Identitet/isolation (11-16 år) Nøgleord er kærlighed, forelskelse, eksperimenter med tøj, udseende, musik, russtoffer o. lign. Man skal finde ud af, hvem man er - identitets-arbejde. Forelskelse skal primært ses som et forsøg på at finde ud af, hvem man er, ved at projicere sin egen uklare jeg-forestilling på en anden og dermed ser den afspejlet og gradvis afklaret. Det giver derfor styrke at være sammen med andre. Piger ofte i små grupper, hvis ikke to og to. Drenge i større grupper. Fjender og idealer bliver ofte stereotyper i de unges forsøg på at undgå identitetsammenblanding. Aldersangivelserne skal tages med forbehold. Målet er, at man udvikler glæde ved at være sammen med andre (socialitet) og evnen til at tage hensyn til andres behov i en gensidig respekt (sociabilitet). Gruppeopgave Hvordan kan vi i FDF være med til at støtte børns selvværd? Børn med problemer Mange ledere oplever, at børn kan være utroligt urolige. Det kan være svært at skaffe sig ørenlyd, at få aktiviteter sat i gang. Et populært begreb er DAMP-børn (forstyrrelser i opmærksomhed, motorik og forståelse). DAMP er blevet et modeord, og mange børn kaldes med urette DAMP-børn. Når de gør det er det sikkert fordi, at de har brug for samme pædagogik som DAMP-børn. Nemlig forudsigelighed, ro og styring, orden, struktur og regler samt masser af succesoplevelser. Andre børn kan have sociale og følelsesmæssige problemer pga. hjemlige forhold, skilsmisse, dødsfald.

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 I alle tilfælde er det lederens og den voksnes opgave at være nærværende. At hjælpe til med det praktiske, så børnene kommer med på lejre, ture, m.m. Hvis børnene har det skidt, så sig det til forældrene. Det er ikke sikkert, at de kan/tør tage fat på en samtale om noget, der også er svært for dem. En samtale (vælg det rigtige sted og tid!) kan også have den effekt, at børnene ved, at lederne ved besked, og det kan give dem tryghed i at komme til FDF. Opgaven er kort sagt: Hold om, hold fast og hold af! Gruppeopgave Hvordan kan man som ledergruppe støtte hinanden i at kunne tackle skæve børn? Overvej f.eks.: Kredslederen besøger jævnligt de enkelte klasser, deltager på lejre, så hun kan bakke lederne op Der gives plads og tid til på ledermøder o. lign. at diskutere, hvordan kan vi hjælpe hinanden Man lader erfarne ledere støtte nye ledere ved lederfordelingen Man lader ikke én leder være alene, cykle alene osv. med en stor gruppe børn 6. Dessert Se bilag 7.6

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 BILAG Forret (kopieres til kursusdeltagerne) Ronja Røverdatter - At øve sig i ikke at være bange! Astrid Lindgrens bog om Ronja Røverdatter handler om den årige Ronja, der nu skal til at gå på opdagelse på egen hånd. Faderen formaner for hende, at der er en lang række farer, der lurer i de store skove. Farer man skal tage sig i agt for og passe på. Det gør Ronja så på sin egen måde! - Men du husker nok, hvad jeg sagde, du skulle tage dig i agt for? - Jo, det huskede hun da. Så i de følgende dage bestilte Ronja ikke andet end at tage sig i agt for det, der var farligt, og øvede sig i ikke at være bange. At falde i elven skulle hun tage sig i agt for, havde Mattis sagt, derfor sprang hun med liv og lyst rundt på de glatte sten ved bredden af elven, hvor den brusede allerværst. Gå ude i skoven og passe på ikke at falde i elven, det kunne hun jo ikke. Skulle det nytte noget, måtte det ske ved den fossende elv og ikke andre steder. For at komme ned til fossen måtte hun klatre ned ad Mattisbjerget, der faldt stejlt ned mod elven. På den måde kunne hun også øve sig i ikke at være bange. Første gang var det svært, da hun var så bange, at hun måtte lukke øjnene. Men hun blev efterhånden dristigere og dristigere og fandt snart ud af, hvor de små afsatser var, hun kunne sætte fødderne på, og hvor man skulle krumme tæerne for at holde sig fast, så man ikke styrtede baglæns ned i fossen. Sikken et held, tænkte hun, at jeg har fundet et sted, hvor man både kan tage sig i agt for at styrte ned i elven og øve sig i ikke at være bange! Sådan gik dagene for hende. Ronja tog sig i agt og øvede sig mere i det hele, end Mattis og Lovis anede, og blev til sidst som et spillevende lille dyr, stærk og smidig og ikke bange for nogen verdens ting. Ikke for grå dværge, ikke for skovhekse, ikke for at fare vild i skoven og ikke for at styrte i elven. Endnu var hun ikke begyndt at tage sig i agt for at falde ned i Helvedesgabet, men hun havde tænkt snart at gøre det! (Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter, s.23-24) Overvej hvad denne form for pædagogik kunne betyde for børn-leder forholdet i FDF. For vores måde at tage på weekendture på?

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 BILAG 7.1.2BILAG Forret (kopieres til kursusdeltagerne) Tipskupon - Om børns kompetencer i dag og for 50 år siden Er børn mere kompetente i dag end tidligere? Hvilke situationer er børn og unge i dag i stand til at klare bedre end for 50 år siden? Og er der områder, hvor børn og unge i dag er mindre kompetente end dengang? Svar ved at sætte kryds på venstre eller højre side af spørgsmålet. Kan børn og unge klare nedenstående situationer bedre eller dårligere i dag end for 50 år siden? Bedre Dårligere o o 1. Klare en skilsmisse på en god måde o o 2. Bruge internettet o o 3. Koncentrere sig, når der er behov for det o o 4. Overskue et liv der veksler mellem skole, fritidshjem og hjemmeliv o o 5. Bruge et morseapparat o o 6. Synge nationalsangen o o 7. Rejse rundt i verden på egen hånd o o 8. Arbejde sammen med børn og unge fra andre kulturer o o 9. Kende de mest almindelige salmer o o 10. Være autoritetstro o o 11. Tale med forældre om pubertetsproblemer o o 12. Kriser i form af død og sygdom o o 13. Beherske andre sprog

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 BILAG Forret (kopieres til kursusdeltagerne) Case Hvor går dine grænser og hvorfor? I FDF Nr. Tylstrup var 14 pilte på weekendtur. De havde lejet en lille hytte, der lå ned til en forholdsvis dyb og bred å. I sovesalene var der treetageskøjer fordelt på to sovesale. Dette affødte en del diskussion lederne imellem. Skal børnene have lov til at gå ned til åen på egen hånd (lederne kunne ikke se hele åen fra hytten)? Nogle af børnene ville gerne sidde ved åen og snitte med en dolk - skal de have lov til det? Skal børnene have lov til at lege i sovesalen? Skal børnene have lov til selv at fordele sig i køjerummene. Tag selv stilling og begrund dine svar og overvejelser.

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 BILAG (OverHead) Børns intellektuelle udvikling, Piaget Psykologen Jean Piaget inddelte børns intellektuelle udvikling i fire stadier: 1. Sensorisk-motorisk periode (0-2 år) sproget udvikles der sanses gennem kroppen 2. Præ-operationelle periode (2-7 år) Børn tænker konkret Jeg er verden - kan ikke sætte sig i andres sted Egocentrisk 3. Konkret operationel ( 7-12 år) Selvretfærdige Søger forståelige svar på de store spørgsmål Tænker konkret 4. Formelt operationelle (12 - år) Abstrakt tænkning Se en sag fra flere sider

17 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side17 BILAG (OverHead) Den rumlige intelligens, Gardner På et natløb har børnene været på jagt efter det hemmelige tegn, der kan føre til skatten. Men under jagten bliver der er fundet flere tegn - nogle må altså være falske. Hjælp væbnerne med at finde den rigtige. Hvilken af de fire valgmuligheder (a, b, c eller d) svarer til originalen til venstre? Da seniorerne skal pakke patruljekassen til sommerlejren bliver de pludselig i tvivl om, hvilken kasse der er deres. De har kun en konstruktionstegning fra før kassen blev samlet (tegningen til venstre). Forestil dig pladen foldes sammen til en kasse. Bliver det a, b, c eller d?

18 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side18 BILAG (OverHead) Børns moralske udvikling, Kohlberg Den præ-konventionelle person Man følger autoriteterne Den konventionelle person En tæt-på-moral En general moral Den post-konventionelle person Den ultimative, religiøse moral

19 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side19 BILAG (OverHead) Børns sociale udvikling, Erikson Temaer som er særligt betydningsfulde for børn i et bestemt aldersforløb 1. Tillid/mistillid (0-1½ år) 2. Selvstændighed/skamfuldhed (1½-3 år) 3. Initiativ/skyld (3-5 år) 4. Flid/mindreværd (5-11 år) 5. Identitet/isolation (11-16 år) Målet med den sociale udvikling er, at barnet når frem til: Socialitet Sociabilitet

20 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side20 BILAG Dessert (kopieres til kursusdeltagerne) En kredsweekend Lav et program for en kredsweekendtur. Tag udgangspunkt i de teoretiske overvejelser, der er blevet præsenteret og diskuteret. Overvej f.eks.: Hvad betyder et positivt børnesyn for måden, vi tackler børn på? Hvad betyder Gardners syv intelligenser for de udfordringer vi giver børn i FDF - hvordan kunne vi ideelt gøre det på en kredsweekend? Hvad betyder Kohlbergs teori om børns moralske udvikling - hvis vi taler om puslinge eller seniorer? Hvordan kan vi tackle de anderledes skæve børn? Af program skal man bl.a. have: Morgenandagt Dags-hike Primitiv madlavning Vælg en af nedenstående cases. Ideen er, at kredsen tager udgangspunkt i egne forudsætninger (antal børn i de forskellige klasser, antal ledere, og det I nu ved om børns udviklingsstadier). Hvis der er tid, kan eventuelt begge cases bruges. Case 1 I vælger at lave fælles morgenandagt! Hvilke hensyn vil I tage til tumlingene og til væbnerne? Tumlingene fortæller, at når de er på tur med fritidshjemmet, sover de altid drenge og piger sammen. Skal de have lov til det på lejren - hvorfor/hvorfor ikke? Skal tumlingene - skal væbnerne? I oplever, at de små ofte knytter sig meget til lederne? Skal de have lov til det? Case 2 Hvordan vil I fordele lederressourcerne med hensyn til små og store, når I skal lave noget fælles - f.eks. en primidag på weekendturen? Kan de store hjælpe de små, så det bliver til glæde for begge parter - hvordan i praksis? Det er varmt og I er ved stranden. Seniorpigerne vil bade topløse. De siger, at det plejer de derhjemme. Skal de have lov til det? En af de små lider meget af hjemve - hvad gør I?