Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e"

Transkript

1 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Energinet.dk miljø-projekt nr. 7/1882 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 2 April 21 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 297 Hørsholm Tlf Fax dgc@dgc.dk

2 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gas- og oliefyrede anlæg < 25 MW e Lars Jørgensen Steen D. Andersen Danny M. Lovett Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 21

3 Titel : Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Lars Jørgensen, Steen D. Andersen, Danny M. Lovett, Per G. Kristensen Dato for udgivelse : April 21 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : Emissionskortlægning 27 ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Forkortelser Resume Afgrænsning af metode Karakterisering af anlægsmassen Motoranlæg generelt Naturgasfyrede motoranlæg Motoranlæg fyret med biogas eller forgasningsgas Biogas fra gylle Biogas fra rensningsanlæg (rådnegas) Deponigas Forgasningsgas Oliefyrede motoranlæg Anlæg i energiproducenttælling Regulerkraft Turbineanlæg Naturgasfyrede gasturbineanlæg Oliefyrede dampturbineanlæg Karakterisering af indsamlede emissionsdata Indsamling af emissionsdata Emissioner fra naturgasfyrede motorer NO x CO UHC Andre emissionskomponenter Øvrige supplerende oplysninger Emissioner fra biogasfyrede motorer NO x, CO og UHC emission Emissioner fra motorer der anvender forgasningsgas Emissioner fra oliefyrede motorer Emissioner fra naturgasfyrede gasturbiner... 38

5 DGC-rapport NO x CO UHC Andre emissionskomponenter Øvrige supplerende oplysninger Emissioner fra oliefyrede turbiner Dækningsgrad og validitet af emissionsdata Dækningsgrad motorer Naturgasfyrede gasmotorer Oliefyrede motoranlæg Biogas og forgasningsgas Dækningsgrad turbiner Naturgasfyrede gasturbiner Oliefyrede dampturbiner Måleprogram Måleprogram for oliefyrede anlæg Måleprogram for anlæg fyret med biogas og forgasningsgas Måleprogram for naturgasfyrede anlæg Motoranlæg Gasturbineanlæg Bilag A Måleprogram for gas- og oliefyret decentral kraftvarme

6 DGC-rapport 3 1 Indledning Et konsortium bestående af AnalyTech Miljølaboratorium Aps, Danmarks Miljøundersøgelser, Force Technology og Dansk Gasteknisk Center a/s som projektleder har af Energinet.dk fået til opgave at indsamle data for emissioner fra decentrale kraftvarmeværker mindre end 25 MW e opstillet i Danmark. Projektets formål er at: Tilvejebringe viden om hvilke emissioner, der er væsentlige for decentral kraftvarme Give forslag til den fremtidige F & U indsats Tilvejebringe nye og opdaterede emissionsfaktorer Projektet udføres som en konsulentopgave for Energinet.dk. Alle projektets resultater og udarbejdede rapporter vil være offentlige, dog således, at alene aggregerede/behandlede data som f.eks. gennemsnitlige emissionsdata for en anlægsgruppe vil fremgå. Rapporterede data bliver anonymiserede og værkers identitet vil ikke fremgå af offentliggjort materiale. Denne delrapport omhandler de decentrale kraftvarmeværker, der benytter gas- og olieformigt brændsel og de tilgængelige emissionsdata for disse anlæg. Parallelt hermed udarbejdes en tilsvarende delrapport for affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. Resultaterne i nærværende rapport sammenlignes naturligt med resultater opnået i PSO projekt 3141, som er baseret på Energistyrelsens energiproducenttælling fra 2.

7 DGC-rapport 4 2 Forkortelser DGC Dansk Gasteknisk Center a/s DMU Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet DTU Danmarks Tekniske Universitet ELPI Electrical Low Pressure Impactor. Måleinstrument til måling af fine og ultrafine partikler EMK 27 Emissionskortlægning 27 EPT6 Energistyrelsens energiproducenttælling fra 26. El- og fjernvarmeproducenter med tilknytning til offentligt net skal hvert år indberette oplysninger om brændselsforbrug og varme- og elproduktion for deres anlæg. FID Flammeionisationsdetektor GC Gaskromatograf HCB Hexaklorbenzen. Et klorholdigt fungicid som er tungt nedbrydeligt og som akkumulerer op gennem fødekæderne. LE/m 3 Lugtenheder pr. m 3 LPG Liquified Petroleum Gas. Flydende raffineret gas. MEL-1 Miljøstyrelsens anbefalede metode til bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas MW e Elektrisk effekt NMVOC Non methane volatile organic compounds PBDD/F Polybromerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner. Se under PCDD/F. PCB Polyklorerede bifenyler. Gruppe af industrikemikalier som blev udviklet i 192'erne, og er især blevet brugt i elektronikindustrien. PCDD/F Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner. Gruppe af klorholdige giftstoffer. Fører over lang tids eksponering til øget risiko for kræft, reproduktionsforstyrrelser, nedsættelse af immunforsvaret, neurotoksiske effekter og "hormonvirkninger". PM,1 Partikler med en diameter mindre end,1 μm (ultrafine partikler) PM1 Partikler med en diameter mindre end 1 μm PM1 Partikler med en diameter mindre end 1 μm

8 DGC-rapport 5 PM2,5 Partikler med en diameter mindre end 2,5 μm (fine partikler) POP PSO 3141 UFP Persistant Organic Pollutants. POP stoffer defineres som kemikalier med visse giftige egenskaber og som stoffer der ikke nedbrydes i naturen, hvilket gør dem særligt skadelige for menneskers sundhed og miljøet. Omfatter eksempelvis dioxiner/furaner, HCB og PCB. Eltra/PSO projekt, som på basis af Energistyrelsens energiproducenttælling fra 2, kortlagde emissioner fra decentrale kraftvarmeværker mindre end 25 MWe. Naturlig reference for nærværende projekt. Ultrafine partikler. Partikler med en partikeldiameter mindre end,1 μm

9 DGC-rapport 6 3 Resume Der er i projektet Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 27 indsamlet viden om decentrale gas- og oliefyrede kraftvarmeanlæg mindre end 25 MW e. Med basis i Energistyrelsens energiproducenttælling fra 26 (EPT6), DGC s omfattende viden på området samt oplysninger fra diverse værker er der samlet et meget fyldestgørende billede over naturgasfyrede gasmotorer og -turbiner. Derudover har motorleverandørerne leveret et omfattende bidrag i form af emissionsdata. For motorværker, der anvender biogas, er der ligeledes et stort set fyldestgørende billede over installeret effekt og biogasforbrug fordelt på motortyper. Mht. emissionsdata er datagrundlaget for biogasmotorer begrænset bl.a. af den årsag, at der i dag ikke er krav om periodiske miljømålinger på disse anlægstyper. For naturgasmotorer og -turbiner opdeles undersøgelsen i to tidsperioder, fra samt 27 28, med det formål at dokumentere en eventuel effekt af den lovgivningsmæssige regulering af disse anlæg 1. I alt 415 værker med naturgasfyrede gasmotorer indgår i nærværende undersøgelse, mens der i PSO 3141 projektet var 448 værker, der udelukkende fyrede med naturgas. Antallet af værker med en installeret eleffekt større end 7 MW e er steget svagt, men ellers observeres der ikke den store forskel i anlægssammensætningen i forhold til undersøgelsen i 2. Der er stadig flest motorer mellem 5 1 kw e, mens motorer mellem 2 og 4 MW e står for den største energiomsætning. Der er opnået tilfredsstilende høje dækningsgrader på henholdsvis 59 % og 38 % for perioderne. I alt bruger 134 værker biogas eller både biogas og et andet brændsel. I PSO 3141 undersøgelsen var tallet 19 værker. Der er omsat i alt 3125 TJ fordelt på gyllegas, gas fra rensningsanlæg og deponigas. Den samlede installerede effekt var i MW e. Gyllegas er dominerende og tegner sig for 72 % af biogasomsætningen, mens gas fra rensningsanlæg og deponigas står for henholdsvis 21 % og 7 %. Fordeling af installeret elektrisk effekt svarer stort set til ovennævnte fordeling af gasforbrug. Der er kun få emissionsdata 1 Miljøministeriets Bekendtgørelse Nr. 621 af 23. juni 25 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid m.v. fra motorer og turbiner. Denne bekendtgørelse indførte skærpede emissionskrav til motorer og turbiner senest gældende fra den 17. oktober 26.

10 DGC-rapport 7 til rådighed for biogasfyrede motoranlæg, da disse anlæg ikke er omfattet af krav om målinger. Dækningsgraden er 8 % for hovedkomponenterne CO, NO x og UHC. To motoranlæg, der anvender forgasningsgas, er medtaget i energiproducenttælling 26. Det ene er et forsøgsanlæg, der omsætter under 1 % af det samlede energiforbrug på ca. 89 TJ skovflis. Der foreligger emissionsmåledata for begge anlæg. Gasolie anvendes i motoranlæg ofte sammen med et andet brændsel, eksempelvis som pilotolie for natur- eller biogasfyrede motorer. Stort set al olie, der anvendes på rene oliefyrede motorer, svarende til 25,5 TJ, omsættes på to anlæg bestående af 7 motorer og med en samlet installeret effekt på 1,6 MW e. Regulerkraftværker, som der siden 26 er idriftsat en del af, havde i 28 et gasolieforbrug på ca. 64 TJ 2 fordelt på en installeret effekt på 285 MW e. I 26 var der ifølge EPT6 i alt 22 værker, hvor der var opstillet naturgasfyrede gasturbineanlæg. Tre af disse anlæg er kombinerede gas- og dampturbineanlæg. To anlæg har opstillet henholdsvis 2 og 3 turbiner, således i alt 25 turbiner. Anlæggene repræsenterer en samlet installeret effekt på 147 MW mod 152 MW i PSO Naturgasforbruget var 697 TJ mod 9676 TJ i år 2. Den gennemsnitlige dækningsgrad for turbiner er 42 %, men det dækker over 5 gasturbinetyper med dækningsgrader på 8 1 % samt det faktum, at der for den suverænt mest betydelige gasturbinemodel for de mindre anlæg, EGT Typhoon, kun er opnået en dækningsgrad på 16 %. Mht. oliefyrede dampturbiner er der 4 industrielle anlæg mellem 2 og 16 MW e, som i alt har brugt 221 TJ, heraf har et enkelt værk brugt godt 14 TJ. Dette værk har en el-effekt på 5 MW. Der er indsamlet emissionsdata for de to anlæg med størst energiomsætning, hvilket giver en dækningsgrader på % afhængig af emissionsparameter. På baggrund af den eksisterende viden er der udarbejdet et måleprogram for gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg. Måleprogrammet fokuserer på at dække energimæssigt betydende anlæg, samt anlæg hvor der mangler 2 Ikke opgjort efter EPT6. Data fra Energinet.dk.

11 DGC-rapport 8 emissionsdata. Endelig fokuserer måleprogrammet på at foretage screening for nye emissionskomponenter på fagligt relevante anlægstyper.

12 DGC-rapport 9 4 Afgrænsning af metode Denne delrapport omhandler decentrale kraftvarmeanlæg fyret med følgende brændsler: Naturgas Biogas (deponigas, gyllebiogas, rådnegas fra rensningsanlæg) Forgasningsgas Gasolie Fuelolie Der er udelukkende undersøgt anlæg med en elektrisk effekt mindre end 25 MW. Der er taget udgangspunkt i resultater og erfaringer fra tidligere PSO projekt 3141 samt Energistyrelsens energiproducenttælling fra 26, som venligst er udlånt til projektet. Ved præsentation og karakterisering af indsamlede emissionsdata er det i grafer og figurer så vidt muligt forsøgt at sammenholde data fra nærværende projekt med resultater fra PSO I PSO projekt 3141 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse med henblik på yderligere karakterisering af anlæggene samt indsamling af emissionsdata. Denne undersøgelse kom ud med en meget lav svarandel, og på baggrund af denne erfaring, er der i nærværende projekt ikke gjort brug af en sådan mulighed. Derimod har projektet modtaget et omfangsrigt datamateriale over emissionsmålinger foretaget af akkrediterede firmaer, eksempelvis fra motorleverandørernes egne måleafdelinger. Sammenholdt med DGC s omfattende og opdaterede viden på området, er billedet over danske naturgasfyrede gasturbine- og især gasmotorinstallationer meget detaljeret. Datamaterialet for biogasmotorer er som ved sidste projekt begrænset, idet der ikke er krav til periodiske miljømålinger for disse anlæg.

13 DGC-rapport 1 5 Karakterisering af anlægsmassen Gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg i Danmark kan opdeles i grupper efter flere principper. I denne rapport opdeles anlægsmassen i hovedgrupper efter hvilken teknologi, der anvendes ved elproduktionen, dvs.: Motorer Turbineanlæg (Gasturbiner eller dampturbbiner) Hovedgrupperne inddeles yderligere i undergrupper afhængig af det anvendte brændsel. 5.1 Motoranlæg generelt I Energistyrelsens energiproducentopgørelse 26 er der registreret en samlet installeret eleffekt på i alt 137 MW på motoranlæg, der har anvendt gasformige brændsler i 26. Effekten fordeler sig på 557 værker. 415 af disse værker benytter alene naturgas, 116 anlæg benytter alene biogas, 13 anlæg benytter både naturgas og biogas, mens der er 4 anlæg, der benytter biogas og gasolie. Et enkelt anlæg anvender biogas og LPG, og derved er der i alt 134 anlæg, der benytter biogas. Totalt 6 anlæg benytter gasolie og naturgas, og 2 anlæg anvender forgasningsgas sammen med henholdsvis LPG eller gasolie. 5.2 Naturgasfyrede motoranlæg 415 værker indgår i nærværende undersøgelse, mens der i PSO 3141 projektet var 448 værker, der udelukkende fyrede med naturgas. Figur 3 viser, at antallet af værker med en installeret eleffekt større end 7 MW e er steget svagt, men ellers observeres der ikke den store forskel i forhold til undersøgelsen i 2. For naturgasmotorer er knap 98 % af det totale gasforbrug for 26 på 2833 TJ dækket af 18 kendte motortyper. Derudover er 1,3 % af gasforbruget dækket af 15 kendte, men meget små motortyper (hver type <,25 % af det totale gasforbrug). Endelig er,8 % af gasforbruget omsat på motoranlæg, hvor motorfabrikat og -type ikke er DGC bekendt. En så lille andel vurderes uden betydning for den samlede konklusion.

14 DGC-rapport 11 Ovenstående tal ses illustreret i Figur 1, Figur 2 og Tabel 1. Den specifikke værk- og motorstørrelse varierer fortsat meget fra små anlæg under 1 kw e til store anlæg over 2 MW e. Der er således ikke sket en signifikant ændring i fordeling af elektrisk effekt og naturgasforbrug siden opgørelsen i PSO 3141 projektet. Figur 4 og Figur 5 viser, at det fortsat er motorstørrelser mellem 5 kw e og 4 MW e, der er dominerende. De samme 4 motormærker Rolls-Royce (tidligere Bergen), Jenbacher, Caterpillar og Wärtsilä er igen mest dominerende med hensyn til installeret effekt og omsat naturgas, se Figur 1 og Figur 2. Figur 6 viser, at hovedparten af de naturgasfyrede motoranlæg er idriftsat i perioden med som årene med størst installationsaktivitet. 25 Andel af indfyret naturgas [%] Rolls Royce K Jenbacher 3 Caterpillar 35 Caterpillar 36 Jenbacher 6 Wärtsilä 34SG Wärtsilä 25SG Deutz / MWM 64/62 Caterpillar CM34 MAN (Rollo) Wärtsilä 32 (dual) Jenbacher 4 Wärtsilä 28 Wärtsilä 22 Rolls Royce B Waukesha Dorman MAN B&W Holeby øvrige typer ukendt Figur 1 Indfyret naturgas fordelt på motorfabrikat og -type

15 DGC-rapport Installeret eleffekt i MW Figur 2 Tabel rr k cat 36 wdk 25 man bw Jen 4 mwm 62 mwm 64 niigata wdk 175 cat 3516 jen 2 guascor perkins jen 56 dynaf Installeret eleffekt for motorer der anvender naturgas fordelt på motorfabrikat og -type Gasforbrug og installeret effekt for naturgasfyrede motorer Fabrikat Type Andel af gasforbrug i 26 % Installeret eleffekt I 26 % Rolls-Royce K 22,5 22,9 Jenbacher 3 15,1 13,3 Caterpillar 35 13,5 11,8 Caterpillar 36 9,7 11,5 Jenbacher 6 7,9 11,2 Wärtsilä 34SG 7,7 9,2 Wärtsilä 25SG 4,9 5,8 Deutz / MWM 64/62 2,6 2,6 Caterpillar CM34 1,9 2, MAN (Rollo) 1,9 2,1 Wärtsilä 32 (dual) 1,9 2, Jenbacher 4 1,6 1,6 Wärtsilä 28 1,6 1,8 Wärtsilä 22 1,3 1, Rolls-Royce B 1,3 2,6 Waukesha,9,9 Dorman,7,9 MAN B&W Holeby,5 1,7 Øvrige typer 1,3 - Ukendt,8 -

16 DGC-rapport Emissionskortlægning 27 PSO 3141 Akkumuleret effekt [MWe] Værkstørrelse [MWe] Figur 3 Størrelsesfordeling for naturgasmotorværker udelukkende fyret med naturgas. Bemærk logaritmisk abscisse. Emissionskortlægning 27 PSO Antal motorer ? Motorstørrelse [kwe] Figur 4 Størrelsesfordeling for naturgasmotorer antal naturgasfyrede motorer som funktion af motorstørrelsen

17 DGC-rapport 14 Installeret effekt [MWe] Emissionskortlægning 27 PSO ? Motorstørrelse [kwe] Figur 5 Effektfordeling for naturgasmotorer installeret eleffekt som funktion af motorstørrelse Antal Idriftsættelsesperiode Figur 6 Idriftsættelsestidspunkt for værker med naturgasfyrede gasmotorer.

18 DGC-rapport Motoranlæg fyret med biogas eller forgasningsgas I alt 134 elproducerende værker, der bruger biogas eller både biogas og et andet brændsel indgår i Energistyrelsens energiproducenttælling 26. I PSO 3141 var tallet 19 værker. Der er omsat i alt 3125 TJ fordelt på gyllegas, gas fra rensningsanlæg og deponigas. Gyllegas er dominerende og tegner sig for 72 % af biogasomsætningen, mens gas fra rensningsanlæg og deponigas står for henholdsvis 21 % og 7 %. Fordeling af installeret elektrisk effekt svarer stort set til ovennævnte fordeling af gasforbrug. Figur 7 viser størrelsesfordelingen af værker, der anvender biogas eller biogas og naturgas eller gasolie. Stigningen i installeret effekt i forhold til PSO 3141 fremgår tydeligt af kurverne. Jenbacher 3 er den mest dominerende motortype og omsætter 34 % af biogasforbruget i Danmark. Derefter kommer 4 andre motortyper, der hver især omsætter i nærheden af 1 % af forbruget. Figur 8 viser fordeling af motoranlæggene i forhold til idriftsættelsestidspunkt. Hovedparten af motorerne er idriftsat i perioden Emissionskortlægning 27 PSO 3141 Akkumuleret effekt [MWe] , Værkstørrelse [MWe] Figur 7 Størrelsesfordeling for gasmotorværker fyret med biogas eller en blanding af biogas og naturgas.

19 DGC-rapport Antal Idriftsættelsesperiode Figur 8 Fordeling af værker med gasmotorer, der benytter biogas som funktion af idriftsættelsestidspunkt

20 DGC-rapport Biogas fra gylle Det gyllebaserede biogasforbrug var 2273 TJ jvf. Energiproducenttællingen 26. Forbruget er fordelt på 79 værker og 94 motorer med en samlet installeret effekt på 47,4 MW e. 12 velkendte motortyper tegner sig for 98 % af energiforbruget mens de resterende 2 % omsættes af motortyper, DGC ikke har kendskab til. Figur 9 viser fordelingen af biogasforbrug og installeret effekt opgjort på motortyper. Biogasforbrug (gyllegas) Installeret eleffekt Andel i % Jenbacher 3 Rolls Royce K MAN (Rollo) Jenbacher 2 Deutz / MWM Jenbacher 4 Caterpillar 35 MTU Waukesha Valmet Totem/Fiat Peugeot Ukendt Figur 9 Fordeling af gyllebaseret biogasforbrug og installeret effekt på motormærker Biogas fra rensningsanlæg (rådnegas) For biogas fra renseanlæg er der i EPT6 opgjort 4 renseanlæg med 57 motorer. Gasforbruget var 651 TJ fordelt på en installeret effekt på 12,2 MW e. 92,3 % af det samlede gasforbrug omsættes af kendte motorinstallationer. Motorerne fordeler sig på 11 typer og 7 fabrikater.

21 DGC-rapport 18 Figur 1 viser fordeling af gasforbrug og installeret effekt på motorfabrikater og motortyper. Biogasforbrug (Rensningsanlæg) Installeret effekt Andel i % Jenbacher 3 MAN (Rollo) MWM 232 Waukesha MWM 448 MWM 234 Jenbacher 2 Deutz 216 Totem/Fiat Jenbacher 15 Valmet Ukendt Figur 1 Fordeling af biogasforbrug fra rensningsanlæg samt installeret effekt på motormærker Deponigas For deponigas er der indberettet 22 værker med 22 motorer, hvoraf de 5 er ukendte motortyper. De 5 ukendte motortyper står for 7,1 % af gasforbruget. De 17 kendte motorer fordeler sig på 7 fabrikater og 8 motortyper.

22 DGC-rapport 19 Biogasforbrug (deponi) Installeret effekt 6 5 Andel i % Jenbacher 3 Jenbacher 2 Deutz MAN (Rollo) Caterpillar 34 Iveco Volvo Frichs Ukendt Figur 11 Indfyret deponigas og installeret effekt fordelt på motortyper Forgasningsgas To anlæg, der producerer el fra forgasningsgas er medtaget i EPT6. Det ene er i fuldtidsdrift på kommercielle vilkår, mens det andet er et forsøgsanlæg opstillet i forbindelse med et varmeværk. Det kommercielle anlæg er det ældste og har kørt siden Det leverer varme til 6 husstande og har siden 23 produceret elektricitet. Anlægget består af en modstrømsforgasser, et oprensningsanlæg samt to gasmotorer fra Jenbacher (Type JMS 3). Som råvare anvender anlægget våd træflis. Anlægget har i 26 omsat 88 TJ træflis svarende til 66 TJ forgasningsgas. EPT6 opgiver en elkapacitet på 1 MW. Forsøgsanlægget har mulighed for at producere el til det offentlige net og består af en open core medstrømsforgasser, der anvender træflis som råvare. Elektriciteten genereres ved forbrænding af produktgassen i en Deutz/MWM G 232 gasmotor. I 26 er der omsat,39 TJ skovflis og,5 TJ LPG.

23 DGC-rapport 2 Foruden de to førnævnte anlæg er der i Midtjylland idriftsat et nyt forgasningsanlæg, som er blandt de største i Europa. Anlægget har tre gasmotorer tilkoblet med en samlet effekt på 18 MW e. Som råvare benyttes træpiller. Anlægget er efter en indkøringsperiode på vej til kontinuert drift. I Nordjylland er opstillet et mindre forgasningsanlæg på ca. 1 kw e og et nyt på ca.,6 MW er planlagt opført. Disse anlæg anvender træflis som råvare. På DTU er opstillet et forsøgsanlæg på 75 kw indfyret effekt, hvortil der er koblet en ældre Deutz gasmotor.

24 DGC-rapport Oliefyrede motoranlæg Anlæg i energiproducenttælling 26 For motorer, der anvender olie, er det totale brændselsforbrug i EPT6 opgjort til 81 TJ. Denne brændselsmængde er brugt på motorer med en installeret el-effekt på i alt 64,8 MW. Der er 2 anlæg, der må karakteriseres som store. De to anlæg har en samlet el-effekt på 37,6 MW og har tilsammen brugt 32,7 TJ fordelt på gas- og fuelolie. Begge anlæg er opstillet på centrale værker (KYV 3 og ØKR 4 ) og falder derfor udenfor projektets rammer. En brændselsmængde på,85 TJ er forbrugt på 6 anlæg karakteriseret som nødstrømsanlæg. Disse anlæg falder også udenfor projektets rammer, idet anlæggene typisk ikke vil levere el til det fælles net, men alene til et isoleret, lokalt net på opstillingsstedet. Den installerede effekt på disse 6 anlæg er ca. 2 MW. I alt 3 anlæg med større naturgasmotorer anvender gasolie som pilotolie/tændolie. Disse anlæg har brugt 22 TJ olie sammen med 567 TJ naturgas. For hver motor varierer olie-/gasforholdet mellem 2 og 8 %. På 2 mindre øer er der i alt brugt 23,8 TJ gasolie på 7 motorer med en samlet el-effekt på 1,5 MW. På 5 biogasanlæg er der brugt 1,3 TJ gasolie på motorer med en samlet eleffekt på 1,7 MW. Forholdet mellem olie og biogas varierer fra,2 til 34 % (størst på motorer under 1 kw e ). Endelig er der på 2 anlæg brugt knap,5 TJ bioolie på anlæg med en samlet eleffekt på 15 kw. På motorer, der falder inden for projektets rammer, omsættes således i alt 47,5 TJ hvor kun de 25,5 TJ anvendes på anlæg, der ikke samtidig bruger andre brændselstyper. 3 KYV Kyndbyværket 4 ØKR Østkraft

25 DGC-rapport 22 Af hensyn til anlægsanonymitetskravet opgives ikke specifikke motorfabrikater og typer. Figur 12 viser en grafisk fremstilling af olieforbruget på motorer i EPT6. Gasolie Fuelolie Bioolie 35, 3, 25, Olieforbrug i TJ 2, 15, 1, 5,, Store værker Mindre øer Pilotolie Biogas Nødstrøm Bioolie Figur 12 Samlet olieforbrug fordelt på anvendelse og/eller anlægstyper Regulerkraft I perioden ultimo 26 og frem er der installeret en del såkaldt regulerkraftværker i Danmark. Regulerkraftværker er anlæg, der inden for kort tid kan starte en elproduktion (opregulering) og evt. også et elforbrug (nedregulering). Værkerne har til formål at udjævne kortvarig og uventet mangel eller overskud af el som følge af uforudsete udsving i elproduktion eller elforbrug. Det er især elproduktion fra vindmøller, som varierer og til tider kræver hurtig op- eller nedregulering. Et opreguleringsanlæg består normalt af et større antal dieselmotorer, typisk 7-12 stk. Elkapaciteten på værksbasis ligger typisk på 12 2 MW e og 1,5 2 MW e pr. motor. Da anlæggene kører færre end 5 timer om året er de

26 DGC-rapport 23 omfattet af lempeligere miljøkrav til NO x og CO end de almindelige decentrale kraftvarmeværker. Der er i dag 16 regulerkraftværker, hvoraf to værker er bestykket med gasoliefyrede gasturbiner. Ét af disse anlæg har installeret 3 stk. naturgasfyrede motorer. På de resterende 13 værker er der opstillet dieselmotorer, i alt 124 stk. Den samlede installerede effekt (opregulering) er på ca. 285 MW e. På trods af den korte driftstid havde regulerkraftværker i 28 et bruttoforbrug på over 64 TJ, hvilket er en betydelig størrelse i forhold til de 25,5 TJ, der blev omsat i 26 på øvrige decentrale værker, der udelukkende anvender gasolie.

27 DGC-rapport Turbineanlæg Turbineanlæggene kan grupperes i følgende grupper: - Naturgasfyrede gasturbiner - Naturgasfyrede kombianlæg 5 - Oliefyrede gasturbineanlæg - Oliefyrede dampturbineanlæg Der findes i EPT6 2 oliefyrede gasturbineanlæg under 25 MW e. De står dog opstillet på centrale værker og falder derved uden for dette projekt Naturgasfyrede gasturbineanlæg I 26 var der ifølge EPT6 i alt 22 værker, hvor der var opstillet naturgasfyrede gasturbineanlæg. 3 af disse anlæg er kombianlæg. 2 anlæg har opstillet henholdsvis 2 og 3 turbiner, således i alt 25 gasturbiner. Anlæggene repræsenterer en samlet installeret effekt på 147 MW mod 152 MW i PSO 3141 undersøgelsen. Naturgasforbruget var 697 TJ mod 9676 TJ i år 2, dvs. et markant lavere gasforbrug. Figur 13 og Figur 14 viser størrelsesfordelingen for de naturgasfyrede værker og gasturbiner, der fortsat koncentreres om en størrelse på 4 8 MW e, men knap så udpræget i forhold til undersøgelsen i 2. Figur 15 og Figur 16 viser naturgasforbruget fordelt på gasturbinestørrelser samt fabrikater og modeller. Andelen af omsat naturgas på turbiner mellem 4 8 MW e er faldet, mens EGT Typhoon er blevet relativt mere dominerende i forhold til forrige undersøgelse. 5 Gasturbine og dampturbine

28 DGC-rapport Emissionskortlægning 27 PSO 3141 Akkumuleret effekt MWe , Værkstørrelse MWe Figur 13 Størrelsesfordeling for gasturbineværker fyret med naturgas Emissionskortlægning 27 PSO Installeret effekt MWe Turbinestørrelse MWe Figur 14 Størrelsesfordeling for naturgasfyrede gasturbiner

29 DGC-rapport Emissionskortlægning 27 PSO 3141 Naturgasforbrug TJ Turbinestørrelse MWe Figur 15 Naturgasforbrug for gasturbiner som funktion af gasturbinestørrelse Emissionskortlægning 27 PSO Andel af indfyret naturgas i % ABB Allison EGT tornado EGT typhoon Solar Turbec Ukendt Kawasaki Dresser Rand Figur 16 Fordeling af naturgasforbruget fordelt på de enkelte gasturbinemærker

30 DGC-rapport 27 apr-21 jul-1998 Installationstidspunkt okt-1995 jan-1993 maj-199 aug-1987 nov Værk nr. Figur 17 Installationstidspunkt for værker med naturgasfyrede gasturbiner Oliefyrede dampturbineanlæg I EPT6 findes en række oliefyrede dampturbiner. Samlet olieforbrug på disse er 7539 TJ (samlet fuel- og gasolie). På centrale værker og værker over 25 MW e er der brugt 4776 TJ. På værker, hvor olie er sekundært brændsel (f.eks halm- og affaldsværker), er der brugt 581 TJ. Disse anlæg har typisk en olieandel på under 2 %, enkelte dog ca. 1 %. Tilbage er der 4 industrielle anlæg mellem 2 og 16 MW e, der i alt har brugt ca. 221 TJ, heraf har et enkelt værk brugt godt 14 TJ. Dette værk har en el-effekt på 5 MW.

31 DGC-rapport 28 6 Karakterisering af indsamlede emissionsdata 6.1 Indsamling af emissionsdata Emissionsdata er primært indsamlet fra de firmaer, der foretager målinger på gas- og oliefyrede anlæg. Dvs. motorleverandører, der foretager akkrediterede målinger samt fra DGC s egen samling af akkrediterede målinger. Dette har som udgangspunkt givet tilfredsstillende dækningsgrader for en stor del af den undersøgte anlægsmasse. I enkelte tilfælde er der taget direkte kontakt til anlæg, hvor datagrundlaget var mangelfuldt. Bl.a. takket være medvirken fra de motorleverandører, der selv udfører akkrediterede emissionsmålinger, er antallet af tilgængelige emissionsdata omfattende. På det gas- og oliefyrede område har projektet haft adgang til 67 emissionsmålesæt i perioden 23 til 28. I alt 647 af disse målesæt omfatter anlæg med naturgas som hovedbrændsel. De resterende 23 målesæt fordeler sig med 16 for gasoliefyrede anlæg samt 7 biogasfyrede anlæg. Derudover eksisterer ca. 9 målesæt fra perioden 21 22, som ikke er ikke medtaget i analysen. Til sammenligning blev der indsamlet 475 emissionsmålesæt i PSO projekt Datamaterialet bærer, ikke uden overraskelse, præg af en stor repræsentation af større anlæg, hvor der er krav til årlige emissionsmålinger. Materialet for biogasanlæg er ikke omfattende, da der endnu ikke er krav til årlige målinger på disse anlæg. Analysen af emissionsdata vil blive opdelt i to tidsperioder, perioden 23 til og med 26 samt Dette gøres for at undersøge konsekvenserne af Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr. 621 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner. Denne bekendtgørelse trådte i kraft 17. oktober 26 og indførte skærpede krav til NO x, CO og UHC. Som ved PSO projekt 3141 er de indsamlede data modtaget under forudsætning af anlægsanonymitet i undersøgelsen. Dvs. at der ikke bliver frigivet data for enkeltværker, og detaljeringsgraden for undergrupper vil ikke blive præsenteret, hvis der indgår mindre end 3 værker i gruppen.

32 DGC-rapport Emissioner fra naturgasfyrede motorer Der indgår i alt 48 målesæt for naturgasmotorer i perioden Målingerne er fordelt på 129 værker og den indfyrede energimængde i 26 var 1643 TJ. Perioden omfatter 171 målesæt fordelt på 84 værker. Naturgasforbruget for disse værker var i 26 på 1762 TJ. Den kortere tidsperiode fra afspejler antallet af tilgængelige målesæt. Til sammenligning indgik i PSO 3141 undersøgelsen i alt 274 målesæt for 98 værker. Størrelsesfordelingen af naturgasforbruget samt informationer om motorer med emissionsdata for de to tidsperioder fremgår af Figur 18 og Figur 19. Målesættene er komplette med hensyn til NO x, CO og UHC, mens øvrige parametre som lugt og aldehyder forefindes i begrænsede antal Alle motorer Motorer med emissionsdata Naturgasforbrug TJ Caterpillar 35 Caterpillar CM34 Jenbacher 3 Jenbacher 6 Nigata Alle Rolls-Royce B Wärtsilä 34SG Waukesha Alle Øvrige Figur 18 Sammenligning af fordelingen på motormærker og serier af naturgasforbrug år 26 og energiforbrug på motorer med emissionsmålinger i perioden 23 26

33 DGC-rapport Alle motorer Motorer med emissionsdata Naturgasforbrug TJ Caterpillar 35 Caterpillar CM34 Jenbacher 3 Jenbacher 6 Nigata Alle Rolls-Royce B Wärtsilä 34SG Waukesha Alle Øvrige Alle Figur 19 Sammenligning af fordelingen på motormærker af naturgasforbrug år 26 og energiforbrug på motorer med emissionsmålinger i perioden NO x Figur 2 viser alle NO x måledata for naturgasmotorer i perioden sammenlignet med data fra perioden (PSO 3141). Generelt er spredningen på resultaterne blevet mindre, og der er kun få resultater højere end 1 mg/m 3. Afbildes NO x emissionen som funktion af iltindholdet i røggassen, som vist i Figur 21, ses en tydelig opdeling i to grupper, hvor forkammermotorerne samler sig omkring vol. % O 2. Effekten af miljølovgivningens regulering ses ved, at der ikke er den store forskel på NO x emissionen hovedgrupperne imellem. Til hovedgruppen af forkammermotorer hører: - Caterpillar 36 - Jenbacher 6 - Rolls-Royce - Wärtsilä

34 DGC-rapport 31 Gruppen af åbenkammermotorer omfatter: - Jenbacher 3 - Caterpillar 35 - Deutz TBG 64/ Emissionskortlægning 27 PSO 3141 NOX mg/m 3 (n,t) ved 5% O Måling nr. Figur 2 NO x emissionsdata for naturgasmotorer år som funktion af et arbitrært løbenummer

35 DGC-rapport 32 Emissionskortlægning 27 PSO NOX mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 21 NO x emissionsdata for naturgasmotorer år som funktion af iltindholdet i røggassen CO Antallet af datasæt for CO er identisk med NO x data. Figur 22 viser CO emissionen som funkton af iltindholdet i røggassen. Igen ses en klar opdeling i forkammermotorer og åbenkammermotorer. Derudover ses også en gruppering på CO emissionen i området op til 4 mg/m 3 samt fra ca. 5 9 mg/m 3. Analyseres nærmere på CO data findes, at de høje emissioner kan relateres til målinger før slutningen af 26, hvor motorerne skulle overholde strengere krav til CO emission. Stort set alle motoranlæg er i dag udstyret med CO katalysator (oxidationskatalysator).

36 DGC-rapport 33 Emissionskortlægning 27 PSO CO mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 22 CO emissionsdata for naturgasmotorer år som funktion af iltindholdet i røggassen UHC Som for NO x og CO indgår der for UHC 48 målesæt fra perioden og 171 målesæt fra årene Der ses en meget stor spredning på resultaterne, som varierer fra 4 mgc/m 3. Figur 23 viser, at der er en klar sammenhæng mellem O 2 indhold og UHC emission, jo højere O 2 des højere UHC. Sammenlignes med data fra PSO 3141 projekt ses umiddelbart ingen væsentlig forskel. Opdeles datamængden i tidsperioder fra samt som vist i Figur 24 ses, at der i kun er ganske få målinger over 2 mgc/m 3, hvilket svarer til UHCgrænseværdien for motorer med en elvirkningsgrad på 4 % jævnfør Bekendtgørelse nr Der findes ingen data for sammensætningen UHC på enkeltstoffer i perioden

37 DGC-rapport Emissionskortlægning 27 PSO 3141 UHC mgc/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 23 UHC emissionsdata for naturgasfyrede gasmotorer år som funktion af iltindholdet i røggassen 45 4 Målinger Målinger UHC mgc/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 24 UHC emissionsdata for naturgasfyrede gasmotorer år og som funktion af iltindholdet i røggassen

38 DGC-rapport Andre emissionskomponenter Der foreligger i alt 74 målesæt med formaldehyd fordelt på 19 forskellige motorer. Derudover er der knap 4 datasæt fra 5 motorer for henholdsvis acetaldehyd, acrolein, propanal og acetone. Målinger for resterende aldehyder foreligger kun i begrænset omfang. Der er fundet 32 målinger for lugt fordelt på 16 motorer Øvrige supplerende oplysninger For alle målesæt foreligger bestemmelse af iltindholdet i røggassen og elvirkningsgraden er bestemt i over 9 % af datasættene. Elvirkningsgraden bestemmes baseret på aflæsning af værkernes afregningsmålere samt naturgassens aktuelle brændværdi. 6.3 Emissioner fra biogasfyrede motorer NO x, CO og UHC emission Samlet indfyret biogasmængde i 26 er opgjort til 3125 TJ fordelt på en installeret effekt på 67,6 MW e. Som ved det foregående emissionskortlægningsprojekt er der kun få emissionsdata til rådighed for gasmotorer, der benytter biogas eller blanding af biogas og naturgas. Der foreligger målesæt for 7 motorer, som i 26 omsatte 25 TJ biogas. Dette svarer til en dækningsgrad for biogasmotorer på 8 %. Til sammenligning var dækningsgraden i PSO %. Figur 25, Figur 26 og Figur 27 viser emissionsdata for henholdsvis NO x, CO og UHC som funktion af iltindholdet. I forhold til NO x ses der ingen af de meget høje emissioner på 4 6 mg/m 3, som der er nogle stykker af i PSO Målingerne samler sig i området 4 1 mg/m 3. Sammenlignes CO henholdsvis UHC i nærværende projekt og PSO 3141 ses, at niveauerne er ens for de to perioder.

39 DGC-rapport 36 7 Emissionskortlægning 27 PSO NOX mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 25 NO x som funktion af røggassens O 2 indhold for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas Emissionskortlægning 27 PSO CO mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 26 CO som funktion af røggassens O 2 indhold for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas

40 DGC-rapport 37 Emissionskortlægning 27 PSO UHC mgc/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas Vol.% tør Figur 27 UHC som funktion af røggassens O 2 indhold for motorer, der benytter biogas eller en blanding af naturgas og biogas 6.4 Emissioner fra motorer der anvender forgasningsgas Der er indsamlet emissionsdata fra 3 anlæg, i alt 4 målesæt, som indeholder måleværdier for NO x, CO og UHC. De to af målesættene stammer fra et forsøgsanlæg, som ikke er omfattet af EPT6, og som er udstyret med en ældre ikke turboladet motor. For dette anlæg findes desuden målinger for aldehyder og PAH. To anlæg er opgivet i EPT6, og der er data fra begge disse anlæg. På de to anlæg i EPT6 ligger CO omkring 15 mg/m 3, NO x i området 4 65 mg/m 3 og UHC fra 6 67 mgc/m Emissioner fra oliefyrede motorer Der er ikke fundet emissionsdata for de få værker, der udelukkende anvender olie som brændsel og det er derfor oplagt, at denne gruppe repræsenteres i måleprogrammet.

41 DGC-rapport 38 Derimod er der indsamlet emissionsdata fra 6 regulerkraftværker, som udgør 39 % af den samlede installerede effekt. På det ene anlæg er der målt på alle motorer, 1 i alt, mens der på de øvrige 5 anlæg er målt på en enkelt motor, som er repræsentant for de øvrige identiske motorer. Data omfatter målinger for NO x og CO samt UHC for det ene anlæg. CO emissionen ligger i området 2 5 mg/m 3 med en enkelt måling mellem 8 og 9 mg/m 3. NO x ligger fra 2 mg/m 3 til 42 mg/m Emissioner fra naturgasfyrede gasturbiner I EPT6 er der opgivet 25 turbiner fordelt på 22 anlæg med en installeret eleffekt på i alt 147 MW. Det samlede naturgasforbrug var 697 TJ. Der er indsamlet i alt 38 målinger fordelt på 9 værker svarende til et naturgasforbrug på 2897 TJ. Dette giver en gennemsnitlig dækningsgrad på 42 %, men som Figur 28 viser, er dækningsgraden relativt lille for EGT Typhoon. Alle turbiner Turbiner med emissionsdata Naturgasforbrug TJ EGT Typhoon EGT Tornado ABB GT35 Solar centaur Solar Mars Allison Centrax Turbec Figur 28 Fordeling af gasforbrug på gasturbiner med og uden emissionsdata

42 DGC-rapport NO x Der er bestemt NO x for alle 38 målesæt i perioden fra Figur 29 viser de opnåede resultater. Måledata er karakteriseret af en meget stor spredning i koncentrationerne, fra ca. 1 til 7 mg/m 3. Variationen er dog mindre end værdierne fra PSO Inden for samme turbine er der generelt mindre variation i koncentrationerne. Undtagelsen er dog 3 værker, hvor der i 26 er sket en drastisk reduktion i NO x niveauet. Årsagen er for to værkers vedkommende en forøgelse af elementerne i SCR-katalysatorerne og ombygning af NH 3 -doseringssystemerne, så der kan injiceres mere ammoniak. For det tredje anlæg skyldes ændringerne skift af NO x reduktionssystem. Emissionskortlægning 27 PSO NOX mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas vol. % tør Figur 29 NO x data som funktion af røggassens O 2 indhold for gasturbiner, der anvender naturgas

43 DGC-rapport CO Som for NO x er der 38 målesæt indeholdende CO emission. Hovedparten af målingerne ligger under 25 mg/m 3, men en enkelt turbine adskiller sig fra de øvrige med højere CO værdier som det ses i Figur 3. Faldet fra 35 4 mg/m 3 til 27 mg/m 3 skyldes skift af NO x reduktionsanlæg. Emissionskortlægning 27 PSO CO mg/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas vol. % tør Figur 3 CO data som funktion af røggassens O 2 indhold for gasturbiner, der anvender naturgas UHC For UHC er der indsamlet 7 målesæt fra 4 anlæg med 4 forskellige turbinemodeller, se Figur 31. Mønsteret er det samme som for CO. Der er en gruppe med lave målinger og et anlæg, der skiller sig ud med høje måleværdier. Værdierne for de lave måleresultater er et udtryk for detektionsgrænsen for UHC målingerne. De høje UHC målinger kan henføres til samme anlæg, som de høje CO målinger.

44 DGC-rapport 41 Emissionskortlægning 27 PSO UHC mgc/m 3 (n,t) ved 5 % O O 2 i røggas vol. % tør Figur 31 UHC data som funktion af røggassens O 2 indhold for gasturbiner, der anvender naturgas Andre emissionskomponenter Der foreligger en enkelt måling for lugt (84 LE/m 3 ), men ellers findes der ikke øvrige emissionsdata for naturgasfyrede gasturbiner i perioden Øvrige supplerende oplysninger Som ved de øvrige emissionsmålinger er der bestemt virkningsgrad samt O 2 -indhold i røggassen.

45 DGC-rapport Emissioner fra oliefyrede turbiner Der er indsamlet data fra to industrielle anlæg, som tilsammen dækker 88 % af den samlede energiomsætning for oliefyrede dampturbiner. På det ene anlæg er der målt NO x og partikler, mens der er målt CO, NO x og partikler på det andet anlæg. CO niveauet er lavt, under 1 mg/m 3, mens NO x ligger mellem 3 og 8 mg/m 3. Partikelemissionen ligger i området fra mg/m 3. Ovenstående koncentrationer er opgivet ved aktuelt O 2 -indhold idet anlæggene har forskellig referenceiltprocent i deres miljøgodkendelse.

46 DGC-rapport 43 7 Dækningsgrad og validitet af emissionsdata 7.1 Dækningsgrad motorer Naturgasfyrede gasmotorer Der er indsamlet emissionsdata for naturgasfyrede motorer fra årene opdelt på to perioder, og Fra foreligger emissionsdata svarende til en indfyret energimængde på TJ, hvilket giver en dækningsgrad på 59 % i forhold til det samlede naturgasforbrug for motorer i 26. For perioden er der målinger svarende til 1762 TJ, hvilket modsvarer en dækningsfaktor på 38 %. Dækningsfaktoren for denne anlægsgruppe var i PSO 3141 projektet 44 %. Figur 18 og Figur 19 viser forholdet mellem den samlede indfyrede energi og energiomsætningen for de motorer, hvor der foreligger emissionsdata. For de største motorfabrikater og typer er der generelt en høj dækningsgrad, især for perioden Dækningsgraden for Jenbacher 3 ligger dog i den lave ende i forhold til øvrige motorer med stor energiomsætning. Der er 7 motortyper, der hver især omsætter mindre en 2 % af det samlede forbrug. I alt står disse typer, sammen med den ukendte gruppe, for mindre end 11 % af det samlede forbrug i 26. Dækningsgraden for disse varierer fra 1 %. Generelt vurderes muligheden for at generere solide dækningsfaktorer på de mest energiomsættende motortyper for at være god Oliefyrede motoranlæg Som beskrevet i kapitel 6.5 er der ikke fundet emissionsdata for de motoranlæg, der udelukkende anvender olie som brændsel. Et enkelt anlæg omsætter 68 % af energiomsætningen for ovennævnte anlæg, og det anbefales at foretage projektmålinger på dette anlæg. På regulerkraftværker er der måledata for 6 ud af 13 gasoliefyrede motoranlæg svarende til en dækningsgrad på 39 %.

47 DGC-rapport 44 Med projektmålinger på det ovennævnte betydelige værk samt målinger på et regulerkraftværk, hvorfra der ikke er indsamlet data, vil dækningsgraden for oliefyrede motoranlæg være meget tilfredsstillende Biogas og forgasningsgas Den installerede effekt for anlæg, der anvender biogas eller en blanding af biogas og naturgas er steget fra 55 MW e i 2 til 74 MW e i 26. Tilsvarende er forbruget af biogas steget fra 24 TJ til ca. 315 TJ i samme periode. Fordelingen af installeret effekt og forbrug på motorfabrikater har ikke ændret sig signifikant i perioden og dermed er markedet stadig præget af mindre anlæg. Da der samtidig ikke eksisterer krav til målinger, er datagrundlaget begrænset. Den samlede energimæssige dækningsgrad er opgjort til 8 %. Dækningsgraderne for de 3 mest udbredte motorfabrikater mht. energiomsætning er 1 %, 7 % og 21 %. Med hensyn til forgasningsgas, er der indsamlet måledata for begge de anlæg, der er medtaget i energiproducenttællingen fra 26. Dermed er dækningsgraden 1 %. Projektet er endvidere i besiddelse af måledata for et forsøgsanlæg på DTU, hvor der ud over NO x, CO og UHC også eksisterer data for PAH og aldehyder. Motoranlægget er dog en ældre konstruktion (sugemotor), der ikke ville blive anvendt på et kommercielt værk i dag.

48 DGC-rapport Dækningsgrad turbiner Naturgasfyrede gasturbiner Den gennemsnitlige dækningsgrad for gasturbiner er 42 %, men det dækker over 5 turbinetyper med dækningsgrader på 8 1 % samt det faktum, at der for den suverænt mest udbredte gasturbinemodel, EGT Typhoon, kun er opnået en dækningsgrad på 16 %. Figur 28 viser oversigt over omsat energi på alle turbiner i forhold til energiforbrug på turbiner, hvor der er emissionsdata. Det er ønskeligt, at dækningsgraden for Typhoon turbinerne var bedre, men på trods af dette skønnes, at der kan genereres et sæt tilfredsstillende emissionsfaktorer Oliefyrede dampturbiner For de oliefyrede dampturbiner er der emissionsdata for de to største værker svarende til en dækningsgrad på 86 %. Dette er et meget tilfredsstillende tal som giver et dækkende billede af emissionerne fra denne gruppe.

49 DGC-rapport 46 8 Måleprogram Et af projektets væsentlige mål er, på baggrund af indsamlede emissionsdata, at udpege de væsentligste miljømæssige problemer på de decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Dette indebærer tilvejebringelse af pålidelige og opdaterede emissionsfaktorer samt screening for nye forureningskomponenter, for at vurdere deres betydning. I forhold til PSO projekt 3141 skal der i nærværende projekt tilvejebringes emissionsdata for både gasfyret og oliefyret decentral kraftvarme. Det er et ønske fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at der undersøges for POP 6 stoffer, som f.eks. dioxiner/furaner, HCB og PCB samt tungmetaller. Høje omkostninger til prøvetagning og analyse for disse stoffer giver en naturlig begrænsning for antallet at anlæg, der kan indgå i undersøgelsen. Disse specialanalyser foretages primært på energimæssigt dominerende anlægstyper inden for de respektive brændselstyper, men andre kriterier kan indgå. Eksempelvis er det valgt at foretage specialanalyser på et biogasanlæg, der anvender deponigas frem for på gyllegasbaserede anlæg på trods af, at gyllebaserede anlæg står for den største omsatte energimængde. Valget begrundes i, at sandsynligheden for at finde POP stoffer i røggassen vurderes størst inden for deponigasfyrede anlæg. I måleprogrammet optræder betegnelserne standardmåling og specialmåling. En standardmåling omfatter følgende komponenter: O 2, NO x, CO, N 2 O, UHC, CH 4, NMVOC og aldehyder, mens stoffer der hører under betegnelsen specialmåling er dioxiner/furaner 7, HCB, PCB, PAH, ultrafine partikler samt tungmetaller. DGC har på baggrund af de indsamlede emissionsdata og DMU s ønsker udarbejdet et måleprogram, som efterfølgende har været til kommentering hos DMU og de øvrige projektparter. 6 Persistant Organic Pollutants. POP stoffer defineres som kemikalier med visse giftige egenskaber og som stoffer der ikke nedbrydes i naturen, hvilket gør dem særligt skadelige for menneskers sundhed og miljøet. 7 Kan være både klorerede dioxiner/furaner (PCDD/F) og bromerede dioxiner/furaner (PBDD/F)

50 DGC-rapport 47 Det udarbejdede måleprogram er gengivet i de nedenstående afsnit. Bilag A viser måleprogrammet i sin helhed inklusiv fabrikater og modeltyper i de tilfælde, hvor anlægsanonymitetshensynet ikke krænkes. 8.1 Måleprogram for oliefyrede anlæg Målinger på oliefyrede anlæg omfatter 2 målinger på motoranlæg, et regulerkraftværk og et grundlastværk. Den tredje måling er udført på et fueloliefyret dampturbineanlæg, der i 26 omsatte 64 % af det samlede fuelolieforbrug. Tabel 2 Planlagt måleprogram for oliefyrede anlæg # Brændsel Teknologi Standardmåling Specialmålinger 1) 1 Gasolie Motor x PCDD/F, PAH, HCB, PCB, Spormetal, UFP 2 Gasolie Motor x - 3 Fuelolie Dampturbine x - 1) O2, NOx, CO, N2O, UHC, CH4, NMVOC, aldehyder 8.2 Måleprogram for anlæg fyret med biogas og forgasningsgas Der planlægges standardmålinger på et anlæg af hver type brændsel, i alt 4 målinger. Specialmålinger udføres på de to anlæg, hvor der forventes størst sandsynlighed for at detektere de specielle forureningskomponenter. Tabel 3 Planlagt måleprogram for anlæg der anvender biogas eller forgasningsgas # Brændsel Teknologi Standardmåling Specialmålinger 1) 4 Forgasningsgas Motor x PCDD/F, PAH, HCB, PCB, PBDD/-F 5 Biogas, deponi Motor x PCDD/F, PAH, HCB, PCB, Spormetal, PBDD/-F, UFP 6 Biogas, gylle Motor x - 7 Biogas, Motor x - rensningsanlæg 1) O2, NOx, CO, N2O, UHC, CH4, NMVOC, aldehyder 2) Ekskl. aldehyder 3) Ekskl. UHC, CH4, NMVOC og aldehyder

51 DGC-rapport Måleprogram for naturgasfyrede anlæg Motoranlæg Tabel 4 Planlagt måleprogram for naturgasfyrede motoranlæg # Brændsel Teknologi Standardmåling Specialmålinger 1) 8 Naturgas Motor, almindelig type x PCDD/F, PAH, Spormetal, UFP 9 Naturgas Motor, x - almindelig type 1 Naturgas Motor, x - almindelig type 11 Naturgas Motor, lukke x PCDD/F, PAH, Spormetal huller, mindre almindelig type 12 Naturgas Motor, x 2) - lukke huller 13 Naturgas Motor, x 2) - lukke huller 14 Naturgas Motor, x 2) - lukke huller 15 Naturgas Motor, lukke x 2) - huller 16 Naturgas Motor, x 2) - lukke huller 2 Naturgas Motor x 2) - 1) O2, NOx, CO, N2O, UHC, CH4, NMVOC, aldehyder 2) Ekskl. aldehyder 3) Ekskl. UHC, CH4, NMVOC og aldehyder Gasturbineanlæg Tabel 5 Planlagt måleprogram for naturgasfyrede anlæg # Brændsel Teknologi Standardmåling Specialmålinger 1) 17 Naturgas Turbine x 3) - 18 Naturgas Turbine x 3) - 19 Naturgas Turbine x 3) - 1) O2, NOx, CO, N2O, UHC, CH4, NMVOC, aldehyder 2) Ekskl. aldehyder 3) Ekskl. UHC, CH4, NMVOC og aldehyder

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Maj 22 Dansk Gasteknisk

Læs mere

Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e

Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Måleprogram og analyse af emissioner fra gas- og oliefyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Delrapport 4 April

Læs mere

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Emissionsfaktorer og væsentlige kilder Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker OleKenneth Nielsen, Malene Nielsen og Marianne Thomsen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

NOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882

NOTAT. Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljø-projekt nr. 07/1882 Forslag til fremtidig F&U indsats vedrørende emissioner fra decentral kraftvarme Notat april 2010 NOTAT Dansk Gasteknisk

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009 Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme

Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Miljøforhold kortlagt for decentral kraftvarme Mange decentrale kraftvarmeværker har bidraget med data til Eltra`s miljøkortlægning. Kortlægningen er nu afsluttet, og det er for første gang muligt at præsentere

Læs mere

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009 Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009

Anlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009 Anlæg # 1 Dieselmotoranlæg, grundlastværk Målerapport 731-28-1 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 1 1/23 Anlæg # 1 Dieselmotor, grundlastværk Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Anlæg # 5. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas. Målerapport November 2009

Anlæg # 5. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas. Målerapport November 2009 Anlæg # 5 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas Målerapport 731-28-5 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 5 1/25 Anlæg # 5 Gasmotor, Jenbacher J 316, deponigas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker

Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 4 Måleprogram og analyse af emissioner fra gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e April 2003 Dansk Gasteknisk

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009 Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Import af gas & kraftvarmeanlæg

Import af gas & kraftvarmeanlæg Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi

Læs mere

Anlæg # 8. Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4. Målerapport November 2009

Anlæg # 8. Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4. Målerapport November 2009 Anlæg # 8 Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4 Målerapport 731-28-8 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 8 1/25 Anlæg # 8 Gasmotor: Rolls Royce KVGS-18G4 Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s

Læs mere

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009 Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009 Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme

Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme Eltra PSO projekt 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Delrapport

Læs mere

Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882

Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 5. Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme, 2006 Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Skuldelev Energiselskab

Skuldelev Energiselskab Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013 Titel : Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

RAPPORT. Refusion af NOx-afgifter. NO x. -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion. Projektrapport Januar 2013

RAPPORT. Refusion af NOx-afgifter. NO x. -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion. Projektrapport Januar 2013 Refusion af NOx-afgifter NO x -afgifter for gasfyrede anlæg - muligheder for refusion Projektrapport Januar 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg

6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr ) Kapitel 6 om energianlæg Miljøteknologi Ref. ANNJE Den 19. december 2017 6. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 56 2003 Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Jytte Boll Illerup og Henrik G. Bruun Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000

Tørring med naturgas. Notat Marts 2000 Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 Delrapport 1 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker med en installeret el-effekt under 25 MW

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 1445 af 13/12/2013 Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0136 Senere ændringer

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Høringsudkast

Høringsudkast Høringsudkast 19-01-2015 Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 3, nr. 1, stk.

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere