Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj oplag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag"

Transkript

1 Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj oplag

2 Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum Danmark. Arbejdsgruppen bag pjecens 1. oplag: En særlig tak: Til: Odd Fellow Ordenens Hospice Fond og Kræftens Bekæmpelse, som har ydet økonomisk støtte. Til: Sygeplejerske Ann Maj Kruse, Slagelse og sygeplejerske Karen Marie Dalgaard, Aalborg for væsentlige faglige bidrag til pjecens tilblivelse. Udpeget af Kræftens Bekæmpelse: Gerd Baadsgaard, psykolog, leder af Kræftrådgivningen i Viborg Amt Nina Birch Jensen, sygeplejerske, leder af Kræftrådgivningen i Sønderjyllands Amt Anne Nissen, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, København Fotos: Fotograf Tom S. Lauritzen, Aalborg Motiver: KamillianerGaardens Hospice i Aalborg Forsidemotiv: Hospice no 1, akvarel af Knud Erik Sørensen, Slagelse Lay-out/produktion: Prinfomega, Slagelse 2. oplag: eksemplarer udgivet: maj 2007 Udpeget af Foreningen for Palliativ Indsats: Næstformand Jette Søgård Nissen, sygeplejerske Kirsten Kopp, hospicechef ved Sankt Maria Hospice Center i Vejle Formand Ivar Østergaard, praktiserende læge Udpeget af Hospice Forum Danmark: Niels Brunsgaard, specialeansvarlig overlæge, leder af Palliativt Team i Aalborg Næstformand Knud Ole Pedersen, hospiceleder ved KamillianerGaardens Hospice i Aalborg Formand Ole Bang, virksomhedsrådgiver Index Side Kvalitet hele vejen... 3 Den lindrende indsats i Danmark... 4 Patient og pårørende i den lindrende indsats Center for Lindrende Indsats... 6 Ledelse og ansvar i Center for Lindrende Indsats... 7 Det tværfaglige samarbejde... 8 Videncenter... 9 Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler Efterskrift

3 Kvalitet hele vejen Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum Danmark står bag denne pjece, der er det første større samarbejdsprojekt mellem de tre organisationer med henblik på at de fremtidige tilbud til alvorligt syge og døende mennesker kan virkeliggøres med kvalitet hele vejen. Anbefalingerne i pjecen bygger videre på anbefalinger i rapporten Hjælp til at leve til man dør fra maj 2001 udarbejdet af eksperter udpeget af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Formålet med pjecen er, at give bevilgende politikere og embedsmænd indenfor sundhedsområdet et mere overskueligt billede af, hvordan organisering af den lindrende indsats i en region med fordel kan iværksættes. Den beskrevne model inddrager såvel erfaringer som anbefalinger - dvs. forener praktik og teori med henblik på at beskrive en idealmodel for den fremtidige udvikling. Der sættes fokus på fordele ved at etablere det Palliative Team og hospice i fælles bygninger, hvorved der opnås synergieffekt både med hensyn til faglighed og økonomi. Værdien af det tværfaglige, frivillige og tværsektorielle samarbejde er vægtet højt i pjecen. Vigtigheden af en integration af forskning, uddannelse og formidling indenfor den lindrende indsats påpeges som værende nødvendig. indsats organiseret på to niveauer: Basisniveau som omfatter sygehuse, den kommunale hjemmepleje og de praktiserende læger. Personalet skal have kendskab til grundprincipper og holdninger i den lindrende indsats som en del af deres funktionsområde. Det specialiserede niveau som omfatter palliative teams, hospice og palliative sengeafsnit. De professionelle som varetager denne indsats skal have kendskab til alle aspekter af den lindrende indsats og har det som hovedopgave. På det specialiserede niveau ligger hovedansvaret for udvikling af den samlede lindrende indsats i regionen, herunder evaluering, kvalitetsudvikling og forskning samt uddannelse af personale på alle niveauer. Nedenfor illustreres, hvordan en idealmodel for den samlede lindrende indsats i ser ud. Organisationsstruktur for den palliative indsats: Eksempel 1. Frivillig indsats Det specialiserede niveau Center for Lindrende Indsats Hospice & Det palliative Team Basisniveau Palliativt sengeafsnit & Smerteklinik Anbefaling til organisering af en samlet lindrende indsats Den lindrende indsats integreres i det eksisterende sundhedsvæsen, som et tilbud til alle døende mennesker uanset ophold i eget hjem, plejehjem, sygehus eller på hospice. I Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1999 Omsorg for alvorligt syge og døende anbefales den lindrende Sygehus Praktiserende læge Døgn-/ Hjemmepleje Plejehjem 3

4 Den lindrende indsats i Danmark Vi lever i et samfund, hvor vort forhold til døden er ændret radikalt de seneste århundreder. Fra at være et naturligt fænomen og et anliggende for familien og lokalsamfundet, er døden blevet gjort til en sygdom, gemt bort på det moderne hospital og lagt i hænderne på professionelle. Døden er blevet til en medicinsk begivenhed. - Den moderne hospicebevægelse er opstået som en reaktion mod denne udvikling. Allerede fra begyndelsen af 1980erne ses i Danmark en kritik af sundhedsvæsenets tilbud til døende og deres pårørende. Begrebet en værdig død blev debatteret, som et led i den kritik. Debatten intensiveres i 1990erne med udgangspunkt i WHO s mål for en lindrende indsats, debatten om aktiv dødshjælp og hospiceinstitutioners konkrete tilstedeværelse i landet. I 1999 formulerede sundhedsstyrelsen mål og planer for udbygning af den lindrende indsats. De er i dag sundhedsvæsenets officielle mål for sikring af en værdig død for landets borgere uanset ophold i eget hjem, plejehjem, sygehus eller hospice. WHO-definition af palliativ indsats (oktober 2002) Palliativ indsats er en klinisk arbejdsform som fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art. Den lindrende indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger som udføres med henblik på livsforlængelse som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer Den lindrende indsats omfatter således både omsorg, pleje og behandling af uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende. Der er fokus på at støtte døende og pårørende i at opnå bedst mulig livskvalitet, afsked med livet og hinanden. Døden er også en social begivenhed med fokus på støtte til lindring af psykiske, sociale og eksistentielle aspekter i familiens møde med døden. Med disse mål fremhæves, at den lindrende indsats ikke kun drejer sig om at sikre en god død i de sidste måneder af et dødsforløb, men at sikre kvalitet i livet også i en tidlig fase af uhelbredelig sygdom. Realiseringen af målene for den lindrende indsats i det samlede sundhedsvæsen er fortsat undervejs. Der er indenfor de seneste 15 år sket en væsentlig udvikling i Danmark med etablering af hospicer, palliative senge på sygehuse samt fuldt udbyggede palliative teams. En yderligere målrettet indsats er dog påkrævet, da der er store forskelle og varierende kvalitet i det faglige tilbud i regioner og kommuner. Der bør skabes mere ensartede vilkår og kvalificerede tilbud for borgere over hele landet for at nå sundhedsvæsenets mål om lige tilbud for alle. 4

5 Patient og pårørende i den lindrende indsats Den lindrende indsats er et tilbud til patienten som dennes familie og nære netværk, og foregår i et tæt samarbejde med disse. Det betyder, at døden ikke kun er patientens private anliggende, men hele familiens. Indsatsen gives til mennesker, hvor helbredelse ikke længere er mulig, og som er inde i sygdommens sidste periode fra uger til ganske få måneder. Den lindrende indsats omfatter omsorg, pleje og behandling i en helhed med fokus på livskvalitet og den mening og betydning sygdommen har for patienten og de pårørende. Indsatsen har følgende hovedområder: symptomlindring varetagelse af patientens psykiske, sociale og eksistentielle behov livskvalitet for patient og familie selve livsafslutningen støtte til pårørende under indlæggelsen og efter dødsfaldet Mennesker med kræftsygdomme udgør i dag den væsentligste målgruppe i den lindrende indsats. Kræftsyge kan leve i måneder til år med en uhelbredelig sygdom. Den sidste tid er ofte kompleks med komplicerede symptomer, som forringer livskvaliteten. Andre patientgrupper kan også have behov for en lindrende indsats. Det kan eksempelvis være mennesker med uhelbredelige fremadskridende lunge- og hjertesygdomme og visse neurologiske lidelser. Grænsen mellem helbredende og lindrende behandling er her ikke så klar, som for patienter med kræft. Patienten Det helt centrale i indsatsen for patienten er, at skabe grundlag for åbenhed om den uhelbredelige sygdom og de ændrede fremtidsperspektiver for livet. Det giver patienten mulighed for at afrunde sit liv og tage afsked med dem, der har betydet noget. Patienten tilbydes følgeskab til livets afslutning, bestemt af dennes individuelle behov, personlighed og livssyn og med patienten som beslutningstager i eget liv. Der lægges vægt på at bekræfte den syges værdi som et levende menneske og yde aktiv livshjælp ved at bekræfte livet og lindre lidelse. Center for Lindrende Indsats yder således ikke dødshjælp/euthanasi! Pårørende De pårørende har en central placering i patientens sygdomsforløb. De har fra begyndelsen været en stor del af de bekymringer, håb og sorger, som følger med, når et elsket menneske bliver ramt af en livstruende sygdom. De pårørende udgør en målgruppe i sig selv. De ønsker at være synlige deltagere i forløbet, men også at blive set som mennesker med egne behov og ikke kun som ressourcepersoner for den syge. De pårørende er ikke nødvendigvis de naturlige hjælpere, men altid deltagere i forløbet og påtager sig ofte ansvaret, som den syges talerør. Børn og unge er også pårørende. Både de og deres forældre har behov for opmærksomhed, hjælp og støtte i hele forløbet. Derfor er det vigtigt, at de pårørende bliver medinddraget i de beslutninger, som skal tages omkring omsorg, pleje og behandling for det syge menneske. Det kræver en klar og løbende information og kommunikation imellem personale, patient og pårørende. Sorgarbejde Der lægges stor vægt på at hjælpe og støtte de pårørende i deres egen sorg og afsked med den døende. Sorgarbejdet omfatter forskellige former for støtte og hjælpeforanstaltninger i dødsforløbet og i tiden efter dødsfaldet. 5

6 Center for Lindrende Indsats Center for Lindrende Indsats er en organisationsmodel for den samlede palliative service, målrettet til mennesker, der lider af en fremadskridende livstruende sygdom uden muligheder for helbredelse. Centret har desuden funktion som videncenter og har til opgave at udvikle den lindrende indsats. Målet med etablering af Center for Lindrende Indsats er at skabe og fastholde kvalitet, samarbejde, kontinuitet, fleksibilitet og rummelighed, hvor end mennesker vælger at afslutte deres liv. Center for Lindrende Indsats kan bestå af: et hospice med 12 til 15 sengepladser et palliativt tværfagligt ekspertteam med udgående funktion en frivillig indsats Hospice og Det Palliative Team kan placeres sammen for at udnytte den synergieffekt der vil være i forhold til faglighed og økonomi. Fordelen ligger i fælles patientforløb samt fælles ansvar for udvikling, forskning og undervisning. I en totalmodel for den lindrende indsats, anbefales foruden Centret, et palliativt sengeafsnit, en ambulatoriefunktion og et dagcenter for hjemmeværende patienter. Denne model skal sikre, at alle mennesker, der er ramt af en alvorlig livstruende sygdom, har mulighed for at vælge og modtage den behandling, pleje og omsorg der er aktuel på det givne tidspunkt. Dagcentret kan, foruden det sociale element, tilbyde lindrende terapi og samtaler. Desuden kan en tilknytning til dagcentret medvirke til, at en begyndende krise i patientens tilværelse tidligere kan afdækkes og afhjælpes. Hospice er en institution præget af intimitet, nærhed og fleksibilitet i en fælles tværfaglig kultur, som har den lindrende indsats som eneste opgave. Hospice er livets hus. De fysiske rammer og atmosfæren er med til at understøtte det. En smuk indretning er med til at give glæde og oplevelser, der er mulighed for fred, ro og harmoni i et hjemligt miljø, hvor patienter og pårørende føler sig hjemme. Der er behov for rummelige enestuer med eget toilet - og badeforhold samt gode bomuligheder for de pårørende. Patienten kan sætte sit personlige præg på stuen ved at medbringe egne møbler, malerier, billeder m.m. Kæledyr (hund, kat, fugl) kan medtages. Der er behov for fællesrum, som spisestue, dagligstue og opholdsrum og et udendørs haveanlæg, som patienter og pårørende kan benytte året rundt. Hospice er et tilbud til mennesker, der har et ønske om at tilbringe den sidste tid her, eller som ikke har mulighed for at være i eget hjem, enten på grund af komplekse symptomer, eller fordi de pårørende ikke magter opgaven eller der ikke findes pårørende. Dagcentret skal være et tilbud til patienter, som befinder sig i den tidlige fase af et uhelbredeligt sygdomsforløb, og som har behov for tryghed, socialt samvær og adspredelse med mennesker i samme situation. 6

7 Hospice tilbyder: lindring af symptomer, som kræver 24 timers observation og justering af behandling fra et specialiseret personale aflastning fra hjemmet fordi patienten og de pårørende har behov for den aflastning, som et midlertidig ophold udenfor hjemmet kan være omsorg ved livets afslutning Det Palliative Team er et mobilt ekspertteam. Teamet tilbyder konsulenttjeneste til patienter og pårørende, hvor den syge end måtte opholde sig, samt til de fagpersoner, der er tilknyttet patienten Det Palliative Team tilbyder: hjemmebesøg ambulant behandling telefonkontakt (døgntjeneste) opfølgning under evt. sygehusindlæggelse koordinering af sygdomsforløbet Den frivillige indsats i Center for Lindrende Indsats Det frivillige arbejde er et supplement til den professionelle indsats. De frivillige er et selvstændigt kulturbærende element, idet de møder patienten og de pårørende som menneske til menneske uden specifikke faglige opgaver. Da der kan være tale om et betydeligt antal frivillige, er det vigtigt, at der ansættes en person, som kan koordinere og udvikle denne indsats. Koordinatoren er lønnet og skal varetage følgende funktioner: rekruttering introduktion vagtplanlægning undervisning supervision De frivillige kan varetage mange forskellige opgaver både på hospice og i patientens eget hjem. Det være sig: besøgsven adspredelse til patienter med behov for oplevelser og stimulation være hos døende i den sidste tid opgaver i relation til socialt samvær, f.eks. musikgudstjenester, højtider, kulturaftener samtaler værtindefunktion i forbindelse med måltider pasning af blomster og planter aflastning til pårørende i eget hjem 7

8 Det tværfaglige samarbejde Døden er ikke kun sygdom og behandling, men omfatter det hele menneske. Derfor er den lindrende indsats kendetegnet ved en høj grad af tværfaglighed, hvor forskellige fagpersoner indgår i et tæt samarbejde i de enkelte patientforløb. Såfremt patienter og pårørende skal opleve en sammenhængende indsats og kontinuitet i forløbet, må personalet besidde menneskelige og faglige kvalifikationer på et højt kompetenceniveau, herunder evne til kommunikation, samarbejde, rummelighed og fleksibilitet. Omsorg, pleje og behandling af døende mennesker er en faglig disciplin, som kræver viden, erfaring og professionalisme og ikke kun kærlighed og godhed. Der kræves både hoved, hjerte og hænder. Derudover må personaleressourcerne være tilstrækkelige, så der er mulighed for tid, ro og nærvær i den døendes tempo. Personalesammensætning og opgaver Center for Lindrende Indsats skal bemandes med: læger sygeplejersker en fysioterapeut en musikterapeut en præst en psykolog en socialrådgiver en diætist en sekretær en pedel køkkenassistenter rengøringspersonale andre behandlere på konsulentbasis (zoneterapeut, akupunktør m.fl.) en koordinator til den frivillige indsats frivillige Lægen iværksætter undersøgelser, diagnostik, lindrende behandling og evaluering af den iværksatte behandling. Lægen deltager i samtaler, information og rådgivning overfor patienter og pårørende. Samtalerne vil ofte dreje sig om forventninger til livslængde, symptomer og sygdomsudvikling. Sygeplejersken varetager den fysiske pleje og omsorg, observation af sygdoms-symptomer, udfører ordinerede medicinske behandlinger og vurderer effekten heraf. Sygeplejerskerne skal i kraft af deres tilstedeværelse døgnet igennem være i stand til at integrere omsorgens psykiske, sociale og eksistentielle aspekter, så patienten og de pårørende kan hjælpes til at bearbejde og opleve de aspekter, der er betydningsfulde for dem, når de opstår. Det sker i form af kontakt, samvær, nærvær, information, vejledning, samtaler og observation. Sygeplejersken har således en vigtig rolle i koordinering og evaluering af den samlede indsats over døgnet. Fysioterapeuten yder lindring og smertebehandling i form af f.eks. afspænding, massage, drænage foruden rådgivning om gode hvilestillinger, hjælpemidler og vejrtrækningsøvelser. Musikterapeutens indsats retter sig mod smertelindring, mental forberedelse til døden, livskvalitet, sorgbearbejdning og opretholdelse af kontakt til omverdenen især når ordene slipper op. Det sker gennem afspænding, musikaflytning, sang, musikudøvelse og samtaler. Præsten er til rådighed for patienten og de pårørende for samtaler om åndelige og eksistentielle spørgsmål relateret til den forestående død. Præsten har en særlig opgave omkring den religiøse dimension i form af sjælesorg og gennemførelse af religiøse handlinger og ritualer. Præsten bidrager med supervision til det ansatte personale omkring åndelig omsorg. 8

9 Videncenter Psykologen støtter og yder sorghjælp og terapi til patienter og pårørende gennem individuelle samtaler og i sorggrupper og superviserer desuden personalet. Socialrådgiverens specifikke opgaver består i individuelle samtaler foruden rådgivning i forhold til social- og civilretlige spørgsmål. Der ydes praktisk støtte ved kontakt til kommunale sagsbehandlere og andre relevante myndigheder. Diætisten kan med fordel være sammenfaldende med økonomaen, som varetager tilberedning af den daglige kost på hospice, efter aftale med patienten og tilpasset den enkeltes behov. Kosten skal have en kvalitet der fremmer velbefindende og glæden ved måltidet. Diætisten rådgiver patienter og pårørende omkring kost og ernæring både hjemme og på institution. Andre behandlere har også deres plads i den tværfaglige indsats, da den lindrende indsats handler om mere end medicin og farmakologi. Den lindrende indsats er kendetegnet ved mangfoldighed, såfremt optimal lindring skal lykkes. Derfor skal der sikres en bred indfaldsvinkel og en stor vifte af tilbud til patienterne. Det kan være tale om zoneterapeuter, akupunktører m.fl. Det anbefales at benytte disse på konsulentbasis, da behovet vil være varierende. Servicepersonalet, der er ansat på hospice har en vigtig rolle i samarbejdet omkring patienter og pårørendes trivsel. De er uundværlige i forhold til den daglige drift. De varetager ikke-patientrelaterede opgaver, så plejepersonalet kan koncentrere sig om plejen og omsorgen. Center for Lindrende Indsats har som en vigtig del af sit formål at fremme udviklingen af den samlede lindrende indsats. Centret skal bidrage til at styrke den lindrende indsats på alle niveauer gennem evaluering, kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse samt formidling af indsatsen. Forskning og kvalitetsudvikling af den lindrende indsats sigter mod øget dokumentation af den nuværende og fremtidige indsats. Forskning og kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i alle aspekter af den lindrende indsats og bør ske i et tæt samarbejde med både primær - og sekundær sundhedssektor ved oprettelse af forsknings - og udviklingscentre med universitetstilknytning. På Center for Lindrende Indsats ansættes en medarbejder, som har ansvar for forskning og udvikling internt og eksternt via samarbejde med det landsdækkende forsknings- og udviklingscenter, andre hospicer, palliative sengeafsnit og palliative teams nationalt og internationalt. Uddannelse af sundhedsvæsenets personale er en forudsætning for en generel kvalitetsforbedring af den lindrende indsats. Der bør således kontinuerligt være en høj uddannelsesindsats på alle niveauer. På Center for Lindrende Indsats tilrettelægges uddannelsestilbud både i grund- og videreuddannelsen for faggrupper, som indgår i den lindrende indsats såvel i form af praktikophold, studiebesøg som egentlige uddannelsestilbud. Frivillige se side 7 9

10 Formidling af den lindrende indsats retter sig mod såvel professionelle som uhelbredeligt syge, pårørende og borgere generelt med det formål at styrke det faglige niveau, formidle viden om den enkelte borgers rettigheder og muligheder og skabe åbenhed om døden og således medvirke til at nedbryde tabuer om døden. Formidlingen bør omfatte: foredrags- og kursusvirksomhed skriftlig formidling i faglige tidsskrifter, på centrets hjemmeside, informationsfoldere formidling i medier faglig rådgivning Foredrags - og kursusvirksomhed kan med fordel iværksættes og koordineres ved at oprette en intern kursusafdeling med indtægtsdækket virksomhed ved centret. Samarbejde på tværs af sektorer Uhelbredeligt syge mennesker opholder sig oftest den længste tid af sygdomsforløbet i deres eget hjem, afløst af perioder med ophold på institutioner (sygehus, plejehjem eller hospice). Indsatsen for døende mennesker går således på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og mange faggrupper er involveret i omsorgen, plejen og behandlingen af disse patienter. For at patienten og de pårørende kan opleve en velfungerende og velkoordineret indsats kræver det et tværsektorielt samarbejde med højt prioriterede nøgleord som: samarbejde kommunikation kvalitet kontinuitet fleksibilitet Patienten og de pårørende skal fra begyndelsen føle tryghed og sikkerhed for, at der handles professionelt, klart og målrettet, når sygdom sætter ind og truer hverdagen og livet. Det er vigtigt, at både patienten og de pårørende oplever en helhed i gennem hele forløbet og ikke føler sig som kastebolde fra den ene sektor til den anden med risiko for følelse af magtesløshed og håbløshed. Overgangen fra en sektor til en anden skal være glidende og uden komplikationer og konflikter. Koordineringen og fleksibiliteten skal være optimal, således at patienten hele tiden befinder sig på det rette sted, i forhold til egne ønsker og det aktuelle behov for lindrende omsorg, pleje og behandling. Patienten og de pårørende skal føle tryghed lige fra det første møde med sundhedsvæsenet. Ingen patient må på noget tidspunkt føle sig fortabt eller forladt i sundhedsvæsenet. Der skal altid kunne hentes hjælp til omsorg, pleje og symptomlindring. Den første kontakt foregår primært til basisniveauet, som er den praktiserende læge, sygehuset og den kommunale hjemmepleje. Den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje vil ligeledes være dem, der fortløbende skal følge patienten, når denne er i hjemmet efter endt behandling på sygehus, specialafdelinger eller hospice. Basisniveauet skal være parat til at modtage patienten, og være bevidst omkring tidspunktet, hvor behovet for inddragelse af det specialiserede niveau opstår. 10

11 Eksempel 1: Basisniveau Sygehus Praktiserende læge Døgn-/ Hjemmepleje Plejehjem Det specialiserede niveau Frivillig indsats Center for Lindrende Indsats Hospice & Det palliative Team Palliativt sengeafsnit & Smerteklinik Eksempel 1: Organisationsstruktur for den palliative indsats (side 3), er vendt på hovedet for at illustrere foranstående samt strukturens betydning for et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Eksempel 2: EKSEMPEL PÅ ET FORLØB I DEN LINDRENDE INDSATS Hjemmeplejen & praktiserende læge Hospice livsafslutning Praktiserende læge mistanke om sygdom Sygehus afdeling diagnose stilles Palliative Team lindrende indsats Onkologisk afdeling kurativ behandling Palliativt sengeafsnit lindrende indsats Onkologisk afdeling sygdommen forværres kurativ behandlingsstop Hjemmepleje & Praktiserende læge opfølgning på behandling Eksempel 2 skal enkelt illustrere interaktionen i et sygdomsforløb, hvor patienten har behov for en lindrende indsats fra alle niveauer, og hvor samarbejdet imellem sektorerne har stor betydning for patientens oplevelse af en helhed. 11

12 Efterskrift til 2. oplag I Center for Lindrende Indsats skal Det Palliative Team sammen med Hospice udgøre en helhed og være ansvarlig for udviklingen af den lindrende indsats, herunder forskning, uddannelse og formidling med tætte samarbejdsrelationer til basisniveauet, sygehuse og primærkommuner (praktiserende læger, hjemmeplejen og plejecentre). Tilknytning af frivillige medarbejdere på hospice har stor betydning for hele filosofien, idet disse deltager med mange praktiske funktioner, det daglige sociale samvær, samt som besøgsven hos patienter med manglende netværk. Hospice som Selvejende Institutioner har store muligheder for at skabe et folkeligt engagement og en ønskværdig medleven. Denne frivillige indsats er guld værd både økonomisk og i medmenneskeligt perspektiv for givere og modtagere. Det er foreningernes ønske, at være med til at kvalitetssikre og styrke indsatsen på et hidtil lavt prioriteret område. Skal vi være helt ærlige, så lader de økonomiske forhold sig ikke måle nøjagtigt, men et er sikkert vi skal alle dø og hvem ønsker ikke en værdig død med kvalitet hele vejen? Vi siger ikke, at kvalitet ikke koster penge man får hvad man betaler for, men vi tror på, at der kan samarbejdes langt bedre, når forståelsen og indsigten er skabt. Ved samarbejde, åbenhed og omstillingsparathed kan den lindrende indsats forbedres uden at det nødvendigvis bliver dyrere at skabe kvalitet hele vejen. Vi håber pjecen kan afklare forhold, der vil betyde en forbedret indsats fremover. For alle tre foreninger er det vigtigt, at den fremtidige lindrende indsats i sundhedsvæsenets primær- og sekundærsektor og hospicetilbud hænger sammen - både indholdsmæssigt og strukturelt. Anne Nissen, afd.chef Telefon: Ivar Østergaard, formand Telefon: Endnu en gang tak til vore sponsorer: Odd Fellow Ordenens Hospice Fond og Kræftens Bekæmpelse Tove Videbæk, formand Telefon: for støtte til udgivelse af denne pjece

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Morten Jakobsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/14646 Telefon: 76631365 Dato: 26. maj 2010 Notat Udmøntning

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere