Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj oplag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag"

Transkript

1 Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj oplag

2 Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum Danmark. Arbejdsgruppen bag pjecens 1. oplag: En særlig tak: Til: Odd Fellow Ordenens Hospice Fond og Kræftens Bekæmpelse, som har ydet økonomisk støtte. Til: Sygeplejerske Ann Maj Kruse, Slagelse og sygeplejerske Karen Marie Dalgaard, Aalborg for væsentlige faglige bidrag til pjecens tilblivelse. Udpeget af Kræftens Bekæmpelse: Gerd Baadsgaard, psykolog, leder af Kræftrådgivningen i Viborg Amt Nina Birch Jensen, sygeplejerske, leder af Kræftrådgivningen i Sønderjyllands Amt Anne Nissen, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, København Fotos: Fotograf Tom S. Lauritzen, Aalborg Motiver: KamillianerGaardens Hospice i Aalborg Forsidemotiv: Hospice no 1, akvarel af Knud Erik Sørensen, Slagelse Lay-out/produktion: Prinfomega, Slagelse 2. oplag: eksemplarer udgivet: maj 2007 Udpeget af Foreningen for Palliativ Indsats: Næstformand Jette Søgård Nissen, sygeplejerske Kirsten Kopp, hospicechef ved Sankt Maria Hospice Center i Vejle Formand Ivar Østergaard, praktiserende læge Udpeget af Hospice Forum Danmark: Niels Brunsgaard, specialeansvarlig overlæge, leder af Palliativt Team i Aalborg Næstformand Knud Ole Pedersen, hospiceleder ved KamillianerGaardens Hospice i Aalborg Formand Ole Bang, virksomhedsrådgiver Index Side Kvalitet hele vejen... 3 Den lindrende indsats i Danmark... 4 Patient og pårørende i den lindrende indsats Center for Lindrende Indsats... 6 Ledelse og ansvar i Center for Lindrende Indsats... 7 Det tværfaglige samarbejde... 8 Videncenter... 9 Samarbejde på tværs af sektorer Eksempler Efterskrift

3 Kvalitet hele vejen Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum Danmark står bag denne pjece, der er det første større samarbejdsprojekt mellem de tre organisationer med henblik på at de fremtidige tilbud til alvorligt syge og døende mennesker kan virkeliggøres med kvalitet hele vejen. Anbefalingerne i pjecen bygger videre på anbefalinger i rapporten Hjælp til at leve til man dør fra maj 2001 udarbejdet af eksperter udpeget af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Formålet med pjecen er, at give bevilgende politikere og embedsmænd indenfor sundhedsområdet et mere overskueligt billede af, hvordan organisering af den lindrende indsats i en region med fordel kan iværksættes. Den beskrevne model inddrager såvel erfaringer som anbefalinger - dvs. forener praktik og teori med henblik på at beskrive en idealmodel for den fremtidige udvikling. Der sættes fokus på fordele ved at etablere det Palliative Team og hospice i fælles bygninger, hvorved der opnås synergieffekt både med hensyn til faglighed og økonomi. Værdien af det tværfaglige, frivillige og tværsektorielle samarbejde er vægtet højt i pjecen. Vigtigheden af en integration af forskning, uddannelse og formidling indenfor den lindrende indsats påpeges som værende nødvendig. indsats organiseret på to niveauer: Basisniveau som omfatter sygehuse, den kommunale hjemmepleje og de praktiserende læger. Personalet skal have kendskab til grundprincipper og holdninger i den lindrende indsats som en del af deres funktionsområde. Det specialiserede niveau som omfatter palliative teams, hospice og palliative sengeafsnit. De professionelle som varetager denne indsats skal have kendskab til alle aspekter af den lindrende indsats og har det som hovedopgave. På det specialiserede niveau ligger hovedansvaret for udvikling af den samlede lindrende indsats i regionen, herunder evaluering, kvalitetsudvikling og forskning samt uddannelse af personale på alle niveauer. Nedenfor illustreres, hvordan en idealmodel for den samlede lindrende indsats i ser ud. Organisationsstruktur for den palliative indsats: Eksempel 1. Frivillig indsats Det specialiserede niveau Center for Lindrende Indsats Hospice & Det palliative Team Basisniveau Palliativt sengeafsnit & Smerteklinik Anbefaling til organisering af en samlet lindrende indsats Den lindrende indsats integreres i det eksisterende sundhedsvæsen, som et tilbud til alle døende mennesker uanset ophold i eget hjem, plejehjem, sygehus eller på hospice. I Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1999 Omsorg for alvorligt syge og døende anbefales den lindrende Sygehus Praktiserende læge Døgn-/ Hjemmepleje Plejehjem 3

4 Den lindrende indsats i Danmark Vi lever i et samfund, hvor vort forhold til døden er ændret radikalt de seneste århundreder. Fra at være et naturligt fænomen og et anliggende for familien og lokalsamfundet, er døden blevet gjort til en sygdom, gemt bort på det moderne hospital og lagt i hænderne på professionelle. Døden er blevet til en medicinsk begivenhed. - Den moderne hospicebevægelse er opstået som en reaktion mod denne udvikling. Allerede fra begyndelsen af 1980erne ses i Danmark en kritik af sundhedsvæsenets tilbud til døende og deres pårørende. Begrebet en værdig død blev debatteret, som et led i den kritik. Debatten intensiveres i 1990erne med udgangspunkt i WHO s mål for en lindrende indsats, debatten om aktiv dødshjælp og hospiceinstitutioners konkrete tilstedeværelse i landet. I 1999 formulerede sundhedsstyrelsen mål og planer for udbygning af den lindrende indsats. De er i dag sundhedsvæsenets officielle mål for sikring af en værdig død for landets borgere uanset ophold i eget hjem, plejehjem, sygehus eller hospice. WHO-definition af palliativ indsats (oktober 2002) Palliativ indsats er en klinisk arbejdsform som fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art. Den lindrende indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger som udføres med henblik på livsforlængelse som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer Den lindrende indsats omfatter således både omsorg, pleje og behandling af uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende. Der er fokus på at støtte døende og pårørende i at opnå bedst mulig livskvalitet, afsked med livet og hinanden. Døden er også en social begivenhed med fokus på støtte til lindring af psykiske, sociale og eksistentielle aspekter i familiens møde med døden. Med disse mål fremhæves, at den lindrende indsats ikke kun drejer sig om at sikre en god død i de sidste måneder af et dødsforløb, men at sikre kvalitet i livet også i en tidlig fase af uhelbredelig sygdom. Realiseringen af målene for den lindrende indsats i det samlede sundhedsvæsen er fortsat undervejs. Der er indenfor de seneste 15 år sket en væsentlig udvikling i Danmark med etablering af hospicer, palliative senge på sygehuse samt fuldt udbyggede palliative teams. En yderligere målrettet indsats er dog påkrævet, da der er store forskelle og varierende kvalitet i det faglige tilbud i regioner og kommuner. Der bør skabes mere ensartede vilkår og kvalificerede tilbud for borgere over hele landet for at nå sundhedsvæsenets mål om lige tilbud for alle. 4

5 Patient og pårørende i den lindrende indsats Den lindrende indsats er et tilbud til patienten som dennes familie og nære netværk, og foregår i et tæt samarbejde med disse. Det betyder, at døden ikke kun er patientens private anliggende, men hele familiens. Indsatsen gives til mennesker, hvor helbredelse ikke længere er mulig, og som er inde i sygdommens sidste periode fra uger til ganske få måneder. Den lindrende indsats omfatter omsorg, pleje og behandling i en helhed med fokus på livskvalitet og den mening og betydning sygdommen har for patienten og de pårørende. Indsatsen har følgende hovedområder: symptomlindring varetagelse af patientens psykiske, sociale og eksistentielle behov livskvalitet for patient og familie selve livsafslutningen støtte til pårørende under indlæggelsen og efter dødsfaldet Mennesker med kræftsygdomme udgør i dag den væsentligste målgruppe i den lindrende indsats. Kræftsyge kan leve i måneder til år med en uhelbredelig sygdom. Den sidste tid er ofte kompleks med komplicerede symptomer, som forringer livskvaliteten. Andre patientgrupper kan også have behov for en lindrende indsats. Det kan eksempelvis være mennesker med uhelbredelige fremadskridende lunge- og hjertesygdomme og visse neurologiske lidelser. Grænsen mellem helbredende og lindrende behandling er her ikke så klar, som for patienter med kræft. Patienten Det helt centrale i indsatsen for patienten er, at skabe grundlag for åbenhed om den uhelbredelige sygdom og de ændrede fremtidsperspektiver for livet. Det giver patienten mulighed for at afrunde sit liv og tage afsked med dem, der har betydet noget. Patienten tilbydes følgeskab til livets afslutning, bestemt af dennes individuelle behov, personlighed og livssyn og med patienten som beslutningstager i eget liv. Der lægges vægt på at bekræfte den syges værdi som et levende menneske og yde aktiv livshjælp ved at bekræfte livet og lindre lidelse. Center for Lindrende Indsats yder således ikke dødshjælp/euthanasi! Pårørende De pårørende har en central placering i patientens sygdomsforløb. De har fra begyndelsen været en stor del af de bekymringer, håb og sorger, som følger med, når et elsket menneske bliver ramt af en livstruende sygdom. De pårørende udgør en målgruppe i sig selv. De ønsker at være synlige deltagere i forløbet, men også at blive set som mennesker med egne behov og ikke kun som ressourcepersoner for den syge. De pårørende er ikke nødvendigvis de naturlige hjælpere, men altid deltagere i forløbet og påtager sig ofte ansvaret, som den syges talerør. Børn og unge er også pårørende. Både de og deres forældre har behov for opmærksomhed, hjælp og støtte i hele forløbet. Derfor er det vigtigt, at de pårørende bliver medinddraget i de beslutninger, som skal tages omkring omsorg, pleje og behandling for det syge menneske. Det kræver en klar og løbende information og kommunikation imellem personale, patient og pårørende. Sorgarbejde Der lægges stor vægt på at hjælpe og støtte de pårørende i deres egen sorg og afsked med den døende. Sorgarbejdet omfatter forskellige former for støtte og hjælpeforanstaltninger i dødsforløbet og i tiden efter dødsfaldet. 5

6 Center for Lindrende Indsats Center for Lindrende Indsats er en organisationsmodel for den samlede palliative service, målrettet til mennesker, der lider af en fremadskridende livstruende sygdom uden muligheder for helbredelse. Centret har desuden funktion som videncenter og har til opgave at udvikle den lindrende indsats. Målet med etablering af Center for Lindrende Indsats er at skabe og fastholde kvalitet, samarbejde, kontinuitet, fleksibilitet og rummelighed, hvor end mennesker vælger at afslutte deres liv. Center for Lindrende Indsats kan bestå af: et hospice med 12 til 15 sengepladser et palliativt tværfagligt ekspertteam med udgående funktion en frivillig indsats Hospice og Det Palliative Team kan placeres sammen for at udnytte den synergieffekt der vil være i forhold til faglighed og økonomi. Fordelen ligger i fælles patientforløb samt fælles ansvar for udvikling, forskning og undervisning. I en totalmodel for den lindrende indsats, anbefales foruden Centret, et palliativt sengeafsnit, en ambulatoriefunktion og et dagcenter for hjemmeværende patienter. Denne model skal sikre, at alle mennesker, der er ramt af en alvorlig livstruende sygdom, har mulighed for at vælge og modtage den behandling, pleje og omsorg der er aktuel på det givne tidspunkt. Dagcentret kan, foruden det sociale element, tilbyde lindrende terapi og samtaler. Desuden kan en tilknytning til dagcentret medvirke til, at en begyndende krise i patientens tilværelse tidligere kan afdækkes og afhjælpes. Hospice er en institution præget af intimitet, nærhed og fleksibilitet i en fælles tværfaglig kultur, som har den lindrende indsats som eneste opgave. Hospice er livets hus. De fysiske rammer og atmosfæren er med til at understøtte det. En smuk indretning er med til at give glæde og oplevelser, der er mulighed for fred, ro og harmoni i et hjemligt miljø, hvor patienter og pårørende føler sig hjemme. Der er behov for rummelige enestuer med eget toilet - og badeforhold samt gode bomuligheder for de pårørende. Patienten kan sætte sit personlige præg på stuen ved at medbringe egne møbler, malerier, billeder m.m. Kæledyr (hund, kat, fugl) kan medtages. Der er behov for fællesrum, som spisestue, dagligstue og opholdsrum og et udendørs haveanlæg, som patienter og pårørende kan benytte året rundt. Hospice er et tilbud til mennesker, der har et ønske om at tilbringe den sidste tid her, eller som ikke har mulighed for at være i eget hjem, enten på grund af komplekse symptomer, eller fordi de pårørende ikke magter opgaven eller der ikke findes pårørende. Dagcentret skal være et tilbud til patienter, som befinder sig i den tidlige fase af et uhelbredeligt sygdomsforløb, og som har behov for tryghed, socialt samvær og adspredelse med mennesker i samme situation. 6

7 Hospice tilbyder: lindring af symptomer, som kræver 24 timers observation og justering af behandling fra et specialiseret personale aflastning fra hjemmet fordi patienten og de pårørende har behov for den aflastning, som et midlertidig ophold udenfor hjemmet kan være omsorg ved livets afslutning Det Palliative Team er et mobilt ekspertteam. Teamet tilbyder konsulenttjeneste til patienter og pårørende, hvor den syge end måtte opholde sig, samt til de fagpersoner, der er tilknyttet patienten Det Palliative Team tilbyder: hjemmebesøg ambulant behandling telefonkontakt (døgntjeneste) opfølgning under evt. sygehusindlæggelse koordinering af sygdomsforløbet Den frivillige indsats i Center for Lindrende Indsats Det frivillige arbejde er et supplement til den professionelle indsats. De frivillige er et selvstændigt kulturbærende element, idet de møder patienten og de pårørende som menneske til menneske uden specifikke faglige opgaver. Da der kan være tale om et betydeligt antal frivillige, er det vigtigt, at der ansættes en person, som kan koordinere og udvikle denne indsats. Koordinatoren er lønnet og skal varetage følgende funktioner: rekruttering introduktion vagtplanlægning undervisning supervision De frivillige kan varetage mange forskellige opgaver både på hospice og i patientens eget hjem. Det være sig: besøgsven adspredelse til patienter med behov for oplevelser og stimulation være hos døende i den sidste tid opgaver i relation til socialt samvær, f.eks. musikgudstjenester, højtider, kulturaftener samtaler værtindefunktion i forbindelse med måltider pasning af blomster og planter aflastning til pårørende i eget hjem 7

8 Det tværfaglige samarbejde Døden er ikke kun sygdom og behandling, men omfatter det hele menneske. Derfor er den lindrende indsats kendetegnet ved en høj grad af tværfaglighed, hvor forskellige fagpersoner indgår i et tæt samarbejde i de enkelte patientforløb. Såfremt patienter og pårørende skal opleve en sammenhængende indsats og kontinuitet i forløbet, må personalet besidde menneskelige og faglige kvalifikationer på et højt kompetenceniveau, herunder evne til kommunikation, samarbejde, rummelighed og fleksibilitet. Omsorg, pleje og behandling af døende mennesker er en faglig disciplin, som kræver viden, erfaring og professionalisme og ikke kun kærlighed og godhed. Der kræves både hoved, hjerte og hænder. Derudover må personaleressourcerne være tilstrækkelige, så der er mulighed for tid, ro og nærvær i den døendes tempo. Personalesammensætning og opgaver Center for Lindrende Indsats skal bemandes med: læger sygeplejersker en fysioterapeut en musikterapeut en præst en psykolog en socialrådgiver en diætist en sekretær en pedel køkkenassistenter rengøringspersonale andre behandlere på konsulentbasis (zoneterapeut, akupunktør m.fl.) en koordinator til den frivillige indsats frivillige Lægen iværksætter undersøgelser, diagnostik, lindrende behandling og evaluering af den iværksatte behandling. Lægen deltager i samtaler, information og rådgivning overfor patienter og pårørende. Samtalerne vil ofte dreje sig om forventninger til livslængde, symptomer og sygdomsudvikling. Sygeplejersken varetager den fysiske pleje og omsorg, observation af sygdoms-symptomer, udfører ordinerede medicinske behandlinger og vurderer effekten heraf. Sygeplejerskerne skal i kraft af deres tilstedeværelse døgnet igennem være i stand til at integrere omsorgens psykiske, sociale og eksistentielle aspekter, så patienten og de pårørende kan hjælpes til at bearbejde og opleve de aspekter, der er betydningsfulde for dem, når de opstår. Det sker i form af kontakt, samvær, nærvær, information, vejledning, samtaler og observation. Sygeplejersken har således en vigtig rolle i koordinering og evaluering af den samlede indsats over døgnet. Fysioterapeuten yder lindring og smertebehandling i form af f.eks. afspænding, massage, drænage foruden rådgivning om gode hvilestillinger, hjælpemidler og vejrtrækningsøvelser. Musikterapeutens indsats retter sig mod smertelindring, mental forberedelse til døden, livskvalitet, sorgbearbejdning og opretholdelse af kontakt til omverdenen især når ordene slipper op. Det sker gennem afspænding, musikaflytning, sang, musikudøvelse og samtaler. Præsten er til rådighed for patienten og de pårørende for samtaler om åndelige og eksistentielle spørgsmål relateret til den forestående død. Præsten har en særlig opgave omkring den religiøse dimension i form af sjælesorg og gennemførelse af religiøse handlinger og ritualer. Præsten bidrager med supervision til det ansatte personale omkring åndelig omsorg. 8

9 Videncenter Psykologen støtter og yder sorghjælp og terapi til patienter og pårørende gennem individuelle samtaler og i sorggrupper og superviserer desuden personalet. Socialrådgiverens specifikke opgaver består i individuelle samtaler foruden rådgivning i forhold til social- og civilretlige spørgsmål. Der ydes praktisk støtte ved kontakt til kommunale sagsbehandlere og andre relevante myndigheder. Diætisten kan med fordel være sammenfaldende med økonomaen, som varetager tilberedning af den daglige kost på hospice, efter aftale med patienten og tilpasset den enkeltes behov. Kosten skal have en kvalitet der fremmer velbefindende og glæden ved måltidet. Diætisten rådgiver patienter og pårørende omkring kost og ernæring både hjemme og på institution. Andre behandlere har også deres plads i den tværfaglige indsats, da den lindrende indsats handler om mere end medicin og farmakologi. Den lindrende indsats er kendetegnet ved mangfoldighed, såfremt optimal lindring skal lykkes. Derfor skal der sikres en bred indfaldsvinkel og en stor vifte af tilbud til patienterne. Det kan være tale om zoneterapeuter, akupunktører m.fl. Det anbefales at benytte disse på konsulentbasis, da behovet vil være varierende. Servicepersonalet, der er ansat på hospice har en vigtig rolle i samarbejdet omkring patienter og pårørendes trivsel. De er uundværlige i forhold til den daglige drift. De varetager ikke-patientrelaterede opgaver, så plejepersonalet kan koncentrere sig om plejen og omsorgen. Center for Lindrende Indsats har som en vigtig del af sit formål at fremme udviklingen af den samlede lindrende indsats. Centret skal bidrage til at styrke den lindrende indsats på alle niveauer gennem evaluering, kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse samt formidling af indsatsen. Forskning og kvalitetsudvikling af den lindrende indsats sigter mod øget dokumentation af den nuværende og fremtidige indsats. Forskning og kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i alle aspekter af den lindrende indsats og bør ske i et tæt samarbejde med både primær - og sekundær sundhedssektor ved oprettelse af forsknings - og udviklingscentre med universitetstilknytning. På Center for Lindrende Indsats ansættes en medarbejder, som har ansvar for forskning og udvikling internt og eksternt via samarbejde med det landsdækkende forsknings- og udviklingscenter, andre hospicer, palliative sengeafsnit og palliative teams nationalt og internationalt. Uddannelse af sundhedsvæsenets personale er en forudsætning for en generel kvalitetsforbedring af den lindrende indsats. Der bør således kontinuerligt være en høj uddannelsesindsats på alle niveauer. På Center for Lindrende Indsats tilrettelægges uddannelsestilbud både i grund- og videreuddannelsen for faggrupper, som indgår i den lindrende indsats såvel i form af praktikophold, studiebesøg som egentlige uddannelsestilbud. Frivillige se side 7 9

10 Formidling af den lindrende indsats retter sig mod såvel professionelle som uhelbredeligt syge, pårørende og borgere generelt med det formål at styrke det faglige niveau, formidle viden om den enkelte borgers rettigheder og muligheder og skabe åbenhed om døden og således medvirke til at nedbryde tabuer om døden. Formidlingen bør omfatte: foredrags- og kursusvirksomhed skriftlig formidling i faglige tidsskrifter, på centrets hjemmeside, informationsfoldere formidling i medier faglig rådgivning Foredrags - og kursusvirksomhed kan med fordel iværksættes og koordineres ved at oprette en intern kursusafdeling med indtægtsdækket virksomhed ved centret. Samarbejde på tværs af sektorer Uhelbredeligt syge mennesker opholder sig oftest den længste tid af sygdomsforløbet i deres eget hjem, afløst af perioder med ophold på institutioner (sygehus, plejehjem eller hospice). Indsatsen for døende mennesker går således på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, og mange faggrupper er involveret i omsorgen, plejen og behandlingen af disse patienter. For at patienten og de pårørende kan opleve en velfungerende og velkoordineret indsats kræver det et tværsektorielt samarbejde med højt prioriterede nøgleord som: samarbejde kommunikation kvalitet kontinuitet fleksibilitet Patienten og de pårørende skal fra begyndelsen føle tryghed og sikkerhed for, at der handles professionelt, klart og målrettet, når sygdom sætter ind og truer hverdagen og livet. Det er vigtigt, at både patienten og de pårørende oplever en helhed i gennem hele forløbet og ikke føler sig som kastebolde fra den ene sektor til den anden med risiko for følelse af magtesløshed og håbløshed. Overgangen fra en sektor til en anden skal være glidende og uden komplikationer og konflikter. Koordineringen og fleksibiliteten skal være optimal, således at patienten hele tiden befinder sig på det rette sted, i forhold til egne ønsker og det aktuelle behov for lindrende omsorg, pleje og behandling. Patienten og de pårørende skal føle tryghed lige fra det første møde med sundhedsvæsenet. Ingen patient må på noget tidspunkt føle sig fortabt eller forladt i sundhedsvæsenet. Der skal altid kunne hentes hjælp til omsorg, pleje og symptomlindring. Den første kontakt foregår primært til basisniveauet, som er den praktiserende læge, sygehuset og den kommunale hjemmepleje. Den praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje vil ligeledes være dem, der fortløbende skal følge patienten, når denne er i hjemmet efter endt behandling på sygehus, specialafdelinger eller hospice. Basisniveauet skal være parat til at modtage patienten, og være bevidst omkring tidspunktet, hvor behovet for inddragelse af det specialiserede niveau opstår. 10

11 Eksempel 1: Basisniveau Sygehus Praktiserende læge Døgn-/ Hjemmepleje Plejehjem Det specialiserede niveau Frivillig indsats Center for Lindrende Indsats Hospice & Det palliative Team Palliativt sengeafsnit & Smerteklinik Eksempel 1: Organisationsstruktur for den palliative indsats (side 3), er vendt på hovedet for at illustrere foranstående samt strukturens betydning for et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Eksempel 2: EKSEMPEL PÅ ET FORLØB I DEN LINDRENDE INDSATS Hjemmeplejen & praktiserende læge Hospice livsafslutning Praktiserende læge mistanke om sygdom Sygehus afdeling diagnose stilles Palliative Team lindrende indsats Onkologisk afdeling kurativ behandling Palliativt sengeafsnit lindrende indsats Onkologisk afdeling sygdommen forværres kurativ behandlingsstop Hjemmepleje & Praktiserende læge opfølgning på behandling Eksempel 2 skal enkelt illustrere interaktionen i et sygdomsforløb, hvor patienten har behov for en lindrende indsats fra alle niveauer, og hvor samarbejdet imellem sektorerne har stor betydning for patientens oplevelse af en helhed. 11

12 Efterskrift til 2. oplag I Center for Lindrende Indsats skal Det Palliative Team sammen med Hospice udgøre en helhed og være ansvarlig for udviklingen af den lindrende indsats, herunder forskning, uddannelse og formidling med tætte samarbejdsrelationer til basisniveauet, sygehuse og primærkommuner (praktiserende læger, hjemmeplejen og plejecentre). Tilknytning af frivillige medarbejdere på hospice har stor betydning for hele filosofien, idet disse deltager med mange praktiske funktioner, det daglige sociale samvær, samt som besøgsven hos patienter med manglende netværk. Hospice som Selvejende Institutioner har store muligheder for at skabe et folkeligt engagement og en ønskværdig medleven. Denne frivillige indsats er guld værd både økonomisk og i medmenneskeligt perspektiv for givere og modtagere. Det er foreningernes ønske, at være med til at kvalitetssikre og styrke indsatsen på et hidtil lavt prioriteret område. Skal vi være helt ærlige, så lader de økonomiske forhold sig ikke måle nøjagtigt, men et er sikkert vi skal alle dø og hvem ønsker ikke en værdig død med kvalitet hele vejen? Vi siger ikke, at kvalitet ikke koster penge man får hvad man betaler for, men vi tror på, at der kan samarbejdes langt bedre, når forståelsen og indsigten er skabt. Ved samarbejde, åbenhed og omstillingsparathed kan den lindrende indsats forbedres uden at det nødvendigvis bliver dyrere at skabe kvalitet hele vejen. Vi håber pjecen kan afklare forhold, der vil betyde en forbedret indsats fremover. For alle tre foreninger er det vigtigt, at den fremtidige lindrende indsats i sundhedsvæsenets primær- og sekundærsektor og hospicetilbud hænger sammen - både indholdsmæssigt og strukturelt. Anne Nissen, afd.chef Telefon: Ivar Østergaard, formand Telefon: Endnu en gang tak til vore sponsorer: Odd Fellow Ordenens Hospice Fond og Kræftens Bekæmpelse Tove Videbæk, formand Telefon: for støtte til udgivelse af denne pjece

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS Indholdsfortegnelse Indledning............................................ 2 Side Hvad er palliativ indsats?...................................

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Program for Det Gode Hospice i Danmark

Program for Det Gode Hospice i Danmark Program for Det Gode Hospice i Danmark 1 SIGNAL arkitekter 2006 Version 1, 1. februar 2006 Tryk: Centertryk Sat med Bembo ISBN 87-989215-4-1 Den seneste version af programmet ligger tilgængelig på følgende

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere