LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Angerlarsimaffik Pilutaq Paarnaqutit 2 Box 3085, 3911 Sisimiut Telefon Mail pilutaqsis@greennet.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d januar 2013 Forrige tilsyn udført d. 9. marts 2012 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet er anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Set fysiske rammer, samtale med afdelingslederen. Deltaget i spisning. Sagsnummer:42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: uupi@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Pilutaq er en døgninstitution for piger med sociale vanskeligheder og bordelineproblematik i alderen år. Der er 5 normerede pladser. Den overordne målsætning er, at skabe trygge rammer og en struktureret dagligdag for beboerne. Aktuelt er der indskrevet 3 beboere i alderen 13, 16 og 16 år. 2

3 Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. Der er pt. kun indskrevet 3 beboere. Målsætningen må siges at være sammenhængende. Målsætning er at skabe trygge og overskuelig rammer for beboerne. Ja der udarbejdes ½ års rapporter Nej, det er Qasapermiut der udarbejder en samlet årsberetning. Institutionen oplyser at samarbejdet har været godt.. Institutionen behandler, vurderer og beslutter hvorvidt man kan optage henviste. Udskrivninger sker altid i samarbejde med anbringende kommuner. Afdelingslederen er uddannet socialrådgiver og har det daglig ansvar for driften. Der er 3 pædagoger ansat, hvor af en er ansat i en pædagogstilling som anderledes kvalificeret. 1 socialmedhjælper, og 2 ufaglærte pædagog medhjælper med flere års erfaring i arbejdet med børn og unge. Pt. har man også en pædagogstuderende samt 2 faste vikar. Umiddelbart er stillingerne besat med kvalificeret medarbejder. Ja. Årsberetning kan udarbejdes særskilt for Pilutaq. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Institutionens fysiske rammer både inde og udendørs er fine og tidssvarende. Indvendigt er afdelingen stor med ovenlys vindue, der giver godt lys ind i rummet. Køkken og stue med masser af plads til udfoldelse og fin indretning, der giver gode hjemlige forhold for beboerne. Der er særskilt computer og aktivitetsrum med diverse 3

4 spil. Afdelingslederens kontor. Udgang til en lille udendørs terasse som også er beregnet som nødudgang ved evt. brand. På 1. sal er der 5 store beboerværelser der er indrettet fint. 1 separat vagtværelse, samt 1 samtalerum. Et andet ekstra værelse bruges som depot, der faktisk kunne være beboerværelse, hvis der blev opnormeret med 1 plads. Kælderarealet er opdelt i to områder, med mange rum og muligheder. Her er også mødelokale med separat lille tekøkken. Flere rum bruges som depot og opbevaring til diverse ting. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale Fritidsaktiviteterne på institutionen består af bordtennis, spil og computer, kreativ ting og håndarbejde. Der er forskellige musikinstrumenter og kondicykel der kan bruges. Institutionen har en bil og en snescooter. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Institutionen skaber tryghed i dagligdagen med tydelige rammer og en struktureret dagligdage for beboerne. Beboerne støttes og hjælpes med deres vanskeligheder, hvor rummelighed og respekt for den enkelt er i fokus. Den pædagogiske tilgang og metode er anerkendende pædagogik. Man igangsætter samtaleforløb med beboerne, når de vurderes klare til det. Her er planen også, at man vil starte op med bl.a. at bruge livshistorier og diagrammer ved samtaler og bearbejde og sætte ord på børnenes barndomstraumer. En del af det pædagogiske tilbud er også, at man hver sommer laver længere vandreture og fangstture. Samarbejdet med kommunerne er imellem vanskeligt pga. henvendelserne omkring 4

5 socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) beboerne ikke bliver svaret på i tide, hvor man skal rykke flere gange. Generelt er samarbejdet med bl.a. skolen, politi og sundhedsvæsenet godt. Nej, ikke siden sidste tilsynsbesøg. Nej. Kommunerne skal behandle henvendelserne hurtigere, så det ikke går ud over børnenes tarv. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen virker rar og imødekommende. Huset er indrettet pænt og der er hjemlige forhold for beboerne. Man lader ikke regler hænge rundt omkring, men på kontoret, og skemaer for beboerne er på deres værelser. Da det er børnenes hjem, ønskes der ikke synlige regler o.l. Kontakten mellem beboerne og personalet er god, det mærkes tydeligt, at der drages omsorg for beboerne. Beboerne virker glade for bo på institutionen. Almindeligs dagsrytmer på institutionen er: morgenvækning, kl. 7 morgenmad inden skolegang Pligter og opgaver udføres formiddag frokost Opgaver og pligter eftermiddags te/kaffe fast lektietid aftensmad aftenhygge og evt. fællesaktiviteter sengetid 5

6 Der er daglig oprydning på værelserne, køkkentjans, rengøring på institutionens fælles arealer og tøjvask. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne har indflydelse på indretning af egne værelser, madplanlægning samt i deres fælles aktiviteter. Ja. der holdes beboermøder hver onsdag, hvor ønsker og andre ting tages op. Funktionen er, at man inddrager beboerne i dagligdagen. Normalt har beboerne selv ansvar for deres ting. Lommepenge udbetales dagligt når pligterne er ordnet. Beboerne op til 15 år får 20,-kr dagligt fra 16- op af får 30 kr. udbetalt. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Samarbejdet med pårørende er begrænset og foregår for det meste telefonisk, da fleste beboere kommer udenbys fra. Der er fastlagte telefontider for beboerne om torsdagen. Nej 6

7 Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Der oplyses, at der sjældent er magtanvendelser på institutionen, såfremt der bliver brugt magtanvendelse bliver det indberettet og sendt videre til Qasapermiut der formidler dem videre til Døgninstitutionsafdelingen. Det er specielt når man sætter grænser for beboerne, og i tilfælde af, hvis beboerne har drukket eller røget hash, der kan skabe problemer og give anledning til magtanvendelser. Nej et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Der er ikke skriftlige vejledninger, der spises grønlandsk mad en gang om ugen og maden er varieret. Institutionen har motionscykel der kan benyttes, og man opmuntrer beboerne til at dyrke sport og de kan også benytte byens motionscenter. Ja en gang om ugen. Ja Ja, der er frugter dagligt som beboerne frit kan tag af. 7

8 Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? I aflåst skab Nej, ikke på skrift. Der er regel for, at man ikke må være kærester på institutionen, da beboerne skal betragte institutionen som deres hjem og de andre beboer som en del af familien. Rengøringstandarden er god over hele huset. Det gør personalet i samarbejde med beboerne, hvor man udarbejder skema med daglige pligter. Nej ikke på skrift. Man må dog ikke drikke eller være beruset på institutionen. Institutionen har gennem det seneste år haft store problemer med en beboer, der sniffede og røg hash, hvor personalet havde svært ved at håndtere og skærme hende fra det. Politiet har ofte været indblandet pga. pigens stjal og havde kriminel løbebane. Pt. er der ikke større problemer med misbrug. Løbende drøftes og oplyses omkring skadevirkninger generelt. Der bør udarbejdes skriftlig misbrugspolitik og seksualitetspolitik på institutionen. Der bør være fokus på misbrugsproblemer hos anbragte børn, så indsatserne kan ske i tide og inden problemerne udvikler sig. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen. 8

9 Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Afdelingslederen er socialrådgiver, og er i gang med efteruddannelse som psykoterapeut i modul opbygget forløb. Der er ligeledes 3 pædagoger hvoraf en er ansat i pædagogstilling og har været ansat og arbejdet med børn i mange år. 2 personale er uddannet som socialmedhjælpere. 3 ufaglærte som pædagogmedhjælpere, samt 1 pædagogstuderende. De fleste personaler har relevant uddannelsesmæssig baggrund som må siges at svare til beboernes behov. Der er pt. 2 personaler der er på efteruddannelse. Der arbejdes løbende på, at finde relevante kursusmuligheder for personalet. Arbejdstilrettelæggelsen beskrives som god. Personalet kan ønske og kan bytte vagter indbyrdes. Der er altid 2 på vagt. Afdelingslederen foretager samtaler med beboerne. Umiddelbart er det tilsynets vurdering, at øvrige pædagoger og ansatte ikke direkte inddrages til visitationsmøderne, og når der skal tilrettelægges af samtaleforløb med beboerne. Der er ingen sprogforskelle, da alle ansatte og beboere er grønlandsk talende. Der er ikke løbende struktureret supervisionstilbud for medarbejderne. Det er tydeligt det mangles. Afdelingslederen efterlyser også supervision til sig selv. MUS samtaler er ikke igangsat. Lederen oplyser, at man indhenter børneattester på alle nye medarbejdere. Der benyttes konsulentbistand løbende i forhold til beboerne og indimellem som mellemled i forbindelse med kontakten til kommunerne. 9

10 Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Det generelle psykiske arbejdsmiljø har været meget belastet gennem længere tid for personalegruppen, og i det hele taget institutions øvrige beboere, da tidligere beboer har fyldt meget pga. hendes misbrugsproblemer med hash, snifning og ikke mindst hendes kriminelle løbebane der eskalerede til sidst. Beboergruppen kan indimellem være svær at arbejde med pga. deres adfærdsmæssige problemer. Personalet har trods alt været stabilt og der har ikke været stor udskiftning i personalegruppen. Personalet oplyser, at man er god til støtte hinanden i svære tider. Det drøftes og tages op, både hos personalet og beboergruppen. Nej, ikke endnu. Institutionens leder er både ved sidste og dette tilsyn, opfordret til at iværksætte APV. Personalet oplyser, at de har kendskab til reglerne. Siden sidste tilsynsbesøg, har der været afholdt brandøvelse for hele personalegruppen. Det er dog tilsynets opfattelse, at der er behov for kontinuerligt opdatering af diverse regler og retningslinjer på institutionen. Der har ikke været noget siden sidste tilsynsbesøg. Angerlarsimaffik Pilutaq er organisatorisk placeret under Qasapermiut som satellit. Afdelingslederen er meget alene og mangler sparring i forhold til arbejdet med målgruppen. Umiddelbart er det tilsynets vurdering af ledelsesformen og beslutninger foretages alene af afdelingslederen. Tilsynet har ved det sidste tilsynsbesøg allerede påpeget, at der skal være visitationsudvalg med sammensætning med flere end afdelingslederen, hvor pædagogerne inddrages mere i behandling af sagerne, samt en fra skolen - 10

11 Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: rådgivningslærer eks. MUS samtaler bør igangsættes. Visitationsudvalgets sammensætning og beskrivelse skal sendes til døgninstitutionsafdelingen snarest muligt. Institutionens fysiske rammer er gode og indrettet pænt med hjemlige forhold for beboerne. Der er en værelse mere, der bliver brugt som depot, som godt kunne oprettes som beboerværelse så der regel bliver opnormeres med 1 plads. Målgruppen er piger med sociale og dysfunktionelle problemer og mange gange udad reagerende adfærd og er behandlingskrævende piger. Det er nødvendigt med mere behandlings orienteret tilbud under anbringelsen for målgruppen. Personalet er stabilt og er normeringsmæssigt fint dækket i forhold til antal af beboere. Institutionen bør arbejde mere for, at tydeliggørelse af målsætning og det pædagogisk tilbud der gives for anbragte børn og unge. Tilsynet vurdere også, at afdelingen bør være organisatorisk placeret under en anden institution med mere til svarende og lignende tilbud, for sikre en mere sparring for personalet og støtte i forhold til deres målgruppe, som det ser ud nu er der ikke mulighed for det. Tilsynet har anbefalet og vejledet om, at institutionens målsætning og arbejdet med målgruppen bør tydeliggøres. APV (arbejdspladsvurdering) for institutionen kunne sagtens særskilt udarbejdes hvert år. Supervision for medarbejderne bør struktureres og igangsættes. Visitationsudvalget skal sammensættes og beskrives. 5. februar 2013 Karen D. Jensen 11